Cbs Observer September 2008

a vai vs i sf ofro rc ocpoepnehnahgaegne nb ubsui sniensess s cshcohoolo – l –h ahnadnedleslhsøhjøs jksokloelne n

s e ps te epm t ebm e rb e r2 0 2 00 80 8

cbs OBSERVER 1

cbsobserver.dk Nyt navn. Ny webavis. Det seneste nummer af Kræmmerhuset før sommerferien var det sidste nummer af Kræmmerhuset. Det er ikke kun navnet, der er ændret. Med webavisen vil redaktionen endelig kunne formidle nyheder, og det vil hen ad vejen komme til at påvirke papirudgaven af CBS OBSERVER meget

foto: morten andersen, fotomani.dk

flermedialitet Af Bjørn Hyldkrog, ansvarshavende redaktør Septembernummeret er altid årets store velkomstavis. Studiestarten er avisens faste tema. Rektor og studenterorganisationerne byder de nye studerende velkommen til CBS. Redaktionen byder alle de nye læsere velkommen til CBS’ avis. I år kan vi byde alle læsere velkommen som nye læsere. Hen over vinter, forår og sommer har redaktionen og et hold tilknyttede webkompetencer udviklet en webavis. I dag, samme dag som CBS OBSERVER 1, 2008 kommer på gaden til de 20.000 abonnenter går cbsobserver.dk online.

Aktualitet… Det er en nyhed. Nyheder var ellers ikke noget, som Kræmmerhuset var særskilt leveringsdygtig i. Med kun ni udgivelser om året og 20 dage mellem den officielle deadline og avisens udgivelse – som absolut minimum otte dage mellem allersidste tilføjelse og modtagelsen hos læserne – var Kræmmerhuset ikke noget nyhedsmedie. Det bliver CBS OBSERVER heller ikke. Men det bliver cbsobserver. dk. Webavisen vil kunne dække aktuelle begivenheder, mens de er aktuelle, og holde læserne ajour, når tingene sker. Den vil endda byde på aktuel dialog med og mellem læserne – gennem kommentarfunktioner til artikler og indsendte debatindlæg, og gennem blogs og

rek tor - 4

Kræmmerhuset er historie. Avisens nye navn er CBS OBSERVER. Nyt navn, samme avis? Måske lige i starten, men ikke særligt længe. Den nye, dagsaktuelle webavis med blogs, debatindlæg og læsernes egne kommentarer kommer til at ændre meget - både for redaktionen og for papirudgaven. muligheden for at blive blogger.

…og analyse Det vil komme til at påvirke indholdet af papirudgaven af CBS OBSERVER meget. Der vil ske en tydelig udvikling gennem det kom-

intro - 6-8

mende års tid. Nøgleord for, hvad redaktionen forventer, at denne udvikling vil byde på, er mere analytisk og mere perspektiverende journalistik og et langt bredere udsyn. Det vil ikke ske som med et

eliteuddannelsen - 11

trylleslag. CBS OBSERVER 1, 2008 er stort set identisk med et hvilket som helst nummer af Kræmmerhuset. Men det vil ændre sig – organisk – i små ryk og undertiden store spring. Det lokale CBS-fokus vil blive

kort guide - 20-21

Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalificeret sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, Thomas Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV.

fastholdt, og sjælen vil forblive den samme. Men Kræmmerhusets lokalavis-præg vil med CBS OBSERVER blive erstattet af noget andet og forhåbentligt mere værdifuldt for både læserne og for CBS.

1

in english - 32-40

RING

RSIK ENCE FO

ET RE KOMP

KARRIE

Book en tid nu – det er gratis. Ring på 5129 8650 eller skriv til [email protected].

41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1

20-08-2008 14:56:42

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

2

Redaktørens første blog Udviklingen af den nye webavis har taget omkring trekvart år. Kræmmerhusets navneskift til CBS OBSERVER blev vedtaget i avisbestyrelsen for otte dage siden. Samme dag røg ansøgningen om midler til midlertidigt at ansætte en journalist mere af sted til direktionen. Vi ansatte en vikar for egne penge i går. Webavisens sidste detaljer er endnu ikke helt på plads, og det er endnu ikke afgjort, om vores ansøgning fra ledelsespuljen bærer frugt. I morgen går papirudgaven i trykken foto: atilla danku

projektet. De blev fulgt op med yderligere 100.000 kroner i juni. Planen var at lancere en webavis primo september. Som resultat af det – og de bukkende fra forrige afsnits bestræbelser – kunne jeg sidde og lægge et bjerg af udvalgte artikler fra Kræmmerhuset 1-5, 2008 ind hen over et par uger i juli. Nu går vi så i luften med cbsobserver.dk samtidig med septemberudgaven af avisen. Ikke en statisk webside med artikel- og avisarkiv, men en rigtig, funktionel, dynamisk webavis med daglige nyheder, kommentarfunktioner til artiklerne, blogs og frit debatforum. Den vil ikke fra starten indeholde alle de funktioner, vi har planer om, at den skal have, men den grundlæggende webavis vil være på plads. Så håber jeg bare så meget, at jeg har ret, når I umiddelbart efter at have læst dette går på internettet og skriver cbsobserver.dk.

s to r y n e dte l l i n g af Bjørn Hyldkrog, ansvarshavende redaktør Jeg burde være helt oppe på dupperne. Jeg burde hoppe og springe og være pavestolt og slå ud med armene og byde velkommen til både cbsobserver.dk og CBS OBSERVER og… på den up-beat måde, som Nynne nok ville have skrevet det. Men jeg kan ikke lige kvinde mig op til det. Ikke lige nu. Om otte dage, når I læser disse ord, så vil jeg have det sådan. Når vi har trykket på kontakten, og de første læsere klikker sig in på cbsobserver.dk – og måske endda kommenterer noget af indholdet. Når suset over, at vi ikke længere hedder Kræmmerhuset, men CBS OBSERVER, hvisler gennem CBS. Så vil jeg være der. Lige der! Adrenalin! Stolthed! Jubel! Dans! Kvalitetsøl i arbejdstiden og skulderklap til alle dem, der gjorde, at det kunne lade sig gøre! Og så til den pris! Velkommen! Velkommen! Sikke dog en masse udråbstegn. De kan i skrivende stund oversættes… til ordet forhåbentligt, ja. Jeg er nemlig med årene blevet så garvet, at jeg helt ned i rygmarven ved, at det hele først er i orden, når det er helt i orden. Nu er CBS OBSERVER så heldigvis et mere betryggende navn end Titanic…

Nekrologistisk vinkling

Hu-hej, hvor det går Lige nu, i skrivende stund, er jeg bare blæst i hovedet. Sideløbende med webavis-præsentationer for rektor og avisbestyrelse, ansøgning om ekstrabevilling, møder om webavisens udvikling og udfordringer, håndteringen af formalia over for Det Kongelige Bibliotek og Dansk Fagpresse i forbindelse med navneskiftet, udarbejdelse af opslag for en vikar – og efterfølgende interviews og valg af samme (velkommen til, Torkil Bang) har vi redigeret og omskrevet og skrevet til og ombrudt årets største avis. Alle de ovennævnte aktiviteter er bare det, vi har klaret efter deadline forrige torsdag – sammen med et redaktionsmøde om næste nummer, et fotografmøde for Jørn Albertus’ vedkommende og den månedlige konceptudvikling med tegneren for mit. Jeg føler mig lidt brugt. Ikke at jeg ikke er stolt. Det er jeg. Jeg synes også, at vi har noget at være stolte af, her på redaktionen. Indsatsen har i hvert fald været til et klokkeklart 12-tal… det vænner jeg mig nok aldrig til, det 12-tal. Nu sender jeg så en stille bøn af sted til, at også resultaterne – både cbsobserver.dk og CBS OBSERVER – bliver til et 12-tal. På sin vis deler vi jo i dette øjeblik skæbne med en hvilken som helst anden eksami-

Bjørn Hyldkrog, ansvarhavende redaktør for CBS OBSERVER og cbsobserver.dk, vil selvfølgelig være fast blogger i webavisen. Men han nægter at skrive ledere. nand på CBS. Det er ikke os selv, der giver den endelige karakter.

En kvik historik Tanken om et webbaseret Kræmmerhuset er langt fra ny. Allerede da jeg startede som ansvarshavende redaktør for godt 11 år siden, var der ønsker fremme om at få avisen over på nettet. Problemet var bare, at nogle af fortalerne var af den opfattelse, at det skulle være i stedet for papirudgaven – lidt lige som den situation, Universitetsavisen står i. Redaktionen og det til enhver tid siddende Bladudvalg (i dag Avisbestyrelsen) har konsekvent været af den holdning, at hvis det endlig skulle være, så skulle det være en både-og løsning. Redaktionen ville hjertens gerne også stå for en internetversion, hvis vi fik bevilget ressourcerne til at gøre det ordentligt. Det var der ikke udsigt til. Der stod den diskussion så stille – i ti år. I foråret 2007 stod centerleder og professor Kurt Jacobsen klar til at overtage som formand for Avisbestyrelsen. Forlods havde han og redaktionen givet hinan-

den hånd på at bygge en webavis. Redaktionen havde gennem 2006 – ved benhård økonomistyring og øgede annonceindtægter – vendt et akkumuleret underskud på små 140.000 kroner til et akkumuleret overskud på små 140.000 kroner, og der var udsigt til, at vi ville have omkring 200.000 kroner på kontoen ved årets udgang. Planen var så, at vi ville tilbyde selv at afholde en sekscifret del af udgifterne til at udvikle en webavis, og at resten skulle komme fra CBS som en ekstrabevilling. I efteråret 2007 satte Kurt Jacobsen sig ved bordenden. Umiddelbart efter kontaktede vi et firma, der havde kompetencen til at udvikle en webavis for os. Efter et par møder kom de tilbage med en farligfin skabelon og et anslået budget på omkring 600.000 kroner, hvis vi ville have hele pakken.

Mere kvik historik Det ville vi, have hele pakken, men prisen… Jeg ved ikke, hvad jeres erfaringer er, men mine er, at det – med mindre man er et nødlidende administrativt system eller et forskningscenter i medvind – er

nemmere at lære sin kat at hente søndagsavisen, end det er at forhandle ekstrabevillinger i den størrelsesorden hjem. Men vi købte den farligfine skabelon. Først kiggede vi på DØKer. Men dem, der kan, hvad vi havde brug for, har eget firma og koster 650 kroner i timen. Med skabelonen i hånden fik vi så fat i Steven Snedker fra vertikal.dk, der har været involveret i udviklingen af adskillige webmedier som fagbladet.dk, kristeligtdagblad.dk, TV Syd, og senest journalisten.dk. Steven anbefalede os at bruge cms-systemet Drupal, en open source-platform, der bliver brugt over hele verden – i Danmark af medier som information.dk, aok. dk og tv2sport.dk. Han hjalp os få fat i Lars Damgaard Jensen, journalist og grafisk designer, og Jørn fik fat i et par DØK førsteårsstuderende, Casper Søgaard-Hansen og David Høgenhaven, der kunne lære Drupal by doing under Stevens kyndige vejledning. Så fik jeg vist også alle op og bukke. I januar 2008 bevilgede Avisbestyrelsen 100.000 kroner af den akkumulerede opsparing til

Hvis dette havde været en nekrolog, skulle her nok have stået, at Kræmmerhuset var gået bort umiddelbart før, avisen var fyldt de 30 år. At dens plads var blevet overtaget af den nye avis, CBS OBSERVER. Men det er ikke det, der er tilfældet – selv om der nok skal være et vist antal traditionalister på CBS, der vil hævde, at Kræmmerhuset var Kræmmerhuset, og nu er den død og borte. Som jeg oplever det, er det ikke så meget et dødsfald, som det er et ægteskab. Kræmmerhuset står brud. Hun er blevet gift med en ny, spændstig webavis og har i den forbindelse taget sin ægtefælles efternavn. Hun er stadig den samme, men de to ægtefæller vil med tid øve indflydelse på hinanden, og det vil komme til at betyde en kolossal udvikling for dem begge. I redaktionen gør vi os vores forestillinger og har vores planer om, hvad denne udvikling vil være. Men det må blive en anden gang. Nu har jeg jo en blog, jeg kan skrive om den slags i. I mellemtiden undertrykker jeg trangen til at holde vejret. Der er en hel uge til, at I læser dette, og den dag vil jeg egentlig gerne opleve. Jeg glæder mig faktisk. Velkommen til.

1

Blogger på cbsobserver.dk Der vil være fødte og inviterede bloggere på cbsobserver.dk, men man kan også selv henvende sig på [email protected]. Kriterierne er, at man skal have klar tilknytning til eller være af betydning for CBS, og at bloggen skal være CBS-relevant.

cbs observer

1

september

3

2008

Velkommen til en ny start

Der er noget særligt ved at starte på en frisk, og uanset om du er ny på studiet, eller har taget hul på et nyt semester, håber vi, at du starter med ny energi og glæder dig til efterårets udfordringer. I disse dage summer Ernst & Young af aktivitet. Vores ca. 50 nye revisortrainees er lige startet og er ved at blive sat ind i rollen som konsulenter inden for revision og regnskab. Allerede i løbet af den første måned skal vores trainees møde kunderne, så de skal klædes godt på fra start! Er du gået i gang med dit sidste år på HA eller cand.merc.aud., kan det blive dig, vi udfordrer til næste år. Vi starter rekrutteringen af revisortrainees i september/oktober. Vi ansætter også andre nyuddannede, bl.a. til vores skatteafdeling og Advisory Services. Til oktober starter vi rekrutteringen til Advisory Graduate med start 1. februar 2009. Her søger vi først og fremmest kandidater med forretningsorienteret baggrund. Og der er rift om pladserne, så hold øje med vores hjemmeside, hvis du er interesseret. På www.ey.com/karrierecenter finder du både jobopslag, nyt om events og selvfølgelig mere information om os. Godt efterår til dig.

kraemmerhuset_final_220808.indd 1

22/08/08 13:44:16

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

4

Velkommen til Copenhagen Business School … og til en uddannelse i tæt samspil med erhvervslivet og hele verden rek torvelkomst Af rektor Finn Junge-Jensen Måske har du været i tvivl om, hvor du skulle lægge grundstenen for din videre uddannelse. Men spørger du 1.000 internationale rektorer, så er de ikke i tvivl. I en nyere undersøgelse får Copenhagen Business School næstflest anbefalinger blandt business schools over hele verden. Lidt flere anbefaler ganske vist Harvard Business School, men så har vi noget at stile efter. Jeg håber og tror, du vil have den samme gode oplevelse, når du om nogle år ser tilbage på din studietid. Du befinder dig nu i krydsfeltet mellem uddannelse, erhvervsliv og forskning. Det har du måske ikke bemærket endnu. I den første tid er der også mange indtryk, nye mennesker, sociale aktiviteter og nyt pensum, som du skal forholde dig til, og det kan virke overvældende. Du vil dog snart opdage, at den faglige del af studielivet er mere end pensum og forelæsninger. I løbet af de kommende år vil du blive klogere i tæt samspil med dine medstuderende, med erhvervs-

livet og med hele verden. På Copenhagen Business School er danske og internationale virksomheder en vigtig del af livet som studerende og forsker. Dels for at sikre at vi giver dig mulighed for at få de kompetencer, som virksomhederne efterspørger – nationalt og internationalt – og dels fordi det giver vores studerende en mere kvalificeret og virkelighedsnær undervisning. Vi samarbejder med virksomheder over hele verden, men 25 partnervirksomheder har vi et særligt bånd til. Du kan blandt andet møde dine kommende arbejdspladser på karrieremesser, i undervisningen, til foredrag og arrangementer, eller for eksempel i forbindelse med casekonkurrencer, hvor de studerende dyster på faglig viden. Du er også blevet medspiller i international sammenhæng – både her på Frederiksberg og ude i verden via CBS. Den internationale atmosfære har du nok allerede opdaget her på Frederiksberg, hvor gæsteprofessorer og over 2.500 internationale studerende fra hele verden har deres daglige gang. Jeg vil opfordre dig til at udvide din horisont så meget som muligt i de år, du studerer. Rejs til udlandet og oplev andre kulturer. Benyt dig

af de udvekslingsaftaler, som vi har med mere end 360 partneruniversiteter over hele verden. Jeg opfordrer dig også til at gøre brug af og ikke mindst involvere dig aktivt i alle de muligheder, du får. Spil håndbold, basket eller fodbold gennem CBS Sport. Mød studerende fra hele verden i studenterforeningerne, eller prøv kræfter med en af de mange faglige konkurrencer. En stor del af initiativerne er studenterdrevne, og jeg håber derfor, du har lyst til at engagere dig. Vi er vant til initiativrige studerende, for det er ikke uden grund, at Copenhagen Business School i 2007 for anden gang blev kåret som Årets Iværksætteruniversitet. Som Business School er vi med til at skabe rammerne, men du og dine nye studiekammerater er med til at skabe en studietid og et uddannelsesgrundlag, som I husker og kan bruge resten af livet. Jeg ser frem til at møde dig på Campus.

2

Finn Junge-Jensen, CBS' rektor gennem snart 21 år, har samme ønske hver eneste studiestart - internationalt orienterede og engagerede studerende.

Bliv klædt på til studiet! ”Som ny studerende kan man godt mangle nogle praktiske værktøjer – det kan DJØFs studiekurser hjælpe med. Og så er det helt gratis. Det giver dig lige det ekstra at tage et kursus i Excel eller Præsentationsteknik, og så får du samtidig udvidet dit netværk på studiet.” Jonas er 21 år og læser erhvervsøkonomi og kinesisk på 5. semester på CBS

DJØF er Danmarks Jurist- og Økonomforbund – og netværket for dig, der læser på en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk uddannelse. Vi arbejder for at give dig de bedste vilkår på studiet og på jobbet. Du får relevante studiekurser og

Danmarks måske stærkeste netværk

gode råd om alt fra studiejob til løn og karriere. Og så sparer du penge på bøger, forsikringer, rejser og meget mere. 14.000 studerende er allerede en del af netværket, som består af i alt 52.000 djøfere. Meld dig ind på djoef.dk

cbs observer

1

september

2008

5

nyt og noter

Fra kollega til leder – en bog om ledelse

redigeret af dalia siwan

Ny klimakonkurrence Climate Cup 2008 er navnet på en ny konkurrence, der giver virksomheder og studerende mulighed for at synliggøre deres klimaindsats. Bag initiativet står PriceWaterhouseCoopers, Berlingske Tidende og Mandag Morgen. Konkurrencen indeholder blandt andet en innovationspris, der er aktuel for studerende. Innovationsprisen sætter fokus på de produkt- og procesinnovationer, der endnu ikke er på markedet, men som har stort potentiale for at reducere udledningen af drivhusgasser eller for at forberede samfundet på et forandret klima. Som deltagere i Climate Cup får studerende mulighed for at synliggøre deres initiativer samt motivere og inspirere andre til at modvirke klimaforandringer frem mod FN's Klimakonference, COP15, i København 2009. Ansøgningsfrist er den 30. september 2008. Yderligere information kan ses på hjemmesiden www.climatecup.dk.

DM belønner tutorer DM Studerende (Dansk Magisterforenings studentersektion) sætter fokus på vellykkede introforløb, hvor fest og faglighed går op i en højere enhed - til glæde for de nye studerende og til glæde for studiemiljøet. Tutorprisen skal være med til, at skabe debat om rusture og introforløb generelt og gerne inspirere til endnu bedre introforløb fremover. Den studerende, der overbeviser DM om at vælge sin tutorgruppe, vinder en Apple bærbar til en værdi af 7.799 kroner - og den bedste tutorgruppe vinder præmier for 17.000. Du kan læse om tutorprisen og mulighederne for at deltage i tutordebatten på www.kampus.nu.

Historisk lave optagstal Studenterorganisationer fra hele uddannelsessystemet slår alarm, efter at det står klart, at landets universiteter, seminarer og øvrige uddannelsesinstitutioner efter sommerferien slår dørene op for et historisk lavt antal nye studerende, skriver Arbejderen den 31. juli 2008. 12 procent færre starter på universiteterne efter sommerferien, mens mellem ni og 22 procent færre begynder på blandt andet pædagog-, lærer-og sygeplejerskestudierne. De skærpede adgangskrav har betydet, at mange ansøgere i år ikke har haft de fag eller niveauer, der skal til for at komme ind, og samtidigt kan det have afholdt nogle fra overhovedet at søge. Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser, at de skærpede krav bærer skylden for de tomme stole på universiteterne, men lover, at ministeriet nu vil gå i gang med at analysere årsagerne.

Studerende i boligkrise Lange ventelister til kollegierne giver over tusind nye studerende store udfordringer i at finde en bolig både i Århus og København. De lange lister skyldes boligmarkedets høje priser, der gør det svært for de nuværende beboere på kollegierne at komme videre ud på boligmarkedet, skriver Frederiksborg Amts Avis den 19. august 2008. Samtidig betyder byfornyelse, at mange små og billige lejligheder bliver erstattet af større og dyrere, forklarer Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Hos Centralindstillingsudvalget, der administrerer de københavnske kollegier, står 468 på en særlig prioriteringsliste, som omfatter nye studerende, der helt akut mangler et sted at bo. Tallet stiger dog hele tiden og det kan derfor ikke siges præcist, hvornår ventelisten er afsluttet.

YouTube som lærebog Den unge generations brug af internettet stil-

ler nye krav til universiteterne. Flere og flere undervisere konstaterer, at de studerende tilsyneladende bruger mere tid på Youtube end på lærebøgerne og at de derfor også er nødt til at benytte nye læringsmetoder, hvis de studerendes interesse skal fastholdes. I USA er der lavet undersøgelser af Youtube, blogs og open source software i undervisningen og resultatet er tankevækkende. Fra at størstedelen af de studerende tidligere var uforberedte og mentalt fraværende i timerne, er det faktisk lykkedes at få størstedelen til at forberede sig og være engagerede i undervisningen – også uden for skoletiden – skriver Berlingske Tidende den 20. august 2008.

af Lis Vibeke Kristensen & Anne-Marie Thalund

105 sider – hæftet 1. udgave 2008 Kr. 225,00 (inkl. moms) ISBN 978-87-574-1836-1

Bogen sætter fokus på overgangen fra rollen som kollega til rollen som leder. Fra kollega til leder er et praktisk værktøj såvel for den, som overvejer at tage et lederjob som for den, som allerede sidder i lederjobbet og som ønsker indsigt i og redskaber til at klare de mange udfordringer – både i den offentlige og den private sektor.

Jurist- og Økonomforbundets forlag

Magt, kommunikation og konflikthåndtering er temaer, bogen behandler, ligesom den peger på redskaber til at bekæmpe stress og til at arbejde med sit nødvendige netværk. Centralt i bogen står et stort antal cases hentet fra forfatternes egen lederpraksis og fra møder med kursister gennem en lang årrække.

Ude godt... vi bli'r der

Danmarks økonomi siden 1980 – 6. udgave

Kun halvdelen af de danske studerende, der studerer i udlandet, vender tilbage for at arbejde i Danmark, viser en ny undersøgelse fra SU-Styrelsen. Af de danske studerende, som har afsluttet en fuld bachelor- eller kandidatuddannelse i udlandet i 2003, boede 46 procent stadig i udlandet i 2005. Det er især de dygtigste, som ikke vil til Danmark igen. Det skyldes blandet andet det høje danske skattetryk, påpeger professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Svend Hylleberg. - Nogle af de bedste, jeg har kendskab til, er blevet i udlandet, efter at vi har sendt dem ud. Det er dem, der har mange tilbud at vælge imellem, når de er færdige. De bedste kigger på, hvor mange penge der er – både til dem selv og til forskningen, siger Svend Hylleberg. Han påpeger dog også, at de stramme danske udlændingeregler besværliggør en tilbagevenden til Danmark, hvis man har fået en kæreste eller stiftet familie i udlandet. Det skriver 180grader.dk den 20. august 2008.

– en oversigt af Per Ulstrup Johansen & Mikael Trier Bogen beskriver kort de overordnede linjer i den økonomiske udvikling i Danmark i de sidste 25 år med hovedvægten på konjunkturbevægelserne og den økonomiske politik. Der gøres desuden rede for væsentlige institutionelle ændringer og demografiske forhold.

159 sider – hæftet 6. udgave 2008 Udkommer september ISBN 978-87-629-0344-9 Handelshøjskolens Forlag

Erhvervsjura af Børge Dahl Med erhvervslivets internationalisering og Det Indre Markeds etablering sker der en tilsvarende internationalisering af erhvervsretten.

Nyt dansk green card En ny green card ordning kan redde udenlandske iværksættere fra at blive smidt ud af Danmark. Det vurderer Udlændingeservice, som opfordrer iværksættere til at søge efter den nye udvidede ordning, der trådte i kraft den 1. juli i år. Hvis en udlænding skal opnå opholdstilladelse bliver 80 point det magiske tal i et system, hvor en ph.d.-grad giver flest point, mens en indkomst over 450.000 kroner er næstbedst. Målet med den nye ordning er at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Flere partier på Christiansborg har tidligere kritiseret, at den danske udlændingelovs regler for selvstændige erhvervsdrivende gør det svært for dygtige iværksættere at få opholdstilladelse, efter at de er blevet uddannet i Danmark. Det har blandet andet ramt de omkring 20 udenlandske iværksættere, som hvert år bliver uddannet på CBS, skriver Ritzaus Bureau den 13. august 2008.

Denne lærebog tager højde for udviklingen. Den er skrevet til brug ved undervisningen i erhvervsret på de videregående uddannelser.

