By Plan 0309

BYPLAN NYT 7. årgang · Juni 2009

TEMA | PLANLÆGNINGEN OG KULTURARV Leder: Arven

side 3

Kort Nyt

side 4

Kulturarven åbner muligheder

side 6

Kulturarven ind i planlægningen

side 8

Kulturarven og det gode liv

side 10

Velfærdsbyen som arvestykke

side 12

Planlægning og bevaring - et synspunkt og en kommentar

side 14

Bevarende lokalplaner går tæt på folks råderum

side 15

De skal kende Tørskind Grusgrav

side 15

Nye øjne på det gamle

side 16

Debat

side 18

3

2

BYPLAN NYT 3 2009

BYPLAN NYT 7. årgang · Juni 2009

3

TEMA | PLANLÆGNINGEN OG KULTURARV Leder: Arven

side 3

Kort nyt

side 4

Kulturarven åbner muligheder

side 6

Kulturarven ind i planlægningen

side 8

Kulturarven og det gode liv

side 10

Velfærdsbyen som arvestykke

side 12

Planlægning og bevaring - et synspunkt

side 14

Bevarende lokalplaner går tæt på folks råderum

side 15

De skal kende Tørskind Grusgrav

side 15

Nye øjne på det gamle

side 16

Debat

side 18

byplan nyt nr. 3 / 2009 (7. årgang)

Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Marie Horskær Partoft Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade 36 1165 København K Tlf.: 33 13 72 81 Fax: 33 14 34 35 Mail: [email protected]

www.byplanlab.dk

Annoncer [email protected] Bestilles senest 3. august 2009 Layout Bastian Junker og Gry Christophersen Oplag 3400 Tryk Handy-Print A/S

ISSN 1602-9038 Nr. 4 i 2009 udkommer i september Det har temaet: Byer i bevægelse Forsideillustration Gehl Architects Illustrationen viser sigtelinjer og udsigtspunkter i Fredericia. Kortlægningen er udført af Gehl Architects

Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Temaartiklerne i dette nummer af Byplan Nyt er sponseret af Kulturarvsstyrelsen

BYPLAN NYT 3 2009

3

leder

Ar ven Kommunerne har fået nye opgaver på kulturmiljøområdet, og det ser ud til, at de fleste har fundet ud af, at det er en guldgrube, de har overtaget. Mariagerfjord Kommune har f.eks. kortlagt kulturmiljøerne omkring fjorden. Hvor de gamle kommuner vendte ryggen mod fjorden, så er den blevet det samlede element i den nye kommune. Derfor er det vigtigt, at formidle historien om vandet som det samlede element op gennem historien – fra Vikingetiden til den dag, hvor stationerne blev anlagt i Nordjylland. I maj måned kunne en stolt borgmester udgive publikationen: ”Dejlig er Fjorden”. Den fortæller historien fra istiden til i dag og giver kommunen et rigtig godt grundlag for at træffe strategiske valg. Som borgmesteren sagde: ”Det er som at arve sin bedstemor.Vi har lige åbnet skabet og nu skal vi se, hvilke klenodier, der gemmer sig, og hvordan vi kan bruge dem aktivt i fremtiden.” Derfor skal kortlægningen følges op af en strategi, der skal koordineres med den næste planstrategi.

Foto: Magnus Kaslov

TEMA || pLANLÆGNINGEN OG KULTURARV Byplan Nyt sætter fokus på, hvordan man arbejder med kulturarv i landets kommuner. Vi stiller spørgsmålene: Hvordan kan kulturarven bruges som ressource. Hvilke eksisterende tiltag er i gang? Hvordan inddrager man kulturarven i kommunernes arbejde? Nogle kommuner har mange erfaringer og andre er lige begyndt. Fælles for dem alle er, at kulturarven kan bruges aktivt som en del af planlægningen for byerne og det åbne land.

På det strategiske niveau har planlæggere og politikere taget kulturarven til sig. Det bliver straks sværere, når visioner og strategier skal omsættes til kommuneplanrammer eller bevarende lokalplaner. Så bliver planlægningen ofte set som en begrænsning af den individuelle frihed, hvad den jo i bund og grund også er. I nogen tilfælde er løsningen at bevare de overordnede strukturer i stedet for at detailplanlægge for sprosser. De overordnede strukturer er tit og ofte ældre end de enkelte bygninger. Det gælder f.eks. i Fredericia, hvor gridstrukturen skal bevares for en hver pris. Når kulturarven skal omsættes til lokalplaner, der berører den enkelte husejer, viser både gode og dårlige erfaringer, at der skal der afsættes rigtig mange ressourcer til formidling. Den gode historie skal fortælles. Historien om, at dit hus har en fortid, som giver identitet og at en samlet plan for det kvarter, som du bor i, måske kan hæve huspriserne på sigt. Når Aalborg Kommune fik Byplanprisen for et par år siden, så var det netop for den del af arbejdet. Måske planlæggerne skal blive bedre til at formidle, hvorfor man laver planer og hvad de skal kunne? Her kan det være en ide at inddrage museerne – de er nemlig vant til at fortælle den gode historie til et bredt publikum. Jeppe Hauberg Hansen fra Faxe Kommune skriver, at den bevarende lokalplan måske skulle omdøbes til en ”kvalitets lokalplan”. Jeg kan godt se pointen. Kulturarven skal ses som en ressource – ikke som en spændetrøje. Ellen Højgaard Jensen

4

BYPLAN NYT 3 2009

Kort Nyt Kulturarven som bindemiddel i områdefornyelsesprocesser

Dansk Bygningsarv og Indenrigs- og Socialministeriet vil inspirere danske kommuner til at stille skarpt på mulighederne i de gamle mursten og glemte byggeskikke, når et byområde i kommunen skal fornyes. Inspirationen kommer fra danske og udenlandske projekter, der har inddraget, begejstret og udviklet lokale beboere igennem arbejdet med den lokale kulturarv. Det bebyggede miljø er en af de mest håndgribelige manifestationer af lokal historie og rummer fortællinger, der kan være en vigtig nøgle til at styrke lokal identitet og binde borgere sammen på tværs af interesser og livsformer. Projektet vil resultere i en publikation, der samler erfaringerne fra udvalgte gode eksempler, hvor kulturarven blev bindemidlet i områdefornyelsesinitiativet. Kilde: Dansk Bygningsarv

Foto: Skills, Schools and Stories

RUC starter ny planlæggeruddannelse 1september 2009 starter RUC sit nye planlægningsfag: Plan, By og Proces. Det nye fag har fokus på analyse og design af planer og planprocesser inden for by- og regional planlægning. Målet med faget er at imødekomme de udfordringer, som planlægningsområdet oplever i disse år. Derfor vil faget primært beskæftige sig med udviklingen af sociale og miljømæssige bæredygtige byer og lokalsamfund, samt de markante ændringer i mobilitet og beboersammensætning. Samtidig skal faget også imødekomme den voksende mangel på planlæggere med procesmæssige og tværfaglige kompetencer.

Foto: Vibeke Meyling

Kulturarv og klima

Kilde: Pressemeddelelse fra RUC 20.4.2009

På baggrund af den første rapport om klimaændringernes effekt på kulturarven giver Nordisk Råd 600.000 kr. til projektet ”Effekter av klimaendringer på kulturminner og kulturmiljø” om, hvordan fortiden bevares i fremtiden.

påvirker fredede bygninger, monumenter og kulturmiljø og er et samarbejde mellem alle de nordiske lande. Målet med projektet er at forberede de nordiske kulturarvsstyrelser til at imødegå de varslede klimaændringer, samt styrke samarbejdet mellem myndighederne.

Projektet skal skabe mere viden og erfaring om, hvordan den de øgede klimaændringer

Kilde: Pressemeddelelse fra Kulturarvsstyrelsen 2.4.2009

Foto:Vibeke Meyling

BYPLAN NYT 3 2009

5

Ny publikation: Brug Havnen – Industrihavnens Kulturarv Kan kulturarven bidrage aktivt til udviklingen af de mange havne, som står over for en omdannelse? Ja, mener Kulturarvsstyrelsen, der i slutningen af juni udsender bogen Brug Havnen – Industrihavnens Kulturarv.

Foto:Vibeke Meyling

Dobbeltbosætning kan hjælpe udkantsområderne En ny rapport om dobbeltbosætning i landdistrikterne fra Institut for forskning og udvikling i landdistrikter ved Syddansk Universitet peger på, at dobbeltbosætning kan være en relevant udviklingsvej. Dobbeltbosætning betyder, at det er muligt at eje og anvende en helårsbolig uden at have primær adresse dér. En sådan løsning vil være specielt attraktiv i områder med høj naturværdi, da

dette er et vigtigt parameter for at kunne tiltrække dobbeltbosættere. Rapporten peger derudover på, at en lempelse af bopælspligten kan bruges som en metode til at vedligeholde kvaliteten af det fysiske miljø, men ikke nødvendigvis løser mere langsigtede problemer for kommuner, der er fanget i en negativ udvikling. Kilde: Iful, Syddansk Universitet 20.4 2009

Hvornår er et byggeri bæredygtigt? At et hus er et lavenergihus, er ikke nødvendigvis det samme som, at det er bæredygtigt. Det er derfor ikke nok kun at kigge på energiforbruget, når der tales om bæredygtige huse. Hvis et hus skal være 100% bæredygtigt er det nødvendigt også at se på bl.a. levetiden af boligen, vedligeholdelse og sociale forhold sådan indeklima, sundhed og velværd. For at sætte fokus på, hvad der gør et byggeri bæredygtigt, har EU udstukket nogle klare retningslinier for, hvad der har betydning i vurderingen af et bæredygtigt byggeri og her opdeles mellem produktionsniveau og bygningsniveau. På den måde bliver det ikke kun et spørgsmål om selve bygningen, men også hvordan byggematerialet bliver transponeret, anvendt og vedligeholdt. Og når bygningen skal rives ned, har det betydning om byggematerialerne bliver genbrugt eller kræver deponi. Kilde: Pressemeddelelse, Kalk- og Teglværksforeningen 18.05.09

Foto: Christian Broen

Gennem seks danske og fire udenlandske eksempler analyseres, hvordan kulturarven har givet værdi til den fornyede havn. Erfaringerne er sammenfattet i syv gode råd til havneplanlægning. Publikationen er en del af Kulturarvsstyrelsens satsning på at synliggøre industrisamfundets kulturarv og kommer i forlængelse af bøgerne: Industri, Industri fra 2007 og Industrisamfundets Havne 1840-1970 fra 2008.

