By Plan 0408

Nr. 04 december 2008/60. årgang

Nr. 4 december 2008/60. årgang

byplan Udkommer med 4 numre om året Ansvarlig udgiver Dansk Byplanlaboratorium Redaktion Dennis Lund (ansv.) Christina Hoffer

Redaktionsudvalg Peer Frank, Ellen Højgaard Jensen, Christina Hoffer, Niels Østergård. Redaktionsudvalget udpeges af Dansk Byplanlaboratorium og FAB (Foreningen af Byplanlæggere) Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Bastian Junker eller Marie Partoft Nørregade 36, 1165 København Tlf.: 33 17 72 72 Mail: bj@ byplanlab.dk

Grafisk tilrettelæggelse Anne Madsbjerg Bastian Junker Bjarke Fogh

Abonnement i Danmark Årsabonnement i 2008: 500 kr. inkl. moms og porto.

Ekspedition Dansk Byplanlaboratorium Eva Josephsen 1165 København K Nørregade 36

Forsidelayout Anne Madsbjerg

Tlf.: 33 13 72 81 Mail: db@ byplanlab.dk

Pris for abonnementer i udland, henvendelse til Bastian Junker

Tryk Handy-Print A/S ISSN 0007-7658 Oplag 1200

Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning.

Realdania har finansieret farvetrykket af dette særnummer af Byplan om Öresundsvisioner 2040

p. 1-3 Leder, Fra Stauning til Øresundsvision Dennis Lund p. 4-7

Öresundsvisioner 2040 Karen Skou

p. 8-9

Fakta om Konkurrencen Karen Skou

p. 10-13 Regionplantænkning Jens Kvorning p. 14-19

MOSAÏC::REGION Gisle Løkken, Kjerstin Uhre, Knut Eirik Dahl og Magdalena Haggärde

p. 20-25 Öresundsdogmer Caroline Beck og Jacob Kamp p. 26-27 Krydsfeltet – byen, skoven og vandet Bo M. Andresen, Mads Farsø og Juan J. Palma-Alverez p. 28-29

Regionen er død – borgen længe leve René Lindsay

p. 30-31

Byen om sundet Sinus Lynge

p. 32-33 Från fysisk planering till värdebaserad utveckling av vår region Jonas Olsson p. 34-35 Fremtiden er Lille Pernille Juul Schmidt p. 36-37 UNIQUE VIA COMPLEMENTATION Dominic Balmforth, Oliver Seidel og Verena Brehm p. 38-39 Øresundsparlamentet Uffe Lind og Dorte Børresen p. 40-41 Øresundsregionen – Plan eller Marked? Jan Engell p. 42-43 KØGE 2040 - Hvad er Køges rolle i Øresundsregionen? Marie Stærke p. 44-45 Ideer om natur- og miljøplanlægning i en bæredygtig øresundsregion Peder Agger p. 46-47 Potentialet i en HH-forbindelse? Tine Utzon-Frank p. 48

ATMOSFÆRISKE FORBEDRINGER I ANLEDNING AF ØRESUNDSVISIONER 2040 Martin Zerlang

p. 49

Region Hovedstaden i Øresundsregionen Vibeke Storm Rasmussen

p. 50-53 ÖPPENHET SOM METOD Gisle Løkken, Kjerstin Uhre, Knut Eirik Dahl och Magdalena Haggärde p. 54-55 Plantænkning mellem rammer og frihed - refleksioner over Öresundsdogmer Caroline Beck og Jacob Kamp p. 56

Dansk Byplanlaboratoriums Årsprogram 2009

Fra Stauning til Øresundsvision Leder På en frokostcafé med udsigt til Kongens Nytorv sidder to herrer og spiser frokost - højt belagt dansk smørrebrød. Over kaffen er snakken blevet så intens, at de tager blyanten til hjælp og begynder at skitsere på smørrebrødsservietten. De har mødt hinanden i egenskab af byplanprofessorer fra Sverige og Danmark og drøfter den faglige udvikling og et evt. samarbejde på tværs af sundet. De understøtter den let opløftede snaksaglighed med at ridse Øresundsregionens fremtidige byudvikling op i form af broforbindelser m.m. Personerne er Sune Lindström fra Sverige og Peter Bredsdorff fra Danmark. Året er 1959. Skitsen, som stadig kan ses på Dansk Byplanlaboratorium i København, er en af de første dokumentationer på det stadigt tilbagevendende billede af en storby på tværs af Øresund. Samtalen og skitsen ville være utænkelig uden den danske statsleders Staunings langsigtede projekt for landets udvikling frem mod den skandinaviske velfærdsmodel med velfærdsstaten som dynamo. I dette projekt, som allerede indledtes før 2. Verdenskrig, indgik uddannelse, transportsystemer, byudvikling og mange andre forhold. Velfærdsstaten nåede sit højdepunkt omkring begyndelsen af 70erne efter 30-35 års uafbrudt udvikling. Her søsatte man PP 1 og PP 2 som de

store, nye perspektivplaner for samfundets videre udvikling frem til midten af 80erne. Men stort set dagen efter planernes offentliggørelse ændrede Danmark og verdens kurs, idet oliekrisen knækkede kurven over den hidtidige lineære udvikling. Bilfrie søndage og en arbejdsløshed, der på 2 år steg til det 5-dobbelte. Landet gik i sort og blev aldrig det samme. Den skandinaviske velfærdsmodel blev helt udfaset i slutningen af 80erne, og siden har dansk planlægning ikke bidraget med noget som helst af betydning på den internationale planlægningsscene. I 2007 indledte Fonden Realdania med Dansk Byplanlaboratorium som sekretariat et langt mindre ambitiøst projekt, Öresundsvisioner 2040, men dog et projekt, som har til opgave at intensivere debatten om Øresundsregionen som det bærende metropolområde for hele Danmark og Sydsverige. Projektet blev gennemført med en visionskonkurrence, hvor enhver med hang til fysisk planlægning kunne byde ind med sin øresundsvision 30 år frem. Forslagene skulle specielt fokusere på bæredygtighed, mangfoldighed og integration, men var herudover ikke underlagt strenge formkrav. Konkurrencen blev afsluttet i foråret 2008

og BYPLAN viser i det følgende de præmierede projekter suppleret af kommentarer fra andre personer med indsigt i den regionale udvikling. Det er symptomatisk, at de præmierede projekter søger at undgå at udvikle konkrete planløsninger, fx som man gjorde i den store plankonkurrence for Ørestaden i 90-ernes begyndelse. Også denne byudvikling havde et betydeligt planperspektiv over flere årtier. Alligevel fokuserede de fleste projekter dengang på konkrete strukturplaner, hvilket gjorde, at byudviklingen ikke kunne skifte spor. I dag ser vi en halvfærdig bydel, som på nogle punkter afgjort har tydelige kvaliteter, men som også synes at lide under en monotoni og en uoverensstemmelse mellem en dybtgående og ekstraordinært arkitektonisk detailplanlægning på den ene side og et fravær af mangfoldighed, overraskelser og attraktive byrum på den anden side - et forstadsliv, som man netop ville undgå og som bytætheden skulle modvirke. Øresundskonkurrencen søger i en mere åben proces at konkretisere byregionens fremtid med mere abstrakte, mere verbale, mere uforpligtende, mere dogmeprægede og mindre præcise guidelines. Det er blevet til dogmer, læresætninger, statements eller regler. Måske er det klogt, thi ikke så snart dommerkomiteen havde sat sit sidste punktum og dermed givet sine anbefalinger, Leder

1

blev det åbenlyst, at Danmark og verden i øvrigt igen var kommet i en hel anden situation. Som en tyv i natten havde finanskrisen ramt verden, akkurat som oliekrisen væltede velfærdsstatens perspektivplaner i 1973. Realdanias projekt for Øresundsregionen kan selvsagt ikke direkte sammenlignes med det førnævnte velfærdsprojekt. Hertil er der et skalaspring af dimensioner. Alligevel har de begge det tilfælles, at det tager tid at udvikle store projekter, og at der kan opstå uventede forhold, som ingen plan eller projekt er herre over. Begge projekter havde/har måske også en vision for fremtiden.

Men de adskiller sig også fra hverandre på et par meget væsentlige områder. Hvor velfærdsmodellen er et samlet politisk samfundsanliggende, er Öresundsvisioner 2040 mere en tegneøvelse og løs fabuleren over en konkret fysik om byerne og landskabet i regionen. For at det regionale billede af Øresundsregionen skal kunne fremkaldes, kræves en politisk vilje. Uden en sådan er Øresundsprojektet ikke så meget en vision, men snarere en intellektuel manifestation på en vision, som ingen har taget stilling til. Udspillet er positivt, fordi det for planlæggere især altid er rart med et sammenfattende billede. Men billedet har kun mening, hvis målet ligger klart og forudsætningerne

er intakte. Billedet er IKKE målet, men alene et af midlerne til målet. For at omgå den indbyggede usikkerhed eller uklarhed i konkurrencen, forsøger de mest begavede Øresundsbesvarelser at undgå at tegne en alt for konkret virkelighed. Man søger i stedet at holde planlægningen flydende eller elastisk. Derfor bliver besvarelserne til dogmer, strategier, enkelte fysiske statements og en korpulent infrastruktur, der skal ses som svaret på privatbilismens negative bæredygtighed. Desuden udsagn om kompakte byer, adgang til rekreation og hensigter med det store landskab. Aftenstemning på terrassen. Foto: Dennis Lund

2

Leder

Der er forskel på mål og midler. Så længe man ikke kender målet for Øresundsregionens fremtid, så er det måske ej heller ganske indlysende at diskutere, hvor urbaniseringen skal foregå, hvilke kollektive infrastrukturer vi skal have, hvor landskabet skal bevares, hvor tæt der skal bygges, og hvor forskellige anlæg skal placeres. Og så længe viljen fra statslig side, dvs. regeringen, ikke er udtrykt, så er der mere tale om byplanetuder. Konkurrencen har dog vendt et blad i byplanbogen, hvilket i sig selv ikke skal forklejnes. Vi har bevæget os langt væk fra årtierne med masterplaner og er nu også på vej væk fra strukturpla-

nens determinerende udsagn og færdigtegnede billeder, således som vi så det i den 15 år gamle Ørestadskonkurrence. Allerede den gang så vi de første tegn på en opblødning i planlægningsprincipperne, hvor strukturplaner mere fik karakter af strategier. Alligevel endte det med en forstening, som ingen formåede at korrigere undervejs - og som man politisk ikke ville fravige. Det siger noget om den tids planlægning, men også om: Hvor der er en vilje, er der en vej. Ørestadsplanen var en udviklingsplan over 30 år. I dag er 2/3-dele af projektet gennemført, og den sidste del lader sig næppe heller korrigere.

Politikken er visionen, og byplanen er et af dens midler. Konkurrencen har sat gang i en diskussion, men den har klart set bort fra, at det ikke er byplanen, der laver visionen: Det gør kun politikken. Derfor står man med nogle besvarelser, som på denne ene side næsten virker som ”De 10 bud”, og på den anden side angiver konkret, hvor hurtigtoget skal køre og hvornår. Det første gør byplanen guddommelig, almægtig og abstrakt, og med en ikke ubetydelig risiko for manglende handlingsorientering. Det andet får byplanen til at ligne en togplan fra DSB, hvor togene alligevel ikke kører til tiden. Dennis Lund, Redaktør, Byplan

Selv i den meget gennemtænkte og utroligt ambitiøse planudvikling for Ørestad, hvor der er gjort mange studier af mangfoldighed, er livet i gaden stærkt begrænset indtil tre hollandske fyre tog dagsophold i vejkanten ved Ørestad City. Foto: Dennis Lund

Leder

3

Hvordan bliver Öresundsregionen til fremtidens unikke metropol?

Idé- og debattävlingen/ konkurrencen ÖresundsVisioner 2040 søger kreative svar, skæve ideer og store tanker Konkurrencen er åben for alle og har en samlet vinstsumma/ præmiesum på 1,3 mio. DKK. Læs mere på oresundsvisioner2040.dk

I 2007 udskrev Realdania en konkurrence om Öresundsregionen 2040. Læs om vinderforslagene i dette nummer af Byplan

4

Introduktion

Af Karen Skou

Hvordan bliver Øresundsregionen til fremtidens unikke metropol? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for idé- og debatkonkurrencen Öresundsvisioner 2040 Den fysiske virkelighed vi kommer til at leve i om 30, 40, 100 år bliver mere eller mindre formet af de beslutninger, der træffes i dag. Med idekonkurrencen Öresundsvisioner 2040 ønsker Realdania at åbne for en visionær og fri debat om Øresundsregionens langsigtede fysiske udvikling. Det er nødvendigt at tænke langsigtet i forhold til bæredygtighed, mobilitet og bosætning i både et regionalt, tværnationalt og globalt perspektiv. Realdanias ambition er at bidrage til at kvalificere kommunernes og regionernes diskussion af den langsigtede udvikling og de langsigtede investeringer i regionen og dermed bidrage til udviklingen af Øresundsregionens position som en unik metropol. Fingerplanens natur På den danske side af sundet planlægges stadig efter ”Fingerplanen” fra 1947. En plan, der har gjort en forskel, set i forhold til byspredning. Det er en let forståelig plan, som har bevirket, at København har en helt unik struktur. Byen har i store træk udviklet sig langs infrastrukturkorridorerne mod Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Mellem korridorerne er der grønne områder, landbrugsland, skov og gartneri. At København er anderledes end mange andre storbyer, afspejler sig tydelig ved ankomsten til

byregionens motorveje, hvor man i mange andre storbyer kører langs byens bagside og industrikvarterer, er indfaldsvejen i København præget af marker, søer og skov langt ind mod byens centrum. Fingerplanens princip om stationsnærhed giver muligheden for anvendelse af den kollektive trafik, men har også gjort Københavns City til byens dominerende arbejdsplads og medført et voldsomt pres ikke kun på den kollektive transport, men også på indfaldsvejene med deraf manglende mobilitet og øget CO2-udledning. De grønne kiler betyder, at Københavnerne lever i en by med nærhed til det åbne land, med mulighed for stor biodiversitet samt sikring af storbyens grundvand/drikkevand. I takt med den økonomiske vækst, byens udbygning, forstædernes vækst, er de grønne kiler kommet under pres og ”svømmehuden” mellem fingrene bliver lige så stille fyldt ud. Segregation, integration og bæredygtighed Øresundsbroen, billigere boliger, lavere leveomkostninger, lavere bilpriser og bedre mulighed for adgang til natur og friluftsliv på den svenske side af Øresund, har i de senere år medført, at et stigende antal danskere har bosat sig i Sverige, mens de fortsat arbejder i Danmark. Samtidig har de senere års høje beskæftigelsesgrad i København medført, at flere og flere svenskere arbejder

i København. Pendlingsoplandet vokser, regionen omfatter nu byer som Holbæk, Hässleholm, Korsør og Ystad. Internationalisering og globalisering stiller regionen over for nye vilkår. Hovedstadsområdet er præget af en voksende segregering, idet kun visse grupper har råd til at bosætte sig i regionens centrale områder. Det rejser en debat om, hvorledes der kan tilbydes boliger til befolkningsgrupper med lav- og mellemindkomster. Indenfor arkitekt- og planlæggerfaget diskuteres, hvorledes det gode og mangfoldige byliv skabes. Inklusion i stedet for eksklusion kræver at forskellige (indkomst)grupper kan mødes i et offentligt byrum, så den sociale bæredygtighed gennem tolerance og accept af en fremmed eller anderledes livsstil opretholdes i regionen. Mange af regionens havneområder omdannes til nye erhvervs- og boligområder. Potentialet er beliggenhed ved vand og nærhed til eksisterende infrastruktur. Udfordringerne er at revitalisere havnene med forskellige strategier og metoder, så der sikres variation og ikke mindst udvikling af bæredygtige nye bydele set i det regionale perspektiv. Regionens institutioner er en del af den nordiske velfærdsmodel dog med to forskellige velfærdstatssystemer, der er med til fastholde en række institutionelle og kulturelle barrierer i form af sprog, sygesikring og skattesystemer. Introduktion

5

Der er behov for en koordineret indsats på det institutionelle plan for at styrke de igangværende tendenser og bevægelser, der sker på trods. Den nordiske velfærdsmodel er uden tvivl en styrke og har en positiv effekt for tiltrækning af erhverv og arbejdskraft til regionen. Nye muligheder Derfor finder Realdania et aktuelt behov for at diskutere hvilket udviklingskoncept, der skal afløse den nu snart 60 år gamle Fingerplan som guideline for den fremtidige fysiske udvikling. Hvordan tænkes den fysiske planlægningen af hele Øresundsregionen? De mange naturskønne og ubebyggede arealer på især den svenske side af Øresund stiller krav om udvikling af nye metoder og koncepter indenfor den regionale planlægning, der på en gang kan være nænsom og nytænkende i forhold til de eksisterende landskabs- og kulturværdier. Ligeledes er beliggenheden ved vand og det centralt placerede Øresund et unikt gode for regionen, der bør integreres i alle fremtidige planer. Sundet er på en gang en fysisk barriere og et samlende symbol med rekreativt potentiale for regionen Dette er baggrunden for, at Realdania udskrev konkurrencen om Öresundsvisioner 2040, hvor forslagsstillerne skulle skitsere en overbevisende (plan)strategi for en bymæssig udvikling i Øresundsregionen, hvor udviklingen af regionens elementer og processer sker velgennemtænkt med bæredygtighed og livskvalitet for øje som gode rammer for det mangfoldige liv. Ønsket var en fysisk plan, der kan løfte ’arven’ Fingerplanen og på denne måde fremtidssikre regionen.

6

Introduktion

Mellem struktur og proces De indkomne forslag til planlægning og planmetoder tilfører det eksisterende samarbejde på tværs af sundet nye dimensioner. Generelt udtrykker forslagene en vis form for skepsis over for det eksisterende planlægningssystem. I stedet foreslås det at udvikle en metode, der ikke tegner færdige billeder men åbner og skaber nye handlingsrum. Brug af dogmer som ramme om den fremtidige planlægning er et svar, elastisk planlægning med et handlingsrum for de store udfordringer er et andet svar. Dommerkomiteens betænkning konkluderer, at ingen af de indkomne forslag fuldt ud leverer en fysisk struktur, som overbevisende konkretiserer en vision eller strategi for en bæredygtig udvikling og et mangfoldigt liv i Øresundsregionen. Mange forslag leverer interessante bud på at løse problemstillingen ved hjælp af enten en ny planmetode eller en ny fysisk struktur. Ingen forslag overvinder eller udnytter den uudtalte dialektik mellem plan og proces, som på en gang må forventes behandlet for at løse regionens udfordringer. I stedet gives der mange gode forslag, der enten tager det eksisterende plansystem for givet med henblik på at levere en strukturplan eller lancerer strukturen til en hel ny form for plansystem indenfor regionen. Tre særlige udviklingsperspektiver for Øresundsregionen Infrastruktur, de bynære landskaber og det regionale samarbejde har stor bevågenhed i de aktuelle

regionale diskussioner. I lyset af mobilitetsdiskussioner er det interessant at fremhæve at næste alle besvarelserne foreslår, at den eksisterende kollektive transport udvikles og gøres mere attraktiv. Særligt dens hurtighed og hyppighed skal være nye konkurrenceparametre. Der peges på en hurtig jernbaneringforbindelse rundt om Øresund, nye placeringer for en ringforbindelse, der går på tværs af det eksisterende linjenet og binder fingerplanens net bedre sammen og hermed gør den kollektive trafik mere fleksibel. Rigtig mange af forslagene peger på behovet for en fast forbindelse ved Helsingør-Helsingborg. I forhold til den igangværende byudvikling nævner flere teams byspredningen og et tab af landskabsværdier som et problem. Mange teams peger på en høj bebyggelsestæthed som det mest bæredygtige for fremtidig regional udvikling. Med inspiration i fingerplanen argumenteres der i en højere trafikal transport-effektivitet med begrundelse i bæredygtighed, naturbeskyttelse og ud fra et ønske om at skabe et mere intenst og mangfoldigt byliv. Få forslag formår at overkomme paradokset mellem ønsket om tæthed og en længsel efter bebyggelsesformer, der er tæt integreret med naturen. Flere forslag beskriver regionen som en netværksby eller en polycentrisk region. De forslag, der arbejder med simple retningslinjer og kontraster indenfor dette netværk – at byen skal forstås som en afgrænset ’borg’ eller at byen kan ’inddæmmes’ ved hjælp af skov - leverer de klareste svar på at begrænse en yderligere byspredning.

