Interview Med Kandidater Til Landsformand For Radikale Venstre

Kandidaterne

32

Der er lagt op til sværdslag om landsformandsposten på årets landsmøde i Radikale Venstre. To kandidater har indtil nu pudset sværdene og meldt deres kandidatur. Mikkel Sarbo og Klaus Frandsen håber begge, at de efter landsmødet i Nyborg, kan kalde sig landsforbundets tyvende formand. TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ditte Valente

33

J

eg føler, at den løbende organisationsudviklingsindsats i Radikale Venstre har stået stille. Sådan står der på Klaus Frandsens kampagnehjemmeside om en af hans vigtigste årsager til at stille op som ny landsformand. Der skal nemlig rystes op i organisationen som Klaus Frandsen synes er sakket bagud i forhold til tiden og ikke mindst til medlemmernes forventninger. – En tilpasning af organisationen er naturligvis ikke tilstrækkelig til at skabe succes, men man må ikke undervurdere, hvor demotiverende en dårlig organisation kan være for medlemmer, der ønsker at være aktive på en måde, som måske ikke lige passer ind i de nuværende rammer. Samtidig fremstår Radikale Venstre i øjeblikket antikveret i det politiske billede og det er blot med til at øge frustrationen, som vi har set i form af nye partidannelser og flere skæve budskaber fra medlemmer, siger den 45-årige direktør der aspirerer til landsformandsposten efter mere end tyve års aktiv deltagelse i organisationen. Blandt andet med otte perioder i Hovedbestyrelsen og flere andre tillidsposter. Hvis Klaus Frandsen bliver ny formand efter landsmødet 2009 vil han arbejde for mere fleksibilitet og mindre administrativt arbejde i hele partiorganisationen, så flere medlemmer får mulighed for at gøre en forskel på netop deres måde. I alt har han stillet fire konkrete forslag, der kan ses på hans særlige valghjemmeside.

NYE VEDTÆGTER – Tanken er blandt andet at lave vedtægterne om, så det bliver mere fleksibelt, hvordan den lokale struktur er. Hvis der er for eksempel er steder i landet, hvor man ønsker en simplere

foreningsstruktur, så skal landsvedtægterne rumme mulighed for det. På den måde bliver der færre antal foreninger, der skal administreres og på den måde reducerer du det administrative og kan skabe mere fokus på den reelle politiske aktivitet, siger Klaus Frandsen, der også vil gøre det nemmere, at komme i gang med aktiviteter rundt i landet. – Ledelsen skal tilskynde til og støtte netværksbaseret aktivitet. Det kan for eksempel være lokale aktivitetsudvalg, hvor organisationen skal skabe rammerne og skabelonerne for et aktivt politisk arbejde uden man skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Jeg vil også styrke Politisk Udvalg, som skal have mulighed for at nedsætte ad hoc udvalg, når der er behov for det og dermed give et mandat til de aktive medlemmer – lige nu er systemet meget stift, fortæller Klaus Frandsen. MODERNE TIDER Klaus Frandsen mener, at Radikale Venstre er det parti, der har haft det sværest ved at tilpasse de moderne tider, hvor det mere end nogensinde gælder om at sætte sig igennem i medierne og gribe en dagsorden. Med to blokke overfor hinanden har det været svært at være radikal. – Det ligger dybt i vores kultur at analysere problemerne, foreslå løsninger og deltage i det besluttende arbejde. Derfor fremstår vi i øjeblikket antikverede i det politiske billede. Men der er altså kun en part, der kan lede landet ad gangen. Det betyder, at vi ikke samtidig kan vise, at vores arbejdsmetode fører til en bedre ledelse af Danmark. Spillereglerne betyder, at vi først skal vise, at vi mestrer det nuværende politiske billede – derefter kan vi så vinde et niveau af indflydelse, der giver os

mulighed for at påvirke den politiske kultur igen. Vi må anerkende, at de øvrige partier har indtaget parlamentariske positioner, hvor de har fundet sig til rette i det nuværende politiske billede og de ikke har tænkt sig at korrigere de positioner af hensyn til os. Og for at mestre den situation skal der være et meget tæt samspil mellem folketingsgruppe og landsforbund, siger Klaus Frandsen. Kræver det ikke en mere central ledelse – hvordan kan en landsformand bidrage til det? – Min påstand er, at det godt kan lade sig gøre, at få en form, hvor du kan politikudvikle med landsforbundet med et stærkere kommunikativt fokus. Det vil for eksempel ske med et stærkere centralt politisk udvalg, der kan agere på et klart mandat. Så kan det laves på en ny måde med et stærkt radikalt indhold og med en vinkel, hvor det kommunikative og offensive også er tænkt ind. Vores ni medlemmer af folketingsgruppen har kun meget lille chance for at skabe succes alene – de har brug for medlemmerne. Hvorfor skal de så – altså medlemmerne – stemme på dig til landsmødet? – Jeg tror, at jeg kan få gennemført en strukturændring, der kan forbedre samspillet mellem landsforbundet og folketingsgruppen, og dermed skabe et stærkere og synligere parti. Og jeg tror, at jeg som person vil være velegnet til at styre den fase, hvor vi skal lave nye vedtægter og omstrukturere hele partiet. Sådan en fase kræver en ny landsformand – en formand, der både har dyb respekt for partiets historie og som kan handle i en moderne netværksbaseret struktur. Jeg kan skabe den forandring, der er nødvendig.

K LAUS FR A N DSEN har blandt meget andet været medlem af den radikale hovedbestyrelse i otte pe-

rioder, formand for partiets EU-udvalg, samt medlem af Fremsyns bestyrelse. Klaus Frandsen er desuden medforfatter af debatbogen Brud og præsidiemedlem i Akademiet for Fremtidsforskning. Han er 45 år, bor i København, far til Adam på seks og i civilt er han administrerende direktør i selskabet NETS, der laver internationale betalingsløsninger.

34

35

S

pørger man Mikkel Sarbo, hvordan det Radikale Venstre har det i efteråret 2009, så mener formandskandidaten, at partiet er i krise – Men der er absolut en fremtid for partiet, vores politik og vores holdninger, men det kræver, at vi flytter os som parti og organisation i takt med tiden, siger Mikkel Sarbo og giver dermed selv begrundelsen for, hvorfor han ønsker at blive formand for landsforbundet. Ligesom sin modkandidat, vil han have partiet rettet ind på en ny tid for politiske partier. – Det nytter ikke at holde fast i principper og procedurer, som har vist sig at være demokratiske blindgyder. Verden har ændret sig, og vi har som personer ændret den måde vi lever på, og den måde vi engagerer os i samfundet. Moderne politik, mediebilledet og deltagelsesformerne har flyttet sig enormt, uden vi har flyttet med. Nu skal det radikale landsforbund til at flytte. Hvor skal vi så flytte hen? – Vi skal anerkende, at det ikke er godt nok ”kun”, at være en landssammenslutning af lokale led som man så ikke gør noget for. Landsforbundet har, groft sagt, ikke været så meget andet end stævner, møder og et medlemsmagasin. Vi er klar over, at når man i dag melder sig ind i et politisk parti, så er det ofte ud fra nationale overvejelser og interesser. Derