Cbs Observer Februar 2009

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

februar

2009

cbs OBSERVER 1 foto: morten andersen, fotomani.dk

Få er uenige om, at det af og til kniber med evnen til at formidle på engelsk på universiteterne, men uenigheden om, hvor langt man skal gå for at sikre fagligheden på dansk er stor.

Lovkrav om dansk på universiteterne opgivet Gennem det meste af januar rasede der en sprogstrid om de danske universiteters øgede brug af engelsk som forsknings- og undervisningssprog. Et flertal uden om regeringen ville have skrevet ind i universitetsloven, at universiteterne skal forske og undervise på dansk, men Socialdemokraterne trak sig sprogforbistring Af Bjørn Hyldkrog

Tal dansk! Skriv dansk! Folketingspolitikerne bød universiteterne på noget af en optakt til forårssemesteret. Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten vedtog en beretning i Folketingets Kulturudvalg, som skulle pålægge regeringen at ændre universitetsloven, så universiteternes undervisning og forskningspublicering på dansk blev sikret ved lov. Universitetsrektorerne var ufor-

sonligt imod tanken, og det samme var videnskabsminister Helge Sander – begge parter med henvisning til, at brugen af engelsk som arbejdssprog på universiteterne er en af forudsætninger for, at Danmark kan klare sig i en globaliseret verden. Selv CBS Students’ formand, Henrik Thorn, gik i brechen for brugen af engelsk på CBS og endte i debat med Dansk Folkepartis Søren Krarup, en af de centrale initiativtagere til Kulturudvalgets beretning, i DR2aktualitetsprogrammet Deadline. Kravet endte med at falde som krav, fordi Socialdemokraterne ikke ville bryde universitetslovsforliget

studenterkl ager - 2

sparc - 4

– og videnskabsministeren kunne nøjes med at indkassere en henstilling, som han ikke har i sinde at følge. Debatten er dog kun sparket til hjørne. Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, har meldt ud, at hun har i sinde at fortsætte drøftelserne om sprogproblemerne.

Et 12-siders sprogtema CBS OBSERVER har observeret processen. CBS OBSERVER er avis for en stærkt internationalt orienteret business school med rigtig mange udenlandske studerende og stadig flere engelsksprogede uddannelser. Vi bringer derfor en halv avis, skre-

c itatr e ko r d - 6 - 7

vet på både dansk og engelsk, om problemstillingen – med indspark fra politikeren og sprognævnsdirektøren over CBS’ ledelse, sprogsupportere og internationale VIP’er til de studerende. Den øgede brug af engelsk på CBS, især i undervisningen, er ikke uden afledte problemer og udfordringer. Undervisernes engelskkundskaber står for skud. De studerendes egne kan der også sættes spørgsmålstegn ved. Undervisning på et fremmedsprog giver et videnstab – men den intensive brug af Engelsk på højt niveau gennem uddannelsen er i sig selv samtidig direkte kompetencegivende for

thuli - 20

kandidaterne. Det er CBS forpligtet til at forholde sig til. Men udgør CBS’ praksis en trussel for dansk som forsknings- og undervisningssprog på universiteterne? 4.980 af CBS’ bachelorstuderende er i gang med en uddannelse, hvor undervisningssproget er dansk. Kun 1.570 bachelorstuderende går på et engelsksproget studie. På kandidatniveau er 3.475 af CBS’ studerende i gang med en dansksproget uddannelse, mens 2.687 er i gang med en engelsksproget. Og af CBS’ 458 fuldtidsansatte forskere og undervisere underviser de 400 på dansk.

1

Læs mere side 8-19

extracurricular ects - 23

Men det er nu rart at have dem. CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig kr. 12.828 om måneden i indtægt, hvis du står uden job i en periode. Det giver dig tid og overskud til at finde det rigtige job. HUSK blot at melde dig ind i CA a-kasse senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Vi giver dig også de bedste odds for en god karriere via coaching, relevante kurser og et netværk på 31.000 højtuddannede – ganske gratis. Læs mere og meld dig ind på www.ca.dk

87-jan09-ann_kraemmerhuset_70x251 1

RING

RSIK ENCE FO

ET RE KOMP

KARRIE

27-01-2009 11:34:17

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

2

Studieadministrative fejl og rettelser CBS’ service over for de studerende har stået meget for skud gennem de seneste år. De studerendes utilfredshed spænder sig fra sene aflysninger eller flytning af undervisning over tilsvarende underretninger om eksamener til sjusk med karakterer og eksamensbeviser. Det var især det sidste, CBS blev kritiseret for i DR’s radioaviser i januar. Uddannelsesdekan Jan Molin forholder sig til kritikken fejlretning Af Bjørn Hyldkrog Tegning: Niels Poulsen

sådan , lv e s e S t være! e d L A K S

Året startede ikke på nogen behagelig måde for medarbejderne i CBS’ studieadministration. Hen over tre dage kunne de på DR’s nyhedsflader høre eller læse, at deres ansvarsområde ’sejlede’, og at der i CBS’ administration herskede ’kaotiske forhold’. Videnskabsministeren reagerede prompte med krav om en redegørelse, og Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, gik så vidt som til endnu en gang at kræve CBS sat under administration. Semantikken blev så skarp, at CBS Studentsformand Henrik Thorn på cbsobserver.dk følte sig forpligtet til at give udtryk for, at kritikken var skudt over mål. Det centrale kritikpunkt var fejl i karakterer og eksamensbeviser, og det er noget, CBS’ uddannelsesdekan Jan Molin ikke sidder overhørig: - Vi tager de studerendes klager om fejl i karakterer og eksamensbeviser dybt alvorligt. Jeg er personligt meget optaget af de studerendes retssikkerhed – og hvad der for mig var et meget vigtigt aspekt af kritikken var, at en del af de studerende, der havde henvendt sig til Danmarks Radio, allerede mente, at de havde henvendt sig til CBS om deres problemer uden resultater, siger Jan Molin og understreger: - De studerende kan forvente samme kvalitetssikring af CBS’ centrale ydelser over for dem, som alle andre borgere kan forvente fra enhver anden offentlig myndighed. Med det sagt, så er vi ikke skruet anderledes sammen and alle andre – man kan ikke forvente nul fejl. Det er en illusion at forvente, at noget som helst administrativt system, bemandet af mennesker, kan tilbyde nul fejl. Det er derfor, der er de klage- og ankeinstanser, der er – og det vigtigste er, hvad vi gør for at rette eventuelle fejl.

Endelig!

delser om problemer med karakterer og eksamensbeviser. Studerende blev så opfordret til at henvende sig – enten ad den vej eller ved at rekvirere en blanket fra eller henvende sig i Informationen på Solbjerg Plads. Her er en af medarbejdernes centrale funktioner at hjælpe studerende med problemer på rette vej videre ind i CBS’ administration. - I den første bølge har vi koncentreret os om de studerendes retssikkerhed – at CBS’ afgørelser og dokumentation står til troende. Det, vi modtog gennem vores klage-hotline, viste sig at være forholdsvist lettilgængelige fejl at rette. Hurtig problemløsning Ingen er blevet smidt fejlagtigt ud Det officielle CBS’ umiddelbare af studiet eller har fået inddraget eksamensbeviser, fortæller Jan reaktion på kritikken var at genMolin og uddyber: nemgå alle sager der blev nævnt i pressen og samtidig etablere en - Mailadressen, exams@cbs, er ikke kun en postkasse, den er et mail-hotline, [email protected], som en fælles indgang til alle henvendiagnoseapparat – og vi har oprettet en arbejdsgruppe, der cbs observer analyserer alle indkomne klager. For de studerenNæste deadline 12. februar de er det vigtigt at få hurtigt svar Debatindlæg max. 1 A4-side på deres klager Sendes til [email protected] og løst deres problemer, og det gør de. Min hovedinteresse er at få afdækket,

1

om der sker systematiske fejl, eller om det drejer sig om enkeltstående fejl, forklarer Jan Molin.

Endnu bedre information Hotlinen har siden sin etablering modtaget under 20 henvendelser – et overskueligt antal set i forhold til, at CBS håndterer 45-50.000 eksamener om året. Det har desuden vist sig, at der ikke er tale om nogen store, overordnede systemfejl – det har drejet sig om en række enkeltsager, der alle er enten løst eller i færd med at blive løst. En tredjedel af henvendelserne til hotlinen kommer fra utålmodige studerende, der ikke var klar over, at ministeriets eksamensbekendtgørelse anviser en behandlingstid for karakterer på seks uger. - Det at de studerendes manglende indsigt i, hvordan tingene hænger sammen, tager vi på vores kappe. Det er noget, vi informerer grundigt og tydeligt om, men åbenbart ikke grundigt og tydeligt nok, siger marketingchef Janie Huus Tange og fortæller videre: - Vi er i færd med at etablere et nyt e-campus, og der vil vi gøre os endnu mere umage for at informere om, hvordan de studerende kan klage og hvornår de kan forvente et svar. Desuden bliver klage-hotlinen en permanent kanal – et fast element i vores løbende kvalitetssikring af vores service over for de studerende.

Det nye eCampus, der vil blive lanceret i marts – og som ikke må forveksles med SiteScape – vil byde på en række konkrete forbedringer, der skal gøre CBS’ kommunikation til de studerende endnu mere målrettet og relevant. Den vil blandt andet indeholde aktuel information om studierne, så som flytning af lokaler og undervisningstidspunkter.

Langsigtede løsninger Som man kan læse ud af case-artiklen på side 4, så har studerende, der henvender sig med et problem, i hvert fald hidtil kunne opleve CBS’ håndtering af det som noget af et forhindringsløb. Og utilfredse studerende skelner ikke mellem de problemer med karakterer og eksamensbeviser, der aktuelt har været blæst om i medierne, og problemer med lokaler, aflysninger, eksamensflytninger og lignende. De vil bare have bedre service – og den vil Jan Molin hjertens gerne yde, men hverken han eller de studieadministrative medarbejdere kan trylle: - De studerende retter deres frustrationer mod i forvejen pressede medarbejdere, der sideløbende har travlt med at håndtere konsekvenserne af for eksempel systemnedbrud. Mange af vores frontlinjemedarbejdere står som oftest og skal håndtere problemer, de selv ingen indflydelse på – så som at undervisere flytter undervisningen, eller

ynes Ja, jeg set er stadig digt, at der for dårlvedet kan overho stavefejl i komme ensbevis! et eksam

at eksamener er blevet flyttet med kort varsel siger uddannelsesdekanen og understreger: - Jeg er personligt dybt taknemmelig over den indsats, medarbejderne i studieadministrationen løbende leverer. Det har været både ubehageligt og ufortjent for dem at skulle høre i medierne, at det hele sejler. Det er en absurd formulering i forhold til, hvor mange studerende, vi betjener, og eksamener, vi gennemfører. Uddannelsesdekanen påpeger, at næsten samtlige studieadministrative opgaver – fra lokalebookinger over flytning af undervisning til eksamener er et sammenrend af flere interessenter. Derfor har en arbejdsgruppe under studieadministrativ chef Rie Snekkerup siden oktober afdækket årets studieadministrative gang på CBS. Dens opgave er at beskrive alle opgaver, rutiner og procedurer med henblik på at finde frem til flaskehalsene og komme med løsningsforslag. Arbejdsgruppen skal afrapportere i slutningen af januar, hvorefter dens redegørelse skal til behandling i CBS’ bestyrelse, der har afsat 30 millioner kroner til at styrke de administrative processer i 2009 og 2010. Investeringen skal fordeles på fire områder: Økonomistyring, HR, IT og intranet.

1

cbs observer

1

februar

2009

Deeper Water Learn to Swim

in

The consulTing business is abouT people – this is why we invite you to meet us at the following events:

We pride ourselves in being among the few firms to have established and defined the business of management consulting. A.T. Kearney recruits consultants for our Copenhagen office, who wish to make a difference to our clients. Please sign up at: www.careercenter.cbs.dk/events We are looking forward to meeting you!

For more information: Please contact our recruiting coordinator, Lene Nielsen at +45 3369 3053 or by email to [email protected]. Do also visit us at www.atkearney.dk.

3

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

4

Det SPARCer ikke helt endnu Det studieadministrative system, SPARC, rundede sidst i 2008 sin etårs fødselsdag. For CBS er SPARC på en og samme tid et ønskebarn og et problembarn, men det har haft for mange børnesygdomme, og det har stået på længe. Symptomerne er dyb frustration og stor irritation over konkrete problemer hos de studerende karakterafvigelse Af Martin Kølbæk Foto: Liselotte Østergaard

om gennemsnittet af to 7-taller, fortæller Emil.

Dem ser vi i sagens natur først, når det er for sent, fortæller Annette Juhl Hansen og forklarer, hvordan SPARC-systemet afviger fra dets forgænger: - Før i tiden behøvede man ikke at tænke meget på, om den prøve, man skulle registrere, hørte til under den ene eller den anden studieordning. Det skal man i SPARC – og karakterer, der efter systemets logik stammer fra en forkert studieordning, kan derfor ikke bare trækkes over. Det var altså den dårlige datadisciplin, der kunne lade sig gøre i det gamle system, der gjorde, at studerende har måtte vente alt for længe på deres karakterer.