Mange af forslagene diskuterer spørgsmålet om integration forstået som en homogenisering mellem politiske og administrative systemer og deres tilknyttede kulturer. Flere forslag påpeger, at det er nødvendigt at etablere en fælles mental og social konstruktion – ud over den fysisk-materielle planlægning - for at realisere visionen om en faktisk fungerende Øresundsregion. Et enkelt forslag gør spørgsmålet om ejerskab og medvirken til det centrale i besvarelsen ved at introducere et mobilt parlament, som skal være en måde at sikre en levende debat i hele regionen. Dialektik, debat og demonstrationsværdi På tværs af alle besvarelserne er der en interessant dobbelthed imellem at ville homogenisere regler og planer indenfor regionen – og samtidig se forskellene mellem Danmark og Sverige som en kvalitet. Sådanne dualistiske aspekter i idekonkurrencens besvarelser kan danne grundlag for en visionær debat, både i faglige kredse, i stat og kommuner på begge sider af sundet, i forskningsinstitutioner – og ikke mindst i den brede offentlighed. Overordnet er det Realdanias ønske, at debatten holdes i kog, og at projektet kan medvirke til at styrke Øresundsregionens position som en unik metropol – økonomisk, administrativt, kulturelt og oplevelsesmæssigt. Karen Skou, Projektleder, Realdania

Idékonkurrence og debat om oresundesregionens fremtid

Hvordan skal öresundsregionen se ud om 30-40 år Introduktion

7

Introduktion

ÖRESUNDS

VISIONER

2040

Fakta om konkurrencen Af Karen Skou Realdania initierer og støtter en visionær og fri debat om Øresundsregionen langsigtede fysiske udvikling.

TÄVLING/

Med projektet Öresundsvisioner 2040 ønsker Realdania at initiere og støtte en visionær og fri debat om Øresundsregionen langsigtede fysiske udvikling, såvel i lokalt, regionalt, tværnationalt som globalt perspektiv. Som led i projektet blev der hen over vinteren 2007 og foråret 2008 afholdt en idekonkurrence, hvor der blev søgt kreative svar på, hvilke ideer og planer, der kan være strukturerende for den fysiske udvikling af metropolen omkring Øresund i et 30-40 årigt sigte med henblik på at styrke Øresundsregionen som en unik metropol. I idekonkurrencen blev der lagt op til, at besvarelserne skulle skitsere rammerne for en bymæssig udvikling, der indebærer, at udviklingen af regionens elementer og processer sker velgennemtænkt med bæredygtighed og livskvalitet for øje. Målgrupperne for konkurrencen var de statslige planlægningsinstitutioner, de regionale udviklingsråd, kommuner, forskningsinstitutioner, konsulenter og ikke mindst den brede offentlighed på begge sider af sundet. Dansk Byplanlaboratorium fungerede som konkurrencesekretariat og Bysted A/S fungerede som kommunikationsrådgiver.

8

Introduktion

KONKURRENCE

START

06092007 Konkret blev forslagsstillerne bedt om at komme med svar på en eller flere af de tre centrale udfordringer for regionen: 1. Samspillet mellem byudvikling, trafikudvikling, bæredygtighed og miljø 2. Blandede bysamfund og spændende bykerner 3. Integration på tværs af sundet Konference og debatavis Idekonkurrencen blev skudt i gang med en åbningskonference og en debatavis, hvor de forskellige temaer for konkurrencen blev slået an. Her blev der stillet spørgsmål til hvilke megatrends, der vil være af størst betydning for Øresundsregionen i fremtiden, hvad det ville betyde i forhold til en aldrende befolkning, den teknologiske udvikling, klimaforandringer etc. Her blev spurgt til om planlægningen ender i et trafikkaos med et

fremtidsscenarie, hvor pendlere kan forvente at sidde i kø 15 arbejdsdage om året. Boligprisernes himmelflugt (der i mellemtiden synes at være bremset af finanskrisen) blev kædet sammen med pendlingen over sundet efter boliger. Et andet spørgsmål gik på, hvad den forventede fremskrivning af højtuddannede og en stigning af videnserhverv fra 18% i dag i regionen til 30% i 2045 og fald i produktionserhverv vil betyde for byens kultur, fritid, forbrug og sociale sammenhængskraft. Begrebet bæredygtighed blev behandlet, og det blev bl.a. diskuteret om transportfradraget kunne udfases, prisen på kollektiv trafik skulle sænkes og om der skulle indføres bompenge og roadpricing for at sikre en mere bæredygtig mobilitet. 60 forslag Den første del af konkurrencen var åben, hvor hele 60 forslagsstillere indsendte deres bidrag i

form af maksimalt fem A4 sider. Efter den første etape blev de 15 mest interessante/originale besvarelser af disse udvalgt til viderebearbejdning. Forslagene blev bedømt på deres evne til at skabe konsistente fremtidsbilleder, der ville kunne danne grundlag for den fysiske planlægning, vægtige bud på det ærlige ved den skandinaviske metropol samt bæredygtige løsninger. Derudover blev der i udvælgelsen lagt vægt på, at der blev stillet vigtige spørgsmål, introduceret relevante begreber, givet tværfaglige løsninger og givet bud på nye planlægningsmetoder. Resultatet af første runde blev et bredt og dækkende udvalg af opgavens tematikker, der i et følgebrev – udformet af dommerkomiteen – ønskedes yderligere besvaret og ridset op i henhold til de problemfelter, som dommerkomiteen fandt væsentlige, eller som den måske var blevet gjort opmærksom på af forslagsstillerne i forhold til konkurrenceprogrammet. Efter første etape blev der udbetalt et honorar på 25.000 danske kr. til hver af de 15 udvalgte deltagere. I anden runde afleverede de 15 udvalgt deltagere max 25 A3 sider. I denne anden etape blev ni besvarelser præmieret og en samlet præmiesum på 1 mio. danske kr. blev fordelt på henholdsvis 2 x 1.præmier (hver 250.000 kroner), 3 x 2. præmier (hver 100.000) kroner og 4 indkøb (hver 50.000 kroner). Bedømmelskomiteen var bredt sammensat fagligt og repræsenterede såvel den danske som den svenske side af sundet. Forslagene blev bedømt på deres evne til at skabe:

• Konsistente fremtidsbilleder, der kan danne grundlag for den fysiske planlægning • Vægtige bud på det særlige ved den skandinaviske metropol • Bæredygtige løsninger

Konkurrenceresultatet har desuden været omtalt på diverse konferencer bl.a. Interreg konferencen i Malmø, på det 58. danske byplanmøde 2008 i Helsingør og på region hovedstadens visionskonference.

Derudover blev der lagt vægt på, at der blev: • Stillet vigtige spørgsmål • Introduceret relevante begreber • Givet tværfaglige løsninger • Givet bud på nye planmetoder

Konkurrencevinderen og dommerkomiteen arbejder nu videre med at udarbejde en debat- og lærebog i regional planlægning, inspireret af resultatet af idekonkurrencen. Denne bog vil blive målrettet de højere læreranstalter.

Tankevækkende synspunkter Besvarelserne repræsenterede en bred vifte af interessante og tankevækkende synspunkter og gav alle bud på planlægningens rolle, karakter og vigtigste temaer. Flere af idekonkurrencens besvarelser stillede spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt at give forslag til en fysisk struktur for regionen og rejste således en mere principiel diskussion om planlægningens metoder. Konkurrencens resultat har siden været udstillet på Dansk Arkitektur Center i København, Form/ Design Center i Malmø samt Stadsbibliotektet i Landskrona, ligesom der har været afholdt debatmøder i forbindelse med udstillingerne. Der er udgivet en lille pamflet, som beskriver konkurrencens resultat, og alle besvarelserne kan downloades fra Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside www.byplanlab.dk Det ville i øvrigt være meget positivt, hvis udstillingen turnerede videre rundt i regionen, f. eks. på de lokale rådhuse eller biblioteker. Udstillingen kan lånes ved henvendelse til Karen Skou: [email protected]

Karen Skou, projektleder, Realdania

Öresundsvisioner 2040 Konkurrencen var åben for alle. Besvarelserne skulle omfatte en vision for regionens indhold og et forslag til den fysiske struktur som ramme om, hvordan det skal være at leve, bo og arbejde i Øresundsregionen om 30 år - gerne suppleret med en strategi for, hvordan den ønskede udvikling for Øresundsregionen i et 30-årigt perspektiv kan opnås. Det samlede konkurrencemateriale, de forskellige debatoplæg, de femten udvalgte besvarelser og dommerbetænkning kan downloades på www.oresundsvisioner2040.dk Bedømmelseskomitéen har bestået af: - Arkitekt MAA, professor Jens Kvorning, Kunstakademiets Arkitektskole, Formand for dommerkomitéen og fagdommer - Etnolog, professor Orvar Löfgren, Lunds Universitet - Arkitekt Fredrik Fritzson, UID - Professor i miljøplanlægning Peder Agger, RUC - Arkitekt Kaj Uwe Bergman, BIG - Billedkunstner Kerstin Bergendal, DTU, fagdommer - Trafikprofessor Otto Anker Nielsen, DTU, fagdommer - Arkitekt Karen Skou, Realdania

Introduktion

9

Introduktion

REGIONPLANTÆNKNING Af Jens Kvorning Hvis man lidt på afstand skal vurdere betydningen af konkurrencen om Öresundsvisioner, så vil jeg nok hævde, at det vigtigste aspekt er, at konkurrencen forsøger at igangsætte en ny debat om regionplanlægning, og at den har formået at engagere nogle nye grupper og nye generationer i denne debat. Der var en gang… Da regionplanlægningen blev lovfæstet med 1974 planlovsreformen blev denne begivenhed fulgt af en omfattende debat om regionplanlægningens indhold og temaer. I nogle år dominerede regionplanspørgsmålet både på uddannelsesinstitutionerne og i den faglige debat, som fandt sted i andre faglige fora. Debatten om regionplanlægningen kom til at danne den scene, hvor mange af samtidens store debattemaer blev ført sammen og forsøgt konkretiseret og gjort forståelige. Der udfoldede sig voldsomme diskussioner om decentralisering contra centralisering, om center og periferi og der udfoldede sig tilsvarende voldsomme debatter om demokrati og styring. At de store samfundsmæssige temaer skulle diskuteres på planlægningsscenen, det var i fuld overensstemmelse med planlægningsforståelsen hos både planlovreformens fædre og hos dem, der deltog i debatten. Og planlovens fædre forsøgte også på andre måder at sætte nye perspektiver på planlægningen i almindelighed og regionplanlægningen i særdeleshed. Bendt Andersen, som var en af konstruktørerne af planlovskomplekset, harcelerede og svingede pisken over planlæggernes tendens til at fylde deres plandokumenter med et

10

Introduktion

hav af informationer om historiske forhold – og så blive meget fåmælte, når det kom til at sige noget fremtiden, og hvordan den skulle styres. Korrektion af regionplandebatten Så blev regionplanlægningen til daglig praksis og debatten forsvandt mere eller mindre fra den offentlige scene og flyttede ind på de kontorer, hvor der blev arbejdet fagligt med regionplanlægning og dens relaterede temaer. Debatten kom mere til at handle om, hvordan man gjorde tingene, end hvad der skulle gøres. Det ironiske er så at på det tidspunkt - hvor den næste store reform af kommunerne og planlægningen i det store og hele fjerner regionplanlægningen, i den form vi kendte fra det gamle plansystem - så dukker denne konkurrence op og forsøger at genplacere regionplanlægningen på debatscenen. Og ironien fordobles så at sige ved at mange af forslagene fra konkurrencen uden at sige det og måske uden at være helt bevidste om det, kommer til at argumentere for en regionplanlægningsform, der ligner det nye plansystems regionale udviklingsplaner mere end den ligner den gamle regionalplanlægning, der oprindeligt var tænkt som både en afgørende del af planhierakiet og som en plan, der rummede en stærk og bestemmende fysisk-rumlig del. Man kan i høj grad se konkurrencebesvarelserne – og måske især de præmierede – som nogle, der meget bevidst starter forfra på regionplandebatten. Der er ganske vist mange, der med stor respekt refererer til Fingerplanen, men det er mest

som eksempel på en type af planudsagn, der formår at kommunikere på en overfyldt kommunikationsscene, hvor det drejer sig om at slå igennem med markante tegn og brand-agtige udsagn. Der er ikke mange henvisninger til, hvad der er sket hidtil i det, der kunne kaldes regionplansystemet – i interaktionsfeltet mellem en idé-debat og et politisk-administrativt implementeringsapparat, der rummer sine egne logikker og dynamikker. Det, der i mange besvarelser skaber paralleller til de regionale udviklingsplaner, begynder med en form for generel undsigelse af den eksisterende planlægning, der opfattes som for ufleksibel og for lidt procesorienteret. I stedet bliver der i mange besvarelser sat et måske lidt idealiseret og måske også lidt slidt billede af en anden og mere åben og procesorienteret planlægning. Det er på den ene side svært at være uenig i dette synspunkt, men man bliver nemt lidt irriteret, fordi det er svært at se noget afgørende nyt i tænkningen om åbenhed og fleksibilitet i forhold til de debatter, der har været ført de sidste 15 år. Mange kommer som sagt til at foreslå næsten den samme type plan eller policy dokument som de regionale udviklingsplaner uden at sige det. ”The New Beginning” Der, hvor ’the new beginning’ for alvor viser sig, er i den store opmærksomhed på kommunikationsdimensionen og nødvendigheden af at kunne slå igennem i debatten. Opmærksomhed - det er ikke længere noget, man som planproducent er garanteret på forhånd, det er noget, man må tilkæmpe

sig. Denne tilgang er noget af det, der bevirker, at der i mange af konkurrencebesvarelserne udvikles en ny form for tænkning omkring planlægning generelt og regionplanlægning specifikt. Et af de felter, hvor denne nye tænkning viser sig meget klart, er i opmærksomheden på det særlige ved regionen: Det, der af nogle kaldes regionens identitet og af andre mest efterspørges som det, der kan brande regionen. Jeg har masser af reservationer overfor brugen af identitetsbegrebet på en region. Og jeg har endnu flere reservationer over for meget af branding-tænkningen, men det der sker her, er, at der med denne form for afsæt, udvikles en stor opmærksomhed om nogle overordnede kvaliteter, som i visse tilfælde mere nærmer sig det symbolske end, det har at gøre

med det fysiske og funktionelle. Vægtningen af disse dimensioner er afgørende ny i forhold til de debatter, der udspandt sig i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne om regionplanlægning og levevilkår. Man kan så spørge, om det netop ikke kun er branding-tænkningen, der sætter sig igennem her. Selvom denne tænkning åbenlyst spiller en rolle, så mener jeg også, at der er mere på spil: Der er en synsvinkel, der ser regionen som noget, der er en del af et kulturelt felt og et kulturelt konsum. På samme måde som mange argumenterer for, at den store interesse for byrum, kan ses som et udtryk for, at byen er blevet en del af et kulturelt konsum, hvor byrummet indgår på samme

måde som galleriet og kunsthallen, så kan man se den markante interesse for regionens overordnede og symbolske kvaliteter, som en opfattelse af eller en påstand om, at også regionen i en vis forstand må ses som noget, der indgår i et kulturelt konsum. Ud af denne tilgang kommer i mange forslag fokuseringen på Øresund som det bærende og grundlæggende – både for at udvikle en folkelig forståelse for regionen og som udgangspunkt for det faglige arbejde med regionplanlægningen. Øresund bliver i nogle forslag set som en form for regional park, og denne synsvinkel kaster igen nogle nye synsvinkler af sig på andre aspekter af regionplanproblematikken og omdefinerer nogle kategorier og begreber. Selve parkbegrebet bliver

Introduktion

11

omdefineret til at kunne bruges i regional skala, men også som udtryk for en form for hybriditet mellem det dagliglivsorienterede, det rekreative og det symbolske. Det kan lyde meget søgt og akademisk. Men selvom man kan indvende, at denne nye begrebsanvendelse måske ikke sætter sig markant igennem i alle dele af forslagene, så mener jeg alligevel, det er ganske afgørende, hvilke begreber og tankeformer man anvender. Der ligger skjult i vores tradition en hierarki-, funktions- og oplandstænkning, som det er vigtigt at få eksamineret. Vi ser mange eksempler på, at man i de faglige debatter siger nogle indledende ord om globalisering, netværk og videnssamfund – og så snakker man i øvrigt videre i de planlægningskategorier, man er vant til. Saskia Sassen

12

Introduktion

har sagt med direkte adresse til planlæggere, at en af de største fejltagelser, der begås i den aktuelle samfundsanalyse og planlægning, er at man viderefører den hierarkiske tænkning, man er vant til – den der begynder med nationen og ender med det lokale boligområde. Dette hierarki eksisterer ikke længere, hævder Sassen. Lokalområder kommunikerer med lokalområder i andre byer og andre lande udenom byen og regionen, og derfor må vi forstå byens og regionens elementer, helheder og dynamikker på en anden måde, end vi er vant til. Og det er det, der er tilløb til eller i hvert fald forsøg på i mange af forslagene. Der melder sig så i det perspektiv endnu en ironisk dimension i forhold til den gamle regionplanlægning: Når Bendt Andersen harcelerede over at de

mange historiske kort, som planlæggerne fyldte deres plandokumenter med, så kan man sige, at det netop er de informationer, som findes i disse kort, der nu bliver bragt frem som en vigtig dimension i nyorienteringen af planlægningen. Der er også i demokratiforståelsen og debatten, om hvordan befolkningen inddrages og aktiveres nogle markante forskelle fra den idédebat, der udspandt sig omkring 1980 og de synspunkter, der kommer frem i nogle af konkurrencebesvarelserne. Det forslag, der kommer længst taler om nødvendigheden af, at arbejde med det, der kaldes ’matters of concern’ i stedet for ’matters of facts’. Altså at debatten om regionplanlægningen må tage udgangspunkt i det, der optager og bekymrer befolkningen – ikke det planlæggerne

opfatter som de vigtigste facts. Det omdefinerer både planlæggerrollen og planlægningsforståelsen. Dogmerne som styring Endelig er der en anden dimension af planlægningsforståelsen, der er afgørende anderledes end den, der har været dominerende og som var indbagt i den gamle regionplanlov. Den kommer i særlig grad til syne i de to vinderforslag, men er også repræsenteret i andre projekter. Fra at forstå regionplanen som en nok overordnet men sammenfattende plan, så præsenterer de to vinderforslag regionplanen som henholdsvis et sæt målsætninger eller som en form for vidensmæssigt beredskab. Målsætningerne – eller dogmerne som de kaldes - udtrykker nogle fælles overord-

nede mål for regionens udvikling, som alle mere konkrete planer og projekter skal fortolke og rette sig efter, men som samtidig har en karakter, så de kan fortolkes og tilpasse lokale vilkår og behov.

at planlægningen kan ændres til en form, hvor den arbejder med en dialektik mellem nogle helt overordende mål og nogle hyppige korrigeringer og opdateringer.