584 sider – indbundet 10. udgave 2008 Kr. 435,00 (inkl. moms) ISBN 978-87-629-0322-5 Handelshøjskolens Forlag

1

Som supplement til lærebogen Erhvervsjura er lovsamlingen Erhvervsretlige love. Det er vigtigt ved læsning af bogen at have lovsamlingen ved hånden, så bogens tekst læses løbende med lovens. Herved øver man sig i at læse og forstå selve lovteksten. Lovsamlingen må medbringes og benyttes som hjælpemiddel ved den skriftlige eksamen ved handelshøjskolerne og flere andre steder. (ISBN 978-87-629-03233, kr. 250,- (inkl. moms))

Den Europæiske Skrue Demokratisk dynamik i Danmark og Sverige af Ove K. Pedersen & Tore V. Olsen Bogen er sidste led i efterhånden mange års arbejde med at analysere konsekvenserne af den europæiske integration for de nordiske lande. Den indgår i et projekt, der blev sat i gang i 1992. Fra start til slut har formålet været at studere forvaltningspolitiske forandringer i Norge, Sverige og Danmark.

Dansk lektorløn for sølle En sammenligning af internationale universitetets lønninger, ”Remuneration of Researchers in the Public and Private Sectors”, målt i købekraft viser, at danske universitetslønninger ligger langt under Østrigs, Schweiz', Hollands og Belgiens, som vi normalt sammenligner os med, og endnu længere fra lønningerne i USA. Statistikken fortæller, at USA scorer højst med cirka 468.000 kroner i gennemsnitsløn, mens Østrig med 451.000 kroner og Holland med 422.000 kroner ligger lidt under. De danske lønninger ligger derimod kun på 325.000, blot en smule over EU-gennemsnittet på 300.000 kroner, skriver Forskerforum den 14. august 2008. De overraskende tal har resulteret i en opfølgende rapport, lavet for Europa-Kommissionen af AXO ved Europauniversitetet i Firenze. Læs mere på www.iue.it.

Bogen sigter primært på anvendelse ved undervisningen i samfundsbeskrivelse på universiteter og handelshøjskoler og i samfundsfag på gymnasier og handelsskoler. Den er desuden velegnet alle steder, hvor der er behov for et koncentreret og tilgængeligt overblik over de senere års økonomiske udvikling og problemstillinger.

226 sider – hæftet 1. udgave 2008 Kr. 285,00 (inkl. moms) ISBN 978-87-574-1309-0 Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Bogen handler desuden om, hvordan EU har skabt en europæisk skrue – tvunget regeringer og parlamenter til at finde nye måder at legitimere politik på – både den, der foregår i de nationale hovedstæder, og den, der foregår i Bruxelles.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Handelshøjskolens Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55 [email protected] · www.djoef-forlag.dk

nyt juridisk forlag

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

6

Nye vinde over de nyes modtagelse De nye studerendes introduktion til CBS er blevet et officielt indsatsområde. Oprustningen af introindsatsen skal bidrage til at fastholde nye studerende og lægge det bedst mulige grundlag for deres gennemførsel lige fra studiestart. CBS' initiativer er dog på ingen måde rettet mod at afløse eller påvirke studiernes selvstændige, frivilligt drevne introforløb foto: morten andersen, fotomani.dk

intro på tværs Af Thomas Edvardsen Med regeringens nyeste retningslinjer strammes garnet for universiteterne. Behovet for at fastholde de studerende, så de gennemfører uddannelserne uden tidskrævende svinkeærinder, kan mærkes. I den forbindelse er det naturligvis et relevant spørgsmål, hvilke studerende der kan leve op til de krav, ministeriet udstikker. Et muligt svar på det spørgsmål er, at studerende gennemfører hurtigere og i større antal, hvis de trives på studierne. Det betyder, at det øgede fokus på introduktionen af nye studerende virker som et klassisk eksempel på en af de winwin situationer, som CBS er berygtet for at efterstræbe.

Samspil med intro At der gøres noget for at introducere nye studerende, der netop er startet på deres uddannelse, på en god måde, er langt fra noget nyt på CBS. Studierne har gennem rigtig mange år stået for deres egne introforløb, hvor studienævnene udpeger frivillige introvejledere, der tilrettelægger og afholder intro og rusture. Det officielle CBS’ oprustning betyder ikke, at den model vil ændre sig i fremtiden. - Vi vil absolut ikke fortælle de studerende og studierne, hvad de skal gøre, fastslår lektor Søren Henning Jensen, som har været involveret i arbejdet med at udvikle CBS’ intro-tiltag. Han fortsætter: - De studerende ved bedst selv, hvordan introforløbet skal varetages på netop deres studie. Derfor koncentrerer CBS sig om brede tiltag på tværs af studierne.

Der er taget gode initiativer, og der kommer flere. Sms-services og intro på kandidatuddannelserne hører til fremtidsplanerne. Da det er første år, CBS opruster på introfronten, har man koncentreret sig om mindre tiltag: - I stedet for at bide over større opgaver, end vi kunne klare inden for vores tidshorisont, har vi koncentreret os om tiltag, der med sikkerhed kunne blive færdige til dette års introduktion af nye studerende, forklarer fuldmægtig i dekansekretariatet, Karin Tovborg Jensen. Det betyder konkret, at CBS lægger ud med en forholdsvis begrænset vifte af tilbud til de nye studerende i år. Til gengæld kan der forventes flere og større nye tilbud i de kommende år.

Plads i støbeskeen Konkret er der planer om at udnytte teknologien bedre, så studerende

i fremtiden kan blive oplyst om lokaleændringer og aflysninger via sms. Samtidig er der planer om at udvide indsatsen til også at inkludere kandidatuddannelserne. For at sørge for, at initiativet munder ud i de helt rigtige idéer, er der stort fokus på samarbejde og dialog med de studerende. - Vi har lagt ud med at spørge introvejlederne, hvad de mangler, og for os er det helt centralt at få feedback fra de studerende, siger lektor Søren Henning Jensen og påpeger den afgørende betydning af at få indsigt i, hvad de nye studerendes problemer reelt består i, så CBS kan blive klogere på, hvorfor nogle studerende falder fra. - Det er vigtigt at slå fast, at vi stadig er i forsøgsfasen, tilføjer

Når faglig alvor leges ind Hundredvis af nye CBS-studerende har netop været igennem intro. Socialt bød introforløbet på både hytteture og natteliv med de nye studiekammerater, men det faglige fokus holdes nu også godt i hævd ha(jur.) intro Af Thomas Edvardsen Det første, de fleste tænker på, når emnet falder på at starte på et universitetsstudie, er rusturen. Billeder flyver igennem hovedet af gakkede poster, hvor der skal drikkes øl med hovedet nedad eller bygges menneskelige pyramider, indtil der igen skal festes om aftenen.

De nye studerendes introduktion til CBS indebærer dog andet og mere end den sociale sammenrystning, som rusturen udgør. De skal også have færten af, hvad studiet byder på af fagligt indhold, når konfettien har ramt jorden, og Hawaiiskørtet er lagt til side.

Vandede erhvervsjurister På HA(jur.) – et kombinationsstudie på CBS, der kombinerer erhvervsøkonomi med jura – er der også faglig introduktion på programmet. Så hvordan foregår

det lige, når man som ny studerende for første gang står ansigt til ansigt med en faglig problemstilling? Scenen er auditorium 205 på Solbjerg Plads. Tre introvejledere er på vej ned af auditoriets trapper, hvor de straks tager opstilling som et yndigt springvand. Det står dog hurtigt klart, at springvandet er lidt i stykker. I stedet for en flot kontinuerlig stråle af vand sprutter springvandet nemlig mængder af vand ud over den ene af de to udklædte introvejledere, der nu

Karin Tovborg Jensen og fortsætter: - Vores mål er at skabe rammer, der giver en blødere overgang fra introforløb til studie og gør det nemmere og sjovere at være studerende. Inden for de rammer er vi åbne over for alle muligheder, hvad den fremtidige udvikling af indsatsen angår.

Sammen med mentorordningen og CBS Students, der i år for første gang går ind som paraplyorganisation og hjælper til med intro, er der altså sket store ændringer inden for introduktionsområdet på CBS. Og så er det kun begyndelsen.

1

Nye tiltag for nye studerende • Ekstra tid afsat på studiesekretariaterne til hjælp af nye studerende • Ekstra åbningstid ved helpdesk, der åbner allerede klokken 8. • Filmrække med præsentation af filmfolk • Kanonforelæsninger om interessante emner • Præsentation af iværksætteri • Corporate Social Responsibility forelæsningsrække med mulighed for eksamen

også har indtaget auditoriet. Et hurtigt kig på tavlen lader alle vide, at vi befinder os i en gårdhave, mens introvejlederen i nærheden af springvandet bliver stadig vådere på ryggen. Imens går den anden introvejleder hen for at hente en vandslange for at sørge for vand til det skrantende springvand. Det fortsætter på trods af den lave vandstand med at sprøjte på alle, der kommer for tæt på. Uheldigvis er vandslangen kommet i klemme hos den introvejleder, der står ved springvandet, og da den får et ordentligt ryk, sker det uundgåelige. Med svingende arme falder introvejlederen bagover lige ind den treenighed som udgør springvandet. Teatralsk falder springvandet om på det efterhånden temmelig våde auditoriegulv, og en erstatningssag er født. Men hvem har skyld i uheldet? Hvor stor skal erstatnin-

gen være? Og hvem skal betale? Kan det tænkes at regningen skal deles?

Festlig faglighed Den fint fremførte forestilling dækker over en sag fra det virkelige liv. De studerende bliver inddelt i hold, der skal svare på spørgsmålene ved hjælp af erhvervsjura – og lidt hjælp fra en introvejleder. De studerende vil møde lignende problemstillinger allerede i første semester på deres nye studie, og alle går derfra med en lidt bedre idé om, hvad deres studie handler om. Næste stop i introforløbet er selveste rusturen, og busserne venter senere på dagen. CBS OBSERVER ønsker både nye studerende og de introvejledere med talent for skuespil held og lykke med studiet.

1

cbs observer

1

september

2008

7

htc.com

You don’t say “hello.” You log in.

Fås hos

Flip between web pages. Access the Internet from anywhere at broadband speed. The new HTC Touch Diamond with TouchFLO 3D

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

8

‘

Mentorordningen er designet til at tage over der, hvor de studerende – efter at være blevet rystet sammen – tidligere blev overladt til sig selv, når hverdagen på studiet begyndte. Thomas Gylling studievejleder det skal benyttes. Man kan få lov at drage nytte af andres erfaringer og få sat tingene lidt i perspektiv. Man opdager for eksempel, at man ikke behøver at have styr på alt fra start, siger Henriette Schleimann, der blev så glad for studiet, at hun valgte at blive introvejleder efter sit første år.

Under stadig udvikling

Nye studerende kan med mentorordningen trække på de ældre studerendes erfaringer, fortæller studievejleder Thomas Gylling (tv.) - her sammen med mentorerne Clara Rao (i midten) og Henriette Schleimann (th.).

Mentorordning i fuldt flor De nye studerende skal have den bedst mulige hjælp til at omplantes, trives og blomstre, som CBS kan give. Mentorordningen er igennem forsøgsstadiet, og dermed kan alle nye bachelorstuderende forvente hjælp og bistand gennem hele deres første semester. lokale guides Af Thomas Edvardsen Foto: Liselotte Østergaard Der har tidligere været mentorer på CBS. Dengang foregik det på studiernes eget initiativ, og en mentor var en frivillig studerende. Sidste år startede CBS et forsøg med at strukturere mentorordningen for at undersøge, om den var noget for alle bachelorstudierne. Forsøget blev en succes og er mundet ud i en lønnet mentorordning for nystartede bachelorstuderende.

- Mentorordningen er designet til at tage over der, hvor de studerende – efter at være blevet rystet sammen – tidligere blev overladt til sig selv, når hverdagen på studiet begyndte, fortæller Thomas Gylling, hvis arbejde i Studievejledningen indbefatter at uddanne og koordinere de nye mentorer. Mentorordningen skal hjælpe nye studerende ved at give dem nem adgang til ældre studerendes erfaringer. De vil i vid udstrækning deles i arrangerede gruppediskussioner, men de studerende har også mulighed for individuelle samtaler. I begge tilfælde er der hjælp at

hente både fagligt og privat.

Fra forsøg til fast tilbud Sidste år havde mentorordningen sine opstartsproblemer. Tidspresset for at få forsøgsordningen i gang medførte problemer med at få mentorerne introduceret på studierne. Derfor var der flere studier, hvor mentorordningen ikke blev benyttet særligt meget. I år er der til gengæld gjort reklame for mentorordningen på alle rusturene. Men hvorfor er mentorordningen så vigtig? Ifølge Clara Rao, som læser cand.merc (jur.) og er mentor på andet år, ligger en stor del af

svaret i, at mange synes, at det er fedt med en guide, når man efter introforløbet skal stå på egne ben. - Mentorordningen gør, at de studerende kan se, at de ikke er alene. Hverken med deres problemer eller socialt, siger Clara Rao og fortsætter: - Der knyttes bånd imellem de studerende, der benytter ordningen, og den hjælper samtidigt meget med at afstemme forventninger med virkeligheden på studiet. Trods sidste års vanskeligheder var der studerende, der havde stor glæde af mentorordningen: Jeg synes helt klart, at tilbud-

Mentorordningen er blevet udviklet på grundlag af erfaringerne fra det første forsøgsår. - Vi talte jo meget med sidste års mentorer for at afdække, hvad der havde fungeret, og hvad der skulle forbedres, siger Thomas Gylling og fortsætter: - Det er altid skønt at arbejde med engagerede studerende. Sidste års mentorer var fantastiske til at foreslå konkrete og brugbare løsninger på de problemer, der var. Jeg mener, at vi har en glimrende mentorordning i år, som de nye studerende kan glæde sig til at benytte sig af.

Også på kandidatniveau I fremtiden vil mentorordningen fortsat blive løbende forbedret. Det er det primære fokus for ordningens fremtid. Nu skal der iværksættes forsøg med at udvikle en mentorordning på kandidatniveau. Det bliver dette års erfaringer, der bestemmer, om mentorordningen skal tilbydes for alle nystartede kandidater – eller kun til dem, der er nye til CBS, da kandidater som velbevandrede studerende har andre behov end studerende, der er nye i universitetslivet. Det kan godt være, at CBS på ledelsesniveau mest af alt er motiveret af taxametertilskud og gennemførselsprocenter, men det betyder ikke, at man er ligeglade med, om de nye studerende er glade eller ej. Som koncept dækker mentorordningen et klart behov og har stort udviklingspotentiale.

TA’ BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT · BILLIGT · BEHAGELIGT · NEMT · HVER DAG · ÅRET RUNDT Fjerritslev Thisted Løgstør Nykøbing Aars Nørager Mors Hobro Skive Viborg Ans

Aalborg

Hammel Silkeborg Århus

Abildskou kører også dagligt til Berlin og Hamburg Airport

Hadsund Randers Rønde

Grenaa Tirstrup Ebeltoft Odden

 KØBENHAVN ROSKILDE ÅRHUS RANDERS AALBORG

København Holbæk Roskilde

SILKEBORG · GRENAA THISTED · FJERRITSLEV

- LINIE 888 OG HURTIGFÆRGEN OVER KATTEGAT

1

KUN 130 KR. Til Aalborg,Thisted og Fjerritslev er prisen kun 150 kr.

Ovenstående priser er for studerende og seniorer mandag til torsdag. Afgang fra Valby station.

Telefon: 70 210 888 · Online: www.linie888.dk

cbs observer

1

september

2008

9

Stort potentiale for introsamarbejde Nyt samarbejde mellem CBS Students og CBS skal gøre livet lettere og billigere for de mange engagerede introvejledere på studier over hele CBS. Ordningen møder stor tilfredshed i studenterorganisationen og velvilje fra det officielle CBS i ntroass ista nce Af Thomas Edvardsen Foto: Atilla Danku Nye studerende på CBS bliver hvert år udsat for introforløb, der er studiernes helt egne. Frivillige introvejledere får opgaven af studienævn, der tilbyder en pose penge til at afvikle rusturen og andre arrangementer. Problemet var tidligere, at pengene først blev udbetalt, når introvejlederne kom tilbage med en gyldig faktura. Det har tidligere betydet, at introvejledere kunne have adskillige tusinde kroner ud at svømme, hvilket igen har ført til adskillige møder med bekymrede bankrådgivere. Derudover har introvejledere skulle holde styr på store regnskaber. Alle introhold har lavet egne aftaler med hytter, busture og indkøb af introtrøjer – og jagtet sponsorer der kunne støtte introforløbet.

Endelig hjælp at hente

Det er positivt, at CBS Students hjælper med introarbejdet, mener introvejleder Clara Rao (th.), der dog ærgrer sig over, at tilbuddet kom sent i gang. Netværksformand Maja Nyvold (tv.), CBS Students, medgiver, at der har været opstartsproblemer og forklarer, at det handler om et samspil mellem mange mennesker.

Students, så de ikke er nødt til at For første gang i år har der for lægge penge ud af egen lomme. alvor været hjælp at hente til introMen hjælpen er langtfra kun økovejledernes enorme opgave. nomisk - Vi er utroligt glade for at kunne - Allerede i år har CBS Students tilbyde hjælp kunnet tilbyde med introarhjælp med regnskabejdet, siger Vi har selv været meget bog tilbud på billig­­ netværksforere busser, hytter velforberedte i år, så vi har og gratis introtrøjer, mand i CBS ikke haft brug for så meget Students, Maja så introvejlederne hjælp. Vi har til gengæld Nyvold, og får det lidt letfået billigere øl gennem fortsætter: tere, forklarer Maja CBS Students, og det har - Det skal Nyvold og forsætalle jo glæde af. være sjovt at ter: være intro- Vi havde også vejleder, og en super positiv Daniel Pries den nye aftale oplevelse med introvejleder på Business, betyder, at den introfest, vi Language and Culture introvejlederne arrangerede, hvor kan fritages introvejlederne bare for mange kunne møde op til af de sure pligter, der følger med fest og hygge og arbejdet. dele erfaringer med hinanden. Det Aftalen indebærer, at CBS er vigtigt, at det også er sjovt at Students nu tager sig af de økonovære frivillig. miske besværligheder og finansieNu og fremtiden rer udlæggene. Introvejlederne kan nu få et dankort udleveret af CBS I fremtiden håber CBS Students på

‘

at kunne hjælpe endnu mere – for eksempel med fælles sponsorsøgning så der kan blive endnu større tilskud til introarrangementerne, med introhjemmesider og måske endda med hytteture til den samme destination, så busser ikke skal køre tomme hjem. Introvejlederne har da også været overvejende tilfredse med de nye tilbud. - Det er rigtig positivt, at CBS Students går ind og hjælper til med introarbejdet, mener introvejleder Clara Rao, der dog samtidigt ærgrer sig over, at tilbudet kom lidt sent i gang. Også på andre studier er der tilfredshed med den nye ordning. - Vi har selv været meget velforberedte i år, så vi har ikke haft brug for så meget hjælp. Vi har til gengæld fået billigere øl igennem CBS Students, og det har alle jo glæde af, udtaler Daniel Pries, som er introvejleder på Business, Language and Culture og sagtens kan forestille sig, at CBS Students skal benyttes endnu mere næste år.

Bedre service næste år Selv om der overvejende er blå himmel for den nye ordning, er der dog enkelte grå skyer i horisonten. På International Business har man været lidt skuffede over CBSStudents. - Vi synes, at den nye ordning er et kanon initiativ, der kan lette os koordinatorer for en masse arbejde. Men der er lidt vej igen - mange af de ting, vi blev stillet i udsigt, skete aldrig – for eksempel lavere buspriser, en konto som skulle sikre os mod at lægge store beløb

ud personligt, gratis t-shirts og lignende. Generelt har det været tungt med kommunikationen. At vi begyndte vore rusforløb to uger før alle andre studieretninger har klart været medvirkende årsag til, at mange ting ikke har kunnet lade sig gøre – men "ikke at kunne lade sig gøre" er vel i sidste ende et spørgsmål om koordinering, siger siger Birgitte Vedel-Lenz fra IB-intro og suppleres af sin med-introkoordinator Karen Thyssen Raaberg: - Netop manglen på kommunikation og koordinering fra CBS Students har væet et problem, der har gjort en ellers god idé til et tidskrævende projekt. Men det må vi jo blot forsøge at forbedre næste år – det kan kun gå fremad. Maja Nyvold er godt klar over, at der har været enkelte problemer. Al opstart er udfordrende, og det handler om et samspil mellem rigtig mange mennesker, forklarer hun og tilføjer: – Oven i det hele betød et nyt computersystem på CBS, at det var besværligt at sende mails ud til de introvejledere, der havde brug for information. Vi tager ved lære og bruger erfaringerne fra i år, til at gøre det endnu lettere og sjovere at være introvejleder næste år. At de studerende selv går ind og tager et aktivt ansvar i en bred koordinering på introområdet er altså noget helt nyt. De første skridt med en overordnet koordinering fra CBS Students’ side har demonstreret kare fordele og er blevet godt modtaget. Det er dog tydeligt, at modellen skal videreudvikles for fremtiden.

1

cbs observer

Noget på hjerte? Noget at bemærke? Disse artikler ligger også på cbsobserver.dk Man kan kommentere og diskutere dem der

Glæd din pengepung

og miljøet

1 Strøm koster mange penge og når din pc står tændt flere timer om dagen løber regningen hurtigt i vejret, men med Windows® VistaTM er det faktisk blevet muligt at få en pc der sparer både dig og miljøet for meget.

Køb en

GRØN PC

Find din forhandler på

www.microsoft.dk/gpc

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

10

foto: morten andersen, fotomani.dk

De skærpede adgangskrav til universiteterne har på CBS medført lavere optag på især DØK og SPRØK. På begge uddannelser advarer man om, at det ikke er en holdbar udvikling, og at de skærpede optagelseskrav faktisk har sænket niveauet.

To af CBS' uddannelser ramt af de skærpede adgangskrav

Videnskabsministeriets skærpede optagelseskrav til de videregående uddannelser ramte ikke CBS så hårdt som de øvrige universiteter. Men de ramte heller ikke forbi. Som forudset blev de populære uddannelser DØK (HA(dat.)) og SPRØK (BSc in Business, Language and Culture) begge ramt ganske hårdt med fald i ansøgerantallene på henholdsvis 21 og 30 procent s i t u at i o n s a n a ly s e Af Per Durst-Andersen

forbi. To uddannelser – HA.(dat) (i daglig tale DØK) og BSc. BLC (i daglig tale SPRØK) – er i særlig høj grad ramt.

DØK – nu med 5,2 i snit Videnskabsministeriets skærpede optagelseskrav til landets universiteter har haft uheldige følger. Det har man hen over sommeren kunnet følge en heftig universitetsdebat om i forskellige dagblade. Mange enkeltuddannelser på de fleste af Danmarks universiteter er blevet ramt og ramt hårdt, og kritikken af de nye, udspecificerede adgangskrav har været tilsvarende hård. Selv om CBS kan prale af generelt pæne optagelsestal også i år, er Handelshøjskolen ikke gået ram

DØK modtog i år 216 ansøgere mod 278 året før, og af dem havde kun 92 studiet som førsteprioritet. I år har man optaget 80 studerende på studiet, og det er med 5,2 i kvotient, hvilket er den laveste på CBS. Forklaringen er kravet om matematik på A-niveau, hvor det tidligere var på B-niveau. DØK-studienævnet reagerede prompte på de skærpede krav fra Videnskabsministeriet (VTU) allerede for to år siden og gjorde opmærksom på det problematiske med matematik på højniveau. Men

cbs observer

Føler du dig observeret? Checket ud? Ramt? Kom igen! Check os ud på cbsobserver.dk Kommenter og diskutere denne artikel der

1

det var for døve ører – ministeriet fastholdt kravet. Der blev fra VTUs side henvist til, at man ikke ”på nuværende tidspunkt ønsker at justere i de netop fastsatte adgangskrav” – ”først når optagelsen 2008 er gennemført, …, vil vi tage stilling…”, som det hedder i ministeriets svar. - Der har været en høring, men de hørte ikke efter, som CBS’ prodekan for Uddannelse, Sven Bislev, udtrykker det. Professor Niels Bjørn-Andersen og studieleder for DØKuddannelsen, Jacob Nørbjerg, er absolut ikke lykkelige over den opståede situation. De mener, at det er helt afgørende for DØKuddannelsens fremtidige overlevelse, at kravet til matematik atter sænkes til B-niveau. Uddannelsen er samfundsvidenskabelig, ikke naturvidenskabelig.

SPRØK dykker SPRØK-uddannelsen er også kommet i klemme, men studieleder Mette Zølner vurderer, at det skyldes en kombination af forskellige faktorer. På SPRØK kræves der engelsk på højniveau, da det er en engelsksproget uddannelse. Derudover kræver man fransk, tysk eller spansk på B-niveau og ligeledes matematik på B-niveau. - Den potentielle kundegruppe

bliver halveret på grund af denne kombination af krav. Vi havde forudset et fald og havde derfor sat optaget ned fra 180 til 120, siger Mette Zølner og fortsætter: - Reelt optager vi nu 110 studerende med en kvotient på 6,5, og det er ikke godt nok – hverken for os eller for dansk erhvervsliv.

dertil indbyggede kulturforståelse. Begge typer kandidater bliver revet væk efter endt uddannelse, og alumnerne ligger i den øvre ende af indtjeningsskalaen. Så uddannelserne tiltrak ambitiøse studerende med pænt høje gennemsnit. Det mest paradoksale er, at ministeriet har indført de skærpede optagelseskrav for at hindre det store frafald på universitetsstudierne. Man ønskede med andre ord at optage de helt rigtige studerende med de allerbedste forudsætninger. Resultatet ser ud til at være generelt dårligere studerende, det vil sige med et lavere snit end tidligere. De vil næppe gå lige igennem alle sammen.

