Astma Hos Skolebørn
This document was uploaded by user and they confirmed that they have the permission to share it. If you are author or own the copyright of this book, please report to us by using this DMCA report form. Report DMCA
Overview
Download & View Astma Hos Skolebørn as PDF for free.
More details
- Words: 2,827
- Pages: 41
(ANS "ISGAARD 0ROFESSOR OVERLGE DR MED
&ORORD $ENNE BOG ER EN FORTSTTELSE AF v!STMA HOS SMÍBRNv DER UDKOM FRSTE GANG I FEBRUAR OG SENERE BLEV REVIDERET I MAJ 4AK TIL 2OBIN 2NN OG &RANZ (OFFSTETTER FOR DE FANTASTI SKE GRAFlTIVGMALERIER DER ER BRUGT SOM ILLUSTRATIONER TIL BOGEN $E lRE GRAFlTIMALERIER ER MALET PÍ VGGENE PÍ 2IGSHOSPITALETS BRNEAFDELING ,UNGEAMBULATORIET 4AK TIL MEDICINALlRMAET !STRA:ENECA SOM HAR lNANSIE RET BOGENS UDGIVELSE
UDGAVE FRA MARTS ER UDGIVET I EKSEMPLARER UDGAVE FRA DECEMBER ER UDGIVET I EKSEMPLARER UDGAVE ER PUBLICERET PÍ WWWDBACDK AUGUST "RNELGE (ANS "ISGAARD 0ROFESSOR OVERLGE DR MED $ANSK "RNE!STMA #ENTER !UGUST ¹ (ANS "ISGAARD BISGAARD COPSACDK WWWDBACDK
)NDHOLD
)NDLEDNING 3YMPTOMER (VAD ER ER ASTMA (VORFOR FÍR MAN ASTMA &OREBYGGELSE AF ASTMA !LLERGENER !STMA MEDICIN (VORDAN GIVES MEDICINEN 3TEROID ,OKAL STEROID +ONTROL &ORLDRENES OPGAVER ,GERNES OPGAVER 2EGULERING AF MEDICINEN KONOMIEN
)NDLEDNING !STMA ER DEN MEST ALMINDELIGE KRONISKE SYGDOM HOS
MERNE &ORLDRENES MODVILJE SKYLDES OFTE GAMLE MYTER
BRN $ESVRRE FÍR mERE OG mERE ASTMA UDEN AT LGERNE
OG FORKERT ELLER MANGELFULD INFORMATION OM STEROID
KAN FORKLARE HVORFOR (ELDIGVIS ER BEHANDLINGEN BLEVET
BEHANDLING AF ASTMA -YTER DER FORTSAT TRIVES I BEDSTE
STADIG BEDRE OG I DAG ER BEHANDLINGEN SÍ EFFEKTIV AT
VELGÍENDE BLA MÍSKE FORDI LGERNE OFTE HAR FOR TRAVLT
BRN KAN LEVE ET FULDSTNDIGT NORMALT LIV MED SYGDOM
TIL AT FORKLARE OM DEN OMFATTENDE FORSKNING DER LIGGER
MEN 3AMTIDIG ER BEHANDLINGEN ENKEL OG UDEN SKADE
BAG MODERNE BEHANDLING %N FORSKNING SOM I DAG HAR
LIGE BIVIRKNINGER
GIVET OS EN MEGET TILBUNDSGÍENDE VIDEN OM ASTMA OG BEHANDLING MED INHALERET STEROID
(VIS FORLDRE UNDLADER AT GIVE DERES BARN MEDICIN AF FRYGT FOR BIVIRKNINGER KAN DET VRE ET PROBLEM FOR BRN
-ILJET SPILLER OGSÍ EN STOR ROLLE FOR ASTMASYGDOMMEN
MED ASTMA %N UNDERBEHANDLET ASTMA KAN FRE TIL EN
4OBAK OG ALLERGI ER NOGLE AF DE VIGTIGSTE FAKTORER DER
DÍRLIG LIVSKVALITET OG PÍ LNGERE SIGT TIL KRONISK DÍRLIGE
UDLSER OG VEDLIGEHOLDER ASTMA ) MANGE TILFLDE KAN
LUNGER HVORIMOD EN VELBEHANDLET ASTMA KAN HOLDE
SYGDOMMEN MILDNES HVIS MAN TAGER FORNUFTIGT HENSYN
BRNENE FRI FOR SYMPTOMER I HVERDAGEN OG BEVARE EN
TIL TOBAK OG ALLERGI
NORMAL LUNGEKAPACITET ,GEN KAN RÍDE OG VEJLEDE OM DEN BEDST MULIGE BE !STMA BEHANDLES FOREBYGGENDE MED INHALERET STEROID
HANDLING AF ASTMA MEN KUN FORLDRENE KAN AFGRE OM
OG DET ER NETOP DENNE MEDICIN SOM MANGE FORLDRE
DE VIL FLGE LGENS RÍD (VIS BRNEASTMA SKAL BEHAND
FRYGTER MERE END DE FRYGTER SYGDOMMEN "RNENE
LES OPTIMALT ER DET NDVENDIGT AT LGE OG FORLDRE
VGRER SIG SJLDENT FORDI DE JO LIDER UNDER SYMPTO
lNDER SAMMEN I EN FLLES INDSATS BASERET PÍ OPLYSNING
OG TILLID ) VIRKELIGHEDEN ER FORLDRENE NDT TIL SELV AT UDDANNE SIG TIL ASTMAEKSPERTER FOR AT VRE SIKRE PÍ AT BARNET BLIVER BEHANDLET SÍ GODT SOM MULIGT $ENNE BOG ER SKREVET TIL FORLDRE TIL BRN MED ASTMA FOR AT FORKLARE HVAD VI VED OM ASTMA OG BEHANDLING AF SYG DOMMEN HOS BRN &ORMÍLET ER AT GIVE FORLDRENE EN REEL MULIGHED FOR AT BLIVE EKSPERTER I DERES EGET BARNS SYGDOM OG DERMED TAGE MEDANSVAR FOR BEHANDLINGEN
3YMPTOMER 3YMPTOMERNE PÍ ASTMA ER TILBAGEVENDENDE ANFALD AF
&OR DET MESTE ER SYMPTOMERNE DOG MINDRE TYDELIGE OG
VEJRTRKNINGSBESVR $ET ER TYPISK AT SYMPTOMERNE
DE KAN VRE VANSKELIGE AT OPDAGE FORDI BRNENE SJL
SVINGER MEGET ,ANGT DEN STRSTE DEL AF TIDEN HAR DE mE
DENT BEKLAGER SIG $ET BETYDER AT BRN KAN GÍ RUNDT
STE ASTMABRN DET lNT MEN NÍR DE FÍR ET ANFALD ER DET
MED EN SÍKALDT SKJULT n OG DERMED UBEHANDLET n ASTMA
SVRT FOR DEM AT TRKKE VEJRET .OGLE BESKRIVER DET SOM
$E AFlNDER SIG MED GENER SOM VOKSNE ALDRIG VILLE TOLE
AT TRKKE VEJRET GENNEM ET SUGERR n DER ER SIMPELTHEN
RERE $E vSKJULTEv ASTMASYMPTOMER KAN VRE HOSTE OM
IKKE PLADS NOK
NATTEN ELLER HOSTE NÍR BARNET LER GRDER ELLER RÍBER .OGLE BRN MED SKJULT ASTMA FÍR HYPPIGT LUNGEBETNDELSER
) PERIODER MED ANFALD ELLER SYMPTOMER PÍ ASTMA ER BAR NET OFTE UOPLAGT I DÍRLIGT HUMR OG HAR DÍRLIG APPETIT
(OS DE mESTE BRN MED ASTMA UDLSER ANSTRENGELSE FORBIGÍENDE ASTMA SYMPTOMER -EN DET BLIVER OFTE
!NFALDET KAN OGSÍ VISE SIG SOM HOSTE ISR OM NATTEN
MISFORSTÍET SOM DÍRLIG KONDITION ELLER AT BARNET IKKE
.ÍR DER ER TALE OM SVRE ASTMAANFALD ER VEJRTRK
DUER TIL SPORT IKKE BRYDER SIG OM DE VILDE LEGE ELLER MÍ
NINGEN SYNLIGT BESVRET OG DER FLGER EN PIBENDE EL
SKE BARE ER BIDT AF COMPUTERLEG $ET ER SÍDAN AT BRN
LER HVSENDE LYD MED LIGESOM UDÍNDINGEN KAN VRE
MED ASTMA AF SIG SELV UNDGÍR FYSISKE AKTIVITETER DER KAN
FORLNGET 3YMPTOMERNE ER OFTE VRST OM NATTEN OG
FREMKALDE ANFALD $E FORHOLDER SIG I RO OG FÍR DERMED
NOGLE GANGE STABLER BRNENE SIG OP MED PUDER I RYG
EN DÍRLIG KONDITION SÍ DE PÍ DEN MÍDE KOMMER IND I
GEN FORDI DE KAN MRKE AT DET LETTER VEJRTRKNINGEN
EN OND CIRKEL &YSISK AKTIVITET ER GODT FOR ASTMABRN
AT SIDDE OP
LIGESOM FOR ALLE ANDRE
(VAD ER ASTMA !STMA ER EN SYGDOM DER UDELUKKENDE SIDDER I LUNGERNE ,UNGERNE BESTÍR AF LUFTRR DER FORGRENER SIG UD I STADIG TYNDERE LUFTRR ,UFTRRENE ER OMGIVET AF MUSKLER OG INDVENDIGT DKKET AF EN SLIMHINDE $ISSE LUFTRR ENDER I BITTESMÍ LUFTBLRER $ET ER HER DEN FRISKE ILT VI INDÍNDER FRA LUFTEN UDVEKSLES MED KULTVEILTEN FRA BLODET !STMA ER SOM EN KRONISK BETNDELSE I LUFTRRENE -EN DER ER IKKE TALE OM EN BETNDELSE FORÍRSAGET AF VIRUS ELLER EN BETNDELSE MED BAKTERIER DER KAN FJERNES MED PENICILLIN !STMABETNDELSEN KAN PÍ LANG SIGT SKADE LUNGERNE OG FRE TIL NEDSAT LUNGEFUNKTION HVIS DEN IKKE BLIVER BEHANDLET 0Í KORT SIGT MEDFRER EN UBEHANDLET ASTMA AT LUNGERNE ER MEGET SARTE FOR IRRITATION )NFEK TIONER OG ALLERGISKE REAKTIONER IRRITERER DE SARTE LUFTRR SÍ MUSKLERNE OMKRING LUFTRRENE KRAMPER SAMMEN OG SOM FLGE HERAF LUKKER FOR LUFTRRENE $ET SAMME GR TOBAKSRG STRKE DUFTE FORURENING I LUFTEN OG LIGNEN DE "ETNDELSEN GER OGSÍ SLIMDANNELSEN I LUNGERNE
!STMA ER IKKE DET SAMME SOM ALLERGI MEN OFTE ER ASTMA KOMPLICERET MED ALLERGI SOM FORVRRER LUNGESYGDOM MEN !STMA ER ALTSÍ EN GRUNDLIGGENDE KRONISK BETN DELSE I DE SMÍ LUFTRR HVIS ÍRSAG VI IKKE KENDER 6I VED AT EN RKKE MILJFAKTORER UDLSER VEDLIGEHOLDER OG FOR VRRER SYGDOMMEN HERIBLANDT ALLERGI !LLERGI KAN BESKRIVES SOM EN FEJL I KROPPENS IMMUNFOR SVAR DER SÍ REAGERER UNATURLIGT PÍ USKYLDIGE FREMMEDE PROTEINER ALLERGENER SOM FX GRSPOLLEN +AMPBEREDTE ALLERGICELLER EKSPLODERER OG FRIGR EN KASKADE AF STOFFER FX HISTAMIN OG LEUKOTRIEN DER FREMKALDER ASTMAANFALD OG FORVRRER BETNDELSEN I LUFTRRENE !STMA OG ALLERGI ER ALTSÍ TO FORSKELLIGE SYGDOMME !STMA ER EN LUNGESYGDOM MED KRONISK BETNDELSE I LUFTRRENE OG ALLERGI KAN FORVRRE ASTMA %N DEL ASTMABRN HAR IN GEN RELEVANT ALLERGI OG MANGE ALLERGIBRN HAR IKKE ASTMA -EN HVIS ET BARN HAR ASTMA OG ALLERGI KAN ASTMAEN FOR VRRES AF ALLERGI
(VORDAN FÍR MAN ASTMA
!STMA ER EN ARVELIG SYGDOM "RN ARVER ANLG FRA FOR LDRE FOR BÍDE SYGDOM OG SUNDHED !NLGGENE ER KO DET IND I VORES KROMOSOMER 4YPISK FLGES NOGLE ARVEAN LG AD I GRUPPER SOM FX LYST HÍR OG BLÍ JNE 0Í SAMME MÍDE ARVES ANLG FOR ASTMA OFTE SAMMEN MED ANLG FOR HFEBER OG FOR EKSEM $ET BETYDER AT HVIS MAN HAR EN AF DISSE SYGDOMME ER DER STOR SANDSYNLIGHED FOR AT MAN OGSÍ BRER PÍ ANLG FOR EN AF DE ANDRE "RN MED ASTMA HAR TIT NOGEN I DEN NRMESTE FAMILIE MED ASTMA HFEBER ELLER EKSEM *O mERE I FAMILIEN DES TO STRRE ER RISIKOEN FOR AT BARNET HAR DISSE ARVEANLG
SYMPTOMERNE I EN PERIODE MEN DE KAN KOMME IGEN
!NLGGET FOR AT UDVIKLE ALLERGI FLGES OGSÍ TT MED DIS
SENERE $ET SER UD TIL AT CA AF DE SKOLEBRN DER FÍR
SE SYGDOMME HVILKET ER UHELDIGT FORDI NETOP ALLERGIEN
KONSTATERET ASTMA VOKSER FRA SYGDOMMEN INDEN DE
KAN FORVRRE SYGDOMMENE
BLIVER VOKSNE
-AN KAN GODT HAVE ANLG TIL EN SYGDOM UDEN AT DEN
$ER ER MANGE FORHOLD DER GER RISIKOEN FOR AT ASTMA
BRYDER UD MEN ANLGGENE FRES ALLIGEVEL VIDERE TIL N
BRYDER UD HOS BRN SOM ER DISPONERET 0ASSIV TOBAKS
STE GENERATION $ET ER TYPISK FOR ASTMA AT DEN KAN VARI
RYGNING ER EN MEGET VIGTIG FAKTOR !STMASYMPTOMERNE
ERE I STYRKE GENNEM LIVET (OS MANGE FORSVINDER
STARTER OFTE MED EN SVR VIRUSINFEKTION I LUNGERNE ) SKOLEALDEREN ER ALLERGI EN AF DE HYPPIGSTE ÍRSAGER TIL AT
SYGDOMMEN BRYDER UD 4OBAK INFEKTIONER OG ALLERGI ER
ASTMA OG ALLERGI HNGER SAMMEN MED VORES hVESTLIGEv
ALTSÍ DE MEST ALMINDELIGE ÍRSAGER DER UDLSER ASTMA
LIVSSTIL -AN KAN SPEKULERE OVER FORHOLD SOM FX LUFTFOR
HOS BRN DER HAR ARVET ANLGGET $ERFOR SKAL MAN FOR
URENING ANVENDELSE AF KEMISKE STOFFER VED TILVIRKNING
SGE AT UNDGÍ DE FORHOLD DER KAN FREMPROVOKERE UD
AF MADVARER KOSTVANER REDUCERET UDSTTELSE FOR IN
VIKLINGEN AF ASTMA HOS ARVELIGT DISPONEREDE BRN
FEKTIONER OG DEN VRIGE LIVSSTIL DER FLGER MED ET VEL FRDSSAMFUND -EN FAKTISK VED VI IKKE MED SIKKERHED
$E SENERE ÍRS STIGNING I FOREKOMSTEN AF ASTMA HOS BRN
HVILKE FORHOLD DER ER ÍRSAG TIL DEN STIGENDE FOREKOMST
