Cbs Observer November 2009

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

november

2009

CBS OBSERVER 8 Dyrevenner går op imod flødeboller CBS Students får modspil ved årets valg til blandt andet CBS’ bestyrelse. Modkandidaterne er dog ikke med for at vinde, men for at sætte skub i engagementet blandt CBS’ studerende. m e d i n d f ly d e l s e Af Torkil Bang Foto: Rie Neuchs Valgkamp på CBS er normalt noget med CBS Students (eller tidligere DSR og MS), der serverer glögg i forhallen, hænger en stribe plakater op og måske uddeler et par flyers. I år bliver det anderledes. Om ikke andet fordi der er opstillet en konkurrerende liste til bestyrelsesvalget. ”Akademikerspirer for Dyrevelfærd” lover at sætte kulør på valgkampen – blandt andet med happenings, der involverer badedyr på Solbjerg Plads. Akademikerspirerne stiller ikke op for at vinde, men for at få flere til at engagere sig. Det vækker genklang hos CBS Students’ formand, Jenskumar Sivagurunathan. Han har til gængæld lovet flødeboller til alle, hvis stemmeprocenten når over de 50. Sidste år var det knap 12 procent af de stemmeberettigede studerende, der stemte til bestyrelsesvalget – en stor del stemte endda blankt. Også rektor Johan Roos ønsker sig mere engagement fra de studerendes side. ”Deltag! Deltag!”, lyder hans opfordring op til CBS-valget, hvor der kan stemmes i dagene 23.-27. november. Ud over CBS’ bestyrelse skal de studerende også vælge repræsentanter til studienævn og akademisk råd. Det videnskabelige personale har normalt en valgperiode på fire år i studienævnene, og den nuværende slutter den 31. december 2012. Der skal dog vælges VIP-repræsentanter til studienævnene for de nye uddannelser på CBS.

1

CBS Students lover flødeboller til alle, hvis stemmeprocenten når over 50 til bestyrelsesvalget. En fælles målsætning om at hæve stemmeprocenten har fået ”Akademikerspirer for Dyrevelfærd” til at stille op som modkandidater. Så kom til stemmeurnerne, så også dyrevennerne får sig en en flødebolle.

ta x a m e te r f o r h a n dl i n g e r - 8 - 9

dimittendledighed og karriere - 10-14

Læs mere side 2, 4 og 6 in english - 18-24

Du har kun 14 dage, så du kan lige så godt være i god tid! CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig 12.892 kroner om måneden i indtægt, hvis du står uden job i en periode. HUSK, at du skal være meldt ind i CA a-kasse senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Afslutter du inden for seks måneder, kan du forhåndsindmelde dig helt uforpligtende. Vi giver dig de bedste odds for en god karriere via coaching, relevante kurser og et netværk på 32.000 højtuddannede – inkluderet i kontingentet. Læs mere og meld dig ind på www.ca.dk

115-maj09-ann_kraemmerhuset_70x21 1

RING

RSIK ENCE FO

ET RE KOMP

KARRIE

02-06-2009 09:36:56

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

2

CBS Students årlige valgkamp mod sofaen Der er traditionelt rigtig mange sofavælgere på CBS, men i år bliver den traditionelle varme kakao og gløgg tilsat midler, der ikke er set før. Det sker for at få de studerende ud af sofaen, selv om man faktisk godt kan stemme fra den m e d i n d f ly d e l s e Af Thomas Edvardsen Illustration: Rie Neuchs De sidste års valgdeltagelse på CBS, hvor 14.2 procent i sidste ende stemte, tegner en meget skarp kontrast til halvfjerdsernes kamp om indflydelse og engagement. Der gættes både i øst og i vest om, hvad der er skyld i den lave valgdeltagelse, men faktum er, at de fleste kandidater ikke er meget mere end et navn på valgsedlen for vælgerne, når det kommer til at sætte krydset. Tidligere års plakater med smarte slogans og litervis af gløgg og kakao har vist sig ineffektive. Derfor skal der nye boller på suppen. Dertil kommer, at der er stillet flødeboller på spil til hele CBS.

Ikke bare de kønne Resultatet bliver en utraditionel kampagne, der ikke er set før. CBS Students, der står bag kampagnen i samarbejde med de nyoprettede

udvalg, foretrækker at holde en del

af de kommende events hemmelige, men i år bliver det de studerendes valg lover formand i CBS Students Jenskumar Sivagurunathan. Det handler om at sørge for, at det ikke bare er den kønneste kandidat, der vinder. Det er naturligvis ok at være billedskøn, men det er altså at foretrække, hvis det også bliver en dygtig kandidat, der bliver valgt, fordi de har lidt på hjerte. Nøgle­kon­cep­ tet er, at alle de studerende sider inde med vigtige meninger og kreative idéer. Derfor bliver der allerede nu løftet sløret for ’speed

Valgkamp – nu med hvaler En gruppe studerende har valgt at satse på absurd dyrevelfærd som valgtema til bestyrelsesvalget for fyre op under valgkampen på CBS hvalkamp Af Torkil Bang Foto: Liselotte Østergaard Da Lars Farsøe sidste år for første gang skulle stemme ved valget til CBS’ bestyrelse, endte han med at stemme på den af kandidaterne, som han delte de mest fornuftige Facebook-venner med. Der var ingen steder, hvor han kunne finde ud af, hvad de opstillede stod for, og ingen rigtig valgkamp. Der startede ideen om at gå ind i valgkampen i år for at gøre det til et rigtigt valg. Nu har han sammen med to venner fra andre sammenhænge, Søren Riber, der læser første semester på SPRØK, og Ulrik Boesen, der læser første semester på HA (kom.), stiftet Akademikerspirer for Dyrevelfærd, der stiller op til CBS’ bestyrelse. Deres tre mærkesager er taget fra skuffen, hvor Jacob Haugaard fandt sit politiske program: Befri hvalerne under Solbjerg Plads, sæt rovfugleklistermærker på de store vinduer på CBS og indret en agilitybane i Kilen. Sagerne viser, at de helst ikke vil tages alt for seriøst, og målsætningen er da heller ikke at blive valgt ind. Men det underliggende budskab er alvorligt nok: - Vi vil gerne have mere gang i den demokratiske proces. Og det skulle gerne være et wake-up call til de studerendes repræsentanter i de styrende organer. Det undrede

mig sidste år, at der ikke blev gjort mere ud af det… at der ikke blev vist mere engagement. Så allerede på det tidspunkt begyndte det her projekt at tage form. Vi håber, at vi kan presse CBS Students til at gøre mere ud af det. Det er jo et utroligt lavt tal, der stemte til bestyrelsen sidste år – og rigtigt mange stemte blankt – givetvis fordi folk simpelt hen ikke kendte kandidaterne, forklarer Lars Farsøe. - På min årgang er der ingen, der ved, hvad valget er for noget, og der er ingen, der engagerer sig i at komme ud og fortælle det til os nye studerende, hverken fra CBS eller CBS Students, supplerer Ulrik Boesen – en oplevelse som Søren Riber deler: - Det eneste, vi har fået, er en mail om, at bestyrelsen har udskrevet valget. Den mail er med garanti druknet i mængden hos mange studerende, mener han.

Vil inspirere andre En af grundene til, at de tre har valgt absurd dyrevelfærd som tema, er, at det er godt at føre valgkamp på. Der er basis for en del happenings, der kan gøre valgkampen sjovere og mere farverig, mener kandidaterne, der røber, at de blandt andet skal ud og købe store badedyr. Den humoristiske tilgang skal også ramme et niveau, hvor alle kan være med – og dermed måske også inspirere andre til at stille op

til valg på CBS næste år: - Tankegangen er, at hvis vi kan stille op og lave vores gøgl, så kan hvem som helst stille op, siger Lars Farsøe med et smil. Med den lave valgdeltagelse in mente er der en minimal risiko for, at en af de tre bliver valgt, selv om det ikke er noget, de håber på: - Det kræver, at vi slår CBS Students, og det tror vi ikke rigtigt på. Men hvis det sker, skal vi nok kunne yde et engagement, siger Ulrik Boesen, der er spidskandidat for listen. De tre dyreelskende akademikerspirer vil i den situation gå ind i et samarbejde med CBS Students; - Det er trods alt dem, der har fod på alt det studenterpolitiske, mener Lars Farsøe og forklarer, at han har stor respekt for det arbejde, som studenterorganisationen udfører. Men han mener, at det er et demokratisk problem, at alt afgøres inden for den samme liste: - CBS Students kan i princippet selv aftale, hvem der bliver valgt, og hvis man ikke er med blandt dem, har man ikke en chance. Det er lidt som når den lokale partiforening afgør, hvilken Venstre-mand der skal være borgmester i en jysk landkommune, siger han.

networking’ – mon man ikke også kan finde en date? – hvor man kan mødes med andre studerende og skabe netværk på tværs af uddannelser. Dertil kommer muligheden for at bidrage til Danmarks største maleri på Solbjerg Plads. For dem, der synes, at det lyder lovligt poppet, er budskabet, at de måske bare skulle deltage i debatten og dermed blive en del af løsningen.

Ikke farligt at stemme Grunden til den lave valgdeltagelse er måske blot, at tingene i det store hele faktisk fungerer ret godt på CBS. På mange områder er dagens studerende privilegerede, selv om tingene bestemt kunne blive bedre. Det kan naturligvis også sagtens dreje sig om, at de studerende simpelthen ikke mener, at valget har indflydelse på deres hverdag. På CBS drejer det sig da heller ikke om liv eller død, ligesom i Afghanistan, hvor det kan medføre dødstrusler og tortur at stemme. Til gengæld er der så tilsvarende meget at vinde ved at få bedre poli-

didaterne i studenterorganisationens retning – ikke mindst når det gælder valget til studienævnene: - På mit eget studium blev vi opsøgt af et af de siddende studienævnsmedlemmer, som opfordrede os til at stille op som suppleanter, fordi de ikke kunne finde nogen. Men da en af mine medstuderende spurgte, om ikke man kunne stille op til en af de faste pladser, var svaret, at det ikke var nogen god ide – blandt andet med henvisning til, at det var bedre at lade de siddende medlemmer fortsætte, fortæller Ulrik Boesen. På samme måde undrer de sig over, at der bliver opfordret til fredsvalg i forbindelse med opstillingsmøderne i stedet for bare at opfordre folk til at møde op og engagere sig.

Valgprocenten skal hæves Succeskriteriet for listen er, om det lykkes at hæve valgprocenten til bestyrelsesvalget: - Hvis den holder samme lave

tikere, men hvis du ikke stemmer til CBS valget er der måske også konsekvenser.

Der er noget på spil I øjeblikket gør de ret så få et ret så stort arbejde for de mange i råd og nævn. Selv om der er fester og spas involveret, kan der næppe herske tvivl om, at tingene ville blive værre, hvis ingen sagde noget, når CBS spurgte til de studerendes mening. Endnu værre ville det være i de situationer, hvor CBS ikke spørger om en mening, selvom der er al mulig grund til at give den. Måske er det derfor, at der i år tages utraditionelle midler i brug, og derfor, at CBS Students lover flødeboller til hele CBS, hvis valgdeltagelsen bliver på over 50 procent. Det er nemt at stemme. Har du en bærbar computer, kan du faktisk stemme fra sofaen. Der er i hvert fald noget på spil.

1 niveau, så er vores måde åbenbart ikke den rigtige til at få CBS’ studerende i tale, siger Lars Farsøe. De tre kandidater kan godt genkende problematikken om, hvorvidt studenterpolitik er sexet eller ej (se artikel side 4). - Jeg har selv lavet ungdomspolitik, og der er nok en tendens til, at man dyrker det med en iver og diskuterer tingene med andre af samme type, så man glemmer, hvordan man gør det interessant for den brede masse, siger Lars Farsøe. Ulrik Boesen mener, at der sikkert er en del, der faktisk gerne vil engagere sig: - Der er sikkert mange, som er glade for, at der sidder en studenterorganisation, som ikke er politisk farvet til at tage sig af det studenterpolitiske, og at de derfor ikke behøver at engagere sig. Men omvendt tror jeg også, at der er mange, der gerne vil inddrages, og som er irriterede over, at de ikke bliver det, vurderer han.

Fredsvalg og reservationer Selv om det i princippet ikke er CBS Students’ problem, hvis ikke folk engagerer sig i studenterpolitik, er der et par spark fra modkan-

De tre Akademikerspirer for Dyrevelfærd Lars Farsøe, Ulrik Boesen og Søren Riber (fra venstre mod højre) lytter efter hvalerne, som man kan høre vånde sig i kloakkerne under Solbjerg Plads.

1

cbs observer

8

november

2009

Skriv speciale for Danske Bank-koncernen Skal du skrive speciale til foråret? Og har du lyst til at bruge din teoretiske viden til at undersøge konkrete problemstillinger og skabe værdi for en af Danmarks største virksomheder? Så kan du søge om at deltage i Danske Speciale 2010, hvor du skriver speciale i samarbejde med Danske Bank-koncernen. Du bliver en del af et struktureret forløb, der giver dig adgang til relevante data og faglig sparring fra en fast kontaktperson i koncernen. Vælg mellem fem fokusområder Vi vil især gerne samarbejde omkring specialer inden for fem områder, der har særlig betydning for os netop nu: Funding og likviditetsstyring, risikostyring, digitalisering, medarbejderloyalitet og kundeloyalitet. Har du forslag til et andet emne, er du også velkommen til at søge. Ansøgningsfristen er den 22. november. Læs mere, og find inspiration til emner på

www.danskebank.com/danskespeciale

3

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

4

Bringing sexy back – studienævnsstyle Det er svært at få vælgerne ud af sofaen på CBS. De fleste studerende har langt fra noget forkromet overblik over, hvad der foregår i studienævnene. CBS OBSERVER har spurgt en række studienævnsmedlemmer, hvad der gør arbejdet sexet for dem studieunævneligt Af Thomas Edvardsen Foto: Liselotte Østergaard Det er ikke rigtigt cool at sidde i studienævn. Den holdning møder man ofte rundt omkring på campus. Men for dem, der har opdaget mulighederne, er det rigeligt sexet. Den uoverensstemmelse kan naturligvis undre, men studienævnsmedlemmerne har forslag til svaret. - Studienævnsarbejdet er pinligt undervurderet rent omdømmemæssigt. Det forbindes med KU-studerende i islandske sweatere, der går i protestoptog for flere timer i litteraturhistorie. Men intet kunne være længere fra sandheden, siger Emil Fuglsang der sider i studienævnet for BSc in International Business and Politics, og undrer sig: - Det er utroligt, at de karrieremindede CBS-studerende ikke overvejer studienævnet, for det giver gode erfaringer inden for både forhandlingsteknik, strategi og ledelse. Det er fordelagtige kompetencer for fremtidens erhvervsmænd og -kvinder. Netop de personlige erfaringer og tilfredsstillelsen ved at gøre en forskel er i fokus, når studienævnsmedlemmerne fortæller, hvad de finder tilfredsstillende ved at være i nævnet. - Studienævnet er det eneste sted, hvor du direkte reelt kan gøre en forskel for dit studium, og du får et kæmpe netværk samt erfaringen og modet til at tale din og dine medstuderendes sag, siger Theresa Camilla Gallagher der sidder i studienævnet for cand.merc. uddannelserne

Mere end bare sig selv Der er bred enighed om, at CBS ville være et væsentligt dårligere sted, hvis der ikke var aktive i stu-

Emil Fuglsang sidder i studienævnet for BSc in International Business and Politics, han har fået uundværlige erfaringer med forhandlingsteknik, strategig og ledelse fra sit arbejde i studienævnet. I følge Emil er studienævnsarbejdet ikke for tørvetrillere, tværtimod er det nemt at kombinere med fest og farver. dienævnene. Problemet er måske, at være engageret. Det kan endda Theresa Camilla Gallagher med et er sexet er måske stadig til debat. at selv om det giver tilfredsstillelse ligefrem være en fordel, når han stort glimt i øjet og fortsætter: Fast ligger det i hvert fald, at det at gøre en forskel, så giver det ikke har fået forbedret noget, som hans - Det er sørgeligt, at man kan langt fra er ensbetydende med så mange ’her og nu’ fordele. Dem medstuderende har været utilfredse blive karakteriseret som nørd, men islandske sweatere, og at det sagder har en kortsigtet ’what’s in it over. Der er dog forskellige måder når man er engageret og klarer sig tens kan kombineres med fest og for me’ tilgang snyder dog sig selv, at tackle det på. Det at man laver godt både fagligt og socialt, er det farver. men de, der er engagerede i arbejstudienævnsarbejde er under alle ikke et stort problem. Derfor vil jeg Der bliver gang på gang lagt det, kan så glæde sig over, at det er omstændigheder kun en del af et også godt udfordre dem, der læser vægt på, hvor fedt det er at blive nemmere for dem at blive valgt. større billede. denne artikel, til en øl-stafet på hørt. Arbejdet beskrives som konEmil Fuglsang er bevidst om, at - Det hjælper da på dit image, Nexus. Kom og mød mig! struktivt og professionelt. Og så gør folk godt kan se ham som værende at der er reel magt i det. Og det er det rent faktisk en forskel. Fedt at gøre en forskel en lille smule hellig, men langt også derfor, at folk skal give øl til de fleste synes, at det er helt ok mig på Nexus om torsdagen, siger Om studienævnsarbejdet ligefrem

1

Fører studenterpolitik til drømmejobbet Indvalgte til råd og studienævn fremhæver, hvor rart det er at gøre en forskel. Men arbejdet bidrager også til CV’et. CBS OBSERVER har spurgt CBS’ Corporate Partners, om et engagement i studenterpolitik er interessant og attraktiv cv: cbs students Af Thomas Edvardsen Et engagement i studenterpolitik er forbundet med udviklingen af mange gode kompetencer. Det giver sig til udtryk i, at en række virksomheder, der blev spurgt om, hvorvidt et studenterpolitisk engagement under studierne blev regnet for kompetencegivende, gav udtryk for en generelt meget positiv holdning.

