Cbs Observer Oktober 2008

a vai vs i sf ofro rc ocpoepnehnahgaegne nb ubsui sniensess s cshcohoolo – l –h ahnadnedleslhsøhjøs jksokloelne n

o ko to kb to e rb e r2 0 2 00 80 8

cbs OBSERVER 2

Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre? CBS har gennem en længere årrække måttet satse på at få stedse flere studerende ind i butikken. Det har været den eneste måde, man kunne sikre, at indtægterne steg. Der er kommet stadig flere nye uddannelser til. Der er blevet stedse mere storholdsundervisning. Infrastrukturen og de menneskelige ressourcer har haft meget svært ved at følge med v æ k s tg r æ nse g a n g Af Bjørn Hyldkrog Foto: Rie Neuchs Dagbladet Børsen udkom fredag den 26. september med et University Scorecard, hvor Danmarks ni universiteter blev målt op imod hinanden på kvalitet. CBS klarede sig ikke så godt og blev faktisk brugt som det dårlige eksempel i den analyserende artikel, der fulgte med tallene. Nogle af tallene taler dog deres eget sprog – især når de bliver holdt op imod den virkelighed, CBS OBSERVER (og tidligere Kræmmerhuset) sag for sag har beskrevet gennem de senere år. Ifølge tallene bruger CBS’ forskere (heltidsvidenskabelige medarbejdere eller VIP) mere af deres tid på undervisning end på noget andet dansk universitet. CBS har absolut flest studerende per VIP og er samtidig det universitet, der har flest deltidsundervisere i forhold til antallet af VIP. Det – altså virkelighedens forhold og ikke Børsens tal – har medført, at CBS Students i år lagde ud med en semesterstartskampagne for at få øget mængden af forskningsbaseret undervisning på især bacheloruddannelserne. Trods de studerendes utilfredshed går halvdelen af CBS’ omkostninger ifølge Børsens tal til undervisning og kun en femtedel til forskning. CBS’ forskere udtrykker da også løbende utilfredshed med deres forskningsprocent – der ud over at være blandt de laveste nu også skal udsættes for, at en andel af universiteternes basismidler til forskning skal i fri konkurrence. Så skal man også bruge tid og energi på at udvikle forskningsprojekter og udfylde ansøgninger.

Er grænsen for CBS' vækst nået? Volumensygen har været under symptombehandling gennem længere tid efterhånden. Et uunderbygget postulat? Vi fremlægger hjertens gerne de seneste ti årgange af avisen som dokumentation. Arbejde der måske er spildt.

Selvgjort er velgjort En dårlig økonomi har gjort, at den nødvendige udvikling af CBS’ administrative systemer har sakket agterud. Det er en investering på 30 millioner kroner nu ved at råd bod på, men opgaverne skulle udføres i mellemtiden. Samtidig ramte det gunstige arbejdsmarked CBS hårdt med en høj personaleomsætning

skemanedbrud - 2-4

til følge, og konsekvenserne har ikke – trods de ihærdigste anstrengelser – kunnet undgå at påvirke CBS’ service over for de stadig flere studerende. CBS’ grundlæggende infrastruktur, bygningerne med deres auditorier og undervisningslokaler, har heller ikke kunnet følge med i forhold til den voksende mængde storholdsundervisning, som økonomien har tvunget de studierne til at

o p tag , o p tag , o p tag - 6 - 7

gøre brug af. Så en del af de store auditorieforelæsninger må holdes i nærliggende biografer og gymnasieaulaer. Det er der også ved at blive gjort noget ved, idet der er planer om at etablere et stort auditorium i Porcelænshaven, der kan tages i brug til næste år. Økonomien? Der var nogen tal, der manglede i Børsens sammenligning af universiteterne – nemlig bevillingerne. CBS’ historisk betin-

gede lave basismidler til forskning er stadig lave, og der er planer om at gøre en del af dem konkurrenceudsatte. CBS’ uddannelser modtager stadig det laveste taxametertilskud. Det har ingen meldt noget ud om, at der vil blive gjort noget ved.

1

forskerlærere - 12-13

Læs mere i hele avisen

Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalificeret sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, Thomas Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV.

cbs it - 14-15

RING

RSIK ENCE FO

ET RE KOMP

KARRIE

Book en tid nu – det er gratis. Ring på 5129 8650 eller skriv til [email protected].

41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1

20-08-2008 14:56:42

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

2

Sort uheld ved studiestart Skemaplanlægningen blev forsinket tre-fire uger ved semesterstart. De studerende kunne først hente deres skemaer lige efter semesterstart i uge 36, og de klager over rod i lokaleplanlægningen. Årsagen var et teknisk sammenbrud i lokaleallokeringssystemet. Nu arbejdes der på højtryk for at sikre, at sådan noget ikke sker igen murphy’s lov Af Trine Madsen Tegning: Niels Poulsen De to eneste eksperter i CBS’ lokaleallokeringssystem forlod CBS IT hen over sommeren. Samtidig skiftede de to mest erfarne i lokaleadministrationen job internt på CBS. Det skulle vise sig at være skæbnesvangert for semesterets skemaplanlægning. Der skete nemlig et sort teknisk uheld, som ingen kunne forudse. CBS’ lokaleallokeringssystem, der styrer formidlingen af skemalægning og fordelingen af undervisningslokaler, blev efter en strømafbrydelse på én gang ramt af servernedbrud og databackup, der ikke kunne læses ind igen. Og da systemet kom op at køre igen, stod de berørte afdelinger på CBS uden erfarne medarbejdere til at løse problemerne hurtigt. - Hovedårsagen var et teknisk uheld af dimensioner, vi ikke har set før. Derudover har det været en kombination af mangel på erfarne medarbejdere, hvorfor kommunikationen ikke har fungeret optimalt, fastslår CBS' IT-chef Annie Stahel.

En kompliceret opgave - Omstændig­hederne omkring årets skemaplanlægning var så uheldige, som de kunne være. Det er vigtigt at fastslå, at skemaplanlægning er en opgave, som vi tager utrolig seriøst hvert eneste semester – det er vi simpelthen nødt til, understreger Annette Juhl Hansen, der som studiechef er ansvarlig for CBS’ Lokaleadministration. CBS’ skemaplanlægning forudsætter, at adskilte enheder arbejder meget tæt sammen med mange deadlines gennem hele året. Der sidder en skemaplanlægger for hvert eneste studie, der har til opgave at få koordineret et væld af fag og undervisere, og studienævnssekretærerne understreger over én kam, at processen kræver, at alle overholder deres deadlines. Sidste år blev der endda sendt et brev ud til studielederne fra uddannelsesdekanen, der manede til, at man understøttede overholdelsen af deadlines i forbindelse med skemalægning og påpegede, at det var vigtigt for sekretærerne med ledelsesmæssig opbakning til denne overholdelse. - Vi har nu sat gang i et analysearbejde, der gerne skulle munde ud i en yderligere finpudsning af tidsplanen for skemaplanlægningen. Vi skal have så meget tid til rådighed som muligt, fremhæver Annette Juhl Hansen.

Teknisk uheld, vi… Syllabus er det lokaleallokeringssystem, der uden problemer har kørt i flere år på CBS. Det bruges desuden flere steder i Danmark og i udlandet, så systemet i sig selv fejler intet. Det gør Murphy’s lov desværre heller ikke. I år blev hele skemalægningsprocessen forsinket i tre-fire uger. Selv om den strømafbrydelse, der gjorde, at Syllabus skulle lukke ned, var så godt planlagt, som det kunne være, kom systemet ikke op at køre igen bagefter. Som resultat gik store mængder data tabt. - Strøm­afbrydelsen den 23. juni skyldes blandt andet, at vi skulle udføre en nødvendig omlægning i serverrummene på grund af problemer med varmeudvikling. Nødstrøms­ anlægget skulle flyttes ned i kælderen, så maskinerne kunne køre bedre. Det betød at alle servere blev lukket ned, og nogle af dem

r et ligeyk e iv g t e D te indtrte år! s r ø f t d go es ! r har hvert en Arh? I åovergået os selv vi vist

kunne ikke starte op igen, forklarer Annie Stahel om de tekniske detaljer bag uheldet og fortsætter: - Det gik blandt andet ud over Syllabussystemet. Det virkelig uheldige med Syllabus, som ingen kunne forudse, var, at genskabelsen af systemdata ud fra vores backup heller ikke lykkedes. Det betød, at Syllabussystemet maskinmæssigt var nede i tre uger. Serien af uheldige omstændigheder fortsatte. Da systemet endelig kom op igen, og skemaerne var lagt i, virkede funktionen ”vis skema” på e-campus ifølge Annette Juhl Hansen og Kombisekretariatet oveni købet heller ikke.

Den årlige udfordring Et er det uheldige systemnedbrud. Noget andet er, at der er problemer ved skemaplanlægningen hvert eneste år, der ikke har noget med systemet at gøre. Et af de helt basale årsager er undervisernes egne ønsker til, hvor og hvornår deres undervisning skal placeres: - Mange ønsker klumper sig sammen, fordi de fleste vil have de bedste lokaler mellem 9.50 og 13.30, påpeger Allan Stockfleth Olsen, tidligere medarbejder i Lokaleadministrationen. De ønsker er der ikke lokaler nok til at opfylde om efteråret, og der er slet ikke store lokaler nok. Der findes kun ni lokaler på CBS, hvor der er plads til 145 personer og derover. Det er derfor, CBS er nødsaget til at leje sig ind i blandt andet Falkoner Bio og på Teknisk Skole. Og manglen på store lokaler betyder, at processen bliver langtrukken: - Det kræver megen efterfølgende justering, hvis større lokaler bliver ledige til de hold, der havde fået et for lille lokale tildelt fra starten. Selv om studierne faktisk var rigtig gode til at overholde deres deadline i år, blev alt det tidskrævende opfølgningsarbejde skubbet i tre-fire uger, fordi semesterets data ikke kom med over i systemet efter strømafbrydelsen, pointerer Allan Stockfleth Olsen og understreger, at de fleste ændringer i skemaerne sker efter lokalerne er allokerede, og at der er mange løse ender, der skal følges op på, når studierne sender deres ændringer retur. - Normalt har vi mere tid til det. Men der var rigtig mange ændringer og lokaleomlægninger i år. Mængden i kombination med

tidspresset gjorde det så ekstra svært at få taget højde for forhold som gåafstanden mellem bygningerne og lignende i år, fortæller Allan Stockfleth Olsen og forklarer: - Systemet tager nemlig kun højde for gåafstand, når hele skemaet tastes ind – ikke når der senere foretages ændringer i skemaerne. Det skal der følges op på manuelt.

Opbemanding Det sidste, studiechef Anette Juhl Hansen, studiesekretærerne og CBS IT ønsker at opleve, er at komme til at stå i en lignende situation igen. Derfor har de nu iværksat en handlingsplan, der skal sikre et bedre forløb fremover: - Der kommer en opbemanding i CBS IT, så vi altid har tre IT-medarbejdere med forstand på Syllabus. Vi får også lavet en

bedre supportaftale med systemleverandøren i England, og sammen med deres folk gennemfører vi et tjek af hele systemet og får forbedret serveropsætningen. Endelig laver vi et teknisk og administrativt kursusforløb for både IT- og lokaleadministrationsmedarbejderne, forklarer Annie Stahel, der forventer, at det vil sikre CBS fremover. Der er desuden blevet nedsat en semesterstartsgruppe, der består af repræsentanter fra Studieadministrationen, CBS IT og Lokaleadministrationen. Denne gruppe skal indsamle dokumentation, beskrive studieforløb og arbejdsprocesser, arbejde med koordinering mellem systemer og afdelinger samt optimere den interne kommunikation.

1 Se også debatten på side 18

Et omstændeligt forløb Skemaplanlægningen er et samspil mellem flere afdelinger og medarbejdergrupper på CBS. Her er et uddrag af proceduren for skemaplanlægningen for efterårssemestret, som den ser ud i Kombisekretariatet: Uge 7-14 Studiesekretariaterne forbereder udetaljerede ugeskemaer, som de fagansvarlige godkender. Uge 14 Studiesekretariatet sender besked til de fagansvarlige undervisere om deadline for navne på undervisere og tidsønsker til efterårssemestrets detaljerede skema. Uge 16 Deadline for de fagansvarliges tidsønsker og navne på undervisere. Uge 16-20 Studiesekretariaterne planlægger et detaljeret skema for hele semestret. Uge 20 Det detaljerede skema sendes til alle undervisere for endelig godkendelse. Uge 21 Undervisernes deadline for godkendelse eller kommentarer til skemaet. Uge 22-25 Studiesekretariaterne foretager rettelser til det detaljerede skema. Uge 25 Studiesekretariaterne bestiller lokaler i lokaleallokeringssystemet Syllabus. Studiesekretærene logger på systemet og indtaster ønsker i et elektronisk skema. Efter deadline lukker systemet, og data importeres til kernesystemet. Uge 26 23. juni i år sker strømafbrydelsen. Der sker et systemnedbrud, og al data går tabt. Systemet er nede i tre uger. Primo august Studiesekretariaterne modtager lokaletildelinger fra lokaleadministrationen. Lokaletildelingerne tjekkes igennem for fejl og mangler af studieadministrationen, der kontakter lokaleadministrationen, hvis noget skal ændres. Medio august De endelige fagskemaer kan trækkes i Syllabus. Studiesekretariaterne sender skemaerne til alle undervisere og giver de studerende besked om, at deres skemaer kan hentes via ”vis skema” på e-campus. Ultimo august I august i år går ”vis skema” ned på e-campus. De studerende kan derfor først hente skemaer i uge 36 – første uge i september.

cbs observer

2

ok tober

2008

Danske Studielegater – hent ny viden i udlandet Er du i gang med en videregående uddannelse, og skal du læse tre til 12 måneder i udlandet? Så kan du søge et Danske Studielegat på 20.000 kr. før skat. Og måske allerede være på vej til alverdens viden. Læs mere om vilkårene og ansøg på www.danskebank.dk/studielegat. Der er ansøgningsfrist den 1. november 2008.

Om Danske Studielegater Danske Studielegater er en del af vores program for finansiel forståelse og investering i uddannelse. Med Danske Studielegater ønsker vi at være med til at give studerende mulighed for at læse i udlandet og bringe ny viden med hjem.

3

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

4

foto:rie neuchs

HA-studerende og medlem af studienævnet Thomas Nielsen er godt træt af at blive undervist i en biograf, hvor man skal bruge knæet som underlag for notatblokken eller laptoppen.

For stort, for småt, for langt og for sent CBS har for få store auditorier. Derfor må mange storholdsforelæsninger afholdes i lokaler, der ikke er egnet til universitetsundervisning. CBS’ skemaplanlægning sker først i august. Derfor må mange studerende i starten rakke mellem CBS’ bygninger for at få undervisning med for lidt tid at rakke i. Ikke kun de studerende er utilfredse med situationen stordriftsbagdele Af Anders Thinggaard Christiansen For mange nye studerende på CBS er det i bogstaveligste forstand en udfordring at finde sin plads på campus. Ikke nok med, at man skal finde rundt på selve campus, man skal også finde vej til biografen i Falkoner Centret eller Frederiksberg Gymnasiums aula, når storholdsforelæsningerne er rykket derover. Og forholdene for de studerende, der må rykke ud af CBS for at modtage undervisning, er under al kritik, mener to af studenterrepræsentanterne i HA (Almen)studienævnet: - Det er dybt forkasteligt, at vi skal ud at leje en biograf, hvor der ikke er ordentlige faciliteter til de studerende. Der er måske ikke engang et bord, som man kan sidde og skrive ved, og det mener jeg simpelthen er direkte pinligt

for CBS, siger Thomas Nielsen, der bliver bakket op af næstformanden i studienævnet, Simon Højmark Rasmussen: - Ved undervisningen i Frederiksberg Gymnasium kunne man hverken se, høre eller skrive notater til undervisningen. Det er jo svært at sidde og tage notater, når man skal sidde og skrive på knæene, siger han.

Knap så rettidig omhu Både Thomas Nielsen og Simon Højmark Rasmussen mener, at CBS ikke har været forudseende nok i forbindelse med opbygningen af campus. CBS’ undervisning var på det tidspunkt i højere grad baseret på holdundervisning og i mindre grad på forelæsninger i store hold. Sidenhen er bevillingerne fra staten skåret ned. Det gjorde det nødvendigt at slå en del holdundervisning sammen i større hold, hvilket der dog mangler lokaler til på CBS. Sven Bislev, HA(Almen) studieleder og CBS’ prodekan for uddan-

cbs observer

Noget at bemærke? Læg en kommentar Artiklerne ligger også på cbsobserver.dk

1

nelser, medgiver, at det langt fra er optimale forhold. Han påpeger dog, at udviklingen hen imod stadig større hold kom som en økonomisk tvungen overraskelse efter campus’ var planlagt, og fastslår, at det er nødvendigt at forholde sig til de nuværende økonomiske rammer: - Regeringen har ikke til hensigt at ændre på vores bevillinger – da der nu er så mange studerende indskrevet på CBS, vil det være en kæmpe bombe under finansloven, siger han. Siden der ikke er udsigt til nogen ændringer i holdstørrelserne, arbejder CBS’ direktion på at fjerne undervisningen fra de uhensigtsmæssige lejede lokaler. Helt konkret planlægger man at etablere et nyt storauditorium med plads til 500 studerende i Ovnhallen i Porcelænshaven. campusdirektør Gert Bechlund fortæller, at man er meget opmærksom på problemet med manglen på store auditorier: - Den mest knappe faktor, vi overhovedet har, er de helt store auditorier. Vi regner derfor med, at direktionen inden for den nærmeste måned kan nikke godkendende til dette projekt. Det vil i givet fald betyde, at vi kan arbejde på, at auditoriet kan tages i brug fra semesterstart næste år.

