Digitale Visioner I Radikale Venstre

Digitale visioner i Radikale Venstre Digitale netværk og nye perspektiver på ophavsret og public service Forår 2009 Oplæg af Morten Blaabjerg Baggrund Digitale netværksteknologier giver idag opkoblede computerbrugere ny magt til uhindret og ufiltreret at beskrive verden, og til at transportere deres kommunikation og dermed data fra den ene ende af verden til den anden ende. Den teknologiske udvikling er først og fremmest en progressiv udvikling, der giver adgang til globale kommunikations-, informations-, udtryks- og forretningsmuligheder for individer og samfundsgrupper, som tidligere har været forment adgang til sådanne globale muligheder, idet prisen for den enkelte tidligere har umuliggjort denne. Lovgivning såsom ophavsret/copyright og patenter har til formål at beskytte bestemte typer forretningsmodeller baseret på salg af immaterielle rettigheder og/eller monopol på eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse. Denne lovgivning udfordres i stigende omfang, idet især underholdningsindustriens traditionelle distributionsmodeller undermineres af p2p-netværk, dvs. brugere der udveksler filer fra computer til computer. For de industrier som føler deres forretningsmodeller undermineret af online-aktiviteter fører dette til retssager på baggrund af den nuværende lovgivning. For de individer og virksomheder, for hvem den nuværende vestlige lovgivning ikke er tilstrækkelig, brydes ny juridisk grund med private, frie "copyleft"-licenser, bl.a. indenfor software, af tjenester som internetopslagsværket Wikipedia og af bevægelsen Creative Commons, der udbyder alternative copyright-licenser til brug for private og virksomheder, der ikke ønsker at deres kunder skal "spørge om lov" før de kopierer deres arbejde, hvilket ofte kan være prohibitivt fordyrende for mange digitale forretningsmodeller. "Public service"-begrebet har tidligere spillet en vigtig rolle i en politisk, national anerkendelse af, at det kulturelle udbud ikke udelukkende bør finde sted på markedsvilkår. Staten har bl.a. på denne baggrund prioriteret biblioteksdrift, kulturstøtte, portostøtte, statsradiofonier m.v. Disse institutioner har medvirket til at løfte den tidligere for enkeltpersoner prohibitivt høje pris for f.eks. film/tvproduktionsudstyr, trykkerivirksomhed og broadcast-teknologi. De har både tilgængeliggjort information for alle borgere - ikke blot de, som havde råd til dem, og også tilgængeliggjort medier og teknologier for borgere og samfundsgrupper, der således har kunnet komme til orde. Disse institutioner står nu verfor at redefinere deres formål og metoder, idet de værktøjer den enkelte borger og virksomhed behøver for at komme til orde er blevet allemandseje - og fordi de informationer, som institutionerne blev sat i verden for at fremelske og tilgængeliggøre, nu er tilgængelige vha. netværksbrugernes egne netværk af forbundne computere. Perspektivering Den aktuelle teknologiske udvikling medvirker til at flytte magt fra få informationsudgivere til Side 1 af 5