Der var mange gode kvaliteter at fremhæve: Strategisk forståelse, ledelsesindsigt, forhandlingsteknik, øget indsigt i egen faglighed og evnen til at holde mange bolde i luften var fremherskende blandt disse.

Det hele menneske Begejstringen er dog ikke uden forbehold. Disse handler generelt om, at erfaringerne skal kunne relateres til det specifikke job, samt at det kan svinge præcis, hvor positivt de tæller, alt efter hvem der har ansvaret for ansættelsen.

At et engagement i studenterpolitik giver et indtryk af ansøgeren som et helt menneske var også noget, der blev fremhævet over hele linjen. Det gælder i hvert fald så længe, at de mange bolde, der jongleres, ikke er gået for hårdt ud over de akademiske resultater. Men fakta er, at det studenterpolitiske arbejde betragtes som noget, der viser holdning, engagement og drive – karaktertræk der alle er gavnlige i enhver ansættelsessituation. Endelig giver det hår på brystet og erfaringer, der anerkendes som svære at tilegne sig

igennem det teoretiske studie. Ingen af virksomhederne vil dog komme med noget bud på præcis, hvor meget et studenterpolitisk engagement tæller til ansøgerens fordel. Dels er det op til den enkelte at vurdere ansøgningen,

og dels kommer det i høj grad an på jobbet. Samtidig bliver det fremhævet, at alle former for frivilligt arbejde er et plus på ansøgerens CV, og at det er svært at fremhæve den ene form frem for den anden.

1

Virksomhedernes svar CBS OBSERVER forsøgte at tage kontakt til alle CBS’ Corporate Partners. Enkelte kunne ikke træffes, og andre valgte at takke nej til at deltage i undersøgelsen. Artiklen bygger på svar fra Euler Hermes, DSB, PriceWaterhouseCoopers, DONG Energy og Danske Bank.

cbs observer

8

november

2009

5

l æ s t p å cbsobser ver.dk

Strategisk investering og finansiering

redigeret af dalia siwan og lajka hollesen

2. udgave af Ove Hedegaard & Michael Hedegaard

CEMS-master er verdens bedste CEMS’ master i International Management (MIM), som udbydes på CBS, rangerer nummer et på Financial Times’ ranking-liste. CEMS er en alliance mellem 25 universiteter og business schools samt 50 internationale virksomheder. Formanden for CEMS Club Copenhagen, Marie Kruse mener, at den internationale profil har sikret CEMS førstepladsen – især efter at netværket er blevet udvidet til også at omfatte universiteter uden for Europa i for eksempel Brasilien

og Mexico. Marie Kruse kalder CEMS for en europæisk pendant til ”Ivy League” og henviser til det høje niveau på uddannelsen. Beskæftigelsesprocenten har også haft sit besyv med til at garantere førstepladsen. Hele 95 procent af CEMS-dimittenderne har et job indenfor de første tre måneder, og det er højere end eksempelvis listens nummer to, som er HEC Paris. Her er det 89 procent, der har job efter tre måneder. 05.10.2009

Bogen behandler investeringsanalyse og finansiering ud fra et strategisk perspektiv. De klassiske teorier og modeller inden for investering og finansiering gennemgås, og eksempler og cases bruges til at illustrere anvendelsen i praksis.

ISBN 978-87-574-2116-3 2. udgave 2009 272 sider – hæftet Pris kr. 395,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Der er lagt vægt på at beskrive, hvordan investeringsanalysen bygges op og kobles med strategisk analyse. Ligeledes er der lagt vægt på at forholde sig til den dynamik, turbulens og usikkerhed, der altid er forbundet med at foretage investeringsbeslutninger.

Videndeling mangler strategi og målsætning DEA – Danmarks ErhvervsforskningsAkademi har undersøgt den humanistiske og samfundsvidenskabelige deltagelse i forskningsprojekter under Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det fremgår at kun 50 ud af 1.500 forskningsinstitutioner deltager. Tallene er offentliggjort i DEA’s rapport ’Vækst gennem videndeling’. - CBS deltagelse i tværfaglige projekter ligger lavt i forhold til for eksempel natur- og teknisk videnskab, som favoriseres i de statslige innovationsprogrammer, fortæller formanden

for DEAs tænketank om videndeling, Henrik Morgen. DEA anbefaler i langt højere grad at arbejde strategisk og målrettet med forudsætningen for videndeling og fremhæver CITRIS ved Berkeley som rollemodel, hvor man møder virksomheden allerede i problemformuleringsfasen ved et forskningsprojekt. For de mindre virksomheder kan det imidlertid være svært at tage kontakt til de store institutioner, og her kunne erhvervsorganisationerne spille en mere aktiv rolle, mener Henrik Morgen. 20.10.2009

CBS Learning Lab vil satse på tværfaglighed Hanne Leth Andersen tiltrådte 1. september som direktør for CBS Learning Lab efter 1. august at være tiltrådt som professor i universitetspædagogik. Hun kommer fra en stilling som centerleder ved Center for Undervisningsudvikling på Aarhus Universitet. Til hendes tiltrædelsesforelæsning redegjorde hun for hendes visioner på CBS. - Vi skal hjælpe underviserne med at skabe en mere involverende og dialogbaseret undervisning. De unge er medievante og selektive, og det skal afspejles i undervisningen. De gider ikke læse en bog, hvis ikke de

kan se, hvad det skal bruges til, og derfor skal undervisningen inddrage flere forskellige medier, sagde Hanne Leth Andersen. Hanne Leth Andersen fremhævede blandt andet tværfagligheden som et vigtigt element til at skabe distinctiveness. Den nye direktør ser frem til et udstrakt samarbejde på tværs af handelshøjskolen, herunder også de studerede. En virkelig progressiv undervisning skal være bevidst om sine stakeholders, som på CBS også er internationalt kontor, Language Center og CBS Bibliotek, pointerer Hanne Leth Andersen. 26.10.2009

Klimapolitik – dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Problemerne med klimaforandringerne er komplekse, interessespredningen er stor og løsningsforslagene er talrige. I denne bog giver 10 forskere fra Københavns Universitet hver sit bidrag fra forskellige grene af samfundsvidenskaben. Klimapolitikken analyseres med indsigt og perspektiver fra både jura, sociologi, statskundskab og økonomi.

ISBN 978-87-574-2149-1 1. udgave 2009 186 sider – hæftet Pris kr. 275,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arbejdsmarkedspolitik 8. udgave Serien ERHVERV & SAMFUND af Thomas Mølsted Jørgensen Bogen giver en grundlæggende indføring i arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik. Den beskriver arbejdsmarkedets funktionsmåde med de tilknyttede organisationer og institutioner, det fagretlige system og overenskomstsystemet. Forfatterne gennemgår de seneste års udvikling i arbejdsstyrken, beskæftigelsen og ledigheden og endvidere behandles den aktuelle arbejdsmarkedspolitik.

Business school nummer tre efter Harvard CBS’ stolte erklæring om at være ’nummer to efter Harvard’ skal nu modificeres en smule, efter at Eduniversal har offentliggjort deres ranking for 2009. Her er CBS nemlig dalet en enkelt plads, idet London Business School har klemt sig ind mellem Harvard og CBS. Der er dog stadig grund til at være stolt, for Eduniversals ranking er en top-1000 over verdens bedste business schools. Rankingen har

til formål at forbedre sammenligningsgrundlaget mellem internationale business schools og er inddelt i ni regioner, men leverer også en overordnet ranking, hvor CBS altså er nummer tre. Bedømmelsen foregår ved, at alle de tusind deltagende business schools bliver bedt om at pege på, hvilken de mener, er den bedste. I år deltog 308 af universiteterne i bedømmelsen. 03.11.2009

Hvert bidrag kaster lys over et større eller mindre hjørne af klimapolitikken, mens antologien samlet set giver et billede af mangfoldigheden i den samfundsvidenskabelige klima-, energiog miljøforskning.

ISBN 978-87-629-0335-7 8. udgave 2009 268 sider – hæftet Pris kr. 230,- (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag

En værdifuld bog for alle der interesserer sig for arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedspolitik – som en introduktion eller til at give et overblik.

Den offentlige sektor

CBS-studerende maler Danmarks største maleri

7. udgave Serien ERHVERV & SAMFUND

Studerende på CBS har gennem uge 44 malet Danmarks største maleri i området foran Nexus på Solbjerg Plads og dermed selv bidraget til at sætte kulør på Handelshøjskolen. Det er Students Marketing, en ny marketingforening for CBS-studerende, der havde sat penslerne i malerbøtten. Målet med maleriet var at sætte fokus på den nye forening, fortæller en af initiativtagerne, Carsten Nielsen, der læser første år på kandidat-uddannelsen EMF, og håber at det kan

af Thomas Larsen & Niels Jørgen Mau Pedersen

lade sig gøre at finde en plads til maleriet et sted på CBS, når det er færdigt. Det er ikke tilfældigt, at det første tiltag fra foreningen blev noget med farver, for et af formålene med Students Marketing er at sætte kulør på CBS ved at engagere de studerende. Det er også meningen, at medlemmerne skal have et sted at lege med marketing på CBS, og det gælder både kampagner, brugerundersøgelser og alle andre aspekter af marketing. 27.10.2009

Kongeforelæsninger skal nok markedsføres bedre Årets kongeforelæsningsrække blev indledt torsdag den 29. oktober, da professor Michael Møller talte om forbrug og studielån i Ovnhallen. Der var ikke just stuvende fuldt i den store hal, der kan rumme op til 600 tilhørere. 13 sjæle havde fundet vej til forelæsningen, og blandt dem gik snakken da også på, hvor lidt information der har været om arrangementet. Dem, der var mødt op, fik dog en god oplevelse med den veloplagte og humoristiske professor, der iført tennissko

og med intenst lukkede øjne causerede over opsparing og forbrug. ”Drop rejseforsikringer og tag for pokker et SU-lån” var et af de mange privatøkonomiske råd, som Michael Møller leverede til de studerende, der sidst i forelæsningen fik mulighed for at spørge løs. Det lave fremmøde var dog ikke kun en ulempe, da det betød, at der også blev tid til at vende den finansielle krise og næste års skattereform. 27.10.2009

ISBN 978-87-629-0348-7 7. udgave 2009 224 sider – hæftet Pris kr. 320,- (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag

Bogen giver læseren en forståelse af den offentlige sektors placering i dansk økonomi samtidig med, at nogle af de økonomisk-politiske problemstillinger på området berøres. Det sker med en introduktion til de grundlæggende begrundelser for det offentliges opgaver og struktur – og ikke mindst en fremstilling af de institutionelle, organisatoriske og finansieringsmæssige karakteristika og regelsæt, som gælder for sektoren. Bogen indeholder desuden en grundig belysning og præsentation af den omfattende statistik, som findes på området, herunder internationale sammenligninger.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Handelshøjskolens Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55 [email protected] · www.djoef-forlag.dk

nyt juridisk forlag

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

6

Stemmer du til valget?

Simon Jensen, stud.merc.(MF)

Uden engagerede studerende ville CBS være et kedeligt sted, forklarer Johan Roos (tv.) de udsendte reportere fra CBS OBSERVER. Derfor opfordrer han alle til at deltage i det kommende valg.

Nej jeg har ikke tænkt mig at stemme. Mit speciale bliver forhåbentligt færdigt lige inden jul så jeg synes ikke rigtigt det vedkommer mig. Men jeg har stemt flere gange som bachelorstuderende.

Støt studenterindflydelsen Selv om der i denne måned er valg på CBS, er der ikke demokrati, fastslår rektor Johan Roos. Men de studerende har megen indflydelse i CBS’ studienævn og styrende organer, så stemmeretten skal udnyttes ikke på valg Af Thomas Edvardsen og Torkil Bang ”Deltag! Deltag!” Sådan lyder opfordringen fra rektor Johan Roos op til det kommende valg på CBS, hvor han håber, at de studerende vil vise endnu mere engagement. - Det er deprimerende at så få studerende er aktive, siger han med henvisning til, at knap 12 procent af de studerende stemte til bestyrelsesvalget sidste år. Johan Roos efterlyser en holdningsændring blandt især de studerende, der ser studiet som en sidebeskæftigelse. Men det er svært at være engageret et sted, hvor man blot tilbringer 10 timer om ugen. - Det er en grundlæggende problemstilling, der understreger behovet for flere penge til undervisningen på CBS. Det er også derfor, at alle parter på handelshøjskolen er gået ind i kampen for at få hævet taxametrene til vores uddannelser, fastslår Johan Roos. Engagementet fra de studerende er også en del af grundlaget for at skabe forandring på langt sigt, og alle er velkomne til at byde ind. Det er ifølge rektor hele pointen med den store satsning på dialogforum og ”Join Us” princippet.

Fantastiske samtaler Johan Roos fastslår, at han hidtil ikke har oplevet nogen konflikt mellem ledelsen og de studerende, han har talt med. Tværtimod fremhæver han, at der har været en fantastisk dialog med studenterrepræsentanterne, og at det har været meget produktivt, selvom der af og til har været uoverensstemmelser i forhold til, hvordan de fælles mål skal opnås. Selv de kritiske røster er velkomne, men Johan Roos foretrækker i den forbindelse den konstruktive kritik. - Jeg fik for nylig en mail fra studerende, der synes, at universitetet i højere grad skal anerkende stort engagement. De foreslog den

Anne Ernst, stud.merc.(IB)

diskussion og lytte som en vigtig del af lederrollen, men man skal ikke tage fejl. CBS er ikke en demokratisk organisation, og rektoren er nærmere den imødekommende diktator end folkets præsident. Når Johan Roos lytter så meget, som han gør, handler det om at finde balancen mellem ledelsesbeslutninDe studerendes ansvar gerne fra oven og demokratiet, der Det er vigtigt for CBS, at der er kommer nedefra. Det handler om engagerede studerende. Så kontant at bygge et fundament sammen, og er Johan Roos, der mener at CBS han understreger, at det er en åben ville være langt mindre levende invitation, der kommer til at bygge uden – ja direkte kedelig. Johan på alle gode konstruktive forslag. Roos har ikke selv været studenterSelv om CBS dermed er et oplyst politisk aktiv, men nu hvor han sider og lydhørt enevælde snarere end på den anden side af bordet, vil han et demokrati, så har de studerende bidrage til meget mere dialog. masser at skulle have sagt, og der Selv om Johan er allerede en Roos ikke mener, række fora, hvor at det er et de studerende Det er vigtigt, at de ledelsesansvar kan tale, fremstuderende bruger deres at hjælpe eller hæver Johan repræsentanter og den vej skubbe de studeRoos. igennem får indflydelse rende til at blive Organisadirekte på CBS. De engagerede, skal tionsstrukturen studerende har faktisk strukturen naturer vigtig. Selv stor indflydelse på ligvis tilbydes af om invitationen beslutningerne igennem universitetet. Når om at deltage deres positioner i det kommer til at er åben for alle, studienævn, akademisk vise ægte engakan jeg som råd og CBS’ bestyrelse. gement og vilje rektor naturtil forbedringer, ligvis ikke tale skal det starte hos med samtlige Johan Roos de studerende studerende, siger rektor på CBS selv. Blandt andet Johan Roos og efterlyser han, at fortsætter: de studerende i studienævnene kig- Det er vigtigt, at de studerende ger ud over deres eget studium: bruger deres repræsentanter og den - Det var paradoksalt, da jeg vej igennem får indflydelse direkte i august inviterede samtlige 200 på CBS. De studerende har faktisk studenterrepræsentanter til at disstor indflydelse på beslutningerne kutere de fem principper, som igennem deres positioner i stuledelsen har fremlagt. Kun omkring dienævn, akademisk råd og CBS’ 40 mødte op, og mange af dem bestyrelse. gik rundt og præsenterede sig for Johan Roos understreger at han hinanden – de havde åbenbart ikke er åben for alt, men at de studemødt hinanden før, fortæller han. rende selv skal gå ind tage ansvar Hans pointe er, at man har svært og være en partner i processen. ved som studenterrepræsentant at Selvom der er værdi i at snakke om komme med de konstruktive løstingene og påpege problemerne, ninger, hvis man ikke har et indblik ønsker Johan Roos frem for alt koni CBS som en helhed. struktive løsninger.

- Nej, for jeg synes ikke det fører til nogen forandringer. Jeg har heller ikke stemt tidligere, og jeg synes slet ikke det fremgår, hvad kandidaterne går ind for, eller hvad de laver. Det er ikke meget mere end et navn på listen.

forbedring, at aktiviteter, hvor man engagerer sig i andet end sine fag, kan komme på eksamensbeviset. Det forslag har jeg sendt til uddannelsesdekanatet, som ser positivt på det. Jeg er åben for alle den slags forslag, siger Johan Roos og åbner armene for at understrege sin pointe.

‘

Det lydhøre enevælde Johan Roos ser det at invitere til

1

Marie Raaberg, stud.merc.( (Fir) - Nej, for jeg har ikke sat mig ind i valget. Eksamenslæsningen fylder meget i øjeblikket, og det er svært at vide, hvad kandidaterne egentlig foretager sig.

Anders Klougart Hansen, HA(fil) Ja, jeg har den generelle holdning, at det er en god idé at bruge sin indflydelse ved at stemme. Jeg har snakket med flere af kandidaterne, så jeg ved godt, hvad det er de foretager sig.