Frem og tilbage for sent Ud over lokaleproblemerne oplever mange studerende også en del

skemaændringer, der medfører, at haft et meget uheldigt forløb hen de – trods en målsætning fra CBS’ over sommeren, så kan man virkeside om det modsatte – kommer til ligt se, hvor ønskværdigt det ville at jagte fra den ene ende af campus være at få skubbet planlægningen til den anden. hen til et langt tidligere tidspunkt. Årsagen til det er, at skemaSelv om han ikke tror, at det lægningen må bliver nogen let justeres underændring at få Når man kombinerer vejs i semestret iværksat – da semesterstartens på grund af den den sene skemasædvanlige kaotiske sene tilmelding lægning, der skal planlægningssituation med, gøres op med, er til undervisningsholdene på CBS. en hævdvunden at vores Mange af fagenes kultur på CBS planlægningsværktøj endelige hold– så håber han, Syllabus har haft et meget størrelser og skeat det vil kunne uheldigt forløb hen over maer ligger først lade sig gøre at sommeren, så kan man helt fast i løbet af få de studerende virkeligt se, hvor september – og med på ideen: ønskværdigt det ville være bare en enkelt - En sådan skemaændring på at få skubbet planlægningen ændring ville hen til et langt tidligere dette tidspunkt betyde to tidspunkt. kan føre til en store forbeddominoeffekt, ringer, siger hvor en række Gert Bechlund. Gert Bechlund andre undervisLokale­admini­ campusdirektør ningshold må strationen ville flyttes. allerede den 30. Også det problem er man august kunne have et skema klart, opmærksom på i direktionen, forder ikke vil blive ændret i hen over tæller Gert Bechlund, der desuden semesteret, og de studerende ville mener, at det på samtlige studielinstort set slippe for at rykke frem jer efterhånden er på tide at gøre og tilbage mellem forskellige dele op med muligheden for at vælge på af campus på den samme dag. Hvis et så sent tidspunkt. man kan få formidlet det budskab, - Når man kombinerer semeså tror jeg, at de fleste vil kunne sterstartens sædvanlige kaotiske overtales, siger Gert Bechlund. planlægningssituation med, at vores planlægningsværktøj Syllabus har

‘

1

cbs observer

2

ok tober

2008

5

nyt og noter

Organisationsteoriens klassikere 2. udg.

redigeret af dalia siwan

DTU ranker sig bedst Dagbladet Børsen offentliggjorde den 26. september 2008 et ”Børsen University Scorecard”, der ifølge avisen er et nyt måleredskab for kvaliteten på de danske universiteter. Forskerforum.dk påpeger, at det er DTU, som står bag analysen – hvorfor det ikke overraskende også er DTU, der indtager førstepladsen på ranglisten. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet lander på de næste pladser, Københavns Universitet ligger i midterfeltet, og nummer sjok blandt de otte er RUC med CBS og Aalborg Universitet på de næstlaveste rankings. Børsens ranking har vakt røre i diskussionen om fordelingen af forskningsmidler og mødes af mange protester fra de andre universiteter, fordi den ikke er baseret på kvalitet, men på politik. DTU indtager for eksempel en suveræn førsteplads med kun tre studerende per lærer på indikatoren over, hvor mange studerende der er per underviser, mens CBS i den anden ende har 19 studerende per lærer.

Vil frede basismidlerne Et politisk flertal uden om regeringen vil ikke være med til at indføre mere konkurrence om universiteternes basismidler, skriver information.dk den 28. september 2008. Universitetsog Bygningsstyrelsen har de seneste år arbejdet på at udvikle et nyt system, der kan måle universiteterne på, hvor gode de er til at forske, undervise og formidle – et såkaldt pointsystem, der skal tildele universiteterne penge ud fra, hvor godt og meget de præsterer. Forskningsordførerne fra Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokraterne har på det nærmeste begravet pointsystemet allerede nu, men alle er dog enige om, at der må findes en ny nøgle til fordeling af midler, fordi den nuværende fordeling er for historisk betinget.

Fortsat ballade på KU om Universitetsavisen En beslutning om at nedlægge Universitets­ avisens papirudgave var direkte årsag til, at de 14 tillidsfolk på Københavns Universitet onsdag den 24. september forlod et møde i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Bag tillidsrepræsentanternes udvandring ligger en stigende utilfredshed blandt det videnskabelige og teknisk-administrativ personale medarbejderne over ledelsesformen på universitetet. Beslutningen om at lukke Universitetsavisen i papirform var ifølge tillidsrepræsentanterne for de to største personalegrupper, VIPerne og HK-TAPerne, blot den seneste i en længere række, hvor ledelsen ikke har hørt de ansatte. Ralf Hemmingsen, rektor på KU, beklager over for Information den 25. september 2008, at beslutningen om at omlægge Universitetsavisen til en netavis ikke var blevet diskuteret med tillidsrepræsentanterne, før den blev truffet, men mener trods udvandringen fra HSU-mødet ikke, at der generelt er tale om et dårligt samarbejdsklima mellem universitetets ledelse og medarbejdere.

Euforiserede studerende Capacent Epinion har foretaget en undersøgelse for Urban om studerendes forhold til euforiserende stoffer. Den viser, at halvdelen af samtlige studerende har prøvet at ryge hash, men at færre end hver tiende har et forbrug, hvor de ryger mindst én gang om måneden. Samtidig viser undersøgelsen, at hver tiende studerende har prøvet et ”hårdt” stof som amfetamin: - Der bliver jo snakket om stoffer hele tiden – både i medierne og i deres egne mil-

jøer. Det er svært at gå i byen, uden at nogen tæt på én tager stoffer. Men de, der eksperimenterer, skal passe på, for hver gang, man prøver noget, rykker man en grænse. Når man når dertil, hvor stoffer er pissesjove, og man har lyst til dem på alle byture, så skal man søge professionel hjælp, forklarer misbrugsekspert og overlæge Henrik Rindom til Urban den 25. september 2008.

DSR-forlag får nyt navn Samfundslitteratur, der er Danmarks største erhvervsboghandel med speciale i erhvervslitteratur og erhvervssprog, skifter navn og logo. Butikkerne har ændret navn til SL books, internetsiden hedder nu slbooks.dk, og selve Forlaget Samfundslitteratur er nu ændret til Samfundslitteratur. Desuden har Samfundslitteratur Grafik skiftet navn til SL Grafik. - Det har været tydeligt for os, at det nye brand tydeliggør sammenhængen mellem virksomhedens forskellige afdelinger samtidig med, at de hver især bevarer deres egen identitet. Det synes vi er lykkes godt, siger direktør Mogens Eliasson. SL fonden havde i 2007 en omsætning på cirka 83 millioner kroner. Fonden blev grundlagt i 1967 af studerende på CBS og støtter de formål, der fremmer det sociale og faglige miljø på CBS, RUC, Det Biovidenskabelige Fakultet og på IT Universitet.

Fra Clausewitz og Weber til Simon og Drucker Jørgen Frode Bakka & Egil Fivelsdal (red.) Klassikerne er milepæle i organisationsteoriens turbulente historie. De viser fagets konflikter og gennembrud, effektivitetens mange problemer, bureaukratiets lange skygge, betydningen af ledelse og lederuddannelse. Organisationsteoriens klassikere er nøglen til en vigtig kulturel kapital. ISBN 978-87-629-0317-3 2. udgave 2008 309 sider – hæftet Kr. 425,00 (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag

Denne 2. udgave er udvidet med tekster af Carl von Clausewitz og Chris Argyris og præsenterer nu et udvalg af 17 klassikere, dækkende fra begyndelsen af 1900-tallet til 1970. De er alle oversat til dansk for at nå ud til en større læserkreds. Til hver af teksterne er der en kort introduktion.

Ledelse efter kommunalreformen – sådan tackles de nye udfordringer Jacob Torfing (red.) Denne bog bidrager til en bedre og mere sammenhængende forståelse af de styrings- og ledelsesmæssige udfordringer i kølvandet på kommunalreformens og kvalitetsreformens krav om strategisk ledelse.

ISBN 978-87-574-1877-4 1. udgave 2008 207 sider – hæftet Kr. 345,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Bogen handler om strategisk ledelse i de danske kommuner efter kommunalreformen. Grundtesen er, at ledelsesværktøjer og personlig kompetenceudvikling ikke er nok til at ruste de kommunale ledere. Strategisk ledelse kræver først og fremmest en forståelse af, hvad der sker med den offentlige sektor, og hvordan den fungerer i samspillet med omgivelserne.

C3-business i Kina Dansk arbejdsret

C3 studerende arrangerer for fjerde år i træk “Doing Business in China”, som er en international case konkurrence med økonomistuderede medlemmer af C3. Konkurrencen foregår omkring påske under et 14 dages ophold i Kina. Under opholdet skal deltagerne lære om landet og løse en relevant business case i samarbejde med virksomhederne Novozymes og Boston Consulting Group. Der vil være et informationsmøde på CBS onsdag den 29. oktober 2008, kl. 17.00 i Sps03.

Studenterpræsten ud? Ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at studenterpræsterne bliver brugt meget lidt af de studerende i forhold til studenterrådgivningen, psykologer, terapeuter og lignende. Undersøgelsen stiller spørgsmål til, hvorfor studenterpræsterne skal have løn, når de studerende ikke bruger dem. Der er endnu ikke taget en endelig beslutning om studenterpræsterne i de studerendes nærmiljø, skriver religion.dk den 25. september 2008.

Wheels Of Action Wheels Of Action er en non-profit organisation, stiftet i 2008 af nuværende og tidligere CBS studerende, som har til formål at bekæmpe global fattigdom gennem moderne business strategier. Organisationen består af frivillige med forskellig kulturel baggrund, der gennem en kombination af personlige, akademiske og professionelle kompetencer ønsker at reducere den globale fattigdom og dens problemer. Mottoet bag er: “What people hear, they forget, what people see, they remember, & what people do, they understand!”, og derfor har det kreative team netop iværksat en cykelkampagne, der består af en ualmindelig lang cykeltur fra København til Dar es Salaam i Tanzania, i et forsøg på at indsaml en million Euro til the Wheels Of Action Microcredit Fund. Læs mere eller deltag på www.wheelsofaction.org

1

af Ruth Nielsen & Lynn M. Roseberry Dansk arbejdsret er en videreførelse af Ruth Nielsens Lærebog i arbejdsret, der udkom i 9. reviderede udgave i 2005. Bogen giver en systematisk fremstilling af dansk arbejdsret i lyset af den EU-retlige udvikling. Den retter sig mod praktikere, forskere og studerende, som har behov for et grundlæggende overblik over dansk arbejdsret. Der er foretaget en løbende integration af folkeretlige, danske og EU-retlige kilder frem til medio juni 2008. ISBN 978-87-574-1885-9 1. udgave 2008 635 sider – hæftet Kr. 725,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Virtuel Erhvervsret Online Redaktion: John Elling, Peter Møgelvang-Hansen & Lynn M. Roseberry

Online 2007 Årsabonnement Kr. 230,00 (inkl. moms) Bestillingsnr. VEOL Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Erhvervsret Online indeholder forelæsninger, plancher med illustrerende forklaringer, oversigtsnoter, domme, eksamensopgaver, selvtests og øvelsesopgaver angående grundlæggende erhvervsretlige temaer inden for blandt andet aftaleret, køb, gældsbreve/fordringer, erstatningsret, tinglysning/pant, konkurs m.m. Erhvervsret Online er udarbejdet som et supplement til lærebogspensum til brug for studerende i erhvervsret på HD 1.del-studiet på CBS men kan med nytte anvendes af alle erhvervsretsstuderende på HD-studiet, HA- studiet og på erhvervsskoler ved selvstudier som supplement til lærebøgerne.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Handelshøjskolens Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55 [email protected] · www.djoef-forlag.dk

nyt juridisk forlag

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

6

CBS' studenteroptag holdt stand I et år, hvor universiteterne som helhed har oplevet markante fald i antallet af ansøgere, har CBS klaret sig pænt gennem skærene. Det gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne, og det gælder både 1. prioritetsansøgerne og det samlede ansøgertal. Der har dog været fald ogs stigninger de enkelte uddannelser imellem mener ind imellem, da vi faktisk lægger penge ud for dem indtil da, fortæller uddannelsesdekanen.

Frem- og tilbagegang Netop for at øge andelen af 1. prioritetsansøgere og adgangskvotienten har CBS i år valgt at skære i antallet af studiepladser på visse studier. Beskæringen svarer til et samlet fald på 11 procent. - Med udgangspunkt i kvote 2 ansøgningerne skal vi hvert år fastsætte antallet af studiepladser på baggrund af vores forventninger til adgangskvotienter og andel af 1. prioritetsansøgninger. I år har vores forventninger til kvotienten vist sig at passe for alle studier bortset fra ét, og reduktionen i antallet af studiepladser har betydet, at andelen af optagne 1. prioritetsansøgere er steget, fortæller Jan Molin og fortsætter: - Der er dog store variationer bacheloruddannelserne imellem. Omkring halvdelen af dem har oplevet en stigning, mens den anden halvdel har haft et fald i 1. prioritetsansøgningerne.

Flere kandidatstuderende

De studerende vælter stadig ind. Antallet er faldet en smule i år, men der er kommet flere 1. prioritetsansøgere og flere med et højt eksamensgennemsnit. Det er godt, fordi disse studerende er de mest motiverede og de der bedst evner at gennemføre studiet hurtigt, fortæller uddannelsesdekan Jan Molin.

o p tag e t 2 0 0 8 Af Ingrid Amelie Thorn Foto: Tao Lytzen Optaget af årets nye studerende er vel overstået for bachelor og kandidatstudierne. Men det er ikke kun antallet af nye studerende, der er væsentligt, når man skal evaluere optaget. For bachelor- og kandidatuddannelserne er det langt mere vigtigt, hvor mange 1. prioritetsansøgere, man har fået – det vil sige ansøgere, der har valgt den

pågældende uddannelse som sit foretrukne studie. Set i forhold til sidste år er der i år en ganske lille stigning i det samlede antal af ansøgere til bachelorstudierne, mens antallet af 1. prioritetsansøgninger er på samme niveau: - At CBS har formået at fastholde niveauet af 1. prioritetsstuderende er yderst positivt – set i lyset af, at andre universiteter har haft vanskeligt ved at fylde deres pladser op, fastslår uddannelsesdekan Jan Molin. Den samlede søgning på de vide-

regående uddannelser i Danmark faldt nemlig i år med 15 procent. Særligt Københavns Universitet og Syddansk Universitet har været hårdt ramt af nedgang.

Vigtigt at få fat i de rigtige - Der er to faktorer, der er væsentlige for vores optag på bachelor- og kandidatuddannelserne, siger Jan Molin og uddyber: - For det første ønsker vi 1. prioritetsansøgere, da disse erfaringsmæssigt er mere motiverede. For det andet ønsker vi studerende med en høj kvotient, det vil sige et højt

eksamensgennemsnit. Begge dele har betydning for de studerendes evne til at gennemføre studiet – og ikke mindst hvor hurtigt de studerende kommer igennem. Et hurtigt gennemløb er vigtigt, da det i sidste ende har betydning for CBS’ økonomi. Det skyldes, at CBS først modtager taxametertilskud fra ministeriet i det øjeblik, en studerende har gennemført en eksamen. - Jeg plejer at sige til de studerende, at de selvfølgelig skal nyde studielivet og festerne. Men jeg beder dem huske at tage eksa-

For kandidatuddannelserne er der ligeledes store variationer studierne imellem. Samlet set har kandidatstudierne oplevet en stigning i 1. prioritetsansøgninger på otte procent, og det er især cand.merc. og de nye uddannelser som cand.merc. (pol) og cand.soc, der har tiltrukket flest ansøgere. Det oplever uddannelsesdekan Jan Molin som meget positivt, da studierne har formået at tiltrække en stor andel af deres ansøgere fra andre universiteter end CBS. Der er dermed ikke tale om, at oprettelsen af de nye kandidatuddannelser har resulteret i en kannibalisering af de eksisterende på CBS. Samlet set kommer halvdelen af de studerende fra andre institutioner, og en tredjedel af alle 1. prioritetsansøgningerne stammer fra udenlandske statsborgere, primært fra Norge.

