Cbs Observer December 2008

a vai vs i sf ofro rc ocpoepnehnahgaegne nb ubsui sniensess s cshcohoolo – l –h ahnadnedleslhsøhjøs jksokloelne n

d e cd ee m c ebm e rb e r2 0 2 00 80 8

cbs OBSERVER 4

Professoren bag pressemeddelelsen Da det blev afsløret, at SCA professor Johan Roos fra Handelshögskolan i Stockholm skulle være CBS’ næste rektor, var den velbevarede hemmelighed en nyhed for alle. Så hvem er Johan Roos? Pressemeddelelsen fra CBS gav perlerækken af kvalifikationer, men den fortalte ikke, at vores kommende rektor hugger sit eget brænde og jager elge i fritiden f ø r s te h å n ds i n dtr yk Af Bjørn Hyldkrog CBS’ kommende rektor er svenske Johan Roos, SCA professor i strategi og dekan for MBA-programmerne på Handelshögskolan i Stockholm. Det løftede CBS’ bestyrelsesformand, Anders Knutsen, sløret for mandag den 1. december 2008. Johan Roos har tidligere været administrerende direktør for Imagination Lab Foundation i Schweiz, og før det har han været forsker på IMD i Lausanne, BI Handelshøyskolen i Oslo og på Wharton School, Philadelphia. Alt det kan man læse i den pressemeddelelse, CBS’ sendte ud om udnævnelsen. Men hvem er Johan Roos? CBS OBSERVER kontaktede ham for at få lidt mere at vide om manden bag pressemeddelelsen. Det fik vi – ikke på skånsk, men på svensk, selv om Johan (med et næsten stumt ”h”) Roos kun bor halvanden times kørsel fra København: - Jeg er gift med Madeleine, der er læge og har en lægevidenskabelig ph.d.. Vi har to sønner, August på 15 og Quintus på 13. Siden vi flyttede tilbage til Sverige fra Schweiz i sommeren 2007 har vi boet i Örkelljunga i nordvest Skåne – en lille by og selvstændig kommune med 10.000 indbyggere, der kalder sig for "Sveriges sydligste skovkommune”, fortæller Johan Roos og tilføjer: - Madeleine funger ikke længere aktivt som læge, men er blevet lokalpolitiker. Om sig selv fortæller Johan Roos, at han efter bedste evne holder sig i god form gennem løbe- og styrketræning, og at han holder

meget af at gå på jagt. Sidstnævnte optager ham en pæn del af efterårets weekender.

Storfamiliegården i Skåne Hjemmet i Örkelljunga er en trelænget gård i skovbrynet, og Johan Roos er selv ude med kædesaven, når det lille skovbrug på 90 hektar skal skoves. Gården blev oprindeligt købt som pensionistbolig af Johans morfar og mormor, og den blev siden overtaget af hans forældre, da de gik på pension. Da familien Roos flyttede tilbage fra Schweiz overtog de gården og indrettede den som decideret hjem, men det er hele Roos-slægtens tilflugtssted. Johans far på 80 og mor på 77 bor stadig i den ene længe, og hans bror, der bor i Storbritannien, har sit sommerhus lige ved siden af. - Når jeg er i Stockholm lidt over halvdelen af ugen, arbejder jeg koncentreret og bor i vores lejlighed i Gamla Stan. Resten af tiden arbejder jeg hjemmefra i mere landlige omgivelser, og det har fungeret ganske godt. Jeg skatter virkeligt dette dobbeltliv, fortæller Johan Roos og fortæller videre om fremtidsplanerne: - Jeg kommer nu til at flytte dette dobbelt-arrangement fra Stockholm til København, men præcist hvordan skal jeg først til at afklare nu. Jeg overvejer at finde en bolig i København, hvor jeg så sandsynligvis vil bo halvdelen af tiden, da det tager halvanden time at pendle med bil – og da vi kun har en bil i familien, bliver min første investering nok en lille miljøvenlig bil. Selv om der i pressemeddelelsen står, at en af Johan Roos’ centrale opgaver bliver at konsolidere CBS, nægter han at udtale sig om, hvad det eventuelt kan medføre: - Dels mener jeg overhovedet

universitetsaviser - 8-11

Der var syv egentlige kandidater til stillingen som CBS' rektor fra næste sommer.. Men der var kun en, der komtil decideret ansættelsessamtale - til flere, faktisk. Johan Roos, familiemenneske og skovgænger, skifter professortitlen ud med en rektortitel til næste år. CBS OBSERVER fangede ham i Kastrup lufthavne på vej til Zürich.s ikke, at man kan overføre erfaringer direkte fra en organisation til en anden, og jeg beundrer CBS’ bredde og mangesidighed meget.

eksamensvejledning - 12-13

Men mest af alt er jeg ydmyg over for, at jeg skal sætte mig meget grundigt ind i CBS, før jeg begynder at udtale mig. Jeg er altså ikke

året der gik - 16-17

rektor endnu, og der er kun én rektor ad gangen på CBS, er Johan Roos’ udmelding.

1 fashion@cbs - 22-23

Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om. CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Derfor får du som medlem også coaching, relevante kurser og et netværk på 31.000 højtuddannede – ganske gratis. HUSK! Meld dig ind senest 14 dage efter afsluttet uddannelse. Så har du ret til 12.480 kroner om måneden, hvis du står uden job i en periode. Læs mere på www.ca.dk, hvis du tænker på dig selv.

64-nov08-ann-kraemmerhuset_70x251 1

RING

RSIK ENCE FO

ET RE KOMP

KARRIE

03-11-2008 11:06:01

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

2

Skuespillerne kastede sig rundt på scenen i stykket ”Den sømand han må lide” om fem ansatte i Maersk som kæmper for at undgå fyring.

anmelderminer Af Martin Kølbæk Fotos: Jørn Albertus og Camp X Luften summede af forventning. Det var mens godt 120 CBS-studerende fandt deres pladser foran scenen på teatret. Nu skulle de tages i skole. Som et nyt skud på stammen til anderledes undervisningsformer var forelæseren blevet erstattet med fem skuespillere. De ville over den næste time opføre Den sømand han må lide – et stykke om arbejdskultur i Maersk. Den store finale efter aftenens tæppefald skulle så være en paneldebat bestående af tre fremtrædende erhvervsfolk, hvor forestillingen og kursets teori blev sat i perspektiv. Camp X Rialto – et lille intimt sted, hvor selv dem på bagerste række sidder knap 20 meter fra skuespillerne – er et virkelighedsteater, hvor skuespil og virkelighed sættes sammen. Aftenens emne var personlig overlevelse i en af Maersks kældre, hvor fem medarbejdere med stigende dedikation kæmper for at undgå fyring. Dermed ikke sagt, at det dystre tema kom på bekostning af underholdningen. Man kunne godt forestille sig, at en enkelt eller to blandt de studerende i kurset Corporate Social Responsibility (CSR) havde trukket på smilebåndene, da de fik at vide, at dagens undervisning var erstattet af underholdning – men det var intet i forhold til de latterbrøl, der senere gav genlyd i det intense teater.

Realistisk billede I løbet af forestillingens fem kvarter lykkedes det skuespillerne at synge, råbe i munden på hinanden, slå hinanden, spille fodbold uden bold, rive scenen fra hinanden, og hoppe rundt med en adræthed og præci-

Læring gennem skuespil Et helt kursushold gik i teatret for at opleve og diskutere Corporate Social Responsibility. CBS OBSERVER bringer her en reportage sion, som selv Caroline Wozniaki må se langt efter. Stor applaus. Og så overgik aftenens oplevelser paneldebat, hvor man til lejligheden havde inviteret tre erhvervsfolk: Mads Øvlisen, tidligere direktør for Novo Nordisk, adjungeret professor på CBS og medlem af FN’s Global Compact Committe (med mere); Anne Mette Christiansen, Senior Manager “Sustainable Business Solutions” i PriceWaterhouseCoopers og Jesper Topp Wolthers, Corporate HR Manager i Cowi A/S. Hvorvidt det var den nu løsslupne stemning eller en generel interesse for emnet er ikke til at sige, men spørgsmål manglede der ikke, og debatten fortsatte i godt og vel halvanden time efter tæppefald. Da det var færdigt, kommenterede Jesper Topp Wolthers på aftenen: - Forestillingen og den efterføl-

gende debat giver de studerende et arrangementet, var ovenud positiv realistisk billede af, at hverdagen over forløbet. er en anden i - Igennem inierhvervslivet end tiativer som dette i teoribøgerne. begynder de Forestillingen og den Det giver en studerende at forefterfølgende debat giver praktisk indstå, at teori ikke de studerende et realistisk kun bliver inden sigt i, at folk er billede af, at hverdagen er forskellige, og for universitetets en anden i erhvervslivet end mure, men at det kendskab giver fordele. har et formål. i teoribøgerne. Det giver en Og netop binpraktisk indsigt i, at folk er Bro mellem deleddet mellem forskellige, og kendskab teori og teori og praksis giver fordele. praksis er i højsædet, Indsigten er for som Mette Jesper Topp Wolthers grundliggende Morsing siger, så Corporate HR Manager I for projektet, handler det om Cowi A/S der er led i et at skabe en debat internationalt og få de studeprogram, hvor fem universiteter rende til at forstå, at det, de ser, i Europa afprøver nye undervislærer og hører timerne, også er det, ningsmuligheder. Mette Morsing fra der bliver anvendt i virkeligheden. Center of CSR og initiativtager til - Man husker også bedre gen-

‘

nem oplevelser, end ved at se på et notespapir. Så er det klart, at det hjælper, når skuespillet er i top, uddyber Mette Morsing. Den begrænsende faktor ved ideen er prisen, for det er ikke gratis at skaffe så mange billetter, og der er kun få teatre, der sætter virksomheder i fokus. Når det er sagt, så mener Mette Morsing helt sikkert, at undervisningsformen kan bruges tværfagligt, og hun håber, at der vil komme flere af den slags initiativer i fremtiden.

De studerendes mening Også på de studerendes stolerækker så man med velvilje på initiativet. Ud over at have fået sig et par gode grin var det flere af kursusdeltagernes indtryk, at de fik et uddannelsesmæssigt udbytte: - Det er spændende at få lov at opleve og høre kendte erhvervsfigurer snakke om noget, som man læser om i timerne. Det er mere realistisk, og man får en anden måde at forholde sig til læring på, var et af udsagnene. De fleste gav udtryk for bred enighed om, at læring gennem skuespil måske ikke var så useriøst, som det umiddelbart kunne lyde – at man husker lektionen bedre, når man har en konkret oplevelse at huske den på. Så måske bliver det ikke sidste gang, CBS sender studerende i teatret for at blive klogere.

1

Oplev billeder og lyd fra forestillingen og paneldebatten på http://cbsobserver.dk/

Efter stykket var der halvanden times paneldebat med adjungeret professor på CBS og tidligere Novo Nordisk-direktør Mads Øvlisen (til venstre), Corporate HR Manager i Cowi, Jesper Topp Wolthers (nummer to fra venstre) og Senior Manager i PriceWaterhouseCoopers, Anne Mette Christiansen (nummer to fra højre). Debatten blev styret af professor Mette Morsing (yderst til højre), som også havde taget initiativ til arrangementet. I billedet til højre demonstrerer en af de lidende sømænd, at man kan tænke så meget inde i boksen, at man bliver lukket helt af.

cbs observer

4

december

3

2008

Klassens bedste. MacBook forener det hele, overalt.

Oplev selv en MacBook hos Københavns nye Apple Premium Reseller. Fra Microsoft Office® til indbygget Wi-Fi, fra videochat til iTunes – MacBook har det hele. Kom ind i butikken, og hør om vores studierabat, og se, hvordan MacBook forener det hele. Eplehuset Frederiksborggade 8 1360 København K Tlf. 33 34 66 00, www.eplehuset.dk © 2008 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple og Apple-logoet er registrerede varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. Microsoft Office og Windows sælges separat.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

4

Dansk forskningsledelse på rigtig engelsk Forskningsdekan Alan Irwin har fejret et års jubilæum på CBS og har overstået læretiden. Der har undervejs været nogle overraskelser, men billedet er klart: han er faldet godt til. CBS OBSEREVER tager pulsen på manden, der har sin finger på takterne fra CBS’ hjerteblod one year l ater Af Per Durst-Andersen Foto: Rie Neuchs

ne: Danskere går tidligt hjem fra arbejde – enten fordi de skal hente børn, købe ind eller lave mad, eller alle tre dele hvis man er ”super mother / super father”. - I starten virkede det underligt på mig, men senere fandt jeg ud af, at danskere tager fat igen om aftenen. På den måde bliver der ikke den store forskel mellem en dansk og en engelsk forsker. Men det var nu ikke det eneste, der slog den nytiltrådte dekan: - Der var meget mere forskningsstyrke og forskningspotentiale på CBS, end jeg havde ventet. Og det siger jeg ikke for at være politisk korrekt. Jeg mener det.

Avisens udsendte møder en glad, men noget overrasket Alan Irwin lige uden for hans kontor på Solbjerg Plads – aftalen var ikke registreret i den elektroniske kalender. Alan Irwin var på vej ned i kantinen for at hente noget at spise, og jeg slår følge for at udnytte den knappe tid, der resterer inden næste møde. Da vi vender tilbage, og dekanen skal til at tage for sig af retterne, opdager han, at han i stedet for kniv og gaffel har Tværfaglig runde taget to gafler. - The dean is a genious! udbryder Da Alan Irwin tiltrådte – lidt forsinhan spontant og griner. ket i forhold til den oprindelige Under hele plan, for han var interviewet kæmen dyr herre – per dekanen tog han en runde Der var meget mere bravt med at få på hele CBS. forskningsstyrke og spist måltidet - Jeg ville ud forskningspotentiale på med gaffel og for at lære folk CBS, end jeg havde ventet. at kende og lytte gaffel. Og trods Og det siger jeg ikke for at mig til, hvad der de svære odds lykkes det ham egentlig foregik, være politisk korrekt. uden synlige og hvad folk Jeg mener det. mén. egentlig havde af Alan Irwins tanker og foreAlan Irwin facon og dygstillinger. Og jeg forskningsdekan tighed har taget fandt ud af, at kegler hos de der er masansatte på CBS. Flere har sagt, at de ser af tværfaglighed. Det var i gerne havde set dekanen som Finn den grad opmuntrende. Det er så Junge-Jensens afløser på rektorpospændende, når man arbejder på sten – dette blev dog forhindret af tværs af grænser og institutter. en lille passus i stilllingsopslaget: Men jeg Ansøgeren skal beherske dansk. Selv om Alan Irwin gør sig store anstrengelser – han er dansk gift og modtager dansk-undervisning jævnligt – er han endnu et stykke fra målet. Lidt mere dansk på arbejde ville givetvis intensivere indlæringsprocessen. Sammenligningen mellem Alan Irwin og rektor er ikke taget ud af den blå luft. De ligner hinanden på ét punkt: begge har en udpræget sans for at indprente sig en persons ansigt, navn og jobfunktion. Hvilket naturligvis giver bonus hos de ansatte.

‘

Overraskelserne Alan Irwin føler selv, at han er accepteret nu, men det tog sin tid: - Da jeg kom, blev jeg overrasket over, at man ligesom trådte et skridt tilbage for at betragte mig. Eksamens­perioden tog lidt over et halvt år. Jeg havde ikke forventet den form for reservation. Alan Irwin blev også overrasket over, at de danske ph.d.-studerende betragter sig selv som studerende, selv om de er meget ældre end for eksempel de britiske. I udlandet er den ph.d.-studerende vant til at indgå i et team, hvilket gør vejledning nemmere og mere naturligt. Her i Danmark betragter man sig mere som et uafhængigt individ. Noget andet sprang også i øjne-

fandt også ud af, at der manglede professionalisme enkelte steder – for eksempel i forbindelse med den interne ”review process”. Også her må vi være omhyggelige og fokusere ensidigt på kvaliteten. Kvalitet og internationalisering er ord der går igen hos dekanen. Han ønsker en mere kritisk holdning – ikke kun hos den enkelte forsker, men også forskerne imellem. Der må hankes op i den lokale forskningskultur. Kollegerne skal læse og kritisere hinanden for at vi kan præsentere os selv på bedst mulig måde i den nationale og internationale offentlighed.

Forskningskvalitet Denne samme kvalitative tankegang ligger bag de nyligt oprettede World Class Research Environments: - Når man som her på CBS har en stor bredde,

er man nødt til at udpege områder, der har tyngde og er særligt prominente, og som dermed også kan virke som blikfang. På den måde kan de fungere som magneter for andre, danske såvel som udenlandske forskere. Det skal ikke være hemmelige klubber med logeagtigt præg – grænserne skal på alle mulige måder være åbne. Dekanen ser i det hele taget høj forskningskvalitet som det vigtigste, fordi det er en forudsætning for – om end ikke lig med – god undervisning og god formidling. Høj forskningskvalitet er dog i følge dekanen ikke det samme som et A-tidsskrift. - Der er altid en latent fare for, at et A-tidsskrift præsenterer ”normal science”. Derfor er en A-tidsskriftsartikel ikke et kvalitetsstempel, blot et tegn på kvalitet. Jeg er ikke tilhænger af at evaluere en artikel eller en bog på baggrund af udgivelsesstedet alene. Vi spiller spillet her på CBS, men vi har også vore egne regler.

Formidlingsforce Alan Irwin er selv en international anerkendt forsker, men har altid været særdeles interesseret i at formidle sit stof til en større offentlighed. Og det har han altid været glad for, selv om han indrømmer, at man mister

noget af det faglige under selve processen. - Men det er rigtigt dejligt at se så mange CBS-folk i TV. Der er mange, der ville ”kill us” for at blive eksponeret på den måde. Det er noget, der batter. Selv om dekanen ser forskningen som den nødvendige forudsætning for al øvrig aktivitet, understreger han – som den diplomat han også er – at der skal være en balanceret vægtning af forskning, formidling og undervisning.

Ikke på lynvisit Dekanen er ikke på gennemrejse, understreger han: - Jeg er her ikke kun for en treårig periode med dejlig lav skat som udenlandsk forsker. Jeg føler mig vitterlig hjemme og vil gerne blive her. Også selv om det selvfølgelig er lidt af en udfordring at være eneste ikke-dansker her på direktionsgangen. Der er egentlig ikke så store forskelle mellem danskere og englændere, selv om danskere tror det – englændere opfattes ofte som meget formelle, men er det i virkeligheden ikke. Alan Irwin er lige blevet gift, og ser med stor fortrøstning frem på de kommende år. Også for CBS som institution, selv om Dalgas Have endnu ikke er fuldt integreret, men det arbejdes der på. - Lidt fysisk nærhed kunne være løsningen, afslutter dekanen og haster videre til det næste møde med 20 minutters forsinkelse.

1 Alan Irwin fokuserer som forskningsdekan på kvalitet og internationalisering. Og han går så meget op i sit arbejde, at hans snak med CBS OBSERVER førte til, at han kom 20 minutter for sent til næste møde.

cbs observer

4

december

2008

5

l æ s t p å c b s o b s e r v e r. d k

Borgerinddragelse Demokrati i øjenhøjde

redigeret af dalia siwan

af Anne Tortzen Borgerinddragelse – demokrati i øjenhøjde er på én gang en debatbog og en håndbog. Bogen er et opråb til lokalpolitikerne om at gå mere i dialog med borgerne. Udfordringen er at holde liv i engagementet og fællesskabsfølelsen i en tid, hvor individualismen råder. Bogen indeholder en række best practice eksempler på borgerinddragelse i danske kommuner og regioner samt redskaber til bedre borgerinddragelse.

CBS Students vandt ikke over sofaen Da CBS-valget til studienævn, Akademisk Råd og CBS' bestyrelse sluttede fredag den 28. november 2008, havde 14,2 procent af de stemmeberettigede stemt. Det er noget højere end sidste år, hvor valgdeltagelsen var 13,43 procent. I alt er der i år 2.420 personer, der har stemt ud af de 16.518 studerende plus 520 VIP’ere. Dermed lykkedes det ikke for CBS Students for alvor at få skovlen under sofaen ved årets valg.

Topscorer ved bestyrelsesvalget blev CBS Students’ formand Henrik Thorn med 275 personlige stemmer efterfulgt af Uffe Jørstad Gade med 230 stemmer. Det betyder, at Henrik Thorn fortsætter i bestyrelsen i to år endnu. Uffe Gade må nøjes med et år, hvorefter hans plads kommer på valg for en toårig periode. Ved valget til Akademisk Råd blev Maja Nyvold fra CBS Students den markante stemmesluger med 329 stemmer.

ISBN 978-87-574-1903-0 1. udgave 2008 254 sider – hæftet Pris kr. 375,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Et grønnere, mere bæredygtigt CBS Nu skal Frederiksbergs blå campus blive meget mere grønt og bæredygtigt. Selv om CBS ikke forsker i miljø eller udvikling af grøn energi, er virksomheden det første danske universitet, der indgår en kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Aftalen vil i sidste ende betyde, at højskolen skal udlede mindre CO2 og dermed aflaste klimaet – eksempelvis ved at computerne

rundt om på campus automatisk slukker sig selv, hvis ikke de bliver brugt i en halv time. Dermed står de ikke og kører om natten, og det kan spare en stor mængde strøm. CBS forventer, at strømforbruget over de næste tre år bliver mindst 197.000 kWh mindre end forbruget i 2007. Det svarer til en reducering af strømforbruget på tre procent.

Lovgivningsprocessen i praksis af Aage Frandsen Lovgivningsprocessen er beskrevet i grundloven og Folketingets forretningsorden, men denne formelle beskrivelse svarer langt fra til, hvordan det foregår i praksis. Formelt er regeringen og Folketinget fælles om lovgivningen, men i praksis har de ikke samme indflydelse. På samme måde giver Folketingets forretningsorden langt fra det reelle indhold af lovgivningsarbejdet. Bogen belyser, hvordan lovgivningsprocessen foregår fra idé til vedtagelse.

To CBS-uddannelser akkrediteret til fulde Både HA(jur.) og cand.merc.(jur.) kom igennem den første runde akkrediteringer af de eksisterende videregående uddannelser uden de store ridser i lakken. Eneste anmærkning af betydning var, at dialogen med aftagere og dimittender mangler systematik. CBS er dog allerede i gang med at etablere aftagerpaneler på institutniveau, som skal sætte yderligere system i dialogen. Ud af de 37 eksisterende uddannelser, der

var udtaget til denne første akkrediteringsrunde, fik 19 – herunder de to fra CBS – en fuld seksårig akkreditering, mens 13 fik en treårig akkreditering, hvorefter de skal vurderes igen. De sidste fem uddannelser har fået en betinget akkreditering. Det er i praksis et gult kort, hvor de har et år til at bringe forhold, som Akkrediteringsrådet har kritiseret, i orden – ellers risikerer uddannelserne at blive lukket.

ISBN 978-87-574-2008-1 1. udgave 2008 238 sider – hæftet Pris kr. 285,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Markedsret del 3 5. udgave

Skilte CBS-enheder connectes igen Det tidligere CBS Connect – CBS Career Center, CBS Alumni og CBS Corporate Relations – er nu, efter et halvt års adskillelse, igen samlet i én enhed med det nye navn, CBS Business Relations. CBS Connect – erhvervslivets samlede indgang til CBS – blev i foråret 2008 splittet og lagt ind under

forskellige administrative enheder; Career Center under Studieadministrationen og de to øvrige under Corporate Relations. Det viste sig, at den mest hensigtsmæssige opdeling var at samle enhederne igen under ledelse af Jette Ryttersgaard, som hidtil har stået i spidsen for CBS Corporate Relations.

Stor julekonkurrence på cbsobserver.dk CBS OBSERVER afholder i år en stor julekonkurrence med gode præmier. Kniber det med SU’en, eller ender du altid at få uldsokker i julegave, har du her chancen for at være med i lodtrækningen om to Samsung 24" fladskærme og en MacBook fra Apple. Og jo flere af konkurrencens spørgsmål, du svarer på, jo bedre vinderchancer har du.

af Palle Bo Madsen

Tilmeld dig cbsobserver.dk's nyhedsbrev og få en reminder, hver gang redaktionen lægger et nyt spørgsmål på webavisen. Præmierne er stillet til rådighed gennem CBS OBSERVERs annoncebureau, DG Media. Julekonkurrencens vindere vil blive kontaktet umiddelbart efter lodtrækningerne den 8., 15. og 24. december 2008.

Markedsret Del 3 handler om de lovbestemte ene-rettigheder – immaterialretten. Bogen knytter sig til Markedsret Del 1 om konkurrencebegrænsningsretten, som udkom i 5. udgave i 2006, og Markedsret Del 2 om markedsføringsretten, som udkom i 5. udgave i 2007.

ISBN 978-87-574-1602-2 5. udgave 2008 356 sider – hæftet & ill. Pris kr. 685,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Lederi på dansk af Erik Johnsen

Rettelse: Gert Bechlunds Blå Bog CBS OBSERVER bragte i seneste nummer et interview med campusdirektør Gert Bechlund, hvor der var tilknyttet en fejlbehæftet Blå Bog. Redaktionen beklager og bringer her den rigtige: 1966: 1972: 1972: 1972-1994: 1977-2000: 1985-1993: 1985-1994: 1994-2000: 1995: 2000-2006: 2006-:

Løjtnant af reserven ved Kongens Jydske Fodregiment Cand.polyt. (E-retning) fra Danmarks Tekniske Højskole Ansat ved Handelshøjskolen i København (fagområdet datamatik og it-sikkerhed) Underviser på HA, cand.merc., HA(dat.), cand.merc.(dat.) og HD Lektor i Informatik Institutleder for Datalogi og Systemvidenskab i sammenlagt syv år i perioden Organisationspolitisk engageret som medlem af blandt andet Fakultetsrådet, Budget- og Forretningsudvalgene og formand for det daværende meget omtalte Lokaleudvalg Dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet Kaptajn af reserven ved Jydske Dragonregiment Universitetsdirektør for CBS Campusdirektør for CBS

Ud over disse hverv er Gert Bechlund blandt andet rådgiver inden for akkreditering og har deltaget i en række internationale Peer Reviews.

ISBN 978-87-629-0354-8 1. udgave 2008 132 sider – hæftet Pris kr. 250,- (inkl. moms)

Bogen sætter fokus på, hvad vi rent faktisk gør her i landet, når vi siger, at vi udøver ledelse. Har dansk ledelse sin specielle egenart? Har vi en særlig lederadfærd og ledelsesstil? Grundlaget for forfatterens redegørelse er det omfattende arbejde, der de seneste 10 år er foregået og stadig foregår på CAMS-COPENHAGEN. Centret er bemandet med folk, der har levet en stor del af deres tilværelse som chefer i private og/eller offentlige virksomheder. Der er således tale om erfaringsbaseret ledelse.

Handelshøjskolens Forlag

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Handelshøjskolens Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55 [email protected] · www.djoef-forlag.dk

nyt juridisk forlag

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

6

ordaner v h , å u ogs springe ovøbet?! d e d e rk ng kel Bemæe skulle staække i hæk d eres h d

g - af for e j r å Nu g ncip - ind ence! pri konkurr ence fri konkurr kår! Fri lige vil på

De forfordelte forskningsområder Dansk Industris opfattelse af, hvad der bedst tjener Danmarks konkurrencekraft, bestemmer, hvilke slags studerende, der kan blive forskere – eller i hvert fald har nemmest ved det. Men ikke alle i erhvervslivet er enige med denne opfattelse. Dansk Erhverv – der er erhvervsorganisation og talerør for videnserviceerhvervene og medicinalbranchen, der tilsammen står for 60 procent af den private forskning i Danmark – ønsker en bedre balance forskningspolitik Af Christina D. Tvarnø Tegning: Niels Poulsen Kun hver fjerde nyansatte ph.d.studerende er i dag ansat inden for samfundsvidenskab og humaniora. For ti år siden var det hver tredje. Faldet er primært sket inden for de sidste par år og skyldes den politiske prioritering af globaliseringsmidlerne. Dansk Industri (DI) har meldt klart ud, at globaliseringsmidlerne bør gå til de områder, der efter DI’s opfattelse skaber vækst i samfundet: De forskningstunge virksomheder har brug for forskning i teknik, natur og sundhed, mens også ledelse og organisation har en vis betydning. Når DI melder så klart ud, så er det fordi de kobler de forskningstunge virksomheders interesser sammen med vækst og konkurrencekraft. Andre dele af erhvervslivet har dog også brug for forskning, og her er det ikke nødvendigvis teknik, der står øverst på ønskelisten.

Forskningsmidler og ph.d. Det har stor betydning, hvordan globaliseringsmidlerne fordeles, fordi det er de eneste nye forskningsmidler, der tilføres universiteterne. Ph.d.-produktionen er et fast element i nøglen til, hvordan globaliseringsmidlerne fordeles universiteterne imellem. CBS’ andel af globaliseringsmidlerne beregnes efter 50-40-10 modellen (studenterproduktion, ekstern finansiering og ph.d.-produktion) – og sidste år fik CBS en af de laveste andele af globaliseringsmidlerne. Politikerne har for flere år siden aftalt, at ph.d.-midlerne fra globaliseringspuljen skal fordeles, så 90 procent af dem går til naturvidenskab, sundheds- og teknisk videnskab samt it. Kun ti procent af midlerne skal gå til samfundsvidenskab og humaniora. Denne fordeling gælder fra 2006 til 2010. Det sætter CBS i en dobbeltklemme. CBS’ andel af globaliseringsmidlerne bestemmes til dels af, hvor mange ph.d.er, CBS uddanner. Men CBS får – sammen med resten af samfundsvidenskaben og den

Dansk Industris medlemsundersøgelse DI er en organisation for erhvervslivet, hvis medlemmer spænder fra de største til de mindste virksomheder inden for den klassiske fremstillingsvirksomhed over it, tele, energi, handel, transport og service til viden- og rådgivervirksomheden. Den nye undersøgelse fra DI, der omfatter 300 virksomheder og dækker mere end 70 procent af de samlede investeringer i forskning og udvikling, viser, at: • Godt 70 procent af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder angiver, at mere relevant offentlig forskning vil få dem til at investere mere i forskning og udvikling i Danmark • Sammenholder man virksomhedernes forskningsbudget med deres ønsker til fremtidig offentlig forskning, vægter områderne teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab næsten 90 procent • Ni af de ti største forsknings- og udviklingsvirksomheder i Danmark, der tilsammen står for mere end halvdelen af alle forskningsinvesteringerne i Danmark, er fremstillingsvirksomheder. Kilde: Dansk Industri

humanistiske videnskab (de tørre videnskaber) – færre midler til at ansætte ph.d.er end de universiteter, der forsker og uddanner inden for teknik, sundhed, natur og jordbrug (de våde videnskaber).

Det våde har sit på det tørre

heder inden for såvel fremstilling som service angivet, hvilke forskningsområder de betragter som værende særligt relevante for virksomheden i fremtiden. Her kom den tekniske videnskab ind på en førsteplads med 47 procent af markeringerne. - Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at den private forskning i videnserviceerhvervet i meget høj grad er inden for teknik og naturvidenskab, anfører Claus Thomsen.

Der ansættes markant færre tørre ph.d.er end våde ph.d.er. Ifølge Danmarks statistik blev der i 2007 ansat 1400 nye ph.d.-studerende inden for de våde videnskaber og 436 inden for de tørre videnskaber. I 1996 var antallet 780 våde og 347 Teknologi = vækst, basta! tørre nyansatte ph.d.er. Der er altid blevet ansat forholdsvist flere våde DI konkluderer på baggrund af end tørre ph.d.er, men de seneste undersøgelsen, at globaliseringsårs stigning af våde ph.d.er er marmidlerne bør allokeres til de tekkant. niske videnskaber, sundheds- og Tal fra Dansk Center for Forsknaturvidenskaben samt til ledelse ningsanalyse viser, at nyansatte tørre og organisation for at understøtte ph.d.er i gennemsnit har udgjort dansk konkurrenceevne. cirka 30 procent – i 2002 blev der - Det er ikke Dansk Industris for eksempel synspunkt, at ansat 31.5 anden forskning Vi er i Dansk Erhverv procent tørre ikke er vigtig, men utilfredse med, at der ikke ph.d.er. På fem globaliseringsmidår er dette tal lerne bør gå til er særlige programmer på faldet til 23,7 den forskning, som finansloven, der gælder procent i 2007. virksomhederne samfund og humaniora, Udviklingen efterspørger, for at og vi arbejder generelt for i antallet af styrke væksten og at tilføre flere midler til nyansatte tørre konkurrencekraften de tørre områder. og våde ph.d.i samfundet, siger studerende Claus Thomsen. Jannik Schack Linnemann understøttes af Denne holdforskningspolitisk chef, DI’s dagsorden: ning støttes af Dansk Erhverv - DI lægger Ingeniørforeningen vægt på, at (IDA), der forklarer den generelle den markante prioforskningsoprustning sker inden for ritering af forskning i natur og tekteknik, natur og sundhed. Derfor nik med betydningen af samfundets skal prioriteringen af globaliseringsteknologiske vækst: midlerne også ske inden for disse - Den teknologiske vækst er områder. Forskningen skal styrke drivkraften for udviklingen af konkurrencekraften og væksten i samfundet, og teknologisk forsksamfundet og ph.d.-midlerne skal ning er nødvendig for at sikre en prioriteres som den øvrige oprusthøj vækstrate og levestandard. ning, forklarer Claus Thomsen, chefDerfor støtter Ingeniørforeningen konsulent i DI. op om regeringens prioritering, I en undersøgelse, foretaget af siger Esben Søltoft, formand for DI, har både store og små virksomIngeniør­foreningens Uddannelses-

‘

og Forsknings­udvalg, og fortsætter: - Samfunds­videnskabelig og humanistisk forskning er også vigtig, men hvis væksten skal sikres, er det vigtigst at investere i naturvidenskabelig og teknisk forskning, fordi det er der, behovet er størst. Derfor mener Ingeniørforeningen, at balancen i fordelingen af ph.d.midlerne er rigtig ud fra de ressourcer, der er til rådighed.

De tørre ude at svømme Ikke alle deler denne holdning. Dansk Erhverv er Danmarks næststørste erhvervsorganisation og er blandt andet talerør for videnserviceerhvervene og medicinalbranchen – to erhverv, der tilsammen står for 60 procent af den private forskning i Danmark: - Dansk Erhverv støtter op om regeringens øremærkning af midler til tekniske ph.d.-stillinger, fordi Danmark er bagud i forhold til udlandet på dette område. Men der skal være en bedre balance mellem våde og tørre ph.d.-midler – og det betyder, at der skal flere penge til ph.d.-stillinger indenfor samfund og humaniora, siger forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv, og fortsætter: - Vi er i Dansk Erhverv utilfredse med, at der ikke er særlige programmer på finansloven, der gælder samfund og humaniora, og vi arbejder generelt for at tilføre flere midler til de tørre områder. Store dele af erhvervslivet efterspørger andet end naturvidenskabelig og teknisk forskning. Mange virksomheder har behov for forskning i for eksempel innovationsledelse, informations og kommunikationsteknologi, arbejdsmiljø, offentlig-privat samspil og outsourcing. Disse behov er meget relevante, fordi det er serviceerhvervene, der ifølge Dansk Erhverv er Danmarks største jobskaber og vækstmotor.

1

cbs observer

4

december

2008

7

Dobbelt skævvridning Den politiske prioritering af, hvad der skal forskes inden for i Danmark, slår klart igennem på ph.d. -niveauet, viser en DJØF analyse baseret på tal fra Danske Universiteter. Det er otte gange nemmere at blive våd forsker end tør forskningspolitik Af Christina Tvarnø

Tørre tal viser, at den våde forskning har særdeles gode vilkår i tiden. Måske for gode. Inden for sundhedsvidenskaberne, naturvidenskaberne og de tekniske videnskaber kan hver syvende studerende få en ph.d. stilling. Inden for samfundsvidenskaben er det kun hver 58. studerende, der kan få en ph.d. stilling. Det viser DJØFs undersøgelse. Sat på spidsen er resultatet, at for eksempel halvdelen af dimittenderne fra Naturvidenskab på Københavns Universitet i 2010 vil kunne optages på ph.d.-uddannelser. Disse ph.d.er vil så igen senere bidrage til at øge den andel af globaliseringsmidlerne, der vil tilfalde Københavns Universitet. Ingeniørforeningen kan godt se, at der kan være tale om en skævvridning: - Set fra den samfundsfaglige vinkel, kan der da godt være tale om en favorisering, hvis fordelingen af globaliseringsmidler bliver gjort afhængig af den opprioritering af de sundheds, naturvidenskabelige og tekniske ph.d.'ere, man har lagt op til i Globaliseringsaftalen. Men det skal jo ses som udtryk for en klar politisk prioritering, siger Esben Søltoft, IDA og fortsætter: - For i den forbindelse er det altså meget vigtigt at holde sig klart for øje, hvad formålet med netop Globaliseringsmidlerne var: nemlig at styrke Danmarks konkurrenceevne – hvilket er en klar politisk ambition, som man kan være enig eller uenig i, og som kan have den konsekvens, at samfundsvidenskaben umiddelbart kommer under pres. Det virker faktisk dobbelt skæv­ vridende – i hvert fald for CBS. Først tildeles der mere end tre gange så mange ph.d.-midler til de våde videnskaber. Siden tildeles universiteterne globaliseringsmidler på baggrund af blandt andet omfanget af det enkelte universitets ph.d.-produktion. CBS taber således

både på kort og lang sigt og i flere omgange – dels fordi CBS tildeles få ph.d.-midler, dels fordi en lav ph.d.-produktion betyder en lavere andel af globaliseringsmidlerne, og endelig fordi globaliseringsmidlerne udgør samtlige nye forskningsmidler til universiteterne.

Ph.d. til de mest ph.d.-egnede Danmarks Erhvervs­forsknings­ Akademi, DEA, er oprettet med opbakning fra forskellige forskningsråd, universiteter og erhvervsorganisationer i Danmark. DEA er en tænketank og samfundsdebattør med det mål at fremme erhvervsforskningen i Danmark på tværs af forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer. Som tænketank kommenterer DEA generelt ikke konkrete tal, men DEA har en holdning til fordelingen af ph.d.midler generelt. - Vi vil ikke kommentere de konkrete tal i artiklen. Men i DEA mener vi generelt ikke, det er nogen god ide, at alle midler til forskeruddannelse på forhånd fordeles på hovedområderne. Midlerne burde gives i åben konkurrence, så de bedste kandidater – uanset fagområde – har mulighed for at tage en ph.d., forklarer vicedirektør Stina Vrang Elias, DEA, og fortsætter: - Man kan jo risikere, at der ikke er tilstrækkeligt med talent inden for et hovedområde – og dermed, at unge mennesker, der i virkeligheden ikke besidder de rette kompetencer, ender med en ph.d., mens unge talenter fra andre hovedområder ikke har mulighed for at skabe sig en forskerkarriere. Skævvridning i universiteternes tildeling af ph.d.-midler, og at dette er konsekvensen af en klar politisk prioritering, er ikke til at komme uden om. Imidlertid efterspørger en stor del af erhvervslivet en anden balance. Men selv om der altså er argumenter for, at en anden fordeling kunne være på sin plads, er det for sent. Politikerne er netop er blevet enige om at fordele størstedelen af globaliseringsmidlerne i 2009 til strategisk forskning inden for klima, energi, miljø, fødevarer og sundhed.

1

Nogle nøgletal for videnserviceerhvervene • De private serviceerhverv udgør i dag mere end 60 pct. af den samlede økonomiske aktivitet i Danmark. • Mere end 80 pct. af alle nye job skabes i service, og det er også her, to tredjedele af værditilvæksten skabes. • I dag skaber servicevirksomheder flere eksportarbejdspladser end fremstillingsvirksomheder. • Den danske videnservicesektor ligger nummer ét i EU-27, når det gælder værdiskabelse pr. medarbejder. • V  idenservice udgør mere end 30 pct. af værditilvæksten i Danmark. • Videnservice har været den største jobmotor de seneste 15 år og skabt næsten 100.000 nye jobs i perioden 1993-2003. Kilde: Dansk Erhverv

For CBS' nyeste studerende er Service Center i Solbjerg Plads’ ankomsthal bare fast inventar, men det er faktisk en nyskabelse. Nøgleordet er service for (fra venstre) Bettina Selch, Louise Dige Fawcett, Mette Barnkob, Alice Lehrgreen, Ulla Bechlund, Asma Belhaj og Allan Stockfleth Olsen.

Omstilling i omstillingen Der er nye tider i omstillingen på Solbjerg Plads. Lilla farver, mere service og helt nye opgaver præger det nye Service Center, der har erstattet omstillingsbord og informationsskranke fra før sommerferien u d b r e dt se r v i ce Af Ingrid Amalie Thorn Foto: Liselotte Østergaard Den er godt nok lilla. Den nye, store modtagelsesskranke i Solbjerg Plads’ ankomsthal skulle også gerne være nem at få øje på. For det nye, konceptudviklede Service Center handler om at blive taget imod på den bedst mulige måde, og så skal man kunne se, hvor man skal henvende sig. Men det er ikke den eneste nyskabelse i lokalerne, der tidligere husede omstillingen og informationsskranken. Baggrunden for at gentænke koncepterne og etablere det nye Service Center er egentlig ganske ligetil, fortæller campusdirektør Gert Bechlund: - Der var kort sagt behov for bedre service. CBS huser efterhånden et utal af forskellige aktiviteter og bliver benyttet af flere tusinde personer hver dag. For mange er det svært at finde rundt i CBS’ mange bygninger, og at holde styr på de mange arrangementer er mindst lige så svært. Derfor er den oprindelige omstilling nu blevet udvidet med en egentlig reception, hvor man kan få personlig hjælp, fortæller Gert Bechlund og tilføjer: - Samtidig har vi lagt øget fokus på og etableret faciliteter til selvbetjening. Nu kan man tjekke skemaer på pc-skærme ved receptionen, og der er udarbejdet bedre vejvisere for hele campus-området samt kort over de enkelte bygninger.

Opbakning til bedre service Omdrejningspunktet for det nye Service Center er service. Men uden assistance fra resten af CBS

er det ikke muligt at yde en god service. - Telefonomstillingen er ofte det første sted, henvendelser til CBS kommer ind. Derfor er vores service i omstillingen helt central, forklarer den nye leder af Service Centret, Allan Stockfleth Olsen og fortsætter: - Vi tilstræber at sætte folk i forbindelse med det rigtige sted første gang. Men det er nogle gange svært, hvis medarbejderne glemmer at taste fravær på telefonen, når de skal på kursus, til møder eller til frokost. Allan Stockfleth Olsen mener, at samarbejdet med de lokale enheder er essentielt for Service Centrets virke. Han er derfor på møderunde rundt omkring på CBS for at informere om opgaverne i det nye Service Center. En anden væsentlig opgave er at sende folk det rigtige sted hen på højskolen. - De typiske henvendelser i receptionen handler om at finde vej i bygningerne eller finde bestemte personer, fortæller medarbejder i Service Centret, Asma Belhaj og fortsætter: - Folk tror, at vi ved alt, men vi kan faktisk ikke hjælpe, hvis vi ikke er informeret om det pågældende arrangement. Asma Belhaj opfordrer derfor til, at alle husker at skrive deres forskellige arrangementer i arrangementskalenderen. Alternativt kan de give direkte besked til Service Centret, også selvom arrangementet foregår i en af de andre bygninger – for mange udefrakommende tager til Solbjerg Plads først, eftersom det er CBS’ officielle adresse.

sonlige henvendelser har Service Centret mange andre funktioner. Bag den fine reception varetager centret blandt andet den løbende opdatering af CBS’ telefondatabase, konferencebookinger, indkøb af it-udstyr samt administration af Campus Services’ webdesk, hvor der indberettes alt fra defekte persienner til udskiftning af el-pærer i bygningerne. Allan Stockfleth Olsen ser mulighed for flere serviceopgaver for centret i fremtiden. Det kunne for eksempel være opdatering af informationsskærme, printning og udlevering af studiekort, bestilling af konferenceting og lignende. Service Centret åbnede officielt den 1. september, midt i studiestart med alt hvad der hører til af nye studerende og ustabile skemaer. Så det har været en lidt hektisk start. Men teamet omkring Service Centret er blevet coachet undervejs i kundebetjening, spørgeteknik og lignende. Erfaringerne fra Service Centret på Solbjerg Plads skal overføres til de øvrige bygninger, fortæller Gert Bechlund: - Service Centret på Solbjerg Plads er et pilotprojekt. Næste fase er oprustning af receptionen i Dalgas Have med en stærkere bemanding og ombygning af faciliteterne. Her er der et særligt behov på grund af de mange aften- og weekendstuderende på betalingsstudierne under CBS Executive. Tredje fase bliver Porcelænshaven, hvor en udvidet reception gerne skulle gøre det lettere for studerende og ikke mindst de udenlandske undervisere at finde rundt i de mange bygninger.

Endnu mere udvidet service Ud over telefonomstilling og per-

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

8

Mellem debataviser og corporate branding Der er en tendens til at bladene i universitetsverdenen rykker tættere på ledelserne og bliver mere og mere stuerene og mindre og mindre kritiske. De fleste universitetsblade har stadig fri debat, men de færreste har redaktionel frihed d i s k u r s a n a ly s e Af Torkil Bang Illustrationer: Diverse

gigt af den redaktionelle linje – er det en fri og uafhængig linje, eller ser man sig selv som en del af en corporate identitet og lægger stilen derefter, siger Roy Langer.

‘

kloning i efterårsferien

400 kubikmeter løvfald

26 gymnasieelever valgte i år at bruge deres efterårsferie på Biotech

På de godt 100 ha, som DTU Campus i Lyngby breder sig på, sætter

Øjensygdommen grå stær rammer hvert år millioner af ældre verden

Academy Camp på DTU. Gymnasieeleverne arbejdede

tusinder af træer Parkafdelingen på hårdt arbejde: De skal

over. Sygdommen kan idag kun behandles ved en operation,

blandt andet med kloning af bakterier og fandt ud af, hvordan bioteknologi bruges til at brygge øl.

4

nemlig suge alle bladene op. I løbet af efteråret kaster træerne på campus godt 400 kubikmeter blade.

et fiberlys i mørket 6

8

men forskere er nået langt med udviklingen af en fiberlaser, der kan gøre behandlingen billig og mere tilgængelig.

dTUAVISEN

9

3. november 2008

Læg forskningen på bloggen

For lidt mere end et år siden talte CAMPUS med syv nye og meget spændte kommende studerende op til studiestart. Men hvordan har de første to semestre inden for murene egentlig været? Vi har genbesøgt de nye studerende og hørt, hvordan det første år er gået.

Kun en håndfuld forskere ved Aarhus Universitet bruger webblogs til at fortælle om deres forskning, men hvis blogosfæren i fremtiden bliver et vigtigere forum for forskningsdiskussion, kan det potentielt ændre videnskabsdebatten. – Forskerblogs kan bidrage til, at både forskere og andre borgere får større indsigt og engagement i beslutninger om forskning, siger professor Thomas Söderqvist, der selv er daglig blogger.

Klimaet kræver aktive borgere

3 og 5

6-9

Al for meget information om klima og miljø præsenteres som grafer, tabeller og Excel-ark, som kun eksperter forstår. Derfor er det en stor kommunikationsopgave at få flere velinformerede, engagerede og aktive borgere, siger Jacqueline McGlade, direktør for Det Europæiske Miljøagentur, der var i Århus i forbindelse med universitetets konference The Role of Information in an Age of Climate Change.

12

18 24.11.08

Fotos: Søren Kjeldgaard/AU-foto. Billedet er måske et produkt af fotomanipulation

Nye vinde over Sletten De danske universitetsaviser har gennem de senere år gennemgået Den første universitetsavis, som en forvandling. Hvor de tidligere mærkede de nye vinde, var for det meste stod for en kritisk Danmarks ældste universitetsavis, og debatskabende linje, er nogle Sletten på Danmarks Tekniske af dem rykUniversitet. Sletten ket tættere på blev lukket, efter Min private hypotese er, redaktøren havde universitets at universitetsreformen har valgt at bringe et ledelse, har mistet deres debatindlæg, der medført en udvikling hen redaktionelle var kritisk over imod en lønmodtagerkultur, frihed og er for ledelsen. Nu hvor man tager hen på sit blevet en del af har man så i stejob og udfører sit arbejde – universiteternes det DTU Avisen, og resten har man ikke så corporate bransom udgives af meget med at gøre. ding. Andre kommunikationsholder fanen afdelingen, og hvis Jens Heine højt, men har formål direkte er fællestillidsrepræsentant oplevet pres af ”at synliggøre DTU for ingeniørerne og forskellig art. som et europæisk HSU-næstformand, DTU Ifølge proeliteuniversitet”. fessor Roy På DTU bekræfLanger, Center ter fællestillidsfor Virksom­heds­kommunikation repræsentant for ingeniørerne på Handels­højskolen, Aarhus og næstformand i HovedsamUniversitet, ser universiteterne i arbejdsudvalget (HSU) , Jens Heine, højere og højere grad sig selv som at man i stigende grad oplever univirksomheder, der er i konkurversitetet som en virksomhed: rence med hinanden. Ikke mindst - Min private hypotese er, at uniefter universitetsloven blev indført i versitetsreformen har medført en 2003. Derfor ser man tendensen til, udvikling hen imod en lønmodtaat universiteterne lægger vægt på gerkultur, hvor man tager hen på corporate kommunikation og tænsit job og udfører sit arbejde – og ker universitetsaviserne ind i den resten har man ikke så meget med forbindelse. at gøre, siger Jens Heine. - Universitetsavisernes rolle er Låg på debatten set fra dette synspunkt, at de er det fælles forum, der samler organisaOgså på Roskilde Universitet har tionen. Det er selvfølgelig afhænman en avis – man har faktisk

Et år efter …

Mirakler på universitetet Mirakler er ikke hverdagskost. Heller ikke for teolog Marie Vejrup (bill.), der er adjunkt ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Selvom Bibelen er fuld af mirakler, spiller de naturstridige begivenheder nemlig ikke den helt store rolle i teologien, fortæller hun. – Mirakler er på flere måder en provokation eller et problem for kristendommen i dens klassiske institutionelle former. I en protestantisk sammenhæng er man traditionelt skeptisk over for mirakler. Men heller ikke i katolsk teologi er mirakler uproblematiske, da spontane mirakler altid er en udfordring for kirkens kontrol. Derfor har man også en godkendelsesprocedure angående mirakler i den katolske kirke, fortæller Marie Vejrup.

Miraklerne hører imidlertid ikke kun hjemme i den religiøse verden. Vi taler også om livets mirakel, mirakuløse held og mirakelkure. Fascinationen af mirakler synes at være intakt, hvad den nyligt udkomne bog Mirakler fra Aarhus Universitetsforlag vidner om. CAMPUS sætter fokus på mirakler og har talt med en række forskere fra Aarhus Universitet og en kristen studerende om mirakler. Læs mere om mirakler på side 10 og 11 og bagsiden

FOTO ThOrkild Amdi ChrisTensen

Forskere sætter strøm til kulturarven En ny elektrokemisk metode udviklet på DTU Byg kan redde uvurderlige kulturværdier som bygninger og skulpturer fra at blive ødelagt af salte. Metoden er er netop blev præsenteret på en international konference på Nationalmuseet. Kulturbevarelse Måske er det en skulptur af den mægtige gud Zeus, gudernes konge og Olympens hersker, men som han står dér, nedbrudt, uden næse og det meste af ansigtet, er der ikke meget guddommeligt eller kongeligt over ham længere.