Problemerne

Det er ikke muligt direkte at bevise, at det netop er de ændrede og skærpede krav, der er den primære årsag til den store samlede nedgang på 12 procent i årets tilgang til universitetsuddannelserne. Men sammenfaldet mellem deres indførelse Populære uddannelser og det markante fald er påfaldende. Begge uddannelser har hidtil været Nedgangen er under alle om­stæn­ særdeles populære hos de komdigheder katastrofal for landets mende studerenuniversiteter. de, og det store Et fald i tilgandyk i optagelsen gen af nye studeDen potentielle har tilsynelarende vil direkte kundegruppe bliver dende ikke andre føre til et fald i halveret på grund af forklaringer end antal beståede denne kombination af krav. de skærpede eksaminer, og Vi havde forudset et fald adgangskrav. det betyder færre og havde derfor sat optaget Dertil kommer, penge til de i ned fra 180 til 120. at begge uddanforvejen hårdt nelser er lige så ramte universipopulære hos teter. På univerMette Zølner aftagerne, fordi siteterne stiger studieleder på SPRØK de kombinerer lønningerne og færdigheder andre udgifter og indsigter, der afspejler et stort på linje med resten af samfundet, behov i dansk erhvervsliv. mens indtjeningen for hver bestået For DØKernes vedkommende eksamen falder år for år samtidigt drejer det sig om datalogi og formed, at forskningsmidlerne mere retningsforståelse, som man absolut og mere lægges ud i større fælikke kan erhverve sig på for eksem- les ansøgningspuljer i stedet for at pel IT-Universitetet. For SPRØKerne komme som basismidler. er der tale om økonomi og et fremmedsprog på højt niveau med den

‘

1

cbs observer

1

september

2008

11

d e h N y rende

de u t s n r fo r ø b med

Lån til 2,02 % om året i variabel rente i op til otte år Danske ForældreStudielån er en del af vores Program for finansiel forståelse og investering i uddannelse. Lånet gør det nemmere at studere og være forældre på samme tid.

Udbetalingsperiode Hver måned i resten af din normerede studietid får du udbetalt 1.000 kr. (dog højst i 6 år). Renten er for tiden 2,02 % p.a. Den er variabel og tilskrives fire gange om året.

Du skal være i gang med en SU-berettiget uddannelse, have forældremyndigheden over et barn under 18 år og oprette en af vores selvbetjeningskonti, f.eks. en Danske Basis konto, for

Afdragsfri periode Du behøver ikke at afdrage på lånet op til to år efter, at du er færdig med studierne. Det giver dig tid til at komme i gang med dit første job. Renten er stadig lav og er for tiden 2,02 % p.a. Den er variabel og tilskrives fire gange om året.

Læs vilkår og betingelser – og ansøg online – på www.danskebank.dk Hvis du tager lånet i 3 år, vil du have fået udbetalt 36.000 kroner. Med 2 års afdragsfrihed og tilbagebetaling over 3 år vil du skulle betale 43.544,11 kroner tilbage. Det svarer til en ÅOP på 3,88 %.

Program for finansiel forståelse og investering i uddannelse

at kunne få Danske ForældreStudielån. Desuden må du ikke være opført i et register for dårlige betalere.

Tilbagebetalingsperiode Her skal du tilbagebetale lånet med månedlige afdrag over typisk tre år. På dette tidspunkt ændrer renten sig til bankens til en enhver tid laveste rente for forbrugslån til private kunder, som i dag er 8,35 % p.a. Renten tilskrives fire gange om året.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

12

‰

,1.(
4UBUTBVUPSJTFSFU
3FWJTJPOTQBSUOFSTFMTLBC
B
%BOJTI
MJNJUFE
MJBCJMJUZ
DPNQBOZ
BOE
B
NFNCFS
GJSN
PG
,1.(
*OUFSOBUJPOBM
B
4XJTT
DPPQFSBUJWF
,1.(
BOE
UIF
,1.(
MPHP
BSF
SFHJTUFSFE
USBEFNBSLT
PG
,1.(
*OUFSOBUJPOBM

5žUUFSF
Ql

ESŸNNFOF

3FWJTPSUSBJOFF 7JM
EV
HŸSF
EJOF
LBSSJFSFESŸNNF
UJM

WJSLFMJHIFE
0H
WJM
EV
IBWF
EJO
lSHBOHT
TUžSLFTUF
DW
4l
CMJW
SFWJTPSUSBJOFF
J
,1.(
/žTUF
IPME
TUBSUFS
UJM
BVHVTU



4VWFSžO
LBSSJFSFQMBUGPSN )PT
PT
FS
SFWJTJPO
JLLF
CBSF
UŸSSF
UBM
)PT
PT
FS
SFWJTJPO
FO
VOJL
NVMJHIFE
GPS
BU
LPNNF
IFMU
UžU
Ql
OPHMF
BG
MBOEFUT
NFTU
TQžOEFOEF
WJSLTPNIFEFS
PH
Gl
FO
TVWFSžO
QMBUGPSN
GPS
FO
GSFNUJEJH
LBSSJFSF
6BOTFU
PN
EV
WJM
VEWJLMF
EJH
UJM
HFOFSBMJTU
TQFDJBMJTU
FMMFS
MFEFS


4BNUJEJH
HJWFS
KPCCFU
EJH
BMMF
UJEFST
DIBODF
GPS
BU
LPCMF
UFPSJ
PH
QSBLTJT
GPS
EV
GlS
ClEF
EJSFLUF
LVOEFLPOUBLU
PH
CSBODIFOT
CFETUF
VEEBOOFMTF
0H
Tl
IBS
EV
BMUJE
EJO
QFSTPOMJHF
DPBDI
J
SZH HFO

7J
BSCFKEFS
GPS
FO
QFSMFSžLLF
BG
TNl
NFMMFNTUPSF
PH
TUPSF
WJSLTPNIFEFS
J
TlWFM
EFO
PGGFOUMJHF
TPN
EFO
QSJWBUF
TFLUPS
%V
GlS
EFSGPS
FU
TPMJEU
JOECMJL
J


EBOTL
FSIWFSWTMJW
%V
LBO
PHTl
CMJWF
VETUBUJPOFSFU
OlS
EV
IBS
HKPSU
EJH
EJOF
GŸSTUF
FSGBSJOHFS


5žOEU
Ql
UBM 7J
GPSFTUJMMFS
PT
BU
EV
FS
WFE
BU
WžSF
GžSEJH
NFE
EJO
459
))9
)")%

FMMFS
DBOENFSDBVE
4l
MžOHF
EV

UžOEFS
Ql
UBM
PH
GPSSFUOJOHTVEWJLMJOH
IBS
EV
FU
VUBM
BG
NVMJHIFEFS
'PS
WJ
UJM CZEFS
EJH
FO
VEEBOOFMTFT
PH
LBSSJFSF QMBO
EFS
NBUDIFS
EJOF
FWOFS
PH
ŸOTLFS
%FSVEPWFS
TLBM
EV
WžSF
WJEFCFHžSMJH
PH
VEBEWFOEU
EB
EV
LPNNFS
UJM
BU
CSV HF
NFHFU
BG
EJO
UJE
VEF
IPT
LVOEFSOF


"OTŸHOJOH
PH
LPOUBLU 4FOE
EJO
BOTŸHOJOH
NžSLFU
³3FWJTPS USBJOFF³
UJM
SFLSVUUFSJOH!LQNHEL

)VTL
BU
TLSJWF
IWPS
J
MBOEFU
EV
HFSOF
WJM
BSCFKEF
PH
IWPS
EV
IBS
TFU
BOOPODFO
)BS
EV
TQŸSHTNlM
Tl
SJOH
UJM
SFLSVUUFSJOHTLPOTVMFOU
,BUKB
-ZOHCZ

Ql
UMG





LQNHEL

&#%SŸN@Y

,1.(
FS
FO
NBSLFETMFEFOEF
SFWJTJPOT
PH
SlEHJWOJOHTWJSLTPNIFE
NFE
NFSF
FOE

NFEBSCFKEFSF
GPSEFMU
Ql
LPOUPSFS
PWFS
IFMF
%BONBSL
7J
FS
TBNUJEJH
FO
EFM
BG
EFU
HMPCBMF
,1.( OFUWžSL
NFE
LPOUPSFS
J

MBOEF
*
WPSFT
WFSEFO
FS
TUžSLF
NFOOFTLFMJHF
SFMBUJPOFS
BGHŸSFOEF
%FSGPS
FS
WPSFT
NlM
BU
LPNNF
UžUUFSF
Ql
5žUUFSF
Ql
WPSFT
LPMMFHFS
5žUUFSF
Ql
WPSFT
NBSLFE
5žUUFSF
Ql
WPSFT
LVOEFS
°
BMUJE
VEFO
BU
NJTUF
EFO
OŸEWFOEJHF
VBGIžOHJHIFE
%FU
LSžWFS
JOETJHU
J
FU
VOJWFST
EFS
TQžOEFS
GSB
NJOESF
EBOTLF
WJSLTPNIFEFS
UJM
TUPSF
JOUFSOBUJPOBMF
LPODFSOFS

cbs observer

1

september

2008

13

CBS’ eliteuddannelse udsat til 2009 Videnskabsministeriet godkendte CBS’ oplæg til eliteuddannelsen Applied Economics and Finance med henblik på, at den skulle oprettes fra i år. På CBS var man klar til studiestart og forventede, at ministeriet havde sikret, at de højt profilerede eliteuddannelser ville komme hurtigt gennem akkrediteringen. Men Akkrediteringsinstitutionen var ikke blevet taget i ed fejlannoncering Af Bjørn Hyldkrog Foto: Liselotte Østergaard CBS’ første cand.oceon. uddannelse får først studiestart til næste år. Planen var ellers, at eliteuddannelsen – en toårig, engelsksproget kandidat grad i Applied Economics and Finance – skulle starte op allerede i år. Det blev da også klart og tydeligt meldt ud i hælene på uddannelsens godkendelse i begyndelsen af april – og det er blevet antydet, at det forhold, at CBS’ eliteuddannelse netop ville være klar til at slå dørene op for 25 elitestuderende nu i år, var med til at sikre godkendelsen. Midt i maj måtte Uddannelses­ dekan Jan Molin skrive til Universitets- og Bygningsstyrelsen og meddele, at mens CBS var parat til at udføre det nødvendige udviklingsarbejde og gennemgå en akkrediterings- og godkendelsesproces i galop, så var Akkrediteringsinstitutionen ikke i stand til at imødekomme ønsket om at gennemføre en ekstraordinær procedure, så uddannelsen kunne starte op efter sommerferien. Det tog Videnskabsministeriet til efterretning. I slutningen af juni modtog CBS en revideret godkendelse af Applied Economics and Finance fra Universitets- og bygningsstyrelsen. Godkendelsen fra 4. april blev decideret annulleret og erstattet af en ny godkendelse med studiestart angivet som september 2009. Ministeriet imødekom ved samme lejlighed anmodningen om udviklingsmidler til eliteuddannelsen, noget der ikke var taget højde for i den oprindelige godkendelse.

Institutleder Peter Møllgaard (th.) og professor Peter Bogetoft (tv.), studieleder for den nye eliteuddannelse ’Advanced Economics and Finance’, havde gjort alt klar til studiestart i år. Det kunne Akkrediteringsinstitutionen ikke honorere. Nu må uddannelsen vente til næste år.

sørget for, at der var blevet sikret en særligt hurtig proces gennem Akkrediteringsinstitutionen. Det var der imidlertid ikke. I løbet af den ret korte periode, der gik mellem eliteuddannelsens godkendelse til studiestart i år og udmeldingen om, at den måtte udsættes til 2009, var der mellem 30 og 40 henvendelser fra interesKlar, parat, vent serede studerende. Ikke kun fra - Vi ville utroligt gerne være startet CBS, men både fra andre universiop i år. Det har været en enormt teter i Danmark og hele verden – spændende proces at udvikle omkring halvdelen af henvendeluddannelsen, serne kom fra og vi var meget udlændinge. opsatte på at - Vi kom jo Vi var ikke uvidende om, smede, mens heldigvis aldrig at uddannelsen skulle jernet var varmt, så langt, at vi akkrediteres og godkendes. var i gang med fortæller Peter Men vi havde en forventning tilmeldingerne, Møllgaard, om, at Videnskabsministeriet institutleder men der har – på grund af ministerens for Økonomisk alligevel været store bevågenhed og Institut og en af studerende, der interesse i hurtigt at få arkitekterne bag har henvendt eliteuddannelsig med henblik etableret og lanceret sen, og påpeger: eliteuddannelserne – havde på at blive opta- Vi var get på uddansørget for, at der var blevet ikke uvidende nelsen allerede sikret en særligt om, at uddani år, som vi har hurtig proces gennem nelsen skulle måttet skuffe, Akkrediteringsinstitutionen. akkrediteres fortæller Peter Det var der imidlertid ikke. og godkendes. Møllgaard. Men vi havde De skuffede Peter Møllgaard en forventning studerende har pr0fess0r Økonomisk Institut så enten måtte om, at Viden­ skabsministeriet tilmelde sig en – på grund af anden uddanministerens store bevågenhed og nelse eller eventuelt tage et sabbatinteresse i hurtigt at få etableret og år, hvor de supplerer deres bachelanceret eliteuddannelserne – havde lorgrad med de hårde økonomifag,

‘

der kræves for at komme i betragtning. Der kommer også mange henvendelser fra 2.års HA-studerende, der undersøger, hvilke faglige krav de skal leve op til for at komme i betragtning, så de kan rette deres studier ind.

Lidt held i uheld - Det var lidt en streg i regningen. Vi var fuldt mobiliserede og klar til at kaste os over opgaven på den hurtige bane. I forhold til at gå i gang med undervisningen var alt på plads, og alt var afklaret i forhold til de kommende underviseres øvrige undervisningsforpligtelser, fortæller eliteuddannelsen studieleder, professor Peter Bogetoft fra Økonomisk Institut. Eliteuddannelsens kommende underviserhold bestod i store træk af den samme perlerække af kerneøkonomiske professorer, der også er uddannelsens arkitekter. Selv professor Peter Møllgaard, der som institutleder ikke har nogen undervisningsforpligtelse, havde meldt sig, og alt var afklaret i forhold til de øvriges undervisningsforpligtelse. - På nogle måder kan man nok betragte udsættelsen som lidt et held i uheld, siger Peter Bogetoft og forklarer: - Der var ikke blevet ansat nye til at undervise på uddannelsen – mandskabet var samlet inden for CBS’ eksisterende ressourcer. Det ville så muligvis have givet visse udfordringer i forhold til nogle af

de eksisterende uddannelser, hvilket nu ikke er noget presserende problem – selv om det stadig er et, der skal løses. Desuden bliver der nu tid til at foretage en yderlig faglig udvikling af uddannelsens elementer i god ro og orden – og det endda med 250.000 kroner i udviklingsmidler, noget der ikke var udsigt til i første omgang. - Endelig kommer udsættelsen

det planlagte udvekslingsforløb på 3. Semester til gode. Da er det meningen, at de studerende skal ud på andre gode business schools og universiteter over hele verden – det har vi nu et ekstra år til at få arrangeret, så vores aftaler bliver med de bedst mulige samarbejdspartnere, fortæller Peter Bogetoft.

1

CBS’ egen eliteuddannelse Uddannelsen Advanced Economics and Finance vil blive udbudt som CBS’ første cand.oecon. uddannelse. Den er en videregående analytisk uddannelse med fokus på teoretiske sammenhænge og empiriske anvendelser, forankret i Økonomisk Institut og Institut for Finansierings stærke forskningsmæssige miljøer. Målet for uddannelsen er at kvalificere kandidaterne til at arbejde selvstændigt med økonomiske og finansielle problemstillinger på internationalt højt niveau og dermed kunne varetage stillinger med stærkt analytisk indhold, især inden for den finansielle sektor. Arkitekterne bag eliteuddannelsen, der i store træk også kommer til at udgøre studiets undervisere, er:

Fra Økonomisk Institut: • professor • professor • professor • professor • professor

Peter Bogetoft (studieleder) Peter Møllgaard (institutleder) Morten Bennedsen Søren Bo Nielsen Pascalis Raimondos-Møller

Fra Institut for Finansiering: • professor Carsten Sørensen (institutleder) • professor David Lando (medlem af studienævnet)

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

14

‘

Filosoffen og Nobelprisvinderen Albert Schweitzer sagde, at eksemplet er ikke den vigtigste form for indflydelse – det er den eneste. For at besvare Shils spørgsmål kan vi med Schweitzer i hånden spørge os selv som forskere om hvilket eksempel, vi er for de studerende, hvis vi lader vores frihedsrettigheder blive udhulet så let? Dr. Terence Karran Centre for Educational Research and Development han håber på at hans artikler og rapport vil hjælpe med til at genvinde forskningsfriheden, som han mener er til fordel for samfundet i bred forstand såvel som for universiteterne samt deres forskere og studerende. - Jeg håber, at mine artikler vil være en hjælp for akademiske kolleger i Danmark og andre steder i arbejdet med at argumentere for at opretholde forskningsfriheden. Ved at handle sammen kan vi forhåbentlig få et europæisk Magna Charta for akademisk frihed.

Britisk forskningsfrihed Dr. Terrence Karran, University of London, er forkæmper for den frie forskning og støtter blandt andet Dansk Magisterforenings klage til UNESCO over den manglende forskningsfrihed i Danmark i håbet om, at en dansk diskussion om problemstillingen kan brede sig over resten af EU.

Den frie forsknings forkæmper taler ud Forskeren bag rapporten om blandt andet Danmarks manglende eller svindende forskningsfrihed, Dr. Terence Karran, støtter ikke bare op om, men er glad for Dansk Magisterforenings klage til UNESCO, da den sætter fokus på en i hans øjne meget uheldig udvikling forskningsfrihed Af Christina D. Tvarnø Foto: Steve Hatton Dr. Terence Karrans rapport om forskningsfrihedens status i 23 EU lande medførte en del debat i den danske presse. Den har også haft indflydelse på den klage, som Dansk Magisterforening har indbragt for Generalsekretæren for UNESCO. Terence Karran fra Centre for Educational Research and Development, University of Lincoln, støtter klagen: - Jeg ønsker Dansk Magisterforening al mulig held og lykke med at kræve Videnskabs­ministeren til regnskab for den manglende forskningsfrihed, siger han. Terence Karran mener, at det er meget vigtigt at sætte fokus på forskningsfriheden, og dette betragter han som en af de store gevinster ved DM’s klage: - Den offentlige omtale, der vil

komme som følge af klagen vil øge bevidstheden om spørgsmålet om akademisk frihed både i den akademiske verden og i den brede offentlighed, siger han. Terence Karran understreger, at de danske forskere og Dansk Magisterforening ikke er alene om at arbejde for forskningsfriheden: - Det er værd at bemærke, at den australske fagforening for universitetsforskere og -lærere (Australian National Tertiary Education Union) i 2006 indgav en lignende klage med både UNESCO og Den Internationale Arbejdsorganisation. Men klagen (der stadig er under behandling ) har ikke ført til en ændring i den australske regerings politik endnu. Terence Karran mener, at den danske regering bør tage en debat om forskningsfriheden i forbindelse med den revision af Universitetsloven, som skal finde sted i 2009. - Forhåbentlig vil klagen medføre, at den danske regering bliver tvunget til at vurdere effekterne af

1

2003 loven på en forsvarlig måde og muligvis ændre den.

Fælles frihedsbrev I sin nyeste research har Terence Karran undersøgt forskningsfriheden ud fra en EU-vinkel. En af disse artikler vil blive publiceret i Higher Education Policy, Volume 22, 2009 og hedder 'Academic Freedom in Europe: Time for a Magna Charta?' I artiklerne argumenterer han for udformningen af en definition af forskningsfrihed på EU-lovgivningsniveau og fortæller om artiklens konklusion: Jeg fremsætter en definition af akademisk frihed, som kan danne grundlag for et europæisk akademisk frihedsbrev. Min definition går længere, end man traditionelt gør i debatten om akademisk frihed, ved ikke blot at definere de rettigheder, der ligger i akademisk frihed, men også de pligter, nødvendige begrænsninger og garantier, der hører til. Terence Karran fremhæver, at

Bortset fra en enkelt artikel i the Times Higher Educational Supplement har der ikke været nogen større bevågenhed om hans rapport i Storbritannien, fortæller Terance Karran. - Jeg tror ikke, mine forskningsresultatet kom bag på de fleste. De mener sandsynligvis, at det er for sent at gøre noget, siger han og refererer til det modsætningsforhold, der har hersket mellem universiteter og forskere på den ene side og regering på den anden siden 80erne: - Som protest mod premierminister Margaret Thatchers nedskæringer i bevillingerne til de videregående uddannelser nægtede Oxford University i 1985 - som en bevidst fornærmelse - Magaret Thatcher en æresgrad, der normalt tilfalder premierministre, der har studeret på Oxford. Senere i 1988 blev ansættelsessikkerheden for universitetsansatte fjernet ved lov. Dengang førte det til ramaskrig i både pressen og blandt forskere. Generelt var der ikke den store overraskelse over Storbritanniens

dårlige placering på listen i offentligheden. Terence Karran forklarer, at accepten af forskningsfrihedens begrænsning i Storbritannien kan forklares historisk, fordi engelske universiteter ikke på samme måde som på kontinentet har sat den enkelte forskers forskningsfrihed i højsædet, men i stedet værnet om den institutionelle autonomi. Selv om rapporten ikke har haft den store effekt i medierne, så har den britiske fagforening – the U.K. University and College Union – dog sat fokus på problemstillingen og vil arbejde på at forbedre forskningsfriheden i Storbritannien.

Forskerne har et ansvar Har vi stadig brug for forskningsfrihed?, spurgte den amerikanske sociolog Edvard Shils i en artikel med samme navn i 1993. Det spørgsmål vil Terrence Karran gerne besvare med et spørgsmål: - Filosoffen og Nobelprisvinderen Albert Schweitzer sagde, at eksemplet er ikke den vigtigste form for indflydelse - det er den eneste. For at besvare Shils spørgsmål kan vi med Schweitzer i hånden spørge os selv som forskere om hvilket eksempel, vi er for de studerende, hvis vi lader vores frihedsrettigheder blive udhulet så let? Terence Karran er glad for, at der både i Danmark og Irland er kommet blogs på internettet, hvor forskningsfriheden debatteres af universitets interessenter: - Det ser ud som om, at forskerne bliver mere og mere bevidste om forskningsfrihedens betydning for dem selv, deres studerende samt for forskningen og søgningen efter viden, fastslår han.

1

Vigtige hjemmesider gopetition.com/petitions/for-en-bedre-forskningspolitik.html professorvaelde.blogspot.com/ universitypolitics.blogspot.com/ academictenure.blogspot.com/

cbs observer

Har vi ondt i forskningsfriheden? I Danmark? Her på CBS? Kommenter disse artikler på cbsobserver.dk

1

cbs observer

1

september

2008

15

Magistrene vil have Universitetsloven revideret Dansk Magisterforening har indklaget Danmark til UNESCO på grund af Universitetslovens indskrænkninger af forskernes forskningsfrihed. Fagforeningen finder regeringens opprioritering af den politisk og strategisk styrede forskning stærkt problematisk og arbejder hen imod en decideret revision af Universitetsloven forskerrettigheder Af Christina D. Tvarnø Foto: Liselotte Østergaard

co + høgh

Der er for mange direkte og indirekte begrænsninger af forskningsfriheden i Danmark, mener Dansk Magisterforening. - Det skyldes Universitetsloven, som ikke overholder UNESCO’s internationale standarder for forskning og undervisning, siger magistrenes formand, Ingrid Stage. Dansk Magisterforening (DM) har indgivet en klage til generalsekretæren for UNESCO på grund af Danmarks manglende overholdelse af UNESCO’s internationale standarder for akademisk frihed, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. - UNESCO har anerkendt klagen og sat den til behandling, fortæller Ingrid Stage. Det fremgår af § 27-29 i UNESCOanbefalingerne, at forskere har ret til frihed i læring og debat, at principperne for akademisk frihed skal overholdes, og at videnskabeligt personale er berettiget til at opretholde akademisk frihed. CBS OBSERVER har spurgt Ingrid Stage, hvorfor DM finder det vigtigt at værne om forskningsfriheden: - Samfundet har brug for, at forskerne – uafhængigt af magtforhold og politisk interesse – kan finde frem til sandheden. Når

politikerne forsøger at kontrollere forskerne, viser al erfaring, at det intellektuelle debatniveau falder. Samfundet er bedst tjent med, at forskerne har den særlige opgave, det er at udfinde ny og sand viden, som samfundet kan stole på, svarer hun.

ovenfra, forklarer Ingrid Stage og fortsætter: - Men det er en langsom proces. Australien har en klage under behandling, men nogle af punkterne har den nye regering i Australien allerede lavet om på, selv om klagen ikke er færdigbehandlet i UNESCO.