1

Betalingsuddannelserne i ret så pæn vækst Det er gået rigtig godt med at tiltrække betalingsstuderende til CBS i år. Der er kommet flere studerende til såvel Executive Master-uddannelserne som til HD og Sommerskolens efteruddannelsesudbud. CBS Executive, der står for den overordnede administration af alle CBS’ betalingsuddannelser, kommer i år til at bidrage med 50 millioner kroner til CBS’ økonomi fremgang Af Ingrid Amelie Thorn Når det kommer til at sælge CBS’ uddannelser til betalende kunder, klarer CBS sig stadig bedre. Selv

de dyreste produkter, Executive Master-uddannelserne, kan afsættes – og det i en tid, hvor CBS’ konkurrenter på det område oplever faldende tilgang - Selv om CBS er en af de mindre spillere på det internationale marked for Executive Masters, har vi formået at skabe vækst i både ansø-

gerantal og optagne studerende på stort set samtlige programmer. Det har vi endda formået at gøre, uden at vores udbud af nye programmer har stjålet deltagere fra de bestående, fortæller en tilfreds og glad CBS Executive Dean, professor Christer Karlsson og påpeger de resultater, det fører med sig:

- Det øgede optag kan så sande­ lig også mærkes på bundlinjen. Executive området er blevet lukrativt for CBS. Vi har samlet set en omsætning på 150 millioner, og alene i år kommer vi til at bidrage til CBS med omkring 50 millioner. Hvis det fortsætter sådan, vil vi uden problemer kunne leve op til

målsætningerne i vores femårsplan.

Scandinavian Leadership Ser man isoleret på MBA og de øvrige Master programmer, er det vanskeligt at komme med nogen entydig forklaring på det positive optag:

cbs observer

2

ok tober

2008

7

Admission officer på Full Time MBA Lee Milligan (tv) har været med til at gøre markedsføringen mere personlig og lærer hver ansøger at kende før optagelsen.

Full Time MBA-programmet i strid medvind Vinden er vendt for Full Time MBA. I år er optaget rekordhøjt, og andelen af både internationale deltagere og kvinder er større end nogensinde m a r k e ds ucce s Af Ingrid Amelie Thorn Foto: Liselotte Østergaard I år har CBS’ Full Time MBA optaget 41 studerende. Det er et rekordhøjt antal, og kun syv af de indskrevne er danskere. Resten stammer ud over de europæiske lande fra så eksotiske steder som Indien, USA, Malaysia, Mexico og Afrika. - I alt er der 22 forskellige nationaliteter på holdet. Enkelte deltagere boede allerede her i landet med deres danske ægtefælle, men de fleste har valgt at læse i København uden forudgående tilknytning til Danmark, fortæller Lee Milligan, Admission Officer for Full Time MBA, og tilføjer:

- Mit gæt er, at det handler om profilering. Vi har formået at skabe en skarpere profil af vores studier, ikke mindst på Full Time MBA, vurderer Christer Karlsson og uddyber: - CBS er slået igennem som brand, også internationalt, hvilket tydeligt fremgik af en undersøgelse blandt 100 deans verden over. Her blev CBS ranked som nummer to, kun overgået af Harvard. Det har ifølge Christer Karlsson vist sig, at CBS Executive’s fokus på Scandinavian Leadership har været en rigtig satsning. Selv om programporteføljen er udviklet med specialiseringer inden for innovation, design, entrepreneurship med videre, har man sikret et centralt element af Scandinavian Leadership

- Der var faktisk endnu flere udlændinge tilmeldt. Men adskillige islændinge og amerikanere måtte trække sig i sidste øjeblik på grund af den lave dollarkurs. Dermed er den gennemsnitlige deltager på CBS’ Full Time MBA i år udlænding, i starten af 30’erne og har mere end otte års erhvervserfaring. Årsagen til, at de har valgt at tage en Full Time MBA er oftest et ønske om karriereskifte, og det mest imponerende er nok, at deltageren i de fleste tilfælde selv finansierer deltagerbetalingen på 245.000 kroner, hvortil der skal lægges omkring 110.000 kroner til udgifter som bolig, forplejning, bøger med videre.

Personlig markedsføring Optaget på Full Time MBA på

i samtlige Master-programmer. Ud over det mener Christer Karlsson, at den opnåede tredobbelte akkreditering af MBA uddannelsen samt CBS Executive’s høje ranking i sammenligning med andre Master-udbydere har bidraget stærkt til det stigende optag. Og endelig peger han på det øgede fokus på København i markedsføringen, som i høj grad kan henføres til et konstruktivt samarbejde med Wonderful Copenhagen.

Kurven vendt for HD CBS er Danmarks største udbyder af HD-uddannelser, og i år har både HD 1. del og HD 2. del oplevet en betydelig stigning i optaget. Den mere end 80 år gamle HD

CBS er blevet styrket i en tid, hvor andre MBA-udbydere oplever en tilbagegang. Lee Milligan peger på flere faktorer, der har medvirket til det: - For det første har vi gjort markedsføringen mere personlig. Jeg snakker med hver enkelte ansøger flere gange inden optagelsen, enten ved personlige møder på messer eller over telefonen. Det betyder, at vi får skabt et bånd til ansøgeren og at vi samtidig får et billede af, hvilke forventninger vedkommende har til studiet. Desuden trækker vi på vores Alumni netværk, så ansøgeren får mulighed for at indhente konkrete erfaringer fra tidligere studerende. En anden væsentlig faktor er ifølge Lee Milligan den internationale ranking. At Aspen Institute for

Business Education har ranket Full Time MBA på CBS som nummer seks i verden betyder meget, når en udenlandsk ansøger skal vælge uddannelsessted. En så stor investering som en MBA uddannelse foretages nemlig ikke uden forudgående undersøgelse af markedet, og her er uddannelsens ranking et væsentligt parameter.

uddannelse har ellers haft vigende optagstal over en tiårig periode, men nu ser kurven ud til at være vendt. - Det er meget glædeligt, at vi nu for andet år i træk oplever en stigning i optaget på HD 1. del, og at vi i år også har mærket en øget tilgang til HD 2. del, siger vicedekan Jens Aaris Thisted og påpeger flere bidragende årsager: - For det første har vi moderniseret HD 1. del, så studiet er mere attraktivt og matcher ønsket om øget valgfrihed og selvstændige kompetencer. For det andet har HD 2. del som følge af den nye HD bekendtgørelse opnået status som bachelorniveau, og det giver en øget anerkendelse af uddan-

nelsen både i Danmark og udlandet. Endelig er adgangskravet om Matematik på B-niveau faldet bort, og det har åbnet døren for flere studerende. Endelig mener Jens Aaris Thisted, at en fokuseret markedsføringsindsats, som har lagt vægt på CBS’ brede udbud af fag på HD og muligheden for at læse videre på en Master-uddannelse, også kan tage sin del af æren.

Fokus på København - Samtidig har vi fokuseret mere på København i markedsføringen, siger Lee Milligan, og også det har betydning. Mange opfatter København som attraktiv, fordi byen tilbyder et lukrativt arbejdsmarked og et trygt samfund, hvilket især er væsentligt for kvindelige deltagere. En god økonomi i samfundet og gode

Flere sommerskoledeltagere På Sommerskole kan man også tale med om fremgang: - Vi har aldrig haft så mange deltagere som i år. Vi afviklede 22 hold fordelt over to uger, og det er flere, end vi plejer, fortæl-

jobmuligheder efter end studium er faktisk helt afgørende for deltagerne, da de skal kunne betale af på lånet til studiet. At 91 procent af de tidligere studerende er i job allerede en måned efter uddannelsens afslutning er derfor et rigtigt godt salgsargument Men det har også betydning, at kvinder kan opnå chefjobs her i Skandinavien, hvilket gør det til et attraktivt arbejdsmarked for kvinder med lederpotentiale. Det mener Lee Milligan er en væsentlig forklaring på, at hele 34 procent af deltagerne er kvinder – en helt ekstraordinær andel sammenlignet med andre Full Time MBA-udbydere.

1 ler Program Manager Marianne Marholt. Idéen med sommerskole er efterhånden blevet kopieret flere steder, men CBS var de første på de daneske universiteters uddannelsesmarked, og ifølge Marianne Marholt skyldes den nuværende succes primært, at CBS har en stor faglig bredde og kan levere netop de målrettede, forskningsbaserede kurser, der efterspørges i både den private og offentlige sektor.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

8

Dobbeltklippere i kontant klemme I det nye SU-forlig blev muligheden for at optjene dobbeltklip fjernet. Det blev fremstillet som en sejr, hvor man fjernede en mulighed for misbrug af reglerne. Sådan oplever dobbeltklippende studerende det ikke reallønsfald Af Thomas Edvardsen Foto: Liselotte Østergaard De fleste, der har stiftet bekendtskab med Statens Uddannelses­ støtte, ved, at reglerne og logikken ikke er lige til at gennemskue. Det gælder både SU for den enkelte, hvor det ofte er nødvendigt at finde lommeregneren frem, og for ordningen som helhed. Den nye SU-aftale byder på højere SU til forældre og handicappede og et højere fribeløb: hvad man som SU-modtager må tjene, før man bliver trukket i sin SU. Til gengæld afskaffede man dobbeltklipsordningen, der betød, at man kunne fravælge SU i én måned for så at få dobbelt SU den næste og derved øge sit samlede årlige fribeløb. Dobbelt­klipsordningen blev oprindelig indført for at sikre, at studerende kunne gemme SU til grafik: rené lynge, grafisk bureau

slutningen af deres uddannelse, så de ikke behøvede at arbejde under deres bachelorprojekt og kandidatafhandling. Men der var politisk utilfredshed med, at nogle studerende udelukkende brugte den til at forhøje fribeløbet og tjene mere på arbejde ved siden af studierne. Forrige nummer af avisen (Kræmmerhuset 5, 2008) bragte en artikel om det nye SU-forlig. Her var de fleste, såvel folketingspolitikere som studenterpolitikere positive over for ændringen, men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om ændringen virkelig er så positiv, som den er blevet udråbt til at være.

De stærkeste straffes Martin Henriksen, uddannelsespolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, udtalte i ovennævnte artikel, at dobbeltklipordningen måtte lade livet, fordi kun få studerende brugte den. Men hvad betød den egentlig for de studerende, der

Kasper Druedahl, eks-dobbeltklipper, kigger langt efter sin tidligere indtægt. Han har svært ved at forstå, hvorfor regeringen skal ødelægge hans mulighed for at have et godt job, når nu erhvervslivet skriger på studerende med relevant erhvervserfaring. gjorde det? Kasper Druedahl har stort set dobbeltklippet så meget, som reglerne tillader. Han har et godt, studierelevant job hos IBM, hvor han arbejder 15-20 timer om ugen og får en udmærket løn. Kasper ligger dermed netop i den kategori af studerende, som regeringen forsøger at ramme med det nye forlig. Kasper tjener i gennemsnit en løn på omkring 11.000 kroner om måneden. Det gør, at han dobbeltklipper hver anden måned, så han får så få udsving i økonomien så muligt. De 11.000 kroner er naturligvis en del over de 6.370 kr. der udgør fribeløbet, men fordi Kasper kan dobbeltklippe, er hans samlede årlige fribeløb så højt, at han ikke bliver beskåret i sin SU. Når de nye regler træder i kraft, går Kaspers månedlige SU, som han hidtil har sparet op gennem dobbeltklip, nu bare tabt. Konsekvensen er, at han fremover kommer til at tjene 30.000 kr. mindre om året. Kasper kan ikke gå ned i timer på hans nuværende job, så for ham betyder ændringen altså, at han skal miste pengene eller finde et andet job med færre timer eller lavere løn. - Jeg har svært ved at forstå, hvorfor regeringen skal ødelægge min mulighed for at have et godt job, når nu erhvervslivet skriger på studerende med relevant erhvervserfaring, siger Kasper Druedahl og fortsætter: - Jeg forudser, at det som studerende bliver langt sværere at differentiere sig i fremtiden – med mindre man vil arbejde gratis. De nye SU-regler er angiveligt ellers rettet mod studerende som Kasper – loftet og den fjernede mulighed for dobbeltklip skal netop sikre, at studerende ikke arbejder mere ved siden af deres studier end godt er. Fordelen ved dette skulle hermed være fjernet –

målt på indtjening, vel at mærke, ikke på arbejdstid. Kasper, der læser en kandidatgrad på CBS, føler sig kun straffet og hæmmet i forhold til en situation, som han trives med og får særdeles relevante kvalifikationer ud af. På trods af hans 15-20 ugentlige timer hos IBM kan han næppe kaldes en svag studerende – han bestod for eksempel sin bacheloruddannelse med et snit på 9.7. Derfor undrer det ham også, at de nye regler er så ufleksible. - Jeg var meget optimistisk, da jeg hørte om det nye forlig. Men som landet ligger nu, følger jeg mig trådt på. Forliget giver mig et dårligere udgangspunkt for at leve op til de krav, som erhvervslivet stiller, siger Kasper Druedahl og slår fast: - Alt i alt er jeg temmelig skuffet. Kasper skal nu vælge mellem enten at arbejde endnu mere for at kompensere for den SU, som han ikke længere har ret til – og det vurderer han vil gå ud over studiet. Alternativt kan han finde sig et andet, mindre fordelagtigt job end det, han har i dag.

Adfærdsregulering Kaspers dilemma skal ses i relation til, at SU’en har et efterslæb i forhold til pris og lønudviklingen for 1994-2004 på 12 procent – et efterslæb, der næppe er blevet mindre med de forhøjede fødevarepriser. Derfor er det også de færreste studerende, der kan overleve på SU alene. Studerende som Kasper, der er heldige eller dygtige nok til at få et velbetalt job, og som samtidig har overskud til at klare studiet, bliver ramt af forliget. Hvor studerende forældre og handicappede har fået lidt bedre kår, er den almene studerende som følge af de nye regler altså stillet lidt dårligere. Sagt på en anden måde, så er der taget fra de fattige og givet til de endnu fattige-

re. En anden mulighed havde været at lade selve SU’en stige. Det skal ikke glemmes, at SU-reglerne virker adfærdsregulerende – og at de nu kan være noget mindre heldigt fastsat i forhold til potentielle arbejdsgiveres krav om relevant erhvervserfaring til nye dimittender, som de studerende vil få sværere ved at leve op til under de nye regler. De nye regler stiller naturligvis alle studerende mere lige, men det er et blandet signal at sende, når danske studerende skal have høj international klasse på andre områder.

Manglende fleksibilitet Endelig skal det ikke glemmes at forliget går ud over de studerende, der brugte reglerne som tiltænkt og gemte dobbeltklip til deres bachelorprojekt og kandidatafhandling. - Der er fare for, at man ikke længere kan fokusere på specialet i samme omfang, fordi man ikke kan optjene dobbeltklip. Der mangler en fleksibilitet i reglerne og det kan gå ud over de studerendes mulighed for at gennemføre studierne på nummeret tid, udtaler Pernille Miller, levevilkårsordfører for Danske Studerendes Fællesråd, og tilføjer: - Det er kedeligt, at forliget skal finansiere stærkt tiltrængte forbedringer i SU’en ved at fjerne fleksibilitet i ordningen. Det nye SU forlig betyder altså mere struktur i bytte for en nu fjernet fleksibilitet, der gør, at de studerende reelt set kan tjene mindre efter det nye forlig, end de kunne tidligere. Et yderligere gennemsyn af konsekvenserne og SU’en som helhed kunne være på sin plads.

1

cbs observer

2

ok tober

2008

9

Studietilbud Få Børsen for kun

145 kr. pr. måned

Børsen er et værdifuldt værktøj på dit studie og i din opgaveskrivning Som studerende kan du få avisen samt fuld adgang til borsen.dk og artikelarkivet for kun 145 kr. pr. måned. Du sparer 50% Ring 3332 4242 eller bestil på borsen.dk/kh

■

Tilbuddet gælder kun for studerende med gyldigt studiekort samt ved tilmelding til Betalingsservice. Der betales porto til udlandet.

Spar 50%

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

10

DÅRLIGT BRILLEANSIGT?