Skulpturen er en af i alt 12 skulpturer af de antikke guder, som Christian IV lod sætte for at pryde indgangen til Frederiksborg Slot i Hillerød. Den er udført af sandsten, og som sådan deler den skæbne med mange lignende historiske værker, der er i fare for

langsomt at smuldre bort og forsvinde for stedse. De lider en stille død – eller sagt mere prosaisk – de nedbrydes af salte, som findes opløst i miljøet omkring dem – hovedsagelig i opstigende grundfugt. Saltene trænger ind

i stenen med vand, som opsuges på grund af kapillarkræfter. Når vandet fordamper, krystalliserer saltene og får det yderste lag på skulpturerne til at krakelere og falde af i store flager. En udvikling som bliver værre med ti-

DTU Biosys · DTU Byg · DTU Fotonik · DTU Transport · DTU Aqua · DTU Fødevareinstituttet · DTU Fysik · DTU Informatik · DTU Management · DTU Kemi · DTU Kemiteknik DTU Matematik · DTU Mekanik · DTU Miljø · DTU Veterinærinstituttet · DTU Elektro · DTU Space · DTU Nanotek · Risø DTU · DTU Cen · DTU Danchip · DTU Tekinfo

side 2-3

Med to kasketter I 2004 fik Aarhus Universitets avis, Information og Debat, en større overhaling. Navnet blev ændret til Campus, , og hele layoutet blev redesignet. Campus har kommunikationschefen som ansvarshavende redaktør, og redaktionen blev lagt under kommunikationsafdelingen og står også for alumnebladet AU-gustus, som har betydeligt mere karakter af corporate branding. Redaktør Hans Plauborg kan derfor godt have følelsen af at have to kasketter: den ene som kritisk og debatskabende journalist og den anden som kommunikationsmedarbejder. Men han understreger, at redaktionen oplever avisen som havende redaktionel frihed, selv om den ikke er formel, og at der nok har været flere kritiske indlæg om universitetets ledelse i avisen gennem dette efterår, end der har været de seneste fem-syv år. - Det kan være lidt underligt den ene dag at skulle tale med nogen om fremragende tiltag, som de gerne vil have presse om, og dagen efter om dårlig økonomi i en kritisk artikel, som de ikke er så glade for. Men det fungerer, og det handler nok om de mennesker, der sidder i begge ender af systemet, siger Hans Plauborg.

to. Den ene er RUCnyt, der hører også en større sandsynlighed for, at under kommunikationsafdelingen, for eksempel studenterorganisatioog den anden er nerne bruger eksden alternative, terne medier til græsrodsdrevne at få deres budDet kan være lidt universitetsavis, skaber ud. Det underligt den ene dag at HippoCampus, gør man blandt skulle tale med nogen om som primært andet på Aalborg fremragende tiltag, som de skrives af univerUniversitet, gerne vil have presse om, sitetets journahvor det lokale og dagen efter om dårlig liststuderende. blad ”UGlen” økonomi i en kritisk artikel, HippoCampus dels udkomsom de ikke er så glade for. mer for sjældent Flagskibe i bølgegang opstod i kølvanMen det fungerer, og det det på protester til, at man kan Selv på universitetsavisernes imod, at den holde en debat flagskib, Universitetsavisen på handler nok om de daværende reki gang, og dels Københavns Universitet (KU), der mennesker, der sidder i tor Poul Holm ifølge Studenterellers har et redaktionelt frihedsbegge ender af systemet. greb ind og fik samfundet mest brev, har man oplevet bølgegang. fjernet et kritisk har karakter af Rektor Ralf Hemmingsen besluttede Hans Plauborg debatindlæg fra salgsmateriale, kort før sommerferien i år at afvikle redaktør for Campus, RUCnyt. Siden selv om bladet er papirudgaven af avisen for at satse avis for Aarhus Universitet Poul Holms redaktionelt uafpå en webavis – angiveligt for at afgang som rekhængigt af ledelspare CO2. Det medførte skarpe tor er roen dog genoprettet – men sen og indeholder debatsider. protester fra KU’s ansatte og studealtså stadig med to sideløbende - Hvis der er rende, der ikke universitetsaviser. nogle konkrete var blevet hørt Man kan skabe fælles Ifølge Roy Langer er det et sager, har vi inden beslutninforum på to måder: Enten eksempel på, hvad der sker, hvis andre medier, gen. ved en disciplinering, hvor man forsøger at lægge låg på vi kan gå til – - Det var den organisationen taler med én berømte dråbe, debatten i en organisation som et både de fagligt universitet: relevante og de stemme og dermed fremstår der fik bæge- I bedste fald ender det som på regionale. Vi har ret til at flyde stærk og ensartet. Eller ved RUC med to forskellige fora. I værfor eksempel at acceptere forskelligheden. over, efter at ste fald lykkes det at undertrykke brugt Ingeniørens medarbejderreDet sidste giver en mindre uenighederne, og derved kvæler debatsider, da præsentanterne stereotyp og mere troværdig man innovation og nytænkning, og Akkrediteringshavde følt sig kommunikation. det har organisationen ikke godt institutionen stilholdt uden for af. I sidste ende falder den strategi lede krav om at i flere sager, professor Roy Langer tilbage på organisationen og skanogle fags ECTS fortæller HSUHandelshøjskolen, der den på længere sigt, siger Roy skulle sættes op, næstformand og Aarhus Universitet Langer. og vi frygtede, fællestillidsreat det ville medpræsentant for Fokus på eksterne medier føre, at andre ville blive sat ned, teknikkerne, Poul Erik Der er uden interne debatmedier fortæller ordfører Jonas Caben, Krogshave.

‘

‘

lektor lisbeth Ottosen, dTU Byg, har fundet en metode til at bremse den ødelæggende saltnedbrydning af uerstattelige kulturskatte.

Studentersamfundet. Også på DTU må de studerendes organisation, Polyteknisk Forening, gå til den eksterne presse, men det er ikke noget, man gerne gør: - Vi har oftest vurderet, at vi ville få flere samarbejdsproblemer ud af det, end det ville gavne. Det handler også om, at det, vi gerne vil debattere, er noget internt på DTU, forklarer foreningsformand Claes Lund-Jæger, der godt kunne tænke sig en ny intern debatterende avis.

cbs observer

4

december

2008

Facebook-demoer har indtaget KU

Byggeplaner til milliarder

Tænketanke jagter KU-talenter

Mange studenterdemonstrationer foregår i dag på internetsider som Facebook. Men hjælper det overhovedet noget at gøre oprør elektronisk, eller er det bare tom snak uden handling? Læs side 6

Folketingets Videnskabsudvalg var inviteret på rundvisning så de ved selvsyn kunne se hvor nedslidte KU’s laboratorier er – og hvad det kræver at nå op i verdensklasse. Læs side 8-9

Superliberalisterne i Cepos får nu kamp til stregen af lyserøde akademikere fra Cevea. Tænketankene satser på at uddanne studerende til at deltage i den ideologiske kamp. Læs side 11-13

Universitetsavisen NUMMER 12 · 10. OKTOBER 2008 · www.universitetsavisen.ku.dk

For eksempel er vores blad på Humaniora, Humanist, blevet lagt om og har fået et betydeligt mere glittet præg. Og de første numre efter omlægningen bærer også mere præg af branding og skåltaler end debat. Der har blandt andet været et ottesiders fødselsdags interview med dekanen, hvis kommunikationsafdeling udgiver bladet, fortæller Jan Nejdl Rasmussen.

CBS styrker debatten

Lup på rektors lederevner »Vi har fået nok af rektors magtarrogance,« lyder den klare besked fra KU’s tillidsfolk. En rystet Ralf Hemmingsen har taget kritikken til efterretning og venter nu spændt på hvordan hans nærmeste medarbejdere vil evaluere ham. Læs side 4-5

Efter at medarbejderne var udvandret fra et HSU-møde, kom rektor på andre tanker og indbød til et forsoningsmøde, hvor der blandt andet blev lagt op til et kompromis, hvor webavisen udvikles sideløbende med papiravisen. Der har været rygter om, at lukningen af papirudgaven skyldtes utilfredshed med den redaktionelle linje, men det har Ralf Hemmingsen afvist bastant. Næstformanden i HSU og fællestillidsmand for teknikerne på KU, Poul Erik Kroghave, mener heller ikke, at det har noget

9

på sig: - Vi har hørt rygterne, og der har da også været ledelsesrepræsentanter, der har været utilfredse med den måde, de blev repræsenteret i avisen, men den kritik er et overstået stadium, siger Poul Erik Kroghave. Men det betyder ikke, at KU er fri for branding i de interne medier, fortæller Studenterrådets uddannelsespolitiske sekretær, Jan Nejdl Rasmussen: - Vi ser helt klart tendenser imod mere corporate branding.

På CBS er avisen i år blevet relanceret og styrket: Kræmmerhuset er blevet til CBS OBSERVER, og papiravisen er blevet styrket med daglige webnyheder på webavisen cbsobserver.dk og en ekstra fastansat journalist på redaktionen. Pengene til disse tiltag kommer fra en ledelsespuljebevilling – det vil sige direkte fra CBS’ ledelse. Universitets­direktør Peter Pietras forklarer, at det er for at understøtte debatten på CBS. Desuden ønsker ledelsen, at redaktionen kan gå mere i dybden rent journalistisk. Der er ingen tanker om at ændre i den redaktionelle frihed. Det vil dog betyde ændringer i prioriteringen af stoffet, fortæller ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog: - Med ekstrabevillingen, den ekstra bemanding og webavisen vil der ske en udvikling i den redaktionelle linje, hvor prioriteringen og vægtningen af historier til forskellige medier vil ændre sig efterhånden, som webavisen udvikler sig. Men selve ånden og den interne selvkritik og kvalitetskontrol vil ikke ændre sig, fortæller Bjørn Hyldkrog og fortsætter: - Bevillingen er en kolossal tillidserklæring fra organisationens side, som jeg er meget glad for. Jeg synes, at det siger meget om CBS, at ledelsen traf det valg.

RUCs uafhæn gige universit etsma

Hippocampus

gasin

Mere troværdig kommunikation Man kunne så indvende, at den frie debat strider imod en corporate kommunikationsstrategi, hvor man bruger universitetsavisen som et fælles forum, men ikke ifølge professor Roy Langer: - Man kan skabe fælles forum på to måder: Enten ved en disciplinering, hvor organisationen taler med én stemme og dermed fremstår stærk og ensartet. Eller ved at acceptere forskelligheden. Det sidste giver en mindre stereotyp og mere troværdig kommunikation – alle ved jo, at der findes forskellige synspunkter i en stor organisation som et universitet, fastslår Roy Langer.

5 articles in E

nglish Find them in th e magazine an d read them on the internet

Alt om budgetsagen:

•Ansvaret er (også) politisk •Ingen kan forklare underskuddet

Budgetsagen

Anmeldelse af Trekroner Grillhouse

1 Universitet Københavns Universitet Aarhus Universitet Aalborg Universitet Danmarks Tekniske Universitet Roskilde Universitet Roskilde Universitet Copenhagen Business School Syddansk Universitet IT Universitetet

Medie

Redaktionel frihed

Debat

Universitetsavisen Campus UGlen DTU Avisen RUCnyt HippoCampus (note) CBS OBSERVER Ingen universitetsavis* Ingen universitetsavis

Ja Nej – ikke formelt* Nej Nej Nej – ikke formelt* Ja Ja

Ja Ja Ja Nej Ja* Ja Ja

Noter: Campus hører under kommunikationsafdelingen, men oplever redaktionel frihed. RUCnyt hører under kommunikationsafdelingen, men tager selv sager op. Den afgåede rektor for RUC, Poul Holm, fik på et tidspunkt fjernet et kritisk debatindlæg, men nu er debatten fri igen. HippoCampus er en græsrodsavis, som fungerer som uofficiel universitetsavis. SDU udsender ”Ny Viden” som er et rent forskningsmagasin.

Husk valget, se side 34! Aalborg Universitet · 6/2008

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

10

re, hængig! d e b t lid elt uaf å s t l a per redaktion r i v s Den r den er nå

Fri debat som brand Den kvalificerede debat er en vigtig del af CBS’ brand, og en redaktionelt uafhængig, debatskabende CBS OBSERVER er en væsentlig del af kommunikationsstrategien. Det er i høj grad derfor, CBS’ ledelse har bevilget en lille million over to år til webavisen cbsobserver.dk's drift og fortsatte udvikling d i s k u r s a n a ly s e Af Torkil Bang Tegning: Niels Poulsen Når meningerne brydes, og debatten raser i CBS OBSERVER, er det godt for CBS. Fri debat er universiteters natur, og på CBS er den ligefrem en del af brandet. Og det i så høj grad, at ledelsen for at understøtte debatten har besluttet at bevilge cirka en million kroner over to år til at styrke CBS OBSERVER med webavisen cbsobserver.dk. - Det er en afgørende del af vores corporate branding, at vi har et frit, uafhængigt medie med en kvalificeret debat, siger uddannelsesdekan Jan Molin. Den holdning deles af universitetsdirektør Peter Pietras, som siger, at avisen er CBS’ mest markante satsning inden for kommunikation. Der bliver nemlig ikke brugt mange penge på markedsføring, forklarer han: - Vi tror ikke på selvforherligelse i helsidesreklamer i aviserne, og derfor vil vi ikke bruge penge på det. Den bedste reklame og bedste profilering er, når vores forskere udtaler sig i pressen, og det gør de ofte. ”Vi ved noget om noget, og det vil vi gerne debattere” er vores

profil, som vi er blevet kendt på. Og vi står stærkt, når vi udtaler os i en verden, hvor så mange kommer med deres mening uden at have en baggrund at have den i, siger universitetsdirektøren, der vurderer, at det også er med til at styrke studenteroptaget: - Jeg tror, at en af grundene til, at vi holdt vores optag i 2008, er, at vi er så meget i medierne og signalerer, at CBS er et sted, hvor man kan ytre sig frit. Og CBS OBSERVER passer perfekt ind i det billede: Vi har selvfølgelig også en universitetsavis, hvor man kan komme til orde om forsknings- og uddannelsespolitik, hvordan man laver god forskning eller uddannelse og så videre. Og i vores egen avis kan man også øve sig i at udtale sig og debattere, så man kan slå igennem i andre medier, og dermed styrke vores profil, siger han.

Den givne pressefrihed På CBS’ direktionsgang undrer man sig derfor, når andre universiteter følger en anden vej, og enten strømliner kommunikationen ved at begrænse debatten, eller beskærer mulighederne ved at skære ned på de økonomiske midler. Både Jan Molin og Peter Pietras understreger, at det i hvert fald ikke er den vej, man vil vælge at gå på CBS.

Der er heller ikke meget forståelse at hente, når det gælder såkaldte ”redaktionelle frihedsbreve”, som man kender fra blandt andet Københavns Universitet, hvor redaktionen får papir på, at ledelsen ikke har mulighed for at gribe ind i det redaktionelle arbejde. - Det ville være underligt at udstede et redaktionelt frihedsbrev. Vi har i Danmark en grundlovssikret ytringsfrihed, og hvis vi skrev et brev, der fastslog den ret på CBS OBSERVER, ville det rejse spørgsmålet, om der da er steder, hvor den ikke gælder her på CBS, siger Peter Pietras, der fastslår, at der er redaktionel frihed, med eller uden frihedsbrev. Og han har ikke noget imod kritiske historier: - Hvis vi på CBS har en dårlig historie, kommer den frem under alle omstændigheder. Så det er mere et spørgsmål om, hvordan den kommer frem. Og der synes jeg, at vi gør os bedst med selv at være først. Så kan vi også tage problemet proaktivt og få belyst, hvad vi kan gøre ved det. Vi ved så, at den kritiske historie, som kommer i CBS OBSERVER, vil blive strammet yderligere op, når den kommer i andre medier. Men så er vi i hvert fald på forkant. Også Jan Molin fastslår, at der er redaktionel frihed:

- Vi kan være uenige med redakIrwin ind for en debatskabende tionen om den redaktionelle linje, universitetsavis, men fremhæver, at men vi blander os ikke, siger han. man skal tage hensyn til hinanden i Ud over at styrke debatten: debatten gennem - Der webavisen har CBS’ er mange Hvis vi på CBS har en ledelse også ønsket, forskellige dårlig historie, kommer at der kan afsættes grupper, der den frem under alle flere ressourcer til mødes på omstændigheder. Så det er at gå i dybden med CBS, og vi mere et spørgsmål om, journalistikken. skal være hvordan den kommer frem. opmærksom- Hvis vi sætter Og der synes jeg, at vi Ekstra Bladet og me på, hvis gør os bedst med selv Weekendavisen som vi kommer yderpunkterne i skatil at støde at være først. Så kan vi laen, ville jeg sige, nogen unøogså tage problemet at CBS OBSERVER digt. Vi vil proaktivt og få belyst, gerne må nærme sig have en fair hvad vi kan gøre ved det. Weekendavisen. Og debat, siger jeg synes, at avisen han. Peter Pietras er på vej i den rigDenne universitetsdirektør tige retning, siger holdning Peter Pietras. deles af Peter Pietras: Skarp debat med god tone - En universitetsavis må have et En, der har et lidt andet perspektiv, vist lødighedsniveau. Vi kan godt er forskningsdekan Alan Irwin. Han sige skarpe ting til hinanden, men kommer fra den britiske universidet skal være i en god tone. Det tetsverden, hvor man ikke finder handler også om et godt klima på deciderede universitetsaviser, men arbejdspladsen. Vi vil ikke have et normalt har en studenteravis og et miljø, hvor man skaber splid meleller flere corporate magasiner: lem kolleger eller personalegrup- I mine øjne er CBS OBSERVER per, fastslår han. et mix af de to ting og derfor en lidt underlig størrelse. Når det så er sagt, går også Alan

‘

1

cbs observer

cbs observer

Næste deadline 15. januar

Er du CBS-studerende? En du god fotograf med lyst til et spændende job? Er PhotoShop dit yndlingsprogram? Har du et digitalt spejlreflekskamera? Kunne du tænke dig at fotografere til CBS OBSERVER og cbsobserver.dk? Vi søger en fotograf/fotomedarbejder på freelance-basis til redaktionen. Ring til Jørn Albertus på 2134 2010 eller skriv til [email protected]

Debatindlæg max. 1 A4-side Sendes til [email protected]

1

cbs observer

4

december

2008

11

Universiteternes frieste redaktører En universitetsavis er en umulig størrelse. Målgruppernes interesser er væsensforskellige, og kritiske artikler rammer ofte selve læserskaren. Alligevel anser universiteternes to sidste frie, ansvarshavende redaktører deres aviser som uundværlige for organisationskulturen på KU og CBS vor egen verden Af Torkil Bang Foto: Lizette Kabré Der er ikke så mange af dem tilbage, de frie redaktører på universitetsaviserne. Faktisk er der kun to officielle danske universitetsaviser, der ikke – i det mindste organisatorisk – er underlagt en kommunikationsafdeling: Universitetsavisen på Københavns Universitet (KU) og CBS OBSERVER. Både Universitetsavisens redaktør, Richard Bisgaard, og CBS OBSERVERs redaktør, Bjørn Hyldkrog, har på tidspunkter følt, at de måske ikke var de mest populære skikkelser på campus. Senest oplevede Richard Bisgaard det, da KUs rektor, Ralf Hemmingsen, besluttede at fjerne papirudgaven af Universitetsavisen og gøre den til ren webavis af hensyn til miljøet. En beslutning han dog senere, efter pres og aktioner fra ansatte og studerende, har omgjort. - Bladudvalget meldte ud, at der ville komme et katastrofalt fald i læsertallet, hvis vi lukkede papirudgaven, og både studerendes og ansattes repræsentanter mistænkte ledelsen for at ville indskrænke deres muligheder for at ytre sig om universitetets anliggender, fortæller Richard Bisgaard.