Fem måneders ventetid

SPARC-systemet skal håndtere cirka 45.000 eksamenskarakterer om året. Emil Siercziynski blev færdig som Derfor fandt Emil det dybt besynbachelor i begyndelsen af august derligt, at det ikke kunne beregne 2008, men det er først nu i januar gennemsnittet af blot to af dem. 2009 at han har fået et eksamensHan fortæller videre, hvordan valgbevis, han kan vise til sin arbejdsfagssekretariatet lovede at sende giver. sagen videre til CBS IT, der ville se Som en del andre studerende i på den ved lejlighed – men den lejdet seneste års tid har han på egen lighed bød sig vist aldrig. krop mærket konsekvensen af, at En måned senere, i begyndelsen CBS’ studieadministrative system, af januar 2009, tog en noget opreSPARC, måtte tages alt for hurtigt vet Emil Siercziynski så kontakt i brug som stumed projektlededieadministrativt ren for SPARC, Så ringede jeg til arbejdsredskab. studiechef At der skulle Annette Juhl valgfagssekretariatet og gå fem måneHansen, der et fik endelig noget at vide: der efter hans par timer senere SPARC kan ikke regne sidste eksamen havde rettet gennemsnittet ud mellem på et valgfag problemet. Det en mundtlig og en skriftlig under Summer var så det, og karakter – og vi taler om University Emil var både gennemsnittet af to 7-taller. taknemmelig og skyldes endnu en SPARCimponeret over Emil Siercziynski børnesygdom. den effektivitet, Bachelor fra CBS, 2008 SPARC kunne Annette Juhl ikke finde ud af, Hansen udviste hvilken karakter, set i forhold til der skulle stå på eksamensbeviset, det forudgående forløb. Men synes fordi, Emil havde fået to karakterer dog, at han som minimum godt i faget, der nu skulle omregnes til kunne have fået sig en undskylden. ning med i købet: - Efter at have ventet i tre måne- Jeg hørte ikke så meget som et der på karakteren, skrev jeg til Det kvæk fra nogen som helst om undinternationale Kontor, der lovede skyldninger for den inkonsistente at sende beskeden videre til valgkommunikation eller for den forsinfagssekretariatet. Efter yderligere kede karaktergivning. Det synes jeg ti dage og ingen respons skrev simpelthen er for ringe, siger Emil jeg endnu en mail og fik samme Siercziynski. besked. Så ringede jeg til valgfagsPå det tidspunkt havde Emil for sekretariatet og fik endelig noget længst fået sig et job, men havde at vide: SPARC kan ikke regne gendet ikke været for en overbærende nemsnittet ud mellem en mundtlig arbejdsgiver, kunne fejlen i SPARC og en skriftlig karakter – og vi taler snildt have forhindret ham i at

‘

I bagklogskabens lys

Emil Siercziynski er glad over at have fået sit eksamensbevis, men forstår stadig ikke, at det kan tage CBS’ flere måneder at løse et enkelt problem. komme ud på arbejdsmarkedet. Han forstår stadig ikke, hvordan CBS’ studieadministrative medarbejdere kan have så svært ved at sætte sig

Hjulskifte i overhalingsbanen målsparc Af Bjørn Hyldkrog Det var ikke med CBS’ gode vilje – hverken i CBS IT eller studieadministrationen – at man var nødt til at tage det stadig forholdsvist nye studieadministrative system i brug, før man reelt var klar til det. Systemet var ikke færdigudviklet, da det nye karaktersystem blev vedtaget i Folketinget og skulle træde i kraft med næsten øjeblikkelig virkning. Men der var intet valg. Det gamle studieadministrative system, HSAS, kunne ikke håndtere det nye karaktersystem. - Min vurdering er, at hoved-

parten af de problemer, vi slås med, knytter sig til at gennemføre en så radikal studieadministrativ systemændring på så kort tid, som vi er blevet tvunget til. Vi har i princippet skulle skifte hjul, mens vi kører i fuld fart ned ad motorvejen – CBS kan ikke lukke sit studieadministrative system ned i tre måneder, siger uddannelsesdekan Jan Molin. Ifølge dekanen er det ærgerligt, at SPARC skulle få så uheldig opstart. Det er stort set ikke systemet i sig selv, der ikke fungerer hensigtsmæssigt – det gør præcist, hvad det bliver bedt om. Men det afdækker skånselsløst, hvis en studieordning ikke er konsistent opbygget, eller hvis der er blevet tastet noget forkert ind. Som kon-

sekvens er CBS nu sideløbende i færd med at standardisere sine kombinationsuddannelsers studiebeskrivelser og rutiner. - CBS’ diversitet og mange kombinationsstudier gør, at vi var nødt til selv at udvikle et mere komplekst studieadministrativt styringssystem end det, som hovedparten af de øvrige universiteter benytter sig af. Det har ikke været omkostningsfrit for nogen af de berørte parter, siger Jan Molin og påpeger: - Om meget kort tid vil alle fejlene være afdækket og rettet, men det vil kræve tolerance og tålmodighed indtil da. Til gengæld vil der som bonus begynde at komme funktioner og services, der aldrig har kunnet lade sig gøre før.

1

i de studerendes sted, at et enkelt problem, som en studiechef kunne løse på et par timer, kunne få lov til at cykle rundt så længe, før der blev taget hånd om det.

Rydder stadig op I den anden ende af problemstillingen sidder studiechef Annette Juhl Hansen, der under hele forløbet har siddet med hovedpinen. - Vi er stadig i gang med den oprydningsfase, hvor alle de gamle karakterer fra det forrige studieadministrative system skal overføres til SPARC. Der er som sådan ikke flere fejl i SPARC- systemet, men der er en masse data, der stadig mangler at føres ind, forklarer Annette Juhl Hansen. Flaskehalsen i SPARC-systemet er det samme, som der er ved det meste software: det kan ikke løse problemer egenhændigt. Man må fortælle det meget præcist, hvordan alle opgaver skal løses – som i sagen med at regne gennemsnittet af to karakterer ud. - Emil er desværre en af de studerende, der er ramt af vores mangel på et kontrolsystem, der fanger de fejl, der er i systemet.

Roden til de langsomme fremskridt er ifølge studiechefen, at man undervurderede omfanget af, hvad der skulle til for at håndtere systemets implementering. På grund af SPARC-systemets meget præcise opdeling i studieordninger, måtte flere studieadministrative medarbejdere lære systemet, og til det formål er der skrevet manualer, udprintet checklister og lavet kurser. Ting der alle sammen tager tid, som kun kan trækkes fra den tid, der ellers ville være blevet brugt på at rette de fejl og mangler, der altid vil være, når man tager et nyt system i brug. - Det kommer ikke bag på mig, hvor meget der stadig mangler. Set i bagklogskabens klare lys kunne vi have undgået en hel del problemer og sparet meget ved at have tilført ekstra ressourcer til implementeringen af SPARC fra starten, mener Annette Juhl Hansen.

For enden af tunnelen Efter et år med SPARC er det rimeligt at stille spørgsmål om, hvornår overgangsproblemerne vil være overstået en gang for alle. Ifølge Annette Juhl Hansen nærmer man sig et svar: - Forhåbentligt bliver vi endeligt færdige med at overføre de gamle karakterer en gang i løbet af foråret. Når vi har gjort det, kan vi fokusere på at videreudvikle systemet og tilføje de nye funktioner, vi hele tiden har ønsket os – det drejer sig for eksempel om, at studerende skal kunne melde sig til eksamener, valgfag og sågar semestre via internettet. Med mindre der dukker nye, uforudsete forhindringer op, kan CBS’ studerende – og studieadministrative medarbejdere – se frem til i den nære fremtid at have lagt de værste problemer bag sig. Efter et år med frustration og hårudrivning vil det være en kærkommen forandring endelig at begynde at se gnisten i SPARC, frem for problemerne.

1

cbs observer

1

februar

2009

5

l æ s t p å cbsobser ver.dk

Design & Branding Midler til målet?

redigeret af dalia siwan

af Cecilie Skovsbøl Andersen & Birgitte Wandall Grandjean

Panel nedsat til evaluering af universiteterne Videnskabsminister Helge Sander har offentliggjort det uafhængige internationale ekspertpanel, der skal evaluere universiteterne og ikke mindst vurdere effekterne af universitetsloven fra 2003. De fem eksperter er dr. Agneta Bladh, rektor ved Kalmar Universitet

(formand), professor Georg Winckler, rektor ved Wiens Universitet, dr. Abrar Hasan, uafhængig rådgiver, professor Elaine El-Khawas fra George Washington University og professor Peter Maassen fra Oslo Universitet. 05.12.2008

CBS Students skal have ny formand CBS Students er gået en lidt utraditionel vej for at finde sin nye formand. Hvor mange studenterorganisationer finder sin formand blandt de i forvejen aktive, har CBS Students valgt at oprette en ”jobannonce” på e-campus. Studenterorganisationen søger ifølge annoncen en formand, der er en ”aktiv og udadvendt person, der kan udtale sig på vegne af alle de studerende i mange forskellige sammenhænge (…)”.

Christian Kryger, bestyrelsesmedlem i CBS Students og studenterpolitisk aktiv på CBS i en række år, forklarer, at annoncen måske er udtryk for, at man har en lidt anden organisationsopfattelse end andre studenterorganisationer, idet man i CBS Students ikke kun ser de studenterpolitisk aktive, men alle studerende som medlemmer. Fristen for at sende en motiveret opstilling sluttede den 2. februar 2009. 27.01.2009

Design og Branding – midler til målet? rummer inspirerende nytænkning om, hvordan virksomheder konkret formår at kommunikere strategisk, kreativt, differentieret og fokuseret.

ISBN 978-87-629-0331-9 1. udgave 2008 249 sider – hæftet Pris kr. 400,- (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag

Balanceret lederskab Fra vision til virkelighed af Richard Ledborg Hansen, Jan Toftholm Andersen & Claus Valentiner

Tre CBS-studerende tog Venture Cup-præmier Der var CBS-studerende på to af de hold, der løb med præmierne for de bedste forretningsideer i den regionale Venture Cup-finale i København den 11. december 2008. Ifølge regionslederen hos Venture Cup i København, Michael Bak, har der været et meget højt niveau på forretningsideerne i år. Vinderholdet, der blandt andet fik en check på 25.000 kroner, består af: Pranjul Shah, ph.d.-studerende på DTU Nanotech. Kristina Aggergaard, kandidatstuderende

på DTU Nanotech. Paw Linnemann Larsen, MSc in Management of Innovation and Business Development-studerende på CBS. Martin Sørensen, kandidatstuderende på DTU Nanotech. Desuden var der også CBS-deltagelse i holdet på tredjepladsen, Tæmple: Gabriele Dingelyte, som læser cand. merc. (Strategic Market Creation), og Dovile Akuckaite, som læser cand.merc. (Applied Economics and Finance). 12.12.2008

Forfatterne har en ny og forfriskende tilgang til at forene det visuelle med det verbale, det emotionelle med det rationelle og det kreative med det strategiske. Alt sammen for at illustrere, hvordan virksomheder bedst opbygger og revitaliserer stærke og unikke vinderkoncepter.

Denne bog er et praktisk anvendelsesværktøj for ledere i en omskiftelig og foranderlig hverdag.

ISBN 978-87-574-1942-9 1. udgave 2009 238 sider – hæftet Pris kr. 430,- (inkl. moms)

Bogen fokuserer på de processer, der skaber rammen for forandringer. Den kombinerer traditionel management-tænkning med et organisationspsykologisk forståelsesapparat. Resultatet er en række modeller, som lederen kan anvende direkte i sit forandringsarbejde – og dermed bedre forstå medarbejderne, sig selv og den proces lederen på en gang skal styre og være en del af.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Endeligt resultat fra CBS’ styrelsesvalg CBS Students snart forhenværende formand, Henrik Thorn, blev topscorer ved de studerendes valg til bestyrelsen. Henrik Thorn fik 275 stemmer og skal sammen med Uffe Gade repræsentere de studerende i CBS’ bestyrelse. Samtidig blev Maja Nyvold, Christian Refshauge og Robin Bentley valgt som studenterrepræsentanter

til Akademisk Råd. Samtlige indvalgte studerende er valgt på CBS Students’ lister. På VIP-siden blev Keld Laursen, David Lando, Thomas Riis, Peter Bogetoft, Susanne Beckmann, Arnt Lykke Jacobsen, Niels Åkerstrøm, Martin Jes Iversen og Signe Vikkelsø indvalgt i Akademisk Råd. 5.12.2008

Ledelsens indvendighed og etik af Ole Dissing Ledelsens indvendighed og etik er mest af alt en bog om ordentlighed. Den beskriver, hvordan etikken opstår og konstrueres, når værdierne taler med den forretningsmæssige virkelighed. Bogen beskriver med udgangspunkt i det intuitive, hvilke alternative ledelseskompetencer, der er mulige og nødvendige i den nye virkelighed og hvordan disse kan tilføre ånd til måden, hvorpå man driver virksomhed.

Lektor vandt cbsobserver.dk’s konkurrence Det blev en af CBS’ lektorer, Mark Lorenzen (M.Sc., Ph.D.) fra Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, der løb med hovedgevinsten – en MacBook – i cbsobserver. dk’s store julekonkurrence. Den 23. december 2008 svarede Mark Lorenzen rigtigt på spørgsmålet: ”Hvilke to af CBS bacheloruddannelser fik store fald i ansøgertallet i 2008,

efter at Videnskabsministeriet skærpede optagelseskravene til universitetsuddannelserne i Danmark?”. Mark Lorenzen svar var nummer 4416 blandt de i alt 4566 svar, der kom ind i forbindelse med julekonkurrencens 24 spørgsmål. 05.01.2009

ISBN 978-87-574-1865-1 1. udgave 2008 170 sider – hæftet Pris kr. 325,- (inkl. moms)

Med en række filosofiske begreber inviterer bogen ind til et anderledes univers, der kan anvendes i en nuanceret, mere bredspektret og mere etisk ledelsesform.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

1.350 abonnenter til cbsobserver.dk’s nyhedsbrev cbsobserver.dk selv klarede sig nu også ganske pænt i forbindelse med webavisens julekonkurrence. Et af formålene med konkurrencen var at tiltrække abonnenter til webavisens nyhedsbrev. Dem er der nu – efter godt en måned – 1.350 af. Nyhedsbrevets modtagere er også vindere. De vil fremover kunne

nøjes med at modtage et enkelt nyhedsbrev om ugen frem for – som det var tilfældet gennem december – et (eller nogen gange flere, beklager) om dagen. Her er hovedgevinsten øget indsigt i, hvad der rører sig i og omkring CBS’ verden. 05.01.2009

Regulering af arbejde og velfærd – mod nye arbejdsdelinger mellem staten og arbejdsmarkedets parter af Mikkel Mailand

Slut med anonyme kommentarer på webavisen cbsobserver.dk’s redaktionen er glad for de mange kommentarer, der kommer til nyhederne og her generelt oplevet debatten som særdeles lødig. Men påfaldende mange af kommentarerne er blevet skrevet af ’anonymous’!. Derfor skal man nu give sig til kende med navn og e-mail, hvis ønsker at kommentere på artiklerne eller deltage i debatten på cbsobserver.dk. E-mail-adressen vil dog ikke

kunne ses af andre end redaktionen. Det er redaktionens håb, at det vil gøre debatten endnu mere perspetiverende og saglig, at det fremgår tydeligt, hvem man debatterer med. Hvis man har et meget påtrængende behov for at kommentere anonymt, bedes man kontakte redaktionen på red.observer@ cbs.dk. 05.01.2009

ISBN 978-87-574-2016-6 1. udgave 2008 210 sider – hæftet Pris kr. 325,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Der har i Danmark traditionelt eksisteret en relativt skarp arbejdsdeling mellem staten på den ene side og fagforeninger og arbejdsgiverforeninger på den anden side. Igennem analyser af områderne efteruddannelse, aktivering og familie/arbejdsliv diskuterer denne bog, om arbejdsdelingen er under forandring, nærmere bestemt, om der er tegn på øget overlap mellem hvad staten regulerer, og hvad parterne regulerer. Bogen bygger på 40 interviews med centralt placerede embedsmænd og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.