VISER DOG AT OGSÍ BRN DER IKKE ER ARVELIGT DISPONERET
AF ASTMA OG ALLERGI
RAMMES $EN NJAGTIGE FORKLARING PÍ DET KENDER MAN IKKE MEN DET ER HELT SIKKERT AT DEN GEDE HYPPIGHED AF
&OREBYGGELSE AF ASTMA 4OBAK INFEKTIONER OG ALLERGI ER ALTSÍ DE AFGRENDE FOR HOLD DER KAN FREMPROVOKERE ASTMA HOS ET DISPONERET BARN OG FORVRRE SYGDOMMEN HOS DET BARN DER ALLE REDE HAR ASTMA $ERFOR ER DET VIGTIGT ALTID AT BESKYTTE BARNET MOD DISSE TRE TING 4OBAKSRG GER I BETYDELIG GRAD RISIKOEN FOR AT UDVIK LE ELLER VEDLIGEHOLDE DEN KRONISKE ASTMABETNDELSE ,UNGEKAPACITETEN ER DÍRLIGERE HOS BRN I HJEM HVOR DER RYGES END HOS BRN DER IKKE UDSTTES FOR PASSIV RYGNING 4OBAK GER OGSÍ RISIKOEN FOR AT UDVIKLE ALLERGI OG GER HYPPIGHEDEN AF INFEKTIONER I LUFTVEJENE 0ASSIV RYGNING ER DEN MILJFAKTOR DER HAR STRST BETYDNING FOR BRNS ASTMA OG EN AF DE FÍ SOM KAN FORHINDRES (VIS BARNET DAGLIGT UDSTTES FOR TOBAKSRG BETYDER DET AT DET SKAL HAVE EKSTRA MEGET MEDICIN $ET ER DERFOR HELT UACCEPTA BELT HVIS DER RYGES I BARNETS HJEM "RN MÍ IKKE TVINGES TIL AT VRE PASSIVE RYGERE DET SAMME GLDER SELVFLGELIG I INSTITUTIONER SKOLER OG ANDRE PASNINGSORDNINGER HVOR RYGEFORBUD BURDE VRE EN SELVFLGE
#A AF DE SKOLEBRN DER HAR ASTMA HAR OGSÍ ALLERGI !LLERGI KAN FORVRRE ASTMABETNDELSEN $ERFOR BR ALLE BRN SOM ER I FAST FOREBYGGENDE BEHANDLING FOR ASTMA TESTES FOR ALLERGI (ELDIGVIS ER DER MANGE ALLERGIER SOM ER UDEN BETYDNING FOR ASTMA ELLER KUN HAR EN MEGET RINGE BETYDNING $ET ER NSTEN UDELUKKENDE ALLERGE NER DER INDÍNDES SOM HAR BETYDNING FOR ASTMA &DE MIDLER UDLSER MEGET SJLDENT ASTMAANFALD $E MEST ALMINDELIGE ALLERGENER DER INDÍNDES ER STV MIDER DYREHÍR OG POLLEN (VIS BARNET HAR ALLERGI FOR STVMIDER ELLER DYREHÍR ER DET MULIGT AT FJERNE EN DEL AF ALLERGENERNE I MILJET $ET KAN BEDRE ASTMASYGDOM MEN MEN DET ER DOG SJLDENT AT BRN BLIVER HELT RASKE ALENE FORDI MAN FJERNER ALLERGENERNE "RN MED ASTMA OG ALLERGI HAR TILBJELIGHED TIL AT UDVIKLE NYE ALLERGIER DERFOR ER DET UKLOGT AT ANSKAFFE PELSDYR $E mESTE ASTMAANFALD SKYLDES VIRUSINFEKTIONER I LUFT VEJENE SOM FOR EKSEMPEL FORKLELSE 6IRUSINFEKTIONER KAN DESVRRE IKKE BEHANDLES DERFOR MÍ MAN VRE
EKSTRA PÍ VAGT HVIS DER ER OPTRK TIL EN VIRUSINFEKTION OG MÍSKE GE DOSIS AF DEN FOREBYGGENDE MEDICIN +OLD OG FUGTIG LUFT KAN OGSÍ FREMKALDE ASTMAANFALD
!LLERGENER
!LLERGENER ER STOFFER DER FREMKALDER ALLERGI OG ASTMA
-ANGE HJEM HAR DOG EN HJERE LUFTFUGTIGHED SOM KOM
$E MEST ALMINDELIGE ALLERGENER ER STVMIDER POLLEN
MER MANGE STEDER FRA $ER KAN VRE UTTHEDER SOM
DYREHÍR OG SKIMMELSVAMPE
GR AT REGNVAND SIVER IND DÍRLIG ISOLATION MANGLENDE VENTILATION OG UDLUFTNING FOR MANGE POTTEPLANTER
3TVMIDER ER MIKROSKOPISKE DYR MM SOM LEVER
DAMP FRA BADEVRELSET MADLAVNING TRRETUMBLER OG
HVOR DER ER VARMT FUGTIGT OG RIGELIGT MED HUDSKL FRA
LIGNENDE $OG ER DE DOMINERENDE ÍRSAGER TIL FUGTIGHED
MENNESKER -ENNESKERS SENGE ER DERFOR DET BEDST TN
I HJEMMET SOM REGEL BYGGETEKNISKE SOM FX GRUNDFUGT
KELIGE MILJ FOR DEM -IDERNE ER IKKE I STAND TIL AT HOPPE
VIA FUNDAMENTET OG DÍRLIGT LUFTSKIFTE I BOLIGEN -AN KAN
RUNDT SÍ SOM REGEL ER DER KUN FÍ MIDER UDEN FOR SOVE
SELV BRINGE LUFTFUGTIGHEDEN NED I SIT HJEM VED AT SRGE
RUMMENE DERFOR ER DET FRST OG FREMMEST SOVEVREL
FOR RIGELIG UDLUFTNING 3OVEVRELSER SKAL LUFTES UD KORT
SET DER SKAL SANERES
OG KRAFTIGT BÍDE MORGEN OG AFTEN OG GERNE UDSTYRES MED LUFTVENTILER 2UM MED STOR FUGTIGHED SOM BADEV
3TVMIDEALLERGI VISER SIG OFTEST OM NATTEN OG OM MOR
RELSE KKKEN OG VASKERUM SKAL UDLUFTES KONSTANT OG MAN
GENEN HVOR MAN HAR VRET I KONTAKT MED STVMIDERNE
SKAL SRGE FOR AT DER ER AFTRKSKANALER FRA FUGTIGE RUM
I SENGEN $E FORMERER SIG BEDST VED HJ LUFTFUGTIGHED SÍ DERFOR ER DER mEST STVMIDER I OKTOBER OG NOVEM
!LMINDELIG RENGRING HJLPER IKKE MEGET PÍ STVMI
BER HVOR LUFTFUGTIGHEDEN ER HJ INDENDRS $EN ENESTE
DERNE MEN SELVFLGELIG ER DET EN GOD IDÏ AT HAVE ET
SIKRE MÍDE AT HOLDE HJEMMET FRI FOR STVMIDER ER VED
RENGRINGSVENLIGT SOVERUM 'LATTE mADER ER NEMMERE
AT HOLDE LUFTFUGTIGHEDEN UNDER FOR SÍ KAN DE IKKE
AT GRE RENE MEN VASK IKKE FOR MEGET MED VAND DET
LEVE
GER OGSÍ LUFTFUGTIGHEDEN $ERIMOD ER DET EN GOD IDE
AT STVSUGE MADRASSERNE JVNLIGT FOR AT FJERNE STVMI
$YREHÍR STAMMER FRA PELSDYR SOM FX HUNDE KATTE OG
DERNE OG DERES EKSKREMENTER 6ASK SENGETJET HYPPIGT
HESTE $ET KAN VRE ET PROBLEM HELT AT UNDGÍ KONTAKT
DYNER OG PUDER GERNE HVER TREDJE MÍNED $ER lNDES
MED DYREHÍR FORDI DE ER SÍ UDBREDTE I DANSKE HJEM 6I
SYNTETISK ALLERGIVENLIGT SENGETJ SOM KAN TÍLE AT BLIVE
HAR FAKTISK mERE HUSDYR END BRN I $ANMARK $YREHÍR ER
VASKET IGEN OG IGEN OG OGSÍ DUN OG FJERDYNER DER KAN
MEGET STRKE ALLERGENER $ERFOR KAN ALLERGIKERE REAGERE
TÍLE VASK VED GRADER SOM ER DEN TEMPERATUR STVMI
PÍ SELV GANSKE FÍ HÍR SOM SIDDER I TJET PÍ FOLK DER HAR
DERNE DR VED %FTER EN TID HVOR DER ER TAGET HJDE FOR
HUSDYR HJEMME $ET KAN TAGE LANG TID AT KOMME AF MED
DE NVNTE TING KAN MAN I SRLIGE TILFLDE UNDERSGE
ALLE DYREHÍRS ALLERGENER HVIS MAN HAR HAFT DYR I HJEM
HVOR MANGE MIDER DER ER TILBAGE I SENGEMILJET OG SÍ
MET DERFOR KAN DER GÍ MÍNEDER FR SYMPTOMERNE FOR
BESLUTTE OM DER ER BEHOV FOR YDERLIGERE SANERING
SVINDER EFTER AT MAN HAR SKAFFET SIG AF MED DYRET
0OLLEN ER STV FRA PLANTERNE $E VIGTIGSTE TYPER ER TR
&ORDI ET BARN HAR ALLERGI OVERFOR ÏT DYR BETYDER DET IKKE
POLLEN MARTS MAJ GRSPOLLEN MAJ JULI OG GRÍBYN
NDVENDIGVIS AT BARNET REAGERER PÍ ALLE DYR -EN ALLER
KEPOLLEN AUGUST -NGDEN AF POLLEN I LUFTEN VARIERER
GIEN AFSLRER BARNETS TENDENS TIL AT UDVIKLE mERE ALLERGIER
DAG FOR DAG OG EFTER ÍRSTIDERNE !NTALLET AF POLLEN ER
$ET ER VRD AT HUSKE PÍ AT INGEN ER FDT ALLERGISK MEN
OGSÍ AFHNGIGT AF VEJRET $ER ER mEST POLLEN I TRT OG
MANGE ER FDT MED EN TILBJELIGHED TIL AT UDVIKLE ALLERGI
SOLRIGT VEJR HVORIMOD REGN OG FUGT REDUCERER POLLEN I
"RN VIL TYPISK UDVIKLE ALLERGI MOD DET DE ER MEST UDSAT
LUFTEN (VER DAG I SSONEN KAN MAN HRE DE AKTUELLE
FOR (VIS MAN HAR KAT BLIVER MAN TYPISK ALLERGISK OVER
POLLENTAL I RADIO OG 46
FOR KATTE "RN MED KATTEALLERGI BEHVER IKKE AT VRE ALLERGISKE OVER FOR HUNDE MEN KATTEALLERGIEN HAR VIST AT DEN MEDFDTE TILBJELIGHED ER TIL STEDE $ET ER KLOGT
IKKE AT ANSKAFFE PELSDYR HVIS BARNET HAR FÍET KONSTATERET ASTMA ELLER ALLERGI 3KIMMELSVAMP ER RELATIVT SJLDENT SOM BETYDENDE AL LERGEN &RA JULI OG FREM TIL FROSTEN STTER IND ER SKIM MELSVAMPTALLET HJST MEN DER lNDES SKIMMESVAMPE SPORER HELE ÍRET $ET ER GANSKE ENKELT AT UNDERSGE HVILKE ALLERGENER ET BARN IKKE KAN TÍLE 6ED EN ALLERGITEST PRIKKES SMÍ MNG DER AF DE FORSKELLIGE ALLERGENER IND I HUDEN %FTER MI NUTTER REAGERER HUDEN MED RDME OG HVELSE HVIS BARNET ER ALLERGISK OVER FOR ET ELLER mERE AF ALLERGENERNE %N ALLERGITEST KAN OGSÍ FORETAGES VIA EN BLODPRVE
!STMAMEDICIN $ET GRUNDLGGENDE PRINCIP ER AT BEHANDLE MED BÍDE
,ANGTIDSVIRKENDE FX /XIS¸ &ORADIL¸ OG 3EREVENT¸ $EN
FOREBYGGENDE MEDICIN OG ANFALDSMEDICIN
LANGTIDSVIRKENDE MUSKELAFSLAPPENDE MEDICIN VIRKER PÍ SAMME MÍDE SOM KORTTIDSVIRKENDE MUSKELAFSLAP
!NFALDSMEDICIN MUSKELAFSLAPPENDE
PENDE MEDICIN MEN DEN VIRKER BARE I TIMER /XIS OG
+ORTTIDSVIRKENDE FX !IROMIR¸ 4ERBASMIN¸ OG 6ENTO
&ORADIL VIRKER LIGE SÍ HURTIGT SOM KORTTIDSVIRKENDE AN
LINE¸ !NFALDSMEDICIN BRUGES TIL AKUT HJLP MOD ASTMA
FALDSMEDICIN MENS 3EREVENT FRST VIRKER I LBET AF
SYMPTOMER -EDICINEN FÍR MUSKLERNE OMKRING LUFTRRE
MIN ,ANGTIDSVIRKENDE MEDICIN KAN BRUGES HOS NOGLE
NE TIL AT SLAPPE AF SÍ DER IGEN BLIVER PLADS I LUFTRRENE TIL
BRN MED BEHOV FOR SUPPLEMENT TIL DEN FOREBYGGENDE
AT TRKKE VEJRET 3AMTIDIG HJLPER MEDICINEN SLIMET OP
STEROID BEHANDLING
FRA LUNGERNE -EDICINEN ER EN EFTERLIGNING AF KROPPENS EGET ADRENALIN -USKELAFSLAPPENDE MEDICIN SKAL TAGES
&OREBYGGENDE MEDICIN
VED BEHOV $VS HVER GANG DER ER ASTMA SYMPTOMER
,OKALSTEROID FX 3PIROCORT¸ OG &LIXOTIDE¸ !NFALDSMEDI
-EDICINEN VIRKER EFTER MINUTTER $EN NEDBRYDES
CIN BESKREVET OVENFOR HAR INGEN VIRKNING PÍ ASTMABE
HURTIGT OG VIRKNINGEN ER VK EFTER TIMER -EDICI
TNDELSEN (VIS MAN KUN BEHANDLER MED ANFALDSMEDI
NEN MÍ DERFOR TAGES HVER TIME $ER ER INGEN SKADE
CIN SVARER DET TIL AT MALE OVEN PÍ RUST $ET ER MEGET
LIGE BIVIRKNINGER MEN ENKELTE BRN FÍR ET LET UBEHAG I
VIGTIGT IKKE KUN AT BEHANDLE SYMPTOMERNE MEN OGSÍ
FORM AF HJERTEBANKEN OG SITREN I NOGLE TIMER 3AMME
ÍRSAGEN TIL SYMPTOMERNE PÍ ASTMA NEMLIG DEN KRONI
SYMPTOMER SOM FOR MEGET KAFFE KAN GIVE
SKE ASTMABETNDELSE $ET KAN BEDST GRES EFFEKTIVT MED FOREBYGGENDE INHALERET STEROID SOM NORMALISERER
$ET ER GANSKE UFARLIGT DER ER INGEN TILVNNING ELLER AF HNGIGHED AF STOFFET
BETNDELSESTILSTANDEN I LUFTRRENE
+OMBINATIONSPRPARATER AF MUSKELAFSLAPPENDE OG FORE
!NDRE BEHANDLINGER
BYGGENDE MEDICIN FX 3YMBICORT¸ OG 3ERETIDE¸
$ANSKE BRNELGER ANBEFALER IKKE VACCINATION MOD AL LERGI HOS BRN MED ASTMA 6IRKNINGEN ER IKKE DOKUMEN
+OMBINATIONSPRPARATER INDEHOLDER BÍDE STEROID OG
TERET TILSTRKKELIGT OVERBEVISENDE HOS BRN OG DET ER
LANGTIDSVIRKENDE ANFALDSMEDICIN +AN ANVENDES HOS EN
USIKKERT OM EN EVENTUEL EFFEKT AF VACCINEN HOLDER SIG
KELTE BRN HVOR MAN IKKE PÍ ANDEN MÍDE KAN FÍ KONTROL
NÍR MAN OPHRER MED VACCINATIONERNE &RST OG FREM
MED ASTMASYMPTOMERNE