PRØV KONTAKTLINSER GRATIS 73170_ann_487934_258x354_M.indd 2

www.synoptik.dk

24/09/08 9:41:07

cbs observer

2

ok tober

2008

11

De 25 eksklusive partnerskaber CBS’ Corporate Partners er uvurderlige. De bidrager til, at CBS kan sørge for boliger til internationale studerende og gæsteforskere. Som modydelse har de store fordele i forhold til at komme i kontakt med de studerende. Klubben er dog lukket land for de små og mellemstore virksomheder, der ikke har råd til medlemskabet til 300.000 kroner om året partnerklubben Af Pernille Mortensen Tegning: Niels Poulsen De har grund til at smile, CBS’ Corporate Partners. Auditorium med eget navn. Virksomhedsevents på CBS. Eksklusive muligheder for kommunikation om stillingsopslag og traineeforløb. Kort sagt: eksklusiv eksponering over for de studerende. Fordelene ved at være medlem af CBS Corporate Partner Club er mange. Til gengæld koster medlemskabet penge – en ganske pæn slat på 300.000 kroner om året. Det giver en pæn lille indtægt på 7,5 millioner om året. Så CBS har også god grund til at smile.

e da Vi kunndem tilbyde angene i kontorg B-fløjen

Kilen? nshaven? PorcelæHave, da? Dalgas

Vigtige partnerpenge I de seneste ti år har det kostet 200.000 kroner årligt at være Corporate Partner med CBS, og beløbet er først lige steget til 300.000 kroner i år. Stigningen skyldes det generelle marked og en større vifte af udbud og serviceydelser, der er indlagt i konceptet. Indtægten fra partnerskaberne er vigtige for CBS. De finanslovsmidler, CBS modtager, må ikke bruges til eksempelvis at opføre kollegier eller købe boliger til gæsteprofessorer. Derfor går hovedparten af partnernes bidrag til ’Boligfonden for internationale studerende og gæsteforskere ved Handelshøjskolen i København’. - Årsagen, til at vi oprettede Boligfonden, var, at vi havde enorme problemer med at finde værelser på det private marked til de udenlandske studerende, forklarer rektor Finn Junge-Jensen og fortsætter: - For at vi kan indgå udvekslingsaftaler, og for at CBS’ studerende kan komme på udveksling, er det en forudsætning, at vi sætter værelser til rådighed for de udenlandske studerende, vi modtager. Da vi som handelshøjskole ikke selv må opføre for eksempel et kollegium, så det er af stor vigtighed for CBS, at vi via Boligfonden kan gøre dette, uddyber han. De Corporate Partner-indtægter, der ikke går i Boligfondens kasse, bliver brugt til stipendier og rejse-

legater – igen for at sikre CBS’ markante internationale fokus.

heder, så de også har en mulighed for at være synlige for de studerende, påpeger Corporate Relations Udpræget eksklusivitet Director Jette Ryttergaard. Danmark er et land, hvis erhvervsAt CBS’ Corporate Partners besidliv er præget der en udpræget af mindre virkeksklusivitet er CBS’ Corporate somheder. 95 dog ikke til at procent af de komme uden Partnerskaber er målrettet danske virkom. Der kan de større virksomheder, somheder hører der skaber en enorm værdi eksempelvis ikke under EUs defipå mange områder for både være nogen, der nition af kategoer i tvivl om, at CBS som helhed og de rien SMV, Små Novozymes er studerende. Vi sørger eller Mellemstore med i partnersamtidig for at have mange Virksomheder, klubben. Den aktiviteter for de mindre med mindre grønne lounge virksomheder, så de også end 250 medarudsmykket i har en mulighed for at være Novozymes farbejdere. Derfor synlige for de studerende. repræsenterer ver og logo er CBS’ Corporate svær at overse Partners kun på førstesalen i Jette Ryttergaard de øverste fem Corporate Relations Director Solbjerg Plads’ procentdele af kantine. dansk erhvervsGrænser for synlighed liv. På CBS anses det dog ikke som noget problem: Da Novozymes meldte sig ind i - CBS’ Corporate Partnerskaber klubben, var CBS løbet tør for er målrettet de større virksomheauditorier, der kan navngives efter der, der skaber en enorm værdi nye partnere. Så med en ekstrabepå mange områder for både CBS taling oven i partner-kontingentet som helhed og de studerende. Vi blev loungen tildelt Novozymes’ sørger samtidig for at have mange og indrettet derefter. Af samme aktiviteter for de mindre virksomårsag lægger Grundfos navn til de to stillelæsesale på Solbjerg Plads’ bibliotek. På Solbjerg Plads går jagten altså på alternative områder, som nye Corporate Partners kan lægge navn til. Men hvad med Dalgas Have? Hvorfor er der ingen Corporate Partner, der har lagt navn til en af lokaliteterne i CBS’ arkitekttegnede hvide bygning? - Fordi det ønsker partnerne ikke, lyder det simple svar fra Jette Ryttergaard, som uddyber: - Muligheden er blevet bragt på banen adskillige gange, men de potentielle partnere anser Solbjerg

‘

Plads for at være CBS’ hovedsæde og det centrale sted, hvor de fleste studerende færdes. Desuden er Dalgas Have desværre ikke så eftertragtet, fordi der er mest fokus på rekruttering af økonomistuderende, der jo mest er at finde på de andre lokaliteter. Jette Ryttergaard efterlyser gode ideer fra de studerende til, hvordan man på CBS kan interagere endnu bedre med erhvervslivet og bruge hinanden mere udbytterigt.

En uperfekt verden Samme gode ideer efterlyses også i Dansk Erhverv, erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for 20.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. Her kæmper man ifølge foreningens forskningspolitiske chef, Jannik Schack Linnemann, en lang, sej kamp for at få synliggjort Danmarks mindre og mellemstore virksomhe-

der over for de studerende: - I den perfekte verden burde alle virksomheder selvfølgelig have lige adgang til at rekruttere blandt de studerende, men sådan er det bare desværre ikke, konstaterer han og henviser til, at partnerklubkontingentet på 300.000 kroner om året er en stor grund til, at der ikke er en eneste lille eller mellemstor virksomhed at finde blandt CBS' Corporate Partners. De har simpelthen ikke råd. Så selv om den ikke er nogen lukket klub, så er den i praksis ret så eksklusiv. Det finder man problematisk i Dansk Erhverv: - Det er et generelt problem, at de små og mellemstore virksomheder ikke har mulighed for at blive synliggjort på de danske universiteter, blandt andet fordi de ikke har råd til at betale, hvad det koster at blive partner, siger Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

1

Kriterier for valget af Corporate Relations Partnere • CBS beslutter, hvilke virksomheder der bliver optaget i CBS Corporate Partner Club. En kommende Corporate Partner skal gøre sig særligt gældende inden for et eller flere af følgende områder: • Have væsentlig samfundsmæssig betydning • Have stor international berøringsflade • Have væsentlig strategisk betydning for CBS • Have væsentlig betydning for CBS’ uddannelses- og/eller forskningsaktiviteter • Udbyde særligt interessante muligheder for CBS’ studerende og/eller kandidater • Være en professionel virksomhed, som arbejder kvalitetsbevidst og seriøst med sit forretningsområde og eksempelvis gør sig særligt bemærket inden for innovation m.m. • Repræsentere brancher, som ikke i forvejen er repræsenteret i CBS Corporate Partner Club • Have et brand, som nyder stor respekt i samfundet og blandt de studerende

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

12

Niels Åkerstrøm er en af de få CBS-professorer, der ynder at komme i auditorierne for at undervise de bachelorstuderende. Det gør han fordi han her som forsker - får mulighed for at formidle sin forskning til den verden, der skal have nytte af den.

Mere undervisningsbaseret forskning - Det nytter ikke noget kun at have forskning for forskere. Hvis de studerende ikke kan undervises i det, der bliver forsket i, så kan forskningen blive nytteløs, siger professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Han mener, at et stærkt fokus på undervisning bør være en basal del af forskningen forskningslære Af Dalia Siwan Foto: Rie Neuchs

sætter en ære i at undervise på bacheloruddannelserne er de studerende og undervisningen af dem de bedste symboler på den større verden, der skal modtage forskningens resultater. Et stærkt fokus på undervisningsaspektet bør derfor være en basal del af forskningen, mener han.

CBS leverer forskningsbaseret undervisning. Det skal CBS. Det vil CBS. Det gør CBS. Ifølge CBS Students semesterstartskampagne Forskere under pres måske ikke helt nok. Den forskningsbaserede undervisning er da En af grundene til at CBS’ forskere også et område, som CBS traditiokan finde det svært at få forskning nelt har lidt ondt i – ikke mindst og undervisning til at hænge samfordi CBS er det universitet i landet, men er, at de oplever et øget pres der har færrest antal forskere per på deres forskning. Den skal både studerende. finansieres – i Lav mere stedse højere undervisningsbagrad gennem Vi får Danmarks laveste seret forskning! komplicerede taxametertilskud Sådan lyder det ansøgningsprooverhovedet. Selv lidt omvendte cedurer i skarp gymnasierne får flere penge konkurrence med budskab fra per studerende end os. professor Niels andre forskere Åkerstrøm – og publiceres. Jan Molin Andersen, når At det kan være uddannelsesdekan man spørger krævende kan ham om forskNiels Åkerstrøm ningsbaseret Andersen snildt undervisning: nikke genkendende til: - Hvis CBS ønsker at skabe top- Hvis man ikke har overblik og kandidater i verdensklasse, så bliver overskud, kan det være ganske vi nødt til at sætte forskningsbasvært for den enkelte forsker at seret undervisning i fokus – som skabe sammenhæng mellem sin det vel at mærke allerede bliver forskning og undervisning, og det gjort – men derudover er det lige er da klart, at mange forskere vælså vigtigt med undervisningsbaseret ger at nedprioritere deres undervisforskning, siger Niels Åkerstrøm og ningstid frem for deres forskning. understreger: Generelt lever undervisningen - Det nytter ikke noget kun at i skarp konkurrence med intereslave forskning for andre forskere. sen for og ønsket om at forske Hvis de studerende ikke kan under- – uanset om den lyst så drives af vises i det, der bliver forsket i, så erkendelsestørst eller ærgerrighed. kan forskningen blive nytteløs. En forskers arbejdstid er delt melIfølge professor Niels Åkerstrøm lem forskning og undervisning, og Andersen, der kandidatuddannelser det kan ligge snublende nært at

‘

betragte undervisningsforpligtelsen som en blokering for den interessedrevne, præstigegivende og karriereskabende forskning.

Et spørgsmål om penge Ifølge CBS Students er det største problem, at der ganske simpelt er for få forskere per studerende på CBS. Med semesterstartskampagnen ”Hulubuluu professor hvor er du henne?” forsøger de at få politikere og studerende til at forstå, at gode kandidater kræver flere undervisere med forskningsforpligtelse. - Det er vigtigt, at de studerende bliver undervist af forskere og ikke blot af ældre studerende, mener Henrik Thorn, formand for CBS Students og henviser til CBS Students undersøgelse, som studenterorganisationen har udarbejdet på baggrund af tal fra Rektorkollegiet og Finansloven 2009. Her viser tallene, at CBS er det universitet i Danmark, der har flest studerende per forsker, nemlig 26. - Både Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har til sammenligning én forsker til 12 studerende og DTU har én forsker til syv studerende. Så det står på den måde ret skidt til for os CBS-studerende, siger Henrik Thorn. CBS Students bliver faktisk bakket op i deres utilfredshed af CBS’ uddannelsesdekan Jan Molin. Han mener, at en stor del af forklaringen skal findes i det såkaldte taxametersystem, som i årtier har angivet, hvor meget uddannelsesinstitutionerne får pr. studerende. Her blev CBS allerede ved sin indplacering i systemet forfordelt, da institutionen på den tid som handelshøjskole blev betragtet som mindre

forskningstung end de traditionelle universiteter, hvorfor den ikke fik del i basisforskningsmidlerne. - Vi får Danmarks laveste taxametertilskud overhovedet. Selv gymnasierne får flere penge per studerende end os, påpeger Jan Molin.

Kulturproblem på CBS Et særligt problem på CBS er, at alle uddannelser får leveret undervisning fra flere forskellige institutter. Det giver et internt styringsproblem i forhold til fordelingen af ressourcer. - Det er ganske vist institutlederen, der har det overordnede ansvar for at fordele undervisningen til alle involverede uddannelser. Men på CBS har vi altid haft tradition for, at den enkelte forsker selv styrer sin egen tid, siger uddannelsesdekan Jan Molin.

Både dekanen og Niels Åkerstrøm Andersen mener desuden, at der på CBS hersker et kulturproblem, idet de fleste forskere generelt foretrækker at undervise på cand.merc.- eller ph.d.- forløb, fordi niveauet ligger tættere på deres forskning. Ansvaret for at sikre den forskningsbaserede undervisning på bachelorniveau skal løftes bedre. - Vi taler om det videnskabelige personales forskningsret og forskningsfrihed, og vi taler om undervisningsforpligtelsen på alle uddannelsesniveauer. For mig er det naturligt, at de to hovedaktiviteter går hånd i hånd, fastslår Niels Åkerstrøm Andersen.

1

Kongerne taler til folket CBS har i forbindelse med de forlængede introforløb taget initiativ til en række ”Kongeforelæsninger”, der finder sted i løbet af november. Seks højtstående professorer har takket ja, til at holde en række åbne forelæsninger for såvel nye som gamle CBS-studerende. - Det gør vi for at fortælle de studerende at CBS er et fedt sted og at der er rigtig stærke folk her, siger undervisningsdekan Jan Molin. Følgende professorer forelæser.

Michael Møller: Finansiering. Majken Schultz: Corporate Branding Ove Kaj Pedersen: Business and Politics Jan Mouritsen: Økonomisk styring Nicolai Juul Foss: Strategier Ole Thyssen: Filosofi For mere information om Kongeforelæsninger og hvornår de finder sted, tjek e-campus.dk og cbsobserver.dk

1

cbs observer

2

ok tober

2008

13

Minimumskravet er et forskningsmiljø

Grib potentialet og styrk din viden

Akkrediteringsrådet sætter et eksisterende forskningsmiljø som det absolutte minimumskrav for, at man kan få akkrediteret en uddannelse. Det er til gengæld det eneste krav til den forskningsbaserede undervisning, som der ikke hersker en vis fleksibilitet omkring fra fagområde til fagområde forskningslæring Af Torkil Bang Foto: Kim Ravn-Mortensen

som udgangspunkt giver, hvis bedømmelsen er ”betinget positiv” – hvilket vil sige, at uddannelsen får lov at fortsætte, hvis visse forhold bliver bragt i orden, fortæller Søren Barlebo Rasmussen.

Forskningsbaseret undervisning er afgørende. Mangel på empiri Den forskningsbaserede undervisning er et Professor på Danmarks Pædagogiske af de områder, som er blevet diskuteret grunUniversitet, Per Fibæk Laursen, er enig med digt i Akkrediteringsrådet i forbindelse med Akkrediteringsrådet i, at et forskningsmiljø den første runde af akkrediteringer. må være et minimumskrav for at sikre en - Det kan ikke sættes på en formel, hvad tilstrækkelig høj kvalitet. Han kan også følge der kan betegnes som god forskningsbaseret CBS Students, der har forsøgt at måle i hvor undervisning. Det afhænger høj grad, undervisninblandt andet af de enkelte gen er forskningsbaMan har flere gange områders faglige traditioner. Og seret på CBS. forsøgt empirisk at bevise der skal være plads til forskel- Det giver mening lene, siger Akkrediteringsrådets på den måde, at man, en sammenhæng mellem formand, Søren Barlebo hvis man kommer forskning og undervisning, Rasmussen, der er ekstern lekunder et vist minimen man kan ikke finde tor på CBS, og fortsætter: mum, nok har et kvaden – i hvert fald ikke - Men inden for fagtraditiolitetsproblem, siger umiddelbart. nerne kan vi vurdere, om det Per Fibæk Laursen, bliver gjort godt eller dårligt. der dog påpeger, at Per Fibæk Laursen Den første runde af akkreder ikke er noget professor, Danmarks diteringer, der omfatter 37 empirisk belæg for at Pædagogiske Universitet uddannelser, skal også fungere sige, at jo flere forsom pilot for de næste runder. skere, der er pr. stuDerfor vil der blandt andet derende, desto højere blive afholdt en konference, hvor universitebliver kvaliteten i undervisningen: terne og Akkrediterings­rådet med flere kan - Man har flere gange forsøgt empirisk at udveksle erfaringer omkring akkrediteringsbevise en sammenhæng mellem forskning og forløbene. undervisning, men man kan ikke finde den – Ifølge Søren Barlebo Rasmussen har rådet i hvert fald ikke umiddelbart, siger Per Fibæk løbende gennem arbejdet lært mere og mere Laursen. om uddannelsers kvalitet og relevans, og De første akkrediteringer af eksistede høstede erfaringer vil selvfølgelig få indrende uddannelser, herunder HA (jur.), blev flydelse på fremtidige vurderinger. Et af de behandlet på Akkrediteringsrådets møde den områder, hvor en uddannelse kan komme i 26. september. Resultaterne offentliggøres farezonen og få en negativ bedømmelse, er, først efter at avisen går i trykken, men vil hvis der ikke er et forskningsmiljø: kunne læses på cbsobserver.dk. - Det er sådan noget, der ikke kan rettes op på i løbet af et år. Og det er den frist, vi

‘

1

Vælg en karrierevej, der åbner mange døre Der er mange, der tror, at en revisor kun beskæftiger sig med tal og bogholderi, men faktisk er en revisoruddannelse noget af det bedste, du kan give dig selv. Du lærer selvfølgelig alt om regnskab og økonomi og om, hvordan en virksomhed hænger sammen. Men du lærer også at analysere, vurdere og rådgive kunderne om, hvordan de udvikler deres virksomhed til en god forretning. Revisortrainees til 1. september 2009 Afslutter du HA eller cand.merc.aud. til sommer? Så kan vi tilbyde dig et spændende job med masser af muligheder, gode og dygtige kolleger og interessante opgaver. Du bliver en del af et team, som tager ud og rådgiver kunderne, og du bliver hurtigt klædt på til dine opgaver. Vi sørger for dette samt at du får den uddannelse ved siden af, som gør dig til en kompetent og dygtig rådgiver. Samtidig får du adgang til et af branchens bedste interne uddannelsesprogrammer, så du bliver ved med at udvikle dig, så længe du er hos os. Når du starter, får du tilknyttet en buddy, der hjælper dig tilrette hos os. Du deltager også i et stort introduktionsprogram sammen med andre nystartede trainees fra hele landet. Du lærer derfor hurtigt en masse nye mennesker at kende. Du får en pc, når vi skriver kontrakt, en mobiltelefon og ADSL opkobling fra din bolig, når du starter. Ernst & Young er i dag en af verdens største rådgivnings- og revisionsvirksomheder. Du får 130.000 kolleger, de 900 sidder i Danmark, og vi deler hinandens viden på kryds og tværs. Derfor er det ikke kun tørre tal, der tæller hos os. Du skal også være god til at lytte og tale med folk og være god til at samarbejde. Et job hos os er en unik mulighed for at udvikle din karriere i den retning, du selv ønsker. Det kræver blot, at du siger dine drømme højt og griber potentialet. Vi har også mange andre spændende stillinger til nyuddannede – bl.a. i vores Advisory Services. For mere inspiration kan du besøge vores hjemmeside www.ey.com/dk. Din ansøgning Har du lyst til at prøve kræfter med en spændende fremtid, så besøg vores hjemmeside www.ey.com/dk/job og send din ansøgning, CV samt dine eksamenskarakterer til os. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Konsulent Anne Krabbe på tlf. 3587 2222.