Problemerne med Universitetsloven

Vil have loven revideret

Grunden, til at forskningsfriheden er presset, skal findes i Universitetsloven, universiteternes udviklingskontrakter, opprioriteringen af den strategisk styrede forskning og specifikke kvantitative resultatmål. - Politiske tiltag fra regeringen bestemmer i dag, hvad der skal forskes i, og hvornår et område har strategisk interesse. Den måde kan man ikke forske på, siger Ingrid Stage og påpeger: - Danmarks seneste Nobelpris­modtager, professor Jens Christian Skou, siger selv, at han ikke havde fået sin Nobelpris i dag under den nuværende lov. Derfor bliver Universitetslovens frihedsgrader nu efterprøvet i forhold til den internationale UNESCO-deklaration. - Dansk Magisterforening har klaget for at sikre en yderligere beskyttelse af forskningsfriheden, så det ikke blot er det enkelte universitets forskningsfrihed, der er sikret i loven. Den individuelle forskers forskningsfrihed skal også sikres, så det reelt bliver muligt for dem at fastholde deres frie forskning ud over den forskning, de bliver pålagt

Dansk Magisterforening vil bruge klagen i forbindelse med den kommende evaluering af Universitetsloven: - Vi går efter en revidering af loven og ikke kun en evaluering, siger Ingrid Stage og uddyber: - Vi sætter med vores klage til UNESCO fokus på de problemer, der er med loven. Klagen når ikke at blive færdigbehandlet hos UNESCO, inden loven skal revideres, men vi har gjort, hvad vi kan for at lægge beviserne frem. Så er det op til forligspartierne at vurdere problemerne. Forligspartierne er Venstre, Det konservative folkeparti og Socialdemokraterne, og det er også dem, der har ansvaret for, hvordan Universitetsloven evalueres – og måske endda revideres. Ingrid Stage mener samtidigt, at forskerne også selv kan gøre noget for at værne om forskningsfriheden: - Jeg støtter den underskriftsindsamling, der er i gang. Hvis man er enig i, at forskningsfriheden er presset, så skriv under, opfordrer Ingrid Stage og runder af:

- Ministeren siger, at han ikke hører kritik af forholdene. Derfor bør forskerne være åbne om de problemer, de selv løber ind i. 5.000 underskrifter bør have en effekt, og flere vil være endnu bedre. Det vil også være en god ide at oversvømme forligspartierne med beretninger om presset på forskningsfriheden, så de ikke kan undskylde sig med, at de ikke har hørt om nogen problemer.

1

Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening, har indklaget Danmark til UNESCO.

Få en

hjælpende

hånd fra 3.

1.399,HTC Diamond

v/køb af 3Boost 399 Min. omk. 6 mdr.: 3.892 kr.*

1 måneds frit internet forbrug *** Surfpakken værdi: 79 kr.

Med HTC Touch Diamond fra 3 får du en superfed og studievenlig mobil med stor skærm. Du har altid nettet lige ved hånden – uanset hvor du er. Søg hjælp på Wikipedia og google, tjek dine mails eller slap af i pausen med youtube og facebook. Køber du nu, så smider vi en måneds fri surfpakke oveni.

3Boost 59 øre 20 øre 2 kr. 32 øre 0 kr. Tale/min.**

Sms/stk.

Mms/stk.

Opkaldsafg.

i abonnement

*De første 6 mdr. binder du dig til minimumsforbruget, som herefter falder til 49 kr. pr. md. Abonnementet forudsætter betaling via BS ellers opkræves et fakturagebyr på 35 kr. pr. md. Minimumsforbrug 6 mdr. af 399 kr. = 2.394 kr. + oprettelse 99 kr + HTC Diamond 1.399 kr. = 3.892 kr. **De første 3 min./dag 99 øre/min. ***Surfpakken inkluderer frit internet forbrug i Danmark og på 3´s eget netværk i sverige. I udlandet takseres efter udlandstakster.

Tilbuddet gælder til 1. oktober 2008.

12361_HTC_Hotmail_258x175.indd 1

25/08/08 13:48:49

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

16

Efter mere end 90 år som CBS' eget, selvstændige forlag bliver CBS Press nu en del af forlaget Samfundslitteratur under forlagschef Birgit Vrå (th.). Den dermed tidligere bestyrelsesformand for CBS Press, Jens Aaris Thisted (tv.), fortsætter dog tilknytningen som Chief Peer Reviewer med henblik på at sikre Samfundslittereaturs internationale arms anerkendelse som universitetsforlag.

Ny og stærkere forlagsalliance 1. juli overtog Samfundslitteratur CBS’ eget universitetsforlag, CBS Press. Der har længe været tilnærmelser mellem de to forlag, og med stigende konkurrence i forlagsbranchen samt øgede krav til internationalisering så begge parter mulighed for at styrke deres position ved at forene kræfterne. forlagsfusion Af Ingrid Amelie Thorn Foto: Liselotte Østergaard CBS Press har udgivet faglitteratur siden 1917, oprindelig under navnet Erhvervsøkonomisk Forlag. I dag har CBS Press som Europas eneste forlag på en handelshøjskole formået at opnå et veletableret internationalt brand og en stærk akademisk profil i udgivelserne. - Den teknologiske udvikling inden for såvel produktion som distribution og salg gør det vanskeligt at drive et forlag med så små oplag som vores, forklarer Ole Wiberg, afgående direktør for CBS

Reception CBS Press afholder reception den 16. september kl. 16-17 for at fejre det nye partnerskab med Samfundslitteratur. Receptionen foregår i FUHU Faculty Club på Solbjerg Plads. Alle er velkomne: Forfattere, samarbejdspartnere og venner af forlaget.

Press, og fortsætter: vi regner med ad den vej at kunne - Derfor har CBS Press længe set ekspandere på nye markeder, forsig om efter en samarbejdspartner, tæller Birgit Vrå, forlagschef ved som forlaget kunne fusionere med. Samfunds­litteratur. Valget faldt på Samfundslitteratur, Fortsat nichemarked da virksomheden har en stærk position på forlags- og distributiDet er da heller ikke potentielle onsmarkeder. udgivelser, der mangler. CBS Press Dermed er CBS bliver jævnligt Press, efter 91 års kontaktet af selvstændighed, forskere fra Vi ser CBS Press som nu lagt ind under hele verden, der et oplagt supplement til Samfundslitteragerne vil udgive vores virksomhed, der turs vinger. bøger hos dem. primært opererer på det dan- I øjeblikket er Der vil dog ske marked. CBS Press fortsat udgives der 20 bøger i kan fungere som vores bøger af CBS støbeskeen og ti internationale arm, Press. Forlaget mere, der venter og vi regner med ad den har et anerkendt på prævurdering. brand, og det Så publiceringsvej at kunne ekspandere har gode distriværdig forskpå nye markeder. butionsforbindelningslitteratur er ser i udlandet. der nok af. Birgit Vrå Det er netop - Men det forlagschef ved årsagerne til, at er ikke alle Samfunds­litteratur. Samfundslitteraudgivelser, der tur har været sælger lige godt. interesseret i at Alle vores bøger overtage forlaget. er forskningsbaserede, men nogle - Vi ser CBS Press som et oplagt udgivelser har derudover potentiale supplement til vores virksomhed, som lærebøger, og disse sælger i der primært opererer på det danske sagens natur bedre, fortæller Ole marked. CBS Press kan fungere Wiberg. som vores internationale arm, og At CBS Press opererer i et niche-

‘

marked, ser Birgit Vrå dog ikke som problematisk. - Globalt set er markedet for forskningslitteratur stort, så hvis forlagets internationale distributionskanaler bliver styrket, vil oplagene på såkaldte smalle bøger også øges. Bedre internationale salgskanaler kan samtidig fungere som spydspids for de af Samfundslitteraturs egne engelsksprogede publikationer, siger hun.

Anerkendelse som universitetsforlag I nærmeste fremtid er udfordringen at få CBS Press officielt anerkendt som universitetsforlag med såkaldt kollegial evaluering eller Peer Review. Med henblik på at opnå dette har CBS stillet Jens Aaris Thisted til rådighed som Chief Peer Reviewer med ansvar for at lede den faglige vurdering af publikationerne på CBS Press og koordinere den kollegiale evaluering af udgivelserne. Som tidligere bestyrelsesformand for CBS Press har Jens Aaris Thiosted været stærkt involveret i forlagets overdragelse til Samfundslitteratur, og han er enig i prioriteringerne. - Vi skal fortsat satse på den høje

forskningskvalitet i udgivelserne, for det er selve CBS Press’ eksistensgrundlag. Vi har længe praktiseret kollegial evaluering, men nu skal det systematiseres, så vi udadtil kan dokumentere kvaliteten af udgivelserne, fortæller Jens Aaris Thisted. I praksis mener Jens Aaris Thisted ikke, at forfatterne vil mærke noget til Samfundslitteraturs overtagelse af CBS Press: - Forfatterne kan fremover stadig henvende sig til CBS Press. Den eneste forskel er, at vi nu har et stærkere forlagsapparat i ryggen til at støtte udgivelserne. Det er en klar fordel for forfatterne, som vil opleve, at deres bøger kan trykkes billigere og vil kunne distribueres til et større marked, siger Jens Aaris Thisted. Birgit Vrå fra Samfundslitteratur har samme vurdering: - Den væsentligste forskel bliver, at vi fremover vil operere med en gensidig godkendelse, således at CBS Press vurderer den videnskabelige side af udgivelsen, og Samfundslitteratur foretager en markedsmæssig vurdering. På den måde skulle vi gerne sikre, at der er økonomi i udgivelsen, men jeg tror ikke, det medfører ændringer i typen af udgivelser på CBS Press, siger Birgit Vrå.

1

cbs observer

1

september

2008

17

i t- h a r mo n e r i n g Af Martin Kølbæk Tegning: Niels Poulsen En del af medarbejderne i CBS IT har ikke set meget til solen denne sommer. Ikke fordi vejret har været så dårligt endda. Årsagen var, at det nu var blevet tid til, at CBS skulle opgradere sin software. Efter sidste års opslidende arbejde med det problemfyldte SPARC-system var der udsigt til endnu en meget omfattende it-indsats. Årsagen til omlægningen var den licens-aftale, som de danske universiteter har indgået med Microsoft, hvor Outlook og det bagvedliggende Exchange mailsystem er inkluderet. Ifølge universitetsdirektør Peter Pietras var det desuden på høje tid at erstatte den fem år gamle Office 2003 platform med noget mere tidssvarende. Timingen stemte godt overens med CBS’ it-politik; at holde sig på forsigtig forkant – de første børnesygdomme må godt være taget sig af i forvejen, så at man kan få noget funktionelt og driftsikkert. - Inden opgraderingen oplevede vi stadig flere kompatibilitetsproblemer, hvor for eksempel eksterne undervisere simpelthen ikke kunne bruge auditoriernes computere til deres PowerPoint 2007 præsentationer. Oven i det havde vi også forskellige software-versioner i brug rundt omkring i organisationen, hvilket gav intern karambolage, forklarer Peter Pietras Det blev besluttet at iværksætte implementeringen den 4. juli, idet belastningen af systemet er lavt, når de langt fleste medarbejdere er på sommerferie. Det kolliderede så lidt med, at en del af CBS ITs personale også skulle holde sommerferie, så de tilbageværende måtte løbe ekstra stærkt. Deres store indsats forhindrede imidlertid ikke, at CBS IT i begyndelsen af august måtte melde ud, at mængden af uløste sager hobede sig op hurtigere, end personalet kunne løse dem. - De rettigheder, der var i det gamle system, kunne ikke migreres med over og skulle oprettes på ny. Det tager en del tid at få oprettet igen, og det er især denne proces, vi har arbejdet med siden, angiver CBS IT Infrastruktur og Supports Johan Dyhrberg, der er projektleder for implementeringen, som en af årsagerne. Efter Johan Dyhrbergs opfattelse er projektet forløbet planmæssigt og med overvejende positivt feedback – en opfattelse han deler med IT-chef Annie Stahel: - Vi har haft nogle kritiske brugere ude i systemet, der har været så venlige at komme ved feedback til os, som vi har kunnet agere på. Men vi har også haft brugere, der har været så glade for en gnidningsløs implementering, at de simpelt spontant har sendt os en mail med ros, fortæller Annie Stahel.

Ikke alle lige tilfredse Helt gnidningsløst har det dog ikke været. Lektor Finn Hansson, der er studieleder for cand.soc.uddannelserne, synes ikke det har været nogen særskilt god ide at modernisere CBS’ Office-pakke, når samtlige computere stadig kører på de gamle styresystemer. Desuden mener han, at det har knebet med

er Jul? in pc? t e d I r tro m Sig mig,ad laver I med Og hv

Ingen sommerferie for CBS IT Mens resten af Danmark tog på sommerferie, tog medarbejderne i CBS IT på overarbejde. De skulle implementere CBS’ nye mailsystem og Office-pakke. Det gik langt fra lige smertefrit alle steder. Trods det betragter universitetsdirektør og projektleder implementeringen som en succes at kommunikere opgraderingen ud gen, som man ikke har tænkt igeni systemet. nem, siger Finn Hansson, der synes, - Jeg fandt udelukkende ud af, at at det også efter implementeringen den forestående omlægning var på har knebet med brugbare vejledninvej, fordi jeg er fagreferent for samger og informationer. fundsvidenskab på biblioteket og Et godt eksempel på, hvor hårdt dermed læser CBS Inside – noget nogen blev ramt af ændringerne, jeg ved med sikkerhed, at flere er de to erhvervssproglige instiinstitutter ikke gør. Og det, der tutter i Dalgas Have – Institut blev præsenteret på Inside, var ikke for Internationale Kultur- og særligt informativt – det blev præKommunikationsstudier og Institut senteret, som om det hele bare ville for Internationale Sprogstudier og foregå stille og Videns­tek­no­ roligt. Det viste logi. Mere end Jeg fandt udelukkende det sig jo, at det 80 af deres comud af, at den forestående slet ikke gjorde, putere kunne siger han. simpelthen omlægning var på vej, fordi For Finn ikke håndtere jeg er fagreferent for Hansson betød opgraderingen. samfundsvidenskab på den nye impleOmkring 55 biblioteket og dermed læser mentering, at han pc’er måtte CBS Inside – noget jeg ved ikke kunne læse udskiftes fuldmed sikkerhed, at flere sin mail hjemmestændigt, og institutter ikke gør. Og det, yderligere 30-35 fra. Og fra hans der blev præsenteret på computer på CBS styks skulle Inside, var ikke særligt måtte han vente opgraderes, informativt – det blev adskillige dage at så de fik mere præsenteret, som om det komme til det, da RAM. hans kodeord var For at tage hele bare ville foregå stille blevet ændret i og roligt. Det viste det sig jo, sig af udfordrinprocessen. gerne forbunat det slet ikke gjorde. - Der var det med både ingen, der havde udskiftninger og Finn Hansson fået at vide, at opgraderinger lektor, LPF man nu skulle ansatte institutlogge på mailen ternes fælles med det kodeord, man bruger til institutadministration en it-kyndig at logge på computeren. Så jeg har studentermedhjælp på fuld tid den haft kollegaer i udlandet, der måtte 1. juni. Han har haft en del overarkonferere med en it-supporter for bejde og mangler i skrivende stund, at læse deres mail. Dertil kommer, onsdag den 20. august, stadig ti at man valgte at lukke serverne ned maskiner, før han er i bund. i weekenden op til den årlige forAndre problemer ramte CBS over skerkonference, EGOS, så der har en bred kam. Eksempelvis tillod det været adskillige ting i planlægninnye mailsystem først at scanne til

‘

pdf-filer med kopimaskinerne og modtage dem i indbakken sidst i august. Indtil løsningen var fundet, måtte medarbejdere mange steder rundt omkring på CBS ty til udvalgte kopimaskiner med USB-stik, hvis de for eksempel havde udlæg eller papirfakturaer, der skulle scannes ind.

kører driftsikkert og upåklageligt, og modtagelsen har i det store hele været god. - Jeg er positivt overrasket over den feedback, vi har fået, og der har været stor tilslutning til den kursusrække, vi stillede til rådighed til dem, der ville lære det nye software at kende, fortæller Peter Pietras. Universitets­direktørens opfattelse Et skridt i den rigtige retning af CBS’ medarbejdere er, at de fleSelv om der har været problemer ste synes, det er sjovt at få nye rundt omkring, ting, der kan og stadig er det, mere end før, og Jeg er positivt overrasket han påpeger, at så betyder det ikke nødvenCBS’ personale over den feedback, vi har digvis, at der er er meget veludfået, og der har været stor noget galt, mener tilslutning til den kursusræk- dannet og for de universitetsdirekke, vi stillede til rådighed til flestes vedkomtør Peter Pietras, mende meget dem, der ville lære det nye der pointerer, at trygge i deres software at kende. it er en ubarmomgang med it. hjertig størrelse – En ting er sikPeter Pietras man lægger kun kert og vist; en universitetsdirektør mærke til det, når forlænget somdet ikke virker. merferie ville Og på trods af falde på et særde forskellige vanskeligheder er deles tørt sted for en hel del CBS både universitetsdirektør og CBS IT IT-medarbejdere. enige om konklusionen: systemet

‘

1

Implementeringsforløbet kort fortalt Weekeden den 4.-5. juli og nogle dage derefter blev et nyt mailsystem rullet ud, hvorved det daværende Netscape erstattedes med Outlook. I samme omgang blev Office-pakken opgraderet fra version 2003 til 2007. Proceduren involverede 3300 postkasser og 400 mailinglister, hvilket i computertermer udgør en mængde på 800GB data. Derfra og frem er der kørt en såkaldt driftsmodningsproces, hvor supportsager blev håndteret, og hvor brugerne fik tilpasset deres software til den nye opsætning. CBS' medarbejdere er blevet tilbudt kurser til indlæring af de nye funktioner.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

18

sige, n a m n a Meget k fra Tilt til rt men art er i hve Genst n forbedring. fald e

Konkrete forbedringer til administrationen CBS’ bestyrelse har afsat 30 millioner kroner over de næste tre-fire år til at forbedre administrationen på CBS. Men hvilke forbedringer får vi konkret for pengene? Arbejdet er så småt begyndt, og der er allerede mærkbare tiltag på vej s y s t e mtæ n k n i n g Af Ingrid Amelie Thorn Tegning: Niels Poulsen Administrationen på CBS har gennem de senere år været belastet af utidssvarende systemer, utilstrækkelig organisering og mangelfuld kompetenceudvikling. Det er beskrevet i den rapport, som arbejdsgruppen vedrørende kvalitet i administrationen er i færd med at lægge sidste hånd på her efter sommerferien. Delrapporterne foreligger allerede, og de afspejler en administration, der løser de stadigt mere komplicerede opgaver på trods af den manglende administrative opgradering. Delrapporternes anbefalinger er mange, men i korte træk går de ud på, at der skal bedre systemer til at understøtte administrationen, og at de menneskelige ressourcer skal opkvalificeres og organiseres bedre. Arbejdsgruppen har udpeget fire delområder på tværs af CBS, der er særligt trængende: it, journal, HR og økonomi. Studieadministrationen er indtil videre udeladt af analysen, da dette område for tiden er travlt optaget med at indføre og drifts-

modne det nye studieadministrative opfølgning på opgaver. Det var system, SPARC. ikke muligt at vedhæfte dokumenMen hvad er ter i kalenderdet for forbedsystemet og så ringer, vi kan se videre, forklarer Det har længe skabt frem til i nærmevanskeligheder, at man på universitetsdirekste fremtid? Er tør Peter Pietras CBS kørte med forskellig de mærkbare for software. Dokumenter kunne og fortsætter: medarbejderne i - Det kan man ikke konverteres på tværs administrationen? nu, og det er af systemerne. E-mail CBS OBSERVER mit indtryk, at systemet var forældet og har talt med de fleste medarkunne for eksempel ikke Universitetsbejdere kan se håndtere uddelegering af o fordelene – ikke direktør Peter g opfølgning på opgaver. Pietras og mindst efterhånprogramchef den som man Camilla Schreiner lærer at bruge Peter Pietras Andersen om de de nye faciliteter. universitetsdirektør konkrete tiltag. Foruden opgradering af de synCBS’ it-infrastruktur lige it-systemer er der også sket en De første forbedringer for adminimodernisering af back-up systemet strationen er allerede mærkbare. I og en styrkelse og fornyelse af dele løbet af sommeren blev der installe- af it netværket. Det betyder, at netret Office 2007 samt mail- og kalen- værket er mere sikkert at bruge, og dersystemet Exchange på samtlige at data ikke mistes. pc’er på CBS. Business Intelligence - Det har længe skabt vanskeligheder, at man på CBS kørte med - Et andet område, som har behov forskellig software. Dokumenter for ekstra fokus, er ledelsesinkunne ikke konverteres på tværs formation, også kaldet Business af systemerne. E-mail systemet var Intelligence, fortæller programchef forældet og kunne for eksempel for området, Camilla Schreiner ikke håndtere uddelegering af og Andersen.

‘

For at kunne følge op på målog hvordan det skal præsenteres. sætningerne i CBS’ strategi er der Dernæst vil it-delen blive koblet på. behov for at opbygge et bedre data- Når det er afklaret for dagstudiergrundlag. En del af problemet er, at nes vedkommende, skal vi i lederne på CBS gang med ledelmangler data sesinformation til til basere deres Et andet område, som har institutlederne og ledelse på, og i de øvrige adminibehov for ekstra fokus, er øjeblikket brustrative ledere. ledelsesinformation, også ges der meget I løbet af efterkaldet Business Intelligence. tid til at skaffe året forventer relevante data, Camilla Schreiner Camilla Schreiner som var bedre Andersen, at styprogramchef brugt på at regruppen bag forholde sig til projektet har færBusiness Intelligence. data. Formålet diggjort en strategi er derfor at for hele Business tilvejebringe et Intelligencecentralt ledelsesinformationssystem, området, herunder hvordan de relehvorfra det er nemt at skaffe nøglevante data skal gøres tilgængelige tal og analyser. for de forskellige ledergrupper og - Vi er godt i gang med at underrelevante medarbejdere. søge, hvilken type information, der Journalen & Inside er behov for hos lederne, fortæller Camilla Schreiner Andersen og I starten af næste år bliver der fortsætter: implementeret et nyt journalise- Første fase vedrører studieringssystem, Sharepoint. Ud over de ledere på dagstudierne, og her forvaltningsmæssige krav til jourforventer vi, at have et udkast klar nalisering er der også et udpræget omkring 1. oktober. Da it-ressourbehov for at kunne dele dokumencerne er knappe, har vi i første ter internt på CBS. Problemet med omgang fokuseret på, hvilken form det nuværende system er, at der for dokumentation der er behov ikke er tilstrækkelig funktionalitet. for hos de forskellige ledergrupper, - Det nuværende journalsystem

‘

1

september

2008

19

er ikke let tilgængeligt; det er vanskeligt at - Det er frivilligt, om man vil deltage, søge i, og det bliver langt fra brugt tilstræk- men vi forventer selvfølgelig, at medarbejkeligt, fortæller Peter derne tilmelder sig, Pietras. hvis de har behov for Det nuværende journalMed det nye system vil det, siger Peter Pietras. system er ikke let journalisering ske autoNår de nye systemer tilgængeligt; det er matisk for de dokumenførst er implementerede, ter, der skal på intranetvil oplæring og viderevanskeligt at søge i, tet. På den måde sikres uddannelse foregå i de og det bliver langt fra journalisering uden eksenkelte enheder, der brugt tilstrækkeligt. tra indsats for medarbejogså i dag er ansvarlige derne samtidig med, at for kompetenceudvikling. Peter Pietras andre har adgang til at - Vi forventer, at nye universitetsdirektør søge efter dokumenter. medarbejdere vil kunne I tilknytning til det nye oplæres af erfarne kollejournalsystem arbejdes ger og sætter desuden lid der i øjeblikket også på en opgradering af til det forbedrede intranet samt de faglige intranettet. CBS Inside er forældet og trænvidendelingsnetværk. ger til opdatering, forklarer Peter Pietras. Nyt økonomisystem Derfor er der igangsat et arbejde med et nyt intranet, der skal styrke den webbasere- Ligesom på HR-området er der også behov de videndeling og supportere medarbejderfor yderligere afklaring inden for økonomi. ne på en mere hensigtsmæssig måde. Det I øjeblikket køres såkaldte Proof-of-Concept nye intranet forventes at være klar i 2009. på økonomiområdet for at afdække, hvorvidt nye systemer vil være at foretrække Bedre videndeling frem for de eksisterende. Allerede i juli Der er desuden sat midler af til videndeinformerede chef for økonomifunktionen lingsnetværk for CBS’ administrative medJohannes Kristensen om de kommende arbejdere. Netværkene har eksisteret i to tests og forbedringer af de administrative år med udgangspunkt i deltagernes egne systemer på økonomiområdet. Det drejer forslag til indhold, men Peter Pietras ser sig om test af et Navision system med data gerne, at fokus fremover vil ligge mere på fra CBS. fagcentrerede netværk inden for blandt I første omgang undersøger medarbejandet økonomi og HR, så personer beskæfdere i økonomifunktionen de grundlægtiget med disse områder fremover vil kunne gende systemer, det vil sige finans, kreditor, trække på hinanden på tværs af organisadebitor og anlæg. Består systemet denne tionen. test, går økonomifunktionen videre med En af konklusionerne i delrapporterne at teste særlige opgaver for CBS, herunder er netop, at der er for lidt videndeling på fakturagenerering fra SPARC for betatværs af organisationen – med det resultat, lingsstuderende under Åben Uddannelse, at de decentrale enheder har måttet finde e-faktura med nyt e-fakturasystem, økonofrem til deres egen måde at løse opgaverne. mirapporter, central projektadministration Hvis man derimod kan bruge hinandens og grænseflader til de statslige løn- og betaerfaringer, vil medarbejderne være betydelingssystemer. ligt bedre stillet. De første tests forventes at være afsluttet i september, og hvis Navision systemet HR systemerne består sine prøver, vil direktionen tage stilForbedringer på HR området vedrører både ling til en eventuel implementering i løbet nye HR systemer og kompetenceudvikling. af 2009, som samtidig vil blive fulgt op af I relation til førstnævnte har det ikke været flere tests af funktionaliteten. muligt at finde et HR standardsystem, som kan håndtere danske og udenlandske regler Mere på vej for ansættelse af videnskabelige medarbej- De studieadministrative systemer er ikke dere. Derfor undersøger man nu muligheglemt, selv om de ikke er nævnt i strateden for at bygge ovenpå det nye journalgien, forklarer Peter Pietras. system, Sharepoint, samt mail- og kalenI relation til det studieadministrative derserveren Exchange. Desuden er man i system, SPARC, vil der blive arbejdet videre gang med at vurdere, om med udbygninger og Microsoft Dynamics perforbedringer af funksonalemodul kan anventionaliteten i systemet. De studieadministrative des som stamregister. Derudover er der på systemer er ikke glemt, Delrapporten slår dog længere sigt planer om at selv om de ikke er nævnt fast, at uanset, hvilket HR udskifte studieplatformen i strategien. system der vælges, bliver SiteScape med IceCore den store udfordring at eller lignende. Endelig er Peter Pietras flytte data fra det nuvælokalebookningssystemet universitetsdirektør rende system til et nyt under opgradering. – specielt fordi datakvaliPeter Pietras understreteten i det gamle system ger afslutningsvist, at hvis er så lav. det skal lykkes at - Indtil videre er det ikke muligt at fremløfte kvaliteten i administrationen, så krælægge en færdig plan for forbedringer af ver det de decentrale miljøers medejerskab HR systemet, da det kræver en nærmere af processen. Derfor er der også er lagt op afklaring af de konkrete behov ude i de til inddragelse af de decentrale enheder i decentrale miljøer, fortæller Peter Pietras. planlægnings- og implementeringsfasen. Før sommer blev der således afholdt et kick off Kompetenceudvikling seminar, og der vil fortsat blive inviteret et I relation til kompetenceudvikling vil der fra bredt udsnit til stormøder, så medarbejdercentralt hold blive arrangeret tastedage og ne løbende kan bidrage til processen. workshops, så længe der er behov for det.