Nyt intranet på vej til CBS’ medarbejdere CBS’ nuværende intranet, ’Inside’, er forældet og trænger til en grundig opdatering. Derfor bliver der i øjeblikket arbejdet på et nyt intranet med brugervenlighed i centrum for at lette de daglige arbejdsopgaver for medarbejderne. Undersøgelser har vist, at det nuværende intranet ikke er et effektivt nok arbejdsredskab for medarbejderne, og derfor er der ble-

vet nedsat en projektgruppe til at iværksætte en ny løsning, som hvis alt går efter planen, er klar til brug den 1. april 2009. I første omgang vil det nye intranet blandt andet indeholde en opdateret telefonbog. Derudover lover projektgruppen, at det bliver aldeles lettere at begå sig samt gemme og publicere information på det nye intranet. 03.12.2008

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Handelshøjskolens Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55 [email protected] · www.djoef-forlag.dk

nyt juridisk forlag

6

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

CBS’ mest citerede forsker Forskere i universitetsverdenen kæmper med at gøre sig synlige og publicere deres forskning, så den kan blive læst – og ikke mindst brugt – af andre forskere. Det kan være svært, for nylig blev professor Peter Maskell fejret for at opnå 1000 ISIcitationer som den første på CBS nogensinde - Meget kan gå hen og få en gen- deres eget arbejde, påvirker min fødsel på et eller andet tidspunkt, forskning forskersamfundets videre hvor det pludselig bliver relevant. udvikling.. Og da alle forskere jo Eller det kan man i hvert fald håbe meget gerne vil indgå i sådan nogle på, siger Peter Maskell, professor diskussioner – sætte deres eget finved Institut for Innnovation og geraftryk og sørge for at skubbe til Organisations-økonomi. Efter et forskningsfronten i en eller anden stort grin ryster han let på hovedet retning – så har denne opgørelsesog fortæller: måde vundet indpas. - Det, mit institut har fremhævet Citatets sneboldeffekt er, at der sidder 1000 forskere på… jeg ved ikke hvor mange universiDet øjeblik, man som forsker først teter i verden, som mener, at det, bliver citeret én gang, er der større som jeg har skrevet, er vigtigt nok og større chance for at blive citeret til at anvende og igen. Selv mener citere. Peter Maskell, at Peter Maskell Det (ISI citationer ) er der nogle gange har otte primære også blot er tale et underligt mål… et forskningsomom, at man som meget ufuldstændigt mål, råder, hvoraf de forsker kan være men det er det bedste, vi mest citerede heldig at komme har i øjeblikket. Der er ikke arbejder kan med et bidrag, nogen entydig sammenhæng der rammer en findes i forskmed forskningens kvalitet i debat lige på det ningsområderne: Cluster theory sig selv – det kan enhver jo tidspunkt, hvor and analysis og den tager af og sige sig selv. Men man kan Localized learletter: sige, at det dokumenterer, ning and growth. I mit tilfælde at ens forskning påvirker Peter Maskells stod det for forskersamfundets videre og Anders eksempel ikke i udvikling og dynamik. Malmbergs artikortene, at lige kel ”Localised dén artikel ville learning and ramme industrial competitiveness” fra 1999 ind så godt, eller at dén bog ville er topscorer med 250 ISI citationer. blive citeret så meget, i forhold til Inden for samfundsvidenskaben så meget andet. Hvis jeg ser på er det kun enkelte forskere, der har min samlede produktion, så er der flere ISI-citationer (se faktaboks for noget, der efter min egen opfattelse definition) end Peter Maskell. De er enormt klogt, som ingen citerer, mest citerede publicerer artikler, og så er der andet, som jeg aldrig der placerer sig i de faglige grænhavde regnet med at blive citeret seflader mellem discipliner som sta- så meget for, siger Peter Maskell og tistik og samfundsvidenskab eller uddyber: statistik og økonomi, det er ofte - Der kan man også tale om en forskere, der udvikler metoder, som sneboldeffekt. Når læsere inden for kan anvendes meget bredt af andre et fagområde ser mange artikler forskere. med samme reference, så er der større sandsynlighed for, at de går Målestok for anvendelse tilbage og læser den artikel, der Når man måler forskningens anven- refereres til. Jeg tror yderligere, at delse, undersøger man, om andre der er en second loop – altså at forskere citerer den. Derfor er citanogle af disse læsere også undertionerne et centralt succeskriterium viser og dermed formidler stoffet for den enkelte forskers forskning. videre, så en ny gruppe også bliver - Det er et underligt mål… et eksponeret. meget ufuldstændigt mål, men det Learning by frustration er det bedste, vi har i øjeblikket. Der er ikke nogen entydig sammen- Da Peter Maskell startede på sin hæng med forskningens kvalitet i egen forskeruddannelse, var der sig selv – det kan ikke nogen vejenhver jo sige sig ledning, og der Jeg skrev på et selv. Men man var heller ikke skandinavisk sprog, kan sige, at det nogen peers fordi jeg mente, at jeg dokumenterer, (fagfæller, der havde en forpligtelse til at at ens forskning bedømmer om bidrage til styrkelsen af påvirker foren artikel kan skersamfundets antages til pubnordisk faglitteratur. videre udvikling licering i et tidsJeg brugte al min energi og dynamik siger skrift, og som, på at skrive kapitler til Peter Maskell og hvis den ikke bøger, der kom i bittesmå fortsætter: er hel god nok, oplag på obskure forlag. - Hvis ingen kommer med Jeg har kort sagt tæsket læste eller brugte ændringsforslag rundt i årevis i noget, som mit arbejde, så ). Derfor har været pløkåndssvagt. havde det ingen føler han i dag indflydelse på en forpligtelse noget, men i det øjeblik nogen til at sikre, at nye generationer bliarbejder med videre med det i ver bedre stillet i udgangspunktet,

‘

Om professor Peter Maskell har set lyset, eller om han bare er kommet i søgelyset, må man selv læse ind i billedet. Men at nå op på over 1000 ISI citationer som den første forsker er noget særligt - og nok også et godt eksempel, der er værd at bestræbe sig på at efterleve.

ISI citationer Institute for Scientific Information (ISI) er en bibliografisk databasetjeneste, der omfatter over 14.000 akademiske tidsskrifter, hvoraf de samfundsvidenkabelige er samlet i databasen Social Science Citation Index (SSCI). Disse datakilder, der er tilgængelige elektronisk via biblioteket, giver mulighed for måling af citationer af artikler de enkelte tidsskrifter, der dermed kan rangordnes indenfor de enkelte fagområder. SSCI gør det også muligt for en samfundsforsker at identificere, hvilke artikler der har været nævnt oftest, og hvem der har nævnt dem. Kilde: (http://en.wikipedia.org/wiki/Institute_for_Scientific_Information)

forskerportræt Af Dalia Siwan Fotos: Rie Neuchs Langt den meste forskning, som forskere prøver at få publiceret, når aldrig frem til publikation og ender hengemt i skrivebordsskuffer. Oven i købet er det kun en meget lille del af de publicerede forskningsartikler, der nogensinde bliver læst – eller i hvert fald brugt – af andre. Forskningen kommer i de relevante tidsskrifter og lignende publiceringskanaler, men står så blot ubenyttet hen. Det betyder imidlertid ikke at den nødvendigvis dør:

1

‘

1

cbs observer

1

februar

end han selv var – og at de ikke behøver løbe ind i helt så mange frustrationer, som han mener at have pådraget sig selv: - Jeg skrev på et skandinavisk sprog, fordi jeg mente, at jeg havde en forpligtelse til at bidrage til styrkelsen af nordisk faglitteratur. Jeg brugte al min energi på at skrive kapitler til bøger, der kom i bittesmå oplag på obskure forlag. Jeg har kort sagt tæsket rundt i årevis i noget, som har været pløkåndssvagt, beretter en pludselig animeret, næsten oprørt professor og tilføjer: - Det er det, der er problemet med at være storebror i en eller anden forstand. Man skal finde nogle veje fremad uden selv at have lokale forbilleder til, hvordan det skal gøres. Det tager Peter Maskell sig så tid til at være. Tid er der ellers altid for lidt af i hans liv. Maskell har travlt. Meget travlt. For ud over forskningen har professoren i dag sin undervisning og administrative arbejde som forskningscenterleder og fungerer desuden i bestyrelser for erhvervsvirksomheder i Danmark og i udlandet. - Det handler om at skære alt det fra, som man nemt spilder sin tid med, herunder meget pjat. Jeg tager for eksempel nødigt telefonen medens jeg skriver, men samler

2009

7

helst voicemail et par gange om dagen, så går det tit hurtigere. Alle dem, som jeg ikke mener er hastende, ringer jeg til lidt i fire, for så er de også mere korte i spyttet. Det er sådan nogle små trick, der gør mig i stand til at hente meget arbejdstid ind, fortæller Peter Maskell, der også er en meget aktiv deltager i internationale faglige konferencer.

derende, der er kloge, tænksomme og skarpe, men ikke altid lige godt forberedte, og som derfor let stiller ”tåbelige” spørgsmål. Bagefter er der sommetider et eller andet i text­book svaret, der skurrer i mit indre øre, selv om det overordnet set er helt korrekt. Nogen gange får man så fat i en ende, hvor man kan se, at der er noget ufuldstændigt i den måde, som textbook-svaret Fra produktion til formidling er skruet sammen på – at der er Sceneskift. Peter Maskell sidder på en nuance eller et element eller Kilen omgivet af studerende, der i afgrænsning, som ikke er i orden små klynger sidder ved bordene og og som kan udfoldes forskningsarbejder, mens mæssigt. Det, lyset flimrer loksynes jeg, er kende ind gentæskeskægt. Det er sjovt at omgås nem de smalle Udtrykket studerende, og man glaspartier. hos den 54årige bliver skærpet i sin egen Professoren har professor, forskning. Når jeg går fra noteret med tilunderstreger en undervisningen, så kan jeg begejstring over fredshed, at hans undertiden nærmest vride at befinde sig på resultater ikke min skjorte, fordi jeg har er uafhængig af den rette hylde i været så meget på. hans erfaring tilværelsen - en som underviser: begejstring, der - Det er sjovt sikkert også at omgås studerende, og man bliver medvirkede til at gøre ham til årets skærpet i sin egen forskning. Når underviser på cand. merc. og senest jeg går fra undervisningen, så kan som initiativtager til og leder af jeg undertiden nærmest vride min MSocSc in Management of Creative skjorte, fordi jeg har været så meget Business Processes under cand.soc. på, fortæller Peter Maskell og fortstudienævnet. sætter: - Noget jeg elsker i undervisningssituationen, er at møde stu-

‘

1

Syv skarpe til forskerspirerne Peter Maskell har reflekteret lidt over citationsmønstrene for hans eget arbejde og kommer med gode råd til studerende, der drømmer om en karriere som forsker 1. Kom tidligt i gang

4. Nyt er godt

Start allerede som studerende med at lave en tidsskriftsartikel. Prøv at få en artikel publiceret i specialeperioden, også selvom det er i et elendigt tidsskrift – så vænner du dig til formen og til at præcisere dit argument efter håndværkets regler. Det tager alenlang tid at lære, og resultatet i starten er ofte ringe. Først efter meget træning er det muligt at strukturere en artikel hurtigt, når en god ide dukker op.

Kvaliteten skal være i orden, men der skal også være en nyhedsværdi, en ny vikling eller en ny tilgang. Eller brug noget, der er meget velkendt på ét område, over på et andet område, hvor det er helt ukendt. Det handler om, at du skal tænke innovativt. Der er ingen idé i at gentage samme pointer, som andre allerede har fremført.

2. Skriv på engelsk

Der findes, ifølge Peter Maskell, et hierarki i publiceringer: Det laveste er et working paper, fordi der næsten ikke er nogen kvalitetskontrol. Det næste er at få en artikel i en bog, fordi bøger tit er meget løst strukturerede. Derfor lyder hans råd til CBS’ studerende: - Skriv artikler! Tidsånden er nærmest ikke til andet. Lær at skrive formen. Det er svært. Det kan jeg også se, når jeg har store opgaver og kandidatafhandlinger. Det er få, der fra begyndelsen forstår, at ’Less is more!’. Du skal putte det hele i kværnen og så slibe ned til det essentielle.

Det at skrive engelsk er ikke en oversættelse af dansk. Gå i gang med at tage en engelsksproget uddannelse, helst med udvekslingsophold i engelsksprogede lande. Der er ingen vej udenom. Det samme gælder også i danske virksomheder, for du kan ikke være helt i dit eget lille miljø og samtidig gøre din forskning troværdig. Desuden er ordforrådet meget større på engelsk, og der skal du have en fornemmelse for sproget, så du kan være præcis. Det samme gælder sætningsopbygningen og måden at argumentere på. Englænderne mener for eksempel tit, at danske artikler er tunge og svære at komme igennem, fordi de meget bedre kan lide et luftigt og legende sprog – og det kræver tid at indfange.

3. Fornem feltet Det har stor betydning, hvordan du målretter din idé til en sulten eller en mæt læserkreds. Kig på modtagerne. Når du står med din pakke, så se, hvor den mest vil ryge ind som ren gospel. Sådan en fornemmelse for et fagområde tager (igen) tid at dyrke. Specielt dynamikken. Hvad er det, der skal til, for at tingene kan rykke? Når Peter Maskell i dag skriver noget inden for et fagområde, så ved han for eksempel, hvem der også er i gang med et eller andet – og om det, de andre er i gang med, er bedre og mere ”sexy”, eller at det, som han overvejer at bakse med, ligger ”way beyond”.

5. Less is more

6. Ram relevansen Nogle temaer interesserer omverden mere end andre. Selv om du har samme kvalitet i dine artikler, kan du måske aldrig lykkes i nogen områder, hvorimod du i andre kan få omverdens interesse. Derfor skal du lære – hvis du er i et felt, hvor du bliver ved med at slæbe dig rundt uden opmærksomhed – at du er nødt til at finde noget andet at bruge dine evner på.

7. Bliv eksponeret Deltag i så mange faglige arrangementer i Danmark og udlandet, som du overhovedet kan – allerede nu mens du er studerende. Tag ud og se girafferne. Hør efter hvor de lægger vægten, hvad de finder vigtigt. Det lærer du enormt meget af.

1

Fra sten til samfund CBS mest citerede professor, Peter Maskell, læste oprindeligt kulturgeografi på Københavns Universitet. Han ville være geolog og til Grønland og hamre i sten, men blev studenterpolitisk aktiv og derigennem mere samfundsorienteret. Han var i Afrika, men vendte tilbage og blev forsker. Derefter var det som om karrieren fandt sin egen rytme. I dag er Peter Maskell professor ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) og blandt andet også forskningsle-

der for DRUID (- et tværuniversitært center inden for Industrial Dynamics), formand for bestyrelsen for DIME (EUs Network of Excellence on the Dynamics of Institutions & Markets in Europe) og reviewer for en lang række tidsskrifter og adskillige forlag. Peter Maskell har det med sin karriere, som han har det med det danske samfund; der skal ske noget! Det er frem over stepperne, ellers bliver vi sat af.