Vidensberedskabet er indgangen i det forslag, der kalder sig Mosaic. De ser mosaikmetaforen som udtryk for både en beskrivelse af regionens mangfoldighed og som en målsætning for, hvilken fleksibilitet og åbenhed planlægningen bør have. Med det afsæt formuleres det synspunkt, at vi slet ikke behøver at havde den samme type plan, som vi tidligere har haft. Vi har nu muligheden for at have en så omfattende og ajourført viden om, hvilke udviklingstendenser, der er i gang i regionen og muligheden for at lave nogle hurtige konsekvensvurderinger. Derfor hævder forfatterne,

Konkurrenceresultaterne vil uden tvivl bliver vurderes meget forskelligt afhængigt af, hvor man befinder sig fagligt. Man kan meget vel hævde, at ingen af forslagene kommer frem til noget, der i den beskrevne form vil kunne fungere som en regionplan. Men jeg mener, det er lige så vigtigt at se på, at der her igangsættes en ny idédebat, som forsøger at diskutere, hvad en regionplan kan være i et postindustrielt samfund, og hvordan den kan tænkes i et transnationalt perspektiv.

Introduktion

13

1.PrÆmie

MOSAÏC::REGION

- EN DIALOG MELLAN HANDLINGSRUM Af Gisle Løkken, Kjerstin Uhre, Knut Eirik Dahl och Magdalena Haggärde

14

F

Olle N il

gästexpert

ng t

on ss

Be

fotograf

Mjaa l

a

nd

Nils

äs

texpert

G

f

Mosaik-betraktningarna räddar inte ett försvinnande landskap men försöker skapa nätverk för det kommande, och så sett laddas landskapet med ny energi. Øresundsregionen i ett globalt perspektiv har en unik position av kunskap, kultur och produktion, och en unik möjlighet att redefiniera sin framtid. Sundet är det som förbinder, och regionens kust och stränder kommer under de nästa decennierna bli en av de största utmaningarna i det politiska kunskapsrummet. Regionen är ett kustlandskap; skapat och påverkat både av natur och människa. Kusten är på många vis ett symptom på regionens tillstånd, och en symbol på regionens framtid. Den livsstil och den politiska vilja som utvecklas de kommande åren kommer att vara avgörande för regionens succé.

B ter Sylw a

gästexpert

xp

e rt

Pe

journ al

‘E 5:an mot framtiden; e-stetik, e-tik, e-kologi, e-konomi och e-motioner’ ur ‘E-dens lustgård tur och retur’

I betraktningarna kring deltemat en dag på stranden utforskas Öresunds kust och stränder både kartografiskt spekulerande och genom detaljerade djupdykningar och studier. Sundet är en upplevelsesvärld som också rymmer aspekten överlevnad.

n

En trovärdig karta för bärkraft.. ‘A credible map of sustainability has yet to be drawn, but there can be no doubt that other aspects already trailed and trialled have run out of whatever credibility they had’ 1

Naturlandskap och produktionslandskap

landskap / sjöskap Ett hårddrivet jordbruk, så som det till stor del föregår i Skåne och på Sjælland i dag, är ett hot mot biodiversitet, och påskyndar jorderosionen och föroreningen av sundet. I ett framtidigt miljöperspektiv kommer de producerande landskapen, också i urban kontext, få ett förnyat fokus både som mat- och energiproducenter. Rehabilitering av naturlandskap ger sammanhängande naturnätverk, nätet av biotoper och gröna korridorer, är moment och landskapsbetraktningar som kommer ut av en mosiktänkning där var bricka kan ses både övergripande och inzoomad till varje detalj i landskapet.

Alla vet att den utveckling av konstant växt av förbruk av landskap och resurser som försiggår, inte kan fortsätta på samma vis (Danmark t.ex. förbrukar dubbelt så mycket resurser per person som landet kan producera2).

/jordbrukse ist

Mosaïc::Region - är ett assemblage av mångdimensionella brickor där var bit kan utforskas och utvecklas. Varje bricka öppnar för en tvåvägs projektion av globala fenomen och tillstånd i ett lokalt landskap. Mosaïc::Region är ett öppet nätverk där inviterade stämmor och gästexperter från hela Skandinavien har skrivit in sig i konceptet och i visionen för framtidens Øresund. Samarbete är en levandegöring av projektets grundläggande idé om öppen experimentering som metod för framtidig planläggning, en metod som utmanar de existerande hierarkiska planläggningsidealen.

g

t/fotog itek ra rk

Mosaïc::Region handlar om att upptäcka och värdesätta - det handlar om hur landskapet måste upptäckas igen och igen, och hur planen kan förbereda de framtider vi ännu inte vet något om. Det handlar om en metod och en struktur som öppnar upp i stället för att framställa färdiga bilder, och det handlar om att skapa handlingsrum där de stora framtidsutmaningarna är möjliga att lösa.

a

Jorddrift i sjöskap och landskap

Det producerande landskapet rinner bokstavligen ut i Öresund. Det ligger en hel förståelsesvärld och ett ekologiskt och pedagogogiskt projekt i det att tillbringa en dag på stranden: närliggande, högkvalitativa rekreationsområden som nås genom hastighetsnätverket innehåller Mosaïc::Moduler som symbols of sustainability. 1. PrÆmie

15

Med landskapet i förgrunden; rekreations-, produktions-, och naturlandskap – rehabiliterade till sammanhängande naturnätverk.

gästexpert

J

g tnin

al

C

gästexpert

texpert

äs

Rein h

kt

öna res . gr u dr

re ka

g

ur

ite

m

Th o

J

p dska sförv an

dskapsark

er rs

‘Det lokale mosaiklandskab er betydelig mere rigere naturmæssigt, jordbrugsmæssigt og æstetiskt end tilfældet er i dag Pr gen imda ør ligesom det landskab er kommet i tættere kontakt til regionens enkelte byenheder’ ur ‘Mellem landet og byen - regionens bynære mosaiklandskaber’

l

H

Till exempel kan lager av existerande landskapsforskning i regionen, från den minsta biotop, avtecknas som en utövande kartografi, -en kartografi som innebär en ny och kontinuerlig avteckning av regionens landskap. Genom en hyperkartläggning av det supernormala svarar undersökningen med en elastisk och utvecklande strategi, där det sårbara först och främst beskyddas genom offensiva interventioner, och inte primärt genom avgränsningar.

prof .

‘Dermed kan såvel praksis som akademia spille sammen om at udnytte den grønne ressource optimalt. Begrebet den grønne Barfoed R as ressource hænger sammen med gästexpert strategisk tænkning’ ur ‘Staden som biotop’

hyperkartläggning / supernormal En hyperkartläggning har fokus på värden utöver den neutralt professionella objektiviteten6. Alla lager av processer, program och händelser deltar i en öppen web. Kunskapen sammanbinds och kopplas från olika databaser. I ett öppet inviterande plan-nätverk är det möjligt för den som väljer det att ta en position och att påverka.

hl

akvaku lt

1. Premie

Sårbarhetskartläggning/unik mångfald Sårbarhetskartläggning är en bricka i vår antigeneriska tänkning där mångfald och diversitet är avgörande, och där mosaikens unika styrka ska odlas och förädlas. Självsagt gäller detta för att bevara och styrka en mångfaldig natur, men det gäller likafullt de sociotoper som av olika grunder är utsatta för ekonomisk och politisk press och omdanning – i båda fallen gäller att förstärka genom att länka samman och öppna för nya möjligheter, snarare än att konservera. Vår hänsikt är att använda det som kommer inom räckvidd5.

drup prof. an

16

pro f.

se n f o rs Lar

planens elasticitet / elastisk planläggning Mosaikmetaforen kan ses som en bild av allt det som sker, -både fysiskt och mentalt. En mosaikinspirerad planläggning måste ha en strategi för att finna, se och fånga upp det som sker. Om en bricka i mosaiken skiftar färg, förändras bilden, -kanske inte mycket, men summan av många små ändringar ger till slut en helt ny bild. Färgen på brickorna är i sista instans en konsekvens av de politiska visioner och den samlade vilja som finns i regionen. Mängden information är oändlig – strategin är att laga operativa system för att motta, behandla, lagra och framkalla relevant information, och få näten av kunskap att kommunicera. Det intressanta uppstår i veckningen (folding)3 mellan lagren av information och handling. I dessa veck uppstår det nya ting, och här finns möjligheten till ny förståelse. Elasticitet är ett huvudbegrepp i en ny planläggning. De politiska visioner som sätter mål för utvecklingen korrigeras och omvärderas kontinuerligt så att planen alltid har en karaktär av work in progress4.

I

lan

H

C

‘här i gränslandet har nya processer möjlighet att uppkomma. I detta till synes fula ola Wingre ar landskap kan ett ‘möjlighetsland’ träda fram’ ur ‘När skönheten kom till byn’ n

‘Mosaïc::Moduler: symbols of sustainability; historiske fortællinger om det marine og maritime; rekreation; biotoper, naturieler & L dF ol forståelse og naturbekyttelse.’ ur ‘Marin mosaik - vand og strand’

En rhizomestruktur av riktningar och hastigheter binder samman regionens nät av platser och händelser.

Där alla hastigheter möts De mekaniska hastighetsstrukturerna, och särskilt det bilbaserade samhället, står inför en logistisk brytning, och ett nytt nätverk måste utvecklas. Tanken om detta kan ses som en prefiguration, och vi kan så sett se det nya metronätverket och (tåg)förbindelsen mellan Helsingborg och Helsingør som en begivenhet som redan är7. Stationerna på denna snabbtågsförbindelse är platser där alla hastigheter möts i ett elastiskt system av samarbetande infrastruktur (cykel/metro/tåg). De kan ses som observationsposter i ett landskap i ändring8 – som portar, öppningar, till en ny stad och landskapsförståelse, som vi därför undersöker brett. Metroringen med det nya hastighetsnätverket skapar portar till 2040 och vidare framåt i tidens rum. Genom detta sammansatta nätverk lanseras en betraktning kring stationerna som plats och potential, som ‘blurs the boundary between the object and the field’9 Stationerna ger oss möjlighet att vända tillbaka från en resa i tid, och upptäcka vad vi funnit.

A gäs

texp

ert

0047

ar

kitekter

‘En perseptiv krets för multikultur och innovation’ ur ‘Mosaikens Portar’

idéuniversum / dialogen De inbjudna experterna utgör projektets idéuniversum och representerar en kritisk blick på metoden och regionen i andan av mosaikens struktur och strategi – och är en inbjudan till att börja på den öppna process som kan föra Øresundsregionen mot och bortom 2040. Den öppna dialogform som varit fruktbar personer emellan kan också appliceras som dialog mellan adaptiva handlingsrum och tankefält. nätverk / kunskapsfält Våra inbjudna gäster är plockade ur ett kunskapsfält, ett energinät, med oss som mottagarstation. Dessa kompetenta men tidigare svaga stämmor kan bli meningsbärande och synliga i nätverkets pågående öppenhet, där det utvecklas en (op) position i ett rörligt samtal med överbyggningar – och underströmmar. I erfarenheten av datateknologin och internets strukturer för datainhämtning, lagring och förmedling kan det utvecklas nya, öppna och oändliga nätverksstrukturer som i sin tur öppnar för en närmast gränslös input och output av kunskap. ‘a ‘collective bricolage’ in which individuals (clients, users, designers) are able to interrogate the heterogeneity of a situation, to acknowledge their

own position and then go beyond it, to open it up to new meanings, new possibilities, to ‘collage their own collage onto other collages’(...)’ 10 anti-generisk / adaptibel Vi diskuterar regionen som anti-generisk, men adaptibel. Med anti-generisk menas mångfaldig och unik, genererad av egenartade landskap, lång historisk påverkan och individuella initiativ. Samtidigt har regionen en öppning mot världen genom ekonomiska, politiska, kunskapsmässiga och teknologiska strukturer. Regionens robusthet och möjlighet för öppna strukturer, är i sista instans beroende av det politiska mod och den självbild som skapas. Dagens region är inte homogen, och en mosaiktänkning kommer stärka diversiteten och samtidigt öppna för en i utgångspunkten större likvärdighet i betraktningen av de olika brickorna. Stora, självmedvetna politiska system och dominanta regionala centra kan vara ett av de största hindren för att skapa fria, likvärdiga och elastiska nätverksstrukturer. Ska Øresunds-regionen lyckas måste en mångfald av stämmor och de politiska strukturerna ha en genuin önskan om detta.

1. PrÆmie

17

Små kulturers värld, kvalitet och dynamik, - och nät av korsningar.

Att leva sig in i de små kulturernas diversitet, det att förstå deras dynamik är den politiska utmaningen.

18

1. PrÆmie

O

gästexpert

og ol

gästexpert

kitekter ar

De små kulturerna är många och kompetenta stämmor som vanligtvis förbigås i en planprocess. Den kvalitet som de små kulturernas värld och deras nät av korsningar lokalt och globalt utgör hotas av gränsdragningar och avstånd som dominerar den politiska bilden.

K A dd

Öppenhet och experiment Mosaïc::Region har använt öppenhet, experiment, spekulation och invitation som underliggande metod för att inympa planen med mening och kompetens. Processen är självförstärkande på det viset att de bilder och de texter som skapas i nästa omgång bildar grunden för en förnyad förståelse och läsning av landskapet. Detta ger i sin tur grundlag för retolkning, korrektion och nyskrivning av planen och metoden. En sådan process och metod kan aldrig bli konkluderad, den kan bara öppna för en ny läsning och nya erkännelser, sätta igång och avföda processer undervägs. I sin djupaste betydelse är planen ett kontinuerligt work in progress där dialogen dyrkas och ombildas till ett fundament för planen.

re Berk

a

a ocial ntrop .s

Små kulturers dynamik “It is important to identify the lacks in representation, what and who is/are not represented, and to not only make them visible, but to use this opportunity as creative potential to benefit previously invisible actants” 11.

‘Processen som med- och motspelande aktör vilken ständigt skapar arenor för att fånga upp flest möjligt av dessa stämmor och krafter som tillsammans utgör den platsbildande processen’ ur ‘Region och identitet’

pro f

D NO RD

ak

‘Fremtidens Øresundsregion skal være et landskab som producerer og samler forskellig-heder.’ ur ‘Sustainable Difference’

Mosaïc::Team (tävlingsförslaget) www.mosaic-region.com

Författare i samarbete: Dahl&Uhre arkitekter; Knut Eirik Dahl och Kjerstin Uhre, medarb. Erik Kauffman 70°N arkitektur; Magdalena Haggärde och Gisle Løkken, medarb. Berit Steenstrup. Gästexperter: A - 0047 (projektplats för konst och arkitektur, Oslo), B - Peter Sylwan (journalist, Stockholm), C - Reinhold Fieler & Lars-Henrik Larsen (akvakulturforskare, Tromsø), D - NORD (arkitekter, København), E - Peter Löwendahl-Nyrén (journalist, Stockholm), F - Bengt Olle Nilsson (fotograf, Ystad), G - Nils Mjaaland (arkitekt/fotograf, Stockholm), H Thomas Barfoed Randrup (landskapsarkitekt/professor gröna resurser, København), I - Carola Wingren (landskapsarkitekt/professor, Lund), J - Jørgen Primdahl (professor landskapsförvaltning, København), K - Odd Are Berkaak (professor socialantropologi, Oslo) Samtalspartners och bidragsgivare: Åsa Sonjasdotter, Maaike Knol, Roy T. Eriksen, Svein Jentoft, Tom Nielsen, Rikke Munck, Ola Bettum, 70°N arkitektur; Joar Lillerust, Thomas Hoss, Anniken Romuld, Petra Schnutenhaus, Kjeld Nash.

Fodnoter:

tice in which practice becomes a set

The event impacts on thought even before it has occured.

Iñaki Ábalos i artikeln ‘I would prefer

of relays from one theoretical point to

And when it finally happens, it’s both the realization of

not to’ ur Natural Metaphor - an anthol-

another.’, ibid. s. 322, från Félix Guat-

thought and its end.’

ogy of essays on Architecture and Nature,

tari, The three Ecologies, 2000, Athlone

Architectural Papers III, red. Josep Lluis

Press, London, s. 40.

1

Mateo, 2007, Actar, Barcelona. s. 163.

3

Enligt www.footprintnetwork.org ’folding’ är ett av de begrepp (efter Deleuze: le pli) som

I en text av Franco Purini i Casabella beskriver han hoten

mot det italienska landskapet och föreslår ett (mentalt) 5

2

8

‘Here we have made use of everything that came within

nätverk av observationsposter för att beskydda det.

range, what was closest as well as farthest away’, Gilles Deleuze och Félix Guattari, A thousand plateaus, 2004

9

(1980), Continuum, London, s. 3.

Stan Allen och Florian Sauter i Natural Metaphor - an

’Theory, Practice and Landscape’, konversation mellan

anthology of essays on Architecture and Nature, Archi-

Jean Hilliers använder och utvecklar i Stretching Beyond

tectural Papers III, red. Josep Lluis Mateo, 2007, Actar,

the Horizon - a Mulitplanar Theory of Spatial Planning and

6

Governance, 2007, Ashgate, Hampshire, t.ex. på s. 232:

ene’ - hvorfor ikke? publicerad i Plan 5/2007 till Hilliers

‘Spatial planning practice can be regarded as a perform-

uppmaning att ‘anerkjenne viktigheten av å sette fokus på

ance of folding. Plans can be folded, metaphorically and

prosesser som konstrueres og knyttes til praksis og be-

10

literally, in many ways. In planning as becoming, there

givenheter, og derfor bygge på at planlegging handler om

say i Architecture and participation, red. Blundell-Jones,

would be no predetermined style of folding, unfolding or

verdier og ikke en (faglig) nøytral objektivitet’.

Petrescu, Till, 2005, Routledge, London, s. 45.

John Pløger refererar i sin text ‘Å strekke seg over sky-

Barcelona. s. 137. Doina Petrescu, Losing control, keeping desire, es-

refolding.’ 7

Jean Baudrillard och Enrique Valiente Noailles, Exiles

‘Work in Progess’ som begrepp får vi via Hillier: ‘In dis-

from Dialogue, Polity, Cambridge, 2007, s 4. ‘It’s a prefigu-

cussion with Michel Foucault, Gilles Deleuze speculates

ration. It’s already there like the event in a sense, and it

on an emergent relationship between theory and prac-

finds its fulfilment in something that wholly escapes it.