‘

‘

3 NYHEDER PROTREPTIK – filosofisk coaching i ledelse Ole Fogh Kirkeby, Tobias Dam Hede, Mette Mejlhede og Jens Larsen 249 kr. · 206 sider At udvikle sig i lederrollen, at implementere virksomhedens værdier og at lære andre at lede er blandt lederens største udfordringer i dag. I bogen illustrerer forfatterne, hvordan filosofisk coaching kan hjælpe lederen med at overvinde disse udfordringer og træde i karakter som leder og menneske.

SAMARBEJDE MELLEM ORGANISATIONER Peter Beyer og Kim Peiter Jørgensen 198 kr. · 138 sider Denne bog beskriver ’collaborative engineering’ – en metode til udvikling af samarbejde. Bogen er relevant for studerende med interesse i virksomhedsudvikling og alle, der arbejder med udvikling af virksomheder og nye forretningskoncepter. Derudover har bogen særlig interesse for virksomheder og organisationer, der står over for fusions- og sammenlægningsprocesser.

DANSK-ENGELSK/ENGELSK-DANSK ØKONOMISKE ORDBØGER Annemette Lyng Svensson Begge bøger · 599 kr. – cd-rom · 749 kr. Engelsk-Dansk og Dansk-Engelsk Økonomisk ordbog er markedets mest opdaterede fagordbøger. Ordbøgerne indeholder oversættelser og forklaringer til både alment fagsprog og specifikke ord og begreber inden for økonomi, regnskab, finansiering, markedsføring og andre erhvervsområder. Nu også udkommet i ny elektronisk udgave på cdrom.

ger Begge bø + cd-rom 999 kr.

OG EN KLASSIKER DEN SKINBARLIGE VIRKELIGHED – vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne Ib Andersen 348 kr. · 274 sider Ib Andersens populære lærebog om metodevalg udkommer nu i 4. udgave. Den skinbarlige virkelighed er en indføring i de undersøgelsesmetoder, man kan gøre brug af, når man vil undersøge samfund, organisationer, virksomheder, grupper, individer og fænomener – med andre ord: virkeligheden i dens mange afskygninger. 4. udgaven af bogen er gennemskrevet og rummer nye eksempler og cases samt opdateringer af litteratursøgnings- og it-metoderedskaber.

AVE

NY UDG

1

cbs observer

For 30 millioner kroner forbedringer i administrationen Kommenter denne artikel på cbsobserver.dk

1

SAMFUNDSLITTERATUR Rosenørns Allé 9

·

1970 Frederiksberg C

Tlf. 3815 3880 · Fax 3535 7822 www.forlagetsl.dk · email: [email protected]

FORLAGET SAMFUNDSLITTERATUR

cbs observer

20

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

cbs observer

1

september

2008

21

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

22

CBS helte i aktion På brandvagt med nogle af festivalens vigtigste medarbejdere, hvis de da skal sige det selv f e stiva l r e po rtag e Af Jørn Albertus

Når de fem vejledere fra BA intro er på festival fester de igennem. Men de arbejder også. Camilla, Kristoffer, Katja, Stine og Emil har været på Roskilde en uge nu, og alligevel er det først nu, på festivalens sidste dag, at de skal have deres første vagt. De har ligget i sprit indtil nu, fortæller de. Det er heldigvis fordampet, ellers vil de selv udgøre en brandfare, når de om lidt støder ud på deres første campingvagt i tjeneste for Roskilde Festivalen og CBS Students. De har 24 timers arbejde foran sig inden for de næste to døgn. Mens vagtholdet instrueres af en vagtleder, der ser meget seriøs ud, er en fyr i fuld gang med at smadre sin campingstol med en golfkølle et stykke væk. Et eller andet skal man jo lave. - Folk er begyndt at sætte ild rundt omkring. Heldigvis ikke i vores område, men vær på vagt, siger vagtlederen til vagtholdet og ser endnu mere seriøs ud.

Rundt med Brandhold 2 Vagtholdet deles op brandhold. Hvert brandhold får tildelt en havesprøjte, en walkie og et kaldesignal. Brandhold 2 får også tildelt en CBS OBSERVER-reporter. Brandhold 2 består af to CBS-studerende – Emil fra BA og Kristoffer, der er stud.ling.merc. (Spansk og Kommunikation). De er frivillige på

Roskilde for CBS Students sammen med cirka 200 andre. Vagtholdene på campingpladserne er en af de vigtigste funktioner på Roskilde. De er der, hvor der er flest mennesker over længst tid. Fulde mennesker, påvirkede mennesker. Mennesker der fester, drikker og smider deres affald samme sted. Mennesker der laver ulykker. Vi lunter ned mod det område, de skal bevogte. Klokken er 15. Vagten er startet. Det begynder at regne. - Vi er her ikke for musikken, men for dåsemakreller og Fåborgleverpostej, siger Emil, der er lidt af en lun fætter. Den første uge på festivalen har de studerende fra BA intro især tilbragt i deres teltlejre på campingområde C. Her har de – ud over at feste igennem – også festet ekstra igennem, da de holdt fødselsdag for Kristoffer og en, der hedder Magnus.

Flad stemning Vi spadserer rundt på campingpladsen. Stemningen er rimelig flad. Mange er i gang med at pakke telt sammen. Folk ser trætte ud. Nogle ligner zombier. Andre forsøger at klemme en sidste fest ud af sig. Vi passerer en lejr, hvor nogle fyre har tømt en dyne for fjer udover sig selv og omgivelserne, de har også et lille apparat, der lyder som en kyllingefarm. De vil gerne fotograferes. Jeg tager et billede af dem og sletter det bagefter. Kristoffer og Emil er flittige. De rydder op på brandvejene efterhånden som vi får bevæget os igennem

foto: rie neuchs

Fem flasker snaps tylles på en times tid, så er julestemningen der.

Til jul på Roskilde Fedtet flæskesteg i tykke skiver. Rødkål. Bugnende fade med lune fiskefileter og tonsvis af remoulade. Vi er ikke til julefrokost på CBS i december. Vi er til CBS-julefrokost på Roskilde Festival. Det er godt nok den 1. JULi, men det er vist

ikke derfor, at en teltlejr fyldt med CBS-studerende fejrer jul. Havepavillonerne er udsmykket med rigtige hjemmeflettede julehjerter. Det er Sille fra Fransk og Europæiske Studier, der har stået for oppyntningen. Det vil hun

Kristoffer (med havesprøjten) og Emil har taget nogle svenske banditter med falske overskæg på fersk gerning i at bruge åben ild i deres teltlejr. Den slags slår de to CBS-helte hårdt ned på. vildnisset af telte, soveposer, havarerede cykler og brugte mennesker. Det er en af deres fornemste pligter at sørge for, at hjælpen kan nå uhindret frem, hvis det bliver nødvendigt.

Action før lukketid Endelig sker der noget. Kristoffer og Emil opdager nogle svenskere, der laver mad på primus i deres teltlejr. Vi trænger ind i lejren, og Emil fortæller dem med fast stemme, at det er forbudt at lave mad på åben ild ved teltene. Det skal man gøre på de dertil indrettede kogeøer. To af svenskerne – begge af hunkøn – har overskæg. De lytter til Emil, der virker, som om han har helt styr på situationen. De skæver til Kristoffer, der står parat til slukningsarbejde med havesprøjten, og skynder sig at slukke spritapparaterne. Vi går videre, og snakker om løst og fast. De fortæller om den fælles introfest for alle introvejledere på CBS, hvor de havde vist stil ved at drikke alle andre under bordet – selv HA’s introvejledere. De joker med, hvordan artiklen, jeg skal

gerne have nævnt i artiklen, siger hun, og det hermed være gjort. De fleste af de 10-12 deltagere har nissehuer på og læser på CBS. Ud over dem består festen af en masse rammer øl og fem flasker snaps. Der er ikke snaps nok. Efter en times tid skal der hentes mere af livets vand. Pengene er samlet ind, men først må beslutningen tages. Den beslutning – og alle andre, der tages i lejren – bruger man beslutningsterningen til. Terningmanden har ikke levet forgæves. Terningen er en kæmpestor skumgummiterning. Hvis den lander på et lige tal, er beslutningen taget. Hvis den lander på en ulige, er beslutningen forkastet. Men som stud.merc.(dat.) og toastmaster ved festen, Lasse Pilgren Mortensen, forklarer: i tilfælde af ulige, er der ikke noget i vejen for, at man tager et nyt kast med samme beslutning. Terningen har af praktiske grunde fire lige tal og to ulige.

skrive, skal handle om CBS helte på arbejde. Radioen knitrer. - Nogle personer i hvide t-shirts er kravlet over hegnet og trængt ind på området uden billet, siger den. - Emil og Kristoffer sætter i spring efter indtrængerne. Jeg halser efter med notesblok og kamera. Desværre har de hvide t-shirts camoufleret sig blandt nogle andre

hvide t-shirts, og vi fanger dem ikke. Vagten har varet et par timer, men de to CBS’er har allerede gjort sig nyttige og udvist den fornødne ansvarsfølelse. Der er ikke sket meget indtil videre, men det er faktisk godt. CBS’ helte har været på arbejde.

1 foto: jørn albertus

Kristoffer og Emil fordriver ikke tiden på vagten. Det flyder med telte og havepavilloner på brandvejene. De bliver ryddet op, så de ikke ligger i vejen for ambulancer og andre livsvigtige køretøjer-

Terningen lander på en sekser. - Jaaahhhhh! Mere snaps! Mere snaps! Mere snaps, jubler julenisserne med hæse stemmer. Så skal der danses rundt om træet. Vi skal igennem alle kendte danske julesange. Alle ti vers i Et barn er født i Betlehem skriges mod himlen over Roskilde. - Thi glæder sig, Jerusalem,

Halleeeluuujaa, halleeeeeeeeluuuuujaaaaaaaa. Beslutningsterningen bringes i spil igen. Nu skal der leges gaveleg. Jeg deltager ikke, men vinder alligevel en flaske massageolie, der stinker af vanille. Da jeg går hjem, går jeg og nynner julesange. Halleluja.

foto: rie neuchs

Dansen går om træet under sommersolen.

1

cbs observer

1

september

2008

STOP! lige et øjeblik…

H:9><DB@G>C<#HIuG9J;DGG:HI>@£:CI>A9G£BB:?D77:I4I?:@8(#9@D<@DB >C9>@6BE:C9:G:GG>;IDB9:G@HDB=:9:G# 8(HIJ9:G:C9:=?¢AE:G9><EuK:?BD99G£BB:?D77:IK:96IJ9K>@A:9>C:;6<:D< E:GHDCA><:@DBE:I:C8:GD<H¢II:9><>@DCI6@IB:9K>G@HDB=:9:GC:#6AI=K699J H@6A<£G:!:G6I7:8=6C8:CCJ#A¢HB:G:Eu8(#9@#

HELT NYT KONCEPT: VIRKSOMHEDSFOREDRAG C3 studerende arrangerer en række faglige virksomhedsforedrag i efteråret. Her lærer du, hvordan teori bliver til praksis, og hvordan virksomhederne løser specifikke problemstillinger i hverdagen. Dette er også din chance for at vise virksomhederne, at du har interesse i et job hos dem, så du kommer først i køen til drømmejobbet. Tag dit CV med. Få fagligt udbytte. Og udnyt virksomhedskontakten i et lukket forum. TRE UDBYTTERIGE VIRKSOMHEDSFOREDRAG I EFTERÅRET 2008 Tirsdag den 7. oktober Praktiske skattemæssige problemstillinger. Foreningen Registrerede Revisorer FRR er vært for dette foredrag, som er specielt relevant for cand.merc.aud. studerende. Læs mere på www.frr.dk og C3.dk Onsdag den 22. oktober Investeringsstrategier og porteføljeallokering. Nykredit er vært for dette foredrag, som er særligt relevant for studerende med interesse i finansiering og økonomistyrring. Læs mere på www.nykredit.dk og C3.dk Torsdag den 30. oktober Driving sales through strategic segmentation. Quartz Strategy Consultants er vært for dette foredrag. To forskellige cases vil blive belyst. Foredraget er relevant for en bred skare af studerende. Læs mere på www.quartz.dk og C3.dk Deltagelse er GRATIS og efter hvert foredrag serveres mad og drikke. TILMELD DIG NU! ?D7I:B6=DH8(HIJ9:G:C9: C3 studerende hjælper dig også i kampen om jobbet. I efteråret starter et helt nyt koncept, der handler om at gøre dig klar til udfordringerne i selve jobsøgningen. Lær hvordan du klarer diverse tests, og hvordan du skal sælge dig selv. ;>G:?D7I:B6:G>:;I:GuG:I'%%Tirsdag den 28. oktober Bliv klogere på intelligenstest! Lørdag den 8. november Impression Management Tirsdag den 11. november Bliv klogere på personlighedstest! December 2008 Graduate programmer

Læs mere på C3.dk!

23

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

24

Der var plads til såvel stafet som til udklædning og højt humør til CBS Campus Relay 2007.

Nye uddannelser til akkreditering nication (IBEC) blevet reformeret. Uddannelsen afviger Af Lonnie Høgh imidlertid ikke så meget fra Communications & Marketing den eksisterende bacheloruddannelse, at den skal akkrediteres igen. CBS’ bestyrelse har netop Der arbejdes fortsat videre med sendt fire nye uddannelser til en 'MSocSc in Organisational godkendelse i AkkrediteringsInnovation and Entrepreneurship' institutionen. samt en 'MSocSc in Service Den ene helt nye er 'BA i Management'. Disse uddannelser Interkulturel Markedskommunier dog endnu ikke godkendt af kation'; en unik kombination bestyrelsen. på tværs af forskningsmiljøer, It og journalen prioriteres hvis hovedelementer er marketing, kommunikation og fremI forbindelse med at sikre kvalimedsprog. Den anden helt nye teten i CBS’ administration er det uddannelse, `BSc in Business and tidligere besluttet, at der er brug Sociology´, der også venter på for en markant indsats i forhold akkreditering, placerer sig i kryds- til de administrative processer og feltet mellem erhvervsøkonomi procedurer inden for fire områder. og sociologi og skal uddanne Det drejer sig om økonomiområerhvervssociologer. det, HR, journal og it-infrastruktur. Endelig venter de to tidligere På sit seneste møde tilsluttede beskrevne eliteuddannelser, 'MSc bestyrelsen sig, at it og journal in Advanced Economics and prioriteres først – blandt andet Finance' og 'MSc in International fordi det er meget standardiserede Law, Economic and Management', områder, hvor der samtidig i betypå at modtage stemplet fra deligt omfang kan bruges eksAkkrediteringsinstitutionen, der terne konsulenter. Desuden har siden 2007 har skullet godkende it-området mange ressourcekræalle videregående uddannelser i vende nedbrud, og opgraderingen Danmark. CBS’ ledelse forventer, af de to områder vil samtidig lette at studerende kan begynde på fornyelsen af økonomiområdet alle de fire nye uddannelser fra og HR. september 2009. Bestyrelsen vil fortsat følge op Samtidig er BA i International på tidsplanen for indsatsen på de Business English and Commufire områder.

bestyrelsesnyt

2

Løb karrieren i gang CBS Campus Relay er kommet for at blive aktivitetsdag Af Marie Schneekloth Communications & Marketing Den 9. september 2008 inviterer CBS endnu engang studerende, ansatte, Corporate Partners og naboerne på Campus Frederiksberg til gratis at deltage i det årlige stafetløb rundt på campus-området. Den tre kilometer lange rute bliver rammen om en dag, hvor der bliver gjort noget anderledes for forhol-

det mellem studerende, ansatte og erhvervslivet. - På CBS foregår der mere end ”bare” arbejde og studier. Vi vil gerne vise, hvordan man kan kombinere sport, sjov og seriøsitet på en anderledes måde – og samtidig få en god dag på vores smukke område, siger campusdirektør Gert Bechlund. Sidste år deltog ca. 90 hold med fire løbere på hver, og dagen var så stor en succes, at det blev besluttet at gøre stafetten til en årligt tilbagevendende begivenhed.

I år er ruten ændret fra at gå om Frederiksberg Centret til udelukkende at foregå på selve campus. På løbeturen kommer man både forbi Kilen, Vandtårnet og rundt på Solbjerg Plads – og så er der selvfølgelig mulighed for at vinde gode præmier. Studenterorganisationen CBS Sport er med til at arrangere stafetten, og formand Adam Kayser er ikke i tvivl om, at det er en god og anderledes måde for de studerende at møde både ansatte og deres potentielle kommende kolleger. - Sport er en fantastisk måde at inspirere og motivere på. Vi håber i CBS Sport at både studerende og ansatte kan mødes om sporten i uformelle rammer, så vi skaber et endnu mere aktivt CBS, siger han. Arrangementet er en del af D-Day, eller Diversity Day, hvor alle CBS’ studenterorganisationer, som for eksempel CBS Students, CBS Sport og iværksætterforummet Stardust møder de studerende og viser, hvad de har at tilbyde. Dagen igennem bliver der masser af aktiviteter i forhallen på Solbjerg Plads-bygningen – og ikke mindst på selve Solbjerg Plads, hvor stafetløbet kommer til at foregå. CBS Campus Relay foregår den 9. september 2008 fra klokken 15.30 til 18.00. Deltagelse er gratis. Få mere information på cbs.dk/relay, hvor du også få dage endnu kan nå at tilmelde dit hold.

2

CBS Bibliotek – syv dage om ugen

Du er aldrig langt fra dit nye bibliotek. Find os på Solbjerg Plads, i Dalgas Have, i Porcelænshaven eller på nettet biblioteksoversigt Af Marie Wildt, CBS Library Fotos: Jakob Boserup

Der er døgnåben læsesal i Porcelænshaven, hvor du finder 70 uforstyrrede læsepladser, Der er åbent for alle fra 7.30-22.30 alle hverdage – og åbent 24/7 for dig der har et adgangskort. Det får du via biblioteket.

Mere information cbs.dk/bibliotek, se CBS Biblioteks A-Z og få også hjemmeadgang til elektroniske ressourcer.

Biblioteket på Solbjerg Plads har mere end 300 læsepladser og syv grupperum. Spørg bibliotekaren når du er i biblioteket mandag til lørdag – eller få fat i os på mail, i telefon eller chat.

Intenst studenterliv og rolige stillezoner. Syv dage om ugen fra tidlig morgen til sen aften. Tag din bærbare med og slå dig ned.

Biblioteket i Dalgas Have byder på 50 læsepladser og otte grupperum i arkitekt Henning Larsens karakteristiske lyse stil.

cbs observer

1

september

2008

25

Handlekraftige tænkere i vækst IDEA House og Venture Cup går sammen om CBS’ innovative og entreprenante studerende indblik i denne indsats.

Ideer, fest og netværk Igen i år afholdes idékonkurrencen for førsteårsstuderende, ”CBS’ bedste idé”. Formålet med konkurrencen er at få CBS-studerende til at tænke innovativt og kreativt allerede fra starten af deres studietid. Sidste års vinder af ”CBS’ bedste idé” havde fundet på et nyt fastfoodkoncept for folk på farten, men der var også mange andre gode idéer. I slutningen af oktober er iværksætterorganisationerne på CBS vært ved en fest for studerende på tværs af studieretningerne. Vinderne af CBS’s bedste idé kåres – og vi vil i

I Venture Cup udvikler studerende deres ideer og giver og modtager feedback. Det gør de også i Idea House. Fremover vil de gøre det sammen. viden, innovationsevne, kulturel forAf Martin B. Justesen, IDEA House CBS ståelse og personlig og Trine Nygaard Hansen, Venture Cup gennemslagskraft. Noget af det kan læres ved at læse. Det er CBS’ vision at uddanne Resten må læres ved at gøre. Ved at handlekraftige tænkere, der er slå sig og begå sig. internationalt konkurrencedygtige I de senere år er der blevet – dette i kraft af forskningsbaseret arbejdet meget for at fremme

co + høgh

iværksætterevents

iværksætter- og innovationskulturen i uddannelsessystemet. Meget er sagt og meget er gjort – og der kan afgjort gøres mere. Iværksætterorganisationer på CBS afholder i løbet af semesteret en lang række aktiviteter, der skal skabe et levende, entreprenant læringsmiljø på tværs af uddannelserne. Vi bringer til inspiration et

det hele taget fejre alle initiativrige og kreative studerende, der kan lide at sætte ting i gang. Netop derfor er denne fest ikke blot for CBS studerende, men for alle studerende i hovedstaden. Når man handler på sine ideer, lærer man at koble teori og praksis. Hver onsdag eftermiddag kan studerende hente inspiration og værktøj til den brug. Venture Cup og IDEA House står i efterårssemestret for ti onsdagsarrangementer med oplæg, workshops og idéudveksling. Der vil der være rig mulighed for at møde studerende på tværs af uddannelserne og for at modtage sparring på sine ideer.

2

E-ship Day – onsdag i Kilen 10 onsdag eftermiddage med oplæg, workshops og gode rammer for netværk. Kom, lær mere og tag handling. Første gang onsdag d. 17. september. Læs mere på www.E-shipDay.dk E-ship Party – hyld det frie initiativ Kom og giv den gas med alle studerende i hovedstaden. Lyt til cool DJ’s, vind sjove, festlige præmier og hyld de gode idéer. Det er gratis at deltage! Tid: Fredag d. 24. oktober 2008 fra kl. 21.00. Sted: Nexus på CBS Læs mere på www.E-shipParty.dk

3 dækker

hele dit semester.

EazyInternet fra 3, der er kåret til at have Danmarks bedste dækning, er en håndsrækning til alle studerende. Nu kan du være online, når det passer dig, og hvor det passer dig. Lige nu gi’r 3 dig et særligt studietilbud: 1 måneds frit dataforbrug til en værdi af 299 kr.*** Spar samtidig 200 kr. på USB-modemmet i online rabat. ■

Gå ind på www.mobiltbredbaand.dk

■

Bestil EazyInternet

■

Indtast koden ”3stud” i feltet evt. kampagnekode (findes under personlige oplysninger)

EazyInternet 7,2 Mbit/s. 384 Kbit/s. 1.693 kr. 299 kr.

Min.omk. 6 mdr.:** Abonnement/md. Premium Download op til: Upload op til: Typisk oplevet downloadhastighed : 2,0 - 5,5 Mbit/s. Frit forbrug i Danmark og på 3’s net i Sverige*. USB-modem 299 kr.

Gælder kun ved køb på www.mobiltbredbaand.dk

Studietilbud: Få 1 måneds frit forbrug og

spar 200,i online rabat

*Kan du benytte sms-funktionen på EazyInternet, koster det 20 øre pr. sms. **Min.omk. 6 mdr. á 299 kr. = 1.794 kr. - 299 kr i rabat = 1.495 kr. + oprettelse 99 kr. + USB-modem 299 kr. - 200 kr. i online rabat = 1.693 kr. Abonnementet forudsætter betaling via BS ellers opkræves et fakturagebyr på 35 kr. pr. md. 3’s Turbo3G-netværk dækker 86 % af befolkningen. Se vores dækningskort på www.3.dk/dækning.

***Tilbuddet gælder til 1. oktober 2008 og kun ved køb på nettet.

12361_Eazy_258x175.indd 1

25/08/08 13:50:00

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

26

Kære nye medstuderende foto: jørn albertus

velkomst Af Henrik Thorn, Formand for CBS Students Tillykke med din optagelse her på Copenhagen Business School. Du er nu i gang eller lige færdig med et forhåbentligt spændende introforløb, som skal ruste dig til de

næste år her på universitetet. Du vil opleve, at der er utrolige mange spændende aktiviteter og tilbud her på CBS – ikke kun hvad dine studier angår, men også når det gælder muligheder for at deltage i aktiviteter sammen med andre studerende. Men hvordan holder man det kølige overblik over events, foredrag, sammenkomster og fester, teaterforestillinger og filmklubfor-

visninger, øl og gourmetsmagning, sportsarrangementer, CBS’ cafeer med torsdags- og fredagsbarerne og specielle musikarrangementer, Spisestuerne og kantinerne, CBS Sport med mulighed for at spille og se kampe, Studienævnene og de styrende organer, udvalg og komiteer, job og karrieretilbud, alumne, netværk, korsang, Kunstklubben og de mange foreninger på CBS, der afholder arrangementer og fester? – for blot at nævne nogle få af de mangfoldige aktiviteter, du kan deltage i sammen med de øvrige studerende her på CBS. Overblikket får du på www.cbsstudents.dk hvor vi er ved at samle alle nyheder og tiltag som kan være i din interesse. Netop for at hjælpe dig med at holde overblikket, så du nemt kan finde og deltage i lige netop det, som du synes er spændende og udfordrende, har vi oprettet et nyhedsfeed og en portal, hvor du kan modtage de vigtigste nyheder om – og følge med i – de aktiviteter, der findes for dig her på CBS. Det er et web-

CBS Students kalender

sted lavet af CBS studerende selv, kun for CBS’ studerende. Samtidig arbejder vi studerende i CBS Students med at fremskaffe tilbud og muligheder til dig, så du får billige tilbud på for eksempel print og kopi, billig forsikring, adgang til ”happy hour” på Nexus og mange andre tiltag, som du kan læse mere om på www.cbsstudents.dk under ”medlemsservice”. På siden finder du også aktivitetskalenderen, der løbende bliver opdateret med nye arrangementer, og du kan selv være med til at kan skabe dem og komme med forslag. Indtil videre ser kalenderen ud, som du kan læse i infoboksen til højre – men der kommer flere aktiviteter og arrangementer til, efterhånden som vi kommer i gang med semestret. Vores klare mål i CBS Students er at give dig alle muligheder for at få en god studietid her på CBS – så deltag i CBS Students på www. cbsstudents.dk og bliv dog aktiv i “real life” på campus – vi kan kun få det for fagligt godt og for festligt sjovt.