MEST ER DET EN BEKYMRING AT UDVIKLING AF CHOK KAN SES I FORBINDELSE MED VACCINATIONERNE
!NTI LEUKOTRIEN 3INGULAIR !NTI LEUKOTRIEN BLOKERER ET AF DE STOFFER LEUKOTRIEN
-ANGE FORLDRE VLGER SÍKALDT ALTERNATIVE BEHANDLIN
DER DANNES I KROPPEN VED ASTMA OG HFEBER PÍ SAMME
GER TIL DERES BRN FX AKUPUNKTUR ZONETERAPI OG NATUR
MÍDE SOM ANTIHISTAMIN BLOKERER HISTAMIN !NTI LEUKOTRI
MEDICIN (ELLER INGEN AF DISSE BEHANDLINGER HAR BEVIST
EN HAR DERFOR EFFEKT VED BÍDE ASTMA OG HFEBER !NTI
DERES EFFEKT &RENDE KINESISKE ASTMAEKSPERTER KALDER
LEUKOTRIEN FOREBYGGER DELE AF ASTMABETNDELSEN SOM
SELV DE GAMLE KINESISKE METODER FOR VRDILSE
STEROID IKKE KAN KONTROLLERE MEN ER MINDRE EFFEKTIVT END STEROID !NTI LEUKOTRIEN ANVENDES DERFOR IKKE ALENE MEN
(OSTEMEDICIN OG SLIMOPLSENDE HÍNDKBSMEDICIN VIR
KUN SOM TILLGSBEHANDLING TIL STEROID HOS SKOLEBRN
KER SLET IKKE PÍ ASTMA
SOM IKKE ER TILSTRKKELIG GODT BEHANDLET MED NORMALE DOSER STEROID $ERVED KAN STEROIDDOSIS REDUCERES !NTI
!STMA HAR BREDT SIG SÍ VOLDSOMT DE SENERE ÍR OG DER ER
LEUKOTRIEN GIVES FOREBYGGENDE SOM EN TYGGETABLET EN
I DAG INTENS FOKUS PÍ FORSKNINGEN PÍ DETTE OMRÍDE $ET
GANG DAGLIGT 6IRKNINGEN BEGYNDER I LBET AF NOGLE TI
BETYDER AT VI ALLEREDE INDEN FOR DE NSTE PAR ÍR KAN FOR
MER OG VARER ET DGN !NTI LEUKOTRIEN HAR INGEN BIVIRK
VENTE EN RKKE HELT NYE BEHANDLINGSPRINCIPPER
NINGER
(VORDAN GIVES MEDICINEN
(VIS EN ASTMABEHANDLING SKAL VRE GOD OG EFFEKTFULD
3PRAY HAR HIDTIL BRUGT FREON SOM DRIVGAS MEN DET ER PÍ
ER DET AF AFGRENDE BETYDNING AT MEDICINEN BLIVER GI
VEJ UD FORDI FREON DELGGER OZONLAGET $E NYE SPRAYS
VET KORREKT HVER GANG ) MODSAT FALD RISIKERER MAN AT
INDEHOLDER EN DRIVGAS SOM IKKE PÍVIRKER OZONLAGET
BARNET FÍR FORKERTE ELLER FORSKELLIGE DOSER OG I VRSTE
(&! GAS MEN DET ER DRIVHUSGAS SOM MEDVIRKER TIL
FALD SLET IKKE FÍR MEDICINEN
DEN UHENSIGTSMSSIGE OVEROPVARMNING AF JORDKLODEN n DEN SÍKALDTE DRIVHUSEFFEKT
-IKSTUR OG TABLETTER SLUGES OG OPTAGES FRA MAVEN TIL BLO DET HVOR DET CIRKULERER RUNDT I HELE KROPPEN FR DET NÍR
(USK ALTID AT RYSTE SPRAYEN UMIDDELBART INDEN BRUG
FREM TIL LUNGERNE 0Í DEN MÍDE BLIVER MEDICINEN MEGET
ELLERS RISIKERER MAN AT DER IKKE ER NOGEN MEDICIN I
STRKT FORTYNDET INDEN DEN NÍR LUNGERNE $EN PÍVIRKER
PUSTET FRA SPRAYEN $ET ER SVRT AT TAGE MEDICIN MED
IKKE KUN LUNGERNE MEN OGSÍ RESTEN AF KROPPEN DERFOR
SPRAY FORDI INDÍNDINGEN SKAL SKE I SAMME SEKUND SOM
ER DET MEGET MERE EFFEKTIVT AT GIVE MEDICINEN DIREKTE
SPRAYEN AFFYRES +UN DE FRRESTE BRN KAN lNDE UD AF AT
NED I LUNGERNE VED AT LADE BARNET INDÍNDE MEDICINEN
KOORDINERE AKTIVERING AF SPRAY OG INDÍNDING SAMTIDIG DERFOR SKAL SPRAY ALTID BRUGES SAMMEN MED EN SPACER
6I HAR I DAG TRE METODER HVORVED DER FORMES EN SKY AF
3PRAYEN AFFYRES I SPACEREN OG SIKRER AT DER ER LNGERE
MEDICIN TIL AT INDÍNDE $ET ER SPRAY PULVERINHALATOR OG
TID TIL AT INDÍNDE AL MEDICINEN
FORSTVERAPPARAT
$ER ER ADSKILLIGE SPACERE PÍ MARKEDET MED MEGET STOR
0ULVERINHALATORER SOM 452"5(!,%2¸ OG $)3+/3¸ ER
FORSKEL I EFFEKTIVITETEN -AN MÍ IKKE UDEN VIDERE SKIFTE
GODE TIL BRN FORDI MEDICINSKYEN FRST DANNES NÍR BAR
SPACER DA DET KAN NDRE PÍ DEN DOSIS DER NÍR NED I
NET SUGER DE KRVER ALTSÍ INGEN KOORDINATION OG HELLER
LUNGERNE (VIS SPACEREN ER LAVET AF PLASTIK KAN EN STOR
INGEN DRIVGAS KUN BARNETS EGEN SUGEEVNE $ET ER DOG
DEL AF MEDICINEN GÍ TIL SPILDE FORDI DEN KLBER TIL SPA
VIGTIGT AT SIKRE SIG AT BARNET SUGER KRAFTIGT HVER GANG
CERENS VGGE PGA DEN STATISKE ELEKTRICITET -ODERNE
3OM REGEL KAN BRN FRST FRA SKOLEALDEREN lNDE UD AF AT
SPACERE ER DERFOR LAVET AF METAL FOR AT UNDGÍ DETTE OG
SUGE TILSTRKKELIGT TIL AT BRUGE PULVERINHALATORER
SIKRE MERE PRCIS DOSERING
&ORSTVERAPPARAT BRUGES PÍ HOSPITALER TIL PATIENTER MED AKUT ASTMA &ORDELEN VED APPARATET ER AT DET LAVER EN MEGET STOR SKY AF MEDICIN SÍ ET MEDTAGET BARN IKKE SELV BEHVER HVERKEN AT SUGE ELLER HAVE TTSLUTTENDE MASKE OM NSE OG MUND 4IL HJEMMEBEHANDLING ER FORSTVERAPPARATET UHANDY OG FORLDET FORDI DET ER LANGSOMMELIGT DYRT KLODSET OG SPILDER STORE MNGDER MEDICIN
3TEROID 3TEROID ER DEN MEST EFFEKTIVE MEDICIN MOD ASTMA 3TE
LERGISKE OVERFOR 3TEROIDERNE MISTER IKKE DERES VIRKNING
ROID FOREBYGGER ANFALD OG SIKRER AT BARNET KAN LEVE ET
3ELV OM MAN BRUGER DEM I MANGE ÍR SKAL MAN IKKE HAVE
HELT NORMALT LIV MED SIN ASTMA )NHALERET LOKAL STEROID
STIGENDE DOSER GENNEM LIVET -AN BLIVER IKKE AFHNGIG
GIVER INGEN VSENTLIGE BIVIRKNINGER NÍR DET GIVES I DEN
AF STEROID
RETTE DOSIS .ÍR MAN TALER OM STEROID TIL ASTMABEHAND LING ER DET ALMINDELIGT AT BRUGE ORDENE STEROID OG BI
3TEROID VIRKER SOM NVNT FOREBYGGENDE OG IKKE MUSKEL
NYREBARKHORMON OM DET SAMME NEMLIG OM STOFFER DER
AFSLAPPENDE DVS AT DET IKKE KAN UDVIDE LUFTRRENE VED
VIRKER SOM KORTISON $ENNE GRUPPE AF STEROIDER HAR INTET
ET AKUT ANFALD 3TEROID FOREBYGGER SÍ BARNET KAN UNDGÍ
AT GRE MED KNSHORMONER ELLER ANABOLE STEROIDER
AT FÍ ANFALD $ER IKKE ER NOGEN UMIDDELBAR VIRKNING AF STEROID DERFOR KRVER DET STOR DISCIPLIN AT TAGE MEDICI
3TEROID FJERNER DEN KRONISKE BETNDELSE I LUFTRRENE
NEN SOM ORDINERET 3TEROIDBEHANDLING AF ASTMA MINDER
.ÍR BETNDELSEN AFTAGER FORSVINDER HVELSEN I SLIM
I VIRKELIGHEDEN OM TANDBRSTNING SOM FOREBYGGELSE AF
HINDEN SÍ LUFTRRENE IGEN KAN FUNGERE NORMALT 3AM
KARIES $ET VIRKER IKKE NÍR DER ER KOMMET HUL I TANDEN
TIDIG BLIVER LUFTRRENE MINDRE SARTE SÍ DE OMKRINGLIG
+UN VED FAST DAGLIG BEHANDLING KAN SYGDOMMEN FORE
GENDE MUSKLER IKKE SÍ LET KRAMPER SAMMEN OG DERVED
BYGGES !LTSÍ HUSK DERFOR ALTID AT BRUGE STEROID I PERIO
FORSVINDER ASTMAANFALDENE
DER UDEN SYMPTOMER
$EN ALLERGISKE REAKTION BLIVER OGSÍ HMMET AF STEROID
3TEROID TIL ASTMABEHANDLING KAN DELES I TO GRUPPER OG
!LLERGICELLERNE BLIVER MINDRE IRRITABLE SÍ DE IKKE SÍ LET
DET ER MEGET VIGTIGT AT SKELNE MELLEM DISSE TO GRUPPER
EKSPLODERER NÍR DE MDER STOFFER SOM BRNENE ER AL
3YSTEMISKE STEROIDER SOM VIRKER I LUNGERNE MEN OGSÍ I RESTEN AF KROPPEN HVOR DE NEDBRYDES LANG SOMT 3YSTEMISKE STEROIDER ER FX PREDNISON SOM GI VES SOM INDSPRJTNING ELLER TABLETTER $ET BRUGES KUN VED SVRE ASTMAANFALD %N KORT KUR PÍ NOGLE UGER GI VER NORMALT INGEN BIVIRKNINGER MEN KAN TVRTIMOD REDDE LIV ELLER FORKORTE ET SVRT ASTMAANFALD 6ED LANGTIDSBEHANDLING MED SYSTEMISKE STEROIDER KAN DER VRE RISIKO FOR AT BARNETS VKST BLIVER HMMET ,OKALE STEROIDER ER MEGET EFFEKTIVE LOKALT I LUNGERNE OG NEDBRYDES MEGET HURTIGT NÍR DE OPTAGES MED BLODET
,OKAL STEROID $EN FOREBYGGENDE MEDICIN KALDES LOKAL STEROID MEN DER ER IKKE TALE OM KORTISON ELLER NOGET ANDET BINYRE BARKHORMON $ER ER TALE OM ET SYNTETISK STEROID DER EFTERLIGNER KORTISONS VIRKNING LOKALT DVS I LUNGERNE HVOR SYGDOMMEN SIDDER 3TOFFET CIRKULERER KUN KORT TID I BLODET HVOREFTER DET NEDBRYDES HVILKET ER FORKLARINGEN PÍ AT DET IKKE GIVER BIVIRKNINGER $ET VIRKER NEMLIG KUN I LUNGERNE ) DE ALMINDELIGT ANBEFALEDE DOSER SER MAN INGEN VKST HMNING HOS BRN TVRTIMOD VIL SVR UBEHANDLET ASTMA I SIG SELV KUNNE HMME BARNETS VKST .OGLE GANGE SER VI AT ET BARN BEGYNDER AT VOKSE NÍR DET BLI VER BEHANDLET MED STEROID FORDI DET NETOP ER DEN UBE HANDLEDE ASTMA DER KAN BREMSE VKSTEN -AN SKAL HUSKE AT LOKAL STEROID ER MEDICIN OG LIGESOM MED AL ANDEN MEDICIN VIL OVERDOSERING GIVE BIVIRKNIN GER -ANGE MÍNEDERS BEHANDLING MED STRRE DOSER END DE ANBEFALEDE KAN GIVE RISIKO FOR VKSTHMNING
&OR LAVE DOSER AF LOKAL STEROID ER OGSÍ USUNDT FORDI UN
!STMA KAN I SIG SELV NEDSTTE ET BARNS LIVSKVALITET ALVOR
DERBEHANDLET ASTMA KAN SKADE LUNGEKAPACITETEN OG
LIGT OG I VRSTE FALD SKADE LUNGERNE $ERIMOD SER VI AL
GIVE BARNET EN DÍRLIG LIVSKVALITET $EN SUNDESTE TILSTAND
DRIG PATIENTER MED ALVORLIGE BIVIRKNINGER AF BEHANDLING
ER BALANCEPUNKTET HVOR SYGDOMMEN ER FULDSTNDIG
MED LOKAL STEROID DERFOR KAN VI KONKLUDERE AT BIVIRK
UDEN SYMPTOMER VED HJLP AF DEN LAVEST MULIGE DOSIS
NINGERNE VED EN UNDERBEHANDLET ASTMA ER LANGT VRRE
STEROID
END BIVIRKNINGERNE FRA LOKAL STEROID
,OKAL STEROID KAN GIVE BIVIRKNINGER HOS NOGLE FÍ BRN I FORM AF TRSKE SVAMP I MUNDEN OG HSHED 2ISIKOEN FOR TRSKE MINDSKES HVIS MAN HUSKER AT SKYLLE MUNDEN EFTER HVER BEHANDLING FX VED AT BRSTE TNDER (VIS TR SKEN ALLIGEVEL KOMMER IGEN KAN DEN LET BEHANDLES MED MIKSTUR (SHED KAN VRE GENERENDE FOR BARNET DEN FORSVINDER AUTOMATISK NÍR DOSIS STTES NED 4REDIVE ÍRS FORSKNING HAR IKKE KUNNET PÍVISE ANDRE BIVIRKNINGER AF LOKAL STEROID I NORMAL DOSERING ,OKAL STEROID ER IKKE VANEDANNENDE OG BEHANDLINGEN KAN STOPPES FRA DEN ENE DAG TIL DEN ANDEN UDEN NED TRAPNING HVIS ASTMASYGDOMMEN I VRIGT TILLADER DET
+ONTROL &ORLDRE KAN BEDRE END NOGEN ANDRE KENDE DE SMÍ
3DVANLIGVIS KAN ET BARN PUSTE DET SAMME HVER DAG
TEGN PÍ ASTMA HOS BARNET $ET ER DOG IKKE ALTID GODT
.ÍR ASTMASYGDOMMEN ER I RO ER LUFTRRENE ÍBNE OG
NOK FOR NÍR FORLDRENE FRST BEMRKER SYMPTOMERNE
BARNET KAN PUSTE HURTIGT HJ PUSTEVRDI 5NDER AN
ELLER BARNET SELV BLIVER OPMRKSOM PÍ AT ET ASTMAAN
FALD ER LUFTRRENE FORSNVREDE OG DET GÍR LANGSOM
FALD ER UNDERVEJS KAN MAN GODT REGNE MED AT LUNGE
MERE MED AT TMME LUNGERNE FOR LUFT DVS PUSTEVR
KAPACITETEN ALLEREDE ER BETYDELIGT PÍVIRKET $ET ER KUN
DIEN FALDER (VIS PUSTEMÍLINGEN ER FALDET MERE END
TOPPEN AF ISBJERGET DER VISER SIG
UNDER HJESTE PUSTEMÍLING TYDER DET PÍ FORVRRING AF ASTMA 6ED AT MÍLE HVOR MEGET BARNET KAN PUSTE FÍR
-AN KAN FLGE ASTMATILSTANDEN VED DAGLIGT AT MÍLE
MAN MULIGHED FOR AT FLGE SYGDOMMEN LIGESOM NÍR
LUNGEFUNKTIONEN VED HJLP AF ET PUSTERR 0EAK mOW
MAN FLGER TEMPERATUREN HOS BRN MED INFEKTION
METER (VER MORGEN OG AFTEN n INDEN MEDICIN n SKRIVER MAN BARNETS PUSTEEVNE I EN DAGBOG HELST SOM EN KUR
3ELVFLGELIG SKAL MAN OGSÍ VRE OPMRKSOM PÍ BAR
VE 0Í DEN MÍDE KAN MAN HELE TIDEN FLGE UDVIKLINGEN
NETS VRIGE SYMPTOMER ,GEN KAN MED SIT STETOSKOP
OG GRIBE IND HVIS LUNGEKAPACITETEN BEGYNDER AT AFVIGE
LYTTE EFTER DE PIBENDE LYDE FRA DE FORSNVREDE LUFTRR
FRA DET NORMALE $ET ER MEGET VARIERENDE HVAD RASKE
&ORLDRE KAN HRE PRCIS DET SAMME VED AT LGGE RET
BRN KAN PUSTE (VAD ET BARNS vNORMALEv PUSTEVRDI
TIL BARNETS BRYST "EGGE DELE ER DOG EN USIKKER KONTROL
ER ER LIGE SÍ VANSKELIGT AT SVARE PÍ SOM vHVOR HJ ER EN
"ARNET KAN SAGTENS HAVE ASTMA UDEN AT MAN KAN HRE
NORMAL DANSK MANDv 3ELV INDENFOR DET NORMALE ER DER
NOGET
STOR VARIATION ) STEDET ER DET VIGTIGERE AT BRUGE PUSTE MÍLINGEN TIL AT SAMMENLIGNE BARNET FRA DAG TIL DAG
4YPISK SVINGER ASTMASYGDOMMEN MEGET "ÍDE GEN NEM DGNET GENNEM UGEN OVER ÍRET OG GENNEM LIVET -ANGE BRN ER UDEN SYMPTOMER OM SOMMEREN MENS ANDRE ER RASKE OM VINTEREN .OGLE BRN HAR KUN SYMP TOMER NÍR DE LBER ELLER NÍR DE ER FORKLEDE ANDRE NÍR DE ER SAMMEN MED DYR ELLER I BERRING MED TING DE IKKE KAN TÍLE $ET ER VIGTIGT AT HUSKE AT BRNENES LUN GER FUNGERER HELT NORMALT UDENFOR ANFALDENE ) VIRKELIG HEDEN FUNGERER LUNGERNE NORMALT LANGT DET MESTE AF TIDEN $ERFOR ER DET IKKE ALTID NEMT AT STILLE DIAGNOSEN ASTMA (ALSBETNDELSE EN BRKKET ARM OG MANGE AN DRE SYGDOMME KAN HURTIGT KONSTATERES HOS LGEN MEN ASTMA KAN SNYDE FORDI DET SJLDENT VISER SIG NÍR MAN ER HOS LGEN $ET KAN VRE EN HJLP AT MÍLE LUNGEKAPA CITETEN OG MEDBRINGE DAGBOGEN MED PUSTEVRDIERNE TIL LGEN
&ORLDRENES OPGAVER &RST OG FREMMEST MÍ FORLDRE LRE DERES BARN AT AST MA ER EN KRONISK SYGDOM DER SKAL BEHANDLES FOREBYG GENDE MED MEDICIN HVER DAG MEN OGSÍ SELV FORSTÍ DET SAMME 6I VED FRA UNDERSGELSER AT KUN CA HALVDELEN AF DEN MEDICIN DER BLIVER ORDINERET FAKTISK BLIVER TAGET 'RUNDHOLDNINGEN HOS DE mESTE ER AT DET ER BEDST AT UND GÍ MEDICIN $ET ER EN SUND INDSTILLING n BARE IKKE FOR ET ASTMABARN !STMABRN HAR DET HELDIGVIS FOR DET MESTE STRÍLENDE OG HAR INGEN SYMPTOMER PÍ SYGDOMMEN $ET KAN VRE VANSKELIGT AT ACCEPTERE AT TAGE MEDICIN FOR EN SYGDOM MAN IKKE KAN MRKE 3YGDOMMEN BLIVER UNDERLIG AB STRAKT NÍR DER INGEN SYMPTOMER ER OG DET AT SKULLE TAGE MEDICIN KAN UDVIKLE SIG TIL EN KONmIKTFYLDT PLIGT $ET ER NETOP DEN FOREBYGGENDE MEDICIN DER ER AFGRENDE FOR AT ASTMABRN KAN BLIVE VED AT HAVE DET GODT .ÍR BRNENE BLIVER STRRE ER DET VIGTIGT AT DE ER LIGE SÍ VELUDDANNEDE I DERES SYGDOM SOM FORLDRENE &AKTISK ER DET TIT I TEENAGEÍRENE AT KONmIKTERNE TAGER FART HVIS
BRNENE IKKE SELV FORSTÍR VIGTIGHEDEN AF MEDICINEN $ET
YDERLIGERE DEN FORDEL AT MUNDEN BLIVER RENSET FOR MEDI
ER I FORVEJEN SVRT AT SKULLE ACCEPTERE AT HAVE EN KRO
CINRESTER $ET VIGTIGSTE ER AT GRE MEDICIN TAGNINGEN TIL
NISK SYGDOM OG SOM TEENAGER ER DET IKKE RART AT FLE
EN FAST DEL AF HVERDAGENS RITUALER MED SÍ FÍ PROBLEMER
SIG ANDERLEDES &ORNGTELSEN AF DEN DAGLIGE MEDICIN
SOM MULIGT 3YGDOMMEN SKAL FYLDE SÍ LIDT SOM MULIGT I
KAN I VRSTE FALD BLIVE SYMBOLET PÍ LSRIVELSEN FRA FOR
BARNETS LIV
LDRENE DERFOR ER DET FORLDRENES OPGAVE AT UDDANNE BARNET GRUNDIGT I SYGDOMMEN FRA STARTEN $ER KAN OGSÍ
%N ASTMAFAMILIE OPLEVER SOM REGEL TO HJDEPUNKTER PÍ
VRE ANDRE FAKTORER DER SKABER MODVILJE HOS ASTMABAR
VEJEN MOD DEN VELBEHANDLEDE OG VELREGULEREDE ASTMA
NET -ÍSKE HAR FAMILIEN MÍTTET SKILLE SIG AF MED KLE
$ET FRSTE ER DEN DAG DER BLIVER SAT NAVN PÍ DE SYMP
DYR PÍ GRUND AF ASTMA OG ALLERGI ET FAMILIEMEDLEM ER
TOMER SOM BARNET OFTE HAR VRET PLAGET AF I mERE ÍR OG
MÍSKE BLEVET TVUNGET TIL AT OPGIVE AT GÍ TIL RIDNING $E
DEN RIGTIGE BEHANDLING STTES I GANG $ET ANDET ER DEN
VOKSNE KAN FLE DERES PRIVATE HJEMMEHYGGE ANGREBET
DAG BARNET OG FAMILIEN ACCEPTERER SYGDOMMEN OG BE
NÍR DE HAR MÍTTET HOLDE OP MED AT RYGE !LLE DISSE TING
HANDLINGEN SOM EN DEL AF HVERDAGEN /FTE ER FRYGT FOR
KAN GIVE BARNET SKYLDFLELSE OG OGSÍ MEDVIRKE TIL AT
MEDICINEN OG HÍBET OM AT BLIVE KURERET EN VEDVARENDE
BARNET FORNGTER SIN SYGDOM OG MEDICIN OG DERMED
FRUSTRATION SOM GR LIVET UNDVENDIGT DÍRLIGT OG BE
GR DET VANSKELIGT AT GIVE DEN OPTIMALE BEHANDLING
HANDLINGEN UREGELMSSIG
$ET KAN VRE EN HJLP HVIS MAN KOBLER MEDICINEN TIL ET ANDET FAST RITUAL FX TANDBRSTNING (VIS MAN TAGER DEN DAGLIGE STEROIDMEDICIN LIGE FR TANDBRSTNING HAR DET
,GERNES OPGAVER
$EN BEDST MULIGE BEHANDLING AF ET BARN MED ASTMA
(ERIMELLEM BR BARNET JVNLIGT TILSES AF DEN PRAKTI
BYGGER PÍ ET GODT SAMARBEJDE MELLEM BARN OG FORL
SERENDE LGE FOR AT SIKRE AT BEHANDLINGEN ER TILFREDS
DRE FAMILIENS PRAKTISERENDE LGE OG EN BRNELGE
STILLENDE ,GEN MÍLER BARNETS VKST OG CHECKER EVT
MED SPECIALE I ASTMA
DAGBOGEN MED HJEMMEMÍLINGER AF PUSTEEVNEN
$E mESTE ASTMABRN VIL VRE GODT TJENT MED ÏT TIL TO ÍRLIGE BESG HOS EN SPECIALLGE FX PÍ BRNEAFDELINGEN PÍ ET HOSPITAL (ER KAN MAN FORETAGE ALLERGITEST OG AVAN CEREDE MÍLINGER AF LUNGEKAPACITETEN ANSTRENGELSES BELASTNINGER RNTGEN AF LUNGERNE OG MEGET ANDET
2EGULERING AF MEDICINEN
!STMA ER EN KRONISK SYGDOM MEN SYMPTOMERNE PÍ
TOMER MEN HVIS BEHOVET FOR ANFALDSMEDICIN STIGER I EN
SYGDOMMEN KAN SVINGE VOLDSOMT !NFALDSMEDICIN
PERIODE ER DET OGSÍ ET TEGN PÍ FORVRRING
!IROMIR¸ 4ERBASMIN¸ OG 6ENTOLINE¸ GIVES VED BEHOV 'RUNDPRINCIPPET ER AT HVIS MAN ER I TVIVL ER DET BEDST
0USTEVRDIERNE KAN GIVE ET lNGERPEG OM FORVRRING
AT GIVE EN DOSIS 6I SER ALDRIG BRN BLIVE INDLAGT PGA FOR
(VIS PUSTEVRDIEN FALDER MERE END UNDER BARNETS
MEGET MEDICIN MEN HVER DAG BLIVER MANGE BRN IND
BEDSTE PUST KAN DER VRE GRUND TIL AT GRIBE IND 6ED
LAGT SOM KUNNE HAVE KLARET SIG HJEMME HVIS DE HAVDE
KLARE TEGN PÍ FORVRRING KAN STEROIDDOSIS FORDOBLES EL
FÍET LIDT MERE MEDICIN 2EGULERING AF BEHANDLINGEN I
LER DOBLES $EN GEDE DOSIS FORTSTTES I TO UGER EF
HVERDAGEN SKAL FRST OG FREMMEST SKE VED ANVENDELSE
TER BARNET IGEN HAR FÍET DET GODT 3Í GÍR MAN TILBAGE TIL
AF ANFALDSMEDICINEN
NORMAL DOSIS
$ET ER LGEN DER BESTEMMER DOSERINGEN AF DEN FORE
.ÍR MAN SKAL ANVENDE DEN GEDE STEROIDDOSIS I UGER
BYGGENDE MEDICIN -EN DET KAN VRE EN GOD PLAN AT
EFTER ANFALDET ER FORSVUNDET SKYLDES DET AT ASTMAANFAL
FORLDRENE KAN GE DOSIS HVIS DER ER TEGN PÍ FORVR
DET FAKTISK ER AKTIVT BETYDELIGT LNGERE END MAN KAN
RING AF SYGDOMMEN 3OM NVNT VARIERER ASTMASYMP
OPFATTE DET UD FRA SYMPTOMERNE ELLER DEN ALMINDELIGE
TOMERNE HELE TIDEN AFHNGIG AF MANGE OMSTNDIGHE
PUSTEVRDI 6ED MERE AVANCEREDE MÍLINGER KAN MAN
DER SOM ÍRSTIDEN INFEKTIONER OG ALLERGIER $ERFOR SKAL
SPORE RESTER AF ANFALDET LNGE EFTER AT SYMPTOMERNE
FORLDRENE SELV KUNNE GRIBE IND OG FORGE DEN FOREBYG
ER FORSVUNDET (USK ALTSÍ 6ED TEGN PÍ FORVRRING GES
GENDE BEHANDLING FOR AT UNDGÍ ANFALD $E TEGN MAN
STEROIDDOSIS STRAKS MEN REDUCERES FRST TIL DEN NORMALE
SKAL HOLDE JE MED ER NATURLIGVIS FORVRRING AF SYMP
DOSIS TO UGER EFTER AT BARNET IGEN HAR DET GODT
$OSERING AF DEN RIGTIGE DOSIS I HVERDAGEN KAN VRE
/FTE KAN MAN FORUDSE PERIODER MED FORVRRING -ANGE
SVR FORDI STRRE DOSIS IKKE ALTID FLGES AF BEDRE EFFEKT
PATIENTER HAR FX TILBAGEVENDENDE ANFALD PÍ BESTEMTE
-AN KAN DERFOR IKKE DOSERE SOM MAN DOSERER SUKKER I
TIDER AF ÍRET
KAFFEN n JO MERE SUKKER JO SDERE KAFFE 3TEROIDEFFEKTEN MINDER MERE OM EFFEKTEN AF !SPIRIN n DER ER IKKE MEGET
$ET KAN VRE I POLLENSSONEN FORÍR OG SOMMER ELLER I
MERE EFFEKT AF AND AF !SPIRINER 0Í SAMME VIS OPNÍR
EFTERÍRET PÍ GRUND AF SKIMMELSVAMPE ELLER MÍSKE EF
MAN HOVEDPARTEN AF STEROIDEFFEKTEN ALLEREDE MED DE
TERÍR OG VINTER PGA STVMIDEALLERGI OG INFEKTIONER (VIS
FRSTE MICG OM DAGEN (JERE DOSER GIVER IKKE FOR
MAN OPDAGER SÍDAN ET MNSTER ER DET KLOGT AT FORE
HOLDSMSSIGT BEDRE EFFEKT $ER ER DERFOR IKKE MENING I
BYGGE FORVRRINGEN VED AT PÍBEGYNDE ELLER FORSGE
VEDVARENDE SMÍJUSTERINGER AF DOSIS
DEN FOREBYGGENDE BEHANDLING PÍ FORHÍND 4ILSVARENDE KAN MAN I ANDRE PERIODER EVENTUELT UNDVRE DEN FASTE
(USK OGSÍ AT DET ER MENINGSLST AT TRAPPE STEROID
LOKALE STEROIDBEHANDLING (VIS BARNET HAR VRET SYMP
DOSIS OP OG NED MED FÍ DAGES MELLEMRUM FORDI
TOMFRIT I EN ELLER TO MÍNEDER KAN MAN FORSGE AT HAL
EFFEKTEN AF STEROID STTER LANGSOMT IND OG FORSVINDER
VERE DOSIS
LANGSOMT IGEN "EHANDLING MED INHALERET STEROID SKAL STYRES SOM MAN STYRER ET STORT TANKSKIB DER GÍR LANG
+ORREKT DOSERING AF STEROID TIL ET BARN MED ASTMA KAN
TID FRA MAN NDRER KURSEN TIL SKIBET RENT FAKTISK DREJER
VRE VANSKELIGT OG KAN MED FORDEL SKE I SAMRÍD MED EN
0Í SAMME MÍDE KAN DER GÍ EN UGE FR EN NY DOSERING
BRNELGE MED SPECIALE I ASTMA OG ALLERGI
VIRKER OG OP TIL mERE UGER FR EN NEDSAT DOSIS VISER SIG VED FORVRRING AF ASTMA
KONOMIEN &ORLDRE TIL BRN MED ASTMA KAN IFLGE ,OV OM 3OCIAL 3ERVICE e FÍ DKKET NDVENDIGE MERUDGIFTER 2EGLER OG BETINGELSER FOR AT FÍ DKKET MERUDGIFTERNE KAN OP LYSES PÍ DET LOKALE KOMMUNEKONTOR
$E lRE GRAFlTIVGMALERIER ER MALET PÍ 2IGSHOSPITALETS BRNEAFDELING ,UNGEAMBULATORIET