1

Forskningsområder, citationer og publiceringer Peter Maskells forskningsområder med det gennemsnitlige antal citationer per citeret publikation: • Cluster theory and analysis: 27 citationer. • Concepts, methods, case studies: 9 citationer. • Environment, planning, infrastructure: 0 citationer. • Globalization, outsourcing & knowledge flows: 4 citationer. • Higher education and economic development: 7 citationer. • Industrial Dynamics: 3 citationer. • Localized learning and growth: 41 citationer. • Social capital and institutional competitiveness: 8 citationer. Samlet gennemsnit: 20 citationer per citeret publikation

De fire mest citerede arbejder: Bathelt,H., Malmberg,A. and Maskell,P. (2004): Clusters and Knowledge: Local buzz, global pipelines and the process of knowledge creation. Progress in Human Geography 28 (1): 31-56. 145 citationer. Malmberg,A. and Maskell,P. (2002): The elusive concept of localization economies: towards a knowledge-based theory of spatial clustering. Environment and Planning A 34 (3): 429-449. 148 citationer. Maskell,P. and Malmberg,A. (1999): Localised learning and industrial competitiveness. Cambridge Journal of Economics 23 (2): 167-185. 250 citationer. Maskell,P. et.al. (1998): Competitiveness, localised learning and regional development. Specialisation and prosperity in small open economies, London: Routledge. 174 citationer.

De 1000 citerede artikler Samtlige Peter Maskells 1000 citerede artikler kan findes på: http://www2.druid.dk/conferences/userfiles/file/pm/Citing.pdf

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

8

Lovlig dansk sprogpolitik forude Hvis det står til en stor del af Folketingets partier, så skal der værnes bedre om det danske sprog på universiteterne. På CBS kan det få mærkbare konsekvenser – både for sprogpolitikken og for de engelsksprogede uddannelser. Nogle politikere vil ændre meget, andre lidt – men alt tyder på, at der er ændringer på vej foto: per morten abrahamsen, scanpix. fotomanipulation: morten andersen, fotomani.dk

(herunder CBS) skal bære et dansk navn, er det også et grundlæggende princip i Dansk Folkepartis forslag til sproglov fra 2006, at dansk skal være det eneste officielle og offentlige sprog i Danmark, og at al offentlig tjeneste og administration skal foregå på dansk. Fremmedsprog kan kun anvendes i undervisning og eksamination i fremmedsprog og kun undtagelsesvis ved foredrag og konferencer. Når CBS i sin sprogpolitik bestemmer, at dansk og engelsk er ligestillede, og at den stærke internationale profil skal styrkes og udbygges, så kan et lovindgreb, der bygger på de principper, Dansk Folkeparti foreslår, betyde vidtgående konsekvenser for CBS’ prioritering og ligestilling af engelsk.

Regeringsudspil på vej

Holger Danske, Danmarks helt egen variant af Arthur-legenden, hvor den sovende helt vil vågne op til dåd, når riget stander i våde. Også kendt som Oger le Danois - og her gengivet som Holger Danglish.

modersmålslov Af Christina D. Tvarnø Søren Krarup fra Dansk Folkeparti er en central initiativtager til arbejdet med en ny betænkning om en dansk sproglov: - Efter nytår mødes Folketingets Kulturudvalg for at vedtage en betænkning, der stiller krav om lovgivning, siger Søren Krarup, der lægger vægt på, at lovgivning er et vigtigt redskab for at sikre det danske sprog: - Der, hvor man kan, skal lovgiver lave bindende regler. Det har større vægt end henstillinger og målsætninger. Offentlige myndigheder skal forpligtes over for det danske sprog, så det danske sprog ikke

ender med at vige for det engelske, siger Søren Krarup.

- Det er utrolig groft med rene engelske uddannelser uden dansk. Det betyder, at dansk bliver et Vil styrke og udvikle dansk almuesprog, fordi det ikke bruges Dansk Folkeparti mener, at regtil at formidle dansk forskning, ler er nødvendige for at styrke siger Søren Krarup og fortsætter. og udvikle det - Dansk danske sprog og Folkeparti vil modvirke at det blive ved med Det er utrolig groft med danske sprog at arbejde for rene engelske uddannelser taber til engelsk. en lovgivning, uden dansk. Det betyder, at - Sproget udvikder sikrer, at det dansk bliver et almuesprog, ler sig, og tonen danske sprog fordi det ikke bruges til at i landet kan lovikke udvandes. formidle dansk forskning, giver ikke gøre Der er kun ét noget ved. Men vi modersmål, og Søren Krarup kan som lovgivere det er det sprog, sætte grænser man taler bedst MF (DF) og medlem af for, hvordan det og mest præcist. Folketingets Kulturudvalg offentlige bruger Jeg vil håbe, at sproget. De grænjeg kan slå et ser arbejder vi med nu i Folketinget. hul i muren og sikre, at dansk ikke Om det så lige bliver med en egentskubbes ud af universiteterne. Det lig sproglov eller på anden vis, er er åndelig uvidenhed, at alt skal det, som udvalget sidder og arbejder være på engelsk. med nu i den betænkning, vi udforRuten tilbage til HHK mer, siger Søren Krarup. Hvis ikke det danske sprog Hvis principperne i Dansk sikres, så er der ifølge Dansk Folkepartis forslag til forberedelse Folkepartis forslag til forberedelse af sproglov fra 2006 kom til at af en sproglov fra 2006 risiko for, gælde, kunne det betyde, at CBS at dansk gradvist hører op med at igen kom til at hedde HHK – hvis være et sprog, der er brugbart i der da er nogen, der stadig kan videnskabelig sammenhæng og til huske, hvad den forkortelse står videnskabelige formål. En sproglov for. Det fremgår nemlig specifikt af skal sikre, at dansk blandt andet de indledende bemærkninger, at: anvendes inden for forskning og ”Når Handelshøjskolen i uddannelse. København uden nogen reel drøf-

‘

telse med omverdenen ændrer sit navn til ”Copenhagen Business School” … så kan en sproglov ændre på dette og kræve respekt for og anvendelse af det danske sprog.” Ud over princippet om, at alle offentlige institutioner i Danmark

Om det kommer så vidt er dog ikke sikkert. Bente Dahl, kulturpolitisk ordfører for Det Radikale Venstre, er også med i Folketingets Kulturudvalg og har deltaget i sprogforhandlingerne. Men det Radikale Venstre har lige trukket sig fra dem. - Regeringen har oplyst, at den kommer med en køreplan og et sprogpolitisk udspil om kort tid. Så vi afventer regeringens udspil og går med i forhandlingerne om sproget på de danske universiteter, når vi kender regeringens dagsorden, siger Bente Dahl og fortsætter: - Vi er meget interesserede i en bred debat om det danske sprog, og Det Radikale Venstre arbejder for, at vi ikke indskrænker det danske eller det engelske eller andre sprog. Vi skal sikre, at også det danske sprog udvikler sig, men vi vil ikke gøre det på bekostning af andre sprog i universitetsverdenen.

1

Pastor Søren Krarup, Dansk Folkeparti, er af den mening, at al offentlig tjeneste og administration skal foregå på dansk - også på universiteterne.

cbs observer

1

februar

2009

9

Man kan godt være international på dansk De seneste tyve års internationalisering og globalisering har medført, at stadig mere af universiteternes undervisning foregår på engelsk. Men denne udvikling kan være på vej mod at blive vendt. Fra politisk side barsles der med lovregler, der skal sikre det danske sprog som undervisnings- og forskningssprog på universiteterne niveau, hvis for meget af undervisningen foregår på engelsk. Sprogudvalgets rapport henviser blandt andet til empiriske studier, der viser, at engelsk som undervisningssprog kan medføre, at det samlede faglige niveau synker, fordi hverken studerende eller undervisere behersker engelsk så godt, som de behersker deres modersmål.

Dansk som forskningssprog

Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn, byder på velmente forslag til, hvordan der skal værnes om dansk på universiteterne.

danskificering Af Christina D. Tvarnø Foto: Rie Neuchs I de seneste år er der sket en rivende udvikling i udbuddet af engelsksprogede uddannelser på universiteterne. Særligt inden for områderne natur, teknik og erhvervsøkonomi. På DTU er det toneangivende sprog på alle kandidatuddannelser i dag engelsk. Også CBS er ganske godt med i denne udvikling. Af CBS’s officielle sprogpolitik fremgår det, at CBS er et dansk universitet med en stærk international orientering inden for forskning og uddannelse. Det understreges desuden, at CBS er blandt de førende i Danmark, hvad angår engelsksprogede uddannelser og undervisning på engelsk. Ifølge sprogpolitikken skal CBS’ stærke internationale profil fortsat forbedres og udbygges ved at benytte dansk og engelsk som ligestillede arbejdssprog i både uddannelse, forskning og administration. CBS’ stigende brug af engelsk som arbejds- og uddannelsessprog kan måske vise sig at være en forkert beslutning, hvis man lytter til medlemmerne i regeringens sprogudvalg. Sprogudvalget blev i efteråret færdig med en rapport om det danske sprog, ”Sprog til tiden”. Rapporten blev udarbejdet, fordi Dansk Folkeparti allerede i 2006 var ude med riven efter for meget engelsksproget undervisning på universiteterne. Regeringen nedsat-

te derfor et sprogudvalg, der blandt andet skulle vurdere udviklingen af det danske sprog på universiteterne og se på, om det var nødvendigt med lovregler.

Sænker det faglige niveau Tal fra Videnskabsministeriet viser, at en fjerdedel af universitetsuddannelserne – 198 ud af 810 videregående uddannelser – i 2007 var engelsksprogede. På CBS er der flere engelsksprogede uddannelser end gennemsnittet – et hurtigt kig på cbs.dk viser, at ti bacheloruddannelser er på dansk mod syv på engelsk, og at der på kandidatniveau er der 11 dansksprogede uddannelseslinjer og 19 engelsksprogede. Det huer ikke sprogudvalget. Af sprogudvalgets rapport fremgår det blandt andet, at det går ud over formidlingen, når undervisning udelukkende foregår på engelsk. Kernepunktet i argumentationen for bindende bestemmelser er, at brugen af dansk som hovedregel ikke må afskaffes i uddannelser, hvis kandidater er beskæftiget i en dansk sammenhæng. Rapporten undtager dog uddannelser, der gennemføres i samarbejde med en udenlandsk institution, uddannelser, der er indført specifikt med henblik på international rekruttering, og uddannelser under en vis størrelse, hvor brugen af to sprog vil give anledning til uforholdsmæssige udgifter eller administrative problemer. Ifølge rapporten falder udbyttet af undervisningen og det faglige

Det er ikke kun inden for undervisning, at sprogudvalget fremhæver vigtigheden af at værne om det danske sprog. Forskningssproget bør heller ikke kun være på engelsk. Sprogudvalget mener, at dansk videnskabsformidling skal prioriteres højere og at danske forskere fortsat også skal kunne publicere på dansk. I takt med globaliseringen skal forskere naturligvis kunne udveksle og diskutere deres viden på engelsk. Men det er et centralt argument, at et vigtigt formål for dansk forskning er at formidle videnskabelige resultater til den danske befolkning og bidrage til den danske debat. Desuden skal danske forskningspublikationer understøtte den forskningsbaserede undervisning på universiteterne og dermed højne det faglige niveau. - Det er vigtigt for det danske samfund, at forskningen også diskuteres på dansk og med veldefinerede danske udtryk og ikke kun på engelsk. Derfor skal lysten til at bruge dansk som forskningssprog øges, og det er universiteternes forpligtelse at skabe rammer for at bruge dansk i formidlingen af forskningen, siger direktør for Dansk Sprognævn og medlem af sprogudvalget, Sabine KirchmeierAndersen, der har en fortid fra CBS – nærmere betegnet på Institut for Datalingvistik, hvor hun har været adjunkt, lektor og institutleder.

Den frivillige vej gik ikke Det danske sprog kan ifølge rapporten, ”Sprog til tiden”, sikres gennem bindende bestemmelser i universitetsloven. Det kunne der dog ikke opnås enighed om i sprogudvalget. Formanden for Dansk Sprognævn (og medlem af sprogudvalget) Niels Davidsen-Nielsen – tidligere professor i engelsk på CBS – har i den sammenhæng udtalt, at man længe har ønsket at sikre det danske sprog ved hjælp af sprogpolitikker, det vil sige ad frivillighedens vej, men at dette ikke har vendt udviklingen, hvorfor næste skridt må være at indføre bindende bestemmelser i universitetsloven. Sabine Kirchmeider-Andersen forklarer, at flertallet af sprogudvalgets

medlemmer ikke er imod globalisesprog, kan understøttes af et særligt ring og internationalisering, og at sprogtaxameter, så der bliver økoet lovindgreb, der sikrer det danske nomisk råderum til at arbejde med sprog, ikke skal betragtes som retbåde dansk og engelsk på samme tet imod engelsk: tid. - Vi anerkender behovet for - I praksis vil det betyde, at fagengelsk i et globalt samfund. Men og studieansvarlige skal tænke over, universitetsloven bør indeholde hvilke fag, der er særligt vigtige for konkrete lovregler, der sikrer, at det danske samfund, og hvilke fag de studerende fortsat har mulighed der skal undervises i på dansk. Det for at reflektere over deres fager også vigtigt at henvise til danske område på dansk. Der er ikke tale lærebøger i undervisningen, siger om, at alle kurser skal udbydes på Sabine Kirchmeier-Andersen. begge sprog, men universiteterne Et krav om at anvende danske skal gøre rede for, hvordan de vil lærebøger støder dog ind i endnu sikre dansk, et problem. siger Sabine VidenskabsKirchmeierministeriet har Det er vigtigt for det Andersen og fortfremlagt et fordanske samfund, at sætter: slag til en biblioforskningen også diskuteres metrisk indika- Her må de på dansk og med gerne være kreator, som fastsætveldefinerede danske udtryk ter, hvilke point tive. Man kunne og ikke kun på engelsk. jo for eksempel forskerne kan få sikre, at der på Derfor skal lysten til at bruge for deres forskhver engelskdansk som forskningssprog ningspublicering. sprogede uddanOg her gives de øges, og det er nelse også er fleste point til universiteternes forpligtelse mindst et kursus engelsksprogede at skabe rammer for at bruge på dansk, eller artikler i de beddansk i formidlingen af at der tilbydes ste tidsskrifter. forskningen. danske kurser Dermed giver som supplement den bibliomeSabine Kirchmeier-Andersen triske indikator til rent engelskdirektør for Dansk sprogede uddaningen incitamenSprognævn, tidligere lektor ter for forskerne nelser. Man kan også arbejde med til at udarbejde og institutleder ved CBS parallelsproglig dansksprogede undervisning, lærebøger, når hvor man for hele deres bag eksempel systematisk introducerer vedliggende forskning er blevet fornye begreber og deres definitioner muleret og udgivet på engelsk. på både dansk og engelsk – even- Det er et stort problem, at tuelt i uddannelsens e-læringsrum. Videnskabsministeriets økonomiske På den måde ville man også sikre, incitamentstruktur på alle områder at udenlandske lærere og studesystematisk favoriserer engelsk, rende får lettere ved at lære dansk siger Sabine Kirchmeier-Andersen, og får lyst til at blive og arbejde i og pointerer: Danmark. - Det er meget vigtigt, at Videnskabsministeriet også anerOp mod økonomi kender, at det skal være meriterenog bibliometri de at publicere på dansk. Ellers er De mange engelsksprogede uddander stor risiko for, at vi mister de nelser og linjer på CBS vil blive danske artikler og lærebøger, og påvirket mærkbart af et lovindgreb, det understøtter ikke det danske der kræver dansk som sprog på sprog i undervisningen. uddannelsen. Som minimum lægger sprogudvalget op til, at uddannelser enten skal indeholde dansksprogede fag eller tilbyde dansksprogede fag sideløbende med den engelsksprogede undervisning. Kravene kan blive aktuelle for CBS’ syv bacheloruddannelser og 19 kandidatlinjer på engelske, og det vil være meget omkostningsfuldt at løfte en sådan opgave. I forhold til de økonomiske udfordringer nævner rapporten ”Sprog til tiden” dog, at et lovindgreb, der forpligter universiteterne til at videreudvikle det danske fag-

‘

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

10

Som CBS’ V ice President for International Affairs er Svend Junghagens holdning til, hvilket arbejdssprog der skal gælde på CBS i forhold til både forskning og undervisning velsagtens en given sag. Han mener selvfølgelig, at det skal være det mest relevante sprog for det pågældende fagområde.