6

BYPLAN NYT 3 2009

TEMA

Kunsthallen Brandts Klædefabrik i Odense anvender gamle industribygninger til nye kulturelle formål. Dette er et godt eksempel på forbindelser mellem nyt og gammelt. Foto: Realdania

Ku lt u r a rven i nd i planl æ gn i ngen Fire projekter skal vise, hvordan kulturarven får gennemslagskraft i kommunernes planlægning. Af journalist Anne Tortzen ”Vores ambition er at vise kommunerne, hvordan de kan indarbejde kulturarven i planlægningen som noget positivt frem for at betragte den som besværlig” siger Christian Andersen, projektleder hos Realdania. Det er kernen i kulturarvskommuneprojektet, som er blevet til i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Realdania. Fire projekter skal inspirere kommunerne til at bruge kulturarven fremadrettet og aktivt i udviklingen og integrere landskaber, bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer i den kommunale planlægning. De to parter har allerede gennemført en første runde af projektet, hvor fire kommuner arbejdede med kulturarven som en ressource i den kommunale udvikling. I denne runde er der fortsat fokus på kulturarven, men også på, hvordan arbejdet med kulturarven kan forankres i kommunernes planlægning, fortæller byplanlægger Lisbeth Øhrgaard fra Kulturarvsstyrelsen. ”En ting er at sige noget pænt om kulturarven i en skåltale. Noget andet er at få kulturarven ind i planlægningen, så den får

gennemslagskraft i udviklingen. Hvis der en dag kommer en ansøgning om et projekt, som betyder, at en gammel, men kulturhistorisk interessant industribygning skal rives ned, kan man nemt glemme de kulturhistoriske hensyn. Hvis kommunerne kender til kulturarven og bygger den ind i planlægningen, tror vi på, at den får en større plads i de konkrete prioriteringer” understreger byplanlæggeren.

”En ting er at sige noget pænt om kulturarven i en skåltale. Noget andet er at få kulturarven ind i planlægningen” Lisbeth Øhrgaard, Kulturarvsstyrelsen Kulturarven under pres Kulturarvsstyrelsen og Realdania har valgt at sætte fokus på særlige områder, hvor kulturarven er under pres. Det gælder f.eks. omdannelsen af nedlagte industri- og havneområder. Og det gælder landsbyer, som kommer under pres fra byerne. Projektleder Christian Andersen fra Realda-

nia fortæller: ”Vi satser på nogle felter, hvor vi ser et særligt behov, fx omdannelse af havneområder. Her gælder det for kommunerne om at tænke sig rigtigt godt om - for der skal ikke mange fejlgreb til, så er de kulturelle værdier ødelagt.” Og chefkonsulent Michael Lauenborg fra Kulturarvsstyrelsen siger: ”I mange kommuner tordner udviklingen derud af, når det gælder nedlagte havnearealer og industriområder. Her er det os magtpåliggende at vise, at der er andre muligheder end at gøre det, som mange har gjort - nemlig at omdanne havnene til boligområder uden sammenhæng med den kulturarv, der var i forvejen. ” Det handler om at finde de karaktergivende elementer i kulturarven. Så kan man ofte kombinere nyt og gammelt på en måde, der respekterer stedets kulturhistorie – og samtidig få noget nyt og spændende ud af det. Som eksempler fremhæver han Brandts Klædefabrik og Kvægtorvet i Odense. Det er gode eksempler på, at det kan lade sig gøre at anvende gamle industribygninger til nye formål og samtidig bevare deres egenart og historie.

BYPLAN NYT 3 2009

Udfordringer Lisbeth Øhrgaard håber på, at projektet vil inspirere andre kommuner i deres arbejde med kulturarven, hvor de står over for nogle store udfordringer: ”Kommunerne har travlt med den første kommuneplan efter kommunalreformen. Der er mange nye ting at arbejde med, og ikke alle kommuner har fået udpeget de kulturhistoriske bevaringsværdier og kulturmiljøer endnu” fortæller Lisbeth Øhrgaard. Christian Andersen fra Realdania ser kommunernes udvikling og bevaring af kulturarven som en oplagt win-win situation: Kulturarven bliver bevaret og taget hånd om - samtidig med at kommunerne opnår kontante fordele i form af nye tilflyttere, flere virksomheder og flere turister. En undersøgelse, Kulturarvsstyrelsen og Realdania fik lavet i 2005, viser nemlig, at både borgere, erhvervsliv og turister opfatter en levende kulturarv som et plus. Nødvendigt samarbejde At tage hånd om kulturarven handler grundlæggende om viden. Og det er ikke nødvendigvis en viden, man har som planlægger. Derfor er det en rigtig god ide, at de kommunale planlæggere samarbejder med de lokale kulturhistoriske museer. Og det er netop hvad Kulturarvsstyrelsen gerne vil opmuntre til og styrke gennem projektet. For jo bedre

7

TEMA

de kommunale planlæggere for eksempel kender til en landsbys oprindelige struktur og grænser i landskabet, jo større chance er der for, at de tager det med i overvejelserne, når der skal planlægges for en eventuel udvidelse af byen. Chefkonsulent Michael Lauenborg mener, at der gemmer sig store muligheder for kommunerne i at kigge nærmere på, hvad der kendetegner deres byer, landsbyer og landskaber. At grave i kulturhistorien og finde ud af, hvad det er for nogle særlige historier, der knytter sig til netop dette sted og gøre dem synlige.

”Vi vil gerne fremme det autentiske og opmuntre kommunerne til at arbejde med de kendetegn, de har - i stedet for at vælge nogle, de gerne vil have.” Michael Lauenborg, Chefkonsulent

”Vi vil gerne fremme det autentiske og opmuntre kommunerne til at arbejde med de kendetegn, de har - i stedet for at vælge nogle, de gerne vil have” understreger Michael Lauenborg.

Mariager havnekran er netop blevet istandsat. Her bevares kulturarven i havnen. Foto: Realdania

Særligt fokus Kulturarvskommuneprojektet løber frem til 2010. Kulturarvsstyrelsen og Realdania har valgt at sætte fokus på en række områder, hvor udfordringerne presser sig på, nemlig: I Aalborg er man ved at omdanne en del af havnefronten til rekreative formål. Foto: Realdania

• • •

Landbebyggelser i områder med stort bymæssigt udviklingspres Omdannelse af havnearealer og andre industriområder. Bygningskulturens turistmæssige potentialer.

Mange almene afdelinger lever deres eget stille liv. De fungerer fint i dag, men får måske problemer i fremtiden. Kan kommuner og boligorganisationer være på forkant med udviklingen? Foto: 3B

8

BYPLAN NYT 3 2009

TEMA

K u lt u r a r ven å bne r m u l i g h ede r Fire kulturarvskommuner arbejder aktivt med at bruge kulturarven til at udvikle kommunen og skabe en ny identitet.

Af journalist Anne Tortzen

Vi vil give borgerne historien tilbage Frederiksværk er først og fremmest kendt for røg, støj og møg på grund af det store stålværk - en industri, der hører en anden tid til. Halsnæs Kommune vil vise, at byen er meget andet end det. Det vil de gøre ved at tydeliggøre de enestående kulturmiljøer. Byen er som den eneste i Danmark planlagt som industriby, og man har alle dage ernæret sig ved produktion af tunge genstande. Oprindeligt var der produktion af krudt og kugler, senere kom stålindustrien til. Faktisk kan man aflæse byens industrihistorie i dens struktur med et kanalsystem, der løber gennem hele byen. Frank Allan Rasmussen, leder af kommunens kulturhistoriske museum, siger:

”Vi vil gerne give borgerne historien tilbage ved at vise, hvordan deres by og dens industri har gjort en forskel og spillet en vigtig rolle. Bl.a. ved at levere stål til Lillebæltsbroen og til Storebæltsfærgerne.” Hans vision er at flytte museet ud i byrummet og bruge bygninger, maskiner, møller osv. til at formidle byens historie: ”Fx er det, folk kalder ”åen” et stykke fantastisk ingeniørkunst bygget af svenske straffefanger”, understreger Frank Allan Rasmussen. Det er nemlig den føromtalte kanal. Formidlingen af byens industrihistorie foregår med lokal inddragelse. Man har interviewet de tidligere værftsarbejdere og fået fortalt deres historier om arbejdet og livet i Frederiksværk. Museet og kommunen har i samarbejde

afholdt walk-and-talk arrangementer, hvor borgerne kan komme i dialog med planlæggere og kulturhistorikere om byen og dens udvikling. Og børn i de lokale skoler bliver inddraget som kulturarvsambassadører, der lærer om industrialismen og via blog kommer i kontakt med unge i lignende industribyer andre steder i Europa, f.eks. i Ruhr distriktet i Tyskland og i Sverige og England. Frank Allan Rasmussen tror på, at kommunen ved at synliggøre sine kulturelle værdier kan blive et bedre sted at bo. Og han håber samtidig på, at Halsnæs Kommune kan tiltrække unge familier og øge turismen i området ved at sætte spot på den enestående kulturarv.