Ravi Vatrapu, assistant professor, Center for Applied ICT - Jeg stemmer hvis jeg har mulighed for det. Selv om jeg ikke har sat mig ind valget, har jeg tænkt mig at gøre det. Det er det første valg, jeg oplever på CBS.

cbs observer

8

november

2009

7

Økonomer med mod og drivkraft Vores vision: Vi har en vision om at levere stabil energi uden CO2. Det er ambitiøst, og selvom det ligger årtier ude i fremtiden, har vi travlt. Derfor har vi brug for endnu flere mennesker, der deler vores ambitioner og kan forvandle tankekraft til handlekraft – deriblandt økonomer.

og tegne fremtiden. Det er nemlig vores arbejde med markedet og porteføljen, der danner grundlag for vores strategier og langsigtede investeringer. Det kræver indsigt og stærke kompetencer fra din side – og spillerum fra vores. Derfor vil du hos os få både udfordringer, indflydelse og gensidig sparring fra stærke fagkolleger.

Dine ambitioner: Som økonom i DONG Energy er du med til at skabe den vigtige sammenhæng mellem analyse og forretning, som bidrager til at realisere vores vision

Læs mere om jobs, mennesker og ambitioner på

30412_oekonom_258x354mm_CBS_Observer_R2.indd 1

Klik ind på dongenergy.com og læs mere om en arbejdsplads, der hilser dine ambitioner velkommen.

dongenergy.com/job

02/11/09 15:31:34

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

8

CBS kæmper for et højere taxameter Som noget helt nyt er der i år blevet talt om flere penge til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. CBS har hårdt brug for flere penge til uddannelserne, og rektor Johan Roos er gået aktivt ind i debatten fælles indsats Af Christina D. Tvarnø Grafik: René Lynge Det er et problem, at der ikke er flere penge til uddannelserne på CBS. Et stort nok problem til at rektor Johan Roos har markeret sig i den offentlige debat om taxametrene til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. - Det er ikke værdigt, at vi giver de unge så få undervisningstimer. Vi risikerer, at det skaber en opfattelse af, at uddannelse er en hobby, fordi de studerende glemmer deres fokus. De skal opleve et dagligt forskningsbaseret undervisningsmiljø, daglige møder med andre studerende, videnskabelige diskussioner og føle uddannelsesinstitutionens ånd hver dag. Det har vi for lidt af nu, og det er et samfundsmæssigt problem, forklarer CBS’ rektor Johan Roos.

Paradigmeskifte? Måske er tiden ved at være moden til et paradigmeskifte. Gennem de seneste mange år har naturvidenskaberne, sundhedsvidenskaberne og de tekniske videnskaber stået forrest i køen, når det skulle deles penge ud til universiteternes uddannelser. Men nu har erhvervs-

livet sammen med flere fagforeninger slået sig sammen om at få budskabet om de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelsers trængsler frem til politikerne. I et fælles brev til videnskabsminister Helge Sander skriver DEA, DI Videnrådgivere, DJØF, C3, Kommunikation og Sprog, Dansk Magisterforening, Finansforbundet, Finansrådet og Danske Erhverv, at der er et veldokumenteret behov for at hæve taxametret for de samfundsvidenskabelige og humanistiske studerende fra 41.600 til 52.000 kr. om året. Samtidig har DI været ude med en opfordring om at hæve alle taxametre med 10.000 kr. om året. CBS OBSERVER har spurgt videnskabsminister Helge Sander, om han kan følge denne udvikling, men på grund af travle politiske forhandlinger har det ikke været muligt at få en kommentar inden deadline. Rektor Johan Roos har gennem flere måneder talt med erhvervslivet om CBS’ uddannelse og forskning: - Jeg har oplevet en slags opvågning og erkendelse af, hvor stor forskellen egentlig er på ressourceforbruget på for eksempel naturvidenskab og samfundsvidenskab i Danmark – og på de ressourcer vi bruger på samfundsvidenskaben i Danmark sammenlignet med resten

Nøgletal for vidensserviceerhvervene • De private serviceerhverv udgør i dag mere end 60 procent af den samlede økonomiske aktivitet i Danmark. • Mere end 80 procent af alle nye job skabes i service, og det er også her, to tredjedele af værditilvæksten skabes. • Målt på antallet af eksportarbejdspladser tegner service sig for en stigning på næsten 50 procent siden 1998. • Den grænseoverskridende handel med tjenesteydelser fra 1995 til 2003 er vokset med 60 procent målt i forhold til BNP. • I dag skaber servicevirksomheder flere eksportarbejdspladser end fremstillingsvirksomheder. • Den danske videnservicesektor ligger nummer ét i EU-27, når det gælder værdiskabelse pr. medarbejder. (kilde: Dansk Erhverv)

af verden, fortæller Johan Roos og fortsætter: - Man kan undre sig over vores taxametertilskud, når man sammenligner med andre uddannelser. Så er det svært at se, at det skal være så besværligt at få ændret taxametret. Det første, jeg tænkte, da jeg tiltrådte som rektor på CBS, var, at CBS burde have en guldmedalje for det arbejde, vi udfører, sammenholdt med de ressourcer, vi får.

ler, vi har, Men vi kan gøre det så meget bedre, og den mulighed bør vi have. Det koster at ligge i toppen, og det er der, vi skal ligge. På kort sigt er det måske ikke så stort et problem, at de har langt flere ressourcer i udlandet, men på længere sigt vokser problemerne, blandt andet fordi konkurrencen på jobmarkedet bliver hårdere, siger Johan Roos.

Fra forskning til faktura

Rektor Johan Roos har allerede i flere medier gjort opmærksom på, at taxametret for humaniora og samfundsvidenskab skal op. Langsigtet kvalitetsløft Og CBS gør mere end det. CBS har netop været idémand og Selv om der lige nu forhandles i medinitiativtager til en minihøforligskredsen bag globaliseringsring på Christiansborg sammen midlerne, og debatten raser på med Socialdemokraterne og Det mange niveauer, så vil problemet Radikale Venstre om taxametrerne. om flere midler til samfundsvidenPå høringen forklarede Peter skabelige og humanistiske uddanPietras, CBS’ universitetsdirektør nelser ikke blive løst på kort tid. blandt andet, at de lave taxametre - Der er mange, der har gødet underminerer jorden og bidraget Danmark som til debatten. Men vidensamfund, vi skal huske, at Man kan undre sig over og han lagde Rom ikke blev vores taxameter, når man vægt på, at: bygget på én sammenligner med andre ”CBS uddandag. På kort sigt uddannelser. Så er det ner kandidater, handler det om svært at se, at det skal der designer flere ressourcer være så besværligt at få og sælger tektil humaniora ændret taxametret. nik, og hvis de og samfundsviDet første, jeg tænkte, ikke er gode denskab, men nok, så hjælper på længere sigt da jeg tiltrådte som rektor alverdens invehandler det om at på CBS, var, at CBS burde steringer i mere højne det samlede have en guldmedalje for natur- og tekuddannelsesnidet arbejde, vi udfører, nisk videnskab veau. Det er blandt sammenholdt med ikke så meget.” andet noget, som de ressourcer, vi får. Også CBS DI har sat fokus Students er på, og det er jeg rektor Johan Roos trukket i enig i. Jeg mener arbejdstøjet og også, at DEA deltager aktivt i debatten, blandt fortjener en stor kompliment for andet med en omfattende underderes undersøgelse, hvor de sætter skriftsindsamling. fokus på de konkrete undervis- CBS Students vil have flere ningsfakta og det internationale penge til uddannelserne på CBS. perspektiv, siger Johan Roos. Vi ønsker, at alle de eventuelt nye

Samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater bidrager markant til væksten og konkurrencen. - Der er nærmest ikke det område i Danmark, hvor samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater ikke er repræsenteret. De samarbejder med stort set alle andre professioner og skaber værdi, både i den offentlige og den private sektor, påpeger Søren Toft, pressechef på CBS. Rektor Johan Roos bakker op om dette synspunkt og understreger, at det tværfaglige aspekt fra forskning til faktura ikke kan ske uden samfundsvidenskab og humaniora. - Det er samfundsvidenskaben og humanioraen, der gør os fleksible. Vækst, konkurrence, ”time to market” og hele den kommercielle udfoldelse af den tekniske forskning skal CBS’ kandidater gennemføre. Jo bedre samfundsvidenskabelig uddannelse, jo mere effektive bliver vi i Danmark, understreger han. Når det handler om uddannelse, er det afgørende at have et internationalt perspektiv. Kandidater fra CBS skal i fremtiden konkurrere om stillingerne med kandidater fra udenlandske business schools i for eksempel Paris, Stockholm og Bocconi Business School i Milano, Italien. Uddannelser der alle har flere midler end CBS. - På CBS gør vi det godt. Vi gør det så godt, vi kan, med de mid-

Hele CBS med i debatten

penge vil gå direkte og ubeskåret til uddannelserne. Det kæmper vi for, og vi samler underskrifter ind over alt på CBS. For det handler virkelig om de studerende og vores uddannelse lige nu, siger CBS Students-formand Jenskumar Sivagurunathan Johan Roos er enig. Han vil fortsætte arbejdet for at højne niveauet i uddannelsessektoren. - Det er en lang proces, og hvis vi får flere midler, så vil vi bruge pengene til flere timer, mere dialog og interaktion og flere professorer, fastslår Johan Roos.

‘

1

cbs observer

8

november

2009

9

Lille stigning værre end ingen stigning Det store taxameterslag står for tiden på Christiansborg, og for CBS har forhandlingernes udfald afgørende betydning for fremtiden. Regeringen blev sat gevaldigt under pres af det åbne brev fra ni arbejdsmarkeds organisationer med DI i spidsen, og det har fået oppositionens repræsentanter i globaliseringsforliget til at rykke ta x a r egn i n gsstr i d Af Mikkel Røddik Grafik: René Lynge De samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser venter spændt. Diskussionen om den eventuelle forhøjelse af de laveste uddannelsestaxametre har efterhånden kørt længe nu, og den har været igennem forskellige faser. Som udgangspunkt blev der afsat 100 millioner kroner af globaliseringsmidlerne ved forliget mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre. Det beløb ville resultere i et taxameterløft på 2.000 kroner per studerende – et nedslående resultat, der fik mange parter til at reagere kraftigt. Blandt andet satte CBS Students en underskiftskampagne i værk, og for et par uger siden kom så det omtalte åbne brev fra ni sværvægtere på arbejdsmarkedet. De ni organisationer bag brevet til Videnskabsminister Helge Sander (V) var en ganske bred palet af interessenter fra C3 og DJØF til DI og Dansk Erhverv. I brevet tog sværvægterne udgangspunkt i konsulentfirmaet McKinsey’s undersøgelse af universiteternes finansiering. Den påviste blandt andet en høj grad af underfinansiering på de danske universiteter. Dertil supplerede de med egne undersøgelser, heriblandt en direkte sammenligning med svenske forhold og en undersøgelse af de studerendes egne behov og ønsker. I brevet argumenterede de ni organisationer for, at det tiltrængte løft skulle være op mod 10.000 kroner, hvis Danmark eksempelvis skulle gøres konkurrencedygtig med Sverige i forhold til finansieringen af de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

S og R kræver løft på 8-10.000 Onsdag den 21. oktober havde forskningsordførerne fra henholdsvis Socialdemokraterne og Radikale Venstre, Kirsten Brosbøl og Marianne Jelved, indkaldt til en uddannelseskonference i Socialdemokraternes gruppeværelse på Christiansborg. De to forskningspolitiske allierede vil have udvidet den forhandlingsramme som regeringen har opsat: - Det er foreslået fra regeringen,

at der skal gives en milliard kroner fra globaliseringspuljen til laboratorier. Der er det vores forslag, at de penge kan findes et andet sted, så vi kan få frigivet penge til taxameterløft for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, sagde Kirsten Brosbøl, hvis ønske ligger på linje med de ni organisationer: - Vi håber på et væsentligt løft til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Det er en af vores hovedprioriteter i forbindelse med disse forhandlinger, og vi går efter det løft på 8-10.000 kroner, som erhvervsorganisationerne anbefaler, udtalte forskningsordføreren videre.

Antiklimaks på 2.000 kroner Selv om konferencen bød på debat og skarpe holdninger, havde stemningen dog et klart præg af at være en ’prædiken for de omvendte’. Præmissen for langt størstedelen af de indbudte var nemlig et klart ønske om et væsentligt taxameterløft. Der kom dog en lettere kontroversiel markering fra afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation, Niels Lykke Jensen. Han mente, at hvis regeringen ikke ville forhøje det laveste taxameter med mere end de tidligere bebudede 2.000 kroner, så var det bedre, hvis de lod helt være. Denne umiddelbart ulogiske holdning bunder ifølge Niels Lykke Jensen i, at hvis regeringen kommer med den lille forhøjelse og mener, at ’nu har universiteterne fået deres’, så vil hele det lange og hårde opbygningsarbejde fra interessenterne dybest set være spildt. Spildt fordi de 2.000 kroner ligger så langt fra, hvad de fleste parter finder nødvendigt. Det er formanden for Danske Universiteters rektorkollegium, rektor Jens Oddershede fra Syddansk Universitet, ganske enig i: - Der er skabt en ret enestående fælles forståelse for nødvendigheden af at hæve universiteternes laveste taxametre. Det ville være lidt af et antiklimaks, hvis denne fælles enighed på tværs af politiske skel og på tværs af alle universiteter skulle resultere i en så beskeden forhøjelse som cirka 2.000 kroner, hvilket jo blot svarer til to-tre års grønthøsterbarbering af taxametret, påpeger Jens Oddershede. Jørgen Lundsgaard, forsknings-

5.000 kroner mere i taxameter Ifølge et Ritzau-telegram umiddelbart før avisen gik i trykken vil humaniora og samfundsvidenskab få et løft på 5.000 kroner om året med globaliseringsaftalen. Stigningen vil dog blive indfaset gradvist og først udgøre 5.000 kroner mere om året per studerende fra 2012. De laveste taxametertakster øges som resultatet den politiske aftale om de såkaldte globaliseringsmidler, der offentliggøres torsdag, og det er ifølge Ritzau tilsyneladende Socialdemokraterne og De Radikale, der har fået hævet beløbet i de kaotiske forhandlinger.

1

foto: signe alvarez

ordfører for det Konservative Folkeparti, afslører overfor CBS OBSERVER, at Akademikernes Centralorganisations frygt kun at ende på de 2.000 kroner formentlig er ubegrundet. Hans bud på en endelig taxameterforhøjelse er 5-6.000 kroner per studerende. Til gengæld betegner han beløbet på 10.000 kroner, som organisationerne bag det åbne brev samt Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre ønsker, som ’helt urealistisk’.

Sammenbrud og tøbrud Som cbsobserver.dk løbende har kunnet berette brød forhandlingerne helt sammen i slutningen af oktober. Da inddrog S og R et regeringsforslag til finansloven om at tage børnechecken fra de 15-17-årige i en omlægning af ungdomsydelsen i forhandlingerne om globaliseringsmidlerne. Det fik videnskabsminister Helge Sander til at fare i flint i en pressemeddelelse: ”Det er helt urimeligt, at Socialdemokraterne og De Radikale nu forsøger at blokere for milliardbevillinger til universiteter, forskning og innovation. Jeg er overrasket og bekymret for konsekvenserne,” blev Helge Sander cite-

Oppositionspartiernes forskningsordførere, fra venstre Kirsten Brosbøll (S) og Marianne Jelved (R), inddrog et finanslovsforslag om børnechecken i globaliseringsforhandlingerne. Det kunne de ikke holde til og brød sammen. Da de blev genoptaget ugen efter blev et løft på 5.000 kr. resultatet. ret for at bemærke til inddragelsen i forhandlingerne i pressemeddelelsen, hvor han fortsatte: ”Jeg finder det helt uansvarligt, at oppositionen tager milliardinvesteringer i Danmarks fremtid som gidsel, fordi de er uenige i et forslag fra regeringen om en omlægning af ungdomsydelsen som tilskyndelse til, at unge danskere skal være under uddannelse eller i job eller anden aktivitet.” Et lyspunkt kom så onsdag den 4. november, hvor regeringen accepterede at tage forslaget om

ungdomsydelsen ud af pakken, mens S og R gav afkald på kravet om helt at fjerne forslaget. Ved redaktionens slutning var forhandlingerne om globaliseringsmidlerne blevet genoptaget, men taxametrenes skæbne svævede stadig i uvished. CBS OBSERVER har forgæves forsøgt at få videnskabsminister Helge Sanders’ (V) bud på, hvad den endelige taxameterforhøjelse bliver, men ministeren var travlt optaget af andre gøremål.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

10

Karriereråd og dåd Man kan selv gøre meget for at forbedre sine chancer for at få et job nu eller forberede sig på fremtidens karriere, mens man går på CBS karriereplaner Af Ulrik Borch Grafik: René Lynge Går du rundt på en nedtur over, at det er svært at få fingrene i et af de gode studenterjobs? I så fald er du nok ikke den eneste. Dimittendledigheden er steget fra 14 procent til 18 procent fra april 2008 til april 2009, og specifikt for cand. merc. er ledigheden i perioden gået fra 12 procent til 19 procent. Hvis man går ud fra, at det samme billede gælder for studen-

terjobs, kan man som jobsøgende studerende vist godt se at komme i gang med at skære kanterne til i sit CV og bruge mellemtiden på at finde sig et frivilligt arbejde. Eller hvad? CBS OBSERVER har talt med Thomas Gylling fra Studievejledningen og seniorkonsulent Finn Kjerulff fra Career Center for at høre, hvad der sker på arbejdsmarkedet lige nu, og hvilken slags hjælp de kan tilbyde de studerende.