4

11

Jean Hillier, ibid., s. 258-259

1. PrÆmie

19

Öresundsdogmer

1. PrÆmie

- et eksperiment mellem rammer og frihed Af Caroline Beck og Jacob Kamp Hvordan kan vi tænke langsigtet, bredt regionalt, dybt lokalt og i en global kontekst på samme tid? Hvordan giver vi plads til nødvendige sporskifte på den lange bane og imødekommer overraskelser? Og hvad kan, skal og vil vi overhovedet planlægge regionalt? I Öresundsdogmer eksperimenterer vi med en udviklingsstrategi, som på samme tid arbejder med enkle, forpligtende retningslinjer og frisætter lokal og regional planlægning fra en central, samlende struktur. I projektet formulerer vi otte dogmer. De fokuserer på to felter for planlægning: ”Rum & Rammer” og ”Mennesker”. ”Rum & Rammer” indeholder dogmer for den fysiske planlægning i bred forstand i forhold til både land og by. ”Mennesker” dækker over dogmer for den institutionelle struktur og tankegang og den sociokulturelle regionsudvikling. Dogmerne indeholder hver især både lokalregionale, transnationale og globale perspektiver alt afhængig af snitfladen, og tanken er, at de skal kunne bruges på alle niveauer fra det enkelte kvarter i storbyen til landsbyen ude på landet - og i alle skalaer fra lokalplanens og regionsplanen. Dogme # 1 – Kontrast Al udbygning i regionen sker uden, at omfanget af eksisterende ubebyggede eller grønne arealer ændres. Massive skel mellem land og byområder.

20

1. PrÆmie

Vi ønsker en region, som er præget af kontraster mellem land og by, mellem det tætte og det spredte, det luftige og det urbane. Et værdifuldt og bæredygtigt særkende ved regionen i dag og i fremtiden skal være korte afstande til grønne områder, til luft, himmel, hav og lys. Derfor vil vi ikke indlemme mere land til by. I stedet må vi bygge højere og tættere i eksisterende større byområder. Dogme # 2 - Foranderlighed 10 pct. restarealer til eksperimenter i alle byområder. Etablering af restarealer i alle regionens byområder sker for at give plads til planløshed og forberede foranderlighed. Anvendelsen bestemmes lokalt, men restarealerne er pr. definition fleksible i forhold til brugere, funktioner og behov. Restarealer er en form for urbant, ”planløst beredskab” og kan flytte rundt efterhånden, som de enkelte områder udvikler sig. De kan dække over bygninger, steder, pladser af enhver art: Boliger, kontorer, kældre, haller, byggetomter, tomt nybyggeri osv. Dogme # 3 - Tilgængelighed Max. 300 m. til offentlig transport og max. 15 min. imellem afgange i alle byområder. Anlæg nyt kollektivt transportnet i netværksbyen og provinsbyen, omlæg trafikstrukturen i metropolen Den offentlige transport er en hjørnesten i regionens infrastruktur, trafik og miljøudvikling og

lokale udviklingsstrategi. Det skal være så let som muligt at tilvælge bus, metro, tog, letbane (og cyklen for den sags skyld) og at fravælge bilismen. Dogme # 4 – Bæredygtighed Regionen skal være selvforsynende med vedvarende energikilder. Det er nødvendigt at udvikle en samtænkt bæredygtig region med store ambitioner og forpligtende målsætninger, som sikrer en høj livskvalitet for fremtiden. Den regionale miljø og energipolitik skal være forpligtende i forhold til alle beslutningstyper og instanser. Den slår igennem inden for krav til nybyggeri, restaureringer, udbygning af infrastruktur, forskningssamarbejde, brændsel og opvarmning. Dogme # 5 - Helhed og Dogme # 6 - System Vi er én region ikke tre regioner i en. Vi samtænker, harmoniserer og samarbejder tæt på tværs af regionens offentlige systemer, arbejdsmarkedet og administrative tankegange og praksis. Vi har meget tilfælles og tætte bånd og står stærkere, hvis vi ude i verden taler med én stemme og arbejder for fælles sag – at gøre Øresundsregionen kendt og attraktiv for mennesker, erhverv og kultur. Vi er epicentret for en ”åbensindet nordeuropæisk livsstil”. Fælles systemer, institutioner og arbejdsmarked

By- og landskabstypologier

Provinsbyer

Metropol

Netværksbyer

Landskabsmonumenter

Grøn infrastruktur

Vi har i projektet arbejdet med en række byog landskabstypologier: Netværksbyen: At gentænke kræver nye ord. Vi arbejder derfor med begrebet ”netværksbyer” som erstatning for ”forstæder”. Det gør vi for at åbne for og med sigte på at gentænke, udvikle og rejse byerne omkring metropolen som selvstændige enheder og identiteter (ikke primært ”for” til noget andet)

Provinsbyerne: Ligger som selvstændige satellitter til metropolen i det åbne land, men mange provinsbyer er i dag præget af, at modernismens zoneopdeling har ført til, at de er blevet til ens kopier af København blot i mindre skala med deres egne små forstæder. Metropolbyen: København/Malmø er det internationale samlingspunkt for regionen, dens motor og dens ansigt udadtil. Det er metropolen, som er forbindelsen til andre metropoler i Europa og resten af verden igennem hurtigtog og lufthavn. Landskabsmonumenterne: Er tænkt som store enkeltstående landskabelige elementer. Elementer, der kan tilføje karakter og identitet til enten det åbne landskab i og ved provinsbyerne, som punkter i netværksbyens grønne infrastruktur og som modstandsgivere og ’landmarks’ i metropolens storskala byggerier. Grøn infrastruktur: Indføres i det åbne land imellem provins– og landsbyerne. Her tænkes den som en overlejring af det eksisterende produktions- og transportlandskab, et netværk af spredningskorridorer, der binder eksisterende natur- og kulturlandskaber sammen til glæde for dyr, natur og ikke mindst mennesker. I netværksbyen frigøres plads til den grønne infrastruktur ved koncentration af byggeri omkring netværksknudepunkterne/ bycentrene. Her tænkes den grønne infrastruktur som et sammenhængende overlejrende netværk.

1. PrÆmie

21

understøtter i sig selv en regionsidentitet og integration på tværs. Samtidig signalerer det såvel i praksis som symbolsk, at der faktisk er tale om en samlet region – ikke blot på papiret og de bonede gulve. Dogme # 7 - Åbenhed Vi uddeler ”Ö green card” til mennesker fra hele verden, som gerne vil bo i regionen. Det er først og fremmest mennesker, som skaber, forandrer og definerer regionen. En pluralistisk og dynamisk befolkningssammensætning er grobund for en levende region med en tydelig international profil. Samtidig kan det bibringe den arbejdskraft,

som arbejdsmarkedet har brug for, - også i fremtiden. Dogme # 8 - Sprog Sprogene dansk og svensk er lige og sidestillede i alle sammenhænge Vi skal i regionen forstå hinandens sprog og kende til hinandens historie og kulturer. Det er en praktisk og mental forudsætning for integration. Hvor længe skal alt i øresundsregi formidles og oversættes til de to sprog? Mulighed for flere dogmer De otte konkrete dogmer for Øresundsregionen

er hverken tænkt som de endelige eller eneste, der er relevante at arbejde med i regionen, for der vil løbende være brug for at tilføje nye, efterhånden som samfundet, omverdenen og behovene ændrer sig. Regionsudvikling må være et demokratisk og omstilleligt projekt. Samtidig er det vigtigt, at dogmerne giver stor plads til lokal fortolkning og handlingsrum, hvilket betyder, at dogmerne i praksis kan føre mange veje på tværs af regionen. Konkurrenceforslaget Öresundsdogmer er udarbejdet i tæt samarbejde mellem landskabsarkitekt Jacob Kamp, 1:1 landskab og kulturanalytiker, cand.mag. Caroline Beck, Nueva.

Ingen Boligørkener 10 % af alle nye boligområder er afsat til erhverv, kultur og aktiviteter. Erhverv i dagtimerne skaber grobund for serviceydelser, mødesteder, butikker, handelsaktivitet.

22

1. PrÆmie

1. PrÆmie

23

Torvet tilbage i netværksbyen Vi vil have torvet tilbage! Mødestedet, krydspunktet, der hvor det sner i vores område. Koncentrer svømmehallen, skolen, fritidshjemmet, biblioteket. Nye og samlende lokale knudepunkter skaber grobund for de småhandlende og frigør plads til den grønne infrastruktur.

24

1. PrÆmie

Letbaner krydser og samler netværksbyerne Nye letbaner forbinder centre i netværksbyen som erstatning for de firsporede hovedveje. I stedet føres de store veje udenom byerne.

1. PrÆmie

25

2. PrÆmie

Krydsfeltet – byen, skoven og vandet

Byen fortættet i de stationsnære områder og indrammet med skov.

Af Bo M. Andresen, Mads Farsø og Juan J. Palma-Alverez Krydsfeltet er et sted, hvor elementer mødes. Ud fra sammenstød og overlap opstår nye situationer og erkendelser. Øresundsregionen befinder sig i krydsfeltet mellem Sverige og Danmark, Skandinavien og Europa, hav og land, by og natur, vej og bane, det lokale og globale og vindenergi og atomkraft. Det gør denne byregion til en levende organisme, der påvirkes af bevægelser og spændinger indenfor og udenfor krydsfeltet. Spændingerne giver regionens planlæggere problemer og potentialer i deres stræben efter at gøre det til et bedre sted at leve, arbejde og besøge. Bæredygtig tæthed Øresundsregionens største problem er, at mennesket spreder sig for meget. Byens spredning og vækst sker på bekostning af natur- og landskabsværdier. Byspredningen modarbejder byens

26

2. PrÆmie

funktion, som et mødested og krydsfelt af forskelligheder og intensiteter. Regionens bæredygtighed skabes primært af tre forhold: Tætheden i knudepunkter, tidsafstande imellem disse og integrationen af funktioner og netværk. Koncentration motiverer en mere effektiv transport og udveksling byerne imellem. Skoven som redskab Skovrejsning kan anvendes som fysisk redskab til at begrænse byspredning. Skov kan bruges til at tegne byens kant og danne en ramme for byens liv og fysiske udvikling. Endvidere fungerer skoven som en tydelig arealafgræsning, som gør det nemt for bygherrer at forholde sig til. Skoven optager CO2, renser nedbør til drikkevand og giver mulighed for et rekreativt og varieret friluftsliv.

Afstand som tid Ved at udvikle den kollektive transport mellem regionens knudepunkter, motiveres fortætningen af byerne. Den tidsmæssige afstand nedsættes ved hjælp af hurtigere transportmidler og hyppigere afgange mellem knudepunkterne. Med en ny jernbanering om sundet sammenflettes det eksisterende linjenet: Alle stationer gøres til mellemstationer i et regionalt netværk af konstant cirkulation. Målet er, at alle steder indenfor regionen kan nås indenfor en time. Hvor vejnettet krydser det kollektive net, skal det være muligt, at stille bilen i parkeringshuse og skifte til tog, bus eller cykel. Byrum skaber byer Gader og pladser danner ramme for hverdagslivets aktiviteter og er et krydsfelt for byens bebo-

Nye ringjernbaner fletter det eksisterende (stations-)bynetværk sammen på tværs af Fingerplanen og de svenske toglinjer.

ere. I udviklingen af lokalområderne har byrummene førsteprioritet. Her skal der være plads til træer, græs, cyklister og fodgængere. I nybyggeri skal der være plads til udadvendte funktioner i stueetagen, der kan give liv til byrummet. Nedslidte og oversete byrum kan revitaliseres med hjælp fra kreative græsrødder, der i kraft af billig husleje motiveres til, at skabe uforudsigelighed på stedet. Sundet som identitet De administrative og økonomiske barriere, der går på tværs af af sundet, skal ophæves. Et fælles råd, der arbejder på at integrere på tværs af sundet dannes. Borgerne har fælles regionale skattepligter og rettigheder, der giver dem mulighed for at vælge frit blandt eksempelvis sygehuse, telenet og institutioner i regionen. Børnene

vokser op med en bevidsthed om, at Øresund er én region. De kulturelle særpræg bevares, da regionens landsdele fungerer som formidler af de to forskellige nationers identitet gennem sprog, historie og kunst. Gennem samarbejdet mellem de to kulturer udvikles en ny fælles identitet omkring Øresund. Reservelandskaber Regionens placering ved vandet er unik. For at imødegå det uforudsigelige i fremtiden bør byplanlæggerne gemme noget til senere, så man ikke fratager fremtidens planlæggere deres muligheder for at videreudvikle regionen. Derved bevares fremtidige potentielle lommer, som en dynamik i regionen ved, at de får lov til at ligge hen til deres tid kommer. Disse byens reserve-

landskaber ligger oftest frakoblet det nuværende regionale netværk. Eksempelvis havneområder, parcelhuskvarterer og kyststrækninger. Særligt Barsebäck udgør et stort potentiale, i kraft af dets centrale placering i regionen. Her kan et fortidigt kontroversielt ikon, blive til et fremtidigt regionalt symbol på den fælles identitet. Bo M. Andreasen er kulturgeograf. Mads Farsø og Juan J. Palma-Alverez er begge landskabsarkitekter

Skov som redskab til at begrænse byspredningen.

2. PrÆmie

27

2. PrÆmie

Regionen er død – borgen længe leve

Af René Lindsay For at udpege fremtidens Øresund, ser Wunderbau mod fortiden. Forslaget er inspireret af den klassiske by. Byen, der er opstået over hundreder af år, hvor gader, stræder og torv ser ud, som de gør, fordi indbyggerne har gået dem til. Og hvor tætheden af bygninger, mennesker, erhverv og kultur er en konsekvens af, at indbyggerne måtte finde de optimale proportioner indenfor murene – hvor borgerne hører til. Wunderbaus vision for fremtidens Øresund er et opgør med den udflydende by, hvor forstadens formløshed spreder sig som svømmehud mellem fingerplanens fingre. Med introduktionen af et nyt bysystem, borgen med en beboet bymur, styrkes byernes identitet indadtil, så der igen bliver en gevinst ved at bo indenfor murene. Øresunds byer bliver indbyrdes forskellige, men bindes sammen af et fælles mål: At etablere en attraktiv og konkurrencedygtig netværksby skabt af kompakte og

28

2. PrÆmie

komplekse byer – uden de komplikationer som sprawlbyen giver. Øresundsregionen bindes i første omgang sammen på et abstrakt plan – ved at de syv centrale byer vælger at implementere den samme byudviklingsstrategi. Derefter bindes byerne fysisk sammen af en stærk regional infrastruktur – Øresundsringen. Øresundsringens tog kan bringe borgere fra en vilkårlig by på cirklen, til en hvilken som helst anden, på under en time og bliver dermed det centrale transportsystem for de borgere, der bruger flere af byerne hver dag. Dette muliggøres ikke med nye linier eller flere og hurtigere tog. Det handler helt enkelt om at have færre stationer, så togene ikke skal standse hvert femte minut. Øresundsringen erstatter de eksisterende togforbindelserne på de to kyster og tegner København, Malmø, Lund, Landskrona, Helsingborg, Helsingør og Hørsholm som centrum for regionens urbane liv.

Bymurens tilbagevenden Øresundsregionen har ikke megapolernes tiltrækningskræft og selv hvis regionen oplevede (og accepterede) masseindvandring over de næste 30 år, ville den ikke kunne konkurrere med storbyer som London og New York. Derfor må der spilles på andre kvaliteter, når fremtidens vidensarbejdere skal tiltrækkes. Øresundsregionen skal konkurrere på at have levende byer, der er store nok til at have en vifte af kulturer og kontraster, tætte nok til at fastholde brokvarterenes nærhed og naboskab og små nok til altid at have let adgang til skov, park og hav. Ved en ensidig satsning på at udvikle byers centrum, risikerer man at gøre resten af byen ligegyldig. I denne strategi, forstærkes byens kant, ved at fortætte og forbinde byudviklingsområder i byens periferi. Med en strategi, der metaforisk beskrives som en beboet bymur, tegnes der igen en skarp grænse mellem by og landskab.

Nutidens byer har ikke brug for forsvarsværn. Men der er stadig god grund til at ønske bymuren tilbage. Siden bymurene faldt, er boligerne skyllet ud over landskabet og opleves i dag som et evigt voksende bælte af sprawl, der hverken er økologisk, økonomisk eller socialt bæredygtigt. De planlægningsideologier, der dominerer byudviklingen i dag, formår ikke at skabe byer, der overbeviser borgerne om, at livet i den tætte by er signifikant bedre end i forstaden. Det er her, borgen kan vise en ny vej frem. Borgen – en brik i en bæredygtig byregion I løbet af de sidste 40 år er vores gennemsnitlige boligareal fordoblet. Enhver bæredygtig nytænkning bliver dermed hurtigt devalueret. Bygninger bliver mere miljøvenlige og teknologien forbedres, men det grundlæggende problem er, at alt for få mennesker kan se en gevinst ved at bo småt og tæt i byen, frem for stort og spredt i forstaden. En

ændring af denne holdning, kræver en gentænkning af byens rolle som identitetsskaber. Og her kommer borgen ind. Borgernes ressourceforbrug er over 100 gange større i Houston end det er i Hong Kong. Selvom der er mange penge at spare ved at flytte ud af byen og tage bilen til arbejde, skole, supermarked og cineplex vælger borgerne i Hong Kong i stedet at rykke sig sammen. De vælger at bo i små lejligheder og leve i tætte bymiljøer, fordi borgerskabet - livet indenfor murene - har stor værdi for dem. Af denne grund kan bystaten samle sine økonomiske, kulturelle eller sociale ressourcer på et mindre område, så langt flere mennesker får nytte af dem.

tæt, mod at have et rigt udbud af cafeer, butikker, restauranter og parker lige udenfor døren. Der er behov for en gennemgribende gentænkning af byens karakter. Den nye bymur handler ikke om at skabe borge, men om at skabe borgere. Borgere i den enkelte Øresundsby, men også borgere omkring Øresund som sådan. Ved at etablere et fælles bysystem i alle Øresundsbyer, med genkendelige strukturer og karakter, binder strategien Øresunds borgere sammen i et socialt fællesskab, der kan virke tilbage på regionen og styrke dens identitet som global landsby. René Lindsay er arkitekt

At skabe en bæredygtig by handler om at skabe rammer for, at borgerne afgiver noget af deres private rum, mod at få et større og bedre offentligt rum. Et liv, hvor man vælger at bo småt og 2. PrÆmie

29

Byen om sundet Af Sinus Lynge Byen om sundet er en undersøgelse af en enkel og pragmatisk gestus: En sammenhængende by med Øresund som det naturlige centrum. En by, der forbinder de to sider bygget på eksisterende infrastruktur, en by af mange mindre byer med fritid, sundhed og naturen er i centrum. Byen om Sundet er ideen om et regionalt kraftcenter omkring Øresund. En metropol, hvor en enkel og topmoderne infrastruktur skaber muligheden for et helt unikt samspil mellem høj tilgængelighed, tæt by og en levende natur. Skandinaviens største metropol planlagt omkring 144 km levende kystpark. Projektet foreslår en todeling af regionen i en central metropolzone omkring Øresund [regionens kraftcenter] omgivet af en regional landskabszone med marker, skove, vandløb og kyst. De to zoner udvikles efter forskellige principper med henblik på at udvikle og fastholde henholdsvis byens og landskabets respektive kvaliteter. IMAGE BUILDING / BUILDING IMAGE Regioner er mindsets. Politiske, geografiske, økonomiske, kulturelle eller sociale virkeligheder kan være drivende for den regionale forståelsesramme, men i sidste ende er det mennseskers tro på og tilknytning til den regionale forståelsesramme, der er afgørende for, om en region fungerer. Derfor handler dette projekt om at omsætte