Modsatte udviklinger Ralf Hemmingsen har dog afvist, at det var dagsordenen. Men han blev under alle omstændigheder rystet over den kraftige reaktion, hvor studerende oprettede støttegruppe på Facebook og aktionerede foran Frue Plads og under et bestyrelsesmøde, og hvor ikke mindst tillidsrepræsentanter for de ansatte som noget helt uhørt udvandrede fra et HSU-møde i protest mod ’rektors magtarrogance’. Uanset hvordan man opfatter

reaktionerne, har de i Richard Bisgaards øjne under alle omstændigheder givet et solidt rygstød til den frie universitetspresse: - Hvis det er en god avis, redigeret efter uafhængige journalistiske principper, så kan man opnå stor læseropbakning. Læren af det her er, at man skal holde den journalistiske fane højt og ikke falde for fristelsen til at redigere avisen efter PR-principper, siger redaktøren. På CBS er situationen lige nu en noget anden. Her har CBS’ direktion tilført CBS OBSERVER en lille million kroner over to år med henblik på at styrke redaktionen samt drive og udvikle webavisen. Men det betyder ikke, at redaktøren bare rider på en bølge af velvilje, når der kommer kritiske artikler i avisen: - Det har aldrig været så dramatisk, at jeg følte, at jeg blottede halsen for den faldende økse. Men vi har bragt artikler, hvor jeg vidste, at vi i redaktionen ville komme på øretævernes holdeplads, siger Bjørn Hyldkrog og fortsætter: - Det handler nok så meget om, hvordan vi vælger at vinkle den enkelte historie. Man kan begrave et hvilket som helst problem under en blød overskrift og diffus vinkel, og det er vores opgave at præsentere virkeligheden så klart og skarpt, som den opleves af kilderne og læserne.

Lokalpatriotisk selvkritik Christian Kryger, der repræsenterer de studerende i CBS OBSERVERs avisbestyrelse, advarer imod, at man sætter den kritiske avis for meget i højsædet: - Det er i mine øjne lige så udemokratisk, hvis det er universitetsavisen, der selv sætter dagsordenen, som hvis det var universitetets ledelse. Universitetsaviserne skal være objektive og neutrale og dække de dagsordener, der sættes af studerende, ansatte og ledelse på universitetet, siger studenterpolitikeren.

Det er Bjørn Hyldkrog ikke helt enig i. Han mener, at det er CBS OBSERVER's opgave gennem almen journalistisk virksomhed at være med til at sætte dagsordenen for den interne debat: - Vi er pænt lokalpatriotiske, og avisens formål er at bidrage konstruktivt til CBS' virksomhed og udvikling. Vi er ikke og har aldrig været et "Ekstra Bladet" – forstået på den måde, at vi ikke går efter struben på CBS eller CBS' ledelse, bare fordi vi kan. Det ville være både formåls- og perspektivløst – og det ligger centralt i den redaktionelle linje, at vi udelukkende går efter bolden, ikke efter manden, siger Bjørn Hyldkrog og understreger: - Med det sagt, så er vores virkemiddel at agere ud fra gængse journalistiske kriterier. En af vores vigtigste funktioner er at stille skarpt på de områder, hvor CBS ikke lever op til sine egne kvalitetskriterier, og sørge for, at de forhold ved udviklingen på CBS, der enten bør diskuteres eller bliver anfægtet i organisationen, også har en platform, hvor de kan anfægtes og reelt bliver diskuteret. Begge redaktører mener, at det er en vigtig del af organisationskulturen på et universitet, at der er plads til organisatorisk selvransagelse og kritik: - Universitetsaviserne har en funktion i det interne demokrati, men man kan jo godt forestille sig, at rektoraterne rundt omkring har haft svært ved at se nogen nytte af aviser, der hænger universitetets skidne vasketøj offentligt til tørre. Men hvis man afskaffer dem, så får man i stedet en form for propagandaavis – og efter min opfattelse strider det imod selve formålet med universiteterne, der jo blandt andet skal udvikle kritisk tænkning, siger Richard Bisgaard.

1

uni-universet redigeret af dalia siwan

Topkarakter til uddannelse i Danmark Danmark scorer overraskende højt, i en nyligt offentliggjort rapport fra den liberale tænketank “The Lisbon Council”, der sammenligner vilkår i 17 lande. Australien, England og Danmark har de bedste videregående uddannelsessystemer med det bredeste optag af studerende, uden at der sker en sænkning af uddannelsesstandarden. Ifølge undersø-

gelsen er Danmark angiveligt god til at bryde den sociale arv i unges uddannelsesvalg, grundskolekvalifikationerne ligger tæt på, hvad universiteterne kræver, og endelig er Danmark god til at tiltrække udenlandske studerende. Tyskland, Østrig og Spanien havde de mindst effektive systemer. (Forskerforum, 20. nov. 2008).

Kun 67 danske forskere på bloggen Der er langt mellem danske forskerblogs, viser den første danske kortlægning af bloggen som forskningsmiddel. En ny undersøgelse foretaget af Bodil Christensen fra Danmarks Bibliotekshøjskole viser, at kun 67 forskere bruger web 2.0 som redskab til at formidle deres forskning. Ifølge undersøgelsen er det kun

få af forsker-bloggerne, der skriver de obligatoriske to gange om ugen, som mange bloggere mener er nødvendigt for at fastholde interessen for en blog. Størstedelen af de danske blogge har været i gang i mere end et år, og to ud af tre er mænd. De fleste af bloggerne er fra natur-videnskab eller humaniora. (Campus, 24. november 2008)

Forskning i flystyrt og mirakler Russiske forskere har forsøgt at måle overnaturlige magters indflydelse på menneskers skæbne i forbindelse med flyvninger. Statistikken viser, at der i løbet af de sidste 20 års flyvninger i gennemsnit er 18 procent flere passageraflysninger på fly, der ender med at styrte ned eller havarere med et stort antal omkomne.

Initiativet til undersøgelsen blev taget, da den russiske forsker Valery Isakov fra Moskvas Universitet, læste et interview med den verdenskendte horrorforfatter Stephen King, der fortalte, at han efter et flystyrt havde ringet til lufthavnen for at høre, hvor mange passagerer der egentlig havde aflyst deres reservation forud. (Campus, 24. november 2008)

Kulturbevarelse med elektrokemi Lektor Lisbeth Olsen og ph.d.studerende Inge Rörig-Dalgaard, DTU Byg, har fundet en ny elektrokemisk metode til at bremse den ødelæggende saltnedbrydning af uerstattelige kulturværdier. Skulpturerne og andre udsatte monumenter, der ofte lider en stille død, kan dog ikke genskabes ved hjælp af den elektrokemiske meto-

de. Til gengæld stoppes den videre nedbrydning ved at sætte elektroder på for eksempel en sandstensskulptur og skabe et jævnstrømsfelt, hvor de opløste salt-ioner, der hovedsageligt stammer fra havgus og vejsalt, vil vandre mod henholdsvis de positive og negative elektroder. (DTU Avisen, 3. november 2008)

Sabbatår mindsker frafald Der er 50 procent større risiko for, at studerende falder fra deres studium, hvis de kommer direkte fra gymnasiet, end hvis de har taget et eller flere sabbatår, viser en ny undersøgelse fra det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet. Hver sjette nye studerende med et eller to sabbatår falder enten fra eller skifter studium, mens

det samme gælder for mere end hver fjerde, som netop lige har fået studenterhuen samme sommer. Rapporten slår den statistisk signifikante sammenhæng fast, men konkluderer dog ikke noget om, hvad der er årsag og virkning. Undersøgelsen kan downloades fra www.humaniora.au.dk/sabbat. (HUMavisen 64, nov.-dec. 2008)

Digitale undervisningsforløb For de studerende på landets universiteter er videostreaming eller sågar e-learning en sjælden vare i undervisningen. Derfor har tre forskere bag bogen ”Digitale medier og didaktisk design”, som netop er udkommet, forsøgt at give deres bud på, hvordan it og medier kan undersøtte læring på videregående uddannelser.

En af pointerne i bogen er, at man bare skal kaste sig ud i det, siger medforfatteren Pernille Rattleff. I bogen kan undervisere hente inspiration fra beskrivelserne af en række succesfulde undervisningsforløb. Desuden fremlægger forskellige forskere deres konkrete erfaringer og refleksioner. (Campus, 24. november 2008).

Risiko for rygklapperevaluering

Rektor Ralf Hemmingsen havde hovedrollen, da Studenterrådet på Københavns Universitet gennemførte gadeaktion med rektormaskerade for at bevare papirudgaven af Universitetsavisen.

Ved den kommende lederevaluering på Københavns Universitet (KU) kan lederne selv udpege de medarbejdere, der skal evaluere dem. Medarbejderrepræsentanterne i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) forudser, at nogle af lederne vil vælge rygklappere. Næstformand i HSU, Poul Erik Krogshave, kalder situationen barok og sammenligner med undervi-

serne, der i fuld offentlighed skal evalueres af samtlige studerende. Kritikken afvises af KU’s vicedirektør for HR og organisationsudvikling, Niels Balslev Wendelboe, der fastlår, at der er valgt en normalt anerkendt metode til evaluering. (Universitetsavisen, 21. nov. 2008)

1

12

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

cbs observer

4

december

2008

13

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

14

De kvindelige konsulenters slagmark Hum jer gutter. Lad de rigtige valkyrier vise jer, hvordan man nakker en konsulent eller en medstuderende, når konsulentfirmaet Booz & Co holder sin årlige virksomhedspræsentation almindelige torsdag aften i november. Og det, vi er vidner til, er en virksomhedspræsentation af de usædvanlige. Management Consulting-firmaet, Booz & Co (tidligere Booz Allen Hamilton) afholder hvert år et arrangement, udelukkende for dygtige kvindelige studerende, men i år har man valgt at blande dagens faglige oplæg fra hovedkontoret med noget utraditionelt ude i byen. Utraditionelt, fordi computerspil, og især shoot-’em-up-spil, normalt betragtes som mændenes revir.

De hurtige og de døde Der går konkurrence i den, når gøbberne gungrer i skydespillet Battlefield. 25 af CBS’ dygtigste kvindelige studerende indtog slagmarken, heriblandt Anne Grau Jørgensen, der til daglig er cand.merc.(FIK)-valkyrie.

kvindekamp Af Peter Martin Holst Artventure Når 25 af CBS’ dygtigste og mest ambitiøse kvindelige studerende tager plads ved pc’erne på en af byens populære netcaféer, væk-

ker det opsigt. Stampublikummet – mindre grupper af forvoksede teenagedrenge – tyer til chipsposer og colaflasker for at håndtere det aldeles uvante sanseindtryk. Det er nemlig ikke hver dag, at det stærke køn er så velrepræsenteret på de virtuelle slagmarker. Spillet Battlefield er omdrejningspunktet på denne ellers helt

Der er en grund til, at de kvindelige CBS-studerende har overtaget gutternes stampladser denne aften: - Først og fremmest handler det om at nedbryde barrierer. Dels den barriere, der er mellem det formelle og det uformelle i en virksomhedspræsentation. Og dels den barriere der er mellem kvinder og konsulentbranchen, forklarer arrangøren fra Booz & Co, Katrine Benthien, om hvorfor kvindelige studerende skal skyde løs på hinanden en hel eftermiddag:

- Når vi tager på netcafé og spiller Battlefield, så oplever vi de studerende i en helt anden ramme, hvor de lader sig rive med af stemningen og på kort tid skal være i stand til at organisere sig, fordele opgaver og samarbejde. Vi får indblik i, hvem der smøger ærmerne op, og hvem der tager lederrollen på sig – det er værdifuldt i ansættelsessammenhæng.

Syn for sagnkrigere En anden barriere, Booz & Co gerne vil nedbryde, er den berøringsangst, de oplever i forhold til kvinder og konsulentbranchen. Mange kvinder afskriver muligheden på forhånd, fordi de mener, at det er en mandebranche med spidse albuer og lange arbejdstider. - Det vil vi godt gå lidt på klingen, fordi tingene er ved at ændre sig. Hos os er vi gennem en målrettet indsats kommet op på 20 procent kvindeligt ansatte i konsulentfunktionerne. Det lyder måske ikke af meget, jeg mener dog, at vi ligger godt i forhold til andre i branchen, og vi vil gerne nå endnu længere. Derfor holder vi disse

Meeting Women in Management Consulting arrangementer. Der kan man møde os og måske få aflivet nogle af myterne, fortæller Katrine Benthien.

Mod sejrens frugter Anne Grau Jørgensen, der til daglig læser cand.merc.(FIR), mener også, at man får en masse ud af at spille computer mod sine kvindelige medstuderende: - Konkurrenceelementet er altid noget, der tiltaler mig, og med Battlefield er der den bonus oven i, at man bliver tvunget til at arbejde sammen som et team. At det er et rent kvindearrangement er godt i den forstand, at man møder de kvinder, der allerede arbejder i konsulentbranchen, og kan spørge ind til deres erfaringer. Derudover træffer man andre kvindelige studerende med samme ambitioner om en karriere med mange udfordringer og et højt tempo – det er meget bekræftende. At tempoet stadigt er højt i konsulentbranchen kan aflæses i den kø af taxaer, der efter tre timers blodig kamp om herredømmet i cyberspace, venter på at fragte deltagerne videre til en luksusmiddag i en privat lejlighed centralt i København. Vi tager pænt afsked ved netcaféen og lader novembermørket tage godt i mod konsulentbranchens kommende kombatanter.

2

An MBA work-day in Monterey Én time fra Silicon Valley. To timer fra San Francisco. Følg en mandag for to Venture Cup vindere på Monterey Institute of International Studies legat vindere Af Hjalte Højsgaard og Michael Freundt Karlsen I Danmark, sensommeren 2007, blev vi begge meddelt, at vi havde modtaget et nyt legat etableret af FUHU International Alumni og Monterey Institute of International Studies. Vi havde hørt om det gennem Venture Cup, da MBA programmet, som legatet er målrettet imod, er særligt anerkendt for sin Entrepreneurship uddannelse. Nu er vi så her, efteråret 2008, og en ny mandag står for skud. Vi bor ikke langt fra Campus, så vi kan gå dertil. Vi købte ellers en bil i San Francisco et par weekender siden, men vi har kun brug for den når vi bevæger os uden for midtbyen. Campus er ikke et stort område. Det spænder over tre parallelle

gader og består af en blanding af nyere og gamle bygninger, herunder Steinbecks tidligere hus, the Lara-Soto Adobe, på 460 Pierce Street, hvor han i 1945 skrev The Pearl omme i baghaven. Det må man jo sige bør prikke til kreativiteten. Men her tidligt på morgenen kan vi dog kun tænke på én ting: en dobbelt Latte og en croissant fra Plumes Coffeee House på hjørnet af Alvarado og Franklin. Og så er vi klar.

8 am: Entrepreneurship Brad Barbeau er gæsteforelæser. Han har blondt hår, gråt skæg og er nuværende Business Angel fra Salinas og Chairman hos Central Coast Investor’s Roundtable. Brad giver os råt for usødet en gennemgang af Investor-Entrepreneur forholdet, muligheder for finansiering og konsekvenserne af den finansielle krise. Det er et friskt indspark.

Venture Cup & FUHU International Alumni To af de nominerede i Venture Cup’s finale tilbydes FUHU International Alumnis legat til MIIS. Desuden kan andre interesserede søge legatet. Der uddeles hvert år op til 10 legater som half-tuition scholarships à ca. 100.000 kr. til et uddannelsesforløb på MIIS. FUHU International Alumni er et netværk bestående af over 300 yngre erhvervsfolk. Det er stiftet af dimittender, der har studeret i udlandet med hjælp fra FUHU, Foreningen af Unge Handelsmænds Uddannelse. Ansøgninger til legatet foretages på http://fisher.miis.edu samtidigt med ansøgning til MBA studiet inden 1. februar 2009. Se også mere på www.fuhu-ia.dk.

Vores studieleder, Professor Fredric Kropp, takker Brad af, og vi får herefter tid til at mødes med vores projektgrupper: Den sidste del af semesteret arbejder vi alle inddelt i grupper tæt sammen med én af fem virksomheder. Senere på dagen har vi et møde med vores virksomhed, så vi bruger tiden på at samle nogle sidste punkter vi skal have afklaret.