Neddroslet engagement Ifølge Finn Kjerulff har mange af

Career Centers samarbejdspartnere neddroslet deres aktiviteter på CBS. - De holder langt færre events og har et klarere fokus på deres hovedmålgrupper for rekruttering. På den anden side har vi fået et samarbejde i gang med andre virksomheder, der måske nu ser netop deres chance for at få fat i nogle dygtige dimittender, fortæller Finn Kjerulff med henvisning til, at de virksomheder, der tidligere har gjort sig meget synlige over for CBS’ studerende, nu både er blevet mere kræsne, hvad kompetencer angår, og har mindsket deres deltagelse i arrangementer som case-

konkurrencer og Partner Career Fairs Udviklingen har gjort CBS’ studerende mere overbeviste om nødvendigheden af at få sig et bredere perspektiv på deres karriereplan. - Antallet af studerende, der søger one-to-one rådgivning, er steget markant – især her i efteråret. Vi kan også se, at mange studerende kommer tidligt i studieforløbet for at forhøre sig om jobmuligheder i forskellige brancher. Tidligere kom mange mest for at få set deres CV igennem, siger Finn Kjerulff.

At vide, hvad man vil… Studievejledningen og Career Center hjælper efter bedste evne de studerende med at lægge fundamentet til deres karriere – det være sig som investment banker, økonomisk troldmand eller HR-medarbejder i Novo Nordisk. Forskellige mål kræver forskellige midler, men der er et par gode generelle råd at hente fra dem: Det første, man skal gøre er at få styr på sin målsætning og sit valg af strategi. Før man begynder at planlægge til højre og venstre er det en ret så god idé at finde ud af, hvor man gerne vil hen. Studievejledningen og Career Center hjælper den enkelte studerende til at tænke i langsigtede mål og lægge en plan for, hvordan de opnår det, de gerne vil. Det som studievejledningen gør, er ifølge Thomas Gylling at hjælpe de studerende til at finde ud af hvilke kompetencer der kan hjælpe den studerende med at skabe en god profil. - Studievejledningen fokuserer på sammenhængen mellem uddannelse, udvekslingsophold og erhvervsforhold, understreger Thomas Gylling.

…og forstå, hvad der skal til Det andet råd gælder kommunikation og kontakt til virksomhederne. Hvis man allerede ved, hvor man vil hen, og allerede har fået de erfaringer, som virksomhederne er ude efter, er formidlingen i højsædet. Her kan Career Center hjælpe med at skære ens profil til, skrive det rigtige CV og afdække, hvordan man skal opføre sig, når man begynder at arbejde i en virksomhed. Career Center har en bred vifte af kontakter i erhvervslivet og dermed en stor viden, der kan hjælpe den enkelte studerende til at få en fornemmelse for, hvad virksomhederne er interesserede i – og hvilken type ansøgere, de forskellige virksomheder indkalder til samtale. I arbejdet med CV og ansøgninger tager Career Center udgangspunkt i den enkeltes CV. - CV betyder livshistorie. Det vil sige, at dit CV fortæller noget om, hvem du er. Vi ser på, om man kan nå sine mål via det, der står på CV’et, om man kan gøre andre ting for at nå målet, eller om man skal sætte sig et andet karrieremål, siger Finn Kjerulff – en venlig mand med gråligt overskæg – og forklarer videre: - Ofte har studerende en fast idé om, hvilket job de godt kunne tænke sig at søge. Det kan være svært at finde, hvis deres profil ikke passer til det, som virksomhederne efterspørger. De studerende glemmer nogle gange, at

virksomhederne skal tjene penge. Mange kommende dimittender med interesse for CSR gør sig for eksempel forhåbninger om at arbejde med klima, fair trade eller bæredygtig udvikling, men de overser det forretningsmæssige aspekt. Forretningsforståelse er den overordnede kompetence. Udfordringen er så at afstemme forventningerne gennem øget dialog med virksomheden. Både Thomas Gylling og Finn Kjerulff mener, at de studerende ofte ikke er helt klar over, hvilke muligheder deres studie rummer: - Vi kan rådgive om, hvordan man kan supplere med for eksempel valgfag, arbejdserfaring og udlandsophold, så ens profil bliver skarpere og bredere, siger Thomas Gylling.

Mødet med virksomheder Career Center arrangerer seminarer og åbne møder med virksomheder i CBS’ lokaler eller uden for CBS (se career.cbs.dk/events – online kan du også finde slides om skrivning af CV og ansøgninger). Ud over møder med CBS’ egne karriererådgivere eller rådgivere fra CA a-kasse er det også muligt at få en personlig samtale med en rådgiver, der repræsenterer HR-afdelingen fra en af CBS’ Corporate Partners. Nogle studerende har et indtryk af at de virksomheder, der besøger CBS, kun er store virksomheder fra bank- og konsulentbranchen, men det er ikke tilfældet. - Vi har kontakter i stort set alle brancher, fortæller Finn Kjerulff og nævner IT, medieområdet og fast moving consumer goods som brancher, hvor Career Center også har et godt netværk. Det kræver vidt forskellige midler at nå til tops, om man er på vej op ad trappen til kantinen på Solbjerg Plads, trappen i Goldman Sachs hovedkvarter eller en af de bevægelige trapper på Hogwarts. Men hvis man ikke gør sig klart, hvordan man vil nå til tops, bliver det svært at klare. Det kan godt være at frivilligt arbejde ikke lige er dig, men hvis man vil skærpe sin profil, skal man i hvert fald sørge for at have noget, der er værd at skrive på sit CV. - I stilheden døden, i bevægelsen livet – dét er også sandheden i virksomhedernes øjne, siger Finn Kjerulff og råder de studerende til at sørge for at få den ovennævnte afklaring med, hvor de vil hen, og hvordan de vil nå derhen – og så at bruge det til noget: - Vær dedikeret! Vær på! Og vær din egen timemanager! Virksomheder kigger efter det, der er anderledes, så fold hele paletten af relevante egenskaber og interesser ud til jobsamtalen. Sørg for at holde en rød tråd i uddannelsesforløbet, så arbejdsgiverne kan se, at du er bevidst og målrettet i dit karriereforløb, anbefaler Finn Kjærulff på det stærkeste og påpeger, at man ikke skal miste modet, selv om dimittendledigheden er steget. Selv om mange virksomheder har neddroslet deres aktivitet, er det stadig muligt at finde attraktive jobs – blandt andet hos de virksomheder, der ser ledigheden som en mulighed for at hente dygtige dimittender. Career Center kan muligvis sikre en introduktion.

1

cbs observer

8

november

2009

11

Fagforeninger og a-kasser fra yt til in Fra at have været ret så ligeglade er de pludselig blevet meget interesserede at sikre adgangen til arbejdslæøshedsunderstøttelse. Der er sket en klar holdningsændring blandt CBS’ studerende, hvad indmeldelse i fagforeninger og a-kasser angår faglig aktivitet Af Anders Dalhoff Grafik: René Lynge Den værste røg fra finanskrisen har lagt sig. Nu står vi med job-krisen. Og CBS’ studerende og dimittender vælter ind i fagforeninger og a-kasser. Dette skulle man for CBS’ studerendes vedkommende antage var lidt at et særsyn. Tendensen gennem de seneste år har været, at man sagtens kunne klare sig – både som studerende og dimittend – uden tilknytning til fagforening og a-kasse.

Den tendens er nu passé – i hvert fald hvis man ser på de nyeste optagelsestal i fagforbund som DJØF og CA a-kasse. På landsplan har cirka 2700 studerende meldt sig ind i år, hvor godt 682 af de nye medlemmer kom fra Københavns Universitet og 578 fra CBS. - Disse tal taler for sig selv. Noget kan tyde på, at der er kommet mere fokus på vigtigheden og fordelene ved at være fagligt organiseret, siger Steffen Lildal-Jensen, konsulent i DJØF.

Finanskrisen kradser CBS OBSERVER har spurgt forskel-

lige studerende på CBS, om der for deres vedkommende er tale om et reelt holdningsskift til at melde sig ind i en fagforening eller a-kasse, eller om det blot er en fase. - Jeg har tænkt over at melde mig ind i en fagforening, men det er mest på grund af muligheden for at få en god, billig forsikring. Det er helt sikkert også et resultat af finanskrisen og om, hvorvidt jeg kommer til at stå uden job, når jeg er færdig, var det forholdsvist typiske svar, her leveret af HA Almen 2. års-studerende Frederik Carstensen, der uddyber: - Et eller andet sted har krisen

gjort mig mere bevidst om fagfor(23,9 procent) ledig, i august 2009 eningernes eksistens og berettier det hver tredje (32,7 procent). gelse. Det skyldes Det er altså ikke måske også, at de længere en selvNoget kan tyde på, gennem tilstedefølge, at der er at der er kommet mere værelse på CBS et job parat efter her gennem semeuddannelsen. fokus på vigtigheden og sterstarten også Dimittenderne går fordelene ved at være har gjort mere i snit ledige i 3-4 fagligt organiseret. opmærksomme på måneder, før de sig selv, end de har finder et job. Steffen Lildal-Jensen gjort tidligere. Konsulent for konsulent i DJØF Hos DJØF har CA a-kasse på CBS, man igennem det Thomas Klintgaard, sidste år klart kunnet mærke en kan da også klart mærke, at flere stigende interesse fra CBS’ studeog flere studerende og dimittender rende i forhold til at melde sig ind henvender sig til ham for professioi fagforeningen. De studerende er nel karriererådgivning. interesserede i den vifte af tilbud, Kradser studerende ind de får adgang til igennem DJØF – for eksempel billigere forsikringer CA a-kasse har lavet en undersøog bøger, adgang til jobbank, kargelse blandt 659 CBS-studerende riererådgivning – og muligheden i september 2009, der viste, hvor for i sidste ende at stå stærkere på stor interessen omkring indmelding arbejdsmarkedet. i a-kassen var. Halvdelen af de udspurgte studerende (49,3 procent) Job-krisen kradser ville helt sikkert melde sig i ind i en Også CA a-kasse kan mærke, at a-kasse efter endt uddannelse. krisen har fået flere dimittender Blandt den anden halvdel af de til at tænke over fordelene ved at adspurgte overvejede 24,7 procent være medlem. Indmeldings-tallene at melde sig i a-kasse efter endt for CBS’ dimittender er i hvert fald uddannelse, mens 20,5 procent steget markant regnede med, fra 2008 til 2009. at de måske De første 9 måneville få brug for Jeg har tænkt over at der af 2009 har a-kasse senere i melde mig ind i et fagfor77 procent flere karrieren. Kun bund, men det er mest på nyuddannede fra 5,5 procent var grund af muligheden for at CBS meldt sig ind helt sikre på, få en god, billig forsikring. i CA a-kasse end i at de aldrig vil Det er helt sikkert også et samme periode i melde sig ind i resultat af finanskrisen og en a-kasse, fordi 2008. Der er tale om, hvorvidt jeg kommer til de ikke regnede om en eksplosiv at stå uden job, når jeg er udvikling, hvilket med at blive færdig. understreges af, at arbejdsløse. antallet af nyudDisse tal er dannede kun steg selvfølgelig kun Frederik Carstensen med syv procent en stikprøve, HA Almen 2. års studerende fra 2007 til 2008. men de giver Den øgede interesse for at blive dog en forholdsmæssig god genemedlem af en a-kasse skyldes i rel indikation af, hvordan de stuhøj grad, at krisen i mellemtiden derende på CBS forholder sig til er slået igennem. Der er færre job spørgsmålet. at vælge imellem, og der er flere, Den generelle holdning til fagforder konkurrerer om jobbene, fordi eninger og a-kasser blandt CBS’ stuledigheden generelt er steget. derende synes altså drastisk ændret Dette ses tydeligt på dimittendlesom konsekvens af finanskrisen og digheden. I august 2008 var knap den højere ledighed. hver fjerde nyuddannede fra CBS

‘

‘

1

Finanskrisen får flere CBS’ Studerende til at melde sin ind i a-kasser og fagforeninger.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

12

Det er sværere for erhvervssproglige kandidater at søge job, fordi de ikke ved hvilke krav de skal opfylde.

Store salgskrav til de erhvervssproglige CBS’ cand.ling.merc. studerende er ofte i tvivl om, hvordan de kan bruge deres faglighed i erhvervslivet. Men mange af dem rummer utrolige ressourcer, som de knap er bevidste om, lyder vurderingen fra CBS’ Career Center karrieresprog Af Lajka Hollesen Foto: Rie Neuchs I disse tider udklækkes CBS’ kommende dimittender til arbejdsgivers marked. En af konsekvenserne er, at virksomhederne både er blevet mere kræsne i forhold til præcist hvilke kompetencer, de vurderer at have behov for, og samtidig blevet mere forsigtige. - Virksomhederne er mindre risikovillige for tiden, og de holder sig i mange tilfælde tilbage fra at satse

på nye produkter. De retter i stedet blikket indad og procesoptimerer for at nedbringe omkostningerne – og i den sammenhæng har de især brug for dimittender, der kan finansiering og regnskab, fortæller Finn Kjerulff Hansen, seniorkonsulent og karriererådgiver i CBS Career Center.

Forretningsforståelse central Medarbejderne i Career Center bestræber sig derfor på at gøre virksomhederne mere opmærksomme på andre kompetencer, der også kan bidrage til at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige –

De erhvervssproglige fagforeninger LAK/HK Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C

Web: www.lakonline.dk Telefon: 70 11 45 45 Mail: [email protected]

Forbundet Kommunikation og Sprog Skindergade 45-47 Postboks 2246 1019 København K

Web: www.kommunikationogsprog.dk Telefon: 33 91 98 00 Mail: [email protected]

A-kassen for Journalistisk, Kommunikation og Sprog AJKS GL. Strand 46 1202 København K

Webside: www.ajks.dk Telefon: 33 42 80 01 Mail: [email protected]

INFO-baren i Dalgas Have Dalgas Have 15, 1. sal Øst lokale Karriererådgiver Jeanette Svendsen Mail: [email protected]

herunder også de erhvervssproglige studerendes kompetencer, selv om det er svært at overbevise om et sådant fokusskift i krisetider. - De erhvervssprogliges kompetencer er smøreolie i mange forretningsmæssige funktioner. Men uanset studiemæssig baggrund, så er forretningsforståelse og de vilkår, der driver en forretning, det allervigtigste. Det vil næsten altid være dem, erhvervslivet foretrækker – også til de opgaver, der skal kitte en virksomhed sammen både internt og eksternt i forhold til kunder og leverandører.

Helhedsindtryk afgørende Som jobsøgende eller kommende dimittend er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan ens egne kompetencer kan hjælpe virksomhederne. Ifølge Finn Kjerulff Hansen er dette et vigtigt budskab at sende til især de erhvervssproglige studerende, der ikke satser på at skulle være tolke og translatører. - Dimittenderne inden for kultur, sprog og kommunikation er i konkurrence med en del økonomiske studieprogrammer samt enkelte universitetsuddannelser. Så det er ikke nok, at de sælger deres faglighed, forklarer Finn Kjærulff Hansen og uddyber: - Deres personlige kompetencer og opnåede resultater er mindst ligeså interessante for arbejdsgiverne. Dette billede skal bygges op så tidligt som muligt i studieforløbet, så virksomhederne får et klart billede af en kompetenceramme,

de har mulighed for at skabe gode resultater ud fra

stillingen skal håndtere, påpeger Finn Kjerulff Hansen og fortsætter: - Dermed er det ikke sagt, at de Skal sælge totalløsninger erhvervssproglige sakker bagud i Finn Kjerulff Hansen fremhæver de forhold til de erhvervsøkonomistuerhvervssproglige dimittender som derende. De befinder sig blot i værende mere en langt mere udsatte i samuigennemsigtig Dimittenderne inden menligning med konkurrenceside erhvervsøkotuation, hvilket for kultur, sprog og nomiske studeselvfølgelig kommunikation er rende. skaber frustrai konkurrence med - Mange tion blandt komen del økonomiske erhvervssprogmende dimitstudier samt enkelte lige studerende tender. I den universitetsuddannelser. ved ikke præcist, forbindelse har Så det er ikke nok, at de hvilke krav de krisen medført sælger deres faglighed, skal opfylde, et større behov hvorimod for for at danne flere Finn Kjerulff Hansen eksempel en pejlemærker for seniorkonsulent, revisorkandidat de sprogstudeer fuldt bevidst rende, så de kan CBS Career Center om sine arbejdsplanlægge, hvilke områder. Derfor kompetencer de er de nødt til at famle sig frem og vil tilegne sig for at stå konkurrenmå ud over deres personlige komcen med andre, tilsvarende uddanpetencer også sælge en totalløsning nelser. på de problemer eller opgaver, som

‘

1

cbs observer

Næste deadline 19. november Debatindlæg max. 1 A4-side Sendes til [email protected]

1

cbs observer

8

november

2009

13

Sprogdimittendernes faglige udbud Krisen har sine omkostninger. 12 procent af CBS’ kommunikations- og sprogstuderende, der dimitterede i juni-juli måned sidste år, er stadig ledige. Men de har heldigvis gode råd og gratis vejledning at hente hos de faglige organisationer LAK og Kommunikation og Sprog

‘

Det er vigtigt at være medlem af en a-kasse, og vi giver vores medlemmer muligheden for at blive det gratis, indtil de har afsluttet studierne. Dermed sikrer de sig, at de kan få dagpenge fra den dag, eksamensbeviset er i hus.

‘

Visse virksomheder skal forholde sig mere realistisk til en dimittend frem for at forvente en ung med 20 års arbejdserfaring. Nefer Türkoglu sekretariatsleder i LAK/HK

Birgitte Jensen formand for Forbundet Kommunikation og Sprog

sikkerhedsnet Af Lajka Hollesen Foto: Rie Neuchs CBS’ studerende har ikke kun CBS’ eget Career Center at gå til for at få karriererådgivning. De kan også hente råd og vejledning hos de faglige organisationer, der dækker deres fagområder. De erhvervssproglige interessefelter dækkes især af de to faglige organisationer Kommunikation og Sprog samt LAK (Landsforeningen for Kommunikation under HK), og de er begge vigtige instanser i nedgangstider på arbejdsmarkedet. Akademikernes Centralorganisations seneste opgørelser viser, at dimittendledigheden er steget fra cirka 14 procent i april 2008 til cirka 18 procent i april 2009. Det er noget, der bidrager til et større forventningspres fra frustrerede medlemmer i fagforbundene.