September 9. Diversity dag m. Grillfest 15. Politisk udvalgsmøde 24. Film Klub 26. Generalforsamling Oktober 2. CBS Gourmet 3. International fest i NeXus 8. SuperQuis 10. Reception 29. Film Klub November 10. IT-kursus 25. GetAling Super Quiz 26. Film Klub 27. CBS Gourmet 12. CBS Students’ julefrokost December 2. klistredag

2

Studerende bedømmer læringsmiljøet på CBS De studerende udtrykker i ny kvalitativ undersøgelse generel tilfredshed med det fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø på CBS - men også punktvis kritik undervisningsforhold Af Jacob Falk CBS Learning Lab

fotos: tao lytzen

De studerende på CBS er generelt tilfredse med det læringsmiljø, Handelshøjskolen tilbyder. Det viser en kvalitativ undersøgelse af de studerendes lærings- og undervisningsmiljø, som CBS Learning Lab har gennemført i foråret. Under undersøgelsen blev dagsstuderende, HD- og Master-studerende og i mindre grad repræsentanter fra studienævn, studieadministration og undervisere i en række fokusgruppeinterview adspurgt om rammerne for de studerendes læring, og resultatet er netop blevet offentliggjort i en rapport.

Generelt gode rammer Tilfredsheden omhandler især de ydre, fysiske faciliteter. Mange studerende føler sig privilegerede, når de betragter deres campus. De fremhæver især Solbjerg Plads og Kilen som flotte og inspirerende bygninger, hvis faciliteter de inddrager i deres læring, idet de i stor stil benytter sig af gruppelokaler og biblioteket som studiepladser. De studerende knytter dog varierende beskrivelser til de forskellige CBS-bygninger. Dalgas Have opleves for eksempel som slidt og svær at finde rundt i, men også hyggelig,

mens Solbjerg Plads og Kilen opfattes som kølige, professionelle, virksomhedsagtige – og måske også for meget af det gode. Enkelte fremhæver, at udtrykket er blevet for ”corporate” og dermed fjernet fra studenterlivet. Dermed mener de, at CBS ikke i tilstrækkelig grad signalerer uddannelsesinstitution, og det er et synspunkt, der udmønter sig i en konkret efterlysning af muligheden for, at de studerende i højere grad kan få lov til blandt andet at præge bygningernes indre og ydre udsmykning. Netop udsmykningen – eller det æstetiske læringsmiljø – har været et vægtigt tema i undersøgelsen. De studerende er blevet spurgt, om æstetikken – for eksempel i form af kunst – reelt har en betydning for dem og deres indlæring, i så fald hvilken, og om der er kunst nok på CBS. Her er der ikke enighed. - Blandt de studerende, der mener, at kunsten reelt har en betydning, er der også den krølle på historien, at de ikke mener, at man kan definere denne betydning, når kunsten er der – men at man ville mærke det, hvis den manglede, siger ekstern konsulent Tommy Lincke Hansen, der har gennemført undersøgelsen for CBS i samarbejde med Learning Lab.

Konkrete mangler Interviewene har taget udgangspunkt i de ydre rammer, hvorefter respondenterne er blevet bedt om at så at sige bevæge sig ind i undervisningslokalerne i en bedømmelse af

disse og betingelserne for selve undervisningen, herunder undervisernes evne til at variere mellem forskellige undervisningsformer. På disse punkter er de fleste tilfredse, men der er utilfredshed på nogle meget specifikke områder, så som rengøringen, for få stole i undervisningslokalerne, dårligt fungerende teknik eller mangelfuld teknisk formåen hos underviserne. Næsten alle studerende efterlyser flere stikkontakter i undervisningslokalerne og flere grupperum. Et væsentligt kritikpunkt er Studieadministrationen. Flere mener ikke, at de får en tilstrækkelig god service her, men blandt dem har de fleste en vis forståelse for baggrunden for problemerne og bebrejder derfor ikke de ansatte noget. Manglende bemanding og indførelsen af det nye studieadministrative system, SPARC, fremhæver mange således som forklaringer på en utilfredsstillende service.

Et spørgsmål om relationer De studerendes besvarelser antydede generelt, at det har en betydning for deres udsagn, hvilken relation de ser mellem sig selv og CBS. De krav og forventninger, som de studerende har til CBS, ser nemlig ud til at være påvirket af deres relation til uddannelsesinstitutionen. Men påvirkningen sker også den anden vej, sådan at gode og dårlige oplevelser af læringsmiljøet kan præge relationen.

- Vi har umiddelbart kunnet identificere tre hovedrelationer, man som studerende kan have til CBS. Langt hen ad vejen betragter de studerende naturligt nok CBS som en uddannelsesinstitution. Men vi har også set, at nogle studerende opfatter sig selv som en slags medarbejdere i virksomheden CBS, og det betyder, at de stiller større krav til CBS – for eksempel i spørgsmål om CBS set i forhold til at være en ”grøn” institution. Endelig ser det ud til, at der kan opstå en kunderelation hos de studerende, når enten de basale forhold som administration og rengøring ikke er i orden, eller når de symbolske signaler, som CBS udsender, falder nogle dagstuderende for brystet – for eksempel CBS’ korporate image, siger Tommy L Hansen.

2

Lovmæssig forpligtelse

Siden 2001 har alle uddannelsesinstitutioner været lovmæssigt forpligtet til at undersøge de studerendes fysiske, æstetiske og psykiske undervisningsmiljø. CBS foretog sidst en sådan undersøgelse i 2003. 2008-undersøgelsen kan ses i sin helhed på cbs.dk. Lov om studerendes undervisningsmiljø kræver desuden, at uddannel­ses­institutionen udformer en ”handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses”.

cbs observer

1

september

2008

27

Når universiteterne ikke længere skal uddanne debat Af Henrik Thorn, Formand for CBS Students Mange gode eventyr starter med sætningen; ”Der var engang…” Den indledning kan efterhånden også bruges, nar man fortæller historien om universiteternes måde at uddanne vores fremtidige kloge hoveder på. Der var engang, hvor universiteternes primære opgave var at uddanne, og hvor ressourcerne tillod, at universiteterne kunne praktisere mesterlæreren for de studerende – der gennem samtale med professoren kunne reflektere over det selv-tilrettelagte pensum. I dag er virkeligheden domineret af større og større auditorier, der bliver fyldt til randen, og hvis centrum varetages af en undervisningsassistent, ekstern lektor eller til tider

en ældre studerende. Der var engang, hvor forskningen ikke tog penge fra uddannelserne, og hvor der var prestige i at undervise og bruge de studerende aktivt i forskningen. Regeringer, undervisere og rektorer skiftede, og nutidens billede af universiteterne kan ikke længere betegnes som hvide tårne af viden, men nærmere som CO2-udspyende fabrikker, hvis eneste opgave er at tilfredsstille et sultent erhvervsliv, der samtidig hungrer efter ny og banebrydende forskning. Desværre har erhvervslivet, regeringen og universiteterne valgt at satse på forskningen, hvilket tydeligt ses i finansieringsmodellerne og måde hvorpå der bliver tildelt midler. De studerende sidder tilbage som Klodshans med en lille blikdåse af viden og forventes at skulle indtage en for dem umulig plads i samfundet, der har brug for verdensklasse kandidater. De studerende vil der-

for ikke formå at opfylde erhvervslivets forventninger, hvilket vil forringe Danmarks konkurrencedygtighed i det globale vidensamfund. Et eksempel på et bachelorstudie, hvor undervisningsassistenter og eksterne lektorer dækker undervisningen, findes på HA(dat.), hvor de studerende må lede længe efter en professor. Således findes der studier på CBS, hvor de studerende i de sidste to år ikke har mødt en professor i undervisningen. Dette er under al kritik! Hvis Danmark stadig ønsker at skabe kandidater i verdensklasse, så bliver vi nødt til at kigge tilbage i tiden og sætte uddannelse i fokus i stedet for forskningen. Nok er forskningsbaseret undervisning vigtig, og det kræver et aktivt forskningsmiljø, men det kræver ligeledes, at de studerende bliver undervist af forskere og ikke blot ældre studerende. Derfor bliver universiteterne nødt til at sætte

uddannelse på dagsordnen og lade de studerende møde professorerne allerede fra dag ét. Prinsen på den hvide hest, som skal redde Danmark fra at ende op med middelmådige kandidater fra en universitetsfabrik, er universiteterne. De skal flytte fokus fra væk fra forskningen, så uddannelse igen bliver universitetets primære rolle. Dette vil i sidste ende faktisk komme forskningsmiljøerne til gode i form af bedre ph.d.er og forskere. Denne ændring kræver, at universiteterne reserverer uddannelsestaxametret til uddannelse og lader basismidlerne gå til forskningen. På den måde kan vi gøre op med industrialiseringen af universiteterne og måske tage et skridt tilbage i historien, hvor undervisningen satte den studerende i centrum, og hvor vi uddannede kandidater i verdensklasse. Hvis det lykkedes at sætte uddan-

nelse i fokus, både økonomisk og med blik på prestigen i at undervise, så tror jeg universiteterne har mulighed for at bringe professorerne tilbage på bachelorstudierne. Dermed kan de studerende og den danske vidensbank leve lykkeligt til deres dages ende.

2 foto: jørn albertus

HULUBULUU… Professor, hvor er du henne? Studerende erhverver kompetencer gennem forskningsbaAf Christian Kryger, seret uddannelse, som ikke tidligere medlem af CBS' bestyrelse kan tillæres ved undervisning fra praktikere, da praktikere fokuserer på udførelsen af Du undrer dig over denne artiselve håndværket – for eksempel kels overskrift, der mest minder regnskab – og ikke som en forsker om navnet på en leg, du legede ville gøre ved at stille spørgsmålssom lille. Indikerer titlen, at der tegn ved, hvad regnskabet reelt kan ikke er professorer på CBS, eller bruges til og ikke bruges til. at de alle sammen gemmer sig? Ifølge CBS’ læringsstrategi skal Nej, det gør den ikke. Det er navstuderende tilegne sig metodiske net på den studiestartskampagne, og faglige kompetencer, der gør som CBS Students har igangsat i den studerende i stand til at tænke år. Kampagnen skal sætte fokus kritisk, refleksivt og analytisk. på CBS’ professorers manglende Sådanne kompetencer mener CBS undervisning på bacheloruddannelStudents bedst kan tillæres ved serne, og på at studerende ikke har forelæsninger eller øvelser, der gennok undervisning med forskere. nemføres af en forsker, som til dagCBS Students har gennemgået lig arbejder med problemløsning og bachelorstudierne for at undersøge analyser gennem arbejdet med sin hvor meget forskerne underviser, forskning. og resultatet er desværre trist at CBS Students mener, at det er læse. CBS har i dag bachelorstudier lige så vigtigt, at studerende tilhvor under fem procent af de stulæres mere praktiske kompetencer, derendes samlede arbejdsbelastning som kan tilegnes ved undervisning foregår i selskab med en forsker. med eksterne lektorer. Det er altså Andre studier har kun en tredjedel ikke et enten eller, men et både og. af fagene på første år med en forCBS' studerende skal være anvensker. delsesorienterede, handlekraftige Giver det mulighed for de stuog praksisnære – og samtidigt være derende til at få de rigtige reflekkritiske, refleksive og analytiske. sive og analytiske kompetencer? Derfor bakker CBS Students fuldt

debat

op om CBS læringsstrategiske mål. Nu mangler strategien kun at blive en realitet og ikke bare et pænt stykke papir til taler ved festlige lejligheder. CBS modtager ud af Handelshøjskolens samlede indtægter på 958,2 millioner kroner kun 259 millioner kroner til forskning og 528,9 millioner kroner til uddannelse. For at forskerne på CBS kan have en forskningstid, der giver mulighed for at lave ordentlig forskning, tages midler fra uddannelse og kanaliseres over til forskningen. Et af de reelle problemer er, at de historisk uddelte basisforskningsmidler ikke er givet til handelshøjskoler som CBS, men til de klassiske universiteter. Udfordringen er, at uddannelsesinstitutioner som CBS i dag uddanner store dele af samfundets borgere, og at samfundet ønsker forskningsbaserede uddannelser, fordi det sætter os som borgere bedre i stand til at løse komplekse problemstillinger. Et andet problem ved de manglende forskere i bachelor­ undervisningen kommer, når Akkrediteringsrådet skal vurdere, om studierne er forskningsbaserede nok – altså om kvaliteten på

uddannelserne er i orden. Dette gennemsyn bliver første gang, at ministeriet ikke selv skal vurdere egne investeringer og derved være i en position, hvor de kan se igennem fingrene med problemet, der skyldes, at ministeren selv har disponeret for få forskningsmidler til universitet. I yderste konsekvens vil en manglende godkendelse fra Akkrediteringsrådet betyde lukning af uddannelser grundet manglende kvalitet i forskningen. Der er mange, der har et ansvar for uddannelsernes manglende forskningsbasering, og mange der har muligheden for at gøre tingene bedre. For at starte internt på CBS er det en god ide, at alle institutog studieledere gennemgår deres bachelorstudier og ser, om det ikke var muligt, at forskerne kunne være mere aktive på bachelorstudierne og ikke kun på overbygningsuddannelsernes valgfag. Den enkelte forsker kan proaktivt rette henvendelse til studienævnene for at komme til at undervise i erkendelsen af, at det er vigtigt at have forskningsbaserede uddannelser og understøtte sammenholdet mellem undervisere og studerende. Politikerne – og særligt ministeren – har et kæmpe ansvar på

Kære DØK-studerende og andre læsere d o b b e lt d u p l i k Af Sven Bislev, Prodekan CBS-EDU De to indlæg om den manglende tilstedeværelse af forskere i undervisningslokalerne peger på et problem, som CBS’ ledelse kun alt for godt kender: problemet med at skaffe tilstrækkeligt med forskere til at undervise vores mere og mere omfattende portefølje af uddannelser. Det er en udfordring, som vi kæmper med hele tiden – vi slås for at rekruttere flere forskere og skaffe flere midler. Så vidt jeg forstår jeres argumentationer, er vi meget enige om, at en voksende

universitetssektor burde have voksende bevillinger – målt i faste priser! Resultatet af de konstante nedskæringer er, at universiteterne er tvungne til at fylde flere studerende i lokalerne, og at vi hele tiden søger at rationalisere undervisningen, så omkostningerne holdes nede. Dette er generelt for alle danske universiteter, men særlig stramt for CBS – af tre grunde: Vi har som udgangspunkt en lidt lavere forskningsbevilling end de ”gamle” universiteter, vi har haft en større vækst i uddannelsesomfanget end dem, og vores rekrutteringsproblemer er formentlig større, fordi konkurrenterne i stort omfang er private virksomheder med meget

dybe lommer. På den anden side overdriver I problemet med nogle af jeres formuleringer. Sidst vi lavede en opgørelse over anvendelsen af forskellige typer undervisnings-arbejdskraft var i 2005, og den dækkede alle HA-uddannelserne. Vi må regne med, at forskerdækningen er højere på cand.merc. og formentlig også på andre CBS-uddannelser. Da konstaterede vi, at 25-30 procent af undervisertimerne på HA-Almen og 40 procent på HA(dat.) blev leveret af forskere. På HA(mat.) var det cirka 50 procent, og de andre HA-uddannelser lå over 50 procent. Der er ingen grund til at tro, at de tal er nævneværdigt anderledes nu, og der er langt til de tal, I anfører

i brevene. I en ideel situation ville vi gerne bruge flere forskere – ti procent flere end i den eksisterende fordeling for eksempel, så praksis-indslaget fik et passende niveau. Hvis vi så også kunne få lidt mindre hold… Som det er nu, håndterer vi situationen ved at have en politik om, at alle fag skal udvikles og ledes af forskere. Den politik lever vi op til i store træk, om ikke hele tiden. Jeres eksempel med to år på DØK uden en forsker lyder ikke godt – har det været tilfældet, er det en fejl, som vi skal se på. Vi forsøger også at optimere den økonomiske situation på mere positive måder end at fylde folk i

grund af de historisk ujævnt fordelte midler til forskning, men politikerne har i øjeblikket med udmøntningen af globaliseringsmidlerne en historisk mulighed for at gøre op med den forskningsmæssige ulighed mellem universiteterne og derved styrke de over 2000 kandidater, der hvert år bliver uddannet på CBS. Den øverste ledelse skal skabe bedre balance mellem bachelor og kandidat, så der er forskere og særligt professorer på begge uddannelsesniveauer.

2

HULUBULUU Professor hvor er du henne?

Forskni ng og Uddannelse

m

Ko

fr

it

fr

em

or

ss

fe

o pr

!!!!

store rum – især ved at arbejde på at optage gode og velegnede studerende og at motivere dem til at gennemføre deres studier til tiden. Den politik har vi også haft held med – vi har højere adgangskvotienter end alle andre, og vi har en rigtig god gennemførelse (overalt undtagen på cand.merc., hvor problemet er det positive, at arbejdsmarkedet river vore studerende ud af auditorierne i utide). CBS er i en ressourcemæssigt anstrengt situation, det er vi enige om. Vi gør hvad vi kan, og vi er glade for støtten til bestræbelserne. Er der konkrete problemer, vil vi gerne kende dem og skal gøre vores bedste for at finde løsninger.

2

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

28

Café Nexus – dit sociale samlingspunkt på CBS nyt til ganerne Af Louise Petersen, souschef for Nexus Til jer, der endnu ikke har haft fornøjelsen af at besøge Nexus, kan vi fortælle, at det er CBS’ sociale samlingspunkt. Det er her, I kommer ned i jeres pauser fra undervisningen og bøgerne og mødes med jeres medstuderende over for eksempel en café latté, en muffin eller et spil bordfodbold, og snakker om alt og ingenting. Det er også her I mødes til en kold øl eller en lækker drink, når I har været til eksamen eller lige afleveret en opgave eller et projekt. De kolde øl og frisk miksede drinks kan I nyde endnu flere af til vores torsdagsbarer, hvor vi åbner op for studenterstrøget med bar, dj og stor fest indtil klokken 02 hver torsdag. Her fester I med jeres medstuderende og møder nye venner – til tider er der endda nogle, der møder deres næste nye kæreste. Men torsdag er ikke den eneste

aften, hvor Nexus trækker i festtøjet. Fem gange i løbet af dette semester vil der fredag aften være fest på Nexus - hver af disse vil have et forskelligt tema. Så hold øje med opslag i cafeen og tjek vores hjemmeside for flere informationer om vores torsdags- og fredagsarrangementer: www.cafeerne.dk. Nexus er ikke kun et sted, hvor I kan drikke café latte og øl. Det er også et sted, hvor I kan holde studiefester, private fester, bachelorfester, kandidatfester og mange flere. Arbejder I i en virksomhed, som godt kunne tænke sig at lave et event på Nexus, er det også noget, som vi er meget interesserede i at hjælpe jer med at arrangere. Eller går I måske og tænker: ”Vi kunne virkelig godt tænke os at arrangere en fest for de studerende på CBS!” eller noget lignende. Så er I mere end velkomne til at kontakte os og fremlægge jeres idéer. Så finder vi ud af noget derfra.

Unibrew” er blevet vores nye leverandør af øl og sodavand. Det betyder, at vi har fået nyt og lækkert udstyr til vores bar, nye møbler til cafeen og en masse nye spændende produkter, som I kan få glæde af at nyde. En anden ny samarbejdspartner er ”Vin og sprit”, som har sørget for en stor udvidelse af vores spiritussortiment. Tag på opdagelsesrejse i de mange nye smagsvarianter i vodka og rom og få en ny og spændende oplevelse. Vi kan godt love, at her er noget for enhver smag. Har I spørgsmål omkring af leje Nexus, ønske om at arbejde bag baren eller noget helt tredje, så skal I endelig kontakte os på nedenstående mailadresser eller besøge vores nye hjemmeside. Og husk! Den allerbedste måde at lære Nexus at kende på er ved at besøge os og blive en del af vores miljø. Vi glæder os meget til at se jer.

Nyt fra i år I løbet af sommeren er der sket forskellige tiltag i Nexus. ”Royal

foto: morten andersen, fotomani.dk

Holdet bag Café Nexus har hen over sommeren haft travlt med at gøre caféen klar til byde både nye og gamle studerende velkomne til endnu et semester med mange gode café-oplevelser

Torsdagsbaren i Nexus er et af CBS’ faste, sociale holdepunkter med fest og bar, dj-musik, dans og anden nærkontakt med andre studerende.

Team Nexus Christian B. Sørensen, direktør: [email protected] Nikolaj Bak, souschef: [email protected] Louise Petersen, souschef: [email protected] Internettet: www.cafeerne.dk og www.facebook.com/cafenexus

2

De studerende bør have alle muligheder for at vælge dem til. CBS har nemlig lagt en meget hård politik over for de Af stud.merc.EMF Rebecca H Hansen landsformand for C3 studerende frivillige studenterorganisationer, der findes på skolen. Dette har blandt andet I Kræmmerhuset nummer 5, 2008 gjort, at de frivillige i C3 studerener der en debat mellem formanden de har haft overordentligt svært ved for CBS Students, Henrik Thorn, og at få lov til at holde arrangementer direktør for Campus & Facilities, på skolen på trods af, at 95 procent Gert Bechlund. Debatten handlede af aktiviteterne er åbne for alle. om, hvordan studiemiljøet, som For eksempel findes der ikke, CBS har defineret som strategisk selv om C3 studerende har efterindsatsområde for 2008-2010, kan spurgt det flere gange, nedskrevne gøres bedre. retningslinier for, hvilke slags aktiI den forbindelse mener jeg, at viteter der må afholdes på CBS. der længe har været mange muligDette medfører lange forhandlinger heder for de studerende på CBS – hvert semester om, hvilke arrangede har bare aldrig fået muligheden menter der kan afholdes på CBS

debat

– og alt afhængig af, hvilken person man taler med, gælder der forskellige regler. Dette besværliggør processen både for studenterforeningerne og CBS og gør samtidig, at mange aktiviteter ikke bliver til noget, fordi det tager for lang tid at få svar. Jeg mener, at de frivillige studenterorganisationer med tilknytning til CBS bør have flere muligheder og mere klare retningslinier for at komme ud til de studerende, som så selv kan vælge, om de vil benytte sig af tilbudene eller ej. CBS bør ikke træffe valget for dem. Derfor hilser C3 studerende også CBS Students meget velkommen, da CBS Students vil samle alle stu-

denterorganisationerne på CBS og gøre det nemmere at få aktiviteter og events ud til os studerende. Jeg håber, at CBS vil gøre det samme og, i stedet for at lægge armene over kors over for studenterorganisationerne, hilse dem velkommen. Under alle omstændigheder er aktiviteter skabt på frivillig basis af CBS studerende for CBS studerende både mere målrettede og mindre omkostningsfyldte – og sådan en kalkule er heldigvis nem at forstå.

2

Sommer i London City internship Af stud.merc AEF Rasmus Nyboe Rasmussen Der er noget særligt ved at gå over London Bridge om morgenen på vej mod Londons bank- og finanscentrum, ”The City of London”. Man fornemmer, at alle har noget vigtigt at foretage sig netop denne dag.”The Square Mile”, som området også kaldes, summer af liv, og man kan mærke, at der bliver lavet ”big business”. Det er denne pulserende verden, jeg er blevet en del af i ti uger som summer intern i Danske Markets i London. Mens vennerne derhjemme har nydt sol og strand, har jeg skiftet badebukserne ud med jakkesæt-

tet og brugt tiden på at lære, hvordan bankforretninger og finansmarkederne fungerer i praksis. Og jeg har ikke fortrudt. Jeg har lært meget om Corporate Finance, som ikke står i de amerikanske lærebøger fra studiet – og så er jeg blevet meget klogere på min fremtidige karriere. Arbejdsmiljøet i min afdeling er uformelt. Jeg er hurtigt blevet en del af teamet og med en mentor ved min side og kort vej ind til chefen, har jeg fra start fået interessante opgaver at kigge på. Mine kollegaer har mange års erfaring fra miljøet herovre, så der mangler heller ikke gode råd med hensyn til karrieremulighederne i sektoren. Jeg arbejder i et team i Danske Markets, der arrangerer store lån til nordiske virksomheder på det inter-

nationale lånemarked i London. Virksomhederne har løbende brug for finansiering til både den generelle drift og opkøbsaktiviteter med videre, og for nordiske virksomheder er Danske Bank en vigtig samarbejdspartner. En vigtig del af mit job har været at hjælpe med at lave præsentationsmateriale til mine kollegaers hyppige kundemøder i de nordiske lande. Derudover har jeg fået mange analyseopgaver relateret til prissætningen af lån i markedet. Og muligheden for at bruge Bloombergs systemer, som er standard i den finansielle sektor, har været en lærerig oplevelse for mig. Det kan være noget nært umuligt at overskue en stor organisation som Danske Bank-koncernen på blot ti uger, men det er alligevel

lykkedes mig at skabe et overblik og få et godt netværk. Det skyldes blandt andet, at jeg har mødt medarbejdere fra andre afdelinger, besøgt trading floor i København, været med til kunde – og investormøder og deltaget i et fælles arrangement med de andre fem interns i København. Her mødte vi først koncernens økonomidirektør og efterfølgende lærte vi hinanden at kende på fægtegulvet og over en god middag. Det har været spændende at tilbringe en sommer i City of London. Mit ophold har virkelig været en øjenåbner i forhold til en fremtidig karriere inden for bank- og finanssektoren. Jeg føler nu, at jeg er bedre rustet til at træffe et fremtidigt karrierevalg. Så jeg kan varmt anbefale at

skifte badeferien ud med et summer internship til næste år.