Stålindustrien er en stor del af Frederiksværks kulturarv. Fotos: Industrimuseet Frederiksværk

Fjorden er en rekreativ mulighed I slutningen af maj offentliggjorde Mariagerfjord Kommune ”Dejlig er fjorden” – et opslagsværk om kulturarven ved fjorden: Byer, havne, landskaber, geologi etc. Efter kommunalreformen er Mariager Fjord omgivet af én, samlet kommune, hvor der før var flere.Ved at fortælle historien om fjorden, kan man finde en fælles identitet, selvom man tidligere har boet i hver sin kommune og hver sit amt. Direktør Jørgen Basballe fra Mariagerfjord Kommune er godt tilfreds med ”Dejlig er fjorden” Han mener, det har fundet en form, der gør, at mange vil efterspørge det – både kommunens borgere og besøgende. Oprindeligt var opslagsværket kun ment til intern

brug i forvaltningen og planlægningen og til politikerne. Men der har været stor interesse for arbejdet hos befolkningen, så man har besluttet at trykke atlasset i et stort oplag. Der har allerede været flere henvendelser omkring atlasset. Det fokuserer kun på de fjordnære omgivelser og ikke på resten af kommunen, hvilket har fået lokale i andre lokalområder til at blive opmærksomme på kulturarven i deres lokalområde Næste skridt er en fjordstrategi, der bygger på udpegningerne og kortlægningen i ”Dejlig er fjorden”. Fjordstrategien skal angive, hvordan kulturarven omkring fjorden kan

Mariagerfjord Kommune har kortlagt fjordens potentialer i fjordatlasset ”Dejlig er fjorden”. Foto: Dav Jacobsen

udvikles og udnyttes. Desuden indgår ”Dejlig er fjorden” i den nye kommuneplan. Fjorden har stor fortælleværdi, og med fjordatlasset er historierne kommet frem i arbejdet. ”Vi skal være bevidste om at bruge fjorden fornuftigt. Den er en rekreativ mulighed, der kan gøres til et aktiv både for borgerne og for besøgende” siger Jørgen Basballe. Han peger på, at for relativt få midler kan man øge tilgængeligheden til fjorden og oplevelsen af dens kulturarv bl.a. ved at anlægge naturstier og cykelstier – bygge shelters og indrette steder, hvor det er muligt at sejle i kano og kajak.

Se ”Dejlig er fjorden” på www.mariagerfjord.dk

TEMA

Idyl ved Mudderhullet, en rest af den gamle struktur med lange smalle grunde med adgang til havnens vand. Foto: Robert Mogensen, COWI

BYPLAN NYT 3 2009

9

Ærøfærgen ligger til ved siden af en gammel træskibsbåd. Foto: Thomas Gaarde Madsen

Hver havn har sin historie Havnene omkring Det Sydfynske Øhav i Fåborg, Svendborg, Marstal, Rudkøbing og Ærøskøbing har haft stor og skiftende betydning gennem tiden. Nu er fire sydfynske kommuner gået sammen om at sætte fokus på den maritime kulturarv - byerne og havnene omkring det fælles hav. Første skridt er at kortlægge Øhavets kulturhistorie og de enkelte havnes historie og betydning. Chef for Plan og Kultur i FaaborgMidtfyn Kommune, Christian Tønnesen håber, at projektet kan medvirke til at skærpe opmærksomheden på forskellene mellem havnene. Og være med til at give de fire kom-

muner hver en tydelig profil, der trækker på den særlige maritime historie. Fx er havnen i Svendborg præget af industri, mens Marstal har været den mest udprægede fragthavn. Projektet skal også formidle, hvordan byerne omkring Øhavet er præget af den maritime historie fx er klokketårnet i Fåborg bygget som et sømærke og byens store købmandsgårde har været afhængige af en velfungerende havn for at få tilført varer. Det kræver en ekstra indsats at få samarbejdet til at fungere på tværs af kommunegrænser:

”Vi står alle med vores kortlægningsinteresser og tænker det ind i hver vores områder. Det er en udfordring at få sat fokus på den fælles formidling og huske at prioritere det”, siger han. Det brede samarbejde er en fordel, når der skal rejses ressourcer, fx fra erhvervslivet, som de fire kommuner har planer om. Ifølge planchefen er det en udfordring at komme ud over kortlægningen og bruge kulturarven aktivt. De fire kommuner sigter mod at anvende deres fælles og forskellige maritime kulturarv aktivt i planlægning og restaurering - og i markedsføring af kommunerne.

Der er mange visioner for kulturarven i Vordingborg. Her ses visionen for slotstorvet. Illustration: SLA

Udvikling med respekt for historien Vordingborg Kommune med den gamle kongeby har en rig kulturarv: Landsbyer, herregårdsmiljøer, kirker og landskaber, der fortæller historien om tilblivelse af Danmark. Kommunen har længe før kommunesammenlægningen haft kulturarven i fokus: I 90erne udgav man i Præstø og Vordingborg kommuneatlas med bevaringsværdige bygninger i samarbejde med Miljøministeriet og på Møn blev der i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen udarbejdet et egentligt kulturarvsatlas. I kommunens hovedby er et større ”Borgcenter” undervejs i tilknytning til borgruinen og Gåsetårnet. I den forbindelse har der været holdt en konkurrence om fornyelse

af slotstorvet med udgangspunkt i stedets historie. Men der er stadig mange udfordringer, når det gælder om at bevare og udnytte kulturarven. Hvordan kan man bevare de særlige særpræg i landsbyer og købstæder samtidig med, at byerne udvikler sig? Vordingborg Kommune er i gang med få kortlagt, hvilke kvaliteter det er vigtigt at understøtte i lokalcentre og landsbyer. Et eksempel er Lundby, der består af to byer, den gamle landsby med stjerneudstykninger og den nyere stationsby, der orienterer sig mod jernbanen. Her skal et eksempelprojekt danne grundlag for nogle generelle anbefalinger af, hvordan kulturarvens potentiale kan bidrage til at

skabe ny type liv i købstæder og landsbyer. Anbefalingerne skal efterfølgende bruges og indarbejdes i kommuneplanlægningen. ”Vi vil ikke kun beskytte kulturarven, men også vise, hvordan vi kan bruge de historiske elementer til at visualisere en spændende ny udvikling”, fortæller projektleder Johan Landgren,Vordingborg Kommune. Der er tale om et visionsprojekt – og det er ikke meningen, at alt skal realiseres, understreger han. ”Vi arbejder i to spor: Konkret arbejder vi med visioner for fremtiden, og parallelt med det bliver der udviklet anbefalinger til, hvordan arbejde med kulturarven bedst kan gribes an gennem vidensindsamling, interessentanalyser m.v.”, fortæller Johan Landgren.

10

BYPLAN NYT 3 2009

TEMA

Strandvejen og strandanlægget ved Bellevue er en del af Gentoftes rekreative kulturarv. Foto: Gentofte Kommune

K u lt u r a r ven o g det g o de l i v Vi skal møde arkitekt Ole Thun, der er byplanlægger i Gentofte. Kommunen, som mange mest forbinder med luksusvillaer, lystyachter og livsnydere. Ikke desto mindre står kulturarven helt centralt, når man sidder på det nyklassicistiske rådhus fra 1936 og læser i Gentoftes Kommuneplan 2009. Af journalist Jesper Vind Jensen Her støder man på mange levende beskrivelser af lokalhistorien siden middelalderen. Fx er det iøjnefaldende, at de fyldige afsnit om bydelenes ”bevaringsinteresser” står før afsnittene om ”offentlig service”, ”erhverv” og ”grønne områder og fritidsanlæg”. Den 176 sider lange plan er heller ikke på billedsiden præget af kommunale værker, institutioner og trafikanlæg – men af kommunens smukke og umistelige kulturarv: Slotsparker fra oplysningstid og romantik, enevældens snorlige jagt- og kongeveje, klassicistiske landsteder, statelige 1800-tals-banegårde, befæstningsanlæg fra Estrup-tiden, livreddertårne i 30’er-funkis og Arne Jacobsenbyggerier, fx den hvide benzintank fra 1938 til automobilerne på Strandvejen. ”Kulturarven giver lokal identitet, rodfæste og branding i en globaliseret verden,” siger Ole Thun, da vi er kommet op til byplanafdelingens lyse kontorer.