A-kasser på tilbud I LAK har krisen udmøntet sig i et ekstra tilbud til medlemmerne i form af et medlemskab af både LAK og HK A-kasse til kun 388 kroner om måneden de første seks måneder – det er markedets billigste. Det skal ifølge LAK’s sekratariatschef, Nefer Türkoglu, give medlemmerne mulighed for at forholde sig til LAK som en faglig organisation uden at belaste deres økonomi. Hos Kommunikation og Sprog (KS) har man valgt at fjerne administrationsgebyret for medlemmernes A-kasse, Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS). - Det er vigtigt at være medlem af en a-kasse, og vi giver vores medlemmer muligheden for at blive det gratis, indtil de har afsluttet studierne. Dermed sikrer de sig, at de kan få dagpenge fra den dag, eksamensbeviset er i hus, fortæller KS-formand Birgitte Jensen og påpeger: - Det skal dog bemærkes, at

For sprogstuderende der dimitterer, er der mange gode råd at hente hos LAK og Kommunikation og Sprog

forskellige krav gør sig gældende afhængig af, om man er over eller under 30 år. Studerende skal selv ansøge om kontingentfritagelse hos AJKS. Godkendes kontingentfritagelsen, er man kontingentfri for et år ad gangen, hvorefter man så skal søge igen.

Til stede på CBS Ud over initiativet til at give gratis adgang til a-kassen er der ikke sket markante tiltag i forbindelse med krisen i KS. - Det er vores vurdering, at de tilbud, vi allerede har, fint matcher

med behovet lige nu. Vi noterer os imidlertid et stigende andel studerende, der lægger vejen forbi vores karrierevejledning i vores sekretariat eller INFO-baren i Dalgas Have. De efterspørger feedback på ansøgning og cv og den branchespecifikke viden, som vi kan tilbyde inden for kommunikations-, sprog- og marketingområderne. Mange studentermedlemmer benytter sig af vores jobdatabase ’JobKlip’, der aktuelt indeholder omkring 300 stillingsopslag, fortæller Birgitte Jensen. LAK trækker på en række samarbejdspartnere med henblik på at

forebygge dimittendledigheden, og Nefer Türkoglu fremhæver enkelte som værende særligt effektive. - Mit HKs jobdatabase, virksomhedsdatabasen og konsulentbistand er nok noget af det mest effektive til forebyggelse af dimittendledighed. Desuden har vi et korps af ambassadører (40 personer) på hvert universitet, der arbejder med oplysningskampagner om karriererådgivning og dimittendledighed, fortæller Nefer Türkoglu.

satse på lobbyisme i den politiske verden: - Vi bruger primært vores samarbejde med de andre AC-organisationer til at lægge pres på politikerne – specielt beskæftigelsesministeren – for at gennemføre tiltag, der kan lette overgangen fra studieliv til arbejdsliv, forklarer Birgitte Jensen. LAK’s Nefer Türkoglu tillægger også politikerne en del af ansvaret for dimittendledigheden, eftersom deres opgave er at forholde sig til udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Hun mener imidlertid, at mere stillingtagen hos virksomhederne i højere grad kan bidrage til beskæftigelsen af dimittenderne. - Visse virksomheder skal forholde sig mere realistisk til en dimittends arbejdserfaring frem for at forvente en ung med 20 års arbejdserfaring. Virksomhederne kan eventuelt lave dimittendordninger i samarbejde med den enkelte faglige organisation, så dimittenderne får mulighed for at vise deres kompetencer til færre penge. Derudover burde universiteterne indgå et samarbejde med mindre virksomheder og ikke lade de store koncerner overtage de studerendes behov. Birgitte Jensen betragter ledigheden fra flere sider og fremhæver nødvendigheden at opfordre virksomhederne til at satse på de nyuddannede. - Den største hæmsko for deres beskæftigelse er vel, at dimittenderne mangler erhvervserfaring, og derfor er virksomhederne i mange tilfælde for tilbageholdende med at ansætte dem. Det er jo en ’hønen og ægget’ situation, og opfordringen til virksomhederne må være, at de ser det som en mulighed at få en ny medarbejder, der dels kommer med den nyeste viden på sit felt og dels vil være en, som virksomheden får muligheden for at præge fra karrierestarten, siger hun.

Søger at påvirke Hos KS har man desuden valgt at

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

14

ØV! Det gider jeg bare ikke ha’ med at gøre.

HA! Det’ jo lige det... hva’ vil jeg ha’?

GI! Pak ØV væk... og pak HA ind... og se så, hva’ du ka’ gi’!

Nyuddannede har pligt til at være kræsne Det er en dårlig idé at skyde med spredehagl i sin jobsøgning. Du skal ikke gå efter hvad som helst og så håbe på, at du bliver glad for, hvad du ender med at få. Du snyder både sig selv og din arbejdsgiver – og så virker det at være fordringsfuld bedre ØV-HA-GI Manualen

ta n k e l eg Af Thomas Klintgaard, CA a-kasse karrierekonsulent

ØV-listen (hvad vil du helst undgå i dit nye job?) Hvad kan stresse dig? Hvad demotiverer dig? Hvad tager energi fra dig?

HA-listen (hvad vil du gerne have i dit nye job) Hvilke kompetencer vil du allerhelst bruge og udvikle? Hvilken form for anerkendelse vil du gerne opnå? Hvilken type virksomhed ønsker du at arbejde i? Hvilke typer opgaver vil du allerhelst arbejde med? Hvad giver dig en følelse af tryghed i dit job? Hvad er vigtigt for dig i samarbejdet med dine kolleger? Hvad lægger du vægt på i relationen med din chef? Hvordan kan du godt lide at få feedback? Hvilken type fleksibilitet lægger du vægt på i relation til dit job? Hvilken funktion befinder du dig allerbedst i? (Analytiker? Koordinator? Skribent? Andet?) Hvor stor vægt lægger du på, at der er en international dimension i dit arbejde?

GI-listen (hvad vil du gerne give i dit nye job?) ’Oversæt’ samtlige punkter på din HA-liste til ting, som har en konkret værdi for din modtager (arbejdsgiveren). Vær så specifik som muligt. Peg på den funktion, du vil kunne udfylde. Peg på specifikke metoder, du vil anvende i funktionen. Peg på den konkrete værdi, du vil kunne tilføre.

Selvfølgelig skal du være kræsen som nyuddannet. Faktisk er det din pligt. Du bør gå målrettet efter et job, som matcher dig og de kompetencer, du allerhelst vil udvikle. Både af hensyn til dig selv – og af hensyn til din kommende arbejdsgiver. Din arbejdsglæde og din performance afhænger nemlig begge af én bestemt ting, nemlig at du har et job, ”som er rigtig meget dig”. I denne artikel får du redskaber til at lægge et fokus for din arbejdsfremtid. Det indebærer to ting: 1) at du definerer, hvad du allerhelst vil, og 2) at du oversætter det, du allerhelst vil, til noget, en arbejdsgiver kan bruge. Forudsætningen for at kunne have høje forventninger til dit fremtidige job er nemlig, at du starter med at stille høje krav til dig selv. Det gælder ikke først, når du er blevet ansat. Det gælder allerede nu – med det samme. I den forbindelse er det helt afgørende, at du lægger et klart fokus, der er så konkret som muligt. Det er nemlig forudsætningen for, at din modtager (potentielle arbejdsgiver) bliver interesseret i dig. Følgende er en opskrift på, hvordan du kan gå frem: 1 – Lav det viste skema. 2 – Start med HA-listen: Lav en brainstorm over dine egne behov, det som du gerne vil ha’. Skriv alle de ting op, som vil gøre dig glad i dit nye job. Du kan hente inspiration til nøgleord i manualen

i infoboksen. Det er vigtigt, at du giver los og skriver alle dine prioriteter ned – uden at censurere dine egne tanker. 3 – Brug også ØV-listen: Når du brainstormer på alle de ting, som vil gøre dig glad, kommer du sikkert også til at tænke over ting, som absolut ikke vil gøre dig glad. De ting skriver du op på ØV-listen i venstre side. Her er det også vigtigt, at du skriver alle de relevante punkter uden at censurere. 4 – Tænk interessenter ind: Når du brainstormer på HA- og ØV-listerne, så gennemgå de centrale interessenter, der vil være rundt om dig i dit nye job. Tænk over følgende: Hvad er vigtigt for dig i forhold til din kommende chef? Hvad er vigtigt i forhold til dine kommende kolleger? Hvad er vigtigt i forhold til dine kunder/slutbrugere? 5 – Skriv konkrete eksempler: Gå samtlige punkter igennem på både ØV- og HA-listen og skriv konkrete eksempler på, hvad hvert punkt betyder for dig? Skriv eksemplerne i punktform under hovedpunktet. Skriv mindst tre eksempler for hvert hovedpunkt på ØV- og HA-listen, der forklarer, hvad du lægger i de forskellige hovedpunkter. 6 – Oversæt ØV til HA: Næste trin går ud på at eliminere samtlige dine punkter fra ØV-listen ved at ’oversætte’ dem til positive punkter – som du integrerer i din HA-liste. Du gør simpelthen det, at du går igennem hele ØV-listen og stiller dig selv spørgsmålet: hvad er den positive værdi, der ligger inde bagved’ ØV-punktet? ”Uklar kommunikation

med min chef” kan for eksempel ’oversættes’ til ”klar kommunikation med min chef”, der sikrer 1) klare mål for mit arbejde, 2) at jeg ved præcis hvad målet med det overordnede projekt er, og 3) at der er klare arbejdsgange – og at jeg véd, hvem jeg skal tage imod ordrer fra. 7 – Prioritér dine HA-punkter: Tag en blok POST-IT notes og skriv alle hovedpunkterne op på hver sin note. Sæt noterne op på væggen. Ryk rundt på noterne indtil du har den rækkefølge, der afspejler dine prioriteter. 8 – Oversæt HA til GI: Dine HA-punkter skal transformeres om til GI-punkter. Det gør du ved at tage dine HA-punkter ét for ét og stiller dig selv spørgsmålet: hvordan ville det her punkt se ud, hvis det blev formuleret ud fra arbejdsgivers behov? Kunsten består i 1) at være så konkret som muligt 2) hele tiden at tænke på at det handler om at formulere nogle punkter, som du kan bidrage med, det du kan give virksomheden. Det geniale ved metoden er, at du på den måde gør både arbejdsgiver og dig selv en tjeneste på samme tid. Selv om du naturligvis ikke vil få plads til alle punkterne i en jobansøgning, så vil du kunne bruge elementerne fra den endelige GI-liste til to ting: 1) at udvælge de stillinger, der er allermest relevante for dig at gå efter, og 2) at lave uopfordrede ansøgninger, der er tro mod dig selv og dine egne præferencer samtidig med, at de rummer et stærkt tilbud til arbejdsgiver. Prøv opskriften og se selv. Rigtig god arbejdslyst!

2

cbs observer

8

november

2009

15

å fedt, g s e r a b r Det e er er frit val g at d lle hylder o på a st hver gang! ? gevin koster ti lod s r e im t Hvad ka 20 n plus ir c . .. m Hmm jde om uge tesøvn arbe din nat egning! g o n ’e U S in ber efter m

Opskrifter på det fede studieliv Studielivet handler for de fleste om knappe resourcer – der er aldrig fritid og penge nok. Kunsten at være studerende er derfor ikke blot at kunne sin SWOT-analyse, men i lige så høj grad at blive socialt engageret og kende de bedste studiefif virke meget som en avanceret øvelse i tovtrækning. Det beskedne månedlige restauAf Martin Kølbæk rantbesøg med kæresten kan måske Tegning: Niels Poulsen lige gå, men skal SUen strække til den 31., er det svært også at give Lad os antage følgende scenarie: omgange på NASA. Og satser man Du er startet på CBS. Du har fundet på at skaffe sig en bærbar til studinogle ligesindede medstuderende et, må Louis Vuitton-tasken forblive at omgås. Du er så småt ved at et juleønske. komme efter læsemængden, og de Flere studerende har dog fundet festlige minder måder at slække fra introturen tovet på: er efterhånden Undersøgelser viser, at jo - Jeg fandt hurerstattet af den tigt ud af, at mere socialt engageret man mere jordnære studiebøgerne bliver, jo større chance er erkendelse, at var for dyre der for at gennemføre det med at være som nye. Så jeg studiet på nomineret tid. studerende nok køber alle mine alligevel kræver brugte, fortæller Jenskumar Sivagurunathan en god portion kandidatstudeformand for CBS Students knofedt. rende Hanna Her er det så Kristiansen, der at vandene skiltypisk køber sine les. Nogle vælger at slide bagdelen lærebøger via SiteScape eller på i laser på egen hånd, mens andre www.pensum.dk. sørger for at have vennerne og Studievejleder for BSc in festerne at støtte sig til, når det gør International Business, Rita Kovacs, allermest ondt. mener, at der også er meget at Fælles for alle nystartede CBShente igennem CBS’ forskellige studerende er dog, at det gælder rabatordninger. Der tilbydes rabatdet om at trække på andres erfater på herreklip hos den lokale ringer og udnytte de små staldtips, frisør, og flere restauranter er der gør studielivet både lettere og barmhjertige med regningen. Og sjovere. for dem der skulle savne en ekstra oplevelse, rækker ordringen også til Når pengene skal række et billigt medlemskab hos Swingers For de fleste studerende kan det Copenhagen. med at få økonomien til at strække Og så er der lige det med ernæ-

erfa-udveksling

‘

ring. For dem, der ikke orker de tilbagevendende madpakker, er der flere tricks til at gøre kantinerne en nogenlunde billig oplevelse – nogle mere udspekulerede end andre. Det er således kendt blandt de drevne, at man i stedet for vej-selvløsningen for eksempel kan fylde en salatskål op til randen, betale, og derefter hælde det over på en tallerken. Det vil selv Dyne-Larsen kalde et godt tilbud.

ne, eller at sidde nede ved Nexus og arbejde sig igennem menuen i deres cocktailbar. Af andre dyrt høstede erfaringer bør nævnes, at man gør klogt i hurtigst muligt at finde sig en studiegruppe med de samme ambitioner og arbejdsvaner som én selv. Det er desværre snarere en regel end en undtagelse, at studerende har været i grupper hvor intet fungerede – den oplevelse kan man spare ved en smule research. Og ingen alarm hvis din perfekte grupDen sociale studiebalance pe er en flok natteravne, eller deadPå det intellektuelle plan er der line er i morgen; i Porcelænshaven også noget at hente, hvad end det har grupperummene åbent 24 timer gælder studiegruppe eller tidsi døgnet. styring. En pointe, som mange Det måske mest undervurderede adspurgte studerende var enige om, aspekt af studielivet er dog alt det, og som de fleste kæmper en hård du laver med andre studerende, når kamp for at efterden ikke står på leve, er den med studie: festerne, Jeg fandt hurtigt ud af, at de sjove historier at strukturere sin studiebøgerne var for dyre hverdag: og alle de fede som nye. Så jeg køber alle oplevelser. Nogle - Noget af mine brugte. det vigtigste for vil måske påstå, mig har været at de fjerner at lære at få styr fokus fra det Hanna Kristiansen på, hvad jeg faglige, men for kandidatstuderende bruger tiden til, mange er det fortæller Louise direkte omvendt: Klingenberg fra cand.merc.(kom.). - Undersøgelser viser, at jo mere Værdien ligger ikke i blot at lave socialt engageret man bliver, jo et flot skema, understreger hun, større chance er der for at gennemmen at tage det alvorligt og følge føre studiet på nomineret tid, forplanen til punkt og prikke. Det kan tæller Jenskumar Sivagurunathan, blandt andet betyde forskellen på der er formand for studenterorganiat bruge torsdag aften foran bøgersationen CBS Students.

‘

Personligt flyttede han fra Jylland til København uden at kende nogen, så han kunne næppe forestille sig et studie uden noget socialt bagvedliggende.