mange. Adgangskortet er en computer og en netværksforbindelse. At hurtige globale kommunikationsmuligheder med så få midler bringes indenfor rækkevidde af så mange har vidtrækkende sociale, økonomiske og politiske implikationer - hvoraf mange formodentlig endnu er ikke-erkendte og først vil slå igennem senere. Det er først og fremmest en chance for at styrke autonomi, demokrati, selvforsørgelse, uddannelse, forskning, problemløsning, opbygning af nye virksomheder, økonomisk og kulturel vækst og udvekslinger på tværs af tidligere barrierer - nationale grænser, sprogbarrierer og økonomiske entrybarrierer. Og politisk er det en mulighed for at formulere nye, grænseoverskridende visioner hvad angår løsning af verdensomspændende problemer som fattigdom og sult, social marginalisering, terrorisme, forurening, global opvarmning m.v. På værktøjsniveau fornyelse af videnskaberne, nye muligheder for at krydstjekke data og analysere på datamængder, som tidligere ikke lod sig gøre. At skabe og distribuere ny viden, nye forbindelser, nye løsninger. Dette sker for såvidt allerede, det afgørende i denne sammenhæng er hvilken regulerende rolle staten eller den statslige myndighed eventuelt bør spille (om nogen), og hvilke visioner vi i Radikale Venstre har og ønsker for udnyttelsen af digitale netværk. Det er gunstigt at anskue digitale netværksteknologier som arkitekturer, der kan udbygges og konsolideres og videreudvikles, eller hindres i deres udbredelse og opbygning. Ligeledes er det gunstigt at opfatte datatrafik som ytringer, idet der reelt er tale om forespørgsler og respons imellem de opkoblede computere, præcis som på et telefonnet. Internettet er da en kompleks arktitektur, der hhv. kan accelerere eller blokere/regulere trafikken af ytringer. Staten foretager en regulering af samfundets teknologier og markeder ved både positive valg (i f.eks. kulturstøtte til proprietær kulturel produktion) og negative valg (beskyttelse, tidsbegrænset monopol på kopiering/distribution af et "værk" vha. ophavsret). Begge dele begunstiger bestemte typer arkitekturer på bekostning af andre mulige. Begge er historiske politiske valg, som fra tid til anden må genovervejes i lyset af aktuelle teknologiske muligheder, nye politiske visioner og sociale, økonomiske og politiske begrænsninger. Det afgørende for internettets funktionalitet er routernes neutralitet - at en router som et trofast postvæsen videresender (og bør videresende) en pakke til dens addressat, uden at "skulle" tjekke indholdet. En internetudbyder er i denne sammenhæng at opfatte som router på nettet, da udbyderens opgave netop er at sikre at datapakkerne når frem til rette adresse. Vi skal som offentlighed og politikere foretage en afvejning imellem offentlige og private hensyn, samt en stillingtagen til hvilke arkitekturer vi som samfund ønsker at støtte op om. Midlerne positive såvel som negative (kulturstøtte, "rettigheder", markedsregulering osv.), bør vi diskutere herefter. Staten har også mulighed for aktivt og proaktivt at iværksætte udbygningsarbejder af eksisterende eller nye arkitekturer, for at realisere en politisk vision. Hvad tjener vores fælles samfundstjenstlige formål? Hvad er til gavn for den enkelte? I hvilket omfang skader det fælles bedste vore individuelle interesser? - og omvendt? Forslaget i nærværende oplæg skal være : A. Ingen censur af vore ytringer skal kunne genindføres af bagvejen