11 am: GLOBE Center’s Dean McGowan Business Center, 3. sal. Vi har et møde med dekanen, Dr. Ernest Scalberg, som leder et Globaliserings- og Lokaliseringscenter – et af de nyere projekter for at få MIIS-studerende i kontakt med erhvervslivet. Centeret er drevet af de studerende selv og giver mulighed for at få jord under neglene i samarbejde med lokale virksomheder, der vil ekspandere internationalt, eller internationale virksomheder der ser potentiale i lokalmiljøet. I øjeblikket leder centeret efter koordinatorer, så det kan få markedsført sine kompetencer til erhvervslivet. Vi får en introduktion til centeret og bliver præsenteret for de opgaver dekanen forestiller sig, vi kan bidrage til på baggrund af vores interesser og CV.

Noon: R.G. Burgers' lunch Netværk er en underlig størrelse. Under vores ophold er vi foreløbigt stødt på adskillige interessante personer og personligheder i lokal-

Hjalte Højsgaard og Michael Freundt Karlsen vandt sidste år et FUHU International Alumni-legat til et års MBA-uddannelse på MIIS. miljøet, som alle har budt os velkommen til enten byen eller deres hjem. En af de første var ejeren af R.G. Burgers, Nadeem. R.G. står for Real Good, og det lever de i høj grad op til. Efter kun en uge i Monterey, kunne vi finde os selv i Nadeems hjem i Skyline Forest, siddende med et fantastisk godt glas lokal vin og nyde udsigten fra hans terrasse. Men i dag står den på en California Burger og en Ginger Ale.

2 pm: Virksomhedsmøde Entrepreneurship på Monterey Institute tager ikke kun form som lektioner, case-studies og gæsteforelæsere. I løbet af de forskellige fag bliver vi gentagne gange sat i forbindelse med virksomheder, der har brug for vores nyerhvervede kompetencer. En af disse virksomheder er et lokalt Digital Design Bureau, der i øjeblikket føler presset fra den finansielle krise og virksomhedernes skrumpende marketingbudgetter. Hele ni studerende er derfor sat i forbindelse med virksomheden i tre hold af tre personer, der

skal gennemanalysere virksomheden fra tre forskellige vinkler: Finance, Management og Business Development. Holdene arbejder med hver sin vinkel, men samarbejder for at skabe én samlet anbefaling til virksomheden. Det sætter virkelig ens koordinations- og samarbejdsevne på en interessant opgave.

4 pm: Tennis – Danmark-USA Hvem havde regnet med, at amerikanerne kunne vinde, når de ikke engang kender Torben Ulrich? Heldigvis er vi ikke selv taberne, den må et par af de udvekslingsstuderende tage på sig. Anyway. Professionelle netværk er ikke det eneste der kommer ud af et ophold på MIIS. Omkring halvdelen af alle studerende hvert semester er internationale, og det betyder, at interessen i internationale og interkulturelle venskaber er stor. Så der er opfindes konstant nye påskud for at komme lidt væk fra studierne. Nu galdt det altså den danske ære. Heldigvis kun et foreløbigt 0-1.

1

cbs observer

4

december

2008

15

Ledernes læremester Hvad er det vi gør, når vi siger, vi udøver ledelse? Professor Erik Johnsen giver sit bud i en jubilæumsbog, der samler op på forskningen fra Center for Applied Management Studies seniorforsker Af Lonnie Høgh Communications & Marketing 10 års forskning og bogudgivelser er kogt ned til en enkelt bog på 132 sider. Jubilæumsbogen ’Lederi på dansk’ er sigende for 80-årige Erik Johnsen. Tingene skal ikke gøres vanskeligere, end de er. Derfor har han eksempelvis for et par år siden udgivet bogen ’Ledelseslicens’ til dem, der ikke magter at komme igennem den noget tungere sag ’Managing the Managerial Process’. - Det er begrænset, hvad folk kan overse, så jeg er blevet en stor tilhænger af at summere ting op, for eksempel i cirka fem udsagn. Så er der en chance for, at folk kan huske og forstå budskabet, siger Erik Johnsen. Samlet er det dog blevet til udgivelsen af en ordentlig stak sider om ledelse, siden han i 1956 blev ansat som underviser og forsker ved Handelshøjskolen i København. Selv da han rundede de 70 år, synes han, at det ville være for mærkeligt at stige af fra den ene dag til den anden. I stedet for at sige ja tak til en pensionisttilværelse, var Erik Johnsen derfor for 10 år siden med til at åbne Center for Applied Management Studies. Et sted hvor forskerne ikke er helt som de andre på CBS.

Skønmaleri eller realisme CAMS’ forskere er en række topchefer, der har vinket farvel til de

tunge poster i private og offentlige virksomheder og nu i stedet arbejder på at komme ind under huden på dansk ledelse. Det har foreløbig resulteret i 14 bøger om ledelse inden for blandt andet pressen, frivillige organisationer og hæren. Idéen til centret kom, efter Erik Johnsen havde arbejdet med 500600 forskellige case-virksomheder i løbet af sin karriere som forsker og rådgiver. - Jeg ville forske med nogle af de mennesker, som jeg havde mødt igennem mit virke, men nu skulle rollerne byttes om. Jeg ville ikke prikke dem på skulderen og påvirke dem. De skulle selv beskrive, hvordan de har bedrevet ledelse, forklarer Erik Johnsen om tankegangen bag centret og fortsætter: - Det er vanskeligt at få nuværende virksomhedsledere til at være ærlige omkring ledelsesstrategier, da de har for meget på spil. Chefer, der har sagt farvel til deres topposter, kan derimod sige hvad som helst uden at skulle tage hensyn til en bestyrelse eller andre interessenter. Spørgsmålet er, hvordan erfaringer fra sidste halvdel af de forrige århundrede kan bruges i dag, hvor nye ledelsesbøger kæmper med hinanden om hyldepladsen? - Mange opfatter ikke vores arbejde som rigtig forskning og mener, at vi laver et skønmaleri af en tid. Men det er 100 procent realistisk, og det kommer fra hjertet af de mennesker, der har været med til at drive ledelse i Danmark i mere end halvtreds år. Det er der altså ikke meget skønmaleri

over. Men det kan være med til at forklare det ledelsesgrundlag, som virksomheder har i dag, siger Erik Johnsen. Skulle seniorforskerne beskæftige sig med den ledelse, der bliver udøvet i dag, ville det kræve, at de gik ud i virksomhederne og interviewede nuværende ledere. - Og det er deres viden og erfaring simpelthen for kostbar til, mener Erik Johnsen.

Signalement af danske ledere Men hvordan har ledelsen det så i Danmark? Begrebet fylder spalterne i aviser, siderne i nye bøger og eksemplerne på god og dårlig ledelse rammer tv-skærmene. Men ifølge Erik Johnsen er der ikke meget nyt under solen, hvis man graver helt ind til budskabet. - Det er en ny retorik, nye gloser og nye mennesker, der skal sige det, som vi ved i forvejen, på en ny måde. Der er måske en efterspørgsel efter entertainment, mere end der er en efterspørgsel efter nye ledelsesteorier, siger han. Ifølge Erik Johnsen er danskerne rent faktisk gode nok, som de vil sige i Nordjylland, til at udøve ledelse. - Ikke mindst fordi vi er flittige og ligger under for en produktivitetsideologi, som gør, at vi vil have det sjovt og lave noget nyttigt, når vi går på arbejde. Der er en folkelig disciplin til at gøre sit arbejde. Negative fortolkninger af ledelse får store overskrifter, eksempelvis når DSB er forsinket, men tingene fungerer jo bedre, end vi får indtryk af.

Center for Applied Management Studies – CAMS Copenhagen – fejrede 10-års jubilæum samtidig med Erik Johnsens 80 års-fødselsdag den 14. november 2008. Jeg ved ikke, hvor meget der er om retorikken med, at danskerne har et højt sygefravær, er stressede og vil springe over, hvor gærdet er lavest, siger Erik Johnsen. Danmark har den teoretiske ledelsesmæssige ekspertise, som der er brug for, for at få virksomheders drift, strategiske udvikling og tilpasningsevne til at fungere. Men problemet kan være at bruge den rigtige ekspertise på det rigtige tidspunkt. Ifølge Erik Johnsen bru-

ger ledere i dag for meget tid på daglig drift og brandslukning. I stedet skal de bruge tiden på at udøve lederadfærd. - Lederadfærd handler om sammen med andre at finde en fælles målsætning og finde vejen dertil. Er det de rigtige regler, vi kører efter i dagligdagen? Ledelse ændrer altid det bestående, siger Erik Johnsen og får dermed samlet essensen af ledelse i én sætning.

2

Fem opsummerende udsagn om Johnsen • Er født i 1928 og købmandssøn fra Brønderslev • Er kendt over store dele af verden for sit engagement og for sin tilgang til hele ledelsesproblematikken • Har i 50 år været medlem af redaktionen for tidsskriftet Ledelse og Erhvervsøkonomi men stopper med udgivelsen af jubilæumsnummeret i 2008 • Har opfundet sit eget ord ‘Lederi’, der beskriver den form for ledelse, man driver uden at have sat sig ind i, hvad det egentlig er. Begrebet er ikke ment nedsættende men blot en konstatering af, at der ikke findes én anerkendt definition af ordet ’ledelse’ • Har været ansat ved Copenhagen Business School siden 1956 og er i dag leder af Center for Applied Management Studies – CAMS Copenhagen.

Genmæle om ph.d. uddannelsernes kvalitet på CBS debats var Af lektor Maja Horst, ph.d.-skoleleder I et indlæg i seneste nummer af CBS OBSERVER argumenterede Keld Laursen, Hans Peter Møllgaard, Nicolai Juul Foss og Thomas Ritter for nødvendigheden af at styrke ph.d.-uddannelsen på CBS. Det kan man kun være enig i. Det er dog svært at genkende deres beskrivelse af, at omstrukturerin-

gen af ph.d.-området primært har karakter af et administrativt tiltag. I OMS (Doctoral School of Organisation and Management Studies), der samler ph.d.-uddannelsen på LPF, IOA, IKL og CBP, opfatter vi omstruktureringen som en platform for at styrke kvaliteten i ph.d.-uddannelsen, og vi arbejder på mange fronter med at indfri dette potentiale. I vores øjne er det ikke et valg mellem mesterlære og formelle kurser, men tværtimod et spørgsmål om at kombinere det bedste fra begge modeller. Til en god ph.d.-uddannelse hører både et stærkt kursus-program, en professionel tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet og en tæt kontakt til aktive danske og internationale forskere, der gør det muligt at lære forskningshåndværket på første hånd. Kursusprogrammet i OMS er struktureret sådan, at der er en række obligatoriske teoretiske og metodologiske kurser, der udbydes hvert år. De ph.d.-studerende har en vis valgfrihed indenfor denne række, men skal vælge mindst 7½ ECTS indenfor de teoretiske kurser og 7½ ECTS indenfor de metodiske kurser.

Derudover udbyder vi også en lang række andre kurser, hvoraf mange gentages med faste mellemrum. De fleste af kurserne udbydes på engelsk og gennemføres ofte med deltagelse af førende udenlandske forskere. Det medfører, at vi har mange kursusdeltagere fra andre danske og udenlandske institutioner, hvilket udgør en vigtig ressource for vore egne ph.d.-studerendes internationale netværk. For yderligere at styrke det internationale aspekt af kurserne har vi for nylig fremsendt forslag om, at flere af vores kurser kommer til at indgå i et kommende ph.d.-samarbejde i CEMS. Internationaliseringen i OMS foregår blandt andet gennem faste partnerskaber med udenlandske institutioner, men også ved at vi aktivt hjælper hver eneste ph.d.studerende med at udforme en personlig internationaliseringsstrategi. Her spiller længerevarende udlandsophold en vigtig rolle, men også konferencedeltagelse, kortere besøg på udenlandske institutioner samt international publicering tænkes ind i denne strategi. Et meget vigtigt element i internatio-

naliseringen er vores fastansatte skrivekonsulent, der individuelt og i gruppeprocesser hjælper de ph.d.studerende med at udvikle akademisk engelsk som forskningssprog. I OMS betragter vi vejledningen som en af de væsentligste ressourcer for en god ph.d.-uddannelse. For at styrke dette element vil vi allerede i begyndelsen af 2009 afholde en vejledningsdag, hvor vi har inviteret alle OMS’ lektorer og professorer til at udveksle erfaringer om udfordringer og muligheder i ph.d.-vejledningen. Denne dag er tænkt som et startskud i udviklingen af en mere professionel vejledningskultur, hvor kollegial understøttelse og læring er et centralt element. Det er korrekt, at omlægningen til de nye ph.d.-skoler også har medført administrativt arbejde. I OMS har vi gjort os store anstrengelser for at gøre administration så simpel som muligt for Ph.d.studerende og vejledere. En professionel administration af ph.d.-forløbet er dog i vores øjne nødvendig for at sikre uddannelsens kvalitet. Vi har for eksempel udviklet klare

regler for indskrivning af nye kandidater, så vi sikrer, at alle, der starter på en ph.d.-uddannelse, også har forudsætningerne for at blive færdige. Ligeledes har vi arbejdet med at gøre reglerne for bedømmelse af afhandlinger klare og gennemskuelige – ikke mindst for vores udenlandske bedømmelsesmedlemmer. På ét punkt er vi helt enige med det omtalte indlæg, og det er omkring ressourcesituationen. Vores kurser med internationale forskere kan ikke køre uden tilskud fra diverse eksterne bevillinger. Endvidere er vores muligheder for at understøtte de ph.d.-studerendes internationalisering stærkt begrænset af den økonomiske ramme, og vi har heller ikke mulighed for at finansiere større omkostninger til empirisk arbejde. Endelig er arbejdsbelastningen for ph.d.-studerende på CBS højere end på de fleste andre institutioner i Danmark. Det er nødvendigt af hensyn til ressourcesituationen, men det fremmer ikke nødvendigvis kvaliteten i uddannelsesforløbet.

2

16

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

cbs observer

4

december

2008

17

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

18

CBSummary

servicestof Professor, dr.phil. Viggo Brøndal og hustrus legat Af Professor, dr.phil. Viggo Brøndal og hustrus legat er der for 2008 et antal legatportioner til rådighed til »støtte af unge sprogvidenskabsfolk (med kandidateller ph.d.-grad), fortrinsvis med fransk som hovedfag eller med almen lingvistik som interesse«. Der kan eksempelvis ydes støtte til forskningsrejser og -ophold, publicering eller andre tilsvarende formål til fremme af forskningen. Ansøgningen stiles til Viggo Brøndal og hustrus legat c/o Hanna Laulund, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet Amager, Njalsgade 128, 2300 Kbh. S. Ansøgningen skal rumme oplysninger om navn, adresse, personnummer, uddannelse og forskningsbaggrund samt en præcis men kortfattet projektbeskrivelse og et budget. Der vedlægges intet materiale herudover, og der anvendes ikke specielt skema. Ansøgningsfrist fredag den 9. januar 2009.

Studenterrådgivningen Har du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, der påvirker dit studieliv? Se www.e-campus.dk -> Cybercampus -> Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st., 2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15), email: [email protected]

SU Vil du vide mere om SU, se www.cbs.dk -> e-campus ->studium eller www.su.dk

Legatopslag Se www.cbs.dk/om_cbs/administration/ legatsekretariat/legatsekretariat

edited by torkil bang and bjørn hyldkrog

CSR – now in a theatre near you Going to the theatre on a weekday evening is nice. Doing so as part of a class in Corporate Social Responsibility (CSR) is even better. Last month, professor Mette Morsing from Center of CSR at CBS took 120 students to Camp X Rialto, a small theatre located near campus. The play they were invited to see was “Den sømand han må lide” (also an old Danish sailors’ song-title which means “a sailor must suffer”). The subject of the play is five employees sitting in a basement struggling to avoid getting sacked from Maersk, Denmark's largest company and the world’s largest container ship operator. Taking the students to the theatre is a way to bridge the theory behind CSR with reality. The play was followed by a panel discussion including Mads Øvlisen, former CEO at Novo Nordisk and adjunct professor at CBS. According to Mette Morsing it is essential to initiate the debate and make the students see that theory and pratice go hand in hand. Suffering sailors and CSR - the CBS way.

Low Ph.D.-funding for CBS As an International student you might want to expand your stay at CBS and take a Ph.D. Please do so. It is, however, not that easy to find funding for this at CBS. According to a survey done by DJØF (The Danish Association of Lawyers and Economists), only one out of 58 students in social sciences at Danish universities will be able to take a Ph.D. In the hard

technical and natural sciences and health science, about one out of seven students will be able to move on to get a Ph.D. Looking at the statistics for newly employed Ph.D.-students, the social sciences and humanities have dropped from one out of three Ph.D.-students ten years ago to one out of four today. The number of Ph.D.-students goes on to further affect the government research funding to the universities, broadening the gap between universities specializing in soft and hard sciences. This is in accordance with wishes expressed by DI (The Confederation of Danish Industry). DI’s point of view is that economical growth is based on technology. However, Denmark’s second largest business association, Dansk Erhverv (Danish Chamber of Commerce), would like to see more Ph.D.-funding for social sciences and humanities.

A free press is part of CBS' brand CBS OBSERVER enjoys the freedom of the press given by the Danish constitution. So did most other university newspapers in Denmark. However, in the recent years there has been a tendency towards more corporate communication in the Danish universities. Most of the university newspapers have felt the change, either by being moved in under the university’s communication department or by communing under some degree of control by the university management, economical or otherwise. CBS’ management, however, supports the freedom of the press at CBS OBSERVER, Dean of Education Jan Molin going as far as calling it an important part of CBS’s corporate brand. The management has set aside nearly one million kroner over two years to support this by expanding the CBS OBSERVER staff by one full time journalist. The extra manpower has made it possible to launch cbsobserver.dk with daily news. Furthermore it will be used to write more in-depth stories for the paper version.