!NBEFALET AF
3PONSORERET AF !STRA:ENECA !3
&ORORD $ENNE BOG ER EN FORTSTTELSE AF v!STMA HOS SMÍBRNv DER UDKOM FRSTE GANG I FEBRUAR OG SENERE BLEV REVIDERET I MAJ 4AK TIL 2OBIN 2NN OG &RANZ (OFFSTETTER FOR DE FANTASTI SKE GRAFlTIVGMALERIER DER ER BRUGT SOM ILLUSTRATIONER TIL BOGEN $E lRE GRAFlTIMALERIER ER MALET PÍ VGGENE PÍ 2IGSHOSPITALETS BRNEAFDELING ,UNGEAMBULATORIET 4AK TIL MEDICINALlRMAET !STRA:ENECA SOM HAR lNANSIE RET BOGENS UDGIVELSE
UDGAVE FRA MARTS ER UDGIVET I EKSEMPLARER UDGAVE FRA DECEMBER ER UDGIVET I EKSEMPLARER UDGAVE ER PUBLICERET PÍ WWWDBACDK AUGUST "RNELGE (ANS "ISGAARD 0ROFESSOR OVERLGE DR MED $ANSK "RNE!STMA #ENTER !UGUST ¹ (ANS "ISGAARD BISGAARD COPSACDK WWWDBACDK
)NDHOLD
)NDLEDNING 3YMPTOMER (VAD ER ER ASTMA (VORFOR FÍR MAN ASTMA &OREBYGGELSE AF ASTMA !LLERGENER !STMA MEDICIN (VORDAN GIVES MEDICINEN 3TEROID ,OKAL STEROID +ONTROL &ORLDRENES OPGAVER ,GERNES OPGAVER 2EGULERING AF MEDICINEN KONOMIEN
)NDLEDNING !STMA ER DEN MEST ALMINDELIGE KRONISKE SYGDOM HOS
MERNE &ORLDRENES MODVILJE SKYLDES OFTE GAMLE MYTER
BRN $ESVRRE FÍR mERE OG mERE ASTMA UDEN AT LGERNE
OG FORKERT ELLER MANGELFULD INFORMATION OM STEROID
KAN FORKLARE HVORFOR (ELDIGVIS ER BEHANDLINGEN BLEVET
BEHANDLING AF ASTMA -YTER DER FORTSAT TRIVES I BEDSTE
STADIG BEDRE OG I DAG ER BEHANDLINGEN SÍ EFFEKTIV AT
VELGÍENDE BLA MÍSKE FORDI LGERNE OFTE HAR FOR TRAVLT
BRN KAN LEVE ET FULDSTNDIGT NORMALT LIV MED SYGDOM
TIL AT FORKLARE OM DEN OMFATTENDE FORSKNING DER LIGGER
MEN 3AMTIDIG ER BEHANDLINGEN ENKEL OG UDEN SKADE
BAG MODERNE BEHANDLING %N FORSKNING SOM I DAG HAR
LIGE BIVIRKNINGER
GIVET OS EN MEGET TILBUNDSGÍENDE VIDEN OM ASTMA OG BEHANDLING MED INHALERET STEROID
(VIS FORLDRE UNDLADER AT GIVE DERES BARN MEDICIN AF FRYGT FOR BIVIRKNINGER KAN DET VRE ET PROBLEM FOR BRN
-ILJET SPILLER OGSÍ EN STOR ROLLE FOR ASTMASYGDOMMEN
MED ASTMA %N UNDERBEHANDLET ASTMA KAN FRE TIL EN
4OBAK OG ALLERGI ER NOGLE AF DE VIGTIGSTE FAKTORER DER
DÍRLIG LIVSKVALITET OG PÍ LNGERE SIGT TIL KRONISK DÍRLIGE
UDLSER OG VEDLIGEHOLDER ASTMA ) MANGE TILFLDE KAN
LUNGER HVORIMOD EN VELBEHANDLET ASTMA KAN HOLDE
SYGDOMMEN MILDNES HVIS MAN TAGER FORNUFTIGT HENSYN
BRNENE FRI FOR SYMPTOMER I HVERDAGEN OG BEVARE EN
TIL TOBAK OG ALLERGI
NORMAL LUNGEKAPACITET ,GEN KAN RÍDE OG VEJLEDE OM DEN BEDST MULIGE BE !STMA BEHANDLES FOREBYGGENDE MED INHALERET STEROID
HANDLING AF ASTMA MEN KUN FORLDRENE KAN AFGRE OM
OG DET ER NETOP DENNE MEDICIN SOM MANGE FORLDRE
DE VIL FLGE LGENS RÍD (VIS BRNEASTMA SKAL BEHAND
FRYGTER MERE END DE FRYGTER SYGDOMMEN "RNENE
LES OPTIMALT ER DET NDVENDIGT AT LGE OG FORLDRE
VGRER SIG SJLDENT FORDI DE JO LIDER UNDER SYMPTO
lNDER SAMMEN I EN FLLES INDSATS BASERET PÍ OPLYSNING
OG TILLID ) VIRKELIGHEDEN ER FORLDRENE NDT TIL SELV AT UDDANNE SIG TIL ASTMAEKSPERTER FOR AT VRE SIKRE PÍ AT BARNET BLIVER BEHANDLET SÍ GODT SOM MULIGT $ENNE BOG ER SKREVET TIL FORLDRE TIL BRN MED ASTMA FOR AT FORKLARE HVAD VI VED OM ASTMA OG BEHANDLING AF SYG DOMMEN HOS BRN &ORMÍLET ER AT GIVE FORLDRENE EN REEL MULIGHED FOR AT BLIVE EKSPERTER I DERES EGET BARNS SYGDOM OG DERMED TAGE MEDANSVAR FOR BEHANDLINGEN
3YMPTOMER 3YMPTOMERNE PÍ ASTMA ER TILBAGEVENDENDE ANFALD AF
&OR DET MESTE ER SYMPTOMERNE DOG MINDRE TYDELIGE OG
VEJRTRKNINGSBESVR $ET ER TYPISK AT SYMPTOMERNE
DE KAN VRE VANSKELIGE AT OPDAGE FORDI BRNENE SJL
SVINGER MEGET ,ANGT DEN STRSTE DEL AF TIDEN HAR DE mE
DENT BEKLAGER SIG $ET BETYDER AT BRN KAN GÍ RUNDT
STE ASTMABRN DET lNT MEN NÍR DE FÍR ET ANFALD ER DET
MED EN SÍKALDT SKJULT n OG DERMED UBEHANDLET n ASTMA
SVRT FOR DEM AT TRKKE VEJRET .OGLE BESKRIVER DET SOM
$E AFlNDER SIG MED GENER SOM VOKSNE ALDRIG VILLE TOLE
AT TRKKE VEJRET GENNEM ET SUGERR n DER ER SIMPELTHEN
RERE $E vSKJULTEv ASTMASYMPTOMER KAN VRE HOSTE OM
IKKE PLADS NOK
NATTEN ELLER HOSTE NÍR BARNET LER GRDER ELLER RÍBER .OGLE BRN MED SKJULT ASTMA FÍR HYPPIGT LUNGEBETNDELSER
) PERIODER MED ANFALD ELLER SYMPTOMER PÍ ASTMA ER BAR NET OFTE UOPLAGT I DÍRLIGT HUMR OG HAR DÍRLIG APPETIT
(OS DE mESTE BRN MED ASTMA UDLSER ANSTRENGELSE FORBIGÍENDE ASTMA SYMPTOMER -EN DET BLIVER OFTE
!NFALDET KAN OGSÍ VISE SIG SOM HOSTE ISR OM NATTEN
MISFORSTÍET SOM DÍRLIG KONDITION ELLER AT BARNET IKKE
.ÍR DER ER TALE OM SVRE ASTMAANFALD ER VEJRTRK
DUER TIL SPORT IKKE BRYDER SIG OM DE VILDE LEGE ELLER MÍ
NINGEN SYNLIGT BESVRET OG DER FLGER EN PIBENDE EL
SKE BARE ER BIDT AF COMPUTERLEG $ET ER SÍDAN AT BRN
LER HVSENDE LYD MED LIGESOM UDÍNDINGEN KAN VRE
MED ASTMA AF SIG SELV UNDGÍR FYSISKE AKTIVITETER DER KAN
FORLNGET 3YMPTOMERNE ER OFTE VRST OM NATTEN OG
FREMKALDE ANFALD $E FORHOLDER SIG I RO OG FÍR DERMED
NOGLE GANGE STABLER BRNENE SIG OP MED PUDER I RYG
EN DÍRLIG KONDITION SÍ DE PÍ DEN MÍDE KOMMER IND I
GEN FORDI DE KAN MRKE AT DET LETTER VEJRTRKNINGEN
EN OND CIRKEL &YSISK AKTIVITET ER GODT FOR ASTMABRN
AT SIDDE OP
LIGESOM FOR ALLE ANDRE
(VAD ER ASTMA !STMA ER EN SYGDOM DER UDELUKKENDE SIDDER I LUNGERNE ,UNGERNE BESTÍR AF LUFTRR DER FORGRENER SIG UD I STADIG TYNDERE LUFTRR ,UFTRRENE ER OMGIVET AF MUSKLER OG INDVENDIGT DKKET AF EN SLIMHINDE $ISSE LUFTRR ENDER I BITTESMÍ LUFTBLRER $ET ER HER DEN FRISKE ILT VI INDÍNDER FRA LUFTEN UDVEKSLES MED KULTVEILTEN FRA BLODET !STMA ER SOM EN KRONISK BETNDELSE I LUFTRRENE -EN DER ER IKKE TALE OM EN BETNDELSE FORÍRSAGET AF VIRUS ELLER EN BETNDELSE MED BAKTERIER DER KAN FJERNES MED PENICILLIN !STMABETNDELSEN KAN PÍ LANG SIGT SKADE LUNGERNE OG FRE TIL NEDSAT LUNGEFUNKTION HVIS DEN IKKE BLIVER BEHANDLET 0Í KORT SIGT MEDFRER EN UBEHANDLET ASTMA AT LUNGERNE ER MEGET SARTE FOR IRRITATION )NFEK TIONER OG ALLERGISKE REAKTIONER IRRITERER DE SARTE LUFTRR SÍ MUSKLERNE OMKRING LUFTRRENE KRAMPER SAMMEN OG SOM FLGE HERAF LUKKER FOR LUFTRRENE $ET SAMME GR TOBAKSRG STRKE DUFTE FORURENING I LUFTEN OG LIGNEN DE "ETNDELSEN GER OGSÍ SLIMDANNELSEN I LUNGERNE
!STMA ER IKKE DET SAMME SOM ALLERGI MEN OFTE ER ASTMA KOMPLICERET MED ALLERGI SOM FORVRRER LUNGESYGDOM MEN !STMA ER ALTSÍ EN GRUNDLIGGENDE KRONISK BETN DELSE I DE SMÍ LUFTRR HVIS ÍRSAG VI IKKE KENDER 6I VED AT EN RKKE MILJFAKTORER UDLSER VEDLIGEHOLDER OG FOR VRRER SYGDOMMEN HERIBLANDT ALLERGI !LLERGI KAN BESKRIVES SOM EN FEJL I KROPPENS IMMUNFOR SVAR DER SÍ REAGERER UNATURLIGT PÍ USKYLDIGE FREMMEDE PROTEINER ALLERGENER SOM FX GRSPOLLEN +AMPBEREDTE ALLERGICELLER EKSPLODERER OG FRIGR EN KASKADE AF STOFFER FX HISTAMIN OG LEUKOTRIEN DER FREMKALDER ASTMAANFALD OG FORVRRER BETNDELSEN I LUFTRRENE !STMA OG ALLERGI ER ALTSÍ TO FORSKELLIGE SYGDOMME !STMA ER EN LUNGESYGDOM MED KRONISK BETNDELSE I LUFTRRENE OG ALLERGI KAN FORVRRE ASTMA %N DEL ASTMABRN HAR IN GEN RELEVANT ALLERGI OG MANGE ALLERGIBRN HAR IKKE ASTMA -EN HVIS ET BARN HAR ASTMA OG ALLERGI KAN ASTMAEN FOR VRRES AF ALLERGI
(VORDAN FÍR MAN ASTMA
!STMA ER EN ARVELIG SYGDOM "RN ARVER ANLG FRA FOR LDRE FOR BÍDE SYGDOM OG SUNDHED !NLGGENE ER KO DET IND I VORES KROMOSOMER 4YPISK FLGES NOGLE ARVEAN LG AD I GRUPPER SOM FX LYST HÍR OG BLÍ JNE 0Í SAMME MÍDE ARVES ANLG FOR ASTMA OFTE SAMMEN MED ANLG FOR HFEBER OG FOR EKSEM $ET BETYDER AT HVIS MAN HAR EN AF DISSE SYGDOMME ER DER STOR SANDSYNLIGHED FOR AT MAN OGSÍ BRER PÍ ANLG FOR EN AF DE ANDRE "RN MED ASTMA HAR TIT NOGEN I DEN NRMESTE FAMILIE MED ASTMA HFEBER ELLER EKSEM *O mERE I FAMILIEN DES TO STRRE ER RISIKOEN FOR AT BARNET HAR DISSE ARVEANLG
SYMPTOMERNE I EN PERIODE MEN DE KAN KOMME IGEN
!NLGGET FOR AT UDVIKLE ALLERGI FLGES OGSÍ TT MED DIS
SENERE $ET SER UD TIL AT CA AF DE SKOLEBRN DER FÍR
SE SYGDOMME HVILKET ER UHELDIGT FORDI NETOP ALLERGIEN
KONSTATERET ASTMA VOKSER FRA SYGDOMMEN INDEN DE
KAN FORVRRE SYGDOMMENE
BLIVER VOKSNE
-AN KAN GODT HAVE ANLG TIL EN SYGDOM UDEN AT DEN
$ER ER MANGE FORHOLD DER GER RISIKOEN FOR AT ASTMA
BRYDER UD MEN ANLGGENE FRES ALLIGEVEL VIDERE TIL N
BRYDER UD HOS BRN SOM ER DISPONERET 0ASSIV TOBAKS
STE GENERATION $ET ER TYPISK FOR ASTMA AT DEN KAN VARI
RYGNING ER EN MEGET VIGTIG FAKTOR !STMASYMPTOMERNE
ERE I STYRKE GENNEM LIVET (OS MANGE FORSVINDER
STARTER OFTE MED EN SVR VIRUSINFEKTION I LUNGERNE ) SKOLEALDEREN ER ALLERGI EN AF DE HYPPIGSTE ÍRSAGER TIL AT
SYGDOMMEN BRYDER UD 4OBAK INFEKTIONER OG ALLERGI ER
ASTMA OG ALLERGI HNGER SAMMEN MED VORES hVESTLIGEv
ALTSÍ DE MEST ALMINDELIGE ÍRSAGER DER UDLSER ASTMA
LIVSSTIL -AN KAN SPEKULERE OVER FORHOLD SOM FX LUFTFOR
HOS BRN DER HAR ARVET ANLGGET $ERFOR SKAL MAN FOR
URENING ANVENDELSE AF KEMISKE STOFFER VED TILVIRKNING
SGE AT UNDGÍ DE FORHOLD DER KAN FREMPROVOKERE UD
AF MADVARER KOSTVANER REDUCERET UDSTTELSE FOR IN
VIKLINGEN AF ASTMA HOS ARVELIGT DISPONEREDE BRN
FEKTIONER OG DEN VRIGE LIVSSTIL DER FLGER MED ET VEL FRDSSAMFUND -EN FAKTISK VED VI IKKE MED SIKKERHED
$E SENERE ÍRS STIGNING I FOREKOMSTEN AF ASTMA HOS BRN
HVILKE FORHOLD DER ER ÍRSAG TIL DEN STIGENDE FOREKOMST
VISER DOG AT OGSÍ BRN DER IKKE ER ARVELIGT DISPONERET
AF ASTMA OG ALLERGI
RAMMES $EN NJAGTIGE FORKLARING PÍ DET KENDER MAN IKKE MEN DET ER HELT SIKKERT AT DEN GEDE HYPPIGHED AF