30

2. PrÆmie

en politisk vision, en mental forståelsesramme til en fysisk og konkret virkelighed, der kan opleves og bruges af beboere, turister, virksomheder, tilflyttere med flere for at skabe integration og vækst på tværs af sundet. ØRESUND - CONNECTING PEOPLE Øresundsregionen har en unik regional struktur. By- og infrastruktur fortættes omkring sundet i en cirkulær bystruktur på størrelse med den hollandske Randstadt. I midten ligger Øresund som et blåt centrum. Byen om Sundet bygger videre på denne struktur og etablerer først og fremmest 4 nye fysiske og imatrielle fællesskaber som grundlag for regionens nye fælles forståelsesramme. Én fælles Øresundsmetropol Den eksisterende koncentration af by og infrastruktur omkring Øresund fortættes til én sammenhængende regional by bestående af mange forskellige mindre byer. Regionens historiske og nye bycentre vil ligge som perler på en snor omkring Øresund. De varierede bycentre giver et stort udbud af destinationer og lokaliseringsmuligheder for beboere, turister og virksomheder. Den tætte by omkring infrastrukturen minimerer persontransport og forsyningsveje. Det er samtidig forudsætningen for den grønne region udenfor byzonen og styrker kontrasten mellem tæt byen og landskabet. Ét fælles infrastrukturelt kredsløb Både jernbane og motorvej danner i dag en næsten intakt ring omkring sundet. En forbindelse

2. PrÆmie mellem Helsingborg og Helsingør slutter ringen og gør Øresundsmetropolen til én sammenhængende tværnational by. En ny højhastighedsbane med fem stationer binder ringen sammen i én sammenhængende by, ét samlet og integreret marked for arbejde, boligudbud, uddannelse, kultur, rekreation og socialliv. Én fælles kystpark omkring Byens centrum er verdens længste bynære kystpark. Kystparken er et moderne fritidslandskab: En blanding af natur og fritidsfacilititer planlagt og udviklet med henblik på at skabe de optimale betingelser for mennesker og dyr. På globalt plan et unikt sammenhængende, rekreativt, offentligt rum, med et stort udbud af attraktioner for beboere og gæster. Kombinationen af tæt by og rekreativt landskab, høj tilgængelighed og multipolær bystruktur giver et stort udbud af attraktive bolig og erhvervslokaliseringer. Ét nyt fælles logo Et nyt logo formaliserer den cirkulære by med Øresund i midten. Logoet promoverer og kommunikerer planen om den cirkulære by på tværs af sundet. Det promoverer visionen om Øresundregionen som nyt transnationalte fællesskab og som regionalt center. Det promoverer de fælles vækstmuligheder, der transcenderer de sidste århundredes nationalstats interesser, der har delt sundet i to siden Danmark mistede Skåne i 1658. Det promoverer historien om Øresund som ny forbindelse og nyt midtpunkt frem for barriere. Sinus Lynge er arkitekt og partner i Effekt

Sinus Lynge, EFFEKT Tue Foged, EFFEKT Christian Correll, Brainstones Poul Henrik Andersen, Brainstones Wu Yu, Brainstones Flemming Thornæs Jarl Zinn Ole Hjort Caspersen Per Simmonson Jakob Nørrebjerg Madsen, EFFEKT Morgan Helt Jacobsen, EFFEKT Lyndal Brown, EFFEKT Stine Tang Jensen, EFFEKT www.effekt.dk

2. PrÆmie

31

indkøb

Från fysisk planering till värdebaserad utveckling av vår region Af Jonas Olsson Vad definierar framtidens Öresundsregion och hur skapar vi en långsiktigt hållbar process för dess utveckling? Vi behöver skapa en vision och ett arbetssätt för Öresundsregionen som alla kan förhålla sig till och som är utvecklingsbar och kan anpassas lokalt till en given situation. Vi behöver kunna sätta utvecklingen av vår region i händerna på alla de som vill bidra och skapa en enad kraft genom de handlingar vi gör.

Det är dags att skapa nya arbetssätt och metoder för utvecklingen av vår region. Arbetssätt som kan förena kommuner, företag, organisationer på båda sidor av sundet och skapa en enad kraft. Arbetssätt som sätter livet vi skall leva i våra miljöer först och främst och skapar beredskap inför framtiden. Detta måste vara utgångspunkten för att bygga en attraktiv region som är långsiktigt hållbar ekologiskt, ekonomiskt och socialt.

Vi har en stark önskan om att definiera och avgränsa vår värld som är direkt kopplad till vårt behov av att skapa kontroll för att kunna förstå och navigera i vår tillvaro. Samhälls- och stadsplaneringens uppgift i detta perspektiv är att i geografiska och fysiska termer definiera och planera våra omgivningar. På så sätt kan vi skapa en illusion av kontroll inom ett avgränsat område.

När kände du dig som en Öresundsmedborgare sist? Sammanhanget betyder allt, det definierar oss och skapar mening i vår tillvaro. Det handlar inte om geografi, politik eller administration utan det är kulturen som binder oss samman. Vår kultur är vårt sätt att leva, ett sätt att agera och ett sätt att samverka. Sakta men säkert växer det fram en Öresundskultur som är mångfacetterad och inkluderande – en hybrid av det svenska, danska och globala. Vi börjar acceptera varandra för våra olikheter och ser inte bara vår egen nationella kultur som utgångspunkt för det vi gör. Det är snarare våra intressen och livsstilar som definierar vårt agerande och vår grupptillhörighet. I detta perspektiv är regionen som definierad fysisk plats inte intressant utan att det är en plats som kan lyckas samla tillräckligt många människor

Detta synsätt gör att vi hittills har fokuserat på det fysiska av vår tillvaro och ritat planer, infrastruktur och landmärken utan att i grunden fråga oss vad det är för liv som skall levas i dessa miljöer. Resultatet är uppenbart för var och en av oss där vi idag står med ett samhälle som är i akut behov av integration i bred mening, långsiktigt hållbara lösningar och meningsfulla miljöer.

32

indkøb

som tillsammans agerar utifrån gemensamma värderingar. Genom värdebaserad planering kan vi skapa en värdegrund för Öresundregionen som kan delas av alla. Med utgångspunkt i en inkluderande vision för Öresundsregionen kan vi definiera ett antal områden med tydliga koncept för utvecklingen av den byggda miljön. Målsättningen blir då att skapa projekt som stödjer de värden vi vill uppnå och som på så sätt kan manifestera sig fysiskt och förändra vår region. Detta innebär att en kommun kan arbeta lokalt med att omsätta frågor kring nya typer av boende, kommunikationer, förändrade konsumtionsmönster osv. Samtidigt bidrar man till att förena regionen genom att verka under vårt gemensamma värdeparaply. På detta sätt är det arbetsmetoden och innehållet som förenar istället för en grandios fysisk plan. Det skapar en öppenhet inför framtiden och möjligheter att kunna agera utifrån varje given situation. ”Idag är jag utless på ordet region. Problemet är att en region avgränsar sig från något annat. Jag vill hellre tala om Öresundsnätverk” Uffe Palludan, Öresundskomiteén 10 år. I globala kunskapsekonomin är våra regioner och städer konkurrensutsatta och beroende av att

locka till sig rätt kompetens. Utgångspunkten måste vara att vår region skall koppla samman kompetens inte bara locka till sig den – varhelst den råkar befinna sig. I detta perspektiv kan man se Öresundsregionen som ett nätverk men också som en community, dvs. ett sammanhang som sträcker sig utanför regionens geografiska gränser och som man kan ingå i oavsett var man befinner sig i världen.

I vårt tävlingsbidrag för Öresund 2040 var vår vision: Öresund – vågar bjuda in. Öresundsregionen är en region utan gränser som baseras på att kultur och värderingar förenar oss. Vi är en naturlig plats för multidisciplinärt och korsbefruktat arbete, boende och rekreation. Perspektiv och idéer skapas inom regionen och in-

gen instans dikterar villkoren, men vi uppmuntrar och befrämjar de mångas idéer och uttryck, som i grunden baseras på en dröm om gemenskap och mänskliga värderingar. Vi är en naturlig mötesplats för vår omvärld – fysisk som virtuell. White Arkitekter och Futurelab genom Jonas Olsson, Arkitekt SAR/MSA

indkøb

33

indkøb

FREMTIDEN ER LILLE

IDEER TIL PLANLÆGNING AF DEN FYSISKE INDRETNING OG FREMMELSE AF SAMMENHÆNGSKRAFTEN I ØRESUNDSREGIONEN 2040. Af Pernille Juul Schmidt Meget tyder på, at fremtiden bliver mindre i skala. I mange år har vi planlagt og bygget efter store planer, og store nye byområder er opstået med eet slag. Men måske er vi på vej til en anden måde at byplanlægge på – en mere detalje- og helhedsorienteret tilgang, der vægter den lille og menneskelige skala over for sidste århundredes moderni-

34

indkøb

stiske industri-skala. Den gamle fingerplan var en stor og god plan – men dette forslag plæderer for flere detaljer i planen og en opsplitning i mange små ’fingerplaner’. I næsten 200 år har planlægning handlet om at huse flest muligt på kortest mulig tid for at holde trit med en stor befolkningstilvækst i byerne.

Og inden for de sidste 10-15 år har byplanlæggere og arkitekter i hele verden lidt af en slags gigantitis – jo større jo bedre. I Dubai ser vi det tydeligst – men Ørestaden herhjemme er også et godt eksempel. Et kæmpe område udlagt til udvikling med eet slag. Det er efterhånden næsten en kliché at gentage, at successen er svær at få øje på.

LILLE, LANGSOM OG STENALDERAGTIG Måske kommer vi snart til at byplanlægge på en helt anden måde. Meget tyder nemlig på, at fremtiden kan blive lille, langsom og stenalderagtig. De store mastodonters tid er måske ovre, og samfundsudviklingen går mod mindre enheder på mange områder, som vi ser det fx med mikrobryggerierne. Vi vender desuden blikket bagud og på nogle områder helt til stenalderen – forstået som en søgning mod det lokale og den lille afstand. Og mod den lille håndlavede produktion som modsvar til industrialiseringens masseproduktion. Der er allerede mange tendenser at se fx i den økologiske bevægelse. Den nye stenalder kan desuden være et billede på en fremtidig opløsning af landegrænser med langt mere fokus på netværket. I stenalderen var Sjælland og Skåne et netværk af stammer, og en udvikling mod mere netværkstænkning er et godt udgangspunkt for ideen om tættere integration i Øresundsregionen. Vi vender tilbage til en tid før nationalstatens opståen, hvor der var langt større kontakt mellem Sjælland og Skåne. Hvor små netværk var kernen i vores hverdag. KAN VI BYPLANLÆGGE SAMMENHÆNGSKRAFTEN FREM? Måske kan vi planlægge så den berømte sammenhængskraft får bedre betingelser – ikke bare inden for landegrænserne, men også på tværs af sundet. Den økonomiske vækst er der snart ingen tvivl om. Det går jo godt på mange områder. Og individet har sjældent haft flere muligheder og mere plads til at udfolde sig på. Men er det den slags byer, vi ønsker os i fremtiden? Rige byer, hvor individet beskytter sig selv i ghettoer og dermed skaber ikke bare større fysiske afstande, men også større sociale afstande. Hvis vi kun

passerer hinanden i bil og kun møder vores egne, så er sammenhængskraften i fare. Og sammenhængskraften opstår netop, når alle samfundslag og kulturer kender hinanden og mødes hver dag. Det gode liv i fremtiden er ikke kun betinget af flot arkitektur, gode pladsforhold og flotte badefaciliteter, det er også betinget af, at vi føler os godt tilpas med vores naboer. Og det kan byplanlægning hjælpe til. At vi samtidig skal sørge for en bæredygtig udvikling er en selvfølge, der snart sagt ikke kan diskuteres. Vi kan altid håbe på højteknologiske løsninger, der med et snuptag løser fx forureningen fra biler, men det ændrer ikke ved andre problematiske aspekter af ’bilifiseringen’ af hele Øresundsregionen. Når vi tager bilen i stedet for toget, fravælger vi fællesskabet og møder kun hinanden i road rage. Og i sidste ende kan et trafikhierarki med bilen øverst resultere i en ghettoiseret Øresundsregion, hvor vi flygter hjem i bil til vores egen trygge bastion. Sammenhængskraften er i fare. KAN FINGERPLANEN BRUGES I FREMTIDEN? Fingerplanen havde sit udspring i en modernisme, der på sin negative sider tæller ensformighed og overdreven industriel tænkning. Og selvom modernismen i sin kerne havde fokus på mennesket, nærhed og sund livsudfoldelse, må vi begynde at kigge lidt kritisk på ideerne om uanede mængder af lys, luft og plads for den enkelte – en tænkning, der stadigvæk præger tidens arkitektur og planlægning. Måske er det tid til planlægning, der sætter grænser for individets udfoldelse og beskytter naturen og det byggede miljø mod samme.

Flere fremtidsforskere peger på, at vi i fremtiden bliver trætte af at hele tiden at tænke nyt, opfinde den dybe tallerken igen og igen. Og når fingerplanens fadder, Steen Eiler Rasmussen, står klar med en erfaring og viden, der på mange måder synes mere moderne end fx ’Bigness’-ideer, så er det oplagt at bygge videre på hans tanker og blot opgradere fingereplanen, så den passer til det nye årtusinde. Fingerplanen er for god til at smide ud, men man kan gøre den mere detaljeret og splitte den op i mange små fingerplaner. For eksempel skabe mange små grønne fingre i stedet for de få lange grønne strøg i den store fingerplan. Desuden må man forsøge at koncentrere bylivet i mange små centre i især forstæderne, der lider under moderne ’sprawl’. Steen Eiler Rasmussens tilgang til byplanlægning handlede om at se de små detaljer og de ting, der ikke kan måles og vejes. For ham smeltede musik, sanser, arkitektur og bymiljø sammen til en helhed, en ramme for menneskets udfoldelse. Det er den form for helhedsorienteret byplanlægning, vi har brug for. En planlægning, der tager hensyn til, at selv de mindste detaljer kan have stor betydning. Vinden om hjørnet, lyden fra skolegården eller rimfrosten på vinduerne. Med den nuværende planlægning i Ørestadsregionen får vi færre detaljer og færre små rum. Vi må have flere baggårde og smalle gyder. Vi må have kupeen tilbage, så vi igen kan møde nye mennesker i overraskende samtaler, som ikke forstyrres af storrummets diktatur. Men der er lang vej endnu før de små ting skal få større betydning, når vi planlægger. Den lille skala kræver mod. Pernille Juul Schmidt er cand. comm.

indkøb

35

UNIQUE VIA COMPLEMENTATION

indkøb

Af Dominic Balmforth, Oliver Seidel og Verena Brehm

Vil vi, som region, forbindes til og påvirkes af globale kræfter, eller er vi bange for at miste vores rødder og kulturelle præg til et generisk syn af massiv urbanisme? Hvordan kan vi omfavne vores kultur og landskaber og bruge dem til at styre fremtidig, bæredygtig vækst? Skal Øresundsregionen være blomstrende og attraktiv for alle, må vi fokusere på mangfoldighed mellem mennesker og steder og på, hvordan dynamikken mellem kontrastfulde kvaliteter kan opfylde individuelle ønsker og kollektiv behov.

de skal fungere som ‘mission statements’: Social lighed, sundt miljø, kvalitativ økonomisk vækst.

FREMTIDENS MEGATRENDS For at skabe en fremtidsvision for Øresundsregionen 2040 er det nødvendigt at anerkende de udfordringer og potentialer, der vil præge fremtiden. Disse ‘megatrends’ der:

POSITIONERING EU og Skandinavien skal være frontløbere for forandring styret af holistiske beslutninger, som sikrer social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. ’The Nordic way of life’ - defineret af høj livskvalitet, social velfærd, liberale værdier og en progressiv kultur og økonomi – skal som befolkningens ’mindset’ sikre bæredygtig vækst. Øresundsregionens geografi giver den funktion som interface mellem Central- og Nordeuropa, og den kan støtte udveksling af viden, services og produkter. Forbindelser mellem Øresundsregionen, de Baltiske byer og de etablerede netværk af Europæiske storbyer skal effektiviseres ved implementeringen af et højhastighedstog og nye færgeruter.

1 Globalisering - Lokalisering 2 Stigende og skiftende type af mobilitet 3 Stigende kompleksitet 4 Demografisk skift 5 Sundhedssamfundet udvikles 6 Nye arbejdssystemer 7 Mangfoldiggørelse af livsstil og kultur 8 Skiftende forbrugsmønstre 9 Vidensbaseret økonomi 10 Konvergens af teknologi og videnskab 11 Forsvindende energi + ressourcer 12 Klimaforandringer 13 Ny politisk verdensorden 14 ‘Co-creation’ og selv-realisering

BÆREDYGTIGHED Samfund, miljø og økonomi skal kvalificeres, hvis

36

indkøb

DELTAGELSE Det er oplagt, at angribe fremtidig udvikling med forskellige strategier, aktører og organisatoriske strukturer. For at finde en løsning på de udfordrende problemer, er det nødvendigt at engagere og ansvarliggøre et maksimum af mennesker. Deltagelse, engagement og reflekteret, visionær styring danner grundlag for at skabe effektiv og fleksibel udvikling.

KONCEPT: UNIK VIA KOMPLEMENTERING Vi foreslår en robust udviklingsramme, der kombinerer to overordnede strukturer:

Koncept

1. ‘Metrosund’ – en alliance af ni byer der omringer Øresund 2. ‘Ørezoner’ – en underinddeling af regionerne Sjælland, Hovedstaden og Skåne i ni områder.

For at sikre mangfoldighed og diversitet skal Øresundsregionen indeholde forskellige komponenter. Boligområder med forskellige karakterer opfylder behov for forskellige mennesker. Folk som bor, arbejder og besøger regionen kan skabe forhold til folk og steder uden for deres eget nabolag. Et bredt udvalg af bebyggede områder og natur sikrer biodiversitet, sunde miljøer og kontrastfulde fritidsaktiviteter. En stærk økonomi i udvikling kan støtte forskellige arbejdsmønstre og generere forskellige former for arbejdskraft. PROFILERING Hver Metrosund-by og Ørezone defineres af en unik profil, som beskriver deres fremtidige kvaliteter. Profilerne baseres på stedernes eksisterende særegenheder, der styrkes og suppleres for at opfylde kravene fra de fremtidige megatrends. Derved bliver den regionale identitet styrket og global kompetence sikret. Profilerne skal forstås som overordnede koncepter for udviklingen af specifikke steder, med henblik på omgivelser, og programmer og deres indbyrdes relation. Ved at skabe en unik profil skabes både et kvalitativt potentiale, lokal identitet og en stærk relation

mellem mennesker og steder. Profileringen af et sted, forsøger vi ikke kun at beskrive og bygge på stedets funktioner, men at kvalificere, hvordan disse funktioner bliver brugt eller kan bruges. Opfattelsen af det unikke og af frihed kan opretholde personlig og kollektiv stimulering og tilfredshed. Dette kan motivere grupper til at ‘co-create’ deres omgivelser gennem uformel, spontan handling eller gennem nøje overvejede strategier. PLACE MAKING “FORM & RELATION MATTER!” Vi tror på, at urbane former og landskabstyper skal skærpes og differentieres tydeligt. Dette betyder, at områder bør være rumligt adskilte, ‘sprawl’ (spredning) og ‘mergence’ (sammensmeltning) bør forebygges. Eksisterende bebyggelsesområder skal intensiveres af fortætning: Start med at fortætte, udvid, hvis det er nødvendigt. Forholdet mellem grønne og urbane områder designes specifikt til hver profil. BEBYGGEDE OMRÅDER Vi foreslår følgende principper for udviklingen af bebyggede områder: 1. At udvikle stærk urban form og struktur, der kan skabe identitet og styrke program. 2. At fortætte eksisterende områder rumligt og programmatisk før der udvides på åbent land, for at minimere sprawl og forøge den lokale udbud af varer og services. 3. At give ubrugbare, forladte områder tilbage til naturen.