Side 2 af 5

Vi skal sikre routernes neutralitet på internettet. At fastholde, at det er en politimæssig opgave at undersøge forbrydelser, ikke private virksomheders opgave. At filtrering at nettets kommunikation ikke påhviler internetudbydere og andre indholdsneutrale tjenester, herunder også p2p- og webtjenester, der betjener individers og virksomheders kommunikationsbehov. Vi skal anerkende, at vi ikke skal belaste virksomheder og nye forretningsmodeller unødigt med filtreringsopgaver og blokeringsopgaver, som retteligt hører hjemme hos politiet og hos domstolene. B. Vi skal være bannerførere for vidensdeling Hvor det er muligt, skal staten i sin regulering begunstige arkitekturer, der letter den enkelte borgers og virksomheds adgang til information og mulighed for at kommunikere og publicere information, på bekostning af arkitekturer, der besværliggør og forhindrer spredning af information. Dette er vores digitale højskolebevægelse. Distribution og tilgængeliggørelse af viden, for socialt marginaliserede, børn og unge, unge som gamle, for individer, virksomheder og organisationer. Vi skal lægge vægt på at lette enhvers adgang til at publicere information og derrmed opnå kontakt til og synlighed overfor menings- og interessefæller. Vi skal i videst muligt omfang udvide vores forenings- og organisationsliv til den digitale sfære, og gøre det let for vore virksomheder at operere digitalt. Udveksling af information skal ikke hindres unødigt af ophavsretlige hensyn. Vi skal ikke operere med "ejerskab" til information i vores lovgivning, tværtimod stadfæste, at der ikke gives sådant ejerskab. Vi skal på lang sigt indrette os på at slippe ophavsret som et "nødvendigt onde" og sikre udviklingen af arkitekturer, som gør det muligt at skabe nye forretningsmodeller og metoder til opfyldelse af "gamle dages" public-service hensyn. Som en begyndelse til afvikling af ophavsret skal vi skabe et ophavsretligt system der i lighed med patentsystemet (og det amerikanske copyright-system indtil ca. 1970) er "opt-in" (og ikke som nu, via de private "frie" licenser, "opt-out"). De markedsaktører som måtte ønske sig ophavsretlig beskyttelse skal ansøge om en tidsbegrænset beskyttelse af et specifikt værk eller produkt, for en periode af max. 20 år. Der kan evt. betales et årligt gebyr til staten for denne retlige beskyttelse. Denne model har flere fordele : 1. Den vil sikre, at de markedsaktører, der har en forretningsmæssig interesse i at opretholde en ophavsretlig beskyttelse, er registrerede med navn og adresse og har registreret en klar afgrænset beskrivelse af produkt og værk. Dvs. der er nogen at forhandle med og noget at forhandle om, i fht. forretningsmodeller, der baserer sig på licenser. 2. Vi overflødiggør "private" juridiske gråzoner og "commons", da vi politisk aktivt gør vores kultur til et rigt "commons" som grundlag for kulturel udvikling samt opbygning af nye forretningsmodeller med rødder i et rigt kulturelt materiale. Det vil gøre det muligt for DR og filminstituttet at udøve reel public service ved at tilgængeliggøre hele programarkivet via internettet, til glæde for forskning, uddannelse og kulturel eksport. Returindtægterne i form af den respons i datatrafik vi vil få fra en sådan online tilgængeliggørelse vil være eksplosiv og mere end rigeligt kunne "kompensere" eventuelle sure miner blandt tidligere rettighedshavere. 3. Vi sikrer at de ressourcer der i vores offentlige administration og retssystem tilføres ophavsretsbaserede modeller står mål med behovet herfor. Indførelse af flere licenssystemer ("flat rate", skattebetaling af musikere osv. som har været politisk nævnt), dvs. systemer som i sidste ende skal kontrollere borgernes adfærd er en blindgyde, der tværtimod vil dræne statskassen for ressourcer. Side 3 af 5

