Den Magisk Cirkus

DEN MAGISK KASSE Mads havde været i gang med at hjælpe Fru Hansen med at stable noget brænde i hendes brændeskur og da han var færdig, fik han 15 kroner som betaling for at have hjulpet hende Han blev glad, fordi han ville bruge pengene til at købe en gave til sin lille bror Mikkel som havde fødselsdag i morgen. Mikkel havde været syg på det seneste, derfor havde Mads arbejdet forskellige steder og samlet penge sammen til at købe en flot en gave til ham. Men han vidste endnu ikke, hvad det skulle være for en gave. Da han var på hjem vej kaldte Fru Hansen ham tilbage. - Mads, kom her, jeg har lige noget til dig. Kan du lide cirkus? - Det ved jeg ikke, for jeg har aldrig været i noget cirkus. - Nå, men så har du en chance nu. Her har jeg nemlig lige fået et par billetter af en gammel ven. Cirkuset er i byen - kun i dag, og jeg kan ikke gå i dag. Så kan du også tage din lille bror med. Mads takkede Fru Hansen meget, tog billetterne og næsten løb hjemme. Men da han gik forbi Kongevejen, blev han så nysgerrig og vil gerne se nærmere på det der cirkus. Og der lå det. Han ville gerne spørge om, hvad klokken forestillingen startede, men han kunne hverken se mennesker eller dyr. Så han tog billetterne op af lommen for nu at være sikker på, at det var det cirkus her og at adressen var rigtigt. Og der stod : CIRKUS WONDERLAND spiller i eftermiddag klokken 5 på Torvepladsen på Kongevejen. Klokken var allerede halv fire så han besluttede sig til at skynde sig hjem, hvis han skulle nå tilbage til klokken 5. Da han kom hjem, var hans mor i gang med at læse en historie for Mikkel. Hun havde ikke arbejdet i de sidste par måneder siden Mikkel havde fået sukkersyge. Hun havde besluttet at blive hjemme fra arbejde, fordi hun mente, at det var nemmer, hun ville gerne være sikker på, at Mikkel lærte sammen med hende hvad han måtte eller ikke måtte. Hvordan han tog sin medicin og lærte at leve med sin sygdom. I begyndelsen havde Mads være lidt jaloux på sin lille bror som fik så meget opmærksomhed af sin mor, men siden sommerens begyndelse havde han fået nogle små arbejder hos nogen venner og naboer. Hans mor og far blev så stolte af ham, da han kom hjem og fortalte, hvor meget at han havde tjente og hvad han havde lavet, at til sidst syntes han, at det var synd, at hans bror ikke var så gammel som ham og kunne gå ud og arbejde. Han havde ikke så megen tid, så han spurgte med det samme at han kom ind ad døren: - Mor, jeg har fået to billetter til cirkus! Må jeg få lov til at gå og tage Mikkel med?

Hans mor og Mikkel fik næsten et chok, fordi de havde slet ikke hørt Mads kom ind i huset, og hun svarede derfor ikke med det sammen. Men Mikkel, han blev helt vild, ja, sagde han, jeg ville gerne gå med i cirkus. - Lige et øjeblik, jeg har ikke hørt noget om noget cirkus her i byen, så det ved jeg ikke Mads og jeg ved heller ikke, om jeg tør om at lade Mikkel gå alene til cirkus sammen med dig. I ved, at Mads ikke må spise hvad som helst. - Oh, mor, jeg lover dig, det eneste han vil få lov til at spise i cirkus er de ting som du giver os med. Cirkus starter kl. 17 og vi skulle kunne være hjemme igen førend kl. er 19. Det er sommer og lyst endnu udenfor. Det spiller lige ved Kongevejen og det tager os ikke engang 10 minutter at gå derhen. Hans mor var lidt i tvivl i begyndelsen og var lige ved at sige nej, men så sagde Mads: - I morgen er det Mikkels fødselsdag og dette her er min gave til ham. Mikkel havde været meget ked af det med sin sygdom, men han måtte lære at leve med det, tænkte hun, og cirkus var meget tæt ved deres hus. Til sidst sagde hun: - Ok! I få lov til at gå i cirkus, men I må love at komme lige tilbage her, når cirkus er færdigt og klokken er 19. Og nu må I gå til jeres værelser og tage noget pænt tøj på. I mellem tiden vil jeg lave lidt at spise til jer førend at I tager af sted og lidt til at tage med derhen. Tre kvarter efter var de to drenge på vej ud af huset og på vej til cirkus. Da klokken var fem minutter i fem, var de på Torvepladsen på Kongevejen , men der var slet ikke nogen kø der ventede på at komme ind. Mads så en mand henne ved cirkusteltets åbning og de to drenge gik dertil. Manden sagde med det sammen: - God dag, I må være de to, der mangler, for at vi kan starte vores forestilling, være rar at gå ind og tage plads. Mads og Mikkel gik ind i det flotte cirkus, og kunne se at der var allerede fyldt med mennesker, og inde i manegen står en mand med rødt tøj og en stor sort hat, og der kom en dame og hun viste dem vej til deres plads, som viste sig at være på første række, den allerforreste række helt op til cirkusmanegen. Da drengene satte sig, startede musikken i cirkus og manden med det røde tøj startede med at sige: - Mine dame og herrer, de sidste gæster er lige kommet og vi har den stur - stur fornøjelse at nu skulle vise jer den majet sturste cirkus i verden. Da han sagde det, åbnede det store gardin sig bag ved ham og en masse hvide heste kom løbende ind, de havde nogen flotte hatte med fjer på, og på selve kroppen noget der skinnede. De løb i promanege, oven på den først hest var der en flot pige som lavede akrobatik, hun kunne stå på hesten imens at den løb. Det var fantastisk. Bagefter kom der klovne med store sko, de var næsten 1 meter lange. Klovnerne kunne dårligt nok gå med dem.