Rumlig og programmatisk tæthed bør overvejes som lovbestemt miljøbeskyttelses politik: At minimere fladen af urbane områder betyder: 1. Flere åbne rum, som tillader naturlige cykler og forøger biodiversiteten, 2. Mere offentligt rum, hvilket fostrer social interaktion og forståelse,

3. Multifunktionelle områder, som muliggør ‘ short-distanceliving’ og beriger dagliglivet.

maksimale rejsetid mellem to Metrosund-byer er begrænset til en time.

Fortætning betyder en minimering af det miljømæssige aftryk af bygninger og befolkning. Fortætningen af eksisterende urbane områder gennem reprogrammering og konvertering af utidssvarende bygningstypologier (f.eks industrihaller og enfamiliehuse), ved at øge brugen af eksisterende bygninger og tilføje nye funktioner i monofunktionelle områder, er essentielt

I yderkanten af Ørezonerne ligger en række ’gateway’ byer som kaldes ”Øreportaler”. De udvikles til kulturelle ‘ambassadører’ for regionen og er næringsdrivende for regionale produkter som viden, teknologi og varer. Hver Ørezone indeholder alliancer af adskillige små og mellemstore byer, der profiterer på landskabets forskelligheder og de historiske steders særkende.

LANDSKAB Tre typer landskaber defineres:

SUNDET Sundet, i dag en grænse mellem og adskillelse af to lande, bliver et åbent centrum med fokus på fritid, kultur og kulturarv, og kaldes ’Leisure Loop’. En kontinuerlig cykelrute omkring Sundet forbinder, fritids- og sportsfaciliteter og seværdigheder. En færgelinie stopper ved nogle destinationer. Ven er et populært udflugtsmål. På grund af nærheden til Metrosund, blomstrer Leisure Loopet som mål for kortvarige ophold for lokale og globale gæster.

1. Det eksisterende ‘naturlige’ landskab (åer og søer, kystlinie og øhav, fredede områder og national parker), 2. Ikke tilgængelige zoner 3. Programmeret landskab til energi- og fødevareproduktion, samt fritid og rekreation.

Udover fredede områder, skal etableres fuldstændigt utilgængelige områder for at re-introducere udviklingen af habitater. I byområder kan zonerne skabe uforudsete kvaliteter og oplevelser. Store landskabsområder bruges til regional energi- og fødevareproduktion for at muliggøre bæredygtige lokale cykler. Marker og skove til produktion af biomasse og ‘powercrops’ og marker til økologisk landbrug placeres i alle Ørezoner. Disse områder fungerer som ressourcer og som steder til fritid og rekreation, hvilket skaber en bevidsthed om og et forhold til menneskeskabte landskaber. MOBILITETS INFRASTRUKTUR En udvidet infrastruktur skal forstærke og optimere et multi-forbundet, multi-centreret offentligt transport netværk. Metrosund-byerne forbindes af en hurtig ringbane, Metrosund-Ekspres. Den

ØVG Vi foreslår, at indsætte et centralt udviklingsorgan ØRESUND VISIONARY GUIDANCE (ØVG) som en multidisciplinær, uafhængig, indbyrdes forbundet ’task force’. Visionær styring varetages af otte kernemedlemmer med forskellig ekspertise som er tæt forbundet til en række regionale styregrupper; ØVG AGENCIES og de lokale befolkningsgrupper. Dominic Balmforth, Arkitekt maa, SUSTURB Oliver Seidel, Arkitekt Dipl.-Ing, cityförster; netværk for arkitektur, og Verena Brehm, Arkitekt Dipl.-Ing, cityförster www.susturb.com www.cityfoerster.de

indkøb

37

Øresundsparlamentet

indkøb

På vej mod social og politisk regionalisering i Øresundsregionen

Satellitternes besøg er politiske byrumsevents. Satellitternes arkitektur er af midlertidigt karakter og kan genkendes som en rumlig afspejling af den grafiske annoncering, der er gået forud for besøget.

Af Uffe Lind og Dorte Børresen Øresundsregionen er på mange måder allerede en økonomisk, infrastrukturel og arbejdsmarkedsmæssig realitet. En fuldbyrdet regionalisering kræver imidlertid, at borgerne i regionen tager stilling til og ansvar for regionale anliggender, der strækker sig ud over kommunale og nationale grænser. Dette indebærer en social og politisk regionalisering: En proces, som de nuværende politiske strukturer og institutioner ikke kan tilvejebringe. Øresundsparlamentet leverer et svar på problemet.

38

indkøb

Øresundsparlamentet: Et mobilt parlament Øresundsregionen fremstår allerede i dag til dels som en fysisk-geografisk enhed. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan regionens beboere kan føle sig som en del af denne fysisk-geografiske enhed, når det kun i ringe omfang er muligt at tage stilling til og behandle politiske anliggender på regionalt plan. Med andre ord: I en fuldbyrdet regionaliseringsproces må den fysiske planlægning suppleres med tiltag, der skaber regionen som en social og politisk enhed, og dette er netop formålet med Øresundsparlamentet.

Øresundsparlamentet er et forslag til en ny politisk struktur og institution, der kan sammenkæde de fysiske, sociale og politiske aspekter i Øresundsregionens regionsdannelse. Formålet med denne nye institution er for det første at gøre Øresundsregionen til et fælles socialt og politisk anliggende for de mennesker, der bor i regionen. Med inspiration fra den franske sociolog Bruno Latour skal Øresundsparlamentet kortlægge og skabe regionale matters of concern, hvilket bl.a. indebærer, at borgerne i regionen må forstå sig selv som borgere i Øresundsregionen og ikke kun som borgere i Danmark, Sverige, Skælskør eller Lund. Parlamentet skal for det andet muliggøre, at anliggender kan rejse i regionen og dermed blive synlige som regionale anliggender. Hvad der er et regionalt anliggende – et regionalt matter of concern – er i udgangspunktet et åbent spørgsmål. Alt kan i princippet være og blive et regionalt matter of concern, og alle kan i princippet blive medlem af parlamentet. Netop det mobile, eksplorative, opsøgende og kortlæggende er væsentlige karaktertræk ved Øresundsparlamentets struktur. Satellitterne: Øresundsparlamentets førstekammer Grundlaget for Øresundsparlamentets arbejde

er fem ”satellitter”. Satellitterne er i sig selv en slags miniparlamenter og vigtige aktører i den parlamentariske proces. Første skridt i det parlamentariske arbejde er, at en satellit sendes ud på en rundrejse i regionen udstyret med et givent overordnet tema – et matter of concern. Temaet er så bredt formuleret og fleksibelt, at det kan tage forskellige former og fyldes med forskelligt indhold undervejs på satellittens tur rundt i regionen. Hver rundrejse varer som udgangspunkt to måneder, og hvert ophold i en by i regionen varer tre til fem dage. Satellitten skal komme rundt i alle egne af regionen. Via diskussioner, feltarbejde, interviews og andre former for kommunikation og undersøgelser udforsker satellitten et givent temas forskellige regionale aspekter, dybde, interessenter og kompleksitet. Satellitten foretager således en regional kortlægning af et bestemt overordnet matter of concern. Denne kortlægning er både en beskrivende optegnelse, men også en skabelse af et bestemt anliggendes regionale identitet. Satellitterne tvinger med andre ord folk til at se og diskutere deres bekymringer i en regional kontekst. Det mobile hovedsæde: Øresundsparlamentets andetkammer Andet skridt i den parlamentariske proces består i, at det regionale matter of concern på baggrund

af satellitternes kortlægning behandles og gøres til genstand for en række beslutninger i parlamentets hovedsæde. Parlamentsmedlemmerne udpeges på baggrund af, hvem det regionale matter of concern berører i det daglige. Der er altså tale om en løbende og fleksibel sammensætning af parlamentet, der skal sikre, at de givne emner rent faktisk behandles af de berørte parter. Det er dog en forudsætning, at tyve procent af parlamentsmedlemmerne i hver forsamling skal bestå af ”menige borgere”. Beslutningsdelen er et centralt element i modellen. Social og politisk regionsdannelse er ikke blot et spørgsmål om mental regionalisering, om at vi opfatter os som borgere i Øresundsregionen. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om, at vi er i stand til at handle politisk derefter, og at vores politiske handlinger får reel betydning for vores og andres liv i regionen. Parlamentets hovedsæde skifter placering hvert fjerde år, hvilket vil sige, at regionen får midlertidige hovedstæder i en regional turnusordning. Formålet med dette er både at afspejle og understøtte en polycentrisk virkelighed: Øresundsregionen har ikke én fast hovedstad, tværtimod kan forskellige byer fungere som vært for regionens parlamentariske hovedsæde.

Deloverskrift: Øresundsparlamentet som et regionalt svar på globale udfordringer Ifølge sociologen Zygmunt Bauman har globaliseringen skabt en mere flydende verden – økonomisk, kulturelt, politisk og infrastrukturelt. Globaliseringens flydende effekter slår især igennem på regionalt plan: Pendlerafstande vokser, nye polycentrisk byregioner vokser frem og folk bevæger sig generelt på kryds og tværs af lokale og nationale grænser for at få familieliv, kulturliv, arbejdsliv og økonomi til at hænge sammen. Disse regionale effekter af globaliseringen har fået byog regionaliseringseksperter som Michael Storper og Ed Soja til at udpege regioner som de nye fundamentale enheder i socialt liv, hvilket også betyder, at de traditionelle og eksisterende nationale og lokale politiske systemer og strukturer er sat under et hidtil uset pres. Øresundsparlamentet er et svar på de nye politiske og sociale udfordringer i globaliseret og regionaliseret verden. Parlamentet skal give borgerne i Øresundsregionen mulighed for at agere politisk i en ny flydende global og regional virkelighed. Artiklen er skrevet på baggrund af projektet ”Øresundsparlamentet” udarbejdet af imitio ved Christian Borch og Uffe Lind og Klar Arkitekter ved Dorte Børresen og Henning Stüben.

indkøb

39

Kommentar

Øresundsregionen – Plan eller Marked?

Øresundsbroen er en gammel vision, der er nu realiseret. Et monument og symbol over politik og planlægning

Af Jan Engell Hvad bestemmer integrationen i Øresundsregionen? Planlægningen eller markedskræfterne? Markedet er drivende for udviklingen, visionerne er politik- og planforberedende, og politikken og planen er redskaber til at påvirke og korrigere udviklingens retning. Realdania har med konkurrencen om Öresundsvisioner 2040 sat Øresundsregionens fremtidige udvikling til debat – endnu en gang. For der er en lang tradition for visioner og offentlig debat – om

40

Kommentar

drømmen om at sammensmelte den danske og svenske del af Sydskandinavien. De første ideer om en fast Øresundsforbindelse fremkom for over 100 år siden. I 1936 lavede et ingeniørkonsortium et gennemarbejdet forslag. I begyndelsen af 1990’erne besluttede både Danmark og Sverige endelig anlægget, og i år 2000 – ca. 10 år efter - stod forbindelsen færdig! Utålmodigheden har været stor undervejs, og man kan konstatere, at det er visions- og debatprocesserne, der tager tid og ikke realiseringen.

Øresundsregionen og national politik Begge stater har lagt stor vægt på, at debatten og planerne for en fremtidig fælles Øresundsregion er forankret i de berørte regioner og kommuner. Staten kommer naturligt ind, når der er tale om overordnede infrastrukturanlæg eller helt overordnede krav til planlægning. Den daværende miljøminister formulerede i Landsplanredegørelse 1992 målet ”Øresundsregionen skal være Nordens byregion nr. 1”, og de efterfølgende landsplanredegørelser har alle været positive over for udviklingen af en stærk Øresundsregion. De to regeringer nedsatte en Øresundskomité til at formidle det tværgående samarbejde i regionen. For Miljøministeriet, som ansvarlig for miljøet i bred forstand og for den fysiske planlægning, kan der stilles 2 overordnede krav til Øresundsregionens udvikling: Funktionalitet og bæredygtighed. Et effektivt og velfungerende by- og trafikmønster og en høj grad af miljømæssig bæredygtighed, det sidste voldsomt aktualiseret af klimaproblemernes forværring. Derfor er funktionalitet og bæredygtighed også udgangspunktet for denne artikel om Øresundsvisioner. Forud for Realdanias konkurrence ligger en lang række rapporter, som er blevet udarbejdet af regionale og lokale offentlige myndigheder, siden den faste forbindelse blev en realitet. Det startede med det såkaldte Miljøprogram, der omhandlede luft- og vandkvalitet samt principper for

planlægning. Siden lavede OECD en rapport, som pegede på behovet for en fælles planstrategi. Sidst har regioner og kommuner arbejdet med regionens byudvikling og infrastruktur i EU-støttede interreg-projekter, ØRIB I, II og III. Man kan roligt sige, at der er god tradition for debatoplæg! Konkurrencen Mange af besvarelserne i Realdanias konkurrence om Øresundsvisioner bygger realistisk nok på den eksisterende overordnede trafikstruktur, men supplerer den med en højklasset banering rundt om Øresund. I det hele taget er fællestrækkene høj prioritet til kollektiv trafik, tættere bybygning og frem for alt ønske om diversitet og mangfoldighed. Bymønstret skal være en polycentrisk netværksby, og planen skal kun bestå i få ubestrideligt nødvendige regler. I forhold hertil er det naturligt på dansk side at sammenligne med Fingerplanen. Man kan sige, at den danske Fingerplan faktisk også er et bynetværk, bare mere integreret end mønstret af Øresundsregionens øvrige byer. Fingerplanen fastlægger en overordnet struktur, hvor by, landskab og trafik hænger særlig tæt sammen med henblik på at opnå både høj funktionalitet og miljømæssig bæredygtighed. Vinderforslagets dogmer om tæthed, tilgængelighed og kontrast mellem by og land harmonerer således fint med Fingerplanen. Fingerplanens stationsnærhedsprincip kan også opfattes som et dogme, der skal lede den lokale planlægning på bæredygtigt spor. Det store ønske om regional mangfoldighed

inden for bæredygtige, overordnede rammer er heller ikke i modsætning til Fingerplanens struktur. Fingerbystrukturen har for længst vist sin robusthed under skiftende konjunkturer og trends. Men forskellen er, at Fingerplanen som overordnet plan er gået fra visions- og debatfasen til at være et styringsredskab, som har retning og forpligter, og som også medfører fravalg. Den fremtidige udvikling af Øresundsregionen Integrationen i Øresundsregionen med hensyn til bosætning, erhverv og beskæftigelse går faktisk hurtigere, end man kunne forvente. Markedet er så at sige foran politikken og planlægningen. Markedet fungerer gennem tusindvis af beslutninger hos enkelte personer, familier og virksomheder. Og erhvervslivet har været først til at udnytte de nye muligheder i praksis, bl.a. gennem netværkssamarbejder inden for medico, miljøteknologi mv. Markedskræfterne er drivende for udviklingen, mens planlægningen kan virke kanaliserende. Det er EU, som for alvor har sat integrationen i Europa på dagsordenen. EU har støttet talrige Interreg-projekter for at bløde op på de nationale grænser og udnytte de nye muligheder for samarbejde, økonomisk og menneskeligt. EU er i høj grad en drivkraft for integrationen i Øresundsregionen, fordi man stiller samme krav på begge sider af sundet til forskel fra megen national lovgivning. Vandrammedirektivet er et stort og

håndfast eksempel på noget, der bliver til noget på tværs af grænser Øresundssamarbejdet er i øjeblikket formelt forankret i Region Hovedstaden, som i sin første regionale udviklingsplan ser en styrket integration i Øresundsregionen som en forudsætning for hovedstadsregionens udvikling, bl.a. med en ny højklasset trafikforbindelse over H-H og sydpå. Og dette fremtidsbillede er ikke blevet modsagt! I debatten ser der ud til at være bred konsensus om netværksbyen som fremtidig udviklingsmodel. Den sikrer, at alle regionens kompetencer kan udnyttes. Det særlige potentiale ligger imidlertid nok i, at den integrerede Fingerbystruktur kobles til en mere integreret struktur mellem Malmø, Lund og Helsingborg. Her kan der formentlig sikres det bedste underlag for en fremtidig højfrekvent regional banebetjening, der på sigt kan blive til en Øresundsring. Men, men - med den økonomiske krise og udsigten til kommende lavkonjunktur og med bevidstheden om stadigt alvorligere klimapåvirkninger må tiden vel også være inde til for alvor at tænke og realisere langtidsholdbar by- og infrastruktur i Øresundsregionen. Jan Engell, Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen

Kommentar

41

KØGE 2040

Kommentar

Hvad er Køges rolle i Øresundsregionen?

Af Marie Stærke Med konkurrencen Öresundsvisioner 2040 efterlyste Realdania koncepter, der kunne afløse den berømte Fingerplan som retningsgivende for udviklingen – og nu med hele Øresundsregionen som perspektiv. Fingerplanen er et fantastisk princip, som man efter min opfattelse skal være meget varsom med at tilsidesætte og det især i en udviklingspresset tid. Fingerplanen giver en unik anvisning på, hvordan man skaber en metropol – ja en hel region, hvor der er balance mellem byen, det rekreative landskab og den kollektive trafik. Set fra min stol her i Køge, så handler det ikke om at afløse Fingerplanen, men om at nyfortolke dens muligheder og se den i et perspektiv, der også er dækkende for Region Sjælland og for den samlede Øresundsregion. Det handler i høj grad om at fortolke sit lokalsamfund ind i den overordnede tænkning, som er udtrykt i Fingerplanen og Køges rolle er at være hængslet til Region Sjælland. Hvordan ser man sig selv i Køge? Længe før Fingerplanen - nemlig for mere end 700 år siden, var der nogle fremsynede mennesker, der pegede på placeringen af Køge dér, hvor landtransporten fra de sjællandske kornkamre krydsede skibstransporten i Køge Å. Rollen som

42

Kommentar

transportcenter har Køge varetaget lige siden og med et ganske stærkt engagement i alle årene. Det føler man, når man står midt på Køge torv, går en tur på Køge Havn eller besøger de store virksomheder i Skandinavisk Transport Center. I Køge ser vi os som et helt samfund med både by og land – et samfund, hvor vi husker vores historie og vores kulturelle baggrund. Vores ambition er at kunne fastholde vores lokale egenart samtidigt med, at vi med nysgerrighed møder fremtidens muligheder.

er nøgleord i en fremtidig Øresundsregion. Derfor har vi i Køge i de seneste 10-15 år arbejdet for fremme af de regionale infrastrukturanlæg og her selvfølgelig især de 3 mest nødvendige, nemlig Femern Bælt Forbindelsen, København-Ringsted banen over Køge og Køge Bugt Motorvejens udbygning helt til Køge. Disse infrastrukturanlæg er helt centrale for hele regionens grundlæggende udviklingspotentiale og vi har i Køge allerede satset og er klar til at varetage vores rolle – hvis staten vil give os de nødvendige planmæssige rammer til det.

Jeg forestiller mig, at Køge også i 2040 er engageret i rollen som regionalt og internationalt transportcenter. Og jeg forestiller mig, at vi kan håndtere denne store opgave samtidigt med, at vi skaber et væld af gode bymæssige og rekreative tilbud, så vi fortsat han leve op til vores målsætning om, at Køge er den hele by og det hele lokalsamfund, hvor hver enkelt borger kan leve et helt og godt liv.

Er det godt at være en by i købstadsringen? Købstadsringen omkring København er unik, og vi er i Køge meget bevidste om vores kulturelle rolle her. Samtidigt er det vigtigt at fremhæve, at det også er vigtigt for os at se på alle de andre samarbejder i det store netværk, som er så vigtige for, at Køge kan udvikle og udfylde sin plads i det samlede regionale billede.