”Kulturarven giver lokal identitet, rodfæste og branding i en globaliseret verden” Ole Thun, arkitekt

”Kulturarvsbegrebet handler derfor ikke om at gøre lokalsamfundet til et museum, men om at bruge historien dynamisk i byplanlægningen til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling” Ole Thun, arkitekt ”Kulturarven er samtidig ofte en æstetisk nydelse med stor oplevelsesværdi for borgerne. Så alt i alt er den en resurse, som kan ægge til fantasi og kreativitet og videreudvikling. Kulturarvsbegrebet handler derfor ikke om at gøre lokalsamfundet til et museum, men om at bruge historien dynamisk i byplanlægningen til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling,” fastslår han. Derved understøtter kommunens kulturarvsatsning også fint Gentoftes overordnede mission som ”et godt sted at bo, leve og arbejde”. Eller som Thun siger: ”Rammen om det gode og sunde liv”. Fra fortet til galopbanen At kulturarvsbegrebet står stærkt i Gentofte er der flere grunde til. For det første er den

historiske interesse generelt steget i samfundet. For det andet er den københavnske forstad for længst holdt op med at være en udviklingskommune i gængs forstand. Gentofte er udbygget, og det er naturligt at koncentrere sig om det eksisterende, vurderer Ole Thun fra sin stol på rådhuset med udsigt over Gentoftes historiske nord-sydakse, Bernstoffsvej. Den nordsjællandske kommune var så fremsynet, at den allerede i 1984 lavede en registrering af bevaringsværdige bygninger, som blev udgivet i bogen ’Huse i Gentofte’. Her var 2.400 af kommunens af 17.000 ejendomme udpeget og klassificeret i tre bevaringskategorier. I værkets efterfølger ’Gentofte – Atlas over bygninger og bymiljøer’ (2004), som er udgivet i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, er antallet af udpegede bevaringsværdige huse fordoblet til 4.800 huse. Det nye atlas er fuldt integreret i den nye kommuneplan, hvor 33 bymiljøer i Gentofte er særligt udvalgte for deres kulturarvskvaliteter – fra Charlottenlund Fort over Hellerup bydelscenter til Tuborg Havneby og Klampenborg Galopbane. Atlasset adskiller sig fra andre kommune-

BYPLAN NYT 3 2009

11

TEMA

Jægersborg Allé rummer nogle af Gentoftes store villaer, hvor af mange har høj kvalitet. Nederst til højre ses Charlottenlund Fort. Fotos: Gentofte Kommune.

atlas ved, at det ikke slutter i 1940, men går helt op til 1970. Det understreger Gentoftes status som foregangskommune, mener Ole Thun. ”Vi har mange modernistiske byggerier af høj kvalitet, som vi gerne vil bevare. Lige fra skoler og sportshaller, til etagebyggerier og privatboliger som arkitekten Finn Juhls villa,” fortæller byplanlæggeren, der indtil 2006 sad i Københavns Amt og derfor har stor tværkommunal erfaring. Ifølge Ole Thun har forvaltningen ikke haft nævneværdige problemer med at implementere kulturarven så stærkt i den nye kommuneplan.

”Det er i dag ikke længere nørdet at interessere sig for den lokale kulturarv. ” Ole Thun, arkitekt ”Det er i dag ikke længere nørdet at interessere sig for den lokale kulturarv. Det skyldes nok, at Gentofte har prioriteret opgaven siden den konservative Jørgen Gotfredsen var borgmester (1970-84). Han satte gang i projektet ’Huse i Gentofte’, og for fem år siden tog den nuværende borgmester Hans Toft initiativ til kommuneatlasset.” Pointen er, at kulturarvens politiske bevå-

genhed og forankring i Gentofte er spiret frem ved egen kraft. ”Fra borger til borgmester,” forklarer Ole Thun. Det har heller ikke været et særligt konservativt projekt. Kommuneplanen er enstemmigt vedtaget i byrådet. ”Der vil selvfølgelig altid være en vis uenighed om, hvordan kagen skal skæres. Hvad skal man prioritere, og så videre,” siger Thun. Han nævner, at arbejdet i dag glider nemmere, fordi den 10 mand store byplanafdeling også samarbejder tæt med kommunens strategiudviklingsfolk.

”Der vil selvfølgelig altid være en vis uenighed om, hvordan kagen skal skæres. ” Ole Thun, arkitekt

Fra Bernstoff til Jacobsen Men hvad er det for en identitet, Gentofte Kommune søger? Oprindelig var det et fattigt sted med dårlig agerjord. De fede jorde lå ude på vestegnen. Derfor blev skovene ikke fældet i Gentofte, hvilket imidlertid betød, at området senere blev attraktivt som jagtrevir for monarker og adel. Siden kom også centraladministrationens folk til, bl.a. statsminister J.H.E. Bernstoff, der var en fremsynet oplysningsmand og

havde en stor rolle for landboreformerne i Danmark. Bernstoff fik anlagt lange snorlige veje, som var tilgængelige for almenheden og dermed skabte økonomisk udvikling. Senere søgte borgerskabet og middelklassen til Gentofte for at realisere ’det gode liv’. Det satte fra slutningen af 1800-tallet til 1950’erne gang i villa- og institutionsbyggeriet, som i det velstående Gentofte typisk blev udført i god smag, herunder modernistisk arkitektur og design. ”Vi har en rød tråd i historien, som handler om nytænkning, kvalitet og det excellente. I den forstand går der en lige linje fra J.H.E. Bernstoff til Arne Jacobsen,” opsummerer Gentofte-arkitekten ikke uden en vis stolthed. At byplanlæggernes visioner er badet i historisk tænkning fremgår også af, at Kommuneplan 2009 nærmest kræver, at nybyggeri har kulturarvspotentiale. For som der står i planen: ”Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden.” For Ole Thun er det desuden et must, at byens planlæggere plejer et netværk med de lokalhistoriske foreninger og arkiver. Det giver ”inspiration og commitment,” siger han, inden Byplan Nyt igen forlader slotsarkitekt Thorvald Jørgensens nyklassicistiske bygning.

12

BYPLAN NYT 3 2009

TEMA

Morten Søndergaard ophøjer ligefrem Irmahønen over Sortedamssøen til en mytisk fugl, der har lagt det første æg til Københavns tilblivelse. Foto: Magnus Kaslov.

V E L F ÆR D S B Y E N SO M A R V E S T Y K K E Da de første aeroplaner lettede, var det, som om de også lettede fra fortiden. De åbnede for et nyt blik på byen. Hvad skulle man med grundværdier, når man kunne dyrke farten og fugleperspektivet? Af Professor Martin Zerlang Otto Rung tog i 1908 tidens puls i novellen ”Flyveperspektiv”.Titlen røber, hvad det drejer sig om. Det nye ”flyverfotografi” har åbnet for ”en ny Dimension af det Rumlige”, og et nyt menneske, ”løftet i Højden til de evige Sfærer”. I 1910 bragte Illustreret Tidende et fotografi af en af disse ”Luftens Herrer” i en todækker over Horsens, højt hævet over et kirketårn. At byde det moderne liv velkommen var at tage afsked med fortiden. Sådan blev det dog ikke ved. Flyvemaskinen og fotografiet kunne sikre båndene til fortiden. Museumsinspektøren Hans Stiesdal begyndte i 1950erne at bruge luffotofotografiet til at spore de linjer i landskabet, som kunne røbe kulturminder, fra gravhøje til borganlæg. Samtidig blev også den nærmeste fortid bevaret gennem luftfotografier. Bønderne var jo på vej ud af samfundet og ind i kulturarven. Sylvest Jensen, som siden 1930erne havde fotograferet stort set hver eneste gård i landet, fik i 1950erne følgeskab af firmaer som Odense Luftfoto, Ålborg Luftfoto, Kastrup Luftfoto og Aero Dan. Så kunne bonden i den sidste tid, inden gården blev afhændet eller udstykket, nyde det smukt indrammede skråfotografi af det, der havde dannet ramme om slægtens eksistens.

”Et fotografi af landsbyen True viser et landsbymiljø, som er ved at blive skyllet bort af en tsunami af parcelhuse.” Martin Zerlang, professor Luftfotografierne afslørede en total omlægning af kulturlandskabet. Et fotografi af landsbyen True viser et landsbymiljø, som er ved at blive skyllet bort af en tsunami af parcelhuse. I årene 1960 til 1980 blev der bygget 450.000 parcelhuse, og i samme grad som de moderne nybyggere krøb i skjul bag ligusterhækken, forsvandt de klare gamle bystrukturer. Til parcelhusene føjede sig højhuse, gårdhuse og klyngehuse, og fra 1970erne - med en nostalgisk hilsen til bondekulturen - de tætlave byggerier, der kunne hedde Gadekæret eller Galgebakken eller Tinggården. Og til de nye bystrukturer føjede sig et ekspanderende net af trafikveje, afskærmet af støjvolde og ”afstandsgrønt”, men synlige fra luften, hvorfra man også kunne observere den hastigt voksende masse af biler, der bragte folk ud i samfundet. For så vidt som samfundet stadig eksisterede. Margaret Thatcher erklærede, at ”Society doesn’t exist”, og mange af sovebyernes indbyggere

var sikkert enige. Parcelhuset lukker sig om sig selv. I stedet for villaens gadedør med portløver henviser parcelhuset sine gæster til en sidedør. Den vigtigste dør er havedøren. Hvad skal man med det offentlige rum, når man har solen? Moderniseringen var én lang afsked med fortiden. Når man i 1970erne talte om saneringsmodne ejendomme og kvarterer, viste det en vilje til at bortrense alle minder om de gamle bykvarterer.