CBS’ uddannelser værner om Danmark

Sven Junghagen, CBS’ Vice President for International Affairs, betragter den verserende debat om at værne om det danske sprog på universiteterne gennem lovgivning som mere ideologisk end fornuftsbaseret. Formålet med CBS’ uddannelser er at uddanne kandidater, hvis kompetencer gavner dansk erhvervsliv og Danmark – på bundlinjen den globale vinkel Af Bjørn Hyldkrog Foto: Rie Neuchs Danmark er et lille land og et lille sprogområde. Danmark er på ingen måde selvforsynende, men er afhængig af at kunne gøre sig internationalt. Det er dansk erhvervsliv om nogen meget bevidst om, og ingen af de danske flagskibsvirksomheder arbejder kun nationalt. De agerer på en global markedsplads, hvor engelsk er forretningssproget – til gavn for Danmarks betalingsbalance. Danmark har krav på at få mest muligt ud de ressourcer, det danske samfund sætter af til universiteternes uddannelser og forskning, og det forpligter CBS til at prioritere forsknings- og uddannelsessproget efter relevans for aftagerne. Og så værner CBS’ sprogpolitik i øvrigt om dansk. For CBS’ Vice President for International Affairs, Sven Junghagen, er Handelshøjskolens ambassadør over for de universiteter og business schools verden over, som CBS har udvekslings-, uddannelses- og forskningssamarbejder med. Som han oplever virkeligheden, er den strategiske

satsning på internationalisering og engelsksprogede uddannelser den eneste rigtige vej frem. Hvilket sprog, uddannelser skal undervises på, eller forskning skal publiceres på, skal prioriteres efter relevans for aftagerne. - CBS har respekten for det danske sprog og behøver ikke nogen lov for at fastholde denne respekt. CBS’ sprogpolitik meget eksplicit – dansk og engelsk er sidestillede som arbejds- og uddannelsessprog. Vi forholder os meget bevidst til vores forpligtelser over for det danske sprog og tilbyder alle udenlandske medarbejdere og studerende – både udvekslings- og fuldtidsstuderende – danskundervisning, siger Sven Junghagen og fortsætter: - Men vi må og skal have det internationale miljø. Den engelsksprogede undervisning er en grundlæggende forudsætning for, at vores danske studerende efter endt uddannelse har de bedste mulige forudsætninger for at agere i en international sammenhæng til gavn for dansk erhvervsliv og Danmark. Den kompetence understøttes bedst gennem undervisning på engelsk.

Kvalitet og kvalitetssikring Sven Junghagens arbejde og ansvarsområde gør, at det nok ikke er særligt overraskende, at han har de holdninger, han har. Men de bygger på en meget pragmatisk logik. CBS’ internationale virke og renommé er værdiskabende for både de studerende og dansk erhvervsliv, og engelsksprogede uddannelser er en forudsætning for den værdiskabelse: - CBS har en international orientering med regional forankring. Danmark og det danske sprog er vigtige og ikke noget, CBS på nogen måde vender ryggen til, men hvis vi som business school skal

bidrage til sikre de bedst mulige kompetencer til et stedse mere internationalt orienteret dansk erhvervsliv, skal vi selv være på forkant, hvad international orientering angår, siger Sven Junghagen. CBS er dog samtidig forpligtet til at tilbyde de studerende de fagligt bedst mulige uddannelser. Et af kritikpunkterne mod engelsksprogede uddannelser er, at det sænker det faglige niveau, hvis ikke undervisningen foregår på det sprog, både underviserne og de studerende er bedst til. Sven Junghagen anerkender problemstillingen: - Hvis du har en underviser, der underviser på et sprog, der er fremmed for vedkommende selv – og som underviser et publikum på et sprog, der er et fremmedsprog for dem, er der en reel risiko for, at der vil være et indholdstab. Det forholder vi os til, siger Sven Junghagen og forklarer: - Vi forholder os på CBS meget bevidst til de risici, der er forbundet med den engelsksprogede undervisning. De undervisere, der underviser på andre sprog end deres eget, bliver monitoreret og – hvis niveauet ikke er tilfredsstillende – tilbudt coaching og undervisning. Vi kan ende med at gå i dialog med den enkelte underviser med henblik på at sikre, at de kun underviser på dansk.

Ej et spørgsmål om enten-eller Sven Junghagen understreger, at det på CBS sagtens kan lade sig gøre at gennemgå et helt bachelor- og kandidatforløb på dansk. Han understreger også, at uddannelser inden for fagområder som for eksempel regnskab og jura, hvis kandidaters kompetencer et rettet mod danske forhold og danske regler, per definition er på dansk.

- Det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Det må og skal være både-og. Når dansk er det mest relevante sprog at undervise på, skal der undervises på dansk, og når engelsk er mest relevant, skal der undervises på engelsk. Vi forholder os på CBS nemlig også til, om vi har råd til at lade være, når nu al Danmarks velfærd bygger på udveksling med omverdenen, og Danmarks konkurrencedygtighed er afhængig af vores kandidaters evner til at begå sig sprogligt, fagligt og kompetencemæssigt, bemærker Sven Junghagen.

globalt erhvervsliv, hvis lingua franca er engelsk, fortæller Sven Junghagen og understreger: - Selvfølgelig skal der forskes på dansk og formidles forskning til Danmark. Men der er gode grunde til, at forskere – især på CBS – vælger at publicere deres forskning på engelsk, selv om de har tænkt deres store tanker på dansk. Hvis de ønsker at bidrage til forskningsfeltet med noget af betydning, så må de gøre det på det mest fremherskende sprog, som den ypperste forskning inden for feltet foregår på internationalt – og for CBS’ forskere er det engelsk. Hvis du har en Samme prioDet må og skal vi lærer, der underviser på et ikke bare forholde ritering sprog, der er fremmed for med os til, men handle vedkommende selv – og forskning proaktivt på for Sven Junghagen som underviser et publikum ikke at svigte det på et sprog, der er et har samme danske samfund. fremmedsprog for dem, er holdning når Sven Junghagen det gælder påpeger, at stort der en reel risiko for, at der forskningsforvil være et indholdstab. Det set ingen erhvervsmidling – når ledere læser forskforholder vi os til. dansk er det ningstidsskrifter. mest relevante De læser digests Sven Junghagen sprog at forsom ’Ledelse & Vice President for midle på, skal Erhvervsøkonomi’, International Affairs der formidles hvor forskningen på dansk, og formidles på dansk når engelsk er – det er relevant mest relevant, skal der formidles på forskningsformidling, selv om engelsk: det ikke er egentlig forskningspub - Vi agerer som erhvervslivets licering. Han påpeger også, at når universitet på et internationalt CBS’ forskere på baggrund af deres vidensmarked, og for at modtage forskning går i de danske medier skal man også have noget at byde som eksperter eller deltager i den på – den udveksling må nødvendig- danske debat, så gør de også det vis håndteres på et mere udbredt på dansk. sprog end dansk. Engelsk er ikke - Jeg har stor respekt for dem, det eneste sprog – forskere komder vil værne om det danske sprog, munikerer også indbyrdes på tysk, men det må ikke ske på bekostning fransk og engelsk. Men på CBS af Danmarks interesser som sambeskæftiger mange af de mest fund, mener Sven Junghagen. centrale forskningsfelter sig med et internationalt orienteret eller

‘

1

cbs observer

1

februar

2009

11

Sproget er ikke den største udfordring De engelsksprogede uddannelser er en klar styrke for CBS, og de er kommet for at blive, mener uddannelsesdekan Jan Molin. Han anerkender, at ”det multikulturelle auditorium” giver udfordringer af såvel sproglig som pædagogisk karakter – som CBS løbende arbejder på at håndtere stedse bedre sprogkompetencer Af Ingrid Amelie Thorn Foto: Liselotte Østergaard For CBS er de engelsksprogede uddannelser en klar styrke, mener uddannelsesdekan Jan Molin. Han glæder sig derfor over forskningsminister Helge Sanders svar til Socialdemokraterne om sprogpolitikken på uddannelsesområdet. Socialdemokraternes ønske om at beskytte dansk som uddannelsessprog er i strid med Danmarks internationaliseringsstrategi, var ministerens konklusion. Engelsksprogede uddannelser er nødvendige, og hvis uddannelsesinstitutionerne skulle udbyde parallelle kurser på dansk og engelsk, ville de simpelt hen gå konkurs. Den udlægning er Jan Molin helt enig i: - CBS har en udvekslingsordning med over 400 universiteter verden over. Det er helt unikt og kan kun lade sig gøre i kraft af den brede vifte af engelsksprogede uddannelser, som CBS udbyder. Målet er at tiltrække mange udenlandske studerende, idet de indholdsmæssigt bidrager til studierne. CBS’ udenlandske studerende er samtidig en forudsætning for, at danske studerende kan udveksles til andre universiteter, eftersom udvekslingsaftaler er gensidige, forklarer Jan Molin og fortsætter om rekrutteringen af udenlandske forskere (og dermed forskningsbaserede under-

visere) til CBS: - Det er et afgørende konkurrenceparameter, og da der for CBS som universitet er en meget tæt kobling imellem forskning og uddannelse, er det helt centralt for os at drage nytte af de udenlandske forskere til undervisning.

Pragmatisk sprogstrategi Politikken på CBS er, at flere uddannelser fremover skal udbydes på engelsk. Det gælder både på kandidat- og bachelorniveau. Men i modsætning til Københavns Universitet er det ikke en målsætning, at alle uddannelser med tiden skal udbydes på engelsk. Der kan være uddannelser, hvor det kan være fagligt og indholdsmæssigt velbegrundet at udbyde dem på dansk. Som eksempel nævner Jan Molin Master­programmet i Management Development (MMD), der handler om personlig lederudvikling. Her ville engelsk typisk udgøre en barriere for de studerende. Så det er en pragmatisk strategi, hvor man vurderer sprogspørgsmålet for hver enkelte uddannelse. At der så opstår problemer i forbindelse med de engelsksprogede uddannelser er ikke til at komme uden om. Jan Molin påpeger umiddelbart to, hvoraf sprogkompetencer er den ene: Svage engelskkompetencer hos såvel underviserne som de studerende. Alle mødes så at sige på udebane, og det gør det helt centralt, at de nødvendige

sproglige kompetencer er ’screenet’ hos de studerende, inden de optages på uddannelsen. Hvad underviserne angår, bør de sproglige kompetencer vurderes ved ansættelsen. Det kan være svært at styre, men det er institutternes ansvar, at undervisere på engelsksprogede uddannelser er kvalificerede rent sprogligt. Jan Molin er godt bekendt med de studerendes kritik af deres underviseres sprogkompetencer. Han er så også bekendt med, at der er tilfælde, hvor underviserne er nødt til at sænke det sproglige niveau for at sikre, at flest mulige studerende kan følge dem rent sprogligt. Sidstnævnte er selvfølgelig utilfredsstillende for de sprogligt stærke studerende, hvilket igen understreger behovet for en dialog med partneruniversiteterne om at styrke deres screening af de studerendes engelskkundskaber.

Udfordrende pædagogik Det andet problem er, hvad Jan Molin kalder udfordringerne ved ”det multikulturelle auditorium”: - Dansk pædagogik – med stort fokus på samarbejde og aktiv deltagelse fra de studerendes side – kan være en udfordring for både undervisere og studerende, især hvis de studerendes kultur er meget fremmedartet i forhold til den danske. Det stiller krav til underviseren og ikke mindst det internationale kontor om at kommunikere CBS’ læringsstrategi meget klart og tyde-

Jan Molin mener, at man må tage sprogspørgsmålet op fra uddannelse til uddannelse - ikke al uddannelse er bedst på engelsk. ligt ud, siger Jan Molin, der betragter ”det multikulturelle auditorium” som en langt mere udfordrende problemstilling end sprogproblemerne: - Det er vores klare oplevelse, at problemer af kulturel og pædagogisk karakter ofte bliver betegnet som sprogligt betingede, forklarer han og peger på en række løsninger, der skal tage hånd om udfordringerne på de engelsksprogede uddannelser: For det første nævner uddannelsesdekanen adjunktuddannelsen, der forholder sig til problemstillingen med henblik på at sikre, at fremtidige undervisere er bedre

rustet til at håndtere de pædagogiske og sproglige udfordringer. Dernæst er man i gang med en undersøgelse af engelskkompetencerne hos underviserne. Ved at kortlægge disse, kan man blive klogere på, hvordan en målrettet indsats over for underviserne skal tilrettelægges. Allerede nu er der tilbud om supervision på det sproglige område af engelskkyndige. Jan Molin understreger dog, at mange af CBS’ undervisere er dygtige til engelsk, og at supervision og anden sproglig assistance er et tilbud, der ydes på baggrund af den enkeltes behov.

1

Engelsk giver diversitet og styrke i forskningen CBS’ satsning på engelsk som forskersprog er nødvendig, hvis danske forskere skal klare sig i den internationale liga, mener forskningsdekan Alan Irwin. Det danske sprog er for småt til international forskning, og danske forskere er derfor nødt til at mestre engelsk, både til publikationer og på internationale seminarer parallelle sprog Af Ingrid Amelie Thorn Foto: Rie Neuchs CBS’ sprogpolitik er en styrke, fastslog forskningsdekan Alan Irwin i sin nytårstale til medarbejderne. Han udfordrede selv de sproglige barriere ved at holde halvdelen af talen på dansk – uden at læse op, som han senere understregede: - Der var masser af fejl, selv om den skriftlige tale var grammatisk korrekt. Men det var netop min pointe at vise danskerne, at man ikke skal være bange for at kaste sig ud i det, siger Alan Irwin og understreger: - Danskerne er generelt meget gode til engelsk, men det er min erfaring, at de er lidt tilbageholdende af frygt for at begå sproglige fejl. Man skal huske på, at der er en tolerance over for udlændinge,

og derfor behøver danskere ikke tale perfekt engelsk. Det er langt bedre at droppe den sproglige perfektionisme og i stedet vise sin entusiasme og personlighed. Forskningsdekanen mener, at de sproglige barrierer er overkommelige, og han foretrækker i stedet at tale om fordelene ved engelsk og dansk som parallelle sprog på CBS. Det er hans klare opfattelse, at videnskapitalen på CBS styrkes ved at efterleve den internationale forskningsverdens engelsksprogede virkelighed.