- Det afhænger blandt andet af de enkelte områders faglige traditioner, hvad der er god forskningsbaseret undervisning. Og der skal være plads til forskellene, siger Akkrediteringsrådets formand, Søren Barlebo Rasmussen. kræmmerhus 127x354mm_300908.indd 1

29/09/08 20:22:07

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

14

auritius M i e r æ v ine Han skalgarn og ta’ hotlet og i Un ! Så nu ta’r vi vagten ier af ham par kop er i faxen. og smid

a’ Naaarj! !J vil ikk’!

En lille afdeling med kolossale opgaver CBS stiller store krav på it-området – ikke mindst i den kommende tid, hvor mindst en tredjedel af de 30 millioner kroner til administrationens kvalitetssikring skal gå til administrative systemer. Det kræver en bred vifte af specialister at stå for den nødvendige udvikling, drift, kvalitetssikring, projektstyring og generelle service, og så mange er de heller ikke i CBS IT i t-s tr ate g i Af Torkil Bang Tegning: Niels Poulsen

holdsvis lille afdeling overhovedet at få udviklet studieadministrationssystemet SPARC – børnesygdomme eller ej: - Det er et kæmpe kæmpestort system. Jeg er stolt af, at vi har fået det op at køre. At vi gerne ville have lagt et års udvikling mere ind i det, før det blev lanceret, er så noget andet. Men det var nødvendigt, at det blev taget i brug sidste efterår, fordi det gamle system ikke kunne håndtere den nye syvtrins karakterskala, fortæller hun.

Der er blevet kaldt til spredt samling på it-området. Nok er CBS IT’s medarbejdere flyttet sammen i Learning Lab’s tidligere domicil på Grundtvigsvej, men det kommer ikke til at betyde, at de alle dermed bare kan trække over samme hammel. Dertil er viften af specialiseringer nødvendigvis for bred. SPARCs tvungne tyvstart CBS IT’s medarbejdere står for udvikling, drift og kvalitetssikring At det ikke har været nogen helt let af CBS’ egne it-systemer. Samtidig fødsel at få SPARC op at køre står de for kvafremgår af tidlitetssikringen af ligere numre af Set i bakspejlet kan de systemer, der Kræmmerhuset man sige, at vi skal sørge bliver købt eller (nu CBS udviklet uden OBSERVER). Der for aldrig igen at komme for huset – hvad har blandt andet i en situation, hvor vi er enten det drejer været en del protvunget til at gå i luften sig om Exchange blemer med at med et system, som ikke er og Office-pakken overføre data fra blevet kvalitetssikret, fra Microsoft det gamle system og hvor personalet, eller en prototytil det nye, og der skal bruge systemet pe fra et mindre det førte eksemhver dag, ikke er blevet firma i Mauritius. pelvis til, at uddannet i at bruge det. Ud over det står studerende ikke de i vid udstrækkunne få deres Peter Pietras ning stadig for iteksamensbeviser: serviceringen af - Det er en universitetsdirektør CBS’ medarbejudbredt misfordere. Det kræver ståelse, at SPARC dybt specialiserede folk at holde ikke har kunnet udskrive eksasådan en it-afhængig virksomhed mensbeviser. Det har aldrig været som CBS i gang: problemet. Derimod har der været - En firewall-specialist kan for så mange fejl i data, at systemet eksempel ikke bedrive udvikling på ikke har kunnet håndtere dem, forSPARC-systemet. Det kræver to vidt tæller Annie Stahel. forskellige kompetencesæt, forklare Hendes vurdering er, at fejlene it-chef på CBS, Annie Stahel, der i dataoverførslen fra det gamle til blandt andet derfor er imponeret det nye system er skyld i omkring over, at det er lykkedes for den forhalvdelen af de problemer, der har

‘

været med SPARC, mens resten har ligget inden for selve SPARC. I øjeblikket afsætter CBS IT jævnligt en weekend til at overføre data, hvor de tager systemet ned, får lagt de gamle data ind og sætter systemet op igen. På den måde bliver tusindvis af studerende opdateret. - Jeg regner med, at vi er færdig med at udføre den type weekendarbejde inden årets udgang, fortæller Annie Stahel. Lærestykket for CBS er, at den type systemer kræver bedre tid, mener universitetsdirektør Peter Pietras: - Set i bakspejlet kan man sige, at vi skal sørge for aldrig igen at komme i en situation, hvor vi er tvunget til at gå i luften med et system, som ikke er blevet kvalitetssikret, og hvor personalet, der skal bruge systemet hver dag, ikke er blevet uddannet i at bruge det, siger universitetsdirektøren og vedgår, at CBS i det hele taget har været bagefter, når det gælder it: - Vi har nok udsat udskiftningen af en række forældede systemer lidt for længe. Men vi har økonomisk set været igennem en hård periode, og det gjorde det nødvendigt at udskyde investeringer i it.

Prioriteret e-selvbetjening Annie Stahel understreger, at selv om man har sat folk af til at arbejde med at gøre den basale del af SPARC helt færdig, så betyder det ikke, at der er blevet sat færre folk af til udviklingsarbejdet – hverken på SPARC eller andre områder: - Hele udviklingsarbejdet er blevet muligt, fordi Peter Pietras har besluttet at satse på programarbejdet, siger Annie Stahel. Peter Pietras’ vurdering er, at

omkring en tredjedel af midlerne til kvalitetsudviklingen af CBS’ administration kommer til at gå til software-indkøb og -udvikling: - Men det kan ikke gøres helt præcist op. Der vil jo også blive brugt en del penge på efteruddannelse i de nye systemer, siger universitetsdirektøren. Lige nu foregår det meste itudviklingsarbejde inden for områderne selvbetjening og elektroniske blanketter. For eksempel ser Studieadministrationen ifølge studiechef Annette Juhl Hansen frem til, at SPARC bliver udvidet med et modul, hvor studerende til foråret selv kan til- og framelde sig eksamen. Fra studieåret 2009-10 skal man også kunne tilmelde sig hold elektronisk. PÅ HR-området er man også i færd med at udvikle mulighederne for elektronisk selvbetjening. Konsulent Kirsten Winther Jørgensen fra Fællesadministrationen påpeger, at der for eksempelvis vil kunne spares rigtig meget tid ved at indføre elektroniske blanketter til ansøgninger om barselsorlov: - Det er så indviklet et område, at det vil være en kolossal hjælp både for den, der skal ansøge, og for personaleadministrationen. Det ville være uvurderligt, hvis vi fik nogle blanketter, hvor mange af de fejl, man kan begå, simpelt hen er elimineret, og hvor der ligger en elektronisk vejledning i, hvordan de skal udfyldes, fortæller Kirsten Winther Jørgensen.

Skrap projektstyring Alt udviklingsarbejde inden for CBS IT er bundet op på 12 personer. Med så begrænset et mandskab må en del af arbejdet udføres ude af

huset. - Vores strategi er, at CBS IT primært står for udviklingen inden for studieområdet, der jo er CBS’ kerneforretning. Man kan så finde offshore-partnere som leverandør til andre områder, siger IT-chef Annie Stahel. Selv om universitetsdirektør Peter Pietras absolut ville foretrække at holde udviklingsarbejdet inden for CBS IT, så er det simpelthen er en nødvendighed at købe sig til en del af CBS’ systemudvikling. Men selv om offshore-partnerne er billigere, så trækker de på en anden slags ressourcer: - Vores erfaring med offshoreleverandører er, at CBS – og ikke mindst IT-afdelingen – skal være meget hands on i forhold til styring og kvalitetssikring af de udliciterede projekter. Så godt nok er timeprisen kun 1/5-1/10 af prisen i Danmark, men så meget sparer man ikke, idet det kræver mere tid og en større indsats at holde snor i udviklingsarbejdet, forklarer han. Peter Pietras ville i princippet meget gerne hyre flere it-medarbejdere til CBS. Problemet er desværre, at det er svært at finde it-medarbejdere med de rigtige kompetencer for tiden. Det har dog aldrig været på tale at udlicitere itområdet: - Vi har høje ambitioner med vores investeringsplaner på itområdet, og vi er meget glade for de it-folk, vi har. Det er nødvendigt, at vi fastholder de interne kompetencer – især inden for studieadministration. Det er alt for vigtigt et område til, at vi kan lade det gå ud i byen, fastslår universitetsdirektør Peter Pietras.

1

cbs observer

2

ok tober

2008

15

Offshore-udliciteret it-udvikling ikke uden risici Offshore-it ydelser er prismæssigt konkurrencedygtige, og billigt er hot. Nogle gange kan det blive lidt for hot. CBS IT har på godt og ondt gjort sig sine første erfaringer og skærper nu risikostyringen systemimport Af Torkil Bang I sommers løb en e-mail ind fra det Mauritius-baserede selskab, M-ITC. Modtageren var CBS IT, og i mailen står, at man er ved at se på firmaets fremtidige arbejde. Pludselig blev en i forvejen varm sommer endnu varmere for IT-chef Annie Stahel og hendes medarbejdere. E-mailen var første signal om, at M-ITC var ved at lukke. At det faktisk forholdt sig sådan, fandt Annie Stahel ud af, da universitetsdirektør Peter Pietras, som sidder i porteføljegruppen, undersøgte sagen. På et møde kunne han meddele, at samarbejdet med M-ITC var opsagt, og at aktiviteterne var under afvikling. - Jeg måbede da lidt, da jeg fik at vide, at firmaet var ved at blive lukket, fortæller Annie Stahel. M-ITC, der havde en række større danske offentlige virksomheder som kunder, var på det tidspunkt i gang med at udvikle både et elektronisk registreringssystem for de studerende på ISUP (International Summer University Programme) og

prototypen til et nyt HR-system til Fællesadministrationen.

Fornuftig afvikling Annie Stahel fortæller, at forløbet med afviklingen af de offshoreaktiviteter, der var lagt ud til M-ITC, endte overraskende positivt i betragtning af, at firmaet var under afvikling. For M-ITC gik ikke ned fra den ene dag til den anden. Firmaet indgik i stedet aftaler om, hvordan man kunne afvikle de opgaver, man var i gang med. For CBS betyder det, at HR-prototypen blev færdigudviklet, mens der stadig er en del arbejde tilbage med at få ISUP-systemet op at køre. Fuldmægtig Kirsten Winther Jørgensen, Fællesadministrationen, fortæller, at samarbejdet om prototypen blev lukket ned på en pæn måde, idet man også fik den dokumentation til programkoden, som er nødvendig i det videre arbejde.

System til evaluering Hvad ISUP’s registreringssystem angår, så skal CBS IT nu ind over for at evaluere det. Man skal have vurderet, om det kan køres sammen med de eksisterende systemer, om det er tilstrækkeligt sikkert,

og om CBS IT er i stand til at yde systemet den support, der vil være nødvendig for at sikre den driften. Først derefter kan man beslutte, om det er muligt at søsætte systemet. For Det internationale Kontor, som bestilte systemet, er deadline december 2008, hvis man skal have det op at køre til optaget i 2009. Her er souschef Niels Henrik Larsen stadig optimist, selv om Det internationale Kontor har nok at lave i forbindelse med studiestart og ankomsten af 740 nye internationale studerende. Han understreger, at elektronisk registrering er et vigtigt redskab af to grunde: - Først og fremmest signalerer det, at vi råder over alle de faciliteter, man finder på et moderne, velfungerende internationalt universitet. Og så sparer vi selv en hel del arbejde i forbindelse med registrering og kommunikation, idet systemet automatisk giver de studerende besked om optagelse og så videre, siger Niels Henrik Larsen og understreger: - Det Internationale Kontor har ansvaret for ca. 1400 indkommende udvekslingsstuderende pr. år, og en af vores vigtigste opgaver er kontakten og støtten til de studerende både før og efter ankomst til CBS.

Derfor er det nødvendigt, at vi får administrative systemer, der kan hjælpe os i det daglige arbejde, og som kan skaffe os den fornødne tid til at løse denne opgave med den kvalitet vi ønsker.

orienteret i forhold til overvågning af projekter igennem det seneste års tid. Men det er ikke den eneste indsigt: - Der er også en del tekniske forhindringer: For det første at få hul igennem, så man for eksempel Barfor offshore fra Estland kan få adgang til CBS’ I det hele taget er det at lægge itnetværk. For det andet er der alt det opgaver ud til offshore-partnere sikkerhedsmæssige, når vi tillader ikke noget, man adgang fra en bare gør, har CBS udenlandsk partDer er også en del IT erfaret. Her ner. Det betyder tekniske forhindringer: har man nu gjort blandt andet, at For det første at få hul sig fuldstændigt vi er nødt til at igennem, så man for klart, at man kryptere data, før skal være meget et firma kan få eksempel fra Estland kan koncis, præcis få adgang til CBS’ netværk. lov til at arbejde og eksplicit, når med studenterFor det andet er der alt det man stiller opgadata, fortæller sikkerhedsmæssige, når vi ven – man skal Annie Stahel. tillader adgang fra en altså selv have Med det sagt, udenlandsk partner. Det fuldstændig styr så vil CBS, hvis betyder blandt andet, at vi der ikke i forvepå, hvad man er nødt til at kryptere data, jen findes bredt helt præcist vil før et firma kan få lov til at have, og forklare anvendte stanarbejde med studenterdata. meget, meget dardsystemer, grundigt og nøjder kan levere agtigt, hvad det det nødvendige, Annie Stahel skal kunne. Den fortsat samarbejIT-chef indsigt har medde med it-leveført, at man i CBS randører uden IT har været meget projektstyringsfor landets grænser.

‘

1

Ny Junior Chamber International-afdeling på CBS foto: jørn albertus

netværksadgang

De tre grundlæggere af JCI at CBS mener, at der mangler en bro mellem de studerende og erhvervslivet. Den er de nu gået i gang med at bygge. Fra venstre Jakob Andersen, Rosa Ryberg og Jeppe Skjerning, alle HA(dat.)-studerende på tredje år.

Af Rosa Ryberg, HA(dat.) og JCI at CBS Junior Chamber International, i daglig tale forkortet JCI, er et globalt omspændende anerkendt netværk af omkring 200.000 mennesker i alderen 18-40 år. Netværket indbefatter alt fra studerende til selvstændige og ledere. JCI er også synonym for networking, personlig udvikling og et utal af projekter til gavn for samfundet. Endelig byder JCI på utallige muligheder for at deltage i kurser og projekter ud over sit daglige arbejde eller studie.  Vi har valgt at starte en afdeling op på CBS, fordi vi – efter at have betrådt CBS’ grund de sidste to år – er kommet frem til, at der mangler noget i utallige studietilbud, der er for de studerende på CBS. Der mangler noget så fundamentalt som en bro mellem de studerende og erhvervslivet. Dette har vi, tre studerende på HA(dat.), brugt sommerferien på at lave om på. Vi mener, at studerende aldrig kan komme for tidligt i gang med at skabe denne bro til erhvervslivet, og vil derfor tilbyde en unik chance for at blive en del af et verdensomspændende netværk, der ud over at danne netværk mellem forskellige studieretninger på CBS giver adgang til JCI national med 2500 kontakter, Europa og

verdenskongresser, hvor man kan møde JCI’ ere fra resten af verden og kontakt til eventuelle nye jobmuligheder. Formålet med en afdeling på CBS er netop at skabe de bedste muligheder for de studerende. Under studietiden vil der tilbydes alternativer til den daglige undervisning og chancen for at komme lidt ud over ens egne studierammer og møde folk fra andre studier. Desuden vil der ved hvert arrangement deltage folk fra andre JCI-afdelinger, der kommer

fra erhvervslivet. Det er en helt unik chance for at få et personligt netværk, som ikke kun indeholder studerende, men også en masse allerede færdiguddannede personer, der kan hjælpe dig i gang med tiden efter studiet. Den personlige udvikling er i højsæde i enhver afdeling i JCI, så medlemmer af JCI at CBS vil få en masse forskellige tilbud, så som spændende foredrag, fede virksomhedsbesøg og trænings- og uddannelsesforløb, der kan være med til at udvikle dine faglige

og sociale kompetencer. JCI tilbyder således en helt speciel chance for at få et kæmpe personligt netværk, som man kan bruge i mange forskellige sammenhænge.  Ud over foredrag og lignende vil der være projekter, man kan deltage i. Blandt disse projekter kan nævnes kampagnen mod malaria i Afrika – Nothingbutnets, Morgendagens Leder-arrangementet, Kulturevent i Ørestaden og mange flere. Det er desuden også muligt at deltage i afdelingsmøder i andre afdelinger

af JCI for at få et indtryk af, hvordan de kører deres afdelinger, og undersøge, hvilken afdeling passer dig bedst når du engang er færdig som studerende. Så kort sagt: Savner du at have fingeren på pulsen ude i erhvervslivet? Savner du inspiration fra de store erhvervsledere og iværksættere? Har du lyst til at være en del af at netværk, hvor du kan gøre en forskel? Føler du, ligesom os, at båndet til de erhvervsaktive er for svagt? Hvis du bare kan svare ja til et enkelt af ovenstående spørgsmål, så er JCI at CBS noget for dig.