”Parcelhuset lukker sig om sig selv. I stedet for villaens gadedør med portløver henviser parcelhuset sine gæster til en sidedør. Den vigtigste dør er havedøren. Hvad skal man med det offentlige rum, når man har solen?” Martin Zerlang, professor

De gamle livlige gader erstattedes af trafikveje og fodgængerstier, og midt imellem den den slags hverken-eller, som forfatter Bent Vinn Nielsen satirisk har døbt Gadehavegårdsvejsgården. Man har sagt, at kultur er vaner, men fra midten af det 20. århundrede begyndte flere

BYPLAN NYT 3 2009

13

TEMA

Camilla Christensen beskriver sarkastisk Høje Gladsaxe som en by med ”en struktur så nyfødt og renfærdigt uskyldig som selve efterkrigstidens byplanlægning”, hvorpå hun punkterer uskylden. Foto: Magnus Kaslov

og flere at foretrække velfærd for vaner. En neonreklame for Daells Varehus meddelte, at ”Flere og flere går om ad Nørregade”, men det moderne massesamfund boomede, så selv dette prisbillige varehus måtte lukke, og neonskiltet, som havde fejret massen af forbrugere, endte på historiens losseplads. I De Dødes Rige (1912-16) lader Henrik Pontoppidan en jysk lægprædikant oplever de første lysreklamer på Rådhuspladsen. Han ser ordene ”Søholms Kaffe er den bedste” – og siger: ”Dette er jo Helvede!” Idag er neonreklamen selv kulturarv. I romanen Tingenes Orden (2000) ophøjer digter og forfatter Morten Søndergaard ligefrem

”En jysk lægprædikant oplever de første lysreklamer på Rådhuspladsen. Han ser ordene ”Søholms Kaffe er den bedste” – og siger: ”Dette er jo Helvede!”” Martin Zerlang, professor Irmahønen over Sortedamssøen til en mytisk fugl, der har lagt det første æg til Københavns tilblivelse. ”Velfærdsbyen” lagde fortiden bag sig, men lagde sig dermed også uden for kunstnernes synsfelt. Ganske vist finder man mareridtsbil-

leder af de nye byer i 1970ernes litteratur, stærkest i forfatter Michael Buchwalds Blokland (1975), hvor menneskene, med navne som Cem, Multi og Repro, bliver lige så flade og firkantede, lige så grå og kedelige, som de blokke, de bor i. Men skildringer af det nye liv i Høje Gladsaxe, Brøndby Strand og Ishøj var undtagelsen. De ”gode tider”, som man med et 60er-slogan ville ”gøre bedre”, betød, at man hverken havde historisk eller kunstnerisk distance. Men det har ændret sig. Med årtusindskiftet er der kommet fokus på det nye Danmark. Til gengæld sættes det nye i perspektiv, helt tilbage til forhistorisk tid. I romanen Jorden under Høje Gladsaxe (2002) skriver lyriker og forfatter Camilla Christensen sarkastisk om Høje Gladsaxe som en by med ”en struktur så nyfødt og renfærdigt uskyldig som selve efterkrigstidens byplanlægning”, hvorpå hun punkterer uskylden. De skinnende hvide højhuse tilskrives en fortidsløs hengivelse til fremtiden, men fortiden indhenter dem. På romanens sidste sider afsløres det, at ”det nu hedengangne firma Sylvesters Luftfoto” på åsen ”syd for det sted, der nogle år senere kom til at hedde Høje Gladsaxe” havde observeret spor i landskabet. Disse fik Nationalmuseet til at sende en hær af arkæologer ud for at udgrave. katalogisere og registrere det, som

røbedes af ”den uforklarlige, plet- og stregvise frugtbarhed”: En jernalderlandsby. Camilla Christensen sender sit historiske kikkertblik helt tilbage til jernalderen, men skriver samtidig et bidrag til Høje Gladsaxes egen historie, hverdagslivet i de nye velfærdsbyggerier.

”Men det ligger næsten i ordet, at spørgsmålet om kulturarven kom til at kredse om det, der havde været.” Martin Zerlang, professor

I 1960erne fostrede velfærdsstaten tanken om kulturpolitik, og spørgsmålet om kulturarven blev en vigtig del af denne politik. Men det ligger næsten i ordet, at spørgsmålet om kulturarven kom til at kredse om det, der havde været. Men nu er der gået halvanden menneskealder, og både højhuse og parcelhuse har fået patina, og selvom de stadig her og der står så flunkenye, som da de blev bygget, er det evident, at også velfærdsbyen, hvad enten den gemmer sig bag en ligusterhæk eller hæver sig højt over et landskab, er en del af kulturarven. Forstaden er ved at komme i fokus.

14

BYPLAN NYT 3 2009

TEMA

P lanl æ gn i ng o g beva r i ng – E t s yn s p u nkt Planlægger i Faxe Kommune Jeppe Hauberg Hansen fortæller om udfordringerne med de bevarende lokalplaner. Af planlægger Jeppe Hauberg Hansen Faxe Ladeplads, Havneby og Badeby En udfordring i mit arbejde er en bevarende lokalplan for kystbyen Faxe Ladeplads, der tidligere var aktiv med fiskeri og udskibning af kalk n fra Faxe kalkbrud.

i den bevarende lokalplan er at fastholde historien om byens storhedstid. Der er udvalgt huse i bymidten som kan fortælle historien om en by med overskud, og det offentlige rum bliver opgraderet.

Havnen, der oprindeligt var et fiskerleje og siden udvidet til industrihavn, var i slutningen adgangsvej af 1870erne en af de mest driftige på det østlige Sjælland.

Bevaring – fremadrettet En løbende udfordring er nye lokalplaner, der kan bevare det historisk værdifulde og give mulighed for ændringer, så en nødvendig udvikling kan finde sted. Den ”bevarende” lokalplan, burde kaldes en ”kvalitets” lokalplan, da dens opgave er at udpege kvaliteter og give mulighed for udvikling i øvrigt. Udvælgelse af bevaringselementer har relativ værdi, bestemt af den tid, der vurderer. Derfor må der bevares lidt mere end vi kan argumentere os klart frem til. På denne måde giver vi også de kommende generationer noget at arbejde med.

Fra 1879 var jernbaneforbindelsen udbygget med forbindelse til København, så også datidens badeturister kunne komme til området med tog. Faxe Ladeplads blev en så populær badeby, at der i sæsonen var 1-2 daglige færger til København.Turisterne blev indkvarteret i byens badehoteller, og indbyggerne tjente lidt ekstra i badesæsonen, hvor mange rykkede ud og lejede hovedhuset ud. Efter 1970 aftog sommerbylivet og byen er blevet lidt støvet, men industrien lever stadig.

P

Havnen er siden blevet til en udpræget industrihavn – og Fakse Ladeplads er kun en lokal badeby. Byens kulturmiljø, tiltrækker ”de kreative borgere”. Så her er den konkrete udfordring at finde en passende balance imellem de værdier, der er knyttet til badebyens historie, og den aktive industrihavn. Opgaven

Kulturmiljøer og lokalplaner i samme hus Amterne har udpeget kulturmiljøer, som kommunerne har forholdt sig til ved lokalplanlægning. Nu skal kommunerne selv udpege kulturmiljøerne. Og lave lokalplaner. Begge ting i samme hus – spørgsmålet er om det vil fungere?

Skal vi lave dobbelt arbejde fremover – først (kulturmiljø-)registrering, og dernæst (bevaP rende) lokalplan for det samme område? Når alt foregår i kommunerne mangler amternes uvildighed og overblik over kulturmiljøerne, måske Kulturarvsstyrelsen her kunne have en rolle?

ster Det i et problem at amterne, som stod for udpegningerne i vores kommune, kun har udpeget kulturmiljøer i landzonen, og byerne mangler helt. Og antallet af udpegninger er beskedent og kvaliteten svingende fra amt til amt. SAVE Ved bevaring af bebyggelse kræves en beskrivelse af områdets bygninger og øvrige bebyggelse, som grundlag for udpegninger.). Her kan fx SAVE systemet bruges som redskab – men – det bør opdateres. Bygningerne skal i SAVE være fra før 1940. I 1980 gav dette skæringspunkt mening – der så man 40 år tilbage. Det står kommunerne frit for at opdatere SAVE, men det vil være hensigtsmæssigt at Kulturarvsstyrelsen står for opdateringen, så SAVE fortsat er et alment system. I det seneste nyhedsbrev fra Kulturarvsstyrelsen står at en revision af SAVE er på vej - så langt så godt.

sti

– E n ko mmenta r Af Lisbeth Øhrgaard og Michael Lauenborg, Kulturarvsstyrelsen Faxe Ladeplads Havn er en af de syv danske industrihavne havne, der i forbindelse med Kulturarvsstyrelsens industriprojekt blev sat fokus på. Den rummer et særligt karakteristisk kulturmiljø. Havnen blev anlagt som udskibningssted for de lokale godsers kalkstensproduktion, og den fortsatte virksomhed på kalkhavnen medvirker til at bevare miljøet. Den kulturhistoriske sammenhæng mellem kalkbruddet inde i land, de bevarede fabriksbygninger og ovne samt jernbaneforbindelsen har stor værdi for fortællingen om

områdets særlige historie. Kommunalreformen har givet kommunerne en enestående mulighed for selv at udpege og sikre kulturmiljøer. § 11 a, nr. 14 i Planloven giver denne hjemmel. Udpegningen af kulturmiljøer i kommuneplanen er beskyttelse i sig selv. De tilhørende retningslinjer i kommuneplanen definerer arten af beskyttelsen. Der kan fx stå, hvilke bærende værdier der er tale om og at disse ikke må fjernes ved en evt. omdannelse af

området. Kulturarvsstyrelsen arbejder på at gøre databasen Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB) mere funktionel, så det bliver lettere for kommunerne selv at inddatere SAVE registrerede bygninger og bebyggede strukturer. Styrelsen har ingen planer om at ændre SAVE systemet, da der ikke ligger nogen begrænsning i at anvende systemet på bygninger opført efter 1940. Det er senest gjort i Rudersdal Kommune og tidligere i Gentofte.