&OREBYGGELSE AF ASTMA 4OBAK INFEKTIONER OG ALLERGI ER ALTSÍ DE AFGRENDE FOR HOLD DER KAN FREMPROVOKERE ASTMA HOS ET DISPONERET BARN OG FORVRRE SYGDOMMEN HOS DET BARN DER ALLE REDE HAR ASTMA $ERFOR ER DET VIGTIGT ALTID AT BESKYTTE BARNET MOD DISSE TRE TING 4OBAKSRG GER I BETYDELIG GRAD RISIKOEN FOR AT UDVIK LE ELLER VEDLIGEHOLDE DEN KRONISKE ASTMABETNDELSE ,UNGEKAPACITETEN ER DÍRLIGERE HOS BRN I HJEM HVOR DER RYGES END HOS BRN DER IKKE UDSTTES FOR PASSIV RYGNING 4OBAK GER OGSÍ RISIKOEN FOR AT UDVIKLE ALLERGI OG GER HYPPIGHEDEN AF INFEKTIONER I LUFTVEJENE 0ASSIV RYGNING ER DEN MILJFAKTOR DER HAR STRST BETYDNING FOR BRNS ASTMA OG EN AF DE FÍ SOM KAN FORHINDRES (VIS BARNET DAGLIGT UDSTTES FOR TOBAKSRG BETYDER DET AT DET SKAL HAVE EKSTRA MEGET MEDICIN $ET ER DERFOR HELT UACCEPTA BELT HVIS DER RYGES I BARNETS HJEM "RN MÍ IKKE TVINGES TIL AT VRE PASSIVE RYGERE DET SAMME GLDER SELVFLGELIG I INSTITUTIONER SKOLER OG ANDRE PASNINGSORDNINGER HVOR RYGEFORBUD BURDE VRE EN SELVFLGE
#A AF DE SKOLEBRN DER HAR ASTMA HAR OGSÍ ALLERGI !LLERGI KAN FORVRRE ASTMABETNDELSEN $ERFOR BR ALLE BRN SOM ER I FAST FOREBYGGENDE BEHANDLING FOR ASTMA TESTES FOR ALLERGI (ELDIGVIS ER DER MANGE ALLERGIER SOM ER UDEN BETYDNING FOR ASTMA ELLER KUN HAR EN MEGET RINGE BETYDNING $ET ER NSTEN UDELUKKENDE ALLERGE NER DER INDÍNDES SOM HAR BETYDNING FOR ASTMA &DE MIDLER UDLSER MEGET SJLDENT ASTMAANFALD $E MEST ALMINDELIGE ALLERGENER DER INDÍNDES ER STV MIDER DYREHÍR OG POLLEN (VIS BARNET HAR ALLERGI FOR STVMIDER ELLER DYREHÍR ER DET MULIGT AT FJERNE EN DEL AF ALLERGENERNE I MILJET $ET KAN BEDRE ASTMASYGDOM MEN MEN DET ER DOG SJLDENT AT BRN BLIVER HELT RASKE ALENE FORDI MAN FJERNER ALLERGENERNE "RN MED ASTMA OG ALLERGI HAR TILBJELIGHED TIL AT UDVIKLE NYE ALLERGIER DERFOR ER DET UKLOGT AT ANSKAFFE PELSDYR $E mESTE ASTMAANFALD SKYLDES VIRUSINFEKTIONER I LUFT VEJENE SOM FOR EKSEMPEL FORKLELSE 6IRUSINFEKTIONER KAN DESVRRE IKKE BEHANDLES DERFOR MÍ MAN VRE
EKSTRA PÍ VAGT HVIS DER ER OPTRK TIL EN VIRUSINFEKTION OG MÍSKE GE DOSIS AF DEN FOREBYGGENDE MEDICIN +OLD OG FUGTIG LUFT KAN OGSÍ FREMKALDE ASTMAANFALD
!LLERGENER
!LLERGENER ER STOFFER DER FREMKALDER ALLERGI OG ASTMA
-ANGE HJEM HAR DOG EN HJERE LUFTFUGTIGHED SOM KOM
$E MEST ALMINDELIGE ALLERGENER ER STVMIDER POLLEN
MER MANGE STEDER FRA $ER KAN VRE UTTHEDER SOM
DYREHÍR OG SKIMMELSVAMPE
GR AT REGNVAND SIVER IND DÍRLIG ISOLATION MANGLENDE VENTILATION OG UDLUFTNING FOR MANGE POTTEPLANTER
3TVMIDER ER MIKROSKOPISKE DYR MM SOM LEVER
DAMP FRA BADEVRELSET MADLAVNING TRRETUMBLER OG
HVOR DER ER VARMT FUGTIGT OG RIGELIGT MED HUDSKL FRA
LIGNENDE $OG ER DE DOMINERENDE ÍRSAGER TIL FUGTIGHED
MENNESKER -ENNESKERS SENGE ER DERFOR DET BEDST TN
I HJEMMET SOM REGEL BYGGETEKNISKE SOM FX GRUNDFUGT
KELIGE MILJ FOR DEM -IDERNE ER IKKE I STAND TIL AT HOPPE
VIA FUNDAMENTET OG DÍRLIGT LUFTSKIFTE I BOLIGEN -AN KAN
RUNDT SÍ SOM REGEL ER DER KUN FÍ MIDER UDEN FOR SOVE
SELV BRINGE LUFTFUGTIGHEDEN NED I SIT HJEM VED AT SRGE
RUMMENE DERFOR ER DET FRST OG FREMMEST SOVEVREL
FOR RIGELIG UDLUFTNING 3OVEVRELSER SKAL LUFTES UD KORT
SET DER SKAL SANERES
OG KRAFTIGT BÍDE MORGEN OG AFTEN OG GERNE UDSTYRES MED LUFTVENTILER 2UM MED STOR FUGTIGHED SOM BADEV
3TVMIDEALLERGI VISER SIG OFTEST OM NATTEN OG OM MOR
RELSE KKKEN OG VASKERUM SKAL UDLUFTES KONSTANT OG MAN
GENEN HVOR MAN HAR VRET I KONTAKT MED STVMIDERNE
SKAL SRGE FOR AT DER ER AFTRKSKANALER FRA FUGTIGE RUM
I SENGEN $E FORMERER SIG BEDST VED HJ LUFTFUGTIGHED SÍ DERFOR ER DER mEST STVMIDER I OKTOBER OG NOVEM
!LMINDELIG RENGRING HJLPER IKKE MEGET PÍ STVMI
BER HVOR LUFTFUGTIGHEDEN ER HJ INDENDRS $EN ENESTE
DERNE MEN SELVFLGELIG ER DET EN GOD IDÏ AT HAVE ET
SIKRE MÍDE AT HOLDE HJEMMET FRI FOR STVMIDER ER VED
RENGRINGSVENLIGT SOVERUM 'LATTE mADER ER NEMMERE
AT HOLDE LUFTFUGTIGHEDEN UNDER FOR SÍ KAN DE IKKE
AT GRE RENE MEN VASK IKKE FOR MEGET MED VAND DET
LEVE
GER OGSÍ LUFTFUGTIGHEDEN $ERIMOD ER DET EN GOD IDE
AT STVSUGE MADRASSERNE JVNLIGT FOR AT FJERNE STVMI
$YREHÍR STAMMER FRA PELSDYR SOM FX HUNDE KATTE OG
DERNE OG DERES EKSKREMENTER 6ASK SENGETJET HYPPIGT
HESTE $ET KAN VRE ET PROBLEM HELT AT UNDGÍ KONTAKT
DYNER OG PUDER GERNE HVER TREDJE MÍNED $ER lNDES
MED DYREHÍR FORDI DE ER SÍ UDBREDTE I DANSKE HJEM 6I
SYNTETISK ALLERGIVENLIGT SENGETJ SOM KAN TÍLE AT BLIVE
HAR FAKTISK mERE HUSDYR END BRN I $ANMARK $YREHÍR ER
VASKET IGEN OG IGEN OG OGSÍ DUN OG FJERDYNER DER KAN
MEGET STRKE ALLERGENER $ERFOR KAN ALLERGIKERE REAGERE
TÍLE VASK VED GRADER SOM ER DEN TEMPERATUR STVMI
PÍ SELV GANSKE FÍ HÍR SOM SIDDER I TJET PÍ FOLK DER HAR
DERNE DR VED %FTER EN TID HVOR DER ER TAGET HJDE FOR
HUSDYR HJEMME $ET KAN TAGE LANG TID AT KOMME AF MED
DE NVNTE TING KAN MAN I SRLIGE TILFLDE UNDERSGE
ALLE DYREHÍRS ALLERGENER HVIS MAN HAR HAFT DYR I HJEM
HVOR MANGE MIDER DER ER TILBAGE I SENGEMILJET OG SÍ
MET DERFOR KAN DER GÍ MÍNEDER FR SYMPTOMERNE FOR
BESLUTTE OM DER ER BEHOV FOR YDERLIGERE SANERING
SVINDER EFTER AT MAN HAR SKAFFET SIG AF MED DYRET
0OLLEN ER STV FRA PLANTERNE $E VIGTIGSTE TYPER ER TR
&ORDI ET BARN HAR ALLERGI OVERFOR ÏT DYR BETYDER DET IKKE
POLLEN MARTS MAJ GRSPOLLEN MAJ JULI OG GRÍBYN
NDVENDIGVIS AT BARNET REAGERER PÍ ALLE DYR -EN ALLER
KEPOLLEN AUGUST -NGDEN AF POLLEN I LUFTEN VARIERER
GIEN AFSLRER BARNETS TENDENS TIL AT UDVIKLE mERE ALLERGIER
DAG FOR DAG OG EFTER ÍRSTIDERNE !NTALLET AF POLLEN ER
$ET ER VRD AT HUSKE PÍ AT INGEN ER FDT ALLERGISK MEN
OGSÍ AFHNGIGT AF VEJRET $ER ER mEST POLLEN I TRT OG
MANGE ER FDT MED EN TILBJELIGHED TIL AT UDVIKLE ALLERGI
SOLRIGT VEJR HVORIMOD REGN OG FUGT REDUCERER POLLEN I
"RN VIL TYPISK UDVIKLE ALLERGI MOD DET DE ER MEST UDSAT
LUFTEN (VER DAG I SSONEN KAN MAN HRE DE AKTUELLE
FOR (VIS MAN HAR KAT BLIVER MAN TYPISK ALLERGISK OVER
POLLENTAL I RADIO OG 46
FOR KATTE "RN MED KATTEALLERGI BEHVER IKKE AT VRE ALLERGISKE OVER FOR HUNDE MEN KATTEALLERGIEN HAR VIST AT DEN MEDFDTE TILBJELIGHED ER TIL STEDE $ET ER KLOGT
IKKE AT ANSKAFFE PELSDYR HVIS BARNET HAR FÍET KONSTATERET ASTMA ELLER ALLERGI 3KIMMELSVAMP ER RELATIVT SJLDENT SOM BETYDENDE AL LERGEN &RA JULI OG FREM TIL FROSTEN STTER IND ER SKIM MELSVAMPTALLET HJST MEN DER lNDES SKIMMESVAMPE SPORER HELE ÍRET $ET ER GANSKE ENKELT AT UNDERSGE HVILKE ALLERGENER ET BARN IKKE KAN TÍLE 6ED EN ALLERGITEST PRIKKES SMÍ MNG DER AF DE FORSKELLIGE ALLERGENER IND I HUDEN %FTER MI NUTTER REAGERER HUDEN MED RDME OG HVELSE HVIS BARNET ER ALLERGISK OVER FOR ET ELLER mERE AF ALLERGENERNE %N ALLERGITEST KAN OGSÍ FORETAGES VIA EN BLODPRVE
!STMAMEDICIN $ET GRUNDLGGENDE PRINCIP ER AT BEHANDLE MED BÍDE
,ANGTIDSVIRKENDE FX /XIS¸ &ORADIL¸ OG 3EREVENT¸ $EN
FOREBYGGENDE MEDICIN OG ANFALDSMEDICIN
LANGTIDSVIRKENDE MUSKELAFSLAPPENDE MEDICIN VIRKER PÍ SAMME MÍDE SOM KORTTIDSVIRKENDE MUSKELAFSLAP
!NFALDSMEDICIN MUSKELAFSLAPPENDE
PENDE MEDICIN MEN DEN VIRKER BARE I TIMER /XIS OG
+ORTTIDSVIRKENDE FX !IROMIR¸ 4ERBASMIN¸ OG 6ENTO
&ORADIL VIRKER LIGE SÍ HURTIGT SOM KORTTIDSVIRKENDE AN
LINE¸ !NFALDSMEDICIN BRUGES TIL AKUT HJLP MOD ASTMA
FALDSMEDICIN MENS 3EREVENT FRST VIRKER I LBET AF
SYMPTOMER -EDICINEN FÍR MUSKLERNE OMKRING LUFTRRE
MIN ,ANGTIDSVIRKENDE MEDICIN KAN BRUGES HOS NOGLE
NE TIL AT SLAPPE AF SÍ DER IGEN BLIVER PLADS I LUFTRRENE TIL
BRN MED BEHOV FOR SUPPLEMENT TIL DEN FOREBYGGENDE
AT TRKKE VEJRET 3AMTIDIG HJLPER MEDICINEN SLIMET OP
STEROID BEHANDLING
FRA LUNGERNE -EDICINEN ER EN EFTERLIGNING AF KROPPENS EGET ADRENALIN -USKELAFSLAPPENDE MEDICIN SKAL TAGES
&OREBYGGENDE MEDICIN
VED BEHOV $VS HVER GANG DER ER ASTMA SYMPTOMER
,OKALSTEROID FX 3PIROCORT¸ OG &LIXOTIDE¸ !NFALDSMEDI
-EDICINEN VIRKER EFTER MINUTTER $EN NEDBRYDES
CIN BESKREVET OVENFOR HAR INGEN VIRKNING PÍ ASTMABE
HURTIGT OG VIRKNINGEN ER VK EFTER TIMER -EDICI
TNDELSEN (VIS MAN KUN BEHANDLER MED ANFALDSMEDI
NEN MÍ DERFOR TAGES HVER TIME $ER ER INGEN SKADE
CIN SVARER DET TIL AT MALE OVEN PÍ RUST $ET ER MEGET
LIGE BIVIRKNINGER MEN ENKELTE BRN FÍR ET LET UBEHAG I
VIGTIGT IKKE KUN AT BEHANDLE SYMPTOMERNE MEN OGSÍ
FORM AF HJERTEBANKEN OG SITREN I NOGLE TIMER 3AMME
ÍRSAGEN TIL SYMPTOMERNE PÍ ASTMA NEMLIG DEN KRONI
SYMPTOMER SOM FOR MEGET KAFFE KAN GIVE
SKE ASTMABETNDELSE $ET KAN BEDST GRES EFFEKTIVT MED FOREBYGGENDE INHALERET STEROID SOM NORMALISERER
$ET ER GANSKE UFARLIGT DER ER INGEN TILVNNING ELLER AF HNGIGHED AF STOFFET
BETNDELSESTILSTANDEN I LUFTRRENE
+OMBINATIONSPRPARATER AF MUSKELAFSLAPPENDE OG FORE
!NDRE BEHANDLINGER
BYGGENDE MEDICIN FX 3YMBICORT¸ OG 3ERETIDE¸
$ANSKE BRNELGER ANBEFALER IKKE VACCINATION MOD AL LERGI HOS BRN MED ASTMA 6IRKNINGEN ER IKKE DOKUMEN
+OMBINATIONSPRPARATER INDEHOLDER BÍDE STEROID OG
TERET TILSTRKKELIGT OVERBEVISENDE HOS BRN OG DET ER
LANGTIDSVIRKENDE ANFALDSMEDICIN +AN ANVENDES HOS EN
USIKKERT OM EN EVENTUEL EFFEKT AF VACCINEN HOLDER SIG
KELTE BRN HVOR MAN IKKE PÍ ANDEN MÍDE KAN FÍ KONTROL
NÍR MAN OPHRER MED VACCINATIONERNE &RST OG FREM
MED ASTMASYMPTOMERNE
MEST ER DET EN BEKYMRING AT UDVIKLING AF CHOK KAN SES I FORBINDELSE MED VACCINATIONERNE
!NTI LEUKOTRIEN 3INGULAIR !NTI LEUKOTRIEN BLOKERER ET AF DE STOFFER LEUKOTRIEN
-ANGE FORLDRE VLGER SÍKALDT ALTERNATIVE BEHANDLIN
DER DANNES I KROPPEN VED ASTMA OG HFEBER PÍ SAMME
GER TIL DERES BRN FX AKUPUNKTUR ZONETERAPI OG NATUR