Hvilke forventninger har man til en kommende ny infrastruktur – og satser man på det?

Marie Stærke er borgmester i Køge

Transport, mobilitet og mødet mellem mennesker

Kommentar

43

Kommentar

Ideer om natur- og miljøplanlægning i en bæredygtig øresundsregion Af Peder Agger Til daglig beskæftiger jeg mig med naturforvaltning og politik på RUC. Jeg har aldrig før deltaget som dommer i en idekonkurrence. Så da jeg blev spurgt, sprang jeg til af nysgerrighed og for at udnytte muligheden for at tale naturens sag. Bæredygtighed Det brundtlandske begreb om en udvikling, der imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov, er blevet kritiseret for at være så mangetydigt, at det næsten er tomt, eller så abstrakt at ingen kan være uenig, men kun få kan forholde sig konkret til. Jeg mener, at sådan må det være. Da man ikke kan forestille sig bæredygtighed i alene et enkelt land, må begrebet nødvendigvis være så rummeligt, at alle dele af verden kan være med. I nu 25 år har det da også været rammesættende for en diskussion om, hvordan man kan koble miljøbeskyttelse med udvikling i et perspektiv, der får både hensynet til den anden side af kloden og de kommende generationer med ind i billedet. Ved at tænke på lighed mellem generationer, er det også klart, at bæredygtig udvikling er et normativt begreb, som ikke kun imødekommes gennem naturvidenskabelige studier, teknologisk udvikling eller økonomiske kalkuler. Det er en måde

44

kommentar

at organisere komplekse politiske diskussioner, hvor naturvidenskabelig rationalitet og normative argumenter kan bidrage til en mere sammenhængende forståelse. Diskussioner som de stadigt mere omfattende konfrontationer mellem mennesket og dets naturgrundlag har nødvendiggjort. Hvad angår naturgrundlaget, opstillede en af miljøbevægelsens pionerer, den amerikanske økolog Barry Commoner i 1975 fem punkter, som vi gør bedst i at indse, hvis vi ønsker at fortsætte: 1. Everything is connected to everything else, 2. Everything has to go somewhere 3. Nature knows best, 4. There is no such a thing as a free lunch 5. If you don’t put something into the enviroment, it isn’t there. En indsigt hvis pragmatiske fortolkning kan koges ned til: ’Do more with less’ – eller på dansk: Mer’ musik – mindre isenkram! Natur og miljø i øresundsregionen Vi skal med andre ord tænke både langt og bredt og være opmærksomme på sammenhænge. Og hvis det skal føre til noget, skal det være konkret og gerne flersidigt. Dertil kommer, at naturen udover beskyttelse også har brug for plads, sammenhæng og stabilitet. Er det noget vi kan levere i Øresunds-regionen?

Blandt de indsendte besvarelser er der mange gode forslag, f.eks. om en højere grad af selvforsyning med energi og fødevarer. I det ene vinderprojekt, Öresundsdogmer, fordrer dogme 1, at al udbygning sker, uden at omfanget af eksisterende ubebyggede eller grønne arealer ændres, hvilket kan imødekomme noget af naturens behov. Højt/ tæt byggeri er i det hele taget en anbefaling, der går igen i mange af besvarelserne. Ud fra en natur- og miljømæssig synsvinkel er det velkomment, fordi der ressourcemæssigt er mange stordriftsfordele i den tætte by. Men af bl.a. rekreative og lokalklimatiske grunde er nærhed til åbent land og hav en forudsætning. Derfor er fingerplanen populær. Især er det vigtigt at prioritere de naturgivne strukturer, ’deep structures’, som rammesættende for en i øvrigt dynamisk udvikling, der styres ud fra enkle regler/dogmer mere end ud fra en på forhånd fastlagt fysisk struktur. Det drejer sig om kysterne, vandløb, bakker og åse og de lidt mindre ’dybe’ skovbryn, grønne korridorer og byrande. Det andet vinderprojekt ’Mosaic Region’ går ligeledes udenom færdige planer men foreslår udvikling af en elastisk planlægning, der er i stand til at opfange problemerne efterhånden, som de opstår.

Men en ting, der har slået mig, når man ser de indsendte forslag under et, er, at så få har haft fokus på det, som i en vis forstand udgør selve kernen i Øresundsregionen: Øresund. ’Mosaic Region’ foreslår ganske vist, at de 300 kilometer kystlinje, som i dag er uden sammenhængende planlægning, udvikles til en strandpark. Og besvarelsen ’Øresundsvisioner – Byen om sundet’ fremhæver Øresund som det naturlige centrum, men forslaget bliver dog ved en oplistning af forskellige rekreative aktivitetsformer. Men ligesom et langt liv har lært mig, at det er bedre at bedømme eksaminander på det de har, frem for på det de ikke har skrevet, skal det heller ikke tages som en kritik af de enkelte besvarelser, at der i så ringe grad gås til biddet, når det gælder en mulig fælles Nationalpark Øresund. Fraværet kan have mange årsager. En af dem er sikkert,

at arkitekter og planlæggere er uvante med at forholde sig til det marine miljø. Det er da – indrømmet – også svært. Men i og med at begrebet om Integrated Coastal Zone Management er introduceret mange steder i verden, og i og med, at vi kulturelt, administrativt og økonomisk kommer stadigt tættere på Sverige, behøver det vel ikke at være helt utopisk at forestille sig, at man i 2040 har fundet ud af en fælles forvaltning af det, der hidtil har adskilt os, men som fremover kan blive det ‘naturlige centrum’. Optimistiske entreprenører Endnu en ting, der har slået mig, er den udbredte optimisme, der præger forslagene. Måske har det at gøre med selve idekonkurrencers væsen. De kalder på utopier fra konstruktive optimister frem for på dystopier fra socialentreprenører og biologer. Men skal man som politiker eller politisk tænkende hjælpes til at forholde sig til frem-

tiden, har man brug for mere end skønmalerier. På samme måde som det internationale klimapanel (IPCC) beskriver klimaets mulige udvikling gennem en vifte af forskellige mere eller mindre ønskværdige scenarier, har vi også i Øresundssammenhæng brug for visioner både af det ønskede og det mindre ønskede, for på den måde så at sige at få spændt diskussionsfeltet ud. Klimaforandringer og recession er i gang, og de aktuelle fald i oliepriserne er et forbigående fænomen. Naturen har det heller ikke for godt. Faktisk har dens tilstand ikke hidtil været ringere end i dag. Så der kan nok være brug for lidt mere pessimisme i synet på fremtiden. Det kan måske gøre den mere bæredygtig.

Peder Agger er professor, ENSPAC, RUC og medlem af dommerkomiteen

kommentar

45

Kommentar

Potentialet i en HH-forbindelse? Af Tine Utzon-Frank Fremtiden og mulighederne i en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg baserer sig på en stærkere integration i Øresundsregionen. Gennem de seneste år er den dansk-svenske integration vokset tværs over Øresund. Hver dag rejser 70.000 mennesker over Øresundsbroen, og der er allerede trængsel på togene om morgenen fra Malmö til København og den modsatte vej om eftermiddagen. Udviklingspotentialet i selve bro-investeringen er større end de fleste havde forestillet sig. Selvom den økonomiske krise har afdæmpet væksten noget, er pendlingen over den sydlige del af Øresund markant i omfang: Danskere flytter stadig til Malmö-området, og svenske stemmer høres i stigende grad på gaderne i København. Intet sted i regionen har den voksende trafik på vej og bane været så fremtrædende som på Øresundsbroen og de tilstødende trafikkorridorer. Men væksten når på et tidspunkt et loft. Allerede nu bliver der sagt stop for flere godstog over Øresundsbroen, hvilket betyder flere lastbiler på vejene. Når indvielsen af Femern Bælt står klar om 10 år vil lastbiltrafikken på motorvejene mellem Øresund og Rødby være fordoblet i omfang. Lastbiler i konvojkørsel i stil med de overfyldte centraleuropæiske motorveje kunne da blive et kende-

46

Kommentar

tegn også i Øresundsregionen, og belastningen i trafiknettet vil risikere at forværre trængselsproblemerne langt ud over det niveau, vi mærker i dag i form af trafikpropper og forsinkelser.

5. At ringen rundt om Øresund sluttes med flere interregionale Øresundstog 6. At der muliggøres indførelse af moderne hurtigtog, der udnytter Femerns potentiale.

For at bibeholde Øresundsregionen som ét samlet dynamisk arbejds- og boligmarked i en sund og holdbar økonomisk vækst, sættes nu fokus på mulighederne for at forbedre trafiksystemet i form af en fast forbindelse over det nordlige Øresund. Regionen skal møde de globale udfordringer ved at styrke sine kvaliteter og konkurrenceevne på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Disse udviklingsperspektiver blev formuleret i EU Interreg-projektet ØRIB. Et nyt stort Interreg-projekt IBU-Øresund om Infrastruktur og byudvikling er lige blevet igangsat af Skåne-, Sjælland- og Hovedstadsregionerne i samarbejde med 27 andre parter (kommuner og vej- og banemyndigheder), se www.orib.dk. I IBU-Øresund vil der blive arbejdet videre med by- og transportudvikling for en bæredygtig og konkurrencedygtig Øresundsregion. Et selvstændigt delprojekt vil have fokus på Femern Bælt og HH forbindelsens betydning.

HH-forbindelsen skal nu undersøges i forhold til bl.a. perspektiverne om: 1. At aflaste den nuværende Øresundsforbindelse 2. At gods i større omfang kan blive overført fra lastbil til tog gennem en fordobling af banekapaciteten 3. At Nordvestskåne kan blive koblet sammen med Storkøbenhavn for at sikre fortsat integration og udvikling af det Øresundsregionale arbejdsmarked 4. At der i dele af ”Ring 5” realiseres ny og attraktiv byudvikling både for erhverv og boliger, der skal bindes samme af et højklasset kollektivt transportnet på tværs af regionen

Kradserierne er fra sommeren 1959, hvor de to byplanprofessorer Peter Bredsdorff og Sune Lindström over en frokost antyder en sammenhængende Øresundsregion.

Kommentar

47

Kommentar

ATMOSFÆRISKE FORBEDRINGER I ANLEDNING AF ÖRESUNDSVISIONER 2040 Af Martin Zerlang Nytårsaften 1828 sendte H.C.Andersen i sin første bog fortællerjeget ud på en vandretur, som gav navn til romanen: Fodrejse fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. Undervejs kommer jeget til et lokkende teater, og han afbryder for en stund sin vandring for at stige til op til toppen af denne mærkelige bygning, der ender i et enormt panorama over København, som byen vil tage sig ud 300 år senere, altså i 2128, og det han ser er: At alle veje er regelmæssige og lige, at alle huse ser ud som palæer, og at alle byens store pladser er udsmykket med statuer af konger til hest. Rytterstatuerne røber, hvor svært det kan være at skue ud over sin egen tid. Romanen slutter med, at fortælleren overvejer at sejle ud til Saltholm, ”med samme Følelser, som Crayon forlod America og seilede over Verdenshavet”. At Andersen ikke inddrager Øresund i sin vision, selvom turen går fra en kanal til en pynt, viser, at Øresund dengang snarere blev set som en grænse end som en ressource. Der var langt fra Holmens Canal til Verdenshavet. Nu om dage råber tiden på globalisering, og København skal danne kerne i den verdensmetropol, som Realdania indkaldte skitser til i Öresundsvisioner 2040, som blev afgjort i april 2008. Men tiden råber også på lokalisering, så

48

Kommentar

skitserne skulle ikke bare sætte denne metropol på verdenskortet, men skulle samtidig vise ”det særlige” ved den skandinaviske metropol. Af dommerbetænkningen fremgår, at netop Øresund i de fleste af de indkomne forslag blev fremhævet som ”identitetsbærende”: Sundet mellem København og Malmö tolkes som en resource, der kan stimulere såvel de kreative som de rekreative klasser. Samtidig noteres det, at ingen af forslagene har omsat denne vision af den globaliserede Sundby som et overbevisende fremtidsbillede. Men måske efterlysningen af identitet er for bastant? Man kender byer, der som New York, der med deres skyline sætter en signatur på selve himmelrummet, og man kender byer, der som Bilbao lader en enkelt bygning være byens vartegn, men identitet har det med at ekskludere det, der ikke passer ind, det man kunne kalde ’alteritet’, og det passer sig nu hverken til byer eller bydele at være eksklusive. Byer skal være inklusive. Et alternativ til den identitetsdyrkelse, som har fortættet sig i ideen om et brand, er indkredsningen af det, man kunne kalde byens atmosfære. Her handler det hverken om begreber eller billeder, men om en indkredsning af de sanselige kvaliteter ved byen, farver, lys, lyde, flader, stofligheder, dette at ”hvor” man befinder sig, virker ind på, ”hvordan” man befinder sig.

Det er ikke sikkert, at man altid kan lokalisere en særlig øresundsk atmosfære så præcist som billedkunstneren Jesper Christiansen, der engang ved et seminar på Center for Urbanitet og Æstetik fortalte, hvordan Arne Jacobsens lille, grønlige skyskraber ved Vesterport gav ham associationer til en algeklædt bundgarnspæl. Men for arkitekten og byplanlæggeren er det en udfordring at arbejde med den atmosfære, der er bestemt af de enorme vandområder, der kendetegner Øresundsmetropolen: Vinden der efter en kort opbremsning i København fejer ind over Malmö, velfærden der har forvandlet gammelt slum til attraktive boligområder, den lave skala som viser at ingen skal skygge for andre og de tusind tårne som spredt over hele området fortæller om en lyst til at tale både med og imod koret. Man taler om atmosfæriske forstyrrelser. Om man kan tale om atmosfæriske forbedringer er måske lovlig optimistisk. Men det gælder om så præcist som muligt at stille ind på de øresundske kanaler. Og i 2040 vil der helt sikkert være flere kanaler, både regelmæssige og lige og snoede og slyngede.

Martin Zerlang er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Kommentar

Region Hovedstaden i Øresundsregionen Af Vibeke Storm Rasmussen Én plan for hele Øresundsregionen? - Udviklingen går hurtigt. Integrationen i Øresundsregionen får i disse år et kraftigt skub fremad – og baggrunden er naturligvis Øresundsbroen. Trafikken på tværs af sundet stiger markant, og gradvist bliver det mere almindeligt at bo på den ene side og arbejde eller uddanne sig på den anden.

Skal vi ha’ en transportkorridor op gennem Nordsjælland? - Region Hovedstaden har her i 2008 vedtaget en ny regional udviklingsplan – og her er udviklingen af den trafikale infrastruktur naturligvis et centralt tema. Også i hovedstadsregionen stiger trafikken i disse år mærkbart, ikke mindst fordi vi er et trafikalt knudepunkt for hele Øresundsregionen.

Både for Danmark – og især for hovedstadsregionen - er det en positiv udvikling: Godt nok fylder hovedstadsregionen meget i den danske befolkning og økonomi, men internationalt set er vi én af de relativt små storbyregioner, der skal klare sig i konkurrencen med andre storbyregioner. Derfor har vi brug for en ny langsigtet strategi for Øresundsregionen. En strategi, der kan samle regionens aktører om en fælles vision – og sikre en langsigtet udvikling på tværs af erhverv, kultur, uddannelse, klima, infrastruktur samt bolig- og befolkningsforhold.

Der er naturligvis behov for en sammenhængende planlægning af trafikken på tværs af Øresundsregionen, og derfor har Region Hovedstaden sammen med Region Skåne og Region Sjælland netop taget initiativ til et markant fælles øresundsprojekt ”IBU – Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen”.

I Øresundskomitéen er vi netop gået i gang med visionsarbejdet. Målet er, at vi i sommeren 2010 kan offentliggøre en ny udviklingsstrategi for hele Øresundsregionen, som er udviklet i dialog med regionens mange aktører, så der fra starten er samlet bred opbakning til strategi, vision og mål.

IBU har et samlet budget på over 36 mio. svenske kr. IBU skal blandt andet gennemføre en række fremadrettede analyser af infrastrukturen. I Region Hovedstaden har vi ansvar for den del af projektet, der skal belyse Femern Bælt-forbindelsens betydning for Øresundsregionen, behovet for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg og en ny jernbane- og vejforbindelse i en ny Ring 5. Analysen, der gennemføres i samarbejde med en lang række kommuner, sætter fokus på miljøkonsekvenser og sammenhæng til regionens øvrige bane- og vejforbindelser.

Er der overhovedet brug for en regional udviklingsplan? - Integrationen i Øresundsregionen forventes at blive tættere i årene fremover med øget pendling mellem bolig og arbejde. Der er et stort potentiale, men der er også mange barrierer for udviklingen mod en integreret storby over Øresund. Personligt tror jeg ikke, at tiden er inde til en fælles region og organisation på tværs af de to nationalstater. Derimod mener jeg, at det øgede politiske samarbejde, vi i Øresundskomiteen har søsat med en række fælles initiativer, herunder et fælles infrastrukturindspil til de to regeringer og nu udarbejdelsen af en fælles strategi for Øresundsregionen, er vejen frem. Målet bør være at skabe rammerne for en styrket politisk dialog og et velfungerende samarbejde, så indsatsen fra de to nationalstater trækker i samme retning på tværs af Øresundsregionen. Både i Danmark og Sverige har vi en fælles interesse i at skabe en attraktiv og konkurrencedygtig Øresundsregion.

Vibeke Storm Rasmussen (S) er Regionsrådsformand i Region Hovedstaden og formand for Øresundskomitéen

Kommentar

49

Om planläggare hade haft mod till att ‘stoppa världen’ genom att kliva ut ur sina invanda cirklar, skulle de kanske uppleva skönheten (...) av oortodoxa och marginala platser.’ (1)

50 50

Metodiske Reflektioner

ÖPPENHET SOM METOD Af Gisle Løkken, Kjerstin Uhre, Knut Eirik Dahl och Magdalena Haggärde Mosaïc::Region är en metod för undersökning och en strategi för en inviterande planläggning. Vår metod är att skapa nya arenor och finna nya nätverk för kunskap och dialog där vi i den yttersta konsekvens öppnar för att använda allt som kommer i vår väg (2). Metoden öppnar för en dialog mellan handlingsrum av olik skala och tyngd, och lyfter betydelsen av det oförutsedda och oförutsägbara som en relevant del av en icke-hierarkisk, men likafullt adaptiv planprocess. Att erkänna samhällets komplexitet och att förstå olika hastighetslinjers dynamik, är en grundläggande förutsättning för en öppnande planprocess, oberoende av planens geografiska avgränsning eller skala. Dessa linjer (lignes de fuite (3)) är metaforer för ständigt nya undersökningar och processer som har med de fysiska ramarna att göra, men de är också bilder av tendenser, upptäckter och ändringskrafter som utmanar konventionerna. Vi måste kontinuerligt avläsa och förstå de små skillnaderna i platser och aktiviteter, - och genom att observera och odla de små ändringarna kan mosaiken och bilden sakta skifta färg. Planen och processen måste i en mosaik-tänkning uppfinnas

igen och åter igen, och genomgå en ständig reformulering som ett work in progress. (4) Traditionella planer, och då särskilt reguleringsplaner är i sin natur begränsande, - liksom lagar som ska hindra utveckling utöver vissa gränser. De traditionella planverktygen låser och fixerar det kända i stället för att vara sökande och öppna för experimentering mot det okända, - planen blir till ett mål i sig själv i stället för ett matters of concern (5). ‘Någonting i världen tvingar en att tänka. Detta något är föremål för ett grundläggande möte, och inte för ett igenkännande’ (6). Det är en awareness för de stora globala ändringskrafterna, och samtidigt en erkännelse av kraften och kompetensen från de små kulturerna och de svaga stämmorna. En framtidig mosaikplanlägging måste drivas av dynamiken i foldingen mellan samhällets komplexa strukturer och de ändringskrafter som verkar (7). Planen ska utvidga sitt undersökningsfält, erkänna sin diskursiva natur, och vara öppnande och inviterande i mycket större grad än i dag. ‘Vi förstår begränsningen, för att den liknar det vi

redan vet eller det vi tror oss att veta, medan öppenhet (…) hör till det outalade, namnlösa, främmande och okända.’ (8) PRAXIS OCH TEORIBYGGANDE - MOSAIKEN SOM SAMTAL OCH IDÉUNIVERSUM Vår utgångspunkt för ett förnyat teoribyggande är vår praxis som arkitekter, och ett grundlag från flera konkreta urbana processer i Tromsø och andra platser i Skandinavien. Tromsø har genom flera processer kunnat betraktas som en urban, experimentell zon där ny terminologi, nya kommunikationsformer och arenor, och konkret experimentering, har utprövats. I det seneste Byutviklingens År 2005 (9), utvecklades det ett eget vokabulär för att diskutera och forska på sin egen stad. Samhällsforskare John Pløger har i sin artikel ‘Å strekke seg over skyene- hvorfor ikke?’ (10) upptäckt dessa processer och dryftar metoden i ljus av Jean Hillier och Patsy Haleys idéer om komplexitet och subjektivitet som centrum för planläggning. I lokaltidningen fördes det genom 40 veckor med krönikor en diskussion om stadsutveckling. Det var stämmor från andra yrkesfält, men som genom utmaning och engagemang blev experter på egen stad.