Kulturmiljø Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Det vil sige: Et sted (fx et byrum eller landskab) + noget fysisk (fx arkitektur eller anlæg) + noget historisk (en tidsepoke, en samfundsmæssig udvikling, en hændelse). Det historiske behøver ikke at være ’gammelt’. Et kulturmiljø skal kunne afgrænses tydeligt for at kunne administreres i praksis, fx gennem beskyttende retningslinjer i en lokalplan.

TEMA

Byvandring i Snesere Kirke. Foto: Næstved Kommune

Bygninger i Snesere. Foto: Næstved Kommune

BYPLAN NYT 3 2009

15

Pause på Snesere fort. Foto: Næstved Kommune

B eva r ende l o kalplane r g å r tæ t på f o lk s r å de r u m Næstved kommune har netop lavet nye bevarende lokalplaner, og det har skabt stor debat. I den nye kommuneplan er også udpeget 100 nye kulturmiljøer, der alle får bevaringsstatus. Af journalist Laura Engstrøm Det er ikke altid så let at lave lokalplaner, der skal bevare kulturarven. Se nu i Snesere. Her har Næstved Kommune udstukket retningslinjerne for en bevarende lokalplan, og det har medført stor debat blandt beboerne. De har nu afholdt tre borgermøder i Snesere, og sagen er gået ind i sin sidste fase. ”Vi begyndte med en gensidig dialog. En medarbejder og en konsulent gik ture med

beboerne for at høre, hvordan de gerne så den nye lokalplan. Men folk føler jo et ejerskab over disse steder, og en bevarende lokalplan går ofte tæt på folks råderum. Så vi har været nødt til at justere lokalplanen efterfølgende,” fortæller Marit Christiansen, der er byplanchef i kommunen.

blevet udpeget som kulturmiljøer.

I Næstveds nye kommunalplan er der et andet bevarende element, der til gengæld er faldet i god jord: 100 steder i kommunen er

Ideen med de 100 kulturmiljøer har begejstret politikerne, så projektet nu skal udgives i bogform til glæde for turister og beboere.

”Vi bad Næstved Museum om at hjælpe os. De har udpeget de mange steder, og det er lige fra gamle voldsteder, man ikke kan se mere, til en boligbebyggelse fra 60’erne,” fortæller Marit Christiansen.

D e s kal kende T ø r s k i nd g r u s g r av I trekantområdet er kommunerne gået sammen om at bevare og formidle den fælles kulturarv. Af journalist Laura Engstrøm ”Der ligger guld gemt, som bare skal tages frem og pudses op” siger kulturkonsulent Karsten Rimmer Larsen. De færreste har hørt om Robert Jacobsens skulpturpark i Tørskind Grusgrav – eller historien om, hvorfor der er så mange busstop i Billund. Men det skal et nyt projekt i Trekantområdet, der omfatter Middelfart, Vejen, Billund, Kolding, Fredericia og Vejle, nu råde bod på. Projektet er en del af en kulturaftale mellem Trekantområdets kommuner og Kulturministeriet, og ideen har kulturkonsulent i Trekantområdet, Karsten Rimmer Larsen fået. 60 mennesker fra de seks kommuner er inviteret med til at give deres bud på, hvordan man bedst får arvesølvet pudset op,

så turister og borgere får øje på det. ”De 60 har meget forskellige baggrunde. Der er politikere, kommunalansatte, gymnasieelever, kunstnere og byplanlæggere.Vi prøver at lege turister i vores eget lokalområde. Vi bliver sat af en bus og så ser vi på, hvilke sanseoplevelser der er de forskellige steder, og hvilke fortællinger, der er de pågældende steder,” fortæller Karsten Rimmer Larsen. 12 steder i Trekantområdet er udpeget til at få særlig fokus. Blandt andre Koldinghus, Christiansfeld, Jelling og kirkerne i Fredericia og første oplæg til projektet er allerede i hus. ”Ideen er så, at det gerne skulle udmønte i en række konkrete forslag til, hvordan vi løfter kendskabet til regionen op på et højere niveau,” siger Karsen Rimmer Larsen.

De færreste kender Robert Jacobsen skulpturpark i Tørskind Grusgrav. Illustration: Gry Olivia Christophersen

16

BYPLAN NYT 3 2009

TEMA

Udsnit af kort over panoramer og sigtelinjer i den gamle del af frederecia. Illustration: Gehl Architects.

N ye øjne p å det gamle Kulturarv. En traditionel byplanlægger ser på byen på en anden måde end museumsmennesket og idrætsmanden. Derfor vil Fredericia nedbryde muren mellem dem.

Af journalist Pernille Steensgaard Selvom voldanlægget ligger som en urørlig ring om Fredericia og klemmer byen på samme måde, som Københavns volde engang klemte hovedstaden, har borgmesteren aldrig bandet det langt væk. Dertil er Frederik den tredjes fæstningsanlæg fra 1650 alt for enestående. Så byen lever med de begrænsninger, der hører med og glæden ved at besidde Nordeuropas bedst bevarede anlæg. Da Fredericia for et par år siden planlagde et højt hus i nærheden af kastellet, var Kulturarvsstyrelsen ”ikke glade”, som borgmester Uffe Steiner Jensen (A) formulerer det. Så byrådet lagde projektet ned.

”Kulturarven bestemmer meget af planlægningen inden for voldene i Fredericia” Uffe Steiner Jensen, Borgmester, Fredericia Kommune

”Kulturarven bestemmer meget af planlægningen inden for voldene i Fredericia, men det er ikke en dramatisk begrænsning,” siger han. ”Det viser sig, at den plan Christian den fjerde lavede, og hans søn Frederik førte ud i livet, er holdbar i dag, og den arbejder vi videre med i 2009. Vores byplanlæggere kender historien næsten lige så godt som museumsfolkene og bruger dem som tætte samarbejdspartnere. Samarbejdet er ikke formaliseret, men yderst succesfuldt. Også Kulturarvsstyrelsen er en naturlig partner i en by som vores. Vi har simpelthen kontakt med dem, viser dem vores planer og tanker og får signaler og gode ideer retur. Det er vi helt vilde med, og så undgår vi også at køre direkte ind i muren.” I år er det hundrede år siden fæstningen til forsvar af Jylland blev taget ud af det danske forsvar. I 1917 blev det enorme anlæg fredet, intakt med vagttårn, krudttårn og byporte. Museumschef Bodil Schelde-Jensen, Fredericia Bymuseum, har aldrig hørt nogen sige, at anlægget var direkte irriterende.Tværtimod.

”Men jeg har da hørt folk sige: ”Øv, vi må jo ikke noget!” Vi har vendt det til, at vi må en hel masse med voldene, bare vi passer på.” I 2007 offentliggjorde byrådet sin store byrumsplan, udarbejdet af de efterhånden verdensberømte bylivsinspiratorer Gehl Architects. Det rykkede. Byen ønskede sig en plan for, hvordan den kunne bruge volden, og hvad man skulle gøre den dag, industrien forlod Sønderstrand og åbnede muligheden for at forene byen med vandet igen. ”De hjalp os med at åbne Fredericia og se på den med nye øjne. Mentalt kørte vi lige op på 10. etage og så ud over det hele. De dyrkede de store linjer, den store sammenhæng og helstøbte anlæg. Man kunne mærke, at de er vant til at arbejde i kæmpe skala, ikke fedte rundt med hvert eneste hjørne. Man kan ikke bevare alting, så man skal sætte sine mål og finde ud af, hvad der er vigtigt at holde fast i, så man ikke risikerer at høvle det ned bid for bid. For eksempel har Fredericia bevaret sit sjældne og karakteristiske karrésystem fra 1600-årene.Vi har ingen slyngede gader,” siger Bodil Schelde-Jensen.

BYPLAN NYT 3 2009

17

TEMA ”Når bevaringsforeningerne er aktive, reagerer nogle ved at sige: ”Vi vil da ikke bo i en museumsby!” Det er noget vrøvl. Kulturarv er et aktiv, der er med til at give identitet og karakter til lokalsamfundet, samtidig med at man kan se, at vi også har været her. Vi planlægger ud fra den gamle fæstningsby, men i en fremtidsorienteret retning,” siger Bodil Schelde-Jensen, der kalder museets samarbejde med planlæggerne en stor succes. De mødes med folk fra kommunens Børne – og Kulturafdeling, som hendes museum hører under, og med Teknik & Miljø, drøfter sager med dem og tager med dem ud efter behov. Alle planer, der berører fredninger, går gennem museet. Museumschefen er budgetansvarlig for voldanlægget, og Miljø & Teknik udfører driften.