2

cbs observer

1

september

2008

29

Sådan bliver sprog en god forretning at tilegne sig en bred vifte af fremmedsproglige færdigheder. Af Jørgen Christian Wind Nielsen Engelsk som lingua franca Forbundet Kommunikation og Sprog bliver aldrig tilstrækkeligt i alle kommunikative samErhvervsforummet for Flersprogetmenhænge. Eksempelvis viser DI's hed, der tæller Henning Dyremose rapport ”Mere (end) sprog” fra blandt sine medlemmer, har nu 2007, at fire ud af ti virksomheder fremlagt argumentation for, hvorfor har kommunikationsproblemer med det er nødvendigt at tage flersprohandelspartnere i andre lande på gede kommunikationsstrategier i grund af sproglige inkompetencer brug, hvis europæiske virksomhe– hos dem selv, eller fordi samder skal bevare deres konkurrenarbejdspartnerne ikke behersker ceevne. Rapporten udgør sammen engelsk. Sproget udgør nøglen til med en anden rapport fra 2007, de kulturer, sproget repræsenterer. ”Knapheden på fremmedsprogsMange små og mellemstore virkkompetencer i erhvervslivet”, et somheder i Europa går glip af foruafviseligt datagrundlag for nødretninger som et direkte resultat af vendigheden af at kommunikere sproglige og kulturelle svagheder. på en bred vifte af fremmedsprog i Engelsk er det førende globale forerhvervslivet. retningssprog, men det er kompeRapporten ”Flersprogethed: tencer i andre sprog der udgør den Hvordan sprog bliver en god forafgørende forskel på den gennemretning” viser, hvordan sproglig snitlige virksomhed og den excelmangfoldighed og investeringer i lente virksomhed, og som skaber sprogkundskaber og tværkulturelle en yderligere konkurrencefordel. færdigheder kan være med til at I en rapport fra 2007, der involskabe økonomisk fremgang. Hvis verer næsten 2000 små og mellemvi i Europa skal have fuldt udbytte store virksomheder i 27 europæiske af globaliseringen, er det nødlande, tilkendegav 11 procent af vendigt at investere i sprog og at virksomhederne selv, at de var gået lære at håndtere forskelligartethed. glip af kontrakter som et direkte Kendskab til flere sprog gør det resultat af mangel på sproglige og lettere at kommunikere, at forstå kulturelle kompetencer. Kun 48 hinanden og at finde nye løsninger. procent af de medvirkende virkDet er på høje tid at disse behov somheder i undersøgelsen arbejder tilgodeses i uddannelsessammenmed formelle sprogstrategier. 40 hæng, og at alle får mulighed for procent af virksomhederne har ikke

komm e nta r

flersprogede hjemmesider. Europa er nødt til at forvandle sin sproglige diversitet til en konkurrencefordel. Regeringerne må fremme både formel og uformel læring i et stort antal forskellige sprog – lige nu går det den modsatte vej. Sprogstrategier skal understøttes af virksomhedernes øverste ledelse. Nationale, regionale og lokale instanser må gå sammen om at udvikle sprogkompetencer strategisk, og der skal etableres en europæisk platform til udveksling af gode eksempler på sprog i erhvervslivet. Virksomhederne skal kortlægge deres eksisterende sprogkompetencer og sammenholde dem med virksomhedens behov og muligheder på alle niveauer. HR-afdelingerne må fokusere mere på fremmedsprogskompetencer i forbindelse med rekruttering og medarbejderudvikling og etablere fremmedsproglige kompetencemål for den enkelte medarbejder set i forhold til opgaver og ansvar. Virksomhederne skal introducere en lang række sproglige managementværktøjer, eksempelvis efteruddannelse, ansættelse af modersmåltalende, anvende sprogteknologi systematisk og samarbejde med oversættere, tolke, kommunikatører og kulturformidlere. Regeringerne skal opmuntre borgerne til at lære sprog på alle niveauer, og de skal forbedre

mulighederne for at vælge forskellige sprog. De skal på en mere synlig måde anerkende sproglige kompetencer i afgangsbeviser, og de skal opfordre eksport- og erhvervsorganisationer til at inkludere fremmedsprog i deres støtteprogrammer. Anerkendelse og anvendelse af fremmedsprog skal også ses som et centralt element i social integration. Når 2.-generationsindvandrere vokser op som to- eller tresprogede sker det kun sjældent at disse sproglige og kulturelle kompetencer kommer i spil. Rapporten indeholder flere

anbefalinger til indsatsområder på regionalt og lokalt niveau. Det konstateres, at Europas økonomi er på vej fra en industriøkonomi til en videnøkonomi. I princippet skulle europæiske virksomheder være bedre rustet til at høste frugterne af en flersproglig kommunikation end virksomheder i mange andre verdensdele, men potentialet udnyttes ikke tilstrækkeligt. Det er nødvendigt, konkluderes det, at sprog anerkendes og anvendes af alle som et grundlæggende aktiv for virksomhedernes fremtidige succes.

2

Læs mere Den fuldstændige rapport og et resumé heraf kan findes på: http://ec.europa.eu/education/languages/news/news1669_en.htm

STUDIESKIVEN

GIVER DIG ADGANG TIL DET HELE

kr. 299,-

For kun får du ubegrænset adgang til: Y Karnovs Lovsamling Y Ugeskrift for Retsvæsen Y EU-Karnov StudieSkiven består af en DVD inklusiv onlineadgang i hele studieåret 2008/09 Køb StudieSkiven i din studieboghandel.

'03-"(&5
5)0.40/
"4

Ŧ

/:5037


Ŧ


,—#&/)"7/
,

Ŧ

5-'





Ŧ

8885)0.40/%,

3208_Kræmmerhuset (258x175).indd 1

30-06-2008 14:18:45

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

30

Boston Consulting Groups Rejselegat 2008 workshop-pris Af Anders Holm og Thor Jørgensen, BCG Den 20. juni 2008 modtog dette års vindere, Mikkel Krogsgaard (yderst tv. på billedet), stud.merc. FSM, og Joel Madsen (yderst th. på billedet), stud. HA-IB, The Boston Consulting Groups Rejselegat på 15.000 kroner. Legatet fra The Boston Consulting Group (BCG) tildeles årligt studerende, der som et led i deres uddannelse skal på udveksling. Studerende med et forestående udvekslingsophold havde derfor igen i år mulighed for at søge deltagelse i BCG’s scholars-

hip workshop med mulighed for at vinde et legat. Mellem ansøgningerne blev der i år udvalgt 15 studerende fra henholdsvis CBS, ASB, KU og DTU til at deltage i scholarship workshoppen, der forløb over en hel dag. Workshoppen giver deltagerne lejlighed til at stifte bekendtskab med livet som strategikonsulent, muligheden for at arbejde sammen i grupper på tværs af forskellige kandidatuddannelser og sidst men ikke mindst chancen for at vinde et rejselegat på 15.000 kroner. Legaterne blev overrakt ved en ceremoni hos BCG i Amaliegade, hvor Robin Jensen fra CBS’ Internationale Kontor (midten tv. på billedet), og Partner i BCG, Jens

Harsaae (midten th. på billedet), ønskede tillykke. Sammen med lykønskningerne blev det understreget, at konkurrencen om legaterne igen i år havde været tæt, og at der derfor var god grund til at være rigtig stolt over modtagelsen af legatet. De to legatmodtagere var begge glade for at modtage 15.000 kroner, som vil lette finansieringen af deres kommende studieophold – for Mikkels vedkommende ved Harvard University og Columbia University og for Joels ved Stern School of Business. Begge understregede samtidigt, at deres deltagelse i case workshoppen havde været både spændende og lærerig.

2

Sprogfolket kan stadig fyre den af projek tfejring Af Anette Villemoes institutleder for IKK For to år siden skød det nu hedengangne Fakultetet for Sprog, Kultur og Kommunikation en katapult af. Det vil så sige, at de skød et organisationsudviklingsprojekt i gang, som fik støtte fra Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK). Projektet, der i daglig tale blev kaldt Katapult, havde til formål at gøre helhedstænkning og samarbejde til en mere integreret del af fakultetets kultur. I dag er Det erhvervssproglige Fakultetet som nævnt en saga blot, og meget andet har ændret sig i Dalgas Have. Tilbage står dog to institutter, Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi (ISV) og Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK).

cbs OBSERVER Nr. 1 2008

1

1. årgang

1

ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779 Fax: 3815 3964

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), redak­tions­sekretær Jørn Albertus (DJ), redaktionsassistent: Dalia Siwan. VIP-redaktører: Per Durst-Andersen og Christina Tvarnø. TAP-redaktør: Trine Madsen. Studenterredaktører: Martin Kølbæk og Thomas Edvardsen (CBS Students).

Medarbejderne i de to institutter har nu ført projektet til ende. Katapulten blev i sin tid affyret i stormvejr, men deltagerne fra de nyoprettede institutter formåede at gennemføre en række konkrete projekter, der pegede fremad og tog hul på nogle af de mange udfordringer. Det har været begivenhedsrigt, og de vil gerne dele historien om processen med alle på CBS. De har derfor fået trykt en avis, der fortæller om projektet, om hvad det gik ud på, om den tid Katapulten ramte ned i, og om alle de omvæltninger der hulter til bulter kom til undervejs i projektet. Avisen fortæller også om, hvad deltagerne i projektet, og hvor de to nye institutter står i dag. Katapultfolket inviterer derfor på reception med forfriskninger og dugfrisk, sværtedryppende avis ved springvandet i Dalgas Have på onsdag den 10. september kl. 14.

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

E-mail: [email protected]

Deadline til næste nr.:

18. september 2008

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Annonceekspedition

DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).

Udgivelsesdato for nr. 2:

8. oktober 2008

2

Kontrolleret oplag 18.688 stk. i perioden 1.7.06 - 30.6.07 Oplag dette nummer 22.200 stk.

cbs observer

1

september

2008

31

servicestof

Lego Klub på Informatik mindstorms Af Rasmus Ulslev Pedersen adjunkt, Institut for Informatik Der er en Lego Mindstorms Klub på vej til CBS. Den er ved at blive stiftet på Institut for Informatik. Klubben bliver blandt andet dannet for at give studerende ved informatikuddanelserne BIM, HA(dat.) og cand.merc.(dat.), forskere, undervisere og ikke mindst DØK alumner mulighed for at lære af hinanden og holde kontakten på en hyggelig måde. Blandt de aktiviteter, der kan

Turde Tale-gruppe • Er du bange for at dumme dig? • Brænder du inde med din viden, får du ikke stillet spørgsmål, undgår du at holde oplæg/fremlægge? • Vælger du fag fra, der indebærer oplæg og diskussion? • Fylder tanken om at skulle tage ordet så meget, at du ikke gør det? • Får du ondt i maven, hjertebanken, er du bange for at rødme ved tanken om at skulle sige noget?

komme på tale i klubben, er deltagelse i DTU RoboCup, støtte af First Lego League teams, robotbygning og lignende. Man er velkommen til at stille forslag til yderligere aktiviteter ved at e-maile initiativtager Rasmus Ulslev Pedersen på [email protected]. Interesserede kan møde op til de stiftende møder, der afholdes i oktober – det kan man læse mere om på klubbens hjemmeside: http://esl.inf.cbs.dk/klublego. For særligt Lego-interesserede bør det nævnes, at man kan læse den nyeste Mindstorms NXT platform på http://mindstorms.lego.com.

Så er deltagelse i en Turde Tale-gruppe måske noget for dig. Studenterrådgivningen opretter i dette semester en Turde Tale-gruppe, hvor du vil få mulighed for at bearbejde dine problemer. Du vil få mulighed for at afprøve dig selv i forhold til at holde oplæg og tage ordet i en gruppe. Bliv klogere på, hvad du er bange for.

1 publikationer

Andersen, Ib: ”Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion inden for samfundsvidensakberne”. Forlaget Samfundslitteratur. 4. udgave 2008, sider 274, kr. 348,-

Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete: ”Praktisk argumentation”. Nyt Teknisk Forlag. 3. udgave 2008, sider 144, kr. 199,-

Andersen, Lennart Lynge: ”Aftaleloven med kommentarer”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 5. reviderede udgave 2008, sider 367, kr. 750,-

Kirkeby, Ole og Hede, Tobias Dam (et al.): ”Protreptik. Filosofisk coaching i ledelse”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 280, kr. 249,-

Arlbjørn, Jan Stentoft og Halldórsson, Árni (et al.): “Northern Lights in Logistics & Supply Chain Management”. Copenhagen Business School Press. 1. udgave 2008, sider 285, kr. 350,-

Madsen, Birger Stjerneholm: ”Statistik for ikke-statistikere”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 180, kr. 169,-

Baumbach, Trine: ”Det strafferetlige legalitetsprincip hjemmel og fortolkning”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 608, kr. 685,Berg, Stinne Richter: ”Retsvirkninger af ugyldighed og ophævelse i løsørekøb – særligt om tilbagelevering og erstatning af den negative kontraktsinteresse”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 373, kr. 1800,Bille, Trine og Lorenzen, Mark: ”Den danske oplevelsesøkonomi – afgrænsning, økonomisk betydning og vækstmuligheder”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 201, kr. 249,Birch, Sofie: ”The politicial Promotion of the Experience Economy and Creative Industries – Cases from UK, New Zealand, Singapore, Norway, Swede and Denmark”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 154, kr. 199,Brinkmann, Svend og Triantafillou, Peter (red.): ”Psykens historier i Danmark. Om forståelsen og styringen af sjælelivet”. Forlaget Samfundslitteratur 1. udgave 2008, sider5 220, kr. 398,Hansen, Niels-Henrik M. og Marckmann, Bella (et al.): ”Spørgeskemaer i virkeligheden”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 235, kr. 220,Herrmann, Janne Rothmar: ”Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg. Om håndteringen af retlige hybrider”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 400, kr. 450,Højbjerg, Lennard: ”Fortælleteori – Musikvideo og reklamefilm”. Forlaget Samfundslitteratur. 3. udgave 2008, sider 125, kr. 148,Jenster, Per V. og Smith, David E (et al.): “The Business of Wine - A Global Perspective”. Copenhagen Business School Press. 1. udgave 2008, sider 198, kr. 275,Jessen, Pernille Wegener og Steinicke, Michael (red.): ”EU-rettens påvirkning af dansk konkurrenceret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 184, kr. 225,Juul-Sanberg, Jakob og Brik, Martin (et al.): ”Lov om leje af almene boliger”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 456, kr. 750,-

Mehdi, Rubya og Pedersen, Hanne (et al.):”Law and Relgiion in Multicultural Societies”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 246, kr. 300,Melander, Preben: ”Det fortrængte offentlige lederskab. Offentlig ledelse efter New Public Management”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 414, kr. 495,Nielsen, Jens: “Events i den danske oplevelsesøkonomi – den kollektive brusen”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 330, kr. 349,Nielsen, Tine og Kreiner, Svend: ”SPSS. Introduktion til databehandling & statistisk analyse”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 490, kr. 685,O’Keeffe, Nicholas: ”Software Games in the Danish Experience Economy”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 66, kr. 99,Oswald, Brian Nygaard: ”Forældelse i praksis. General del”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 347, kr. 700,Oswald, Brian Nygaard: ”Inkassosager i praksis”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 345, kr. 599,Schiøtz, Peter og Jakobsen, Susanne: ”Konkurrenceprocessen”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 425, kr. 800,Skot-Hansen, Dorte: ”Museerne i den danske oplevelsesøkonomi – når oplysning bliver til en oplevelse”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 145, kr. 149,Storm, K. Rasmus og Brandt, Henrik H. (red.): ”Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi – mellem forening og forretning”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 449, kr. 399,Tran, Yen: “Fashion in the Danish Experience Economy – Challenges for Growth”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 127, kr. 149,-

Gruppen består af højst otte deltagere, som mødes i alt fem onsdage: 24.09, 01.10, 08.10, 22.10 og 29.10.08 - hver gang kl. 13.30 – 15.30 (NB den 01.10 og den 22.10 dog til kl. 16.30). Vi forventer, at du deltager alle fem gange. Tilmeldingsfristen er onsdag den 17.09.08. Ring til Studenterrådgivningen på tlf. 3534 3042.

Studenterrådgivningen Har du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, der påvirker dit studieliv? Se www.e-campus.dk -> Cybercampus -> Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st., 2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15), email: [email protected]

Har du tænkt på at studere i USA? Fulbright Kommissionen har i denne omgang legater til studerende som vil til USA på studieophold. Legaterne, vi udbyder i efterårsrunden, er i form af hel eller delvis frafald af undervisningsafgift til specifikke amerikanske institutioner, samt DKK 85.000 Find ansøgningsskema, komplet liste over legater og yderligere oplysninger på vores hjemmeside: www.wemakeithappen.dk under ”Legater” eller ring til os. Ansøgningsfristen for studier i det akademiske år 20092010 er onsdag den 1. oktober, 2008, kl. 12.00 Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen, Fiolstræde 24, 3., 1171 København K, Tlf. 3312 8223

Lektor Knud Henders Legat Der skal i år uddeles en eller flere portioner af Knud Henders legat. Legatet gives fortrinsvis til personer, der har en afsluttende akademisk eksamen i fransk (italiensk – spansk), og ydes som støtte til forskningsprojekter. Der vil alt andet lige være fortrinsret for ansøgere, der ikke tidligere har fået støtte fra fonden. Ansøgere skal i kort form oplyse CV og projektbeskrivelse samt oplyse, til hvilke formål legatet søges, og hvilket beløb der søges. Det fulde opslag samt yderligere oplysninger hos Hanna Laulund, [email protected] Ansøgninger sendes til Bestyrelsen for Knud Henders Legatfond, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Njalsgade 128, 2300 København S., senest fredag d. 26. september 2008.

SU Vil du vide mere om SU, se www.cbs.dk -> e-campus ->studium eller www.su.dk

Legatopslag Se www.cbs.dk/om_cbs/administration/ legatsekretariat/legatsekretariat

cbs observer

Worm, Verner, ed.: “CHINA - Business Opportunities in a Globalizing Economy”. Copenhagen Business School Press. 1. udgave 2008, sider 195, kr. 275,-

Næste deadline 18. september

Wümpelmann, Rikke: ”Film i den danske oplevelsesøkonomi – filmproduktion, filmstøtte og biografmarkedet i Danmark”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 138, kr. 149,-

Sendes til [email protected]

Debatindlæg max. 1 A4-side

1

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

32

Welcome to Copenhagen Business School …and to an education in close interaction with the corporate sector and the whole world w e lco m e By CBS’ President, Finn Junge-Jensen You have probably felt a bit uncertain about where to lay the foundation for your future education. But there is no doubt in the minds of more than 1,000 Business School Presidents from all over the world. A new survey shows that Copenhagen Business School receives the second highest number of recommendations among business schools all over the world. A somewhat higher number do recommend Harvard Business School, but that just gives us something to strive for. I hope – and believe – that you will have the same feeling, when you look back on your time at the university. You are at this very moment right in the middle of an intersection between education, business life and research. You might not have noticed that yet, but that is understandable. During your first semester you will experience so many new impressions, new people, social activities and a new syllabus, all of which may seem a bit overwhelming. However, you will soon discover that the academic aspect of studying is more than a syllabus and

lectures. In the years to come, you will become wiser in close collaboration with your fellow students, with the corporate sector and with the whole world. At Copenhagen Business School, Danish and international companies are an important part of life as a student and a researcher. Partly because we wish to ensure that we grant you the opportunity to achieve the competences that companies request – nationally and internationally – and partly because it provides our students with more qualified and realistic teaching. We cooperate with companies all over the world, but we have a special relationship with 25 corporate partners. You can meet your prospective future employer at career fairs, in class, at lectures and arrangements or maybe even at case competitions, where students compete in academic knowledge applied to real business cases. You have also become part of a truly international environment – both here in Frederiksberg and abroad by way of CBS. You have probably already sensed the international atmosphere here in Frederiksberg, where visiting professors and more than 2,500 international students frequent the school on a daily basis. I would like to urge you use the opportunity to broaden your hori-

zons as much as possible in the years you study here. Apply for a period of study at a foreign university and experience other cultures first hand. Take advantage of our exchange agreements with more than 360 partner universities in the world. I would also urge you to make use of and participate actively in all the other opportunities we offer. Play handball, basketball or football through CBS Sport. Meet students from both Denmark and abroad in the student organisations or try your skills in one of our many academic competition opportunities. A large number of the initiatives are driven by students, which is why I hope you want to get involved and contribute. We are accustomed to enterprising students. There is a reason why Copenhagen Business School in 2007 was voted Denmark’s Entrepreneurial University of the Year for the second time. As a business school we create the framework, but you and your new fellow students are active participants in creating a study environment and an academic basis to remember and make use of for the rest of your lives. I look forward to seeing you around Campus.

2

CBSummary edited by bjørn hyldkrog

CBS OBSERVER and cbsobserver.dk strive to target you all.

News and views in English too

Finn Junge-Jensen, CBS' President through almost 21 years, asks two things: an internationally oriented mindset and an active engagement in CBS-life.

CBS and CBS Students out to improve "intro" This year, both CBS and the student organization, CBS Students, have taken steps towards a considerable upgrade of the school’s introduction program for new students. For CBS as such, the most important agenda – apart from fulfilling the host obligation to make new arrivals feel well received and comfortable for its own sake, of course – is to make sure that new students don’t feel lost and abandoned and get so discouraged that they decide to quit, in which case CBS ends up losing money. So this year, extra resources have been set aside for the study program secretariats’ assistance to new students, and the opening hours for the school’s helpdesk have been expanded. Also, the mentor program that was established on an experimental basis last year has been made permanent and expanded. New introductory initiatives – such as a real intro program for new graduate students, and improved student services, such as utilizing cell phone texting to inform students of changes in lecture schedule or location – are in the pipeline. CBS Students was only established as the single, unifying student organization at CBS in the beginning of the year. Over the summer CBS Students has taken its first steps towards becoming a central organizer for all of the study programs’ intro-courses – arranging for expense accounts and getting better deals on things like camp school accommodation, transport and provisions for the study programs’ previously very autonomous intro guides. The upgrade of both CBS’ official and the student-driven initiatives have been off to a fairly successful start this year, but both parties insist that things will be even better next year.

1

As briefly explained on the back page – the easiest entrance point to get at the English language section of the CBS OBSERVER – we’ve changed names and launched an internet version, cbsobserver.dk, with this issue of the paper. Starting up the internet newspaper will make it possible for us to actually bring news while they are still news. It is our intention to bring English language version of any news of relevance to CBS’ international students and staff. Also, articles from the paper will also be published online – and it will be possible to comment and discuss them. Regarding blogs and debate (letters to the editor), these are also equal opportunity facilities – we have no English language bloggers in the pipeline, but we are sure that there will be - and one-shot letters to the editor will be published both in the paper and on the Internet on an equal footing with unsolicited material in Danish. In time we expect that the internet version will have a profound effect on the actual newspaper. Key-words could very well be more analytical journalism, more in-depth journalism and broader perspectives overall. But that’s something we have to work our way towards one step at a time. In the meantime, we hope that you will become and remain our readers of the paper and the web-version both.

1

Text-services and new graduate student-intro are on their way.

cbs observer

1

september

2008

33

Allerede CBB kund e? Log ind på og se hvacbb.dk har til didgvi

Tilmeld dig på cbb.dk/su og få 50 kr. i taletid hver måned resten af studieåret for kun 99 kr. Tilbuddet gælder fra d. 1. sept. til og med d. 14. sept.

34

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

When life seem jolly rotten… The Danish Student Counseling Service offers free guidance and counseling for students with study-related problems. Being foreign is no hindrance. If you need it, use it emergency relief By Sebastian Schwolow You’ve arrived in Denmark. Or rather, you’ve arrived in Copenhagen. The country, its culture, the city, its culture, the people, the weather – all of these things are new to you, and time and again they’ll take you from fascination to frustration and back. Perhaps you’re abroad for the first time, and no matter how much you wriggle, you miss your bed, your room, your family, your friends – and yes, damn it, you’re homesick. Or you’ve been traveling before, but Denmark is nothing like what you imagined. The weather depresses you, your room makes you feel claustrophobic and what’s with all the alcohol? Are you turning into a drunken sot? You’re lost because labels in shops are suddenly meaningless. You hate the Danish teaching style, and the mere thought of your next exam induces profound nausea. You don’t get along with your peers and, sleep-deprived and noise-crazed, you’re entertaining thoughts about knocking down your neighbor’s door and hurling that bloody sound system right through the window. So what? Such things happen to everyone. There’s nothing you can’t get used to – when in Rome, do as the Romans apparently do so well. But what if you can’t? What if things refuse to get better? Culture shock, anxiety and exam nerves are serious problems. You might need help.