Internationalt miljø Alan Irwin påpeger, at universiteter verden over er i skarp konkurrence om at tiltrække de bedste forskere, og CBS ville være ringere stillet, hvis man var begrænset til kun at ansætte dansktalende forskere. Inden for de fleste fagområder foregår den faglige debat på engelsk, og danske forskere er nødt til at publicere på engelsk, hvis de vil

anerkendes internationalt. Det samme gælder ved deltagelse i faglige seminarer, som oftest foregår i udlandet. Alan Irwin presser derfor på, når unge danske forskere præsenterer deres forskning over for andre forskere eller holder deres forelæsninger på dansk: - Jeg synes, at de burde kaste sig ud i det på engelsk, for typisk skal de holde den samme forelæsning i udlandet ved en senere lejlighed, og så kan de lige så godt gøre det med det samme, siger han og bemærker: - Hvis jeg følges med unge forskere til konference, driller jeg dem ved at sige, at jeg ikke vil se dem snakke med hinanden i pauserne. Konferencer er til for at møde udenlandske kolleger, og selv om man ikke kender folk, er det bare om at kaste sig ud i det. Briter og nordamerikanere er ofte meget åbne og uformelle, selv overfor danskere. Hvorvidt dansk dermed er i fare for at forsvinde som forskersprog,

mener Alan Irwin ikke, at han er den rette til at udtale sig definitivt om: - Som jeg oplever det er dansk langt fra dødt som forskningssprog. Det er dansk, jeg hører i frokostpausen. Danske forskere diskuterer deres forskning på dansk, og selv om de publicerer på engelsk, er debatten stadig levende på dansk, bemærker han og påpeger, at CBS’ forskning inden for visse fagområder, som er tæt knyttet til specifikke danske forhold – eksempelvis dele af juraen og dele af regnskabsvæsen – selvsagt diskuteres og publiceres på dansk.

Lokal integration Det er den kulturelle diversitet ved CBS, der tiltaler Alan Irwin. Han havde været gæst på CBS flere gange, før han søgte stillingen som forskningsdekan: - En international organisation som CBS sætter ens egne kulturelle værdier i perspektiv og udfordrer

dem, mener han, men opfordrer dog udenlandske forskere, der opholder sig i Danmark i længere tid, til at lære dansk, så de bedre kan begå sig i det danske samfund: - Jeg har altid sagt, at man skal kunne forstå sproget nok til at kunne læse avisen i metroen. Hvis ikke man kan begå sig på nationalsproget, er man udeladt at det kulturelle fællesskab, fastslår Alan Irwin.

1

12

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

cbs observer

1

februar

2009

13

grafik: rené lynge, grafisk bureau

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

14

Linguistic challenges or linguistically challenged Many of CBS’ students attending study programs or courses taught in English claim that poor language skills on the teachers side is a major handicap. CBS OBSERVER set out to uncover the extent of this dissatisfaction – and also uncovered another side the story photo: scanpix, photo manipulation morten andersen, fotomani.dk

surveillances

The linguistic challenge as symbolised through the most Danish of all cultural icons - kolonihaven, or the allotment it’s called in English.

By Sebastian Schwolow and Bjørn Hyldkrog Language, it has been said, is the greatest achievement of man. If you listen to CBS’ students talking about the level of English spoken by their teachers in their spare time, the greatness of the achievement was achieved elsewhere in another context. If the dissatisfied speak truly, the level of English taught at CBS is a resident evil that induces irritation and headaches. According to them, the mush of linguistic bastardizations, awkward stammering and long-drawn “errrr”s are what finally stick with them rather than the course curriculum – resulting in a general distrust in the overall competences of those who know, but cannot say so properly. It is, however, easy to blame one’s own shortcomings – be these poor language skills or poor learning abilities – on other factors when in informal conversation with one’s peers. So CBS OBSERVER set out to test the level of dissatisfaction a little more objectively through a couple of rough and ready polls on e-Campus and cbsobserver.dk and also took contact to a research project on the subject in possession of results from a considerably more thorough survey. First a quick reservation; The three surveys (see the three Student perspective-articles) are all based more or less on asking students to give their subjective opinions. All they can do is to indicate whether

“partially”, is one of the comments given along with others to the same effect. While not exactly exuberant, this kind of comment and the many people who sent it are a sign that there’s a flip side to the claims of a total English flop at CBS. In a third, somewhat more thorough survey (the EMHED-survey) carried out by the Department of International Language Studies and Computational Linguistics, a fair majority of students actually expressed a positive attitude towards their teachers and the English they speak. So the picture is far from clear.

Blaming the other guy

or not there is a problem that needs to be adressed by CBS.

Commented critique In CBS OBSERVER’s own survey on cbsobserver.dk, which was answered by 47 students, just over half claimed to be dissatisfied with the quality of the English they are taught in by their teachers. Several of the respondents identified poor pronunciation as a problem, and one respondent commented: - Is it too much to ask that a finance teacher can pronounce the word “finance” properly? Another reported criticism was the lack of important vocabulary creating a paralyzing factor. According to one of the comments, a Dane teaching a course in English

had to ask Danish students in the audience for English terms central to his lecture.

Lost in transfer Among the critical comments, particularly poor English skills were attested to those teachers who had previously only taught in Danish – and perhaps the most important problem expressed in this regard is the following statement submitted by one of our respondents: - If they (the teachers ) cannot express themselves sufficiently in English, it has an impact on their knowledge on the subject, causing the students not getting the most out of it. The point is clear. Knowledge that – in an educational environ-

1)

ment, where the transfer of knowledge is the crucial objective – is poorly communicated, teaches very little. Perhaps that is why over half of the 993 CBS students responding to another CBS OBSERVER-poll on e-Campus expressed that they considered their study performance to be adversely affected by their teachers’ level of English.

Not that bad after all In the commented survey with fewest respondents, the students did not just scorn their teachers’ English skills – they also handed out praise, even if they did so conditionally: - The level varies A LOT from teacher to teacher! There should have been an option to answer

In all of the surveys, the students were asked to address their own English skills. The overall indication was that CBS students have a considerably higher regard for their own language skills than that of their teachers. With such a perception of their own abilities, it is easy to see, how students must tend to place responsibility for linguistically challenged learning with their teachers – after all, someone must take the blame. As mentioned above, all three surveys referred to in this article can only indicate the extent of problems with English-language teaching at CBS. The split between the expressed satisfaction and dissatisfaction lies within the 40-60 percent range, with both satisfied and dissatisfied students in the majority in different surveys. The overall indication ends up somewhere around half and half – at least an acknowledgment of there being room for significant improvement. With CBS’ international profile and high number of English-language study programs, electives and foreign students, the linguistic quality of CBS’ teaching ought to be held in higher regard by its recipients than indicated.

1

cbs observer

1

february

2009

15

Student perspectives – eCampus polls

Student perspective – hard data on its way It is hard to describe the exact relationship between the educational quality of CBS English-language study programs and the linguistic proficiency of those who teach them. CBS’ Department of International Language Studies and Computational Linguistics, however, has been working to shed light on the issue. Its research project, EMHED (English-Medium Higher Education in Denmark) was initiated because of CBS’ growing cultural diversity and increasing number of study programs offered in English. Both of these have increased considerably since the mid-80s, which has led to a situation where “all institutions are experiencing problems with the quality of English-medium degrees and courses”. These problems manifest themselves not only in linguistic challenges for teaching staff, but also in complaints from students about what they perceive as “poor” English. Since it is often unclear, however, what exactly constitutes “poor” English, the EMHED project focuses specifically on the communicative competences of CBS teachers who are not native English speakers but teach classes in that language.

Quoted indications As part of their research, the team recorded teachers during lectures and handed out an evaluative questionnaire to the attending students after the class. 1794 CBS students answered the questionnaire and submitted their opinion about the quality of the lecture, the teacher and his or her English skills. In addition, the stu-

dents were asked to assess their own mastery of the language. Given the ongoing debate about the quality of English teaching at CBS, the ratings submitted by students of their teachers’ English are especially interesting. The total results indicate that 57.6 percent of the teachers received an explicitly positive evaluation, whereas only 8.9 percent were rated negatively. About 24.4 percent received a 3 on a 5-point scale and thus constitute the middle ground. The survey produced another interesting perspective – one regarding the way in which students rated their own language proficiency. An overwhelmingly confident 87 percent of the respondents thought they had a good (29 percent), a very good (41 percent) or an excellent (17 percent) command of English. Less than 10 percent admitted to poor or sufficient linguistic competences.

Do students on English-speaking study programs deliver a poorer performance because their teachers have problems communicating in English? And how do students regard their own English competences? CBS OBSERVER reached out for student opinions with a rough-and-ready survey on eCampus: The answers are interesting seen in the light of past and present debates concerning the English language skills among CBS teaching staff. In its language policy, CBS describes “the quality of teaching delivered in English” as a “crucial factor for the success of CBS’ internationalization strategy”.

60.8 percent of the poll’s respondents expressing that they considered their teachers’ English-competences to have a negative impact on their study performance. Thus, our survey indicates that CBS must improve the quality of teaching delivered in English in order to reach the goals set down in its internationalization strategy. However, 43.2 percent of the responding students considered their own level of English to have a negative effect on their study performance and results – so it’s not just the teachers command of English that needs closer attention.

1

Results in the pipeline The final results of the project will not be published until after the summer, and the researchers are reluctant to draw any conclusions at this time. Nonetheless, there are some indications discernable already now: Firstly, according to the survey, the overall proficiency in English among students enrolled in English-speaking study programs is very good – if they do say so themselves. Secondly, the level of English competencies among CBS’ teaching staff also seems to be good, with the majority of those rated earning positive or at least average assessments from their students.

Read more about the EMHED-project www.cbs.dk/forskning_viden/institutter_centre/institutter/isv/menu/ forskningsgrupper/menu/fremmedsprogspaedagogik/ fremmedsprogspaedagogik/projekt_emhed

1

Student perspectives – cbsobserver.dk’s survey In another survey carried out by CBS OBSERVER on cbsobserver.dk, 47 students from different Bachelor and Master programs gave their opinions about CBS’ teaching staff’s command of English as well as their own – and how much they felt that these levels of English language skill affected their educational results. The survey found that when it comes to assessing their teachers’ English skills, the students were more or less split down the middle. While 45.7 percent said that they were satisfied with their teachers’ level of English, 54.3 percent reported that

they were not. Perhaps not surprisingly, most respondents commented that the quality of teaching in English varied a lot from one teacher to the next. Almost all of the respondents (97.8 percent) considered their study performance to be to some degree dependent on their teachers’ Englishlanguage skills, while a significant portion also acknowledged their own responsibility. It was, as mentioned, possible to comment the questions in the on-line survey – a number of these comments are quoted in the main article.

1

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

16

Hard talk - Ole Helmersen and Joyce Kling have the tools to improve language quality but as of yet not enough buyers at CBS.

Language quality control is a CBS export CBS wants to implement its language policy and strengthen its international profile. This ambition is not without its challenges – and the school’s growing multilingualism comes at a price. As a result, CBS is exporting goods it really could do with investing in itself l anguage central By Alexandra Bode Photo: Liselotte Østergaard English and Danish language-support for assignments. Workshops for lecturers to improve their English skills. A variety of language courses. Reading CBS’ language policy and its emphasis on especially the parallel use of Danish and English could make you believe that Copenhagen Business School is on its way to becoming truly multi-, or at least bi-lingual. Yet, the university’s language policy missionaries still have a lot of souls to convert.

- CBS’ language policy is far from being implemented, and one of the main reasons is lack of funding, judges Associate Professor Ole Helmersen from the Department of Intercultural Communication and Management. Ole Helmersen was a member of the Language Policy Committee that in February 2006 presented a language policy document, which should since then have considerably altered the way all members of CBS live, learn, teach and work. At the moment, the language policy’s impact leaves a lot to be desired. This is especially apparent when looking through the eyes of CBS’ own unit dedicated to change this; the Language Center. When asked about the language policy, Joyce Kling, head of the Language Center, can only agree with Ole Helmersen: - The situation is very slow in the uptake, and the Language Center is not in the administrative and financial situation to change the situation, Joyce Kling explains.

No missionary fever CBS’ Language Center offers English-language training for both lecturers and students and also evaluates English-language teaching – but not for free: the Center is an

independent body within CBS and and courses, but we do not know therefore all services entail a fee. how serious these problems are. Not a highly motivating factor for We lack a thorough and reliable tight study program budgets. evaluation. - Because we have to charge Obviously, the quality and relifees in order to ability of lankeep the Center guage evaluaBecause we have to running, we can’t tions performed evaluate lectures by students charge fees in order to keep and then chase depend on the Center running, we down teachers, their own lancan’t evaluate lectures and who we believe guage profithen chase down teachers, would be in need ciency in turn. who we believe would be of training, on This makes in need of training, on our our own initiative. teaching and own initiative. The initative The initative – and learning in – and first and foremost the English a facfirst and foremost funding – has to come from tor that is only the funding – has individual study programs or partly controlto come from CBS’ governing bodies. individual study lable by CBS programs or CBS’ – primarily and governing bodgenerally high Joyce Kling ies, acknowledges head of the Language Center quality teaching Joyce Kling. performed by Although the qualified teachproject has been on hold since ers supplemented by language skill the ratification of CBS’ language training. policy, 65 teachers have been Leaving the vicious circle evaluated with regard to their oral English skills – mostly with very Ole Helmersen and Joyce Kling positive feedback. However, as Ole both see the same way out of this Helmersen notes: dilemma of mutual student-teacher - We suspect that there are teachneed of improved levels of laning problems in some areas when it guage skills: CBS needs to become comes to English-taught programs considerably more institutionally

‘

aware of the fact that the systematic implementation of the school’s language policy and the related improvement of professional language use are important elements in its continued and successful internationalization process. It’s an ironic fact that CBS’ Language Center sometimes has an easier time exporting its services than getting to apply them at home. Other business schools, like BI in Norway, set funds aside to regularly invite CBS’ Language Center to train their lecturers. CBS itself ought to do the same in a more systematic manner – or even better, devise a long overdue restructuring that incorporates the Language Center in the general support structure for CBS’ departments and study programs. Of course, proper funding is an important element in this. - As with its teaching and research in general, CBS should thrive for excellence and professionalism in language proficiency, make the various departments and bodies responsible for taking charge of this and properly implement the language policy step by step, posits Ole Helmersen.

1

cbs observer

1

february

2009

17

Er dinE brillEr i vEjEn, når du dyrKEr SPOrT?

170,-

Pr. månEd

hOS lOuiS niElSEn får du 1-dagSlinSEr i abOnnEmEnT fOr Kun Kr. 170,- Pr. månEd Læs mere om ordningen på www.louisnielsen.dk - eller bestil tid til synsprøve i en af vores butikker!