51 51

Mosaïc::Region bearbetar och utvecklar erfarenheter, begrepp och element från flera av dessa tidigare processerna och lyfter dem ut i ett större geografiskt fält. Mosaikbetraktningarna rymmer en redaktionell tillnärmning där innehåll och förmedling är djupt sammanvävda. Genom en kontinuerlig uppdatering och redigering är mosaiken alltid operativ, och alltid under utveckling. Metoden legitimerar den subjektiva läsningen som relevant, och utmanar och inviterar ständigt nya stämmor till processen, en idé- och energibank av experter och medspelare, - de som vet något som vi inte vet. Genom att bjuda in forskare och meningsbärande miljöer i Skandinavien med hjälp av enkla, men betydelseladdade utmaningar av typen: ‘a credible map of sustainability has yet to be drawn’ (11), avtäcks det i mosaiken en utvidgad landskapsförståelse för hela Øresundsregionen. Speciellt gäller det medvetenheten om den press som ligger på landskapet och sjöskapet som arena för förändring, som naturlandskap, rekreationslandskap, produktionslandskap och som urbant expansionslandskap. MOSAIKENS UPPTÄCKTER Det kan sättas upp teser eller strategier för vad en ny planläggningsprocess kan handla om, - inte som regler, men som påminnelser för en ständig reformulering och re-tänkning av egna mål och processer. En av de mest grundläggande metodiska erfarenheter är möjligheterna som ligger i en process av öppenhet och invitation. Vår utgångspunkt för

52

att närma oss Øresundregionen är en omfattande kartografisk undersökning av hela regionen där en mängd upptäckter har gjort oss i stånd till att formulera problemställningar och utsagor för ytterligare undersökningar och testing. På det grundlaget inviteras gästerna, och en öppen diskurs utlöses som informerar och konfronterar vår idévärld. Undersökningen och de nya stämmornas vokabulär laddar mosaiken och ger den ny färg. Genom den nya expertisen ackumuleras en tvåvägsprojektion där globala fenomen och lokala förhållanden sätter avtryck. Att utveckla en inviterande planläggningsstrategi som verktyg, är grundläggande sett en fråga om forskning och undersökning, upptäckt och förtolkning av det vi möter och det vi ser; - från den minsta biotop till övergripande politiska strukturer. Syftet är att finna förändringskrafter, som verkar i landskapet och i staden, och som kan dyka upp på oförutsägbara platser. En planprocess som undersöker och förbereder för en okänd framtid är baserad på en bricolagetaktik (12) av invitation, spekulation och experiment, och syftar till att inympa planen med mening, insikt och kompetens. Genom att lyfta landskapet i förgrunden genom hela planens verkningstid, genom hållbara utsagor och strategier, ges platsen och planen identitet och attraktion. Kontinuerligt fokus på och förberedelser av landskapet för det som ska komma, laddar landskapet med ny energi för att möta olika typer påverkan. Ett möjligt och verksamt moment är att tidigt i planens period

introducera och begreppssätta element av oförutsägbart framtidigt motstånd som kan utmana kommande processer, - något som utlöser nya processer och upptäckter. Att hindra kompromettering av koncept och idé vilar på förmågan och viljan att låta landskapet och sjöskapet vara konceptuellt bärande. Strategiskt sett tillhör platsen alltid ett större landskap och en större kontext. I en framtidig ekologiskt ansvarig tänkning tillförs nya moment av landskap och arkitektur som symbols of sustainability (13), och får position som observationsposter (14) för de förändringer som kommer. En utvidgad och öppen process och dialog i planläggningen ger en unik möjlighet till kommunikation och ackumulering av kunskap, men framtvingar en kritisk position för att evaluera och använda det som kommer. Den nya planen verkar i en friare rhizomestruktur (15) av kunskap, samtal och forskning, där också datateknologin ger nya möjligheter till kommunikation, insamling och bearbetning. Planprocessen kommer behöva framkalla nya dialoger och upptäckter, och utmana faran för begränsing. En kompetent mottagsapparat kommer i en sådan process kunna få en roll mer som kurator än som lagstiftare. Metoden förutsätter engagemang, experiment och nyfikenhet i hela planens verkningstid och därigenom kan planens egentliga avsikt framkallas; - att vara öppen, men kritiskt mottaglig för framtider vi ännu inte vet något om.

(1) Jean Hillier, Stretching Beyond the Horizon - a Mulitplanar Theory of Spatial Planning and Governance, 2007, Ashgate, Hampshire, s. 231

(6) Catharina Gabrielsson citerar Deleuze i Om rummet för teorins produktion, paper Architectural Inquiries forskarkonferens, Chalmers, Göteborg, 24-26/4 2008.

(2) Vår fria tolkning och användande av Deleuze/Guattaris begrepp har inspirerat projektet: ‘Here we have made use of everything that came within range, what was closest as well as farthest away’, Gilles Deleuze och Félix Guattari, A thousand plateaus, 2004, Continuum, London, s. 3.

(7) ’folding’ är ett av de begrepp (efter Deleuze: le pli) som Jean Hilliers använder och utvecklar i Stretching Beyond the Horizon - a Mulitplanar Theory of Spatial Planning and Governance, 2007, Ashgate, Hampshire, t.ex. på s. 232: ‘Spatial planning practice can be regarded as a performance of folding. Plans can be folded, metaphorically and literally, in many ways. In planning as becoming, there would be no predetermined style of folding, unfolding or refolding.’

(3) ‘lignes de fuite - lines of flight’ kommer från Deleuze och Guattari: ‘to think multiplicity means to draw escape routes or ‘lines of flight’ away from closed and fixed structures or codes that restrict and constrain the movement and connectivity of thought and action’, A Thousand Plateaus, 1987, MN: University of Minnesota Press, Minneapolis, s. 8. Doina Petrescu beskriver dem som ‘an abstract and complex enough metaphor to map entire social field, to trace its shapes, its borders, its becomings.’ Losing control, keeping desire, essay i Architecture and participation, red. Blundell-Jones, Petrescu, Till, 2005, Routledge, London, s. 45. (4) ‘Work in Progess’ som begrepp får vi via Hillier: ‘In discussion with Michel Foucault, Gilles Deleuze speculates on an emergent relationship between theory and practice in which practice becomes a set of relays from one theoretical point to another.’, ibid. s. 322, från Félix Guattari, The three Ecologies, 2000, Athlone Press, London, s. 40. (5) Bruno Latours begrepp; ‘matters of concern’ (Why Has Critique Run out of Steam? From Matters of Fact to Matters of Concern, Critical Inquiry 30.02, 2004), introduserades i Øresundsvisioner av tävlingsförslaget Øresundsparlamentet. Begreppet har inspirerat vår vidare tänkning och ingår i vår metod för att värdesätta de upptäckter som görs.

(8) Catharina Gabrielsson, Om rummet för teorins produktion, paper Architectural Inquiries forskarkonferens, Chalmers, Göteborg, 24-26/4 2008. (9) Byutviklingens År 2005 finns beskrivet t.ex. på www. northerngateway.no (10) Pløgers artikel är publicerad i Plan 5/2007, titeln parafraserar Jean Hilliers ‘Stretching Beyond the Horizon’: A Multiplanar Theory of Spatial Planning and Governance (11) Iñaki Ábalos i artikeln ‘I would prefer not to’ ur Natural Metaphor - an anthology of essays on Architecture and Nature, Architectural Papers III, red. Josep Lluis Mateo, 2007, Actar, Barcelona. s. 163. (12) bricolage är en term utvecklad av Lévi-Strauss i La pensée sauvage. Bricolage som term för kollaborativ taktik kommer från Doina Petrescu: ‘a ‘collective bricolage’ in which individuals (clients, users, designers) are able to interrogate the heterogeneity of a situation, to acknowledge their own position and then go beyond it, to open it up to new meanings, new possibilities, to ‘collage their own collage onto other collages’, Losing control, keeping desire, essay i Architecture and

participation, red. Blundell-Jones, Petrescu, Till, 2005, Routledge, London. (13) Symbols of Sustainability kommer från ett av gästbidragen i Mosaïc::Region – Mosaikens Moduler, av Reinhold Fieler och Lars-Henrik Larsen, akvakulturforskare. (14) I en text av Franco Purini i Casabella beskriver han hoten mot det italienska landskapet och föreslår ett (mentalt) nätverk av observationsposter för att beskydda det. (15) ‘the rhizome connects any point to any other point, and its traits are not necessarily linked to traits of the same nature; it brings into play very different regimes of signs, and even nonsign states. The rhizome is reducible to neither the One or the multiple.’ Deleuze och Guattari, A Thousand Plateaus, 1987, MN: University of Minnesota Press, Minneapolis, s. 8. Gisle Løkken, sivilarkitekt MNAL, partner og daglig leder 70°N arkitektur. Kjerstin Uhre, sivilarkitekt MNAL, partner og daglig leder i Dahl & Uhre arkitekter. Knut Eirik Dahl, professor urbanisme AHO, sivilarkitekt MNAL, partner Dahl & Uhre arkitekter. Magdalena Haggärde, sivilarkitekt MNAL, partner 70°N arkitektur. www.mosaic-region.com

53 53

metodiske Reflektioner

Metropol nu

Plantænkning mellem rammer og frihed - refleksioner over Öresundsdogmer Af Caroline Beck og Jacob Kamp.

54

Hvordan det startede Projektet Öresundsdogmer er resultatet af et helt bevidst valg: Ikke at have som sigte at udvikle en ny samlende regionsplan. Vi har ikke taget udgangspunkt i en visualiseret og konkret fysisk fremtidsregion – en ny ”fingerplan”. Og vi har ikke anlagt veje, broer, bebyggelse, skov og nyt landskab. Vi startede et andet sted. Ved værdier, kvaliteter og visioner for livet og udviklingen i regionen. For dé må være de fremtidige pejlemærker, udgøre kriterierne og kravene til det vi planlægger, og de må være målene for vores valgte veje og beslutninger. Planerne er sidenhen redskaber til at hjælpe visioner, værdier og kvaliteter på vej.

tilsyneladende kan være i mødet med eksisterende planlægningspraksis, hvor materialisering, kortlægning og den fysiske plans rolle som strukturerende og beslutningsbærende princip både er mål og middel.

Hvad vi - i vores begrænsede kendskab - til gengæld ikke vidste var, hvor udfordrende det valg

Dogmetanken kom på banen Frem for den konkrete, fysiske regionsdannelse

metodiske Reflektioner

Det giver da også rigtig god mening, at borgere, politikere, private aktører og interessenter ved, hvad de skal forholde sig til og forvente i regionen. Men hvordan bliver en regionsplan så til? Hvilken form har den, hvad skal den hvile på? Og hvor stort handlings-, fortolknings- og forandringsrum skal den give plads til? Det er nogle af disse elementer, Öresundsdogmer trækker frem og arbejder med.

har vi metodisk arbejdet med at udvikle og specificere dogmer eller retningslinjer for regionsudvikling. Dogmer, som tvinger beslutningstagere og borgere til at forholde sig til nogle langsigtede, vægtige målsætninger. Tanken bag dogmerne er, at ubestridelige rammer kan skabe kreative løsninger: En plantænkning i spændingsfeltet mellem rammer og frihed. Dogmerne udgør et spændingsfelt med rum til lokal fortolkning og forandring, de er en mur at spille de mere kortsigtede og stedbundne planer op mod og sikre en lang horisont. Hvad nu hvis… Hvis tiden er løbet fra en samlende detailplanlægning, som formulerer og definerer en vision og masterplan. Og hvis lokalplanernes koncentration omkring facadehøjder, tegltage og vinduesflugter

Metropol 2040

mest af alt skaber papirarbejde – og ikke nødvendigvis fører til ’den gode by’. Hvis vi heller ikke er drevet af en tro på, at vi kan planlægge os frem til ´det perfekte liv´ i den ideelle by, hvad kan så være planlægningens mål og midler?

fikke og forpligtende retningslinjer og rammer for til gengæld at give plads til stor frihed og bredt spillerum i udførelsen af dem. Spændingsfeltet mellem disse to planer har stadig til gode at blive udforsket nærmere i praksis!

I Öresundsdogmer har vi haft som mål at arbejde med udviklingsstrategier og planlægningsmetoder, som understøtter og fremmer kontraster og variationer i Öresundsregionens forskellige kvaliteter. Det betyder, at vi implicit har formuleret vores bud på, hvad der er særlige kvaliteter i regionen. Vi har set på det, der kendetegner regionen, og det der kunne udvikle sig. Vi har indkredset de udviklinger, vi gerne vil understøtte, og dem vi vil modvirke. Og i den proces blev dogmerne et inspirerende og eksperimenterende middel og redskab. Vi valgte at arbejde med meget speci-

Samtidig har det været centralt i vores projekt, at langsigtet plantænkning sikrer løbende forandringer, fortsatte dialoger og ud- og afviklinger af planmæssige mål og konsekvenser inden for de planer, der lægges for regionen. Og at have for øje, at der i høj grad er brug for at samtænke de forskellige planinstanser, -niveauer og sektorer. Opdelingen i forvaltninger m.m. afspejler politiske kategorier, men som samfund, borgere og region flyder hverdagslivets mange livsområder og vilkår sammen.

Vi glæder os til en fremtidig planlægning, som bevæger sig reflekteret, aktivt og eksperimenterende i spændingsfeltet mellem rammer og frihed. Caroline Beck er kulturanalytiker, cand.mag og Jacob Kamp er landskabsarkitekt.

metodiske Reflektioner

55

Årsprogram 2009 Årsprogrammet opdateres løbende på www.byplanlab.dk

FORÅR Digital Kommuneplanlægning Kursus i Odense 2.-3. februar Videreudvikling af kursus afholdt i 2008 Kurset fokuserer på, hvordan digitale redskaber kan være med til at kvalificere kommuneplanlægningen, og hvordan arbejdet kan tilrettelægges. Fremtidens almene boligområder Fyraftensmøde i Byplanlaboratoriet 18. februar Hvordan kan kommuner og boligorganisationer styrke deres indbyrdes samarbejde? Debat om Regeringens udspil til reform på det almene område. Hvad indebærer styringsdialogen, og hvordan styrkes mål og rammestyring i den enkelte kommune? Den Regionale Forpligtelse Debatdag i København 23. februar Kommunernes regionale forpligtelse. Er der tale om mere end pæne ord? Hvordan udformes kommuneplanerne på det felt? Hvad er miljøcentrenes rolle og hvilken rolle spiller den regionale udviklingsplan? Den bevarende lokalplan -Løftet pegefinger og strategisk udvikling Kursus i Køge 24-25. februar Bevarende lokalplaner i byer. Hvordan videreføres traditionerne? Hvordan udvikles nye modeller? Eksempler fra Helsingør, Køge, Aalborg og Århus. Co2-neutrale bydele Kursus på Amager 4-5. marts Omdannelse af eksisterende byområder. Hvordan kan der opstilles målbare indikatorer, der kan kortlægge bydele og bygningers energiforsyning og forbrug? Landsbyer under pres Netværksseminar 10 marts Netværksseminar om områdefornyelse og andre redskaber, som kommunerne kan bruge til udvikling af landsbyerne. Seminaret arrangeres for Velfærdsministeriet

56

Liv i bymidten Studietur til Tyskland og Holland til foråret Det bliver stadig sværere for mindre byer at fastholde handlende og livet i bymidten. Hvilke strategier benytter små og mellemstore tyske og hollandske byer? Et helt boligmarked 1-dags kursus i Ballerup 22. april Hvordan skabes et sammenhængende boligmarked i kommunen? Hvad kan planlægges, og hvordan kan samarbejdet mellem kommune og boligorganisationer tilrettelægges? Kurset vil tage udgangspunkt i erfaringerne fra Ballerup kommune. Fysiske helhedsplaner og fremtidssikring Kursus i Odense 13- 14. maj. Vejledning og øvelser om fremtidssikring og helhedsplaner i almene bebyggelser Videreudvikling af kursus afholdt i 2008. Ved overtegning gentages det. Miljøvurdering af planer Kursus i Korsør 5-6. maj Loven, vejledningen og eksempelsamlingen. Åben Land konferencen 11.-12. Juni Videreudvikling af Åben Land-konferencen (afholdes for 12 gang) By i bevægelse Kursus i Fredericia og Vejle 15.-16. juni Om byrum og bevægelse med besigtigelser i Fredericia og Vejle.

EFTERÅR Vand i byen. 3 heldagsmøder i august Kursus i redskaber, der sikrer en bæredygtig håndtering af byens vand, herunder regnvand, spildevand og drikkevand. Kurset er et netværkskursus, hvor planlæggere og teknikere mødes. Hovedstadsseminar. Kursus i september i Gladsaxe Opfølgning på hovedstadsseminar i 2008 Fokus på fortætning og omdannelse Lokalplankvalitet og bykvalitet. Kursus i Esbjerg 14.-16. september Lokalplanen som redskab og spørgsmålet om kvalitet i den fysiske virkelighed. Det 59. Danske Byplanmøde. 1-2. oktober i Slagelse VVM – Vurdering af Virkninger på Miljøet Kursus i Korsør i oktober Kurset har fokus på processen og indholdet i VVM redegørelsen samt koblingen til bl.a. lov om miljøvurdering af planer og programmer Mobilitet og planlægning Kursus i november Om veje, trafik og planlægning. Hvordan indarbejdes trafikplanlægningen i kommune og lokalplaner? Hvad betyder det, at kommunerne har fået et større ansvar på området? Hvilke redskaber kan bruges? By og land Kursus i november Et redskabsorienteret kursus, som fokuserer på registrerings, analyse- og skitseringsmetoder Planloven i Praksis Kursus i Roskilde i december Kurset giver et overblik over planloven. Hvad bliver besluttet og på hvilke niveauer og hvordan spiller planerne sammen?