Fest, sport og lokalpolitik Og kommer det til valg af festdestination er der mange erfaringer at trække på. Det forlyder sig således, at Kulørbar er stedet for oversprittede 3G-piger, at Karel van Vander består af intet mindre end 70 procent damer, samt at hvis man mangler en endestation fra klokken syv om morgenen og frem, så er Natcafeen altid en sikker vinder. Er man ikke så meget til fester og natteravneri, så er der dog også andre måder at være social på. CBS Sport har for eksempel ugentligt en langt række aktiviteter, som alle kan deltage i. Det er i det mindste sundt. Og hvis man er mere til det studenterpolitiske, forlyder det sig, at CBS Students har brug for flere engagerede sjæle. Hvis dit hjerte derimod banker for at præge og forbedre dit studie, kan du stille op i studienævnet og være social ad den vej. Uanset hvilke valg, man træffer, gælder pointen: Få dig et liv – et CBS-liv. Sørg for hurtigst muligt at blive socialt engageret – det giver på sigt et langt federe studieliv.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

16

foto: ole mortensen tilsted.com

Mulighederne skal være synlige debat Af Helge Sander (V), videnskabsminister En universitetsuddannelse er ensbetydende med fem års studier uden stop. Sådan ser mange danske studerende på det. Men faktisk er systemet opbygget af tre års bacheloruddannelse og to års kandidatuddannelse. I dag skal bachelorstuderende kunne fortsætte på mindst én relevant kandidatuddannelse. Nogle gange er flere kandidatuddannelser relevante for en studerende. De

muligheder ønsker jeg, at flere unge bliver opmærksomme på. Det kan for eksempel være, at en franskstuderende med fordel kan tage kommunikation på kandidatuddannelsen, eller at en biologistuderende finder ud af, at et andet universitet har specialiseret sig i en særlig retning. Det er derfor min hensigt, at der snarest bliver etableret en fælles, koordineret tilmelding til universiteternes kandidatuddannelser. Det indebærer flere fordele: For det første bliver muligheden for at vælge en kandidatuddannelse med en anden faglig retning og på et andet universitet det mere synligt for alle bachelorstuderende. Det

bliver mere enkelt at skabe sig et overblik over mulighederne på en central hjemmeside. For det andet vil det være muligt samtidigt at prioritere flere kandidatuddannelser i én ansøgning og dermed sikre sig, at man kommer i gang med en kandidatuddannelse med det samme. I dag medfører forskellige frister og procedurer en risiko for, at man spilder tid, hvis man ikke kommer ind på den kandidatuddannelse, som man havde som første prioritet. For det tredje vil én samlet ansøgningsprocedure sikre, at alle ansøgere får besked om optagelse eller afslag i ordentlig tid inden stu-

diestart, så de har bedre mulighed for at indrette sig praktisk. Lige nu har alle bachelorstuderende retskrav på at blive optaget på den kandidatuddannelse, der ligger i umiddelbar forlængelse af de første tre år. Det retskrav bliver der ikke rørt ved! Men ved at have en fælles, koordineret tilmelding til kandidatuddannelserne får vi synliggjort nogle valgmuligheder, som ikke alle i dag er opmærksomme på. I samarbejde med alle otte universiteter går Videnskabsministeriet nu i gang med at vurdere mulighederne for at indføre en fælles, koordineret tilmelding til kandidatuddannelserne. Jeg forventer, at

FinanceLab: CBS mangler laboratorier debat Af Frederik Ploug Søgaard, Formand i FinanceLab De fleste unge kan ved modtagelse af kørekortet stort set ikke køre bil. Men nu har de kørekortet, der giver dem adgang til at få al den praktiske erfaring, som de før har skullet betale dyrt for. Det er den efterfølgende ’hands-on-erfaring’ der udvikler de unge til gode bilister. HA Almen bacheloruddannelsen kan sammenlignes med en køreskole. Man kan ikke læse sig til at blive en god bilist, og på samme

måde kan man ikke læse sig til alt her i verden. Ikke at man skal fornægte en god gang teori, men det skal gerne være sideløbende med praktisk erfaring. CBS’s største bacheloruddannelse fungerer i dag, som en køreskole, hvor der studeres teori og gås til prøver, mens kørelæren overfladisk viser, hvor gearstangen og rattet sidder, samt fortæller hvad de forskellige ting under motorhjelmen hedder. I FinaceLab vil vi sideløbende med deres teoretiske studie give de studerende mulighed for få adgang til praktisk erfaring, samtidig med at det forbliver inden for universi-

tetets fire vægge. Vi ønsker at give adgang til et simuleret tradingmiljø, hvor kløften mellem teori og praksis kan blive mindsket. Her vil de studerende kunne få ’handson-efaring’ med de finansielle markeder og blive bekendte med de systemer, de store banker benytter, så de studerende er klædt godt på, når der er bud efter dem fra finansverden. Både IT- og finanskrisen bevidner om, hvor svært det kan være at forstå markedet, fordi det har udviklet komplekse personlighedstræk, normer og spillerregler, der hele tiden ændrer sig, ligesom mennesker selv. Markedet er jo en eks-

trapolering af vores egen adfærd, og derfor bør det også forstås igennem direkte konfrontationer, ligesom vi gør, når vi vil forstå menneskers adfærd. Derfor vil FinanceLab tilbyde de studerende et simuleret tradingfloor, hvor disse evner bedst kan trænes. Hvor teori kan konfronteres med virkelighed. Indtil dette står klar, kan de studerende allerede nu deltage i FinanceLabs investeringspanel, hvor de studerende kan være med til at få en pulje af penge til at yngle.

der ligger en anbefaling fra denne arbejdsgruppe i det nye år.

2

foto: jørn albertus

2

Business schools’ eneste sociale ansvar er salg debat

HUSK

14-DAGES FRISTEN

Meld dig ind i AAK og få inspiration til at se mulighederne, når jobbet skal i hus. Til det laveste kontingent for alle akademikere giver vi dig mulighed for kurser, jobmatch og personlig rådgivning på karrieresporet. Dimittender får 12.800 kr. om måneden i dagpenge og undgår ferie for egen regning med feriedagpenge fra AAK. Meld dig ind på aak.dk – allerede i dag og senest 14 dage efter studieexit.

aak.dk

Stefan K. Madsen, stud.merc.FSM Det er med stor undren, at jeg læser i Observer og andre medier, at business schools mener, at deres andel i krisen består i ikke at undervise nok i Corporate Social Responsibility (CSR) og ’pæn’ opførsel. Jeg afstår fra at betegne det etik, da jeg ikke mener, at CSR filosofisk kan siges at høre til her, men mere handler om følelsespåvirkninger. Min undren går ikke på, om business schools har et ansvar. Det har de såmænd nok. Blandt andet har de forsømt at undervise ordentligt i, hvordan business cycles fungerer – så som at kunstigt satte lave renter gør penge for billige, hvilket resulterer i for mange dårlige investeringer, som så trækker ressourcer væk fra reelt profitable og efterspurte formål, og at det gør ondt, når det naturligt retter sig op – verden har jo kun begrænsede ressourcer. foto: jørn albertus Men at manglende fokus på CSR skulle være fejlen er simpelthen ikke rigtigt! For det første så er virksomheder, der frivilligt kan afsætte produkter til private kunder, allerede ansvarlige og almennyttige – de udbedrer jo et behov hos deres kunder. For det andet har jeg som business school studerende modtaget mange timers obligatorisk undervisning og prægning i CSR og anden yndig (mis)brug af

investormidler – det samme har alle mine studiekammerater på CBS, og det uden på noget tidspunkt aktivt at vælge et fag om emnet. Noget, som jeg derimod ikke har modtaget obligatorisk undervisning i, er salg. Her har business schools ganske enkelt svigtet. Salg er naturligvis ikke en generisk proces, men det skulle undre mig, om man ikke kan undervise i det. Selv om det måske vil kræve praktisk erfaring fra fronten i en virksomhed – i modsætning til CSR, som glædeligt undervises i af offentligt ansatte sociologer og litteraturstuderende. CSR er, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, en udgift. Udgifter har vi ikke brug for i øjeblikket. Min pointe er derimod, at det, der skal få os ud af krisen, er en forøgelse af virksomheders top-linje gennem øget salg, og business schools har et ansvar i at undervise de studerende i dette – det er en business school’s reelle sociale ansvar. Alle vi andre har dog også et betydeligt ansvar i at ændre vores opfattelse af verden. Hvem har ikke siddet til en familiefest og hørt familien beundre fætter Jørgen, der med sin statskundskabseksamen har fået ansættelse i Miljøministeriet, mens fætter Claus undskyldende siger, at han ’bare’ er sælger? Den relation skal vi alle hjælpe til at vende om. Sælgere skal hyldes, og offentlig ansatte blot tolereres, hvis vi skal redde job og komme ud af krisen. Det er den ansvarlige vej og den eneste, vi har råd til.

2

cbs observer

8

november

2009

17

National Kaffepause på Solbjerg Plads ’Fairtrade forsøder studentertilværelsen’ var budskabet, da CBS Center for Corporate Social Responsibility bød på en bæredygtig kop kaffe

Af Maiken Nicolaisen, forskningsassistent,cbsCSR Som led i den nationale dag for Fairtrades ”Kaffepause” var cbsCSR vært for en kaffepause på Solbjerg Plads den 21. oktober. Her kunne CBS’ studerende smage fair trade slik og få sig en snak om, hvad det vil sige at et produkt er Fairtrade mærket. De frivillige fra Fairtrade mærket deltog og delte Fairtrade mærket slik og deres magasiner ud. Der var stor interesse for kaffepausen blandt de studerende. Den nationale kaffepause var arrangeret af Fairtrade, hvor formålet var at få flere danskere til at drikke Fairtrade kaffe og købe andre Fairtræde mærkede produkter. Kendte danskere så som direktøren for Dansk Erhverv, Kim Munch Lendahl, direktør Asger Aamund, musikeren Caroline Henderson og kokken Claus Meyer er alle medlemmer af Fairtrade Mærkets Danmarks Landshold, der arbejder på at få danskere til at vælge fairtrade produkter. Direktør Kim Munch Lendahl mener desuden, at ud over at støtte et godt formål gennem fairtrade, så bliver ansvarlighed en af de helt store værdiskabere i fremtiden, og at det er her, virksomheder skal investere. Over 45.000 danskere deltog i den Nationale Kaffepause-dag, hvilket er et stort skridt på vejen i forhold til udbredelsen af Fairtrade mærkede produkter.

2

Gardner, Dan: ”Frygtens Anatomi”. Nyt Nordisk Forlag. 1. udgave, 2009, sider 384, kr. 269,Gregersen, Annette Søndergaard: ”Sprogfag i forandring – Pædagogik og praksis”. Samfundslitteratur. 1. udgave, sider 291, kr. 298,Heurlin, Bertel: ”Krig og fred i det 21. århundrede”. Samfundslitteratur. 1. udgave, 335 sider, kr. 298,Horn, Peter: ”Personal Branding”. Executive Magazine’s Books. 1 udgave 2009, sider 254, kr. 450,Hougaard, Søren og Bjerre Mogens: ”The Relationship Marketer – Bridging Dyads”. Samfundslitteratur. 2. udgave, sider 236, kr. 299,Hougaard, Søren: ”Iværksætterheld”. Børsens Forlag. 1. udgave, 2009, sider 208, kr. 250,Jørgensen, Charlotte (et al.) (red.): ”Retorik. Teori og praksis”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 303, kr. 299,Lund, Henrik Herløv: ”Mod det todelte samfund – fra kvalitetsreform til minimumsvelfærd”. Nyt fra samfundsvidenskaberne. 1. udgave, sider 148, kr. 168,Møller, Jens: ”Retsplejelov – Straffelov – Bruxelles – I-forordning m.v.”. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. 19. udgave, 1. oplag, sider 278, kr. 375,Elsebet Nordlund og Helene Jeune fra cbsCSR bøde på fairtradekaffe på Solbjerg Plads.

cbs observer

Har du også en mening? Om etik?

Næste deadline 19. november

CSR? Faglighed? Faciliteter?

Debatindlæg max. 1 A4-side

Debat og dialog på cbsobserver.dk

Sendes til [email protected]

1

1

CBS OBSERVER 2. årgang

1

ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg Tlf.: 3815 2778, 3815 2779 eller 3815 2789 Fax: 3815 3964 E-mail: [email protected] Udgivelsesdato for nr. 9: 9. december 2009 Deadline til næste nr.: Annonceekspedition

Andersen, Ole E.: ”Reklamekampagnen”. Forlaget Grafisk Litteratur. 1. udgave 2009, sider 70, kr. 240,-

Fejø, Jens: ”EU-Konkurrenceret – Almidelig del”. Juristog Økonomiforbundets Forlag. 4. udgave, 2009, sider 707, kr. 690,-

cbs observer

1

Asmuss, Birte: ”Intern kommunikation under forandring”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2009, sider 320, kr. 348,-

Broberg, Morten og Holst-Christensen, Nina: ”EU-domme med bemærkninger og spørgsmål”. Juristog Økonomiforbundets Forlag. 5. udgave 2009, sider 1072, kr. 825,-

slabberas

Nr. 8 2009

publikationer

19. november 2009 DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion: Ansvarshavende Bjørn Hyldkrog, redak­tions­ sekretærer Jørn Albertus & Torkil Bang, redaktionsassistent Dalia Siwan, journalistpraktikant Mikkel Røddik Christensen, VIP-redaktører Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen, Studenterredaktører Martin Kølbæk & Thomas Edvardsen.

Møller, Ulrik Gorm: ”Skattemæssige afskrivninger Skemadel”. Samfundslitteratur, 3. udgave, sider 217, kr. 298,Møller, Ulrik Gorm: ”Skattemæssige afskrivninger – Tekstdel”. Samfundslitteratur. 4. udgave, sider 315, kr. 398,Rose Gitte og Christiansen H.C. (red.): ”Analyse af billedmedier – en introduktion”. Samfundslitteratur. 2. udgave, sider 367. kr. 299.-

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen. Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Søren Toft. VIP-repræsentant: TAP-repræsentanter: Stephanie Hadler og Henning Brakner. Studenterrepræsentanter: Nicki Brøchner Nielsen og Henrik Jensen (CBS Students).

Kontrolleret oplag 18.307 stk. i perioden 1.7.07 - 30.6.08 Oplag dette nummer: 21.900 stk.

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

18

uni-universet

CBSummary

redigeret af dalia siwan

edited by bjørn hyldkrog

Boligmarkedsstudier på CBS?

Getting CBS’ student voters out of the sofa

Økonomistudiet på CBS bruger ikke nok tid på at klæde de studerende på til ejendomsinvestering, mener Ejendomsforeningen Danmark. Bankerne har gennem Finansrådet pålagt CBS og andre uddannelsesinstitutioner til at justere HD-uddannelsen i finansiel rådgivning med mulighed for specialisering i ejendomsmarkedet. Initiativet faldt imidlertid til jorden igen, da der var for få ansøgere til

As written in the back page article, the CBS Elections are just around the corner. Voting can be taken care of over the Internet, so you don’t even have to leave the couch. The ballot site is even open from November 23rd to 27th, so there’s a whole week to vote in. And everyone wants to see them votes roll in. CBS Students are promising more and better election-happenings than the traditional hot glögg-wine or cocoa and cookies with pamphlets in order to generate voter interest. Student organization president, Jenskumar Sivagurunathan, has even promised to buy everyone at CBS one of those fluffy Danish chocolaty bun-things if the vote for the student-representatives to CBS’ ruling body, the Board of Directors, can be driven above the 50 percent. CBS Students are not the only student organization making this effort. The (roughly translated) ‘Academic Wannabees for Animal Wellfare’ are running for office, demanding ‘Set free the whales under Solbjerg Plads’ an claiming that they don’t really want to get elected, but they do want to increase student interest and participation in the election. CBS President Johan Roos also appeals to CBS’ Students that they vote and make their influence felt. Stressing that while CBS is not a democracy, students have an immense influence on what happens and is decided at CBS through their representatives in the study boards, the Academic Council and the Board ”Participate! Contribute!” CBS President Johan Roos underscores the of Directors. importance of as much active student involvement as possible.

uddannelsen, angiveligt på grund af branchens krisetilstand. Boligøkonom fra CBS Jens Lunde ser store potentialer i at skabe et studie- og forskningsmiljø, hvor man kan lære om Housing og Real Estate, men der er flere forhindringer, herunder politiske, før det ønske kan blive opfyldt. (Berlingske Tidende den 07.10.2009)

Dimittender søger studiejob Det er nok de færreste nyudklækkede akademikere, der har regnet med at bruge deres lange uddannelse til at søge et studiejob som telesælger, servicemedarbejder eller receptionist, men en stigning i ledigheden på 104,4 procent får mange til at søge studiejob. I det hele taget oplever vikar- og rekrutteringsbureauet Moment, at et stigende antal akademikere søger stillinger, som de er overkvalificerede til. Den tendens vil sandsynligvis blive endnu stærkere i den kommende tid, da det netop er de nyuddannede, som den økono-

miske krise går værst ud over. Nyeste tal fra Akademikernes Centraladministration viser, at ledigheden blandt akademikere under 30 år er steget med 104,4 procent på et år. Alle faggrupper er ramt af krisen, men det er især gået hårdt ud over cand.merc.erne, der har oplevet en stigning i det samlede ledighedstal på 150 procent. Fagforeningen DJØF forstår godt, at deres færdiguddannede medlemmer kan føle sig nødsaget til at søge studiejob, men det er ikke noget, de vil anbefale. (Campus.dk den 26.10.2009)

Dansk-kinesisk universitet på vej Industriens Fond stiller med 80 millioner kroner til at opføre et dansk-kinesisk universitet, der skal stå færdig i 2012-2013, mens udgifterne til den daglige drift på 100 millioner kroner om året deles mellem de danske og de kinesiske myndigheder. Universitetet er et samarbejde mellem Danmarks universiteter og Graduate School of the Chinese Academy of Science – et af verdens bedste universiteter

på det tekniske område. Initiativet vil lette danske virksomheders adgang til højtuddannet kinesisk arbejdskraft. Professor Kjeld Erik Brødsgaard, der leder Asian Research Centre ved CBS, mener, at Kina nu er så attraktiv en partner, at alle de bedste universiteter i dag bejler til kineserne. Men ikke mange har et samarbejde af den størrelse, som Danmark har kastet sig ud i. (DI Business d. 26.10.2009)

Kvindelige studerende får værste tømmermænd En ny stor dansk undersøgelse viser, at tømmermænd især rammer kvinder hårdt. Alligevel har kun hver sjette kvinde lyst til at nedsætte sit alkoholforbrug. Undersøgelsen af 76.000 danskeres drikkekvaner viser, at kvinder oftere har tømmermænd efter at have drukket over fem genstande på en aften. Tømmermænd dækker over fornemmelser som træthed, tørst, hovedpine, kvalme og hjertebanken, og på alle parametre oplever kvinder at have det værre end mænd. I alt oplever 12,6 procent af alle kvinder i undersøgelsen ’næsten altid’ eller ’altid’ at

have tømmermænd efter en festlig aften i selskab med mere end fem genstande. Det gælder kun 6,1 procent af mændene. Tallene stammer fra den omfattende KRAMundersøgelse, som er lavet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Undersøgelsen kortlægger danskernes sundhed ved at spørge til vores vaner og undersøge vores helbred for at få ny viden om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. De nyeste tal fra 2007 og 2008 er netop offentliggjort i rapporten ’KRAM-undersøgelsen i tal og billeder’. (Videnskab.dk den 27.10.2009)

Funding increase of 5.000 DKR per student Once again the Danish politicians got into a major fight when the annual distribution of government funds for research and education was up for discussion. Up to the negotiations nine prominent actors in the Danish business and employment sector – including the Confederation of Danish Industry, the Danish Chamber of Commerce and the Danish Bankers Association along with most of the academic trade unions – had written the Minister of Science recommending a 10.000 DKR increase of annual funding per university student. The Government’s initial recommendation had been an increase of annual funding per university student amounting to 2.000 DKR, and after a major breakdown in the negotiations accompanied by a screaming match in the press leading to resuming negotiations, the politicians ended up settling on 5.000 DKR more in annual funding Opposition research and education negotiators, Kirsten per student. The increase, however, Brosbøll (S) and Marianne Jelved (R) worked hard for will be allotted over in stages over the next three years. a 10.000 DKR increase up to the negotiations.