4. Vi sikrer, at en udfasning af det ophavsretlige system kan finde sted i takt med at markedsaktører udvikler nye forretningsmodeller, som ikke er afhængige af retlig beskyttelse. C. Alle skal have netadgang Vi skal sikre enhver adgang til internettet - ikke blot de, der har råd til det. Lige såvel som det er en offentlig opgave at bygge nye motorveje er det en offentlig opgave at give enhver mulighed for at tilgå informationer, der gør den enkelte borger og virksomhed i stand til ligeværdigt at deltage i de udvekslinger, som finder sted i vores demokrati, udtrykke sig og opnå forbindelse til menings- og interessefæller. Der skal udvikles en national strategi og plan for vores net-infrastruktur, der er lige så højt prioriteret som investeringerne i placeringen af sendemaster for tv-signaler var i sin tid da DR blev etableret. Trådløst, kabel eller fiber? Bredbånd, IP-telefoni eller mobile tjenester? Alle spørgsmål skal afklares, men vigtigst er at vore borgeres og virksomheders netadgang og stabilitet er for vigtigt et spørgsmål til at overlade til markedsvilkår alene. Lige så vel som vi ikke tillader enhver at bygge en motorvej over det ganske land - eller må sikre regional, offentlig bustrafik i tyndt befolkede områder. D. Åben, offentlig forvaltning Det er en offentlig opgave ikke blot at forvalte, men også at videreudvikle og styrke vores folkestyre og gøre deltagelsen i det mulig og praktisk for enhver, som måtte ønske det. Derfor skal vi proaktivt i alle vore offentlige institutioner - i vores forskningsinstitutioner, uddannelser, sygehusvæsen, retsvæsen og offentlige administration opbygge og støtte udviklingen af arkitekturer, som fordrer og letter udvekslingen af information. Samtidig skal den offentlige udveksling af information gøres åbent tilgængelig for enhver borger og virksomhed, der ønsker at tilgå informationerne samt gå den offentlige embedsførelse, økonomi og service efter i kortene. E. Aktiv national opbygning af egne online arkitekturer? Mange politikere i disse år bruger uden videre Facebook, YouTube, Twitter m.fl. men det synes utrolig kortsigtet at basere danske politiske netbaserede udvekslinger på amerikanske, proprietære tjenester underlagt udenlandske juridiske forhold og private aktørers digitale forgodtbefindende. Vi skal genoverveje anvendelsen af vore nationale medieinstitutioner og vore kulturkroner. DR har f.eks. en stærk internet-tilstedeværelse, men kræfterne bruges mest på at konkurrere med avisernes og andre tv-stationers websites. Hvorfor ikke med DR opbygge et egentligt online-arkiv der tilgængeliggør hele vores audiovisuelle kulturarv for den ganske befolkning? Og ikke blot det hvorfor ikke med DR aktivt opbygge en statsejet YouTube- eller Facebook-lignende (eller endnu bedre) online arkitektur, der gør det muligt for enhver dansk borger at komme til orde i levende lyd og billeder, at remixe frit fra kulturlageret og præsentere egne medieproduktioner til andre? Hvorfor ikke bruge DR til at sikre en rig, demokratisk debat, ikke blot på ord, men også på levende billeder - fremfor at bruge samfundets ressourcer på at "beskytte" fortidens producenter af Matador? Vi skal væk fra den politiske kultur, hvor en tv-vært afgør om det var Fogh eller Thorning, der vandt "duellen" på ligegyldigheder - og til en politisk kultur præget af engagement, oplysning og tilgængelighed, hvor vi alle kan deltage ubesværet i det politiske liv. Side 4 af 5

DR's rolle bør ikke være som konkurrent til øvrige markedsbaserede medier - men som opbygger af en ny medieplatform, der kan rumme muligheder for os alle. DR skal ikke "producere indhold" til nettet - men kunne være med til at gøre det muligt for os alle at dele informationer med hinanden. Hvis ikke DR får en sådan ny rolle er der ikke grundlag for at opretholde institutionens eksistens - og slet ikke dens nettilstedeværelse, som blot er konkurrenceforvridende i fht. mange private virksomheder. Hvorfor skal vi betale for dansk film hele tre gange, via filmstøtten, i biograferne og for dvd-skiven, hvis vi via en offentlig kontrakt med filmstøtte-modtagerne kunne sikre os digital tilgængeliggørelse af de producerede film via nettet, hvor de ville komme alle skattebetalere til glæde, og ikke blot de, der på et tilfældigt tidspunkt i et markedsvindue får lejlighed til at se dem? Dette handler selvsagt også om digitalisering og digital tilgængeliggørelse af bøger, dokumenter og andet indhold i bibliotekernes, museernes og arkivernes samlinger, hvor tilførslen af ressourcer til at løfte så massiv en opgave de seneste år har været utrolig ringe. Samtidig er dette område lige så fastlåst i rettighedstvister og rådvildhed, som tv-området har været og fortsat er. De der grundlagde Danmarks Radio havde visioner på et nyt medies vegne. De der etablerede danske filmstøtteordninger var visionære politikere, der ønskede at styrke dansk kultur. Det vi har behov for idag er politiske visioner på et nyt medies vegne, og modet til at træffe svære beslutninger, som vil gøre ondt på nogle, men vil betyde en verden til forskel for det samfund vi ønsker for os selv og for kommende generationer. Og så sætte statens ressourcer bag de visioner, præcis som var det en bro der skulle bygges. Litteratur Til videre fordybelse : • • •

Benkler, Yochai : The Wealth of Networks, 2006, m.fl. Boldrin, Michele og Levine, David K. : Against Intellectual Monopoly, 2008 Lessig, Lawrence : Free Culture, 2004, m.fl.

Side 5 af 5