2 Hvis man vil høre mere JCI og JCI at CBS , så sæt kryds i kalenderen den 29. oktober klokken 16.00. Da holder Ulrik Gaarde Due (CEO i Georg Jensen) foredrag om networking i Sps216. Læs mere på www.jcicbs.dk eller hold øje med e-campus

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

16

Erhvervslivets glokale dating-guide Der er brug for flere kvalificerede hænder i Danmark. Desværre drager de udenlandske studerende, der uddannes i Danmark, oftest tilbage til hjemlandet. Så danske virksomheder og udenlandske studerende skal have meget nemmere ved at finde hinanden. Det vil Forum for Business Education sørge for arbejdstilladelse, hvor meget de må tjene, og om de kan fyres, hvis der ikke længere er brug for dem. Den slags tvivlsspørgsmål skal guiden blandt andet sørge for er besvaret klart og tydeligt et let tilgængeligt sted. Og der er behov for initiativet. Der kan allerede fremhæves flere succeshistorier med danske virksomheder og udenlandske studerende. VELFAC, der producerer vinduer, har for eksempel haft stor glæde af kinesiske praktikanter, der kunne bidrage med en forståelse af det kinesiske marked. På samme måde har den danske IT-virksomhed Omada ansat omkring 15 udenlandske studerende til at understøtte virksomhedens vækst i samarbejde med AIESEC, der formidler kontakt til talentfulde udenlandske studerende.

har Danmark en udlændingepolitik, der ikke altid gør det lige let at komme til at arbejde i Danmark. For det første skal jobbet helst være på den såkaldte positivliste over akademiske jobs, før man kan blive i Danmark. Selv når jobbet så er det, er det – i hvert fald på det merkantile område – også et krav, at man har en længere videregående uddannelse. Sådan er det, selv om det danske arbejdsmarked sagtens kunne bruge nogle af de studerende, der har en mellemlang videregående uddannelse inden for fagområdet. Disse problemer skal selvfølgelig også afhjælpes.

1

Klarere kortlægning Den nye match making-guide kan afhælpe de ofte helt basale problemer, der spænder ben for, at danske virksomheder og internationale studerende kan finde sammen, fortæller chefkonsulent Susanne Brandenborg Boeck fra FUHUs Forum for Business Education. har nedsat en task force, der skal udenlandske studerende i Danmark matchmaking udarbejde en match making-guide seriøst overvejer at arbejde i om spørgsmål som for eksempel Danmark efter endt studietid. Af Thomas Edvardsen praktik, studierelevant arbejde og Foto: Liselotte Østergaard Basale forhindringer ansættelse efter endt uddannelse. Denne guide skal altså hjælpe dan- Det er ofte helt basale ting, Hver eneste gang, en international ske virksomheder og udenlandske der spænder ben for, at danske studerende afslutter en videregåstuderende til at finde hinanden, virksomheder og internationale ende uddannelse i Danmark og både mens de studerer og når de studerende kan finde sammen. tager tilbage til sit hjemland, går har dimitteret. Deciderede sprogproblemer kan vi Danmark glip af både arbejdskraft Baggrunden for det nye initiativ næppe gøre noget ved, men hvad og talent. Det sker alt for ofte. Nu er især to forhold: Det ene er, at andre basale problemer angår, vil har den vidensfremmende forening rigtig mange virksomheder har vi gøre tingene nemmere, fortælFUHU taget initiativ til at gøre behov for de kompetencer, som de ler chefkonsulent i FBE Susanne noget ved problemet. dansk uddannede internationale Brandenborg Boeck, og nævner: Midlet til at gøre noget ved studerende kan bidrage med. Det - Virksomhederne er eksempelvis sagerne er det nyoprettede Forum andet er, at undersøgelser viser, ofte i tvivl om, hvorvidt udenlandfor Business Education (FBE). FBE at op til 80 procent af de 14.000 ske studerende overhovedet har

Det største problem er faktisk ofte, at koordinationen og eksponeringen af de allerede eksisterende tiltag i forhold til at samarbejde med eller ansætte udenlandske studerende kunne være væsentligt bedre. - Udfordringen består i at sørge for, at de muligheder, der er, overhovedet bliver brugt. Så dem vil vi kortlægge, forklarer Susanne Brandenborg Boeck og fortsætter: - Der er nemlig stadig brug for en indsats blandt virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Den kommende matchmaking-guide skal hjælpe de forskellige tiltag på vej, så virksomheder og udenlandske studerende kan finde hinanden.

Politiske hurdler Der er naturligvis stadig udfordringer at arbejde med. For eksempel

Guide til lanceringen En matchmaking-guide, der byder på informationer, anbefalinger og forslag, der skal forbedre situationen for udenlandske studerende og deres muligheder for at blive i Danmark og bidrage til den danske økonomi. Den er blevet udarbejdet af en task force i Forum for Business Education, der består af repræsentanter fra fremtrædende virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Sløret for guiden bliver løftet på en konference tirsdag den 2. ecember 2008 i FUHU Konferencecenter.

Heftig debat på CBS Students’ generalforsamling Det tog syv timer at nå igennem den første regulære generalforsamling i CBS Students. Her vakte især forslaget om at ansætte organisationens ledelse frem for at vælge den demokratisk debat studenterpolitik Af Thomas Edvardsen og Jørn Albertus CBS Students bestyrelse foreslog at afskaffe de valgte formænd og næstformænd i CBS Students og bruge ansatte ledere i stedet. Formålet skulle være at gøre CBS Students til en mere professionel organisation. Det forslag fik en – delvis – ublid medfart på CBS Students’ generalforsamling i fredags. Det var især forslaget om, at organisationens formand skulle ansættes og ikke vælges demokra-

tisk, der førte til en heftig debat. Debattens heftighed var faktisk årsag til, at generalforsamlingen varede hele syv timer – til hen under midnat. Undervejs i debatten blev der fremsat et ændringsforslag til bestyrelsens forslag til vedtægtsændringerne. Det gik ud på, at kun næstformandsposterne skulle nedlægges til fordel for at ansætte ledere til de forskellige ansvarsområder. Og det var det ændringsforslag, der med hiv og sving blev stemt igennem. 15 stemte for og 11 imod. Til gengæld gav bestyrelsens nu ændrede ændringsforslag anledning til forbrødring i form af et

overvældende flertal i den skriftlige afstemning, hvor der kun var enkelte blanke stemmer og en, der stemte imod.

Omorganisering forude Ud over nedlæggelsen af næstformandsposterne betyder det vedtagne forslag, at CBS Students nedlægger alle de udvalg, der hidtil har hørt under næstformændene, og at der kun bliver holdt en årlig generalforsamling. Hidtil har både de fire næstformænd og formanden været medlemmer af bestyrelsen, også det er slut med de nye vedtægter. Dermed har man skåret CBS Students bestyrelse ned med fem personer, så den nu kun tæl-

ler 12 medlemmer. Hidtil har CBS Students haft næstformænd inden for områderne Business, International, Netværk og Politik, de kommende ansatte ledere får også nye områder og vil desuden ikke længere have titel af næstformænd. Deres titler og de konkrete områder, de skal tage sig af, vil blive besluttet i CBS Students’ bestyrelse, oplyser CBS Students’ eneste tilbageværende formand, Henrik Thorn.

Kampvalg til bestyrelsen Der var ved generalforsamlingen også valg til bestyrelsen, og der var tale om et kampvalg. Hver enkelte kandidat holdt en motiva-

tionstale og gav så i en efterfølgende spørgerunde svar på tiltale. Resultatet blev, at der blev valgt ti nye bestyrelsesmedlemmer sammen med to alumnerepræsentanter. Tilsammen skal de 12 være ansvarlige for den organisation, der repræsenterer de studerende på CBS fremover. CBS Students’ demokratisk valgte formand, Henrik Thorn, får den ære at være emnet for CBS Students’ næste ekstraordinære generalforsamling i februar. Til den skal man udelukkende beskæftige sig med at vælge en formand for organisationen.

1

cbs observer

2

ok tober

2008

17

l æ s t p å c b s o b s e r v e r. d k redigeret af dalia siwan

Studerende skynder sig med specialet Nye regler for specialeaflevering, der trådte i kraft 2. september sidste år, betyder, at stadig flere studerende på universiteterne sørger for at aflevere speciale til tiden. Andelen af studerende, der bruger mere end et halvt år på specialet, er faldet med mere end ti procent, vurderer man rundt omkring på landets universiteter. De nye specialeregler betyder, at studerende, der ikke overholder tidsfristen, dumper og derefter får tre måneder til at løse en ny problemformulering inden for det samme

emne. Overholdes denne frist heller ikke, får man et sidste forsøg på tre måneder, hvorefter det er slut. På den måde kan studerende maksimalt bruge et år på specialet. Da reglerne trådte i kraft sidste år, var Danske Studerendes Fællesråd bange for, at mange studerende helt ville opgive at skrive speciale på grund af de nye krav. Ifølge Carina Berg, tidligere politisk næstformand i CBS Students, er dette stadigvæk en reel risiko.

Surf dig klogere i videnskabsteori og metode En ny webapplikation skal hjælpe de studerende med at blive bedre til at anvende videnskabsteori og metode i deres projektarbejde. Det skulle der gerne komme nogle bedre projekter ud af. Det nye e-learning materiale, der skal gøre videnskabsteori mere praktisk anvendelig i forhold til de studerendes projektarbejde, bliver lanceret af CBS i forårssemestret 2009. Det er ikke hensigten, at webapplikationen skal erstatte undervisningen i videnskabsteori – det er snarere ideen, at materialet skal supplere og støtte undervisningen og højne kvaliteten af de videnskabsteoretiske og metodi-

ske overvejelser i projektarbejderne. På CBS er det blandt andet studierne HA(fil.), BSc in Business, Language & Culture og BA i Information Management, der anvender problemorienteret projektarbejde fra første færd. Så det er førsteårsstuderende fra disse tre studier, der får webapplikationen stillet til rådighed til forårets projektarbejder. På sigt er det hensigten, at webapplikationen, der bliver udviklet i både en dansk og en engelsk udgave, skal kunne tilpasses og stilles til rådighed for andre uddannelser på CBS og andre universiteter.

Løsere ministergreb om universiteterne Efter massiv kritik og lange forhandlinger løsner videnskabsminister Helge Sander (V) ministeriets administrative greb om universiteterne og lader det være op til de enkelte institutioner at bestemme blandt andet, hvor mange professorer og administrative ledere de vil ansætte, og hvilken løn de vil give. Lige siden den nye universitetslov trådte i kraft i 2003, har universiteterne ønsket at få flere frihedsgrader, blandt andet når det gælder ansættelser. I 2007 nedsatte videnskabsministeren derfor en arbejdsgruppe,

der er kommet med ti anbefalinger til regelforenklinger. Nu har ministeren imødekommet de otte, mens to afventer en analyse om selvejende institutioner fra Finansministeriet. For Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er tiltaget imidlertid ikke vidtgående nok. Her kalder man det et skridt i den rigtige retning, men fremhæver samtidigt, at danske universiteter er blandt de mest topstyrede og detailregulerede i Europa. Som eksempel peger DSF på de nye optagelseskrav, der medførte et massivt fald i optaget på universiteterne i år.

– Det er måske fordi, de ikke forstår hvad du taler om.

Et halvt år på Journalisthøjskolen giver dig kompetencerne til at formidle din specialviden til andre på en måde, så de finder det lige så spændende, som du gør. På Journalisthøjskolens tillægsuddannelse lærer du at formidle fagstof med udgangspunkt i de journalistiske redskaber og arbejdsmetoder. Samtidig får du en øget bevidsthed om målgrupper i teori og praksis. Du får en praktisk indføring i kommunikationsstrategier, herunder hvordan du arbejder med pjecer og pressemeddelelser, planlægning af hjemmesider og kampagnestrategier. Du får et indblik i mediernes arbejdsprocesser, så du kan bidrage til redaktionelle produkter på fx fagblade. ”Jeg vil gerne gøre op med den fordom, at arkitekter ikke kan kommunikere med almindelige mennesker. Jeg har altid været glad for at skrive, men fandt ud af, at jeg godt kunne blive endnu bedre til at formidle noget fagligt”. Rene Lindsay, 27 år, Kunstakademiets Arkitektskole

LÆS MERE OM TILLÆGSUDDANNELSEN PÅ

WWW.JOURNALISTHOJSKOLEN.DK Deadline for ansøgning: 21. oktober

Ny uddannelse tager fat på værdikamp Den nye centrum-venstre tænketank Cevea etablerer en politisk talentuddannelse, som man håber at kunne få meritoverført til studier på blandt andet CBS. Uddannelsen optager studerende fra alle faggrupper og går ind i den politiske idekamp som et modsvar til CEPOS Universitet. Desuden byder den på flere nyskabelser i forhold til fagområdet – blandt andet en mentorordning, hvor eksem-

Bliver folk fjerne i blikket når du fortæller om dit fag?

pelvis Per Schultz Jørgensen og Marianne Jelved står på listen over de erfarne udøvere inden for syv fagområder. Blandt stifterne af Cevea er professor Ove Kaj Pedersen, International Center for Business and Politics på CBS, som også er en underviserne på den nye uddannelse, der ligger i aftentimer og weekend, så den kan følges ved siden af arbejde eller undervisning.