Aarhus får andenplads i prestigefyldt ranking

Graduate unemployment and career concerns

KU er fortsat Skandinaviens højst rankede universitet, men nu har Aarhus pludselig indtaget andenpladsen på den verdensranking, som TIMES HIGHER EDUCATION offentliggjorde i sidste måned. Aarhus tager dermed et stort spring opad fra nr. 81 til nr. 63 foran Lund (67), Uppsala (75), Oslo (101) og Helsinki (108). Dette skyldes især, at rekrutterings-scoren er blevet meget bedre, men også at peerreviews af Aarhus’ forskning har givet bedre karakterer end tidligere, og at der er kommet flere undervisere per studerende. Den prestigefyldte verdensranking ventes hvert år med spænding på alverdens universiteter, fordi den

Up until a year ago the Danish employment market was more or less sellers market with prospective employers very interested in getting in touch with CBS’ graduates – even before they graduated. Financial crunch has changed this markedly with CBS graduate unemployment rising from about 18 percent in September 2008 to 27 percent in September 2009. This state of affairs is changing CBS’ students’ attitude towards joining trade unions and unemployment insurance funds before graduation. In DJØF, the Danish Association of Lawyers and Economists, new members stemming from CBS has grown from 161 in 2008 to 578 in 2009. We’ll just let that number speak for itself. CBS Career Service is also experiencing an influx of career concerned students requesting assistance in finding student employment, receiving career counseling and career planning guidance regarding issues like what electives employers find most attractive.

kan bruges til at tiltrække både studerende og politikernes opmærksomhed. I 2008-rankingen var det KU, der tog et tigerspring opad fra nr. 93 til nr. 48, fordi man havde fået flere lærere per studerende efter en fusionen med Landbohøjskolen og Farmaceutuniversitetet året forud. KU bevarer i 2009 sin position, men vil nok være ked af at være rykket ud af TOP50 - til nr. 51. De første 16 universiteter på listen er enten amerikanske eller engelske – og deres høje score (100) er især på peerreview eller få studerende per underviser. (FORSKERforum.dk den 8.10.2009)

Danske universiteter får flere ph.d.er

Universiteternes statistiske beredskab for 2008 viser et rekord-stort antal ph.d.-studerende på de danske universiteter. Af tallene for nøgleaktiviteter ved de danske universiteter, der offentliggøres for fjerde år i træk, fremgår det blandet andet, at ikke færre end 6.271 ph.d. studerende var indskrevet på de danske universiteter i 2008, hvilket er en fremgang på otte procent i forhold til 2007. I samme periode er antallet af godkendte ph.d.-afhandlinger steget med 11 procent. Statistikken viser endvidere, at antallet af eksternt finansierede

forskningsprojekter i 2008 steg til 16.013, hvilket er en stigning i forhold til 2007 på 12 procent. Indtægterne er steget med 14 procent. I samme periode er der sket en stigning i den internationale studentermobilitet på universiteterne, således at fem procent flere danske studerende valgte at tage på et udvekslingsophold på et udenlandsk universitet i forhold til 2007, samtidig med at ti procent flere udenlandske studerende valgte et udvekslingsophold på et dansk universitet. (dkuni.dk den 12.08.2009)

1

CBS’ students were becoming more and more blasé about union membership and unemployment insurance... right up to the financial crunch.

cbs observer

8

november

2009

19

CBS struggles to secure internships CBS’ international students want to get their hands dirty and apply their skills to real business life. But internships in Danish companies seem to be hard to come by getting real By Sebastian Schwolow Every year, CBS welcomes about 2,000 students from all over the world. Among these are full-time MBA students and exchange students enrolled in double degree programs – a special kind of exchange program where students earn a degree from both their home university and the institution they visit on exchange. These two groups in particular are expected to leave the academic barracks and take a crawl through real-business-life mud as part of their education. While the students are ready for the drill, however, CBS is having a hard time finding companies to provide the mud.

CBS’ uphill battle “Interesting, but no thank you.” “We don’t have challenges suitable for that kind of level.” This is how Finn Kjerulff Hansen, Career Counsellor at CBS Career Centre summarizes the response he gets from most of the companies

that he talks to in his efforts to arrange internships for 20 doubledegree students from Bocconi University in Milan, Italy, due to start their internship in February 2010. - So far, we have been able to arrange only five internships. But we will start looking more aggressively and commit more resources soon. We usually strive to have everything arranged by late November, early December, says Finn Kjerulff Hansen. Typically, these internships have a duration of 10 weeks, through which the intern works on a specific project within a company. Though CBS is not legally required to find internships for its doubledegree and MBA students, the school makes a substantial effort to provide some practical experience for each of them. - The problem is that if students can’t take their internship in Denmark, they will have to do it in their home countries when they return – and thus prolong their studies for at least ten weeks, Finn Kjerulff Hansen explains.

Dried up trenches For an outsider it can be difficult

to understand why is it so difficult ible and fit better into longer-term to find Danish companies that are perspectives. willing to work with international For the most part, projects in interns. Finn Kjerulff Hansen points Danish companies typically run out that companies have to pay a over a longer period than 10 fee of 15,000 DKK per student for weeks, which means that compathe MBA-interns, but he quickly nies would have to construct an adds that he ‘artificial project’ doesn’t believe for their interns. My hope is that at some that money is a Finally, many decisive factor. companies seem stage companies will start Especially not in to be inhibited saying “ok, we help CBS by the case of the by their own taking on their students as Bocconi double ambitions. interns, and in return we’ll degree-students, They say “If have a new recruitment who cost nothwe can’t offer it channel that offers a much ing. Rather, he at a certain level, more diverse choice than we we won’t do it”, suspects the reapresently have” son to be rooted Finn Kjerulff in culture. Hansen laments Finn Kjerulff Hansen – In Denmark, and in general Career Counsellor, CBS we have a long thinks that many tradition with companies probCareer Centre part-time student ably see having jobs, while in an intern as most Latin counmore of a burtries it is common to do internden than an opportunity. ships, Finn Kjerulff Hansen sugA future as clear as mud gests and continues to explain that most companies in Denmark may These factors, among others, made not have the capacity for an intern, it a very difficult task for CBS’ because they already employ stuCareer Centre to find about 20 dents who are generally more flexinternships for elite MBA students

‘

earlier this year. In the end, however, everything worked out well. Now, Finn Kjerulff Hansen hopes that he’ll be able to say that CBS succeeded in the end about his present task of arranging internships for all 20 Bocconi students. - My hope is that at some stage companies will start saying “ok, we help CBS by taking on their students as interns, and in return we’ll have a new recruitment channel that offers a much more diverse choice than we presently have”, says Finn Kjerulff Hansen.

1 Internships wanted Readers from companies that can see the perspectives in providing an internship are more than welcome to contact: Career Counsellor Finn Kjerulff Hansen CBS Career Center Solbjerg Plads 3 Phone: 3815 2030 Mail: [email protected]

Solving CBS’ internship-struggles Arena365 has as a business had several years of successful collaboration with CBS regarding internships and has become a prime role model when it comes to showing how it’s done its network into countries outside Denmark.

getting real 2 By Sebastian Schwolow Foto: Liselotte Østergaard

Dealing with differences

One company that has been welcoming CBS interns for several years now is Arena365, an international, online social networking portal run by the Danish communications agency Essencius. So far, they have worked with MBA and double-degree students from India, China, France and Italy. Brian Orland, CEO at Arena365 describes the experience: - It has been very good to get an understanding of other cultures. We like new ideas and cultural vibes from around the world. At Arena365, students have to get into our solutions and business models quickly. In turn, they are given responsibility and tasks on an operational, tactical and sometimes even strategic level.

This is how it’s done

All relations between CBS and Arena365 are managed by a person in the firm employed specifically for that purpose. This ensures that, in the end, everyone benefits. Arena365 can find students that fit its purpose. Students can be sure to get tasks suitable to their needs

CEO at Arena356, Brian Orland, finds the challenge of working with foreign CBS-interns fun and rewarding. and formal requirements. And CBS knows who to call when they set out to arrange internships. - Of course we want to help students move forward in their career. But we also want to move our com-

pany forward, says Brian Orland and points out that the relation is mutually beneficial. Being an international web platform, Arena365 is keen on getting exchange students to not only work

for them but also to provide relevant knowledge about aspects of their own culture that may be used for improving the website. Also, the company sees international students as an opportunity to extend

Having an international student work in your company does mean some adjustment. - In the beginning, you need to get used to choosing a language – for example during lunch, Brian Orland recalls and points out something he has noticed: - It is often much more difficult for Chinese or Indian students to adapt to our culture. On the other hand, they are quite good at maths which is a plus In general Brian Orland says that the important thing is to identify the specific skills and talents that every student brings along and make an effort to utilize them most effectively. It’s not just in informal situations that cultures may clash. Some students may not be used to the idea that they have to deliver a report to CBS at the end of their internship, which is then evaluated and must be defended in an oral exam. Challenges aside, Arena365 is a rare and valuable creature in the Danish Business community – a company that has moved from regarding international interns as a burden to realizing that they are in fact an opportunity.

1

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

20

No access to the library? Do like Bocconians and reclaim the corridors!

In the beginning it seemed as if all CBS double degree students walked in between the Bocconi leoni – the Bocconi curse says that those who do will never graduate.

It is not just the supermodern architecture that disorientates the CBS double degree students here.

Double degree – triple trouble How the first six weeks of doubling your academic career can triple up to an administrative nightmare – best forgotten t r u ly b o cco n i e d Text/photos: Alexandra Bode

In the beginning, it sounds like a tempting offer: Spend the second year of your master degree at Bocconi, one of Europe’s leading business schools, learn Italian and how to live la dolce vita in Milano. Six weeks into the semester, with October midterm exams ahead, dolce vita and double degree both seem distant. But triple trouble is taking its toll: CBS’ MSc Strategic Market Creation (SMC) double degree-students have no access to the library, no access to study materials and certainly no perspective on how to solve these problems quickly and efficiently. The Bocconi administration seems utterly taken by surprise as faced with second year graduate students who have to take first year courses and don’t seem to fit into any study plan.

Communication chaos What the double degree students criticise most in this situation is the lack of information on the situation in Milan and the enrolment process. While Rene Barseghian from CBS’ Double Degree office says that the outgoing students have been informed about administrative problems and that the communication flow is “less than perfect”, students criticise that many of the enrolment and study plan approvals could have been taken care of before their arrival at Bocconi. The procedure that incoming CBS’ double degree students have to go through in order to be enrolled and gain access to the library and study materials on Bocconi’s equivalent of e-Campus and SiteScape sounded very simple. In reality there have been a number of pitfalls on the way, none of which were known by the double degree offices and were neither communicated to the students

ahead of time. - It has taken up an incredible amount of time to get our study plan approved, especially when the choice of modules was changed and we had to pick new modules two weeks into the semester, reports SMC-student Robert Schønthal Preuss and goes on to explain that with having to redo the whole procedure, the SMC students are now already five weeks behind in their reading, because they still don’t have access to all their study materials.

prepared. This would not just have avoided al the unnecessary queuing at the Bocconi administration offices and the questions that consume time for both students and administration, it would also have made it possible for CBS’ students to be aware of the full consequences of doing a double degree instead of a normal exchange semester ahead of time.

No responsible instance

It is, however, unclear who should have communicated these consequences. It certainly isn’t the double No timely information degree offices administering the The other two CBS MSc-lines that double degree agreements. In her have a double degree agreement welcome presentation, spokesperson with Bocconi have experienced Lisa Giovanitti from the Bocconi some of the same problems – double degree office stressed the Management of Innovation & fact that all double degree students Business Development (MIB) and are regularly enrolled students International Business & Politics expected to deal with Bocconi (IBP). The MIB-students, however, administration on the same terms as seem to have had all of the other a little more luck students. with their study The admisI think it’s much easier plan: sions office has to be an exchange student - I have manthe unrewarding or have another status than aged pretty OK the SMC-double degree stu- task of dealing compared to with all of the dents, because the module some others. students from choice is not that compliBasically the all of Bocconi’s cated then. most annoying graduate and thing has been undergraduate Robert Schønthal Preuss the crazy late programs. It is SMC-student enrolment, says inundated with MIB-student requests, and it Jesper Bech Hansen, according to acts according to its guidelines for whom the MIB students have a the respective study programmes. more general curriculum, which These do not necessarily fit enables them to choose from a double degree students – they take greater variety of courses than the modules from both of Bocconi’s others – something that facilitates graduate program’s study years. the finalisation of their study plan. Also, the double degree admissions - I think it’s much easier to be an are out of sync with the student exchange student or have another administration office, regarding status than the SMC-double degree access to Bocconi’s equivalent of students, because the module choice SiteScape and e-Campus, where stuis not that complicated then, Robert dents should be able to access their Schønthal Preuss acknowledges. study material. Basically, nobody The CBS SMC-student stresses is taking the responsibility for the the fact that much of the hassle present situation. could have been avoided by comGetting pragmatic municating the rules and regulations earlier, so that everyone was Many of CBS’ double degree stu-

‘

dents still don’t have any access ered to be one of the best universito their study materials. Still, their ties if not the best business school initial frustration, despair and in Italy and one of the most organpronounced wish to let double ised ones. degree be double degree and go - Bocconi is actually a mild back to taking a case. It is the single degree in only Italian uniBocconi is actually a mild Copenhagen after versity with a case. It is the only Italian one semester has broad range of university with a broad settled. It has English-language range of English-language been replaced by courses and a a more pragmatic courses and a large proporlarge proporstance towards tion of foreign tion of foreign students. their situation. Still, it remains difficult for students. Still, it - I don’t remains difficult both students, professors want to end up for both stuand International Officers to with even more dents, professors anticipate and comprehend gray hairs, just and International the behaviour of people in a because Bocconi Officers to different culture. is slow. I’m here anticipate and to learn and comprehend the Sven Bislev not to fight an behaviour of Vice Dean of Education, CBS people in a difadministrative system that I ferent culture, don’t understand says vice dean anyway. The most important thing of education at CBS Sven Bislev, for me is that the actual teaching is promising that CBS will go on trynot affected by the administrative ing to help as much as possible. problems, and the professors are Robert Schønthal Preuss and very understanding of our situation, Jesper Bech Hansen both argue that says Jesper Bech Hansen. even though you are willing and Christina Meyer, CBS MSocSc in prepared to accept that some things Management of Creative Business work differently in another culture, Processes-student with all the same there are certain organizational access problems as the others, things you can’t blame on culture agrees: alone. Nevertheless, they see their - The worst thing is really that frustration diminish and the posiwe are lagging behind with our tive factors prevailing. The same is material and that we have not been the case with Christina Meyer: informed properly and in time about - It will have taken a lot of effort the situation here. However, one of and annoyance. But on the other our professors has been incredibly hand we get to spend a whole year supportive and even went to the at one of the best universities in student services with us to help sort Italy, receive two master degrees things out – although even he hasn’t with courses that are really relevant succeeded yet. to our program and get connections to businesses in all sorts of Culturally challenged industries and sectors, she says. With even professors not succeedSo after two months of constant ing in pushing the right buttons, windmill-fighting, CBS’ double the situation continues its ordained degree students seem to have risen path. The theory among the CBSto the cultural challenge after all. students is that it must be an Italian thing, a mentality so deeply rooted that complaining amounts to fighting against windmills – after all, Bocconi Business School is consid-

‘

1

cbs observer

8

november

2009

21

Weathering the COP15-climate at CBS What is the United Nations Climate Change Conference in Copenhagen really about, and what is CBS actually doing climatography By Ida Lunde Jorgensen Cartoon: Niels Poulsen Kyoto started in Rio. In 1992 world leaders gathered at a United Nations meeting in Rio de Janeiro that would later be called the “Earth Summit”. The summit was the first major step towards creating a global treaty for the prevention of climate change. The following meetings – or COP’s (confederation of the parties) – have continued to deal with the issue, gradually introducing global governance of the climate. The reason for the big frenzy up to COP15 in Copenhagen is that the Kyoto Protocol is running out and needs to be replaced by a new treaty for the post Kyoto era. Denmark, of course, is particularly excited that the meeting is to be held here, NGO’s, students, academics, government officials, businessmen and women alike have jumped on the bandwagon and adopted “climate speak” as never before. CBS is no exception.