Og på den måde gik hele forestillingen, der kom noget nyt hele tiden. To mand som gyngede på en trapez. En hund der gik på en line, som var mindste 10 meter høj over gulvet. Mads grinede virkelig meget og syntes at han aldrig havde haft det så sjovt og det syntes Mikkel også. Det var deres først tur i cirkus og al ting virkede magisk. Så kom ham manden med det røde tøj igen og sagde: - Nu kommer vores bedste og sidste nummer, det er den største tryllekunstner i verden, han navn er Mister Malik. Han kan gøre et æg til en kylling, een 1 krone til 10 kroner, een rose til 10 roser. Han kan gøre dine drømme til virkelighed! Mine damer og Herrer vær rar at give en stor hånd ( alle klapper) til Hr. Malik. Alle i cirkus startede med at klappe og det gjorde Mads og Mikkel også. Lyset blev dæmpet i cirkus, gardinerne åbnede sig og der kom en dreng til promenage. Stemningen i cirkus blev mærkelig, fordi alle havde forventede en stor mand til at lave det bedste nummer og nu kom der en drenge : Mr. Malik. Han virkede ikke ældre end Mads selv. Men da han startede med at tale, var hans stemme meget dyb, og alle koncentrerer sig og lyttede anspændt. - Mine ærede damer og herrer : god aften. I undrer jer måske over mit udsende, men jeg har mange forskellige udseender og i dag har jeg specielt valgt denne her. I dag vil jeg være en dreng fordi min magi i dag vil være til børnene, derfor har jeg valgt disse 30 børn der sidder her på den først række. Børnene på den første række kikkede til hinanden som om det var det først gang, at de havde lagt mærke til, at der var kun børn på den række. Mikkel holdt Mads hånd. Han var så glad. Det var hans fødselsdag gave og han skulle arbejde sammen med den magisk dreng. Han havde set nogle trylle kunstnere i fjernsynet og i et nummer var der en stor kasse som en dame blev lagt ned i og derefter stak tryllekunstneren en masse sværd ind og skilte kassen på midten. Så samlede han kassen igen og trak de store knive ud og åbnede og damen rejste sig og der var intet sket med hende . Mon ikke de skulle gøre den samme tryllekunst her? - Nu vil jeg kalde på nr. 5 . I kikker I jeres stol for at se jeres nummer og når jeg kalder, må I godt kom her op. Et øjeblik blev der helt stille i cirkus, men så startede trommerne med at spille og Mr. Malik sagde det næste nummer. - Nummer 16. Da stod en lille pige op og gik til promenagen. - Hvad hedder du og hvor gammel er du? Spurgte Mr. Malik. - Sara, svarede den lille pige, og jeg er 7 år gammel. - Ok. Sara du sidder på den stol der, imens jeg kalder på de andre børn. Nummer 8, 10, 23 og 17.