Myths busted

”Tell me all about it!” Niels Erik Nielsen at SCS is at hand to provide expert counseling if initially apparent mole hills start turning into unsurmountable mountains.

cbs observer

CBS OBSERVER is looking for a new English language freelance writer. We'd prefer an international full-degree student with prior journalistic experience. You write one or two articles per month targeting CBS' international students. You will be paid somewhere between 1.250 and 2.000 DKR per article. You also become an integrated member of our editorial team of freelancers. If you are interested, send a mail to: [email protected]

1

There are many misconceptions. Good advice is hard to get and doesn’t come cheap! The Student Counseling Service (SCS), an independent institution under the Ministry of Science, Technology and Innovation, offers counseling and guidance for students at institutions of higher education in Denmark – all of it free. These people can’t help me anyway! Wrong. At SCS, experienced psychologists and counselors can provide you with professional advice on a host of personal and studyrelated problems. They’ve probably seen it all before, and they usually know what do about it. I should be able to handle this myself. Seeking help elsewhere will make me look weak. Wrong again. It´s good to solve problems, that we can solve ourselves. But if we can´t solve a problem ourselves, we are better off and often stand stronger when we get help from others. Take examination anxiety, for instance – if you can´t change your instinctive reactions on your own, you’re better off in exam situations if someone has taught you the tools to reduce examination anxiety.

Making the right decision and seeking assistance when appropriate is a sign of strength, not weakness. Ignoring problems in the hope that they’ll go away by themselves and through mistaken false pride not reaching out for a helping hand, however…

Go get help The Student Counseling Service was created as part of the Danish government’s education policy. SCS focuses on helping students deal with problems that might affect their study performance, thus hoping to prevent unnecessary prolongation and dropouts. The service is for both Danish and international students who are enrolled in a fulltime program or on exchange. It is not, however, meant for HD, PhD and MBA students. SCS deals with personal, social and economic problems, as long as they are study-related: - If you are having problems with your studies, the Student Counseling Service is a good place to call, says Niels Erik Nielsen, psychologist at SCS, and continues: - These problems can range from lack of concentration to motivational issues, issues related to group work or anxiety about exams. Problems with your thesis, loneliness and contact problems, as well as sadness and depression, are further examples from a long list of issues that SCS can help you with.

Be a man One of SCS’ current goals is to help more men. Their statistics show that 75 percent of the students who seek professional help are women. The reason is not that men have fewer problems, though: - Men are often taught to take care of their problems on their own. It could be helpful for some men to contact us earlier, says Niels Erik Nielsen and points out: - Sometimes a brief talk over the phone is enough to solve a problem and get some good advice.

1

Student Counseling Service at CBS Studenterrådgivningen Howitzvej 13, st.tv. 2000 Frederiksberg Phone: 3534 3042 E-mail: [email protected] Consultation hours/Office hours Wednesday 9.00 - 15.00 Thursday 9.00 - 15.00 Friday 9.00 - 15.00 Contact & phone-counselling If you wish to speak to a psychologist or a social worker/ psychotherapist, you can call us Tuesday through Friday between 12.30 and 13.00.

cbs observer

1

september

2008

35

… there’s something you’ve forgotten Ensuring your personal and academic wellbeing while you are studying at CBS is given a high priority. The school offers a number of different services, all designed to help you get through your studies without unnecessary problems safe beginnings By Sebastian Schwolow Double, double, toil and trouble… it’s not easy being a student. It’s not easy to be far, far away from home and your usual network. But don’t worry too much. CBS’ efforts to help solve foreign students’ problems actually start even before their arrival – at least when it comes to exchange students. Every exchange student is assigned a “buddy”, a Danish student volunteer who is in this world to help you get through the first few weeks of your stay. If life becomes meaningless for you without your daily fix of Ben & Jerry’s ice cream, or the concept behind the colorful lines on the Metro map elude you, call your buddy.

Officially international What is the typical first stop for troubled international students at CBS? That’s right, the International Office. It’s the easiest and quickest way for you to slam your problem on someone’s desk. Gas leaks in your CBS dorm room, mildew eating your shower curtain, strange people lurking outside your place,

who mention an expired visa every time you shut the door in their face – these and other problems receive dedicated attention at the International Office. Quick surgery for heartbreak and other personal problems is available as well with two guidance counselors operating towards this end. (For advice on where to find help with more serious problems, read “When life is jolly rotten …”) Before you even think about going to the International Office, however, be sure to read your Copenhagen Survival Guide and the Copenhagen Arrival Guide, two brochures published for guest students and students on exchange. - Most people don’t read their arrival guides. It’s really all in there, says Therese Elgaard of the International Office.

Sorting through life’s baggage at CBS’ International Office. It's a reasonably sensible place to start. people around you and advise you on such practical matters as group work and presentation skills.

Aching academia

Schemed mentoring

For newly enrolled full-time students, CBS instigated a mentoring scheme, which aims to get you safely through the first few months of your study. Questions such as: “Why are you here?”, “Why should you stay?” and “What is the meaning of it all?” are answered by these competent volunteers, who’ll pop into your classroom for an informal briefing

now and then. As CBS students in their third and fourth year, they can assist your efforts to find your way through the school’s labyrinthine

web sites and other helpful things. In an effort to create a better learning environment, they will even help you get in touch with the

Finally, if you don’t like your teacher’s suit, tone of voice or haircut – or anything else of fundamental importance to your academic success – you might need Student Academic Counselling. This CBS-service helps you with problems related specifically to your study program. The Student Guidance Counselor for your line of study has a hotline to the program’s upper echelons – in other words the program’s Study Board. Your concerns can thus be passed on to people who are in a position to do something about them. So, if you keep failing your exams, and the fault lies clearly with the teacher (who else?), get academic counseling. In the hope that our efforts to help you find appropriate help when needed can be of some help, we’ll leave you to your own devices. Remember, you are not alone – and your parents actually expect you to write them a “send more money” postcard.

1

CBS Library – seven days a week Your new library is never far away. Find us at Solbjerg Plads, Dalgas Have, Porcelainshaven or through the internet library overview By Marie Wildt, CBS Library Photos: Jakob Boserup

The round-the-clock (24/7) reading room in Porcelainshaven offers 70 undisturbed study places. Open 7.30 am to 10.30 pm weekdays for everyone – and 24/7 once you get yourself a pass and a pin code from the library.

More information cbs.dk/bibliotek, Library A-Z – you also have remote access to guite a lot of electronic resources.

There are more than 300 study places and seven group rooms in the Solbjerg Plads library. Consult the librarian Monday to Friday when you are at the library – or reach us on the telephone, e-mail or chat.

Lively study environment and quiet zones for concentration. Seven days a week from early morning to late at night. Bring your laptop and take a seat.

50 study places and eight group rooms in Dalgas Have, with its characteristic, bright Nordic/Arabic design.

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

36

Get on your bike and ride. Copenhagen is cool, so go out and check out what’s out there.

the Resistance Museum, New Harbour, Kongens Nytorv and the Royal residence at Amalienborg. It is also worth making a visit across the water of Inderhaven to Christiania – Copenhagen’s world famous alternative community. Nightlife: Palermo (Klosterstræde 23), Den Glade Gris (Lille Kannikestræde 3), Emma (Lille Kongensgade 16), Renomé (Vesterbrogade 2E ) and Luux (Nørregade 41 ).

Vesterbro:

photos: morten andersen, fotomani.dk

Get on your bike and go Copenhagen You’re here! You’ve probably settled in a bit, and you’ve met most if not all of your fellow students. So go meet Copenhagen! She’s a lovely and gracious host. Don’t bother bringing flowers, though, bring a bicycle-helmet manabouttown By Chris Day Congratulations on choosing to study in Copenhagen. It’s a city that won’t let you down: Nordic cool, historical hamlet, modern European hub, big and edgy, small and accessible, traditional yet diverse, thriving night life and a centre of culture. It’s no surprise they call it Wonderful Copenhagen. As Scandinavia’s largest city, Copenhagen is a destination firmly on the tourist map. You now have the months or years of your stay to explore the city fully. Use your time wisely. There is a lot to do.

Pedal around Firstly, Copenhagen is the bicycle city. With bike lanes everywhere making it a pretty safe option, cycling is the quickest and easiest way to get around. If you have no plans of investing in a bike of your

own, citybikes are dotted all over the city and can be borrowed for a 20DKK deposit but it is strictly forbidden and fined by the police if you take a citybike outside the citybike-zone wich roughy consists of Copenhagen City Centre(within the basins) and Christianshavn (check the info box for further information). As an enjoyable way to get a quick grasp on the scale and sights of the city, there can be no better advice to a newcomer than to hop on a bike and while away a few relaxing hours touring the bike lanes. With bikes being the chosen mode of transport, people set the pace rather than cars, leading to large parts of the city set aside for pavement cafes and pedestrian areas. Also spread across the city are cool bars and clubs, a vibrant live music scene, major national museums, internationally renowned art galleries and the delightful historical reminders of Copenhagen’s 17th and 18th Century renaissance construction in the shape of beau-

cbs observer

Do you feel observed? Checked out? Get even! Check us out at cbsobserver.dk You even get to comment on the articles

1

tiful palaces, parks, houses and waterways. An easy way to begin your exploration of Copenhagen is to break the city down into five areas and explore each one of these in turn. The first area is Frederiksberg, where CBS is located. Then comes the City Centre, Vesterbro, Nørrebro and Østerbro. Each area is diverse and different and has a great deal to offer in the way of sights and night life. We bring you a tiny breakdown of each neighbourhood:

Frederiksberg: Home of CBS Frederiksberg’s traditionally wealthier residents have left their mark in an area full of impressive villas and tree-lined streets. Quiet but pretty, it’s a great area to take a stroll and has a good café culture in the summer.

Sights: Carlsberg Brewery and Visitors Centre, Copenhagen Zoo, Frederiksberg Gardens and the Royal Copenhagen Porcelain Factory. Nightlife: CBS’ very own student bar nexus, situated on Solberg Plads. Kellerdirk (Frederiksberg Alle 102).

City Centre Containing the historical centre of the city, the heart of Copenhagen can be found along Strøget, the world’s longest pedestrianised shopping street. Sights: There are hundreds of things to explore in this area, but a few starters are: The Palace of Rosenborg, the Little Mermaid, the Gefion Fountain, Tivoli pleasure gardens, Sct. Nicolai Kirke, Christiansborg Slot, the Royal Library Garden, the Round Tower,

Working class, multicultural and in the process of gentrification, Vesterbro is the vibrant hub of the city and a great destination for the cool crowd. Sights: Boutiques and cafes along Istedgade and Vesterbrogade, Øksnehallen, ice creams at Paradis on Vestebro Torv and the City Museum. Nighlife: Karriere (Flæsetovet 57), Bang & Jensen (Istedgade 130), Boutique Lize (Enghave Plads 6), Vega Night Club (Enghavevej 40), Ideal Bar (Enghavevej 40) or Kung Fu (Sundvedsgade 5).

Nørrebro: Also working class and gentrified to a degree, yet slightly more multicultural, Nørrebro is a lively place to visit with great cafes and bars to be found on Sankt Hans Torv and Blågårdsgade. Sights: Head south along Nørrebrogade soaking up the atmosphere and then take a leisurely stroll around Copenhagen’s lakes and visit Søren Kirkegaard’s grave at Assistentens Churchyard. Nightlife: Rust (Guldbergsgade 8), Oak Room (Birkegade 10), Kassen (Nørrebrogade 18B), Gefärhlich (Fælledvej 7) and Barcelona (Fælledvej 21).

Østerbro Home to wealthy Copenhageners, Østerbro is a quieter residential area but still contains a lot of pretty shops and boutiques. Sights: Fælledparken, Parken Stadium. Nightlife: Park (Østerbrogade 79).

1

More Information A trip to the Visit Copenhagen Tourist office is an essential for free material, information and maps. It can be found on Vesterbrogade 4A Telephone: +45 7022 2442. www.visitcopenhagen.dk/turist Remember to pick up a copy of the weekly English language ‘Copenhagen Post’ for a full listings guide in English. www.cphpost.dk/ Check out ‘The Rough Guide to Copenhagen’ available to buy on-line at www.roughguides.com/website/shop/products/Copenhagen.aspx Check out the citybikes at www.bycyklen.dk/english/thecitybikeandcopenhagen.aspx

cbs observer

1

september

2008

37

CBS students turn Hong Kong hermits English language freelancer, Ridhima Kapur, has gone all GLOBEal on us. The current GLOBE-program had students from Hong-Kong and an American business school attending CBS last spring, and now they are rounding off a summer term in Hong Kong. This is just the first installment global tour Text and photo: Ridhima Kapur Needless to say, Asian university life differs greatly from what we are used to at CBS. However, just this past month has taught me that exposure to these differences are important. It is considerably easier to understand why people are the way they are, and how their culture affects them, when you see how they have been educated. Hong Kong has proved a perfect place to do this as the island-city has a good mix of Western and Asian values – making it even more practical from a business student’s point of view. I studied at The Chinese University of Hong Kong, a scholarly and peaceful place nestled away in green mountains north of Hong Kong Island. It boasts a beautiful campus, but some parts of it are so remote that they can only be accessed by foot or a fifteen minute bus ride around steep, sharp roads. Just going down to buy groceries on a weekend can be a 30 minute hike. Why all the seclusion? Like a hermit living in a hermitage whose only focus is to meditate, I think students are ‘supposed’ to focus and study, the key word here being ‘supposed’.

Matching T-shirts Distractions are an essential part of scholarly life, and luckily the Chinese University of Hong Kong, or CUHK as we call it endearingly, has its fair share. Student life is energetic and very active. In a way, it bears some resemblance to student life at traditional British boarding school – think Harry Potter and the four dormitory houses. Students live in one of four ‘colleges’, which are more than just student dormitories. They are the encompassing social world for students for the entire duration of their studies. Each college has its own territory on campus, its own coat of arms and its own legends and stories – and each college has

Chinese University of Hong Kong’s ‘Gates of Wisdom’. Students who chance to walk through the gates on their way to the library should be prepared to roll down a flight of stairs three times for fear of bad grades. its own distinguishing characterisactivities. Competition is fierce. tic. Thankfully though, in the real Apart from average run-of-theworld of CUHK, as opposed to mill events such as athletics or theHogwarts, there is no Slytherin. atre, they also have some ridiculous Students are fiercely proud of competitions. My favourite was the their college reputations, and it one where they compete doesn’t take to see which much to get college can fit Competition plays a large the most number them to start role in life at The Chinese shouting cheers of students in and college motthe college bus. University of Hong Kong, tos. This gets Apparently, they especially in the B-school. especially bad even practice While everyone is still during beginfor it. friendly and helpful, there ning-of-term as is an undercurrent of fierce Competitive they organize competition that rages on times orientation unseen below. One would camps for new Competition think this would lead to students. plays a large role more individual These orientain life at CUHK, assignments, but actually tion camps are especially in the there is more group work a perfect excuse B-school. While for them to get everyone is still than we have at CBS. to know each friendly and other and ensure helpful, there is that the young ones maintain the an undercurrent of fierce competiold college rivalries. They run tion that rages on unseen below. around campus clad in matching One would think this would lead t-shirts and compete against each to more individual assignments, but other in various intra collegiate actually there is more group work

‘

Go team! House rules! Students prepare to compete for their house in the inter-college CUHK games.-

A hermit’s view of the hermitage. Beautiful solitude leads to focused studies.

than we have at CBS. The academic pressure is carefully maintained, as one’s grade in not just determined by the final exam or project, but by a series of assignments, presentations and tests throughout the term. Grades matter. Teachers encourage this fast paced competition, as it raises the level of the whole class. Professors have greater authority than they have in CBS and greatly influence the behaviour of the class. Students work really hard to make sure that they create a good impression on the teacher. The Chinese GLOBE students who studied in Copenhagen the semester before, admit that CBS was far more relaxing than what they were used to back home. They also profess to miss that feeling.

Tempting Fate Academic achievement is of great importance here. Right on central campus, in front of the University Library, is a giant sculpture that resembles two martial arts figures in a duel. The sculpture forms a

sort of gateway to the library. It is called the Gate of Wisdom. According to popular CUHK lore, students who walk through the gate towards the library will never graduate. Of course, should you walk through it by accident, superstitious students recommend that you immediately roll down a nearby flight of stairs three times and hope for the best. They assured us that this did not apply to exchange students though. Exchange students have a good carefree life – no one really expects us to understand these cultural nuances, and everyone is really tolerant of our mistakes. And of course, while our studies are supposed to be the main purpose of our travels, grades are less relevant. I think most of our learning is incidental, even accidental, in some cases. How does this express itself – in the Danish kind of way? Well, we tempted Fate and all waltzed through the Gate of Wisdom without a care.

1

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

38

The win-win ways of Cleantech business You needn’t be a tree hugger or a venture capitalist, but if you haven’t heard of Cleantech you better listen up. Whether you’re interested in what is likely to be your future occupation, wondering what cluster to study or where the markets are heading – Cleantech is likely to be the answer. p r o f i ta b ly c l e a n By Ida Lunde Jorgensen Definitions first; Cleantech, short for clean technology, encompasses technological innovations in everything from renewable energy, such as wind, wave and solar to sustainable building. A broader definition goes beyond just the technologies and looks at energy efficiency as a whole – and the academic understanding and knowhow that goes into reversing or at the very least putting the breaks on global warming. The reason for the gain in momentum is clear. On one hand we have rising fuel prices, the increasing wealth in and therefore higher demands of new economies and political instability in a vast number of the oil producing nations. On the other we see clean technologies maturing, becoming cheaper and better. If climate concerns and the wish to do good for its own sake isn’t persuasive enough, something else might be – clean technologies are likely to scoop in tons of money. That’s the good news. The great news is that there is likely to be jobs in many areas, whether you are majoring in Business, Language

and Culture, International Business, Marketing or Communication. But you have to be qualified, that is you have to know the market and your field.

Need to know A recent feature in The Economist projected Cleantech to be the biggest generator of jobs and the most promising market since IT (minus the bubble gum effect) in investment terms. The Cleantech Group estimates the average annual venture money growth rate at an impressive 47 percent from 2002 and onwards. What is even more remarkable is that whereas the growth was high but steady from 2002 to 2005, the amount of venture investment has accelerated during the last two years. Today Cleantech is being pushed forward mainly by economic interests and not as in the past, purely by government subsidies and goodwill entrepreneurs. Many of the players in the field are the giants in corporate Denmark. One of the best known Danish Cleantech frontrunners is Vestas, a major player within wind energy on the world market. More than doubling its revenue from 2004 to 2007, Vestas is an excellent example of a company that has benefitted from what many refer to as the Cleantech revolution. Wind

turbines from Danish manufacturers account for more than half of the installed capacity worldwide according to the Confederation of Danish Industries. Wind however, is not the only Cleantech industry where Danish competences excel. Other major Danish Cleantech players include DONG Energy, Danfoss, Novozymes, Velux and Rockwool. And many smaller companies and start-ups are beginning to grow at an astonishing pace, helped along by science parks and inward investment agencies such as Copenhagen Capacity.

Copenhagen Capacity Project Development Manager Nicolai Rottbøll Sederberg-Olsen works at Copenhagen Capacity, a regionally funded inward investment agency which also works as a market development consultancy. “Run like a business on public money,” the organization opened its new Cleantech division in January 2008 in order to speed up the famous cluster effect and spur the development of new jobs in Cleantech companies in Copenhagen and Zealand. According to Sederberg-Olsen, the biggest challenge in orchestrating this massive effort to make Copenhagen and Zealand the capital of Cleantech is getting research udlånt af vestas wind systems a/s

Ocean-based Vesta windmills by Horns Reef in Danmark. But Denmark doesn't just avail itself of Cleantech, it exports it. And there are major market opportunities for those prepared to clean up their act.

institutions, political players, business incubators, investors and companies to communicate and realize the potential in a streamlined effort: - If our efforts succeed, the result will be a full scale cluster, employing people at all levels, attracting the best and the brightest from at home and abroad and putting our nation into the next century in a sustainable manner, he explains. To this end Copenhagen Capacity’s Cleantech initiative also aims to make CBS a partner in its efforts. But why should Copenhagen and Zealand be of particular interest for the development of a new Cleantech cluster? The answer to this question is a combination of the mindset of the population, good political conditions, and a strong concentration of highly specialized labor – enter CBS students.

Social Responsibility only last year. Within the next few months CBS aims to consolidate its research efforts in climate, energy and the environment – all clear indications of how important the concept is to a place where university means business.

CBS on the bandwagon

At the forefront of a consolidated effort in climate, energy and environmental research stands Professor Peter Møllgaard from CBS Department of Economics. The initiative is to be called “CBS Climate Strategies for Business” or CBS-CSB. Peter Møllgaard emphasizes that such an initiative has been “long due”, but he is optimistic that the university will now pool forces to meet the climate challenge. The internal workshop is meant to create awareness and forge ties between The CBS connection the existing research interests – and One of these is Michael Johansen, to spur cross disciplinary research. who studies cand.merc.com at The kick-off will include a preCBS. Michael recently began worksentation by McKinsey Copenhagen ing for Copenhagen Capacity’s under the headline “What should Cleantech initiative, and he points we expect CBS to deliver for busiout that while he knew the Danish ness climate strategy making?”, strengths in renewable energy, he and another by the Danish news did not conceptualize them as a agency Mandag Morgen under the joint force until he got his job. But header “What can we expect CBS to he fully understands the implicacontribute to public climate policy tions of the increased awareness making?” It is hoped that an today: understanding - If as a busiof the expectaIf CBS as a research ness you let out tions as to the institution can provide too much CO2 role of our instipractical solutions informing tution will help it can be as bad for your image as the way in which we meet the institution lift child labor. The the environmental challenges its responsibility political consumin the climate we will have accomplished er isn’t just about debate. our goal. fair trade, it’s CBS’ Dean of also about clean Research, Alan Alan Irwin trade, Michael Irwin, who will Dean of Research points out and also be chairing continues: a debate at the - I want to work for a company event, welcomes the initiative. that helps strengthen clean busi- This is a very important issue ness in Denmark. for us, because we feel that this is Michael Johansen’s best advice an area where we can genuinely to fellow CBS-students shopping contribute to society with research around for a job is to use the puband practical solutions for business lic debate as a window of opportuon how to combine economic goals nity for specialization and to get on with environmental sustainability the bandwagon as early as possible says Alan Irwin and emphasizes: to get the necessary experience in - If CBS as a research instituthe field. tion can provide practical solutions The momentum generating sentiinforming the way in which we ment is already in place in Danish meet the environmental challenges society, and here at CBS, Mette we will have accomplished our Morsing was appointed the first goal. Danish Professor of Corporate

‘

1

cbs observer

Next deadline: September 18th Unsolicited contributions: max. 1 A4 page Mail to: [email protected]

1

cbs observer

1

september

2008

39

© 2008 Accenture. All rights reserved.

Showing others how it’s done. Just another day at the office for a Tiger.

Choose Accenture for a career where the variety of opporunities and challenges allows you to make a difference every day. A place where you can develop your potential and grow professionally, working alongside talented colleagues. The only place where you can learn from our unrivalled experience, while helping our global clients achieve high performance.

We at Accenture wish all at CBS the best in this new academic year. Visit accenturejob.dk

career

Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille.

Ambitiøse

Ledige stillinger

Vi er en dynamisk virksomhed i forandring og vækst. Vi vil være den førende virksomhed i Danmark, når det handler om at yde den bedste og mest kompetente service over for vores kunder. Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som giver vores medarbejdere mulighed for at præge deres arbejde i en ønsket retning.

Lige nu søger vi både Trainees (HA’ere), Associates (cand.merc.aud’ere) og studentermedhjælpere inden for revision. Derudover søger vi nyuddannede til vores afdelinger Tax, Advisory samt Company Administration Services.

Fleksible Dagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. Arbejdsopgaverne ændres, og du vil arbejde med forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds og tværs af virksomheden. Der er mulighed for at gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud.

Har du lyst til en karriere med store muligheder, så læs mere om PwC og stillingerne på hjemmesiden www.pwc.dk/karriere. Du er også velkommen til at kontakte HC Consultant Lotte Wegge Andersen på e-mail: [email protected]

© 2008 PricewaterhouseCoopers. M&C 073908.

Adresseændringer mv.: [email protected]

PMP ID nr 42327

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r

september

cbs OBSERVER

2008

1

cbsobserver.dk

Pakket Magsinpost

foto: atilla danku

CBS’ in-house newspaper, Kræmmerhuset/CBS Cornet, has changed name to CBS OBSERVER over the summer. We are also launching an online version of the paper. The English language section can be found in both read from the back By Bjørn Hyldkrog, Editor Photo: Attilla Danku We usually welcome new international students at CBS as new readers here. This year, even the established readers of our English language articles are new readers. There are a number of reasons for changing the paper's name. A main one was that Kræmmerhuset was somewhat incomprehensible for the ever growing number of non-Danish students and staff. It didn't really work very well on the web either. So we went with CBS OBSERVER and cbsobserver.dk. One of the characteristics of CBS' in-

house paper is that between 20 and 25 percent of the paper is written in English, mostly by international students. This will continue to be so - both in CBS OBSERVER and cbsobserver.dk. In the actual paper, they can all be found in the back of the paper, so this is kind of our front page for internationals. You start at the back, and a table of English language contents can be found on this page. cbsobserver.dk is fairly self-explanatory; Press "In English", and you get to the appropriate articles - you can even comment them. The online newspaper will also offer blogs and debate - neither in any way exclusively to Danes. Check us out - here, reading from the back, and on cbsobserver.dk.

1

CBS OBSERVER and cbsobserver.dk editor Bjørn Hyldkrog blogging for all he's worth.

CBS OBSERVER in English Presidents Welcome CBSummary

– page 20 – page 21

Getting help at CBS About Copenhagen

– page 34-35 – page 36

GLOBE in Hong Kong Danish CleanTech

– page 37 – page 38