CBS’ research climate There are four reasons why CBS is a little special, and why the climate initiatives at CBS could be claimed to be more interesting than those at other universities. First of all, the world famous “skeptical environmentalist”, Bjørn Lomborg heads up his very own research environment, Copenhagen Consensus Center, here. Secondly, CBS was one of the first universities in the world to appoint a Professor of Corporate Social Responsibility – home grown Ph.D. Mette Morsing, who is now the director of CBS Center for Corporate Social Responsibility. Thirdly, CBS is host to the United Nations conference on Responsible Management Education: Sustainable Leadership in the era of Climate Change (UN PRME). And fourthly, CBS has launched its own initiative – Climate Strategies for Business, bearing the uncanny acronym CBS-CSB. The initiative, which was launched last year, is headed up by Professor Peter Møllgaard. - The initiative is about helping firms tailor their strategies to meet the climate challenges and opportunities. We do this by producing a new knowledge in the area and by disseminating it through seminars and workshops and, maybe most importantly, through our teaching. We hope to prepare future business leaders and corporate decision makers for the climate era, Peter Møllgaard explains.

Skeptical climate research At the Copenhagen Consensus Center, Bjørn Lomborg and his team are working on “telling governments and philanthropists around the world about the best

ly go row n o l l i w It we th away ifney at it! mo

ways to respond to climate change.” - Climate change is an issue that is at the top of the political agenda, and we need to ensure that we respond to it smartly, says Bjørn Lomborg. The center has published research papers by the world’s top climate economists (available at www.fixtheclimate.com). - In addition to the research that we have released over the summer, we have several more exciting projects to launch between now and December, some of which will be really relevant for CBS students. We’re looking forward to announcing those, says David Young, the Copenhagen Consensus Center’s Head of Communications:.

The CSR-climate The link between Corporate Social Responsibility and climate concerns is also becoming ever more apparent. The private sector – and the business schools that provide its lifeblood – has been hit hard: poor ethics, human rights violations, pollution and financial crisis have all exacerbated the need for new business practices. Answering this call are several initiatives and individual efforts to turn the trend. One of these initiatives is the UN PRME conference, which is cohosted by CBS Center for Corporate Social Responsibility (cbsCSR) and CBS Climate Strategies for Business. The conference was proposed by CBS PRME-coordinator Jonas Eder-Hansen during the 1st Global Forum for Responsible Management Education, hosted by United Nations in New York in December 2008: - Due to the strong commitment to PRME from CBS’ top management and the great interest in the CBS-CSB initiative it was a natural fit for CBS to host such an event, Jonas Eder-Hansen explains, and

Peter Møllgaard from CBS-CSB is enthusiastic about hosting the conference: - We are excited to gather so many business people, deans, researchers and students in Copenhagen to share ideas about how business schools can incorporate sustainability into education and research. My goal is to work hard to hammer out a Copenhagen Manifesto of Responsible Management Education from the conference, Peter Møllgaard states.

Student NGO-support The two CSR-based student organizations, WELL and Develop are also gearing up to the COP15. WELL’s main focus is on promoting Corporate Social Responsibility and Develop’s is on business and development. The two organizations have joined up to arrange sustainable coffee tastings as a setting for a talk about tthe environmental impact of coffee. - For us, hosting such coffee events is a great way to make the effects of climate change and the concept of sustainability relevant to the students of CBS, says Elisabeth Crone Jensen, cbsCSR research assistant and CBS-student engaged in WELL.

CBS’ home environment Last but not least, CBS is taking on the climate challenge in a very specific way. Led by Campus Director Gert Bechlund and Jonas EderHansen, the university has started a ‘Green Campus Initiative’. - The initiative has been taken partly in response to signing up to PRME and partly in response to demands from students and employees, Gert Bechlund explains. CBS is also paying attention to the school’s energy consumption through an energy saving program initiated in January 2009. According

to the Campus Director, results so far are good: - Here in 2009 we expect savings of in total five percent. We are addressing power, heating and water consumption amounting to more than one million DKK. I expect savings of at least another five percent through 2010 and 2011, Gert Bechlund says. Finally, nine areas have been outlined in the Green Campus Initiative covering everything from purchasing to waste reduction. According to Bechlund there will

be many important stakeholders in this process. - I expect CBS’ employees in the knowledge sharing network, Campus Services, the Students Network and a dedicated group of Green Campus-students to be ambassadors of the Green Campusinitiative and ensure an impact all over campus. Management at all levels must also be aware of this need to prioritize differently in the future, the Campus Director stresses.

1

CBS, Climate, UN PRME & CSR The CBS Climate Strategies for Business initiative is network of more than 40 CBS-researchers, representing all departments and major research centers. Its agenda is research and teaching relating to all aspects of corporate climate strategies. The network is behind CBS’ new undergraduate elective on “climate strategies for business” to be held in spring 2010 and is co-organizer of the UN PRME conference on responsible management education on 23-24 November. Webpage: http://uk.cbs.dk/climate/ Copenhagen Consensus Center is headed up by Bjørn Lomborg and works towards influencing the world’s governments and philanthropists regarding the best ways to spend aid and development money. Webpage: www.copenhagenconsensus.com The UN Principles for Responsible Management in Education (UN PRME) were launched in 2007. PRME is a growing UN network of over 250 business schools, seeking to harness the vast potential for business schools to impact on social issues ranging from business ethics instruction to environmental conservation. CBS signed PRME in August 2008 and the first report on progress is due in June 2010. Webpages: www.unprme.org & www.cbs.dk/prme2009 WELL & Develop Webpages: www.wellweb.org & http://develop-dk.dk CBS Green Campus Initiative is led by Campus Director Gert Bechlund and PRME Coordinator Jonas Eder-Hansen. The initiative will place special focus on energy consumption, recycling, waste reduction, publications, transportation, purchasing, events and meetings, kitchens and break-rooms, outreach and participation all over CBS, starting this year and expected to evolve over the next nine years. Webpage: to be announced

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

22

Whatever happened to Diversity@CBS The Diversity@CBS fund found itself quietly slipping out of the public focus at CBS with the loss of the initiatives’ original outreach-volunteers. With CBS Students now actively going into promoting and supporting the fund, things are looking up the Conservative Students Union – the Conservatives having received money, as some of their members hold elected positions at CBS. However, this money has accumulated in an account and not gone to directly supporting any organizations on campus. - We would obviously like to see more go directly towards Diversity@CBS, and by working with Conservative Students we can see that students at CBS get more value for the money, reports CBS Students President Jenskumar Sivagurunathan.

diverted initiative By William Tylander Poster: Diversity@CBS The rumor of the demise of Diversity@CBS has been grossly exaggerated. The CBS-fund designed to support new student initiatives based on CBS’ inherent diversity has been off the radar for over a year, and as result new applications and interest have tapered off. Efforts to revive the profile of the student initiative-fund are now underway with new student support and regulations. In the future, Campus Director Gert Bechlund will have a student advisory board to help support the Diversity@CBSmission with CBS’ student union, CBS Students, going actively into the work by contributing to the establishment of new rules and guidelines.

Contributions and challenges

A fund is born Diversity@CBS is a fund that was established in 2004 with the aim to support new student initiatives and organizations based on CBS’ inherent diversity. The means to ensure this support were set aside following a Ministry of Education survey, measuring for diversity on university campuses across Denmark. It came as no surprise that CBS could boast one of the greatest rates of cultural diversity in its student body. CBS’ management decided to take action and invest in this resource in order to tap directly into its potential. Funds were set aside from a budget surplus aimed towards supporting students who hold elected office on different boards all across CBS. Initially just 50.000 DKK were earmarked, but fluctuations in the account have allowed for as much as 150,000 DKK for seed money for new student initiatives. The fund is supervised and dispersed by Campus Director Gert Bechlund.

A loss of outreach From the beginning Gert Bechlund’s office has accepted and processed applications for Diversity@CBS. The first applications resulted in grants supporting CBS International Choir and the means to lay the foundation for CBS Sport with the funding of seed-money for a CBS football and

Diversity will be rewarded!

Do you have an idea for a social activity at CBS? Whether it is to start a chess club, play ice hockey, set up a conference for your fellow students or something completely different, diversity@cbs would like to hear from you.

Post your event here

To encourage social life and increase diversity, the CBS administration has decided to support student initiatives. The goal is to create and further relations among students across study programs, levels and cultural backgrounds. Contact [email protected] with information about your thoughts and what kind of support you need. We can help you find a location for your activity, advertise the event or support you financially. Read more about the application criteria at www.diversity.cbs.dk

Diversity@CBS was launched and marketed... and then dwindled into obscurity. Now it’s being revitalized. a CBS handball team. The task of marketing and promoting the Diversity@CBS-fund fell to student volunteers. - In the beginning we were extremely fortunate to have a team of very dedicated students that handled the outreach-efforts, but after they graduated in 2008, Diversity@CBS was left without the

cbs observer

Next deadline: November 19th Unsolicited contributions: max. 1 A4 page Mail to: [email protected]

1

dedicated volunteers necessary to continue their efforts, explains Gert Bechlund, adding that after their departure interest and applications nearly dried up. Without events like ‘Diversity Days’ and little presence on e-Campus to attract new initiatives, what applications were made and grants dispersed ended up going to events and tournaments for CBS Sports, now already a fairly large and selfsupporting organization.

Dawn of a New Hope This dearth of activity finally caught the attention of CBS Students, who approached Gert Bechlund with a plan for reviving Diversity@CBS. With his blessings, CBS Students drafted a new set of guidelines and rules for the fund in order to make the process more transparent.

This effort came by the development of the Student Network, a forum established by CBS Students to gather all student organizations, not just those funded by Diversity@ CBS. From the network, encompassing more than 25 different student organizations, eight representatives will be selected to the advisory board that will be supporting and advising the Campus Director’s office on promoting Diversity@CBS and encouraging new initiatives in the future. CBS Students as such will not have a place on the advisory board, but the student union will help process student applications to the fund and offer guidance to applicants. CBS Students is also working to secure even more funding from the government support for elected students by working with

CBS Sport, by virtue of the organizations’ size and engagement with the student body, will surely have something important to contribute to the Diversity board. - We really hope through our participation with the Student Network and the advisory board that we can lend our expertise in attracting new members to others. We also look forward to gaining insight from other student groups on how to run an organization, says CBS Sport Chairman Karina Jacobsgaard. But with only eight representatives overseeing a relatively small fund, full cooperation is a key issue. Getting such diverse groups to work together could be tricky and working with the Campus Director even more so, especially should the advisory board seek a greater say in how funds should be distributed. - Special interests must be set aside for this to work. Network members will have to see the big picture, acknowledges Jenskumar Sivagurunathan. Jenskumar is not the only one being cautious on this new approach. Gert Bechlund has stated that the ultimate decisions will be his and shares some of his reservations: - In order for this to work I will need consensus from this board. Without that it will be impossible to run, he states.

Changes in store Apart from taking on more administrative responsibilities the new combined effort hopes to attract renewed interest by engaging in coordinated outreach and marketing efforts. Events like ‘Diversity Day’ will return to showcase the diverse offerings from CBS’ student organizations. Some established activities that continue to depend on Diversity@ CBS for support, such as CBS International Choir, will have to find funding through alternative means in order to free more money for new initiatives. New rules also include a provision that applicants demonstrate greater self-sufficiency and seek funding outside the university – from the public or private sector – prior to applying.

1

cbs observer

8

november

2009

23

e! Welcom

Getting diversity at CBS back on track Diversity is back on the agenda. CBS’ administration looks to the support of students to promote and share their different backgrounds and passions through campus activities. Those with good ideas may even find seed-money for their initiatives diverse initiatives By William Tylander Cartoon: Niels Poulsen Diversity is alive at CBS. You can see it in the kaleidoscope of different faces in the halls and hear it in the cacophonous call of many tongues in the canteens. Exploiting this rich cultural potential at CBS has lately suffered from lack of exposure, but the student initiatives, reflecting the many flavors of CBS’ student body, soldier on. And with a new network and support from CBS Students, Diversity@CBS hopes to attract new students to get involved and start up new initiatives on campus.

Investing in Diversity - Just from walking around campus

you can see CBS has diversity in spades. The university wanted to tap into this resource as a means to derive greater value. Direct funding is a key to strategically improving this asset, explains CBS Campus Director, Gert Bechlund regarding CBS’ intentions with promoting diversity. Diversity@CBS is a fund established in 2004 and overseen by Campus Director, Gert Bechlund. Through this fund, the university financially sponsors student driven initiatives and organizations of all backgrounds and interests. With an annual budget that floats between 50.000 and 150.000 DKK, requests must be modest, as the fund must support a wide variety of interests. Diversity@CBS provides seedmoney to self-sustaining and stable

Diversity@CBS Inquiries regarding new student initiatives can be e-mailed to CBS Students ([email protected]) and applications and questions directly to Campus Director Gert Bechlund ([email protected]).

CBS International Choir Webpage: Mail:

choir.cbs.googlepages.com/englishhome [email protected]

CBS Sport Webpage: Mail:

www.cbssport.dk [email protected]

International Week Copenhagen Webpage: Mail:

www.iwcopenhagen.dk/ [email protected]

Muslim Student Association Webpage: Mail:

www.m-sa.dk [email protected]

groups that represent different cultural, academic and athletic interests. Student organizations, CBS International Choir and CBS Sport were among the earliest recipients of this fund.

the CBS International Choir, active since 2003 and open to all CBS students and employees. But singing and sports are far from the only extracurricular activities to be found on campus.

A sporting role model

Diverse social offerings

With up to 800 students active every year, CBS Sport is one of Diversity@CBS’ greatest success stories. The student athletic association started with a football and handball team and has grown into a self-sufficient organization with 12 different sports and 350 due paying members. A strong student outreach effort; a comprehensive web page, recruiting at Nexus and open sporting contests has drawn a growing corps of volunteers that keep the organization fit. Through support from Diversity@CBS, CBS Sport has also helped foster new sports like Rugby and Cricket and advised on business plans and procedures. Funds have also helped send student athletes bring back the gold, by sponsoring trips to HEC School of Management in Paris to compete in their business school Euro Cup. - We keep up the activity level week in and week out through teamwork from all our volunteers. Our sports and events have continued to grow, because we strive for better social integration both on the field and off, boasts CBS Sport Chairman Karina Jacobsgaard, citing their source for success. Students with a passion for sport are always welcome and information on different sports and practice times can be found at their new website, CBSSport.dk. Another successful initiative is

A look through e-Campus and CBS Students’ new website, CBSStudents.dk, also show organizations with a cause – like the CSRfocused organizations DEVELOP and WELL, international networking at IWCopenhagen (their annual event week is in mid-November) and organizations representing culture as is the case with the Muslim Students Association. In all there are more than 25 officially recognized student organizations at CBS. In previous years Diversity@CBS sponsored ‘Diversity Days’, a daylong expo to promote the different groups and attract new members. CBS Diversity Day and other promotional efforts are now on their way back with support from CBS’ student union, CBS Students.

Start-ups are our specialty CBS Students has been working hard behind the scenes in order to raise the profile of Diversity and are now increasing their efforts to help bring new groups to life. They have begun by forming Students Network, a forum for all CBSorganizations where student groups can promote their interests and express their concerns. Students Network will also select members to an advisory board designed to support the Campus Director’s office in its efforts to promote Diversity@CBS and sup-

port new initiatives. They will be holding a speed-networking event on November 21st that is open to all students interested in meeting members of the different student groups on campus. Students with passions for activities not already available on campus are encouraged to start new groups – from chess clubs to debating societies, the sky is the limit. CBS Students will be taking on a new role handling applications to Diversity@CBS and assisting students to make business plans for new organizations. Applicants are expected to show a plan for sustainability and self-reliance and must also have made efforts to seek funds from the private or public sector before asking for funds from CBS. - We must take this opportunity of supporting diversity-based initiatives and use it to its full potential. It is my hope that the existing student groups will work together with an eye towards seeing the big picture and pitch in to make student life at CBS reflect our cultural diversity even more, says Jenskumar Sivagurunathan, President of CBS Students. With Diversity@CBS back on track and with renewed support from the students, CBS’ Campus Director is cautiously optimistic: - Engaging in a diverse environment of backgrounds brings challenges, but it also makes for great opportunities. CBS wants to support what can grow from these opportunities to the best of the school’s abilities, states Gert Bechlund.

1

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r

CBS OBSERVER

november

2009

8

Get ready for CBS Elections 2009 CBS annual student elections to their study boards, the Academic Council and CBS’ Board of Directors is on. Getting the students to vote, however, is uphill all the way electoral bribery By Bjørn Hyldkrog Illustration: Rie Neuchs CBS Students is gearing up for their yearly battle. The battle is for student influence at CBS, and it is against the chronic indifference shown by most of their co-students who seem to believe that things are made to work and problems are solved through a mixture of natural laws and acts of God. Last year’s CBS Elections saw the usual massive casting of votes by 15 percent of CBS’ students to CBS’ ruling body, the Board of Directors. The interest in local student politics – voting for representatives to the individual programs’ study boards, that is – was slightly less discouraging, but not by much. In order to increase the representing student representatives’ mandate this year, CBS Students Chairman Jenskumar Sivagurunathan has gone so far as to promise traditional Danish fluffy chocolate buns for everybody at CBS, if the voting percentage to the Board of Directors gets beyond 50 percent.

1

Read more in CBSummary page 18 CBS OBSERVER in English Internships Wanted! Getting Bocconied

– page 19 – page 20

Weathering climate – page 21 Diversity@CBS – page 22-23

Overvejer du at stå i spidsen for en international konference? Så ring og få gratis hjælp hele vejen ”Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det må være et stort projekt at afholde en international konference. Men det er også min erfaring, at den personlige og faglige belønning, som regel mere end opvejer indsatsen. Hos Wonderful Copenhagen er vi et team på 11 personer, som står klar til at hjælpe dig – fra indledende rådgivning og planlægning, over booking af mødefaciliteter og hoteller til markedsføring af konferencen. Og det allerbedste er: Alle vores services er gratis!” Ring til os på telefon 3325 7400, send en mail til [email protected]. Eller læs mere på meetincopenhagen.dk

Anne Dissing | Projektleder | Wonderful Copenhagen