Mads blev helt vild, han var nummer 8 og han var blevet kaldt, men det gjorde Mikkel ikke, han var nummer 7. Mads ville ikke går der op alene og så lade sin lille bror som var blevet så glad tilbage med den mulighed at skulle stå alene her og kikke på. Nej uden ham ville han ikke gå. Men så hørt han Mr. Malik sige: - Undskyld, men plads nummer 17 er tom, så jeg tager en ekstra nummer. Og denne sidste nummer er : Nummer 7 ! Det var magisk tænke Mads, vi to skal altså hjælpe den magisk dreng inde på scenen. Han rejste sig op sammen med Mikkel og de andre 2 børn og gik ind på scenen. Malik spurgte om deres navn og alder. Og nu var cirkusarbejderne i gang med at putte en stor, stor kasse ind i promenage. Kassen, den var næsten 3 meter høj og 3 meter bred. Den var blå, og havde stjernetegn malet udenpå. Inde fra kassen tog Mr. Malik 5 plastic blomster og gav en til hvert barn. Og så sagde han : _ Imens I holder blomsten i hånden må I hver tænk på noget. En drøm. En fantasi. Noget I meget gerne vil, eller en god historie som I har lyst til at være med. I må ikke snakke med hinanden, men når I er færdige med at tænk jer om, må I gå ind i den store kasse. Og imens I er derind jeg vil vise resten af publikum, hvordan man laver een rose til 10 roser. Mads vidste ikke, hvad han skulle drømme, fantasere eller ønske og han kunne se, at hans bror havde det samme problem, og selvom, at de havde fået besked om ikke snakke med hinanden, hviskede de til hinanden: - Hvad skal vi ønsker os, spurgt Mikkel. - Hvad siger du til hvis vi ønsker os en tur på et stort skib, spurgte Mikkel. Mads var ikke så sikker, hvad nu hvis de blev fangede af et pirat skib og taget til fange. Nej, det skulle være noget anderledes og ikke så farligt. - Hvad med at vi tager til Nordpolen og jager isbjørn, sagde Mikkel. - Nej, hvad nu hvis isbjørnen spiser os, sagde Mads allerede ved at være desperat, fordi 2 af de andre børn var allerede gået ind i kassen. Og han kunne fortsat ikke tænke på noget. - Hvad nu hvis vi er 2 cowboy. - Ja, sagde Mikkel, og med det samme stod de op og var på vej hen til kassen, men så sagde Mr. Malik. - Vente lidt ! ! I må ikke gå derind sammen ! Det skal være een ad gang. - Men vi har den samme drøm, sagde Mikkel, og han er min storebror, og min mor sagde at han skulle passe på mig. - Ok, ok sagde Malik, jeg straks vil lave om på reglerne. I må nu godt gå ind og vær ikke bekymret om tiden, når I er derinde. Farvel og rigtig god tur ! De kunne se lys ude i enden af kassen og de gik den vej. Mærkeligt nok gik de cirka 20 meter selvom at de vidste at kassen var ikke større end 3 meter lang. Da de kom indenfor var de på en stor græs-slette, de kunne se nogle store bjerge i det fjerne, nogle træer og ved træerne stod bundet 2 heste. De viste ikke, hvad de nu

skulle, men hvis der var 2 heste var de nok til dem, så de gik hen til hestene som stod helt rolige. Der stod deres navn i hver hest. Mikkel fik den store sorte og Mads den hvide. Der var også en flot cowboy hat til hver. De hoppede op på hestene som om de havde gjort det hele deres liv, og startede straks med at galopere. Hesten vidste allerede hvilken vej at de skulle gå. Det viste sig at være hen i mod en lille by. - Mads, ser du, hvad jeg ser, er vi virkeligheden på vej til en cowboy by? Solen brænder stærkt, vi har hat på, og byen er dernede? Spurgte Mikkel som var lidt forvirret med alle de ting han så. - Ja, det gør jeg Mikkel. Vi er ved at komme til en by og jeg kan allerede se navnet på byen på det der skilt. Den hedder Børneguld . Da de kom ind i byen steg de ned af deres hest og kikkede sig omkring. Der var en salon og en barber og der gik en masse børn i byen. Der var slet ingen voksne ! Nogle af børnene satte sig ved salon døren, andre ved barbereren, nogen var på vej til købmanden. Pludseligt hørte de nogen, der skreg. - Hjælp, hjælp jeg kan ikke stoppe hestene. De så en pige der holdt sig fast i en hestevogn med et forspand af 4 heste. Hestene var muligvis blevet bange for noget og løb nu som gale og ville slet ikke høre efter hvad den lille pige kommanderede. - Skal vi, spurgt Mads, som med det samme hoppede op på sin hvide hest, og var med det samme i fuld galop efter de løbske heste. Den samme gjort Mikkel, og de to’s heste løb stærk, de var straks ved hver sin side af karrossen, de lavede en farlige manøvre og hoppede fra hest ind i karrossen og tog tøjlerne i hånden og stoppede hestene, lige før alle var ved at falde ud over en stejl og dyb skrænt. Der de kom tilbage til byen, stod alle beboerne sammen og ventede på dem. Der blev råbt : hurra ! for Mikkel og Mads. De sagde at drengene var deres helte, og de blev inviterede til at bo og blive i byen. Men brødrene sagde nej tak. Men de ville gerne komme tilbage en anden gang – men nu blev de nødt til at gå hjem. Som tak for hjælpen fik hver af drengene en guld mønt som de skulle bruge næste gang de gerne ville komme tilbage til Børneguld. Solen var ved at gå ned og de gik straks tilbage, på den samme måde de var kommet. De kom ind i en slags hule og var pludselig tilbage i kassen og i cirkus. Da de kommer ud, kunne de se at Mr. Malik var i gang ved at tage en stor fugl ud af sin jakkelomme. De satte sig tilbage på deres pladser, og det var som om ingen tog notits af dem. Mr.Malik blev færdig og sagde til alle sammen: at han håbede, at de alle havde haft fornøjelse af deres besøg i cirkus og han håbede, at se dem igen en anden gang. Mikkel og Mads startede med at snakke da de var halv- vejs hjemme.

Var det virkeligt det der skete i aften Mads? Var vi i Børneguld ? Mads puttede hånden i sin jakkelomme og fandt en guld mønt og viste den til Mikkel med et stort og lykkeligt smil . -

Isabel Cristina Linck Ristingevej 57 – 5932 Humble Langeland Tel. Nr. 20991737

Navne og ord jeg forestiller mig skal skulle skiftes ud. 1- Mads 2- Mikkel 3- Mor 4- Sukkersyge 5- Sara