”Byplanlæggere og arkitekter ser anderledes på kulturarven end os – med æstetiske briller. Det gør vi jo ikke.” Bodil Schelde-Jensen, Museumschef ”Byplanlæggere og arkitekter ser anderledes på kulturarven end os – med æstetiske briller. Det gør vi jo ikke.Vi ser på sammenhænge og på, hvilke historier tingene fortæller. Hvis noget er grimt, kan man møde den holdning, at det ikke er så betydningsfuldt. Når vi begynder at fortælle historien, bliver de mere interesserede.Vores opgave er heller ikke at forstå, at erhvervslivets interesser må veje tungest.Vi skal holde fast i vores argumenter

og synspunkter, ” siger hun. ”Vi vil både dialog og modspil. Det er vigtigt for os at blive brugt, for museerne er en kæmpe vidensbank. Hvis man ikke spørger sine kulturhistorikere og museer, begår man en dumhed. Dybest set kunne det være spændende at have ansat en kulturhistoriker i planlægningsafdelingen. Det kunne nok også være nyttigt at have et fast møde mellem museet og planlæggerne hver halve eller hele år, så man på forhånd kunne dele viden, drøfte perspektiver og undgå hovsa-løsninger.” Fredericia vil arbejde på tværs. For et par år siden flyttede Erik Jespersen, direktør for Teknik & Miljø, sammen med de fem andre direktører, herunder kommunaldirektøren, ind på samme gang. ”Det fungerer over al forventning!” siger han. ”Min afdeling har fået et meget mere intenst samarbejde med Børne- og Kulturdirektøren, som har museumsvæsen og voldanlægget, byens allervigtigste element, under sig. Vi har gjort det for at sikre, at den mere traditionelle byplanlægning, som ligger i mit regi, kommer i tæt kontakt med museumsfolkene, og det store byrumsprojekt er et konkret resultat af vores samarbejde. Det har også gjort, at mine byplanlæggere har fået bedre kendskab til det historiske og finder det helt naturligt at inddrage Bodil Schelde-Jensen. De har det helt inde under huden.” Kommunaldirektøren har været i sin stilling i otte år, de andre direktører i højst tre, så alle har været opsatte på at prøve noget nyt. I begyndelsen var medarbejderne ifølge Erik Jespersen ængstelige for at få for langt til

deres direktører, men flytningen er en succes. De forskellige fagchefer ude i afdelingerne er kommet mere i spil, og det positive for byen er, at direktørerne er blevet langt bedre til arbejde hen over grænserne. ”Vores forslag til kommunalplan er ude nu. Afsnittet om midtbyen oser af illustrationer og tekster om at forny byen med respekt for kulturarven,” siger Erik Jespersen, der sætter det store byrumsprojekt fra forrige år som et gennembrud for det nye tætte samarbejde mellem kommunens afdelinger. Dertil kom det uvurderlige ”fremmede” blik på byen fra Gehls folk, der tematiserede de forskellige bastioner, så voldanlægget spænder sig over Sanselighedens Bastion med ro og plads til fordybelse og Tarzan Bastion, hvor børn skal kunne larme og bevæge sig. En tredje bastion vil lægge vægt på det militærhistoriske og en fjerde på den storslåede udsigt.

”Det har faktisk åbnet vores øjne for vores egen by. Det havde vi ikke ventet i første omgang,” Erik Jespersen,Teknisk direktør Fredercia Kommune Det hjalp også, at Gehl Architects faktisk ikke kendte byen så godt og kom med en frisk tilgang til det store fortidsminde. De gik det tyndt i deres søgen efter det særlige. ”Det har faktisk åbnet vores øjne for vores egen by. Det havde vi ikke ventet i første omgang,” siger Fredericias tekniske direktør.

Som Fredericia skulle have set ud. Efter kobberstik 1677 til Resens Atlas Danicus.

Museumsloven Museumslovens kapitel 8 indeholder de formelle rammer for samarbejdet mellem planmyndighederne og de statsanerkendte museer om den fysiske planlægning: - Museerne skal gennem samarbejde med planmyndighederne virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. - Planmyndighederne skal inddrage vedkommende kulturhistoriske museum, når der udarbejdes en kommuneplan eller en lokalplan, der berører bevaringsværdier.

18

BYPLAN NYT 3 2009

Debat

Landsbyerne er truet af samfundet. Anker Lohmann Hansen, Lektor. Civ.Ing. Jørgen Møller, Lektor,Arkitekt MAA Aalborg Universitet. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. I Byplan Nyt nr. 1, 2009 er temaet ”Landsbyer under pres”, og Byplan Nyt har ret i, at det er en væsentlig problemstilling.Yder Byplan Nyt et fagligt, vægtigt bidrag til at forstå den samfundsmæssige kontekst for problemerne eller ændre ved den kendsgerning, at hverken regering eller Folketing gør noget reelt for at ændre ved den situation? Nej, det gør Byplan Nyt ikke. I takt med tidsånden fokuseres på de ”grimme” huse, landsby med golfbane og kulturekspressen i Thy. Jamen herregud! Der er ingen tvivl om, at de økonomiske rammebetingelser er afgørende for samfundets udvikling. En række økonomiske beslutninger har medført alvorlige, negative konsekvenser for landsbyerne. Her skal nævnes tre: De betydelige transportomkostninger, der er knyttet til omfanget af bilbenyttelse, som igen er knyttet til bopæl og udbudet af kollektiv trafik. Beboerne i landsbyerne er nødt til at bruge bil og kører dobbelt så meget i bil som beboerne i København. De store investeringer i kollektiv trafik er sket i byerne. Den anden er opvarmningsomkostningerne. Kulfyrede kraftværker leverer billig og næsten afgiftsfri varme til bybefolkningen. På landet er der afgiftsbelagt individuel opvarmning eller barmarksværker, hvis varmepris er op mod 5 gange så dyr som byernes varme. Den tredje er skattestoppet. De større byers boligejere har med loftet over boligskatterne fået nogle relative fordele, som næsten ikke kan overvurderes. Udligningen der lå i, at boligskatten fulgte med op, når efterspørgslen på boliger i et område steg, er sat ud af kraft. Er det rimeligt, at den økonomiske politik skal tage de sidste i landsbyen i en langstrakt dødskamp? Hvad er det for et samfund, der ignorerer signalerne og tendenserne? Skal landsbyerne være de positive rurale bosætningssteder, mange rent faktisk gerne vil have, så skal følgende forhold forbedres:

- Der skal ske en udligning i energiomkost- ningerne mellem land og by - Der skal ydes særlige tilskud til efterisolering, alternative energikilder osv. i land- distrikterne med henblik på fortrængning af fossile brændstoffer - Der skal afsættes betydelige byfornyelses midler (en mia. om året) til landsbyforbed- ring - Der skal afsættes betydelige midler til opkøb og nedrivning af utidssvarende huse Hvis regering og Folketing ikke vil noget med landsbyerne, så fjern dem, men gør det på en anstændig måde, så det ikke medfører social og økonomisk ruin for de mennesker, der bor der. I Danmark er der to bosætningsområder, som samfundet har interesseret sig for, fordi der var /er problemer: Det ene er brokvarterer og bycentre, hvor der gennem tiden er brugt mange, mange milliarder. Fordi der boede så mange på et afgrænset område, i en let opfattelig geografi, der gjorde, at problemerne ikke kunne skjules – og for at skabe beskæftigelse. Det andet er de store almennyttige boligkvarterer, hvor samfundet bruger milliarder på istandsættelse og social indsats. Fordi der bor mange, som skaber problemer for samfundet, socialt og kriminelt, og som bliver mediemæssigt eksponerede i TV. Et tredje bosætningsområde er landsbyerne under pres! Men her går samfundet ikke ind med en massiv indsats. Hvorfor? Er det fordi problemet er ”ubegribeligt”, geografisk diffust, spredt og forskelligartet. Eller er det fordi beboerne stort set opfører sig ordentligt og æder urimelighederne i sig? Eller er det fordi, der ikke er en massiv, mediemæssig eksponering af landsbyerne, at de folketingspolitiske interesser skrumper ind? Vi håber, at kunne være med til at initiere en åben, udogmatisk og fordomsfri debat om landsbyerne under pres. Det skylder vi hinanden og de op mod 1 million danskere, der beboer de 7.000 små og store landsbyer over hele Danmark.

BYPLAN NYT 3 2009

19

Forsømte huse og bygninger i landdistrikterne råber højt på handling Kaj Møldrup Christensen Formand for Panel for Udvikling, Landdistrikter og Fiskeriområder. Kommunerne,Vækstforum og Regionsrådet i Region Midtjylland fremsendte i februar 2008 redegørelsen ”Udvikling og fornyelse af landsbyerne - rammevilkår og forslag til initiativer” til de berørte ministre med forslag om: • At der afsættes betydeligt flere penge til fornyelse i landsbyerne • At der oprettes en særlig fond for landsbyfornyelse, • At kommunerne får bedre muligheder for erhvervelse af fast ejen- dom med henblik på sanering og fornyelse m.v. Det daværende Velfærdsministerium svarede på alle ministres vegne og redegjorde for mulighederne i den eksisterende lovgivning. Desuden er ændringer i byfornyelsesloven nu vedtaget, og Velfærdsministeriet har udsendt en vejledning med titlen ”Udvikling af landsbyer – en værktøjskasse”, som giver overblik og er et skridt i den rigtige retning. Men det er langt fra tilstrækkeligt til at løse de voksende

problemer med forfaldne huse og erhvervsbygninger i landsbyer og på landet. Der skal betydeligt flere penge og bedre lovgivning til for at løse opgaven med forfaldne huse og erhvervsbygninger. Jeg er glad for, at Regionsrådet i Region Midtjylland nu har vedtaget mit forslag om en fornyet henvendelse til Indenrigs- og socialministeren, Økonomi- og Erhvervsministeren og Miljøministeren om en hurtig og markant indsats i forhold til problemet med forfaldne huse og erhvervsbygninger i landsbyer og på landet. Der er stadig behov for at pege på en række barrierer i diverse love for en langt mere aktiv indsats og brug for omfattende investeringer. Det er opgjort, at vi har mere end 10.000 forfaldne huse i landsbyerne og mange forfaldne erhvervsbygninger. Forfaldne og forsømte bygninger hindrer udvikling og fornyelse i landdistrikterne.