Landsdækkende kundeservice 7013 0111 · www.louisnielsen.dk

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

18

The professors Roseberry and Leander work on a formula for the perfect proof reader that takes no time out of their busy days.

Working the international environment Over the last ten years or so, CBS has become an ever more international business school – and as a consequence ever more linguistically anglicised. The number of foreign students has grown. So has the number of English-language study programs. And so has the number of foreign teachers – who live and breathe the language issue every working day some students are really quite good and others struggle. The first law class in English can be By Chris Day Photo: Liselotte Østergaard hard, because it’s unexpected. Occasionally students can be very resistant and grumpy. Then in Associate professor Lynn Roseberry their minds their diffuculties end from CBS’ Law Department origiup being my fault. nally hails from Phoenix, Arizona. When teaching the IB-students, As a native English-language speak- however, Lynn Roseberry’s experier, Lynn Roseberry’s experience ence is quite different – they comas a teacher is that her students’ mand a high level of English and responsiveness to being taught in are ready and willing to be taught English depends very much on in the language: the study program. In her HA(jur.) - When my IB-students get a hard class – the Danish-language BSc text, they blame the legal concepts, in Business Administration and not the language, comments Lynn Commercial Law program – she Roseberry who is of the opinion initially encountered problems, that the receptivity to being taught because students just weren’t used in English has a lot to do with to being taught in English: where the students are recruited - They can get frustrated when from, and with their expectations of they don’t understand the concepts. the programme. Learning a new subject area not in However, the requirements of Danish is extremely difficult, and it modern Denmark business socican be a huge challenge for Danish ety mean that CBS’ students are students to attempt to underalmost certainly going to have to stand complex legal vocabulary in write professionally in English English, Lynn Roseberry says and once they have graduated. And continues: Lynn Roseberry can prescribe no - It may be a fifty/fifty split; quick and easy remedy for gaining English proficiency – hard work and lots of practice, that’s it.

teachers’ experience

Students have to talk the talk Although a Franco-Swede, Professor Anna Leander from CBS’ Department of Intercultural Communication and Management teaches in English – something she prefers to do. Having spent most of her academic life working in English, she has developed all kinds of “expressions and habits”.

Teaching mainly international programmes, the students that Anna Leander encounters tend to be well prepared for the Englishlanguage learning environment they are placed in. Professor Leander agrees that occasionally students may blame their difficulties with understanding the course concepts on the language, when this is not really the case. But overall she remains very positive about the general language skills of the students on her programs. - Most of our students are good enough to take courses in English. I don’t judge people’s language skills. The demands are de facto very high. You can’t follow the course if you can’t read and understand the material, Anna Leander points out.

Linguistic support, please CBS’ teachers don’t just teach. They do research. When addressing the research aspect of their work, both professors dwell on that most precious of all resources; time. Lynn Roseberry notes that in her field there has been a strong emphasis towards publishing research in English since around 2000. In this regard, being a native Englishlanguage speaker is a big advantage – but: - If I don’t publish in Danish, noone knows me here in Denmark, Lynn Roseberry says. In terms of proofreading texts and getting them fit for publication – a time consuming but crucial process, both of the professors can feel alone and unsupported by CBS.

According to Anna Leander there law really requires teaching and are aspects to working at CBS that research in Danish - which brings are “not optimal” when it comes to us to another language issue. Lynn research: Roseberry finds it very easy to rela - If you submit a manuscript that te to the dilemma facing the coundoesn’t hold to a certain linguistic try when balancing the adoption standard, your chances of publicaof English with the preservation of tion are lowered, Anna Leander Danish: explains. - If the Danes want to compete In Anna Leander’s research field and cooperate internationally, they important publicahave to increase tions are almost their use of exclusively subEnglish. It can be If the Danes want to mitted in English a kind of Catch 22; compete and cooperate – and when it difficult to find the internationally, they comes to support right balance, Lynn have to increase their regarding writing Roseberry muses. use of English. It can be or translation, be it Anna a kind of Catch 22; English to Danish Leander describes difficult to find or vice versa, CBS CBS international the right balance. could do more environment as to help. Lynn “not bad at all”. Roseberry is of the She sees it as Lynn Roseberry opinion that CBS’ one of CBS’ core Associate professor, limited linguistic strengths that CBS’ Law Department support to scienevery attempt tific staff, teaching, is made to mix researching and Danish and forpublishing in languages not their eign students across the programs, own, is a source of avoidable probrather than keeping them separate. lems and wastes time: One of Anna Leander’s own main - Everyone is more or less on reasons for wanting to work at CBS their own, trying to do the best is its willingness to conduct prothey can. If you want to get betgrams in English that attract interter, you have to do it on your national students, and it is her clear own time. That takes away from cut opinion that CBS should do your other responsibilities, Lynn even more to publicise to the rest Roseberry says. of the world that foreign students can come to Denmark and receive Truly international a first class education in English: Generally it is Lynn Roseberry’s - We should make more out of experience that CBS is a very interthe fact that we are a truly internanational environment… maybe not tional university, Anna Leander. the Law Department, but that’s just the nature of law. Danish

‘

1

cbs observer

1

february

2009

19

CBSummary

CBS OBSummering

edited by torkil bang & bjørn hyldkrog

af torkil bang

Universities threatened with language policy

CBS OBSummering

Over the winter months, an opposition majority in the Danish Parliament has worked towards making the Danish Minister of Science, Helge Sander, force Denmark’s universities to ensure the use of Danish as a teaching and research language through legislation. Too many Danish university educations are being taught in English, and too many Danish researchers publish only in English at the expense of the development of the Danish language. Professor Niels Davisen Nielsen, president of the Danish Language Council, points out that it has already been tried to make the universities take their responsibility to maintain and develop Danish seriously on a voluntary basis, but that this has been without effect. One of the central initiators of the demand, Søren Krarup, MP for Dansk Folkeparti, points out to CBS OBSERVER, that this is not to be considered legislation against the use of English, but legislation to ensure the use of Danish – something that might not be possible in contemporary society as such, but something that reasonably can be demanded of public institutions. Søren Krarup, MP

CBS OBSERVER bringer i hvert nummer en engelsksproget opsummering af de vigtigste dansksprogede artikler til glæde for internationale studerende og ansatte. I dette nummer har vi valgt at udvide denne service til også at omfatte en dansksproget opsummering af de vigtigste engelsksprogede artikler – da temaet for avisen jo er debatten om engelsk som forskningsog undervisningssprog.

Pressure on CBS’ bilingual practices If neither teacher nor student has English as their native tongue, the academic level of what is taught and learnt is affected negatively, the critics of the current development in the Danish university sector claim. They are supported in the claim by empirical research, which is referred to in a report, “Sprog til tiden”, published in the fall of 2008 by an independent language committee set up by then Danish Minister of Culture, Brian Mikkelsen. The director of the Danish Language Council, Sabine Kirchmeier-Andersen, was a member of this language committee. She acknowledges the need for and importance of English in a global society, but she finds it equally important that Danish students are ensured the possibility to reflect on their academic area of focus in their native language. In her opinion there are a number of ways this could be done – from supplementary courses in Danish in all English-language study programs to parallel teaching with a systematic introduction of new concepts and definitions in Danish. The expenses this would entail for an internationally oriented business Director Sabine school like CBS with seven bachelor programs and 19 graduate programs Kirchmeyertaught only in English would be enormous. Andersen

Protectionistic ideology over self serving reason According to CBS’ Vice President for International Affairs, Sven Junghagen, the debate about protecting the Danish language at universities through legislation is more a matter of ideology than reason. As CBS’ ambassador, negotiating student exchange programs and educational or research cooperation with universities all over the world and very aware of the value of CBS’ international reputation, he considers CBS’ strategy regarding internationalization and Englishlaguage study programs the only possible way to go. Sven Junghagen is very conscious of the risk of diminishing academic returns when teachers or students or even both have to teach and learn in languages not their own, but points out that CBS is well aware of the possible pitfalls and closely monitors and offers coaching and education at need to teachers teaching in another language than their native tongue. The bottom line for Sven Junghagen is that CBS is committed to ensure that its graduates acquire exactly those skills that Denmark’s business community need in order to do well in the global market place, and while he respects those who want to protect Danish, he thinks it ill advised to do so at the expense of Denmark. Sven Junghagen

The anglicized necessities of being CBS CBS’ Dean of Education, Jan Molin, also acknowledges the risks and pitfalls involved in so many of CBS’ study programs being English-language as is the case, but he actually doesn’t think that language is the greatest challenge involved in being an international business school with a considerable foreign student body. Jan Molin considers the ‘multicultural lecture hall” to be an even greater challenge and claims that problems with their root in cultural and pedagogic issues are often presented as caused by language. CBS’ Dean of Research, Alan Irwin, stresses that the international research environment that CBS’ researchers operate in is dominated by English. This means that Danish researchers have to publish in English if CBS is to be internationally recognized for academic excellence. Dean Jan Molin

A little Anglo anniversary It may be worth mentioning that this issue marks the eighth anniversary of the first issue of the CBS Cornet – the English language pages in Kræmmerhuset (CBS OBSERVER’s old name). Kræmmerhuset was the first university newspaper in Denmark to attach an English-language journalist to the editorial staff – and is still the general university newspaper in Denmark with the highest English-language content.

1

Sproglige udfordringer på flere niveauer CBS OBSERVER har forsøgt at tage temperaturen på den engelsksprogede undervisning på CBS. Mange studerende brokker sig over niveauet hos deres undervisere, mens langt færre peger på deres egne manglende sprogkundskaber som et problem. Det viser et par overfladiske spørgeundersøgelser, som CBS OBSERVER har gennemført på cbsobserver.dk og e-campus. Der er ikke kun ris til underviserne, men også en del – betinget – ros i den førstnævnte undersøgelse, hvor der var mulighed for at kommentere på sine svar. Sideløbende er CBS’ Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi i gang med et forskningsprojekt, EMHED (English-Medium Higher Education in Denmark), der skal kortlægge sammenhænge mellem undervisningskvaliteten på engelsksprogede programmer og sprogfærdighederne hos de tilknyttede undervisere. Som en del af EMHED projektet – hvorfra det endelige resultat foreligger en gang efter sommeren – har man gennemført en væsentligt mere grundig spørgeskemaundersøgelse. Denne undersøgelse viser, at de studerende generelt er positive over for deres underviseres engelskkundskaber. De scorer dog stadig ikke så højt som de studerende selv, når de selv Skal kolonihaven nu pludselig skal sige det. til at kaldes for et allotment?

CBS’ sproglige kvalitetskontrol er en eksportvare Både studerende og lærere på CBS kan få hjælp med det engelske sprog i CBS Language Center, men der mangler kunder i butikken. Centeret lever af brugerbetaling, og det betyder, at de enkelte studieprogrammer eller institutter skal rekvirere tjenesterne og betale ved kasse ét. Derfor sker der ikke nogen systematisk evaluering af undervisernes sproglige evner på CBS som helhed. Lektor Ole Helmersen fra Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi var selv med i det udvalg, der i februar 2006 fremlagde CBS’ sprogpolitik. Han mener, at manglende midler er den væsentligste årsag til, at sprogpolitikken langt fra er implementeret endnu. I stedet er kvalitetskontrollen blevet en eksportvare, som man nyder godt af hos blandt andre BI i Norge. Her hyrer man med jævne mellem CBS’ Language Lektor Ole Helmersen og Language Centerleder Joyce Kling, sprogkvalitetskontrol. Center til at give deres undervisere et eftersyn.

Forskellige reaktioner på sproglige udfordringer Gennem de seneste ti år er CBS blevet en mere og mere internationalt orienteret business school: antallet af udenlandske studerende er øget i takt med at der bliver udbudt mere og mere engelsksproget undervisning. Det samme er antallet af udenlandske undervisere, som har sprogproblematikkerne helt inde på livet hver dag. Når dansksprogede studerende møder udfordringerne ved at blive undervist på engelsk, er der store forskelle på, hvordan de reagerer. Det er oplevelsen hos lektor på Juridisk Institut, Lynn Roseberry, der kommer fra Arizona, og derfor har engelsk som modersmål. Når hun underviser HA (jur.)-studerende, er der mange, der ikke er vant til at modtage undervisning på engelsk og derfor bliver frustrerede over, hvor vanskeligt det er. De IB-studerende, som hun også underviser, behersker derimod engelsk på et højt niveau og vil i en svær tekst snarere udpege de juridiske spidsfindigheder som problemerne. Lektor Lynn Roseberry formidler fagligt svært tilgængeligt stof på engelsk - og oplever at sproget får skylden for forståelsesproblemer

En lille selvpromoverende sidebemærkning Det er værd at bemærke, at det med dette nummer er præcis otte år siden det daværende Kræmmerhuset som det første universitetsmagasin begyndte at levere nyheder og resumeer på engelsk under rubrikken CBS Cornet (et navn der på engelsk både betyder et kræmmerhus og et signalhorn). CBS OBSERVER er stadig den alment dækkende universitetsavis i Danmark, der har det største faste indhold af engelsksproget stof - almindeligvis omkring 25-30 procent af avisen. At over halvdelen af stoffet i dette nummer er på engelsk slår alle rekorder og bliver næppe gentaget foreløbig.

1

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

20

foto: rie neuchs

a m i pay i n g f o r th is ? by kutloano "thuli" skosana Happy New Semester! Every single day since coming back from the holidays I’ve been seriously asking, “Am I paying for this?”… It’s been a, hmmm… how can I put it? A baptism of fire! Some genius at the Full Time MBA program thought it would be a good idea to teach us Financial Accounting in two weeks. Granted, we’ve got a good teacher. Cheers for Geoff! But, I mean, eight hundred pages of concepts in two weeks? And two exams on top of that?! Ok you don’t have to read every word, but you still got to make sure that you’re not missing anything! Yeah sure, the MBA guys are doing their job, but what was I thinking when I signed up for this? We’ve only been back one week and the memories of a sunny beach holiday in Cape Town and cocktail-laced giggly adventures in and around Johannesburg are hurtling towards the furthest parts of the brain at lightning speed. If some-

one said to me, ‘your holiday was just a dream, it didn’t really happen,’ I’d be inclined to believe them. It feels like I never left. On the other hand, I’m starting to feel like I’m actually living here. Copenhagen is home. It started with the New Year celebrations where I got first-hand experience of how the Danes celebrate. Dinner was great. Ok, it was hosted by a Brit, but there were three Danes present. The dan­ cing and the wine were great. I even lost my brand new winter gloves. Hehehe. But the rest was certified madness! Fireworks are part of New Year’s Eve all over the world, but the Danes really do go nuts! In the local tally for the night some 13-year-old lost his finger along with 42 other firework-related injuries. And those were just the cases that made it to the emergency rooms. Surely that’s a high number considering that Copenhagen is not exactly the big-

cbs OBSERVER Nr. 1 2009

1

2. årgang

1

ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2789 Fax: 3815 3964 E-mail: [email protected] Udgivelsesdato for nr. 2: Deadline til næste nr.: Annonceekspedition

4. marts 2009 12. februar 2009 DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

gest city in Europe. Even worse, there was nowhere to hide. Crawling on the ground was not a possibility, too many suspicious looking items that could go boom! The rubbish bins were booby traps, and there was no telling what was around the corner. Not cool. And the tree hugger in me makes me feel sorry for all the poor animals that had to live through that. Yeah, yeah, yeah; softie, softie… anyway, the guys on www.foreignersindenmark.dk had the most interesting discussion around the whole thing. But I don’t know if legislation will help something like this. It seems too entrenched. Although it would be fun to watch the Danes fight it out … might be difficult from the language perspective. Oh, I’m guilty of dropping out of Danish class. I’ll give you two guesses why? Here’s a clue: it’s made of three letters and it starts with an M… There are other little reasons why Denmark feels like home. Well, all of a sudden I found myself moaning about the S-train that was taking too long to arrive. Hehehe. But five

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), redak­tions­sekretær Jørn Albertus (DJ), journalist Torkil Bang (DJ), redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per DurstAndersen & Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin Kølbæk & Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Trine Madsen.

minutes in the cold is an eternity for someone who freezes easily. Oh, but the best part is when I find myself thinking that five degrees Celsius is a warm day. And, and, and, I’ve also started leaving my shoes by the door when I take them off. So slowly but surely, one could get used to this Danish way of being. I still don’t cycle and I still get lost all the time, but the baby steps will turn into attempted running soon. Hey, what about the Metro adventures with Ms. Thang? Well, it feels like we’ve only been catching glimpses of each other, we’ve both been so busy. But we did have one good cackle the other day. Some friend of hers got a call from an unsolicited sperm donor who is an ex-fling, not even an ex-boyfriend. Nevertheless, the man thought he had a killer line that would secure the ovaries he was pursuing when he said, “With your brains and mine, can you imagine what contribution we could make to mankind?” It cracks us up every single time! I mean, you’ve got to love it. Who in the world would even think that’s even remotely romantic? But worse still, the guy was surprised when the girl bolted in the opposite direction! Nevertheless, this has inspired Ms. Thang’s and my next adventure. How do the Danes do this romance thing? It’s February, the month of love… vomit… and I wish I was a florist, because I know that even Denmark has its fair share of suckers. Or creatures of the male sort who need to compensate for their indiscretions around this time of the year. Tee hee. Well, (to the boys especially) I hope the little story above is a good guide to what not to say when you turn on the charm in February. Hey, I’ve got to go. I’m sure I’ll have at least one extra grey hair next time we meet. And it’s not because I’ll have celebrated my third 21st birthday. But I’m sure you can guess why… I’ll give you two guesses. Ok, here’s a clue: it has three letters and it starts with an M…

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen. Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).

1

Kontrolleret oplag 18.307 stk. i perioden 1.7.07 - 30.6.08 Oplag dette nummer 20.200 stk.

cbs observer

1

february

2009

21

The Chinese are coming Multinational companies from emerging economies are playing increasingly forceful roles in the global economy. An well attended international conference held at CBS in October 2008 addressed some of the related theoretical, managerial and policy challenges emerging research By Peter Gammeltoft Associate Professor, INT The Department of International Economics and Management (INT) hosted a very wellattended international conference on the 9th and 10th of October 2008. At the conference, the range of theoretical, managerial and policy challenges raised by multinational companies from emerging economies were debated. In response to an open call for papers, some 90 abstracts representing a total of 135 authors from 35 countries were submitted to the conference. About half of the abstracts were accepted, and the conference was attended by about 60 participants. Two international publications with papers from the conference are now in the pipeline. In spite of its increasing significance the contemporary rise of outward investment from emerging and developing economies (OFDI) remains insufficiently analyzed.

It will be subjected to further analysis through an ongoing project hosted by INT and externally funded by the Danish Social Science Research Council (FSE). Furthermore, in the coming months, possible future collaborative projects between CBS and prominent conference participants will be developed further.

The Indians are already here From a mere trickle, the outflow of OFDI has grown to USD253 billion in 2007 according to the United Nations Conference on Trade and Development. Consequently there are now 78 emerging-market multinationals (EMNCs) on the Fortune Global 500 list of the world’s biggest companies, up from 20 in 1995. These companies are mostly looking for larger markets and sustained growth opportunities, but other prominent motives for investing abroad are the search for intangible assets such as brands, R&D and other capabilities and talent. A domestic example is the Indian wind turbine manufacturer, Suzlon, which has already established a

The 60-odd conference participants at the stairs to ’Asia House’, built in 1898 as the head office of the East Asiatic Company (ØK). Many of them will be seeing more of each other, as the INT research project delves further into the subject matter. significant presence in Denmark. Suzlon located its international business headquarters in Århus in 2005. A ’practice session’ at the conference featured presentations from Suzlon, Tata, and ’Invest in Denmark’, followed by a debate with the audience. Few global economic phenomena will remain untouched by the unfolding financial crisis, and international financial flows are likely to drop. But at the same time

even more attention is becoming directed towards EMNCs and sovereign wealth funds as possible sources of badly needed liquidity. This also became obvious during the recent collapse of large US and European financial institutions – and is something that will be examined more closely in the collaborations to come.

Papers and presentations are available through the conference website: cbs.dk/ofdi

2

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

22

Cosy kitsch and serious charity In the middle of Copenhagen, Café Retro is out to change the world – one latte at a time. CBS OBSERVER sent its café critic at large off to check out the settings and intentions of what is a major volunteer project g e t t i n g i n v o lv e d By William Tylander Photo: Liselotte Østergaard Rebekka Walker Pedersen sensed the end drawing near after four years and a half studying at CBS. Her days of working side-by-side with fellow students, solving business problems and finding solutions, were ending. - Where did my personal network go? Rebekka asked herself, wondering what would fill the void where strong social bonds had been forged during her years of study. She would find the answer to take her back to the challenges and camaraderie of her student days in a small cozy café in the center of old Copenhagen, fittingly named Café Retro. As a volunteer for the non-profit café, Rebekka has a new network of dedicated fellows with whom she follows her twin passions for humanitarian work and finance, while making her living working for CBS’ International Office after having graduated.

Cozy is the new cool Café Retro can be found on Knabrostræde just off Strøget, sandwiched between chic boutiques and charming 16th century townhouses. Just as the name implies, a visit is a trip down memory lane. The confines of this cozy café open up into a rustic wood-paneled hall with

Claus Petersen and Rebekka Walker Pedersen volunteered to change the world from the chairs of Café Retro.

an open fireplace in painted brick stupor and pick up members of the and a balcony wrapped around the opposite sex. The simple pleasures whole room. of warm drink, libation and good The experience is akin to stumconversation are the offerings here. bling upon an old western saloon One is just as likely to overhear or a charming country hunting musings over great philosophical lodge. As for the furnishings, imagquandaries as well as spirited debaine your grandmother’s living room tes on politics and current events. – garish worn fabrics draped over And with prices well within the loveseats and matching Queen Ann student budget range, the menu is armchairs. This motif is repeated extremely inviting. a dozen times On occaover, tucked sion, the café into the café’s is also a perWe have some very nooks and cranformance hall talented people here, nies. for budding but when I introduced The décor artists in song some very basic business isn’t chosen or in poetry. principles, like Porter’s model, to show off This is not I was immediately put in anyone’s keen by happencharge of negotiating a sense of style stance, it’s by or good fortune design. Since business partnership for with finding its inception an expansion plan. flea market treain 2003, Café sures. The café Retro’s vision Rebekka Walker Pedersen boasts a certain has built on MSc in Economics and smartness that supporting Business Administration (MIB) comes off quite deep debate, casually, almost creativity and as if by accident generosity. – confident and friendly, not cool Café Retro is much more than a as a result of conscious choice. Its café – it’s a non-profit enterprise, best described as functional and staffed by three paid managers, hip – like that awful sweater your who run the café, and over 120 mother knitted for you as a kid hard working volunteers. The that has just somehow come back diverse volunteer staff takes on a in style. plethora of duties, from bartending and light carpentry to fundraising For fun and non-profit and design. The business does not Café Retro is not the place to go if merely survive, it thrives. one’s aim is to drink oneself into a In five short years this non-profit

‘

enterprise has come to fund over 500,000 DKK annually in charitable giving. Initial profits supported a mission in India, but as the revenue stream has grown, so has the ambitions of the people behind the initiative. The generated income now also funds grants for local artists and charities, and plans are currently underway for Retro to staff and support their own mission to Africa.

Sign up your CBS-competence The volunteers are comprised mostly of students and represent almost every imaginable discipline from all the local universities. - Everyone brings their own unique competences and skills: art students consult on design, social workers help organize meetings. What we really could use is more business expertise; knowledge of accounting, management, public relations, and economics, explains Claus Petersen, general manager of Café Retro and masters student in Danish and English literature at the University of Copenhagen,. The opportunities for business students to take on leading roles in and for the café are wide open. Rebekka’s MSc in Economics and Business Administration with a concentration in Management of Innovation and Business Development from CBS, for example, has opened challenging and rewarding doors for her: - We have some very talented

people here, but when I introduced some very basic business principles, like Porter’s model, I was immediately put in charge of negotiating a business partnership for an expansion plan, Rebekka says. Café Retro’s flat organizational structure is supportive of new ideas and initiatives. Teams of volunteers are formed quickly, keeping the atmosphere dynamic and vibrant. And the future looks promising. Café Retro is planning to open up a second location in order to offer more space for staging performances and supplying an outlet that nurtures the inner child and promotes creative play. The entrepreneurial plans call out for new talent, and Rebekka encourages current CBS students to deliver that talent: - If you want to make a difference and have an immediate impact, sign up right now, she states.

1

For more information Café Retro Knabrostræde 26  1210 København K Phone: 2622 7300 [email protected]

cbs observer

1

february

2009

23



erythinhge most v e d e in t b He’s come taught him in- if I could we’v vative ways e’d get inno him for it, h grade ht A’s, as in e! straig a Cum Laud Summ



Extracurricular encouragement Mentoring, volunteering and other study relevant extracurricular activities could soon be considered eligible for ECTS credits. But the idea has a lot of hurdles to get over, before it can become reality getting paid By William Tylander Cartoon: Niels Poulsen Giving of yourself, your time and effort can bring a sense of accomplishment. It can even leave you feeling warm and fuzzy. Charitable pursuits in enlightened self-interest can also cause great swells in pride and confidence. But, let’s face it, the average CBS student faces enough challenges – from living up to high standards demanded in the classroom to living up to the even higher costs of living in Copenhagen.

Getting credits, not just credit An offer of more value than just doing the good work in itself may help provide the proper motivation for partaking in extracurricular activities. The administration at CBS is investigating how time and effort spent doing study relevant extracurricular activities could be rewarded with ECTS credits. - As an institution we want to support the spirit of volunteerism that highlights ethics and morals. We want to make it easier for students to take active part in extracurricular activities, says Jan Molin,

CBS’ Dean of Education.

Must be study relevant The dean, however, is not interested in CBS rewarding any kind of activity. So while a volunteer opportunity spent slinging coffee and washing dishes at Café Retro may not garner any academic recognition, actively using CBStaught competences doing more relevant work for the café may give academic credit in the future. For any activity to be considered, it must first relate to the academic discipline. Establishing a business model for future cafes or securing financing and fundraising for new humanitarian projects might just get you there. This is, of course, assuming that the extracurricular activity is study relevant. - Doing relevant work for grass roots volunteer organizations could well fit into our future plans, assuming that they are willing to open themselves up to critical evaluation of their professionalism, Jan Molin explains. It is not just volunteer work for or traineeships organizations outside CBS that may be rewarded with ECTS in the future. The scope could also include academic credit for students engaged in school sponsored activities. Currently, activities

under the control of the university are actually the top priority – activities such as arranging the annual CBS Case Competition and mentoring new students for example lend themselves well to the kind of evaluation this plan will require. This could well lead to a win-win situation. Evaluating the activities for ECTS credit eligibility will ensure greater academic relevance and encourage greater participation from the student body. And once school sponsored extracurricular activities deliver the framework for ECTS evaluation, endeavours outside the school will follow.

Careful planning ahead Assessing extracurricular activities for credit will not be easy. Adhering to CBS’ policies and satisfying the needs of relevant activities at the same time will prove a challenge. It is sure to involve participation from a wide range of affected parties from the highest levels of CBS’ administration over study boards and study program directors to CBS Students. For ECTS credits to be approved, the individual study boards must establish criteria for evaluation. This could include independent evaluation of extra curricular activity as it specifically pertains to the academic subject.

CBS’ dean of education acknowlstudents signing up to be mentors edges the Challenges ahead if the or arrange the annual case competiidea is to be realized: tion have the right motives to do - Establishing so. Finally, by a structure for awarding acaIt’s a question of making demic credit to awarding academic CBS a more flexible and credit outside of some activities, attractive institution for the traditional the school runs students with drive. confines of the a risk of proclassroom has no moting them at precedent here at the expense of Jan Molin CBS. It’s a posother, equally Dean of Education sibility that we are worthy ones. looking carefully But into – to say anything more definite if these issues can be satisfactothan that would be pure specularily addressed, Jan Molin sees the tion, says Jan Molin. potential to create a more competiThere is another reason that tive university. administration is approaching the - It’s a question of making CBS a question of academic credit for more flexible and attractive instituextracurricular activities with caution for students with drive, says tion. CBS also needs to ensure that CBS’ Dean of Education.

‘

1

cbs observer

Next deadline: February 12th Unsolicited contributions: max. 1 A4 page Mail to: [email protected]

1

Be a star February 18, 2009 · 17:30 -21:00 Teatermuseet i Hofteatret Grow Further.

The BCG matrix allowed many global companies to identify and invest in their top performing businesses. We are looking for star-performing students that we can help grow further to achieve their own unique aspirations. We invite you to find out more about how a career in strategy consulting can help you reach your star potential. Please register your attendance at apply.bcg.com/meetbcg by February 9, 2009. For more information contact us on: [email protected]

COP_AD_CBS_258x175.indd 1

22.01.2009 13:38:07 Uhr

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r

cbs OBSERVER

february

2009

1

Danish, English and Danglish at CBS Denmark has language issues. CBS has language issues. So this issue, CBS OBSERVER presents a 12 page theme on these issues native linguistics Af Bjørn Hyldkrog Foto/grafik/tegning: dem Through the winter months an opposition majority in the Danish Parliament has argued for legislation ensuring the use of Danish as a language for university research and education. The involved politicians’ language offensive was at least temporarily battled to a halt by Helge Sander, Danish Minister of Science, and the universities. Meanwhile at CBS, students grouch about their teachers’ English skills as if that was the main reason they don’t get straight A’s. So we’ve tried to uncover as much as we could about the linguistic challenges of day to day work and study I English and Danish both – briefs of all the Danish articles can be read in CBSummary. The guy on the right is Holger Danske – the great knight Oger le Danois from the court of Charlemagne. In this presentation, we’ve dubbed him Holger Danglish.

1

CBS OBSERVER in English English@CBS CBSummary

– page 12-18 – page 19

Am I paying for this? – page 20 Volunteering and ECTS – page 22-23