Karrierecentre skal på finansloven De universiteter, der etablerer karrierecentre som CBS Career Center for at hjælpe deres dimittender i arbejde, skal have en belønning, mener videnskabsminister Helge Sander (V), der ønsker at få en pulje til området med på finansloven. - Vi skal præmiere de universiteter, der for alvor letter overgangen fra studieliv til arbejdsliv ved hjælp af ting som for eksempel karrierecentre. Dels for at bekæmpe den alt for høje ledighed blandt nyuddannede akademikere, og dels fordi universiteterne har et rigtigt godt førstehåndskendskab til de næsten-færdige kandidater. Desuden må det betragtes som en ekstra service til de mange

studerende, vi gerne skulle tiltrække til de videregående uddannelser over de kommende år, siger Helge Sander, der dog endnu ikke har en model for, hvordan belønningen skal uddeles. Planen om at præmiere karrierecentrene falder i god jord hos Finn Kjerulff Hansen, specialkonsulent i CBS Career Center: - Det er en win-win-situation for alle tre parter. På CBS har vi interesse i at få dimitenderne hurtigt i job, og på den måde blive attraktive for nye studerende. Desuden kan karrierevejledning under studiet indirekte medvirke til, at de studerende gennemfører på normeret tid, hvilket gavner CBS økonomisk.

cbs observer

Læs og kommenter avisernes artikler på cbsobserver.dk

1

XXXJOURNALISTHØJSKOLEN XXXADR OLOF PALMES ALLÉ  ·  ÅRHUS N XXXTLF   XXXFAX   XXXWEB WWW.JOURNALISTHOJSKOLEN.DK

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

18

Studiestart – Oh rædsel! debat Nanna Gudmundsen BA-studerende Jeg har elsket at gå i skole i samtlige mine 17 skoleår. Men jeg kan ikke genkalde mig nogensinde at have haft en følelse i maven, som foto: jørn albertus

den jeg har i år. Årets studiestart for mit og andres vedkommende kan beskrives med ordene ærgerlighed, frustration og fortvivlelse. Mit skema blev offentliggjort sidst i uge 35, og mit studie skulle starte mandag i uge 36. Mandag den 1. september vidste jeg stadig ikke, hvilke valgfag jeg var blevet tildelt. Jeg tog derefter kontakt til valgfagssekretariatet, både pr. mail og pr. telefon og til sidst personlig. Her oplevede jeg, at et par personer oprigtigt prøvede at hjælpe mig. Men i hovedparten af tilfældene følte jeg mig som sekretariatets fjende nr. 1 – som den der irriterende, forkælede studerende, der i forsøg på at få styr på sit skema bevidst generer dem i deres arbejde: Hvad bildte jeg mig egentlig ind, når jeg vidste, hvor travlt de har? Jeg har altid været stolt af at studere på CBS og følt mig privilegeret over at gå på en så anerkendt skole. Men min første følelse af at

Der er håb forude debats var Af Rie Snekkerup studieadministrativ chef Der er ingen tvivl: Studiestarten på CBS var hektisk, de studerende var frustrerede, underviserne var frustrerede, og de studieadministrative medarbejdere ligeså. Valgfagssekretariatet gik ikke ram forbi! I en artikel i Kræmmerhuset (nu CBS OBSERVER) i juni måned i år blev formålet og perspektiverne med et fælles Valgfagssekretariatet på CBS beskrevet. At valgfag er samlet ét sted, frem for at ligge spredt på e-campus og cbs.dk,

giver både større gennemsigtighed, et bedre overblik og dermed også bedre mulighed for at orientere sig. På længere sigt giver det desuden mulighed for et større og brede udbud af valgfag – til glæde for studerende, undervisere og administrative medarbejdere på CBS. Valgfagssekretariatet administrerer hvert semester omkring 200 valgfag fordelt på 15 bachelorstudier og 15 valgfagsstudier, omfattende cirka 2500 kandidatstuderende og 1500 bachelorstuderende. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig det kaos, der hersker, når skemaerne er forsinkede, og ’vis skema’ på e-campus ikke fungerer – som man kan læse i artiklen ’Sort uheld ved studiestart’

glæde sig til CBS’ prestigefyldte undervisning på højt fagligt niveau med undervisere i særklasse, i motiverende og professionelle omgivelser med det nyeste materiale, er nu blevet afløst af den samme frustrations-epidemi, som tydeligvis gennemsyrer hele CBS ved studiestart – lige fra studerende til undervisere til administrative medarbejdere. Jeg er blot én blandt mange studerende, som kæmper en brav kamp for at få styr på mit skema. Det virker, som om hele CBS’ administrative system er gået ned, fordi de studerende på 5. semester skal have helt op til fire valgfag ved siden af deres obligatoriske undervisning – åh gru! Jeg kan ikke få svar på, hvilke valgfag jeg er tilmeldt, når jeg henvender mig. Men jeg kan få en fællesbesked med generelle oplysninger og bliver opfordret til at sende en mail, som de travle mennesker vil bestræbe sig på at besvare inden for to uger. Indtil da bliver jeg rådet til at følge alle de valgfag, jeg har

spørgsmål om – både dem, som jeg ønsker byttet grundet overlap, og dem, som jeg ønsker at gå på. Jeg har ikke adgang til SiteScape, fordi mine tilmeldinger enten ikke er blevet registreret endnu, eller fordi man endnu ikke ved, om jeg kan komme over på holdet. Det medfører, at jeg ikke har adgang til det materiale, underviseren lægger ud, og det er risikabelt at købe det materiale, som skal erhverves i papirform, da jeg ikke kan være sikker på at blive tildelt en plads på holdet. Derudover virker mange undervisere lige så frustrerede som de studerende. Én glemmer at møde op. En anden er ikke blevet oplyst om, at der er oprettet et ekstra hold, og ved ikke, hvornår det kører. Og en tredje vælger at udskyde undervisningsstarten til uge 37, da man ikke har tildelt faget et lokale. Hvordan kan en institution, hvis image fylder det halve af Solbjerg Plads, levere så elendig en administration? Både studiestart,

andetsteds i dette nummer af CBS OBSERVER. Når det sorte uheld bliver kombineret med et nyetableret sekretariat, der udgør en gennemgribende organisatorisk ændring af den tidligere valgfagsorganisering med dertil hørende nye rutiner og ansvarsfordelinger, står billedet knivskarpt. Fra slutningen af august til starten af september var presset på Valgfagssekretariatet meget stort med spørgsmål fra studerende og undervisere. I løbet af en uge modtog sekretariatet over 600 mails og havde dagligt i gennemsnit omkring 50 studerende, der personligt kom forbi kontoret. Sekretariatets medarbejdere arbejdede på højtryk for at servicere og hjælpe alle!

Vi vil bestemt gerne lære af erfaringerne. Der er sat et evalueringsarbejde i gang med henblik på at forbedre de uhensigtsmæssige administrative rutiner, som den første runde med et fælles Valgfagssekretariat har vist. Derudover er der også iværksat flere indsatser for at understøtte de IT systemer, som studieadministration og studerende er stærkt afhængige af. Alt er højst sandsynligt ikke ’lutter idyl’ ved næste semesterstart. Et er dog sikkert, ingen - hverken studerende, undervisere, administrative medarbejdere eller ledelsen – kan leve med, at næste semesterstart bliver ligeså kaotisk som denne har været.

foto:liselotte østergaard

eksamensdatoer, lokalefordelinger samt valgfagsfordelinger kan tilsyneladende komme bag på systemet hvert eneste semester. Lærer man aldrig af sine fejl på CBS? Man rundsender de studerende mails med dybfølte undskyldninger og gode grunde til, hvorfor tingene ikke lige kører optimalt i det pågældende tilfælde, og beder om vores forståelse. Men hvornår er grænsen nået? Jeg er oprigtig træt af CBS’ kedelige fejl og mangel på overblik, som gang på gang stjæler mit fokus fra mine studier. I mine omgivelser møder jeg den samme fortvivlelse over CBS’ administrative system. Venner, der ansøger om optagelse på CBS, må selv kontakte administrationen for at få at vide, at de er blevet afvist, fordi vedkommendes navn åbenbart er blevet væk i bunken. Er jeg naiv, hvis jeg håber på at blive positivt overrasket, når jeg påbegynder 6. semester til foråret?

2

Der er håb forude!

2 foto: chrilles wybrandt

En pris i forsyningskæden Prisen for årets hovedopgave på HD Supply Chain Managenemt gik til Eva Af lektor Britta Gammelgaard Christensen som dagligt arbejder som Supply Chain Planner i Knud Wexøe A/S. Hovedopgaven med overskriften ”Optimering af leveringsperformance hos Knud Wexøe A/S” behandlede en central problemstilling for virksomheder, der ligesom Knud Wexøe A/S har oplevet en markant vækst gennem flere år, men som samtidig oplever udfordringer i forhold til deres leveringsperformance. Eva Christensen demonstrerede i hovedopgaven en meget resultatorienteret tilgang til problemstillingen med konkrete løsninger og handlingsplaner. Helt specifikt påviste hendes analyser, hvordan en mere differentieret styring af færdigvarer og et integreret samarbejde med hovedleverandører kan bidrage positivt til leveringsperformance. Prisen, der er på 10.000 kroner, er igen i år sponsoreret af konsulentfirmaet IMPLEMENT. Den blev overrakt og motiveret af konsulent, cand. merc. Jacob Bønnelycke.

hd pris

Årets bedste fra det største studie Den 20. september 2008 var der Dimittendreception for HA(Almen). Her blev de tre studerende med årets højeste gennemsnit hyldet med priser og blomster af sponsor McKinsey og Co. De er – fra venstre forrest – HA-dimittenderne Thomas Tang Ravnkilde Nielsen, Anette Primdahl Jakobsen og Morten Jensen. Bag dem ses McKinsey-repræsentanterne Morten Boesen og Klemens Hjartar, der stod for overrækkelsen.

2

cbs observer

2

ok tober

2008

19

publikationer Alrø, Helle og Frimann, Søren (red.): ”Kommunikation og organisationsforandring”. Aalborg Universitetsforlag. 1. udgave 2008, sider 316, kr. 299,-

Madsen, Thorbjørn Helmo og Mølgård, Henning: ”RevisorManual – ’08.2”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008, sider 136, kr. 198,75,-

Alsted, Jacob og Haslund, Ditte: ”Ledelse og medarbejdere – samarbejdets psykologi”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 326, kr. 299,-

Nielsen, Gorm Toftegaard: ”Strafferet 1 – Ansvaret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 343, kr. 448,-

Andersen, Paul Krüger (et al.): ”Dansk Privatret”. Juristog Økonomforbundets Forlag. 15. udgave 2008, sider 916, kr. 635,-

Nielsen, Ruth og Roseberry, Lynn M.: ”Dansk arbejdsret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 635, kr. 725,-

Bødker, Keld (et al.): ”Professionel IT-forundersøgelse. Grundlag for brugerdrevet innovation”. Samfundslitteratur. 2. udgave 2008, sider 350, kr. 375,-

Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D.: ”Retskilder og Retsteorier. 2. reviderede udgave”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 2. udgave 2008, sider 494, kr. 560,-

servicestof Meditativ time Lindevang kirke er åben hver tirsdag fra 17-18 med lys og musik. Vi indbyder derfor til en meditativ time. Vi indbyder til en pause med ro og fordybelse i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde rum til livets mere spirituelle sider. Alle er velkomne. Med venlig hilsen Marianne Davidsen-Nielsen, forfatter, psykoterpaut og medlem af kirkens menighedsråd Kronprinsensvej 50 2000 F. tlf. 3886 4550 e-mail: [email protected]

Studenterrådgivningen

Pedersen, Ove K og Olsen, Tore V.: ”Den Europæiske Skrue. Demokratisk dynamik i Danmark og Sverige”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 226, kr. 285,-

Har du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, der påvirker dit studieliv? Se www.e-campus.dk -> Cybercampus -> Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st., 2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15), email: [email protected]

Petersen, Clement Salung: ”Immaterialrettigheder og foreløbige forbud”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 517, kr. 625,-

Informationsmøder om USA – studier, praktik, legater

Eyben, Bo Von: ”Juridisk ordbog”. Forlaget Thomson. 13. udgave 2008, sider 415, kr. 560,-

Peytz, Henrik: ”Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 2. udgave 2008, sider 848, kr. 1.250,-

Hvis du er interesseret i at vide mere om dine muligheder i USA, bør du komme til et eller flere af vores informationsmøder i løbet af november 2008. Det kan blive de bedste timer, du giver ud i forhold til et ophold i USA.

Hedegaard, Ove og Hedegaard, Machael: ”Strategic Investment and Finance”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 234, kr. 395,-

Rasmussen, Hjalte: ”EU-ret i grundtræk – grundlove, institutioner og lovgivere i EU og Danmark”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 253, kr. 249,-

Hjarvard, Stig: ”En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg”. Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 298, kr. 275,-

”Revisorhåndbogen – Regnskab 2008”. Forlaget Thomson. Sider 1390, kr. 912,50,-

Christensen, Lars Thøger og Morsing, Mette: ”Bagom Corporate Communication”. Forlaget Samfundslitteratur. 2. udgave 2008, sider 172, kr. 298,Christensen, Søren og Jensen, Poul Erik Daugaard: ”Kontrol i det stille. Om magt og ledelse”. Forlaget Samfundslitteratur. 3. udgave 2008, sider 136, kr. 198,Dybdahl-Müller, Lise: ”Europæisk patent”. Forlaget Thomson. 3. udgave 2008, sider 287, kr. 745,-

Iversen, Bent (et al.): ”Regulating competition in the EU”. DJØF publishing. 1. udgave 2008, sider 752, kr. 940,Jess, Kristine (et al.): ”Matematik for lærerstuderende. Epsilon. 1.-6- klasse”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 445, kr. 398,-

for nærmere information se www.wemakeithappen.dk/ DesktopDefault.aspx?tabid=77&PageID=198&ModeI D=1 (du skal bladre ned i bunden af siden)

SU

”Revisorhåndbogen – Revision 2008”. Forlaget Thomson. Sider 1238, kr. 900,-

Vil du vide mere om SU, se www.cbs.dk -> e-campus ->studium eller www.su.dk

Schou, John (et al.): ”Matematik for lærerstuderende. Omega. 4.-10. klasse”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 462, kr. 398,-

Legatopslag

Knudsen, Janne Lehmann (et al.) (red.): ”Regulering af kvalitet i det danske sundhedsvæsen”. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udgave 2008, sider 210, kr. 249,-

Schaumberg-Müller, Peer og Werlauff, Erik: ”Werlauffs kommenterede Aktieselskabslov 3. udgave”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 1032, kr. 1.500,-

Kjørup, Søren: ”Menneskevidenskaberne. Humanioras historie og grundproblemer”. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave 2008, sider 224, kr. 248,-

Torfing, Jacob: ”Ledelse efter kommunalreformen – sådan tackles de nye udfordringer”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 207, kr. 345,-

Kjørup, Søren: ”Menneskevidenskaberne. Humanistiske forskningstraditioner”. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave 2008, sider 218, kr. 248,-

Vejrup-Hansen, Per: ”Praktisk statistik”. Forlaget Samfundslitteratur. 5. udgave 2008, sider 150, kr. 175,-

Se www.cbs.dk/om_cbs/administration/ legatsekretariat/legatsekretariat

cbs observer

Næste deadline 23. oktober Debatindlæg max. 1 A4-side Sendes til [email protected] Debatindlæg og artikelkommentarer

Kreilgaard, Peter Boris (et al.): ”Management by Football. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udgave 2008, sider 176, kr. 249,-

Se også cbsobserver.dk

Lundquist, Lite: ”Navigating in Foreign Language Texts”. Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 148, kr. 198,-

cbs OBSERVER Nr. 2 2008

1

1. årgang

1

ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779 Fax: 3815 3964

1 Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), redak­tions­sekretær Jørn Albertus (DJ), redaktionsassistent: Dalia Siwan. VIP-redaktører: Per Durst-Andersen og Christina Tvarnø. TAP-redaktør: Trine Madsen. Studenterredaktører: Martin Kølbæk og Thomas Edvardsen (CBS Students).

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

E-mail: [email protected] Udgivelsesdato for nr. 3: Deadline til næste nr.: Annonceekspedition

12. november 2008 23. oktober 2008 DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).

Kontrolleret oplag 18.688 stk. i perioden 1.7.06 - 30.6.07 Oplag dette nummer 22.600 stk.

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

20

CBSummary edited by torkil bang and bjørn hyldkrog

Confusing and complicated semester start

Johnny Gunneng (picture left), accompanied by two other members of Norsk Næringslivsutvalg, claims that CBS attracts so many Norwegian students because it is more internationally oriented than the Norwegian business schools.

Getting the Norwegian business connection The Norwegian Business Committee at CBS exists to keep the school’s many Norwegian students connected with companies in their home country. The committee also provides assistance for CBS-students from Denmark and elsewhere, who want to work in Norway fjordfinding By Torkil Bang Approximately 400 Norwegians study at CBS. This makes the Norwegians the schools largest group of foreign students. As many of these intend to return to Norway after graduation, they need to ensure good relations with and maintain their connections to Norwegian businesses. In order to do this, the school’s Norwegian students have established the student organization, Norske Næringslivsutvalg (Norwegian Business Committee, abbreviated NNU): - We maintain relations with both Norwegian and other businesses that need to be reminded about the large group of Norwegian business students in Denmark, but also use our connections to help Danish, Swedish or other students get a job in Norway, says Bettina Nyquist from NNU.

Norwegians at CBS There are a number of reasons why CBS is so popular among Norwegian students. First

and foremost, CBS has a better international reputation than the Norwegian business universities: Norsk Handelshøyskole in Bergen, the second-largest city in Norway, and Handelshøyskolen BI (BI Norwegian School of Management), which is a self-owned foundation with departments in six major cities in Norway including Oslo, Trondheim and Bergen. - Furthermore, CBS is more internationally oriented and has more study programs to choose from than can be found in Norway, explains Johnny Gunneng of NNU and continues: - And if you happen to live in the Oslo area and you don’t want to pay for your own education – which you do at BI – the move to Copenhagen is no more difficult than moving to Bergen. A final reason is that it’s actually easier to get the high school level grades necessary to enter some of the BSc study programs at CBS compared to the same programs in Norway. After getting into the programs at CBS, however, it should be noted that some of the Norwegian students find it hard to keep up the grade-level they were used to getting in Norway.

1

NNU activities NNU activities include several business presentations during each academic year and an annual Norwegian “Business day” at CBS – this year to be held in Solbjerg Plads on November 13th from 15:00 to 20:00. The theme this year is “The continuing success of Norwegian economy”, offering lectures from some of the frontrunners in Norwegian business, Ingebrigt Steen Jensen, Jørgen Roll and Christian Ringnes. Read more about the business presentations and the Business day at NNU’s website www.nnu-cbs.dk.

cbs observer

Check us out at cbsobserver.dk You even get to comment on the articles

1

Finding out where to go for classes and when was a considerably greater challenge for students than usual this semester start. While changes in schedule and locations are a recurring problem every September, a breakdown in CBS’ allocation-system, Syllabus, turned chaos into nightmare. The Syllabus system was down for three weeks and would not accept the backup data, so all data was lost and had to be generated again from scratch. Due to general staff turnover, all of last year’s Syllabus and allocation veterans were either no longer working with allocation or no longer employed at CBS, so the expertise to solve the problems quickly was no longer available. On top of all this, when the allocation system finally got up and running again, the “show schedule” function on e-campus broke down. Yes, CBS has established a task force in order to ensure that this will never happen again. Another challenge adding to the usual semester start confusion is that it takes a while before the allocation system can factor in transport time between class-venues. Students often have to travel between different locations on CBS’ campus in order to attend classes – for some of the larger study programs also off-campus to the cinema at the nearby Falkoner Centret or the great hall at the local high school, Frederiksberg Gymnasium, where lectures are held for large audiences in less than optimal facilities. According to Campus Director Gert Bechlund, CBS hopes to establish a new auditorium seating audiences of up to 500 in Ovnhallen, Porcelainshaven by the beginning of the next academic year, which will reduce the need for off-campus venues considerably. He would also very much like to see an end to the never ending story of changes in schedule after the beginning of the semester so that by fall 2009 new students can spend their time studying books instead of timetables Some years it's worse, some years it's better - but every year it's and maps of the local area. the same chaotic cirkus! This year was really rough!