Landsbyerne kræver planlægning Ellen Højgaard Jensen, Direktør Dansk Byplanlaboratorium Måske kan den nuværende krise lukke op for særlige tilskud til landsbyfornyelse.Vi kunne styrke beskæftigelsen i de dele af landet, der traditionelt bliver hårdt ramt i krisetider, og vi kunne tage alvorligt fat på et samfundsproblem. Evalueringen af byfornyelsesloven viser, at der er et stort behov for byfornyelse på landet. Evalueringen viser også, at Byfornyelsesmidlerne alt i alt er blevet så få, at smertegrænsen er ved at være nået. Derfor er der snarere tale om en udvikling af støtteniveauet end en skæv fordeling mellem by og land her og nu. Når de store renoveringer i de almene bebyggelser nævnes, så må vi holde os for øje, at midlerne kommer fra lejernes indbetalinger til landsbyggefonden, og ikke fra Regeringen. Men det løser jo ikke problemet på landet.

Debattørerne påpeger, at landsbyfornyelse kræver støttemidler. Det er ganske givet rigtigt, men det er først og fremmest en opgave, der kræver planlægning og afvejning af interesser. Der er lang vej igen og brug for både forskning, udredning og politisk stillingtagen. Det giver jeg debattørerne ret i. Hvis vi har fortalt for mange solstrålehistorier i sidste nummer af Byplan Nyt, så skal jeg være den første til at beklage. Solstrålehistorierne findes bestemt, men kun der, hvor der er noget at bygge videre. Det var derfor, vi kaldte nummeret for landsbyer under pres. Byplanlaboratoriet deltager gerne i en fortsat debat om landsbyernes fremtid. Det handler nemlig om planlægning.

20

BYPLAN NYT 3 2009

BYPLAN NYT 3 2009

21

22

BYPLAN NYT 3 2009

siderne

Klik og du skal finde! Mange sætter i disse uger sidste punktum i kommuneplanen. Derefter sætter flere kommuner gang i temaplanlægning for eksempelvis landskaber og byomdannelse. Læs videre og få en guide til, hvordan du med fordel kan springe et par led over, komme tæt på andres erfaringer, og dykke ned i fagspecifik viden om metoder og resultater. Det foregår først og fremmest på www.plan09.dk.

afORSIDE aktuelt

aktuelt

PROJEKTER

NETVÆRK

INSPIRATION

OM PLAN09

Plan09 har indledt slutspurten. Der er knap seks måneder igen. Men spurten byder på meget, bl.a. nye publikationer, evalueringer af eksempelprojekterne og højt fagligt niveau af inspiration. Det foregår først og fremmest på www.plan09.dk, der rummer over 360 pdf’er, mere end 300 illustrationer, en forside og fem menupunkter med et hav af undersider. Indholdet er målrettet folk med interesse i kommuneplanlægning, ansatte i kommunerne, konsulenter, forskere og studerende. Der er to omdrejningspunkter for det hele: Eksempelprojekter og aktiviteter igangsat af sekretariatet, som findes under de mest aktive menupunkter hhv. ”Projekter” og ”Inspiration”. Klog af andres erfaringer Alt fra endelige planer, over refleksioner midt i arbejdsprocessen til informative illustrationer er tilgængeligt under menupunktet www.plan09.dk/projekter. Det er de 21 igangværende projekter om arbejdet med kommuneplanen, og de fem tidligere om planstrategiarbejdet, der selv har skrevet om deres arbejde. Hvert projekt har fokuseret på særlige temaer i kommuneplanlægningen fx klima, detailhandel, dialog og analyser. Så skal du i gang med temaerne nu, så er det et oplagt sted at starte din research. Eksempelprojekterne har deres egen side, som de opdaterer løbende i hele deres projektperiode. Det står kronologisk, øverst er seneste nyt. Er projektet afsluttet, er det en evaluering. Hvert

Virkemiddelkataloget for forebyggelse af klimaforandringer er et pædagogisk værktøj til, når du skal vise effekten af forskellige tiltag for fx dine politikere. Udarbejdet af Sønderborg, Frederikshavn og Albertslund Kommuner.

projekt er grundigt beskrevet med uddybende omtaler, rapporter, undersøgelser osv. Det ville næsten være synd (for dig), hvis du ikke benytter dig af muligheden for at springe nogle led over, ved at lære af andres erfaringer! Seneste nyt er Virkemiddelkataloget udarbejdet af klima-kom-

Skæve vinkler og metoder

munerne Sønderborg, Albertslund og Frederikshavn, som skaber

www.plan09.dk/Inspiration byder på forskellig slags inspiration,

overblik over virkemidler til CO2-reduktion. Det er en god ind-

afhængig af hvad du har brug for. Noget er kommuneplanrelate-

gang til planlæggeren, der skal forklare og besvare spørgsmål fra

ret, andet er metodisk inspiration. Det er her debat og plankultur

fx politikeren i forbindelse med kommunens klima-tiltag. Dyk ned

bliver koblet med organisations- og ledelsesudvikling. Du får mest

i, hvordan Randers kom frem til erkendelsen om, at afgrænsnin-

ud af materialet under inspiration, hvis du selv følger op på det.

gen af en koncentreret bymidte gør forskellen for detailhandlen

Har du hang til strategisk planlægning, så spil det nye voksenspil

og bylivet i Randers Kommune.

KOMPAS. Dyrk netværkstanken og vær klar til selv at blive opsøgt.

BYPLAN NYT 3 2009

23

kultur. Er I klar til at gå over til behovsorienteret planlægning og vil gerne vide lidt om, hvordan man foretager det skridt, så klik dig hen til Plankultur under Inspiration. Genopfrisk NABC-modellen for systematisk idéudvikling (introduceret på seminar i Vejle i 2007) eller læs dig ind på Co Creation-begrebet (introduceret på seminar i 2008), som er oplagt til arbejdet med tværfaglighed og kommuneplan-arbejdet. Kom nu – Netværk! Mennesket lærer og forstår bedst, hvad andre siger, hvis det foregår i en dialog. Så er der mulighed for at få svar på egne, aktuelle spørgsmål. Det var princippet bag vidensdelingen på Planmesse09s stande, og det også princippet for indholdet på www.plan09.dk. Du kommer ganske enkelt meget længere, hvis du bruger sitet som indgang til at blive klogere, men samtidig

Vurdering af byggemuligheder gennem volumenstudier af byomdannelsesområder har dannet grundlag for beregninger af det fremtidige passagergrundlag i den kollektive trafik i Roskilde.

tager kontakt til fx de kommunale projektledere på netop det eksempelprojekt, der interesserer dig. Hvis du kun ser på den færdige plan risikerer du selv at skulle opfinde den dybe tallerken i forhold til at nå gennem den proces, der har ført til resultatet.

De unge planlæggere sætter i deres artikler fingeren på centrale og lidt ømtålelige punkter i plankulturen. Og hatten af for, at de debatterer det. Brænder du inde med en kommentar til deres artikler, så send dem til [email protected] - vi uploader det gerne på sitet. Sidder du midt i arbejdet med kommuneplanen selv eller savner du fiffige tips til fx den politiske proces, så klik for temaer i kommuneplanen og kommuneplaner. Du får et her-og-nu-billede af, hvad rører sig hvor. Kombinér det eventuelt med et klik forbi www.plan09.dk/Kompetencenetvaerket/ som er for og med planlæggere og kommuner, der har meldt emner og erfaringer ind som deres kompetence. Så ved du også, hvem du kan kontakte for at få den viden og svar på de spørgsmål, der er relevante for dig. Seneste nyt indenfor de faglige emner er C0 2-beregneren, så hvis klima er vigtigt i din kommune, så er det måske et godt værktøj for dig. Inspiration er også vært for Plan09s publikationer. Nogle er temaspecifikke, andre var indspark til aktuelle processer, da de udkom. Måske kan du hente inspiration til den nye omgang i 2010, måske kan du give dem videre til dine nye politikere, så de introduceres til planlægningens udfordringer. Men glem ikke, - der kommer

NABC er en systematisk idéudviklingsmetode med fokus på brugerens behov. Brug metoden til at videreudvikle og målrette en original idé. www.plan09.dk/nabc

flere til inden udgangen af 2009. Plan09s formål har været at være med til at understøtte udviklingen af plankulturen. Både vha. eksempelprojekternes store indsats, men også ved at betragte plankultur som organisations-

Svend Erik Rolandsen & Christina Krog

24

BYPLAN NYT 53 2008 2009

Dansk Byplanlaboratorium Nørregade 36 1165 København K 46069

magasinpost B

Byer i bevægelse Det 59. danske Byplanmøde 1. og 2. oktober 2009 i Slagelse Tilmelding og program på www. byplanlab.dk

Hovedstadsseminar Gladsaxe d. 10. september Et helt boligmarked Kursus i Ballerup d. 15. september 2009 Lokalplankvalitet og bykvalitet Kursus i Esbjerg d. 14.-16. september 2009 Tilmelding på www.byplanlab.dk