MÍDE SOM ANTIHISTAMIN BLOKERER HISTAMIN !NTI LEUKOTRI
MEDICIN (ELLER INGEN AF DISSE BEHANDLINGER HAR BEVIST
EN HAR DERFOR EFFEKT VED BÍDE ASTMA OG HFEBER !NTI
DERES EFFEKT &RENDE KINESISKE ASTMAEKSPERTER KALDER
LEUKOTRIEN FOREBYGGER DELE AF ASTMABETNDELSEN SOM
SELV DE GAMLE KINESISKE METODER FOR VRDILSE
STEROID IKKE KAN KONTROLLERE MEN ER MINDRE EFFEKTIVT END STEROID !NTI LEUKOTRIEN ANVENDES DERFOR IKKE ALENE MEN
(OSTEMEDICIN OG SLIMOPLSENDE HÍNDKBSMEDICIN VIR
KUN SOM TILLGSBEHANDLING TIL STEROID HOS SKOLEBRN
KER SLET IKKE PÍ ASTMA
SOM IKKE ER TILSTRKKELIG GODT BEHANDLET MED NORMALE DOSER STEROID $ERVED KAN STEROIDDOSIS REDUCERES !NTI
!STMA HAR BREDT SIG SÍ VOLDSOMT DE SENERE ÍR OG DER ER
LEUKOTRIEN GIVES FOREBYGGENDE SOM EN TYGGETABLET EN
I DAG INTENS FOKUS PÍ FORSKNINGEN PÍ DETTE OMRÍDE $ET
GANG DAGLIGT 6IRKNINGEN BEGYNDER I LBET AF NOGLE TI
BETYDER AT VI ALLEREDE INDEN FOR DE NSTE PAR ÍR KAN FOR
MER OG VARER ET DGN !NTI LEUKOTRIEN HAR INGEN BIVIRK
VENTE EN RKKE HELT NYE BEHANDLINGSPRINCIPPER
NINGER
(VORDAN GIVES MEDICINEN
(VIS EN ASTMABEHANDLING SKAL VRE GOD OG EFFEKTFULD
3PRAY HAR HIDTIL BRUGT FREON SOM DRIVGAS MEN DET ER PÍ
ER DET AF AFGRENDE BETYDNING AT MEDICINEN BLIVER GI
VEJ UD FORDI FREON DELGGER OZONLAGET $E NYE SPRAYS
VET KORREKT HVER GANG ) MODSAT FALD RISIKERER MAN AT
INDEHOLDER EN DRIVGAS SOM IKKE PÍVIRKER OZONLAGET
BARNET FÍR FORKERTE ELLER FORSKELLIGE DOSER OG I VRSTE
(&! GAS MEN DET ER DRIVHUSGAS SOM MEDVIRKER TIL
FALD SLET IKKE FÍR MEDICINEN
DEN UHENSIGTSMSSIGE OVEROPVARMNING AF JORDKLODEN n DEN SÍKALDTE DRIVHUSEFFEKT
-IKSTUR OG TABLETTER SLUGES OG OPTAGES FRA MAVEN TIL BLO DET HVOR DET CIRKULERER RUNDT I HELE KROPPEN FR DET NÍR
(USK ALTID AT RYSTE SPRAYEN UMIDDELBART INDEN BRUG
FREM TIL LUNGERNE 0Í DEN MÍDE BLIVER MEDICINEN MEGET
ELLERS RISIKERER MAN AT DER IKKE ER NOGEN MEDICIN I
STRKT FORTYNDET INDEN DEN NÍR LUNGERNE $EN PÍVIRKER
PUSTET FRA SPRAYEN $ET ER SVRT AT TAGE MEDICIN MED
IKKE KUN LUNGERNE MEN OGSÍ RESTEN AF KROPPEN DERFOR
SPRAY FORDI INDÍNDINGEN SKAL SKE I SAMME SEKUND SOM
ER DET MEGET MERE EFFEKTIVT AT GIVE MEDICINEN DIREKTE
SPRAYEN AFFYRES +UN DE FRRESTE BRN KAN lNDE UD AF AT
NED I LUNGERNE VED AT LADE BARNET INDÍNDE MEDICINEN
KOORDINERE AKTIVERING AF SPRAY OG INDÍNDING SAMTIDIG DERFOR SKAL SPRAY ALTID BRUGES SAMMEN MED EN SPACER
6I HAR I DAG TRE METODER HVORVED DER FORMES EN SKY AF
3PRAYEN AFFYRES I SPACEREN OG SIKRER AT DER ER LNGERE
MEDICIN TIL AT INDÍNDE $ET ER SPRAY PULVERINHALATOR OG
TID TIL AT INDÍNDE AL MEDICINEN
FORSTVERAPPARAT
$ER ER ADSKILLIGE SPACERE PÍ MARKEDET MED MEGET STOR
0ULVERINHALATORER SOM 452"5(!,%2¸ OG $)3+/3¸ ER
FORSKEL I EFFEKTIVITETEN -AN MÍ IKKE UDEN VIDERE SKIFTE
GODE TIL BRN FORDI MEDICINSKYEN FRST DANNES NÍR BAR
SPACER DA DET KAN NDRE PÍ DEN DOSIS DER NÍR NED I
NET SUGER DE KRVER ALTSÍ INGEN KOORDINATION OG HELLER
LUNGERNE (VIS SPACEREN ER LAVET AF PLASTIK KAN EN STOR
INGEN DRIVGAS KUN BARNETS EGEN SUGEEVNE $ET ER DOG
DEL AF MEDICINEN GÍ TIL SPILDE FORDI DEN KLBER TIL SPA
VIGTIGT AT SIKRE SIG AT BARNET SUGER KRAFTIGT HVER GANG
CERENS VGGE PGA DEN STATISKE ELEKTRICITET -ODERNE
3OM REGEL KAN BRN FRST FRA SKOLEALDEREN lNDE UD AF AT
SPACERE ER DERFOR LAVET AF METAL FOR AT UNDGÍ DETTE OG
SUGE TILSTRKKELIGT TIL AT BRUGE PULVERINHALATORER
SIKRE MERE PRCIS DOSERING
&ORSTVERAPPARAT BRUGES PÍ HOSPITALER TIL PATIENTER MED AKUT ASTMA &ORDELEN VED APPARATET ER AT DET LAVER EN MEGET STOR SKY AF MEDICIN SÍ ET MEDTAGET BARN IKKE SELV BEHVER HVERKEN AT SUGE ELLER HAVE TTSLUTTENDE MASKE OM NSE OG MUND 4IL HJEMMEBEHANDLING ER FORSTVERAPPARATET UHANDY OG FORLDET FORDI DET ER LANGSOMMELIGT DYRT KLODSET OG SPILDER STORE MNGDER MEDICIN
3TEROID 3TEROID ER DEN MEST EFFEKTIVE MEDICIN MOD ASTMA 3TE
LERGISKE OVERFOR 3TEROIDERNE MISTER IKKE DERES VIRKNING
ROID FOREBYGGER ANFALD OG SIKRER AT BARNET KAN LEVE ET
3ELV OM MAN BRUGER DEM I MANGE ÍR SKAL MAN IKKE HAVE
HELT NORMALT LIV MED SIN ASTMA )NHALERET LOKAL STEROID
STIGENDE DOSER GENNEM LIVET -AN BLIVER IKKE AFHNGIG
GIVER INGEN VSENTLIGE BIVIRKNINGER NÍR DET GIVES I DEN
AF STEROID
RETTE DOSIS .ÍR MAN TALER OM STEROID TIL ASTMABEHAND LING ER DET ALMINDELIGT AT BRUGE ORDENE STEROID OG BI
3TEROID VIRKER SOM NVNT FOREBYGGENDE OG IKKE MUSKEL
NYREBARKHORMON OM DET SAMME NEMLIG OM STOFFER DER
AFSLAPPENDE DVS AT DET IKKE KAN UDVIDE LUFTRRENE VED
VIRKER SOM KORTISON $ENNE GRUPPE AF STEROIDER HAR INTET
ET AKUT ANFALD 3TEROID FOREBYGGER SÍ BARNET KAN UNDGÍ
AT GRE MED KNSHORMONER ELLER ANABOLE STEROIDER
AT FÍ ANFALD $ER IKKE ER NOGEN UMIDDELBAR VIRKNING AF STEROID DERFOR KRVER DET STOR DISCIPLIN AT TAGE MEDICI
3TEROID FJERNER DEN KRONISKE BETNDELSE I LUFTRRENE
NEN SOM ORDINERET 3TEROIDBEHANDLING AF ASTMA MINDER
.ÍR BETNDELSEN AFTAGER FORSVINDER HVELSEN I SLIM
I VIRKELIGHEDEN OM TANDBRSTNING SOM FOREBYGGELSE AF
HINDEN SÍ LUFTRRENE IGEN KAN FUNGERE NORMALT 3AM
KARIES $ET VIRKER IKKE NÍR DER ER KOMMET HUL I TANDEN
TIDIG BLIVER LUFTRRENE MINDRE SARTE SÍ DE OMKRINGLIG
+UN VED FAST DAGLIG BEHANDLING KAN SYGDOMMEN FORE
GENDE MUSKLER IKKE SÍ LET KRAMPER SAMMEN OG DERVED
BYGGES !LTSÍ HUSK DERFOR ALTID AT BRUGE STEROID I PERIO
FORSVINDER ASTMAANFALDENE
DER UDEN SYMPTOMER
$EN ALLERGISKE REAKTION BLIVER OGSÍ HMMET AF STEROID
3TEROID TIL ASTMABEHANDLING KAN DELES I TO GRUPPER OG
!LLERGICELLERNE BLIVER MINDRE IRRITABLE SÍ DE IKKE SÍ LET
DET ER MEGET VIGTIGT AT SKELNE MELLEM DISSE TO GRUPPER
EKSPLODERER NÍR DE MDER STOFFER SOM BRNENE ER AL
3YSTEMISKE STEROIDER SOM VIRKER I LUNGERNE MEN OGSÍ I RESTEN AF KROPPEN HVOR DE NEDBRYDES LANG SOMT 3YSTEMISKE STEROIDER ER FX PREDNISON SOM GI VES SOM INDSPRJTNING ELLER TABLETTER $ET BRUGES KUN VED SVRE ASTMAANFALD %N KORT KUR PÍ NOGLE UGER GI VER NORMALT INGEN BIVIRKNINGER MEN KAN TVRTIMOD REDDE LIV ELLER FORKORTE ET SVRT ASTMAANFALD 6ED LANGTIDSBEHANDLING MED SYSTEMISKE STEROIDER KAN DER VRE RISIKO FOR AT BARNETS VKST BLIVER HMMET ,OKALE STEROIDER ER MEGET EFFEKTIVE LOKALT I LUNGERNE OG NEDBRYDES MEGET HURTIGT NÍR DE OPTAGES MED BLODET
,OKAL STEROID $EN FOREBYGGENDE MEDICIN KALDES LOKAL STEROID MEN DER ER IKKE TALE OM KORTISON ELLER NOGET ANDET BINYRE BARKHORMON $ER ER TALE OM ET SYNTETISK STEROID DER EFTERLIGNER KORTISONS VIRKNING LOKALT DVS I LUNGERNE HVOR SYGDOMMEN SIDDER 3TOFFET CIRKULERER KUN KORT TID I BLODET HVOREFTER DET NEDBRYDES HVILKET ER FORKLARINGEN PÍ AT DET IKKE GIVER BIVIRKNINGER $ET VIRKER NEMLIG KUN I LUNGERNE ) DE ALMINDELIGT ANBEFALEDE DOSER SER MAN INGEN VKST HMNING HOS BRN TVRTIMOD VIL SVR UBEHANDLET ASTMA I SIG SELV KUNNE HMME BARNETS VKST .OGLE GANGE SER VI AT ET BARN BEGYNDER AT VOKSE NÍR DET BLI VER BEHANDLET MED STEROID FORDI DET NETOP ER DEN UBE HANDLEDE ASTMA DER KAN BREMSE VKSTEN -AN SKAL HUSKE AT LOKAL STEROID ER MEDICIN OG LIGESOM MED AL ANDEN MEDICIN VIL OVERDOSERING GIVE BIVIRKNIN GER -ANGE MÍNEDERS BEHANDLING MED STRRE DOSER END DE ANBEFALEDE KAN GIVE RISIKO FOR VKSTHMNING
&OR LAVE DOSER AF LOKAL STEROID ER OGSÍ USUNDT FORDI UN
!STMA KAN I SIG SELV NEDSTTE ET BARNS LIVSKVALITET ALVOR
DERBEHANDLET ASTMA KAN SKADE LUNGEKAPACITETEN OG
LIGT OG I VRSTE FALD SKADE LUNGERNE $ERIMOD SER VI AL
GIVE BARNET EN DÍRLIG LIVSKVALITET $EN SUNDESTE TILSTAND
DRIG PATIENTER MED ALVORLIGE BIVIRKNINGER AF BEHANDLING
ER BALANCEPUNKTET HVOR SYGDOMMEN ER FULDSTNDIG
MED LOKAL STEROID DERFOR KAN VI KONKLUDERE AT BIVIRK
UDEN SYMPTOMER VED HJLP AF DEN LAVEST MULIGE DOSIS
NINGERNE VED EN UNDERBEHANDLET ASTMA ER LANGT VRRE
STEROID
END BIVIRKNINGERNE FRA LOKAL STEROID
,OKAL STEROID KAN GIVE BIVIRKNINGER HOS NOGLE FÍ BRN I FORM AF TRSKE SVAMP I MUNDEN OG HSHED 2ISIKOEN FOR TRSKE MINDSKES HVIS MAN HUSKER AT SKYLLE MUNDEN EFTER HVER BEHANDLING FX VED AT BRSTE TNDER (VIS TR SKEN ALLIGEVEL KOMMER IGEN KAN DEN LET BEHANDLES MED MIKSTUR (SHED KAN VRE GENERENDE FOR BARNET DEN FORSVINDER AUTOMATISK NÍR DOSIS STTES NED 4REDIVE ÍRS FORSKNING HAR IKKE KUNNET PÍVISE ANDRE BIVIRKNINGER AF LOKAL STEROID I NORMAL DOSERING ,OKAL STEROID ER IKKE VANEDANNENDE OG BEHANDLINGEN KAN STOPPES FRA DEN ENE DAG TIL DEN ANDEN UDEN NED TRAPNING HVIS ASTMASYGDOMMEN I VRIGT TILLADER DET
+ONTROL &ORLDRE KAN BEDRE END NOGEN ANDRE KENDE DE SMÍ
3DVANLIGVIS KAN ET BARN PUSTE DET SAMME HVER DAG
TEGN PÍ ASTMA HOS BARNET $ET ER DOG IKKE ALTID GODT
.ÍR ASTMASYGDOMMEN ER I RO ER LUFTRRENE ÍBNE OG
NOK FOR NÍR FORLDRENE FRST BEMRKER SYMPTOMERNE
BARNET KAN PUSTE HURTIGT HJ PUSTEVRDI 5NDER AN
ELLER BARNET SELV BLIVER OPMRKSOM PÍ AT ET ASTMAAN
FALD ER LUFTRRENE FORSNVREDE OG DET GÍR LANGSOM
FALD ER UNDERVEJS KAN MAN GODT REGNE MED AT LUNGE
MERE MED AT TMME LUNGERNE FOR LUFT DVS PUSTEVR
KAPACITETEN ALLEREDE ER BETYDELIGT PÍVIRKET $ET ER KUN
DIEN FALDER (VIS PUSTEMÍLINGEN ER FALDET MERE END
TOPPEN AF ISBJERGET DER VISER SIG
UNDER HJESTE PUSTEMÍLING TYDER DET PÍ FORVRRING AF ASTMA 6ED AT MÍLE HVOR MEGET BARNET KAN PUSTE FÍR
-AN KAN FLGE ASTMATILSTANDEN VED DAGLIGT AT MÍLE
MAN MULIGHED FOR AT FLGE SYGDOMMEN LIGESOM NÍR
LUNGEFUNKTIONEN VED HJLP AF ET PUSTERR 0EAK mOW
MAN FLGER TEMPERATUREN HOS BRN MED INFEKTION