Breaking the year’s trend of failing admissions Danish universities experienced a considerable downsizing in the number of applicants and admissions this semester. Changes made in the admission criteria for university educations by the Danish Ministry of Science resulted in a general drop in applications of 15 per cent, with Copenhagen University and the University of Southern Denmark as the worst affected. CBS was among the least affected universities, managing to maintain the number of first priority applications to the school, resulting in an uptake on par with last year’s. CBS didn’t just come out ahead in admissions to the general full time study programs. Also the part time study programs – both the evening classes for fee-paying adult students and the quite expensive Executive Master’s programs – have increased their numbers of applications and admissions. On top of this, CBS’ Full Time MBA program has made a turnaround this year, setting new records in not only student admission in general, but in the numbers of international students and women participating in the program. Even though participating costs about 32.500 Euro with estimated living expenses of about 14.500 Euro added to that, the program can boast 41 new students from 22 differIn a year when other Danish universities compla- ent countries – only seven of them from ined about fewer applicants, CBS held its own Denmark – this year.

Research-based education or vice versa Probably the main reason to study at CBS is the high academic standard in the tradition of research-based education. However the student organization CBS Students marked the start of the semester by asking “Professor – where are you?”, pointing out that too many lectures and classes on the bachelor programs are held by people with no connection to research at CBS. One of the reasons for this could very well be that many professors fail to consider the educational aspect of their research activities. “Education-based research” is the solution offered by one professor at CBS, Professor Niels Åkerstrøm Andersen, suggesting that if you can’t teach students on the basis of your research, the research probably isn’t very useful for society either. Everybody at CBS seems to be able to agree on one thing: CBS doesn’t get enough funding for the school’s educational and research activities. This is due to the fact that business school study programs receive less money per student from the Danish state than any other Professor Niels Åkerstrøm Andersen makes it a educations in Denmark. point of honor to teach on the bachelor programs.

1

cbs observer

2

october

2008

21

CBS OBSERVER’s reporter, Ridhima Kapur is turning blue – Tar Heel blue that is, as shown in the above picture, where she (outmost left) is hanging out with Rameses the mascot and friends. In the Pit – displayed in the two pictures to the right – she and the other GLOBE students experience the difference between Kenan-Flagler Business School-students and students from the other parts of University of North Carolina.

Enjoying one Heel of a Campus CBS OBSERVER’s GLOBE-roving reporter has sent her second report. The Danish and Hong Chinese students of the GLOBE program have moved on from East Asia to the US. There, in North Carolina, they’re learning how to be good Tar Heels and that being blue is anything but sad globeal tour By Ridhima Kapur For most university students around the world, the American Dream lives on. The vision of sprawling campuses, sports teams, fraternities with obscure Greek names and intense college spirit is something that is known to students all over the world. And American colleges don’t disappoint. The second cohort of GLOBE students is now in Chapel Hill, North Carolina for the fall semester. Chapel Hill is a charming little university town, and by university town I mean that the population nearly doubles during the academic year. For me it is a great novelty to live in a town that revolves around a university – there is definitely a youthful spirit about this place.

God is a Tar Heel Campus itself is very large and historically significant. The University of North Carolina was the first state university in the US. It boasts a 300 year history, and the campus spirit that we sorely lack at CBS abounds here. Carolinians call themselves ‘Tar Heels.’ Apparently the name dates all the way back to the Civil War when North Carolina troops fought alone, refusing to retreat in a battle in Virginia. Their resilience in battle earned them the nickname of having ‘tarred heels’, and the Carolina

spirit is strong, resilient and proud dent organizations to congregate even to this day. as well. Carolinians don’t need an excuse The number of student organizato display their pride. It doesn’t tions is truly fantastic – the univermatter whether this display is sity has everything from women’s through their overuse of the colour field hockey over ballroom dancing sky blue; or of via an Asian their display of dance society to love for their glee clubs and The Kenan-Flagler mascot Rameses so on. On top Business School, ranked and their basketof this there are among the top 10 in the ball team; or of the many fraterUnited States, is isolated on nities and sorotheir display of the southern end of campus hatred towards rities, known and is very distinct from the more commonly the university’s rest of the university. It is arch enemy Duke as ‘frats’, which University. serve a more almost as though business Carolina blue social purpose school students speak a is everywhere than anything different language – full of you go – on else. management buzzwords and buses, on clothes, I think any Wall Street jargon. Even the on cutlery, on anthropologist clothes differ from North to would find a day furnishings and South Campus. Only at the or even a lunch (to my great business school can one surprise) even break at the Pit unashamedly wear a full on cup cakes just watching business suit every day. (yes, blue cup the interactions cakes!). There is between the a popular bumsocial groups per sticker seen fascinating. All on campus that reads, “If God isn’t student organizations, all petia Tar Heel, then why is the sky tioners and preachers, basically Carolina blue?” anyone with an opinion can set up their soap-boxes here and make In the Pit their opinions heard. Sometimes, Nowhere is the pride and spirit dis- the opinions are very controversial, played more than in the Pit. The Pit and students - who seem to enjoy a is an amphitheatre-like enclosure good debate – hang back to slug it at the heart of the campus. This out with the speakers. is the spot where students end up The most opinionated (read meeting after their classes, during entertaining) group are the Pit lunch and so on. As a result it has Preachers, a group of religious become the place for all the stuzealots who often spend an entire

‘

afternoon trying to influence our ‘impressionable young minds’ to renounce our blasphemous paths and follow the Lord.

North South Divide It is here in the Pit that one realizes the huge divide between the cold, capitalistic hearts of South Campus (where the business school is) and the liberal arts free spirit of North Campus. The Kenan-Flagler Business School, ranked among the top 10 in the United States, is isolated on the southern end of campus and is very distinct from the rest of the university. It is almost as though business school students speak a different language – full of management buzzwords and Wall Street jargon. Even the clothes differ from North to South Campus. Only at the busi-

ness school can one unashamedly wear a full business suit every day. Business students take themselves very seriously here. Professors expect a very high level of participation and often, in class, it is all about being seen and heard. Students work hard to stay current with the news as everything in class is always related to actual events in the business world. At the end of the day, though, even the business school students display their Carolina pride. And despite the frenetic pace of b-school life, they always find time to put on the Carolina blue t-shirt and go out and support their team, especially if it’s against Duke University. Go Heels!

1

“Ye Olde University Welle” – The Old Well is the most recognized landmark of the University of North Carolina, the first state university in the US.

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

22

Packing, unpacking and packing again CBS’ international full degree students aren’t expected to stay in Copenhagen for the full two, three or five years. To the contrary, they’re expected to avail themselves of the same exchange or double degree opportunities as Danish students. So now you’re abroad already, it’s time to think seriously about going abroad. going global By Chris Day Graphics: René Lynge Copenhagen is a brilliant city to study in. It’s got a great business school, girls, boys, beer and whatever else takes your fancy. However, if you can bear to tear yourself away, the deadline for applying to study for a semester abroad will be on you quicker than you can say “a return ticket to Stansted please”. The information meetings have already taken place through September, and CBS’ International Office accepts no more applications to study abroad after 3 pm on December 1st. so if the information meetings slipped your notice, the time has come to check out exactly

what is available to you – and if it is something you’d like to do. As the International Office’s page on e-campus explains, choosing the right study program requires hard work and dedication. Preparation for a period of study abroad will require considerable time and thought on your part. There are no ready-made trips available, and the International Office cannot tell you where to go or whether or not the exchange venues offer the courses necessary to get credit transfer in your study program. So it’s your job to find an exchange university or business school with a study program that best suits your own academic and personal interests and needs.

Going on exchange All full-time students at CBS are

eligible to apply for a semester of study overseas to supplement their overall degree course. The opportunity is offered to students completing their masters and taking bachelor courses both. Studying abroad through an exchange program allows students to enjoy all of the cultural experiences, life changing interactions and all round personal development that opening the senses can lead to. Also, heading overseas doesn’t mean that graduation has to be delayed. Credit transfers allow courses studied abroad to be added to the degree program at CBS enabling students to finish their studies on time. In most cases, even if you don’t end up studying in Hawaii, a semester abroad can be deeply rewarding. As one student who spent

half a year in England’s second largest city, Birmingham, at Aston Business School explains: - Even though Birmingham isn’t London, my stay in the Midlands provided me with great cultural insights into “normal” English people. It also gave me a chance to experience a variety of classes and valuable insights into British daily society in general. Aston Business School was a very good university with amazing lecturers and courses well suited for my CBS degree.

Do research now A number of options are open to anyone who is interested in applying for a study abroad. These include taking advantage of CBS’ exchange program, striking out on your own as a free-mover or even enrolling on the international CEMS

or GLOBE programs, where CBS collaborates on cross-border study programs with other universities and business schools. Full details of overseas study semesters and the applications process are explained fully in the International Office’s “Great Expectations” publication. This is available to download from e-campus or can be picked up in person at the International Office. If you still need convincing about the merits of experiencing new horizons, check out the ‘Travel Reports Search’ page of e-campus’ International Office section. Here a wealth of students, past and present, have recorded their thoughts, feelings and experiences of their term time away from CBS. Then go pack.

1

cbs observer

2

october

2008

23

A narrow focus on broad diversity CBS has doubled the school’s number of tuition fee-paying students since last year. There could probably have been more, especially from China, but CBS is adamant about upholding the school’s principles of diversity. The present focus is on Russia and India school business By Sebastian Schwolow

- We want to attract students from all over the world, says Annette Juhl Hansen, Director of Program Administration Services at CBS. The rules of attraction, however, were rewritten in 2006 when the Danish government issued a law making it compulsory for Danish universities to charge tuition fees for foreign full-degree students from outside EU/EEA member states. As a result of this legislation, non-EU/EEA students applying for a graduate program at CBS now face tuition fees ranging from Euro 11,000 per year (for a Master of Arts) to Euro 12,500 a year (for a Master of Science) plus living expenses. With Copenhagen ranking among the world’s ten most expensive cities to live in, this adds up to a pretty sum – pretty in the not quite so attractive way, that is, from the point of one who has to pay up.

The ups and downs of fees It was feared that the advent of tuition fees would effectively kill any non-EU/EEA foreign student’s desire to add his or her bit of internationalism to the CBS’ diversity. According to Annette Juhl Hansen it did have some dampening effect on students from outside of It is quite a luxury package combining tuition fees with the high costs of living in Copenhagen. Since 2006 non-EU/EEA students at CBS have had to pay Europe, but she points out that between 11,000 and 12,500 Euros a year in fees. That does not, however, mean that you can buy your way in. CBS upholds principles of diversity, which even that has its’ up-side: Since the means that though it would be easy, the school would not admit 100 students from only one market like China just to meet the long-term goals. introduction of fees the number of applicants from developing countries, especially from Africa, who CBS now more than ever strives to Danish universities first year with send their children to European be word-of-mouth and networking. were simply looking for a way into offer high quality education. fees ever. business schools, the level of Recommendations and experiences Denmark, has dwindled to a trickle. Despite all these pros – maybe In order to achieve Finn JungeEnglish among Russian students passed on the many exchange stuAnother pro turned out to be even because of them – fostering Jensen’s long-term objective, CBS is generally good, and the Danish dents and international full degree that while repelling one group of even more diversity on its campus is reinvesting part of the tuition and Russian cultures are relatively students who attend CBS every year applicants, the concept of havis among the top priorities on CBS’ fee-earnings in reaching out to similar. play an important role in carrying ing to pay for one’s education strategic agenda. students all over the world. CBS The focus on India mainly the campaign to places where CBS seems to appeal to another: North Communications & Marketing springs from the fact that India can’t go itself. Getting it right Americans. Already accustomed to department is out there with an itself has many business schools Other resources are the school’s paying tuition fees at home, they CBS’ long-term goal, set by CBS extensive campaign to promote the competing on a global scale. In extensive network with partner uniturned out to be quite ready to pay President Finn Junge-Jensen, is to school abroad. the world’s second most populous versities and organizations such as them in Denmark as well. persuade 100 fee-paying full-degree - We want as many nationalities country, university seats are thus CEMS (the Community of European - In the US, international stuas possible, but not at any price. It scarce, causing a large number of Management Schools) that help if something dents per year to would be so easy to simply admit well-educated and talented people expand its reach significantly. So We want as many is free of make CBS their 100 students from a market like to look for places to study elsewhen assessing the probability of nationalities as possible, charge it’s no university of China, but ensuring the diversity of where. reaching CBS President Finn Jungegood, Annette Jensen’s long-term objective, Janie but not at any price. It would choice. According CBS’ international student body is a Getting in touch Juhl Hansen to Annette Juhl key priority – more important than Huus Tange is optimistic: be so easy to simply admit explains. Hansen, the tuition fee income, says Janie Huus While CBS promotes itself at fairs - We recognize that it’s going to 100 students from a market It also has and via the internet, the most suctake a while, but I think we can get like China, but ensuring the school has mana- Tange, Head of Communications implications for ged to attract and Marketing. cessful channels have turned out to there. diversity of CBS’ CBS as a busiabout 20 internainternational student body is tional full-degree Russians and Indians ness school. a key prioritu – more impor- students, who pay The markets that CBS is currently Catapulted cbs observer tant than tuition fee income. for their studies, targeting with its marketing caminto a competition with other and another 20 paign have been selected on the Janie Huus Tange tuition feeinternational fullbasis of academic, cultural and Next deadline: October 23rd Head of Communications charging busidegree students, financial considerations. The result ness schools, whose tuition fees is currently a special focus on the and Marketing Unsolicited contributions: max. 1 A4 page CBS is now in a are paid through largest cities in Russia and India. position where CBS grants. Moscow and St Petersburg, Mail to: [email protected] it competes for students mainly of That is double the number of last inhabited by a growing number the basis of educational quality – years’ ten fee-paying and ten grantrich Russians, constitute a lucrative without the additional leverage of receiving students. While that may market; parents who have the neczero tuition fees. That ensures that not sound impressive, 2007 was the essary financial means increasingly

‘

1

1

Den 29. oktober afholder vi konference om værtskab for internationale møder og kongresser

Skal vi reservere plads til dig? Brænder du for at påvirke den internationale dagsorden inden for dit fagområde eller forskningsfelt, er du medlem af en international forening, eller overvejer du at invitere en international kongres til København? Så er denne konference relevant for dig.

På heldagskonferencen vil du møde kolleger, der enten overvejer eller allerede har stået i spidsen for en kongres. Du vil bl.a. høre om, hvor der er professionel hjælp at hente til planlægning og finansiering, og du vil opleve nogle af Københavns unikke faciliteter.

Hvis du vil vide mere, så ring til Wonderful Copenhagen på 3325 7400 eller gå ind på www.blivkongresvaert.nu, hvor du også kan tilmelde dig konferencen. Det er både uforpligtende og gratis at deltage. Men vær opmærksom på, at vi har begrænset antal pladser.

Adresseændringer mv.: [email protected]

PMP ID nr 42327

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r

cbs OBSERVER

ok tober

2008

2

Growth under long term pressure

Pakket Magsinpost

CBS' strategy of constant growth and expansion has been driven more by financial necessity than anything else. CBS' infrastructure and staff struggle to keep up growing pains By Bjørn Hyldkrog Photo: Rie Neuchs Børsen, a leading Danish business newspaper, recently published a quality ranking of Denmark's nine universities. CBS did poorly in this ranking and was subsequently used as the bad example - citing that CBS has the highest number of students per researcher/teacher, that CBS' researcher/teachers spend more of their time teaching than on any other Danish university and that over half of CBS' ressources go to education and only about one fifth of them to research. These facts are true. What the ranking didn't take into account is that the fields that are researched in on business schools traditionally receives fairly low state funding in Denmark, and that the state funding of CBS' educations is at the lowest rate per student bar none - this includes the funding per pupil at primary and secondary shool levels. CBS' only answer has been to generate additional funds through growth - even though this has led to bigger classes and strained the school's staff and infra-

CBS' limits of quantative growth growth are very close to having been reached. structure severely for a number of years. Steps are being taken by CBS to address this - such a new, large lecture hall in

Porcelænshaven and a 30 million DKR investment in a long delayed upgrade of the school's administrative systems.

1

CBS OBSERVER in English CBSummary GLOBEal "Tar Heels"

– page 20 – page 21

Studying abroad Fee-paying students

– page 22 – page 23