1 publikationer

Andersen, Agnete (et al.): ”Ligestillingslovene med kommentarer. Bind 1”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 6. udgave 2008. Sider 602. Kr. 1.100,Andersen, Hanne Leth og Tofteskov, Jens: ”Eksamen og eksamensformer. Betydning og bedømmelse”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008. Sider 171. Kr. 198,Andersen, John (red.): ”Ressoucemobiliserende beskæftigelsespolitik – strategier og erfaringer fra udsatte byområder”. Roskilde Universitetsforlag. 1. udg. 2008. Sider 339. Kr. 299,Anker, Helle Tegner og Egelund, Birgitte (red.): ”Miljøretlige Emner. Festskrift til Ellen Margrethe Basse”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udg. 2008. Sider 511. Kr. 500,Borup, Niels: ” Specialet som springbræt”. Akademia. 1. udgave 2008. Sider 160. Kr. 150,Hansen, Mette Halskov og Thøgersen, Stig: ”Kina. Individ og samfund”. Forlaget Samfundslitteratur. Sider 272. Kr. 298,-

cbs OBSERVER Nr. 4 2008

1

1. årgang

1

ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2789 Fax: 3815 3964

Jensen, Bernard Eric: ”Kulturarv”. Gads Forlag. 1. udgave 2008. Sider 182. Kr. 229,-

Olsen, Anja: ”Digital tinglysning i praksis”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 336. Kr. 496,-

Jordansen, Birgit og Petersen, Mai-Britt Herløv: ”Selvstyrende team – ledelse og organisering”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008. Sider 235. Kr. 299,-

Porsfelt, Helle: ”Ejendomsbeskatning - afståelse og afskrivning i praksis”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 653. Kr. 895,-

Kabat-Zinn, Jon: ”Find hjem til dig selv”. Dansk Psykologisk Forlag. Sider 108. Kr. 168,-

Ravsbech, Karsten: ”Aktuel dansk forvaltningsret – karakteristiske træk og udviklingstendenser”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008. Sider 120. Kr. 225,-

Madsen, Palle Bo: ”Markedsret del 3. Immaterialret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 5. udg. 2008. Sider 356. Kr. 685,-

Rasmussen, Jesper og Møller-Andersen Jesper: ”Generationsskifte”. Forlaget Thomson. 1. udg. 2008. S. 160. Kr. 370,-

Nedergaard, Peter og Foss, Nicolai: ”Publicér i de internationale tidsskrifter. Om hvordan man får publiceret sin samfundsvidenskabelige forskning”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008. Sider 135. Kr. 148,-

Hans Hellighed Dalai Lama og Van Den Muyzenberg, Laurens: ”Lederens vej”. Borgens Forlag. 1. udgave 2008. Sider 198. Kr. 299,-

Nielsen, Linda: ”Skilsmisseret – de økonomiske forhold”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 352. Kr. 496,-

Wivel, Teddy: ”Praktisk guide til revisionsudvalg”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008. Sider 126. Kr. 296,-

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), redak­tions­sekretær Jørn Albertus (DJ), journalist Torkil Bang (DJ), redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per DurstAndersen & Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin Kølbæk & Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Trine Madsen.

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

E-mail: [email protected] Udgivelsesdato for nr. 1: Deadline til næste nr.: Annonceekspedition

4. februar 2009 15. januar 2009 DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).

Kontrolleret oplag 18.307 stk. i perioden 1.7.07 - 30.6.08 Oplag dette nummer 22.200 stk.

cbs observer

4

december

2008

19

On your marks... Get set... Innovate! CBS has staked out the field for the Instant Innovation Camp to set up in order to innovate the school’s way of teaching innovation. The happy but busy campers seem willing to trudge through a heavy downpour of theory in order to enjoy one and a half days of setting up case-solutions and striking problems s l i g h t ly c a m p By Alexandra Bode Neon-coloured post-its, highlighters and empty coffee pots are scattered all over the place. The laughter and humming voices of over 60 people fill the room. Is this how instant innovation takes place? Observing the scenery of the second Instant Innovation Camp at CBS, one might think the Masters students from CBS and other universities all over Europe are just having a good time brainstorming over crazy ideas. But a closer look reveals that the Masters elective course on innovation is not just that. It’s a highly concentrated case oriented daycamp directed at dealing with reallife problems that the participating companies have identified in their processes. - By using the camp approach instead of a normal lecture style, both the students and the participating companies that provide the cases can interact more closely and learn from each other, explains Christoph Hienerth, visiting associate professor at CBS’ Department of Innovation and Organizational Economics and responsible for the theoretical part of the sessions. But is this really a camp? Where are the sleeping bags, the blearyeyed but happy campers?

Camping in the gap Sarah Buus Nielsen, Jacob Krarup and Andrew Leitch, all CBS Masters-students, certainly look like happy campers, but their level of sleep seems balanced and so are their reasons for participating in the Instant Innovation Camp: - You get the opportunity to work in an innovative way, think out of the box and to get to know how differently people think. This is really important in work life, says Jacob Krarup. - It is not just a business case on paper. You actually see results and get instant feedback on what you do, explains Sarah Buus Nielsen. So is everything instant in this camp, like a soup powder you just pour water on?

Sarah Buus Nielsen (second left), Andrew Leitch (light blue shirt, beige pants) and Jacob Krarup (right of Andrew) brainstorming with their group and DONGenergy company representatives. The camp's set up of laid back collaboration between companies and students is a new approach to teaching. - I wouldn’t exactly call it instant, but effective. It is amazing how much we got done in such a short time, adjusts Andrew Leitch. This view is shared by HR manager Lars Hilberg from BRFkredit, one of the six companies – DONGenergy, BRFkredit, Codan, Nestle, Arla and FDB – participating in the current camp: - It has been an energetic and very fast paced afternoon, and I have a good feeling as we got a lot of different input from both students and the other companies, Lars Hilberg appreciates.

Credit or cases first While the camp definitely is a new way of working for the participating company representatives, the elective actually requires a lot of ordinary lecture time for the students: Before the actual workshop days

in collaboration with the companies and the camp facilitators from Marketing Consulting Services (MCS) – a Hellerup based consultancy that invented the camp approach – the students follow a three heavily theory oriented hours per week, seven week long series of lectures that provides them with theoretical backgrounds and tools to succeed at the workshops. In order to gain credits for the course, students have to hand in an individually written assignment that links the acquired theory to their case company. The dilemma arising from this is, as CBS student Jakob Stigler comments: - You don’t really know whether to focus on the theory for the assignment in the end or whether you should build on the diverse backgrounds in your group and use theory that is unrelated but helps the company you are working with.

Holistically diverse The Instant Innovation Camp elective will be on offer again in spring 2009 under the new name Tools for Sustainable Innovation – co-creating future business models with industry. For questions on the course format, assistant professor Christoph Hienerth can be contacted by mail at: [email protected]. Companies interested in becoming partners and submitting a business case can contact business developer Frederikke Kroon at MCS: fk@ mcscph.dk. Find pictures, videos and more information on www.instantinnovationcamp.dk

Despite these challenges the organizers are confident in the concept and emphasize the benefits of the second part, the actual camp days in the afternoon of November 19th and all day long on December 3rd: - I am convinced that by the cocreation of students and company representatives merging different working styles, knowledge and viewpoints, truly innovative ideas can be generated, says business developer Frederikke Kroon, founder of MCS.

Marie Smed, CBS student and MCS project manager for the instant innovation camp elective, adds: - The concept is unique at CBS. It is important for CBS to realize how beneficial it is to incorporate this amount of diverse backgrounds in a project – both from the outside in the form of the Øresund Entrepreneurship Academy (ØEA), Lund University (LU), the actively participating companies and MCS as facilitator and from within CBS’ student body.

On another continent, CBS' first steps in the day-camp-field of teaching innovation have already been closely observed: Christoph Hienerth and his team will soon pay a visit to another leading business school to present their concept and to promote the advantages of this new teaching method – it seems as if Harvard is looking for an innovative enhancement to its famous business cases on paper...

1

Innovation on all levels With a lot of participants being enthusiastic about the project, the question arises as to why CBS is not more innovative on its own part. So far, the instant innovation camp is the only one of all electives to be held in such a holistic and collaborative form: - Setting up the camp requires a huge amount of time, work and commitment from everybody with preparations taking approximately three to four months for each edition of the camp – an effort way greater than for most other electives, elaborates Christoph Hienerth. Despite the effort he recommends that other CBS departments join the project or set up something similar themselves. His argument is that this approach could help CBS maintain its status as one of Europe's leading business schools – and make it one of the most innovative ones, too.

The Arla-team discussing how to innovate milk and make it a cool drink – supported by theory-tools, flipcharts, lots of their own creativity and coffee (with milk of course!).

Camp or not? Read more about what happened during the final workshop on December 3rd on www.cbsobserver.dk

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

20

Attracting diversity with a show of diversity

In a new brochure targeted towards fee-paying international students, CBS stresses the cultural diversity of the student body. Being multicultural going on global is not only a central aspect of CBS’ self-image; it’s also a strong selling point global promo By Chris Day Photos: Tao Lytzen This autumn sees the launch of CBS’ exciting new marketing brochure entitled: “Diversity creating knowledge”. Consisting of numerous portraits of CBS students, the brochure’s bold statement and even bolder colours is an immediate ‘attention grabber’. The myriad of photos present the student body that makes up the school in all its glorious diversity. Interwoven with the images are buzz words representing the key points of

attraction to CBS: “Innovation”, “Knowledge”, “World Class”, “Challenge”, “Coherence”, “Nordic”, “Multicultural” and “Focus”. Designed to be used for the following two years, Head of Communications Janie Huus Tange, CBS Communications & Marketing, explains that the concept of the brochure was born out of an earlier project called the ‘ID campaign’. This involved taking 3,000 photos of students, teachers and employees to show the diversity of the school “…rather than just talking about it”. The broad photographic sweep of the school’s stakeholders was undertaken by award winning photographer Tao Lytzen. Nationally

Studying at CBS Fees for non-EU and non-EEA students Bachelor of Arts (full-time, three-year undergraduate programs) EURO Bachelor of Science (full-time three-year undergraduate programs) EURO Master of Science (full-time two-year graduate programs) EURO Master of Arts (full-time, two-year graduate programs) EURO CBS Executive's Full Time MBA program EURO More on: www.cbs.dk/admissions Learn more about CBS’ student environment: www.cbs.dk/wgst2008

famous in Denmark for his campaign ‘ID 365’, Tao has been touted as one of the top-ten under 35 photographers in Europe. Janie Huus Tange mentions that the idea was to use these photos for corporate campaigns, recruitment and HR. The concept had been in the ’melting pot’ for years but it was thought to be too expensive, until they realized they could put the images to multiple use: - It was so great to see them, we didn’t have to invent diversity, Janie adds.

Who we are, just as we are The photographs were first uploaded onto Facebook, giving students the opportunity to ‘tag’ their colleagues. Janie says that only twelve people complained, and this 9,500 per year was due to them 9,500 per year not liking the way 12,500 per year they looked in 11,000 per year their photos. They 34,200 per year were then used for a national campaign so that people applying

could identify with the students: - Not just taking the most handsome ones, showing the whole pallet, Janie Huus Tange says – and leading on from this the present brochure and the international campaign with an increased focus on diversity came into existence. - There has been an on-going discussion as to who to include, but this is what we look like. We don’t want everybody to be blonde and blue eyed, we want to represent the way CBS actually looks. The idea is that you don’t feel like a stranger when you come here, Janie Huus Tange explains.

Difference united The brochure’s aim is to provide an introduction to Copenhagen with a focus on the Nordic and Scandinavian region. On the back are listed rhetorical questions that emphasize CBS’ strengths. These include; being the second biggest business school in Europe, providing university level education, multiple subject choice and a standard of English that has a higher competence entrance level than the USA as well as the modern infrastructure and safe campus environment.

The text inside reinforces the value drivers of CBS for any potential overseas students. Janie Huus Tange describes the brochure as: - …the best product we’ve had in years. We want everyone to go on the website. She goes on to state the brochure’s objective, which is to attract as many fee paying students from different countries outside of Europe as possible, with the ultimate aim being diversity. CBS is at its best when its international classes contain a mix of both Danish and foreign students. This chance to mix is something uniquely CBS. Reiterating the aims, Janie Huus Tange enthuses: - What’s the good thing about being different? Well, the meeting of differences is the way to create knowledge. We want everyone to be individual, but in a group. At CBS, we consider diversity to be a positive thing.

1

cbs observer

4

december

2008

21

Delivering diversity as advertised CBS’ new international marketing campaign is based on the school representing itself as a cornucopia of diversity. According to the current international students, reality falls somewhat short of the mark. We bring you the good, the bad and the quality control global promo By Monte Minhas Photos: Tao Lytzen It’s all about diversity creating knowledge, CBS’ new marketing campaign. It’s directed at feepaying international students. And the message behind the campaigns new eye-catching brochure is all about studying in a diverse environment in one of the largest business schools in Europe. The size of CBS could never be called into question. The diversity, however, is a little bit more questionable. Asking around the current international students, you get this general verdict: the brochure’s really cool, but it’s inaccurate. - The brochure has a nice glossy feel. The pictures make the school look really diverse, but that’s not quite the case. The diversity aspect would make it more attractive to come here, but the campaign probably doesn’t represent CBS as it is at the present moment, but that may change depending on how CBS handles the challenges of creating a more diverse environment, says Jonathan Schmidt Simmons, a BSc International Business-student from the United States and adds: - If all the blonde girls’ pictures had their phone numbers underneath, that would be nice. Fellow International Business student, Chris Day from England, added: - I admire CBS’ attempt to stress the international nature of its campus, but in reality I find that CBS is still a very Danish place, with English very much a second language. I hope that this new campaign attracts a more diverse student body in the future.

number of questions left unanswered by the brochure: What’s it actually like studying at CBS? Are the programs free? Are scholarships available for non-EU students? Are there dormitories? What is the cost of living in Copenhagen – and such? The lack of suitable answers to all of these questions in the brochure is a concern for Information Management student Jon Finnabogason from Iceland, who in the end goes on to say: - I think this new campaign will attract a lot of people to CBS, and it’s really cool. Nina Draganova, an International Business student from Bulgaria, pointed out a few CBS-attractions she would have liked to see mentioned in the marketing material: - They should have quoted some students who already study here and asked why they came here. And why don’t they write about the good things like the Buddy Program and the great Intro-week? This is something we definitely don’t have in Bulgaria, Nina says. From the four corners to the seven continents, it seems that CBS still has a little homework left to do in order to be a truly multicultural inviting university.

1

International selling points If CBS’ current international students had had a say about what should have gone into the campaign, many of them point out a

cbs observer

Merry Christmas and a Happy New Year Next deadline: January 15th Unsolicited contributions: max. 1 A4 page Mail to: [email protected]

1

a m i pay i n g f o r th is ? by kutloano "thuli" skosana What’s up CBS! I’m back again. I’m going on three months in Copenhagen and so far so good. I made it through the first term of the MBAprogram without too many battle scars, although my editor thinks the program is slowly dampening my sparkle … Never, is what I say! My CPH adventures with Miss Thang keep me in stitches! Well, the daily Metro commute is like stepping onto a movie set every morning. One of the funny days was on this particular morning when the Metro decided to be less than co-operative. It was partly nervous laughter because we were late for class. But the laughter was mostly induced by watching panicked Danes trying to sardine themselves into the city buses and also because we (ok, I was instrumental in this) kind of got lost using the bus to CBS. Please don’t ask too many questions, I somehow always manage to travel in the opposite direction of where I’m meant to be going. Not today though. I’m going to get a bit colourful, you see. Luckily we caught the juicy part of class because the focus was on ‘Diversity Management’. Well, coming from the land that perfected the art of racial discrimination (Apartheid), I’m sure you can understand my interest in the subject. Co-incidentally, this International Human Resources class took place on the morning that Barack Obama was announced US presidentelect. Here’s the simplified scenario from the case study that morning: Black man ( Joe) applies for a sales job at a company in America’s Midwest region. He’s the best candidate for the job, but the company thinks their white customers might not buy from a black sales rep. Okay, I can understand and accept that concern because no company wants to make any losses right? So, what to do? Well, all in all it was a cool debate until I heard something about ‘setting the guy up to fail’. To me, statements like that are based on the assumption behind that: a white person will succeed no matter what. Well, come to think of it, there is some truth to that. Let’s say the guy was white (Bob), going through a divorce and his son had been arrested for murder. The company would probably pull out all the stops to make sure that he’s got all the support he needs to perform. So why is it more difficult to ‘support’ Joe? Although most people said they’d hire Joe and facilitate his integration into the company and blah blah blah, it still makes me wonder if things are actually going to change in the future. Will it be possible for our class to effect this “politically correct” decision in the real world? The context for this question is that I listen to all of us in the class joke about Iceland’s financial demise and jokes about the Italians who made the Copenhagen Metro that breaks down all the time and jokes about hiring the Indian guys in class to write class assignments/papers at a very cheap cost. And it’s all very funny. But then you look deeper and start to notice the unconscious beliefs we all have about each other. Iceland = Stupid. Italian=Dodgy Mafia. Indian=Cheap Labour. Of course there are no jokes in class about the Africans because that would probably be uncomfortable, or it could be that most people have

never even been in the same room as an African and some have not even seen the likes of me and Miss Thang in real life before coming to CBS. Tee hee. I think most people don’t know how to negotiate the race issue when dealing with Africans. They’re not sure what’s acceptable or what’s not and it’s funny to watch people squirm, hehehe. But someone did tell me to wear reflectors in the dark because it’s difficult to see me. I wonder if it’s easier to see a paler/lighter person when it’s pitch black. Weird ha? And then there’s the fascination with the texture of me and Miss Thang’s hair. Why does it seem so strange? And what does it mean if it’s different from the next persons? Anyway, back to Joe. I’m not convinced that all of us would stand up for Joe because even our 42-member mini-United Nations MBA program, representing 22 countries in total, have our preconceptions about different peoples. Yes we would all hire Joe, but with all these stereotypes, when it comes to the crunch, how many people are actually willing to stand up for those beliefs or principles and do the right thing, namely hire the best guy and not the most convenient guy for the job? Do we want to do the right thing? Do we even care? And let’s say I’m the one hiring, if I did go for Joe, would everybody say that I hired him because we’re the same colour? Well, it’s 2008 and we’re still having all these debates. I really don’t imagine that leaders like Nelson Mandela, Botswana’s Seretse Khama and Martin Luther King engaged in identity discussions that are very different from ours today. So what the f*** are WE (future business leaders) going to do to move forward? Which brings me to the question: does the election of Barack Obama signify a change in the spirit of the world? I don’t know. It’s still weird that Miss Thang and I were congratulated for Obama’s win! Hahaha. It’s not to discard the infinitely significant fact that from January 2009, the most powerful man in the world will be black. But surely this should mostly be seen as a step forward for humanity and not only its darker members. I guess we still have a long way to go. That’s of course if we do want change as a society. Maybe in the future I won’t have to prove that I’m more than a jungle bunny. I imagine it would be much more fun to just be Thuli and not the black girl whose name is Thuli. Hey, I’ve got to go. Enjoy the Christmas break. Skol!