METER (VER MORGEN OG AFTEN n INDEN MEDICIN n SKRIVER MAN BARNETS PUSTEEVNE I EN DAGBOG HELST SOM EN KUR
3ELVFLGELIG SKAL MAN OGSÍ VRE OPMRKSOM PÍ BAR
VE 0Í DEN MÍDE KAN MAN HELE TIDEN FLGE UDVIKLINGEN
NETS VRIGE SYMPTOMER ,GEN KAN MED SIT STETOSKOP
OG GRIBE IND HVIS LUNGEKAPACITETEN BEGYNDER AT AFVIGE
LYTTE EFTER DE PIBENDE LYDE FRA DE FORSNVREDE LUFTRR
FRA DET NORMALE $ET ER MEGET VARIERENDE HVAD RASKE
&ORLDRE KAN HRE PRCIS DET SAMME VED AT LGGE RET
BRN KAN PUSTE (VAD ET BARNS vNORMALEv PUSTEVRDI
TIL BARNETS BRYST "EGGE DELE ER DOG EN USIKKER KONTROL
ER ER LIGE SÍ VANSKELIGT AT SVARE PÍ SOM vHVOR HJ ER EN
"ARNET KAN SAGTENS HAVE ASTMA UDEN AT MAN KAN HRE
NORMAL DANSK MANDv 3ELV INDENFOR DET NORMALE ER DER
NOGET
STOR VARIATION ) STEDET ER DET VIGTIGERE AT BRUGE PUSTE MÍLINGEN TIL AT SAMMENLIGNE BARNET FRA DAG TIL DAG
4YPISK SVINGER ASTMASYGDOMMEN MEGET "ÍDE GEN NEM DGNET GENNEM UGEN OVER ÍRET OG GENNEM LIVET -ANGE BRN ER UDEN SYMPTOMER OM SOMMEREN MENS ANDRE ER RASKE OM VINTEREN .OGLE BRN HAR KUN SYMP TOMER NÍR DE LBER ELLER NÍR DE ER FORKLEDE ANDRE NÍR DE ER SAMMEN MED DYR ELLER I BERRING MED TING DE IKKE KAN TÍLE $ET ER VIGTIGT AT HUSKE AT BRNENES LUN GER FUNGERER HELT NORMALT UDENFOR ANFALDENE ) VIRKELIG HEDEN FUNGERER LUNGERNE NORMALT LANGT DET MESTE AF TIDEN $ERFOR ER DET IKKE ALTID NEMT AT STILLE DIAGNOSEN ASTMA (ALSBETNDELSE EN BRKKET ARM OG MANGE AN DRE SYGDOMME KAN HURTIGT KONSTATERES HOS LGEN MEN ASTMA KAN SNYDE FORDI DET SJLDENT VISER SIG NÍR MAN ER HOS LGEN $ET KAN VRE EN HJLP AT MÍLE LUNGEKAPA CITETEN OG MEDBRINGE DAGBOGEN MED PUSTEVRDIERNE TIL LGEN
&ORLDRENES OPGAVER &RST OG FREMMEST MÍ FORLDRE LRE DERES BARN AT AST MA ER EN KRONISK SYGDOM DER SKAL BEHANDLES FOREBYG GENDE MED MEDICIN HVER DAG MEN OGSÍ SELV FORSTÍ DET SAMME 6I VED FRA UNDERSGELSER AT KUN CA HALVDELEN AF DEN MEDICIN DER BLIVER ORDINERET FAKTISK BLIVER TAGET 'RUNDHOLDNINGEN HOS DE mESTE ER AT DET ER BEDST AT UND GÍ MEDICIN $ET ER EN SUND INDSTILLING n BARE IKKE FOR ET ASTMABARN !STMABRN HAR DET HELDIGVIS FOR DET MESTE STRÍLENDE OG HAR INGEN SYMPTOMER PÍ SYGDOMMEN $ET KAN VRE VANSKELIGT AT ACCEPTERE AT TAGE MEDICIN FOR EN SYGDOM MAN IKKE KAN MRKE 3YGDOMMEN BLIVER UNDERLIG AB STRAKT NÍR DER INGEN SYMPTOMER ER OG DET AT SKULLE TAGE MEDICIN KAN UDVIKLE SIG TIL EN KONmIKTFYLDT PLIGT $ET ER NETOP DEN FOREBYGGENDE MEDICIN DER ER AFGRENDE FOR AT ASTMABRN KAN BLIVE VED AT HAVE DET GODT .ÍR BRNENE BLIVER STRRE ER DET VIGTIGT AT DE ER LIGE SÍ VELUDDANNEDE I DERES SYGDOM SOM FORLDRENE &AKTISK ER DET TIT I TEENAGEÍRENE AT KONmIKTERNE TAGER FART HVIS
BRNENE IKKE SELV FORSTÍR VIGTIGHEDEN AF MEDICINEN $ET
YDERLIGERE DEN FORDEL AT MUNDEN BLIVER RENSET FOR MEDI
ER I FORVEJEN SVRT AT SKULLE ACCEPTERE AT HAVE EN KRO
CINRESTER $ET VIGTIGSTE ER AT GRE MEDICIN TAGNINGEN TIL
NISK SYGDOM OG SOM TEENAGER ER DET IKKE RART AT FLE
EN FAST DEL AF HVERDAGENS RITUALER MED SÍ FÍ PROBLEMER
SIG ANDERLEDES &ORNGTELSEN AF DEN DAGLIGE MEDICIN
SOM MULIGT 3YGDOMMEN SKAL FYLDE SÍ LIDT SOM MULIGT I
KAN I VRSTE FALD BLIVE SYMBOLET PÍ LSRIVELSEN FRA FOR
BARNETS LIV
LDRENE DERFOR ER DET FORLDRENES OPGAVE AT UDDANNE BARNET GRUNDIGT I SYGDOMMEN FRA STARTEN $ER KAN OGSÍ
%N ASTMAFAMILIE OPLEVER SOM REGEL TO HJDEPUNKTER PÍ
VRE ANDRE FAKTORER DER SKABER MODVILJE HOS ASTMABAR
VEJEN MOD DEN VELBEHANDLEDE OG VELREGULEREDE ASTMA
NET -ÍSKE HAR FAMILIEN MÍTTET SKILLE SIG AF MED KLE
$ET FRSTE ER DEN DAG DER BLIVER SAT NAVN PÍ DE SYMP
DYR PÍ GRUND AF ASTMA OG ALLERGI ET FAMILIEMEDLEM ER
TOMER SOM BARNET OFTE HAR VRET PLAGET AF I mERE ÍR OG
MÍSKE BLEVET TVUNGET TIL AT OPGIVE AT GÍ TIL RIDNING $E
DEN RIGTIGE BEHANDLING STTES I GANG $ET ANDET ER DEN
VOKSNE KAN FLE DERES PRIVATE HJEMMEHYGGE ANGREBET
DAG BARNET OG FAMILIEN ACCEPTERER SYGDOMMEN OG BE
NÍR DE HAR MÍTTET HOLDE OP MED AT RYGE !LLE DISSE TING
HANDLINGEN SOM EN DEL AF HVERDAGEN /FTE ER FRYGT FOR
KAN GIVE BARNET SKYLDFLELSE OG OGSÍ MEDVIRKE TIL AT
MEDICINEN OG HÍBET OM AT BLIVE KURERET EN VEDVARENDE
BARNET FORNGTER SIN SYGDOM OG MEDICIN OG DERMED
FRUSTRATION SOM GR LIVET UNDVENDIGT DÍRLIGT OG BE
GR DET VANSKELIGT AT GIVE DEN OPTIMALE BEHANDLING
HANDLINGEN UREGELMSSIG
$ET KAN VRE EN HJLP HVIS MAN KOBLER MEDICINEN TIL ET ANDET FAST RITUAL FX TANDBRSTNING (VIS MAN TAGER DEN DAGLIGE STEROIDMEDICIN LIGE FR TANDBRSTNING HAR DET
,GERNES OPGAVER
$EN BEDST MULIGE BEHANDLING AF ET BARN MED ASTMA
(ERIMELLEM BR BARNET JVNLIGT TILSES AF DEN PRAKTI
BYGGER PÍ ET GODT SAMARBEJDE MELLEM BARN OG FORL
SERENDE LGE FOR AT SIKRE AT BEHANDLINGEN ER TILFREDS
DRE FAMILIENS PRAKTISERENDE LGE OG EN BRNELGE
STILLENDE ,GEN MÍLER BARNETS VKST OG CHECKER EVT
MED SPECIALE I ASTMA
DAGBOGEN MED HJEMMEMÍLINGER AF PUSTEEVNEN
$E mESTE ASTMABRN VIL VRE GODT TJENT MED ÏT TIL TO ÍRLIGE BESG HOS EN SPECIALLGE FX PÍ BRNEAFDELINGEN PÍ ET HOSPITAL (ER KAN MAN FORETAGE ALLERGITEST OG AVAN CEREDE MÍLINGER AF LUNGEKAPACITETEN ANSTRENGELSES BELASTNINGER RNTGEN AF LUNGERNE OG MEGET ANDET
2EGULERING AF MEDICINEN
!STMA ER EN KRONISK SYGDOM MEN SYMPTOMERNE PÍ
TOMER MEN HVIS BEHOVET FOR ANFALDSMEDICIN STIGER I EN
SYGDOMMEN KAN SVINGE VOLDSOMT !NFALDSMEDICIN
PERIODE ER DET OGSÍ ET TEGN PÍ FORVRRING
!IROMIR¸ 4ERBASMIN¸ OG 6ENTOLINE¸ GIVES VED BEHOV 'RUNDPRINCIPPET ER AT HVIS MAN ER I TVIVL ER DET BEDST
0USTEVRDIERNE KAN GIVE ET lNGERPEG OM FORVRRING
AT GIVE EN DOSIS 6I SER ALDRIG BRN BLIVE INDLAGT PGA FOR
(VIS PUSTEVRDIEN FALDER MERE END UNDER BARNETS
MEGET MEDICIN MEN HVER DAG BLIVER MANGE BRN IND
BEDSTE PUST KAN DER VRE GRUND TIL AT GRIBE IND 6ED
LAGT SOM KUNNE HAVE KLARET SIG HJEMME HVIS DE HAVDE
KLARE TEGN PÍ FORVRRING KAN STEROIDDOSIS FORDOBLES EL
FÍET LIDT MERE MEDICIN 2EGULERING AF BEHANDLINGEN I
LER DOBLES $EN GEDE DOSIS FORTSTTES I TO UGER EF
HVERDAGEN SKAL FRST OG FREMMEST SKE VED ANVENDELSE
TER BARNET IGEN HAR FÍET DET GODT 3Í GÍR MAN TILBAGE TIL
AF ANFALDSMEDICINEN
NORMAL DOSIS
$ET ER LGEN DER BESTEMMER DOSERINGEN AF DEN FORE
.ÍR MAN SKAL ANVENDE DEN GEDE STEROIDDOSIS I UGER
BYGGENDE MEDICIN -EN DET KAN VRE EN GOD PLAN AT
EFTER ANFALDET ER FORSVUNDET SKYLDES DET AT ASTMAANFAL
FORLDRENE KAN GE DOSIS HVIS DER ER TEGN PÍ FORVR
DET FAKTISK ER AKTIVT BETYDELIGT LNGERE END MAN KAN
RING AF SYGDOMMEN 3OM NVNT VARIERER ASTMASYMP
OPFATTE DET UD FRA SYMPTOMERNE ELLER DEN ALMINDELIGE
TOMERNE HELE TIDEN AFHNGIG AF MANGE OMSTNDIGHE
PUSTEVRDI 6ED MERE AVANCEREDE MÍLINGER KAN MAN
DER SOM ÍRSTIDEN INFEKTIONER OG ALLERGIER $ERFOR SKAL
SPORE RESTER AF ANFALDET LNGE EFTER AT SYMPTOMERNE
FORLDRENE SELV KUNNE GRIBE IND OG FORGE DEN FOREBYG
ER FORSVUNDET (USK ALTSÍ 6ED TEGN PÍ FORVRRING GES
GENDE BEHANDLING FOR AT UNDGÍ ANFALD $E TEGN MAN
STEROIDDOSIS STRAKS MEN REDUCERES FRST TIL DEN NORMALE
SKAL HOLDE JE MED ER NATURLIGVIS FORVRRING AF SYMP
DOSIS TO UGER EFTER AT BARNET IGEN HAR DET GODT
$OSERING AF DEN RIGTIGE DOSIS I HVERDAGEN KAN VRE
/FTE KAN MAN FORUDSE PERIODER MED FORVRRING -ANGE
SVR FORDI STRRE DOSIS IKKE ALTID FLGES AF BEDRE EFFEKT
PATIENTER HAR FX TILBAGEVENDENDE ANFALD PÍ BESTEMTE
-AN KAN DERFOR IKKE DOSERE SOM MAN DOSERER SUKKER I
TIDER AF ÍRET
KAFFEN n JO MERE SUKKER JO SDERE KAFFE 3TEROIDEFFEKTEN MINDER MERE OM EFFEKTEN AF !SPIRIN n DER ER IKKE MEGET
$ET KAN VRE I POLLENSSONEN FORÍR OG SOMMER ELLER I
MERE EFFEKT AF AND AF !SPIRINER 0Í SAMME VIS OPNÍR
EFTERÍRET PÍ GRUND AF SKIMMELSVAMPE ELLER MÍSKE EF
MAN HOVEDPARTEN AF STEROIDEFFEKTEN ALLEREDE MED DE
TERÍR OG VINTER PGA STVMIDEALLERGI OG INFEKTIONER (VIS
FRSTE MICG OM DAGEN (JERE DOSER GIVER IKKE FOR
MAN OPDAGER SÍDAN ET MNSTER ER DET KLOGT AT FORE
HOLDSMSSIGT BEDRE EFFEKT $ER ER DERFOR IKKE MENING I
BYGGE FORVRRINGEN VED AT PÍBEGYNDE ELLER FORSGE
VEDVARENDE SMÍJUSTERINGER AF DOSIS
DEN FOREBYGGENDE BEHANDLING PÍ FORHÍND 4ILSVARENDE KAN MAN I ANDRE PERIODER EVENTUELT UNDVRE DEN FASTE
(USK OGSÍ AT DET ER MENINGSLST AT TRAPPE STEROID
LOKALE STEROIDBEHANDLING (VIS BARNET HAR VRET SYMP
DOSIS OP OG NED MED FÍ DAGES MELLEMRUM FORDI
TOMFRIT I EN ELLER TO MÍNEDER KAN MAN FORSGE AT HAL
EFFEKTEN AF STEROID STTER LANGSOMT IND OG FORSVINDER
VERE DOSIS
LANGSOMT IGEN "EHANDLING MED INHALERET STEROID SKAL STYRES SOM MAN STYRER ET STORT TANKSKIB DER GÍR LANG
+ORREKT DOSERING AF STEROID TIL ET BARN MED ASTMA KAN
TID FRA MAN NDRER KURSEN TIL SKIBET RENT FAKTISK DREJER
VRE VANSKELIGT OG KAN MED FORDEL SKE I SAMRÍD MED EN
0Í SAMME MÍDE KAN DER GÍ EN UGE FR EN NY DOSERING
BRNELGE MED SPECIALE I ASTMA OG ALLERGI
VIRKER OG OP TIL mERE UGER FR EN NEDSAT DOSIS VISER SIG VED FORVRRING AF ASTMA
KONOMIEN &ORLDRE TIL BRN MED ASTMA KAN IFLGE ,OV OM 3OCIAL 3ERVICE e FÍ DKKET NDVENDIGE MERUDGIFTER 2EGLER OG BETINGELSER FOR AT FÍ DKKET MERUDGIFTERNE KAN OP LYSES PÍ DET LOKALE KOMMUNEKONTOR
$E lRE GRAFlTIVGMALERIER ER MALET PÍ 2IGSHOSPITALETS BRNEAFDELING ,UNGEAMBULATORIET
!NBEFALET AF
3PONSORERET AF !STRA:ENECA !3
Related Documents
Astma
June 2020 4
Ban Hos
November 2019 14
Hos Tings
December 2019 14
Son Hos
June 2020 8
Son Hos
November 2019 14
Toc-hos
December 2019 8More Documents from ""
Asthma In School Childhood
June 2020 7
Topical Steroids For Children With Asthma
June 2020 4