1

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

22

The stylish economies of style “Ditch that pink tie. It looks like your tongue is hanging out.” CBS OBSERVER invited a professional stylist to give CBS’ campus a quick style, taste and fashion-inspection. Join us for a guided tour around CBS’ hot, haute and hoot couture them in order to examine in more detail the weapons they chose this morning before they hit the lecture circuit scene. Amalie and Silje study Economics and Marketing, and International Business respectively. Their voguish visuals lend a pretty face to graceless number crunching. Shining the season’s runaway colors – grayscale and related shades – Silje has draped a comfortable architecture around her elegant frame and thrown in a long scarf against the cold. She enjoys shopping at COS, a company in the H&M group, and Mango, a Spanish vendor offering “fashion for the young, urban woman” (www. mango.com). Both our girls are no cheap chicas. Like Silje, Amalie spends about 4,500 DKK a month on nifty threads. Most of this money ends up in the pockets of H&M and another Spanish retailer, ZARA. With about three shopping sprees a week, Amalie is a regular and experienced shopper. Today, she clearly applied black magic, adorning her neck with a gutsy garland of funky stripy fabric. Generally, almost all the women at CBS rely on leggings and boots or skinny jeans and boots for the lower regions, as well as a variety of garments to keep their torsos warm. We found out that the fashion-forward female at Copenhagen Business School will often wear the budget rag underneath and cover it up with pop flash, if black, little fashion goodies accessorized with costly paraphernalia.

Black propaganda Fruit of the CBS-loom, for sure, but not quite run of the CBS-mill – leggings or skinny jeans and boots in black and grey. Silje (left) draped in a comfortable knitwear with a long scarf thrown in against the cold. Amalie (right) in black magic, neck adorned with a gutsy garland of funky stripy fabric – fairly colorful stuff for a CBS-girl about her campus school business.

fashion police By Sebastian Schwolow Photos: Jørn Albertus You no longer are what you were. You are what you wear. Fashion has a distinct language of its own, and that’s not a referral to: “Oh my God, her dress is so nu tec, kind of very Edie, like, you know, totally blistered.” We’re talking about Style. Lisa Rosdahl, a Copenhagenbased professional freelance stylist and make-up artist is highly in the know about dressing in the now. In the company of a trendy young CBS OBSERVER English-language journalist – that’s me, sporting a rugged retro look rooted deeply (really deeply) in the 90s – Lisa will bravely face anything from the marvelous to the monstrous in an attempt to identify what’s hot and what’s not at CBS.

A first brush with style 10 am, Solbjerg Plads. We stand in the arrivals lounge of CBS’ main terminal, observing herds of uniform

humans clad in black and grey. The color code fits nicely with the sky outside, as always in November a sorry spectacle. Lisa remarks that the weather has an impact on how people dress – very comfortably, very functionally. I’m looking around. In a far corner, a group of young males is immersed in discussion. “V-necked Sweater”, attentively watched by “Business Casual”, is presenting non-too convincing arguments to “Crumpled Oxford Shirt”. Lisa continues: - Style is about being able to express yourself individually in a creative way with the purpose of creating the response you want from people. I’m wondering what “V-neck’s” horn-rimmed Ray Bans fail to express and why they don’t create the desired response in “Crumpled Oxford”. There must be something missing. Is it style?

Why we need it It’s not. Style won’t get you far in the intellectual realms of academia.

However, style can go a long way in a world like ours that is slave to the visual. Lisa: - We live in a marketing society, Lisa remarks: - The brands we wear project an image of who we are, or would like to be but aren’t quite yet, maybe will never be. One essential thing that style is associated with is money. Lisa explains that especially in the business world, good style conveys one strong message: success. People are more likely to do business with those who look like they have already been successful rather than with a tenderfoot in failing boots. Style can thus be a driver of trust as well. Ultimately, there is no denying that style sells.

style of CBS-students, but are not quite run of the mill. We approach

Black. What is it about this hueless color? What’s the crypto-chromatic message we are sent here? Lisa and I dug deeper into this question. In western-world fashion, black is the color of elegance and power.

Ladies’ looks & lookalikes 10.32 am, Solbjerg Plads. Back on patrol: Branded like cattle projecting images true and false, students stream in and out of the place. Lisa picks out two fashionable females who in her opinion represent the

Feel a little bit scrutinized? It's all a matter of style! Lisa Rosdahl will spot it, if you've got it - or not.

cbs observer

4

december

2008

23

Not quite yet caught up in ties, vests and business suits, the male CBS student body seems to climb out of MTV, sporting cool T-shirts, casual shoes and easy-going smiles. This even goes for mathematicians like Oskar (middle with white T-shirt) and Kasper (gray-on-black-on-gray next to him). The trend is fairly down-to earth with colorful shoes expressing style and individuality. It is considered sexy (an insider confessed that women like to wrap in black because it makes them look thinner), stylish and always fashionable. So are we all pulling the “charismatic CEO in the making” here? Perhaps. But black is also ambiguous, hard to judge and a sign of secrecy. Girl next door or femme fatale, who’s that woman in black? As much as it can highlight aspects of our personality, style can also disguise them. Dress like everybody else and you dive into convenient uniformity, neutrality, mass culture rather than individualism. Fade to black. Given the hour, the occasion and the location, we have to acknowledge this style as appropriate, but it does lack a little flair. Don’t dress like anonymous puppets. Show who you are and add some color to your lives is an equally appropriate message.

in Sweden. But that’s not where it stops. Thomas wants variety and convenience, two things the internet can offer: - In Copenhagen, going to many shops is a hassle and the selection is limited, he explains. For Thomas, online shopping is easy and quick. The products are sent straight to your doorstep and if you don’t like what you get you just ship it right back. Today, Thomas is wearing an inconspicuous but subtly stylish composition made up of a pair of Lee jeans and a Wonhundred pullover just that little bit different around the neck. His boots add a balanced finish and already he walks off in them as Lisa is done with her questions.

Kool mathematicians!

11.22 am, Solbjerg Plads. Next, we meet Oskar and Kasper. When we ask them what they study, they say HA(mat.). They’re mathematicians! My mind evokes “Crumpled Online man-shopping Oxford” again. I’m picturing beau11.15 am, Solbjerg Plads. Lisa’s tiful-minded Russel Crowe… rustic already talking to today’s first male tweed, khakis, weird… but when I interviewee. He is also our first check, these two guys are nothpick not predomiing like that. No nantly dressed nervous nailin black, though biting. No signs In Copenhagen, going to grey does persist. of a hermit lifemany shops is a hassle and His name is style. the selection is limited. Thomas. Now a These people student of cand. are nerds no merc.(jur.) at CBS, more. Instead, Thomas is originally from Aarhus, they seem to have climbed straight a city in Jutland. In addition to out of MTV, sporting T-shirts, casual Copenhagen, his shopping takes shoes and an easy-going smile. him across the Øresund to Malmö Both shop on the internet in order

‘

to save time and, again, for the bigger choice. For Oskar, product quality is more important than price and he counts Tiger of Sweden among his favourite designers. On the whole, at CBS men á la mode seem to look for quality products in and around Copenhagen, but also on the internet for the convenience and broad selection it offers. Many also dress apart with colorful footwear, - An effort of being a little individual without changing their silhouette too much, says Lisa.

Have courage, think color The upshot of our fashion session was that pretty much all of CBS’ student body dresses itself appropriately and reasonably well – though fairly uniformly and conservatively as bodies go. We didn’t find the ultimate slam, anything that was totally passé or unacceptable. Nor did we see the ultra chic outfit that just blew us away. Everyone’s definitely fashionaware and if people were a little more daring, a little less generic in their style, there is no doubt that individuality not anonymity could one day be the new black.

1 Lisa Rosdahl – impressions http://lisarosdahl.com

Thomas is wearing an inconspicuous but subtly stylish composition made up of a pair of Lee jeans and a Wonhundred pullover just that little bit different around the neck.

$#4
0#4&37&3
2

o k ot

MÅLRETTET KONTAKT TIL 15.000 FREMTIDIGE ERHVERVSLEDERE a vai vs

CBS OBSERVER postomdeles til samtlige 12.129 fuldtids-

i

deltidsstuderende på CBS’ åbne uddannelser. Derudover modtager alle 1.040 ansatte på CBS bladet, som følger og sætter dagsordenen for Handelshøjskolens interne debat – med

en kloeln jøs jkso slhsøh dnedle h ahna – l – ohoolo s cshc

s tg

ræn

se

dkrog rn Hyl chs Af Bjø: Rie Neu Foto

OPLAG PÅ CA. 20.000 EKSEMPLARER

CBS OBSERVER har således en meget attraktiv læserskare med stort potentiale i fremtiden indenfor dansk erhvervsliv.

Kontakt DG Media for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe effektiv kontakt til din målgruppe til markedets bedste kontaktpriser

ske

kontakt www.dgmedia.dk

DG Media er Danmarks største mediehus med mere end 100 blade og magasiner

man

edb

t ejobbe ømm t er dr cere hvad kvalifi . Men sker ob øn ej as m du om drøm du? Hvis BS, Th e dit r har t på C rmer ulen tione g næ kons er di ambi rriere r send tencer og A’s ka og dit CV. se, de mpe akt C nnel ko er nt e da onlig en ud , så ko øgning med e pers karriere jobans ca.dk. e i gang g, og hvilk dine tkl@ tidig med Du er riv til r di n frem e dig ler sk tlig fo ing di hjælp 50 el egen omkr 29 86 n også 51 ring ka på ar g sp . Han . Rin aard gratis Klintg det er nu – en tid Book

Adresseændringer mv.: [email protected]

PMP ID nr 42327

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r

cbs OBSERVER

x21

et_70

erhus

aemm

nn-kr

ni08-a

41-ju

1

december

2008

4

The man behind the press release CBS’ incumbent president, Professor Johan Roos from Stockholm School of Economics, cuts his own firewood, runs, works out and hunts elks in the autumn

Pakket Magsinpost

te

enes t den være re t har tedse me e D . kken vet s i buti er er ble med d in D nde r til. følge tudere dannelse rt ved at ere s d æ dse fl nye u meget sv få ste dig flere t ft a a h å r p ta er ha met s satse åttet er er kom e ressourc ke m g. D kelig rræk ere å gterne ste e mennes g n læ d n og m en t indtæ enne e sikre, a strukture har g CBS man kunn ning. Infra , is e rv d e å m nd oldsu g storh gan

UDKOMMER 9 GANGE OM ÅRET

når ud til CBS’ internationale studerende og medarbejdere.

presidential intro By Bjørn Hyldkrog Photo: CBS has an incumbent president too, now. CBS’ official press release from Monday December 1st (can be read on cbsobserver.dk) tells of his qualifications and career, but nothing about Johan (the “h” is silent) Roos, SCE Professor and Dean of Stockholm School of Economics’ MBAprograms, as a person. So here goes: Johan Roos is a 47 year old Swede who lives in the Roos-family-retreat – a woodland farm with three wings – with his wife, Madeline (an MD with a PhD in Medicine) and his two sons, August (15) and Quintus (13). He took over the farm from his parents (who had taken it over from his grandparents as a retirement home) on returning from Switzerland in 2007. His parents still live in one of the house’s wings, and his brother has a summer cottage nearby. The farm has about 90 hectares of woodland, and Johan Roos tends to his own forestry. He also enjoys hunting, a pastime that takes up most of his autumnweekends. He also runs and works out

08

frekom n ud med r Børse adet embe or Dagbl n 26. sept ecard, hv ev bl or t. dag de rsity Sc ersiteter ve kvalite iv et Uni ks ni un nden på og ar na dt Danm imod hi ke så go rlige ik op t då g t e si mål tim de klared brugt so erende ar S CB k analys ne. faktis s blev pel i den lle ed ta g dere eksem r fulgte m taler do er iv ne kel, de le af talle når de bl d, r he Nog – isæ rkelig sprog od den vi ligere eget tid im g op (o g har holdt BSERVER g for sa år. O set) sa de senere rCBS merhu S’ fo Kræm vet gennem uger CB medbr re ige besk tallene enskabel af deres ge øl id If sv ere t P) m på noge Et (heltid d den. skere e eller VI ng en er S har terhån arbejd undervisni ersitet. CB VIP og tid ef iv ngere per r tid på dansk un em læ erende der ha t g genn lin ande t flest stud iversitet, old til e nd stor rh un beha e i fo absolu tidig det l af de ldes i ptom n. rviser m en de r sym mentatio ho d er sa ltidsunde af. Så inger må mnasieku t unde forhol de brug gy sn r være en som do dens ført, flest t af VIP. gøre forelæ blive fer og elighe gen ha ed avis ditorie de biogra så ved at er mensy gange af antalle – altså virk l – har m med har au lu ne Vo ta en og ud plan r gg et? ti år nser Det strenørsens i år lagde for at få nærli Det er de et der er rium ekve kst nå seneste ke B . id to kons rdigste an rke S' væ e de og ik Students ampagne baseret aulaer get ved, stort audi ges i e, og vi for CB tens gern ihæ lg på S fø sk gs en de at ta no re rt s til å fle er æns knin at CB estersta gjort etablere et der kan undg – trod adig Er gr lægger hj m af fors chelorud n, ikke – kunnet for de st t. ba en se ængden om at ænshave spild Vi frem især n tal m el . gelser rvice over ke er øget isning på truki Porc næste år er var noge men se r mås rv infras ditil m D CBS’ s util- S’ jde de de. unde serne. ende brug nomien? ørsens sa au Arbe erende el lgjort t, at den uderen undlægg ed deres , har B st – nem ko ve Ø r e dann s de stud delen af CB tal til or gr ed i terne CBS’ ingerne m ngslokaler jort e omi har gj CBS’ admig sens mangl iversite storisk be Trod går halv til lv r ør l i e B ni de gn S on af tered lge af un mtede S’ hi dervis følge med de tur, by et ag kling rlig øk fredsh ninger ifø n en fe ykker ligning erne. CB og un et æng En då dige udvi har sakk 30 ku tr st ng torier ikke kunn ksende m økonoer en omko isning og rskere ud med bevilli stem stering på d bod r nødv d fo rv -1 helle den vo ing, som e til at rå tive sy ve unde ing. CBS’ utilfredshe r ud d til sn rn - 12 nistra er en in ved at føres de forhol ldsundervi de studie ere forskn løbende ocent – . Det kroner nu skulle ud det nu r t e ud ho æ ge så pr st un stor rl ner da og rsknings dt de lave andel verne ig ramte rdt har tv ske millio fo opga mien mtid S hå for deres være blan s for, at en r til , men en. Sa arked CB ing på le at tid tte id m tn le 7 over sism nce. udsæ i mel e arbejdsm aleomsæ es ba skal - 6re on tig også ersitetern i konkur tag guns j pers fr iv tid og , op en hø af un ing skal i så bruge tag med ingsforskn al man og e forskn inger. , op tag p Så sk at udvikl ansøgn o på fylde energi ter og ud 4 - 2projek rud

målgruppe. En del af avisen skrives på engelsk, så den også

[email protected]

0 20 08

2 R E ! Bedre? V R E S re! Billigere B O CBS urtige iensess bsui sn ne nb u ahgaeg epnehn rc ocpo o r f o sf

væk

stærkt fokus på de studerende, der er avisens absolut største

Telefon 70 27 11 55

rb e r2

re! H e l F ! e Størr

studerende på dagsuddannelserne og de 2.978 erhvervsaktive

Malrettet

e to kb o

CBS' incumbent president, Professor Johan Roos from Stockholm School of Economics. in order to keep in shape. While working at SSE, he has switched between a flat in Stockholm and working from home – an arrangement he will now try to establish

in Copenhagen. Until then he will be looking to invest in a small car for his upcoming hour-and-a-half of commuting to work from sometime this spring.

1

CBS OBSERVER in English CBSummary Diversity@CBS

– page 18 – page 20-21

Am I paying for this? Fashion@CBS

– page 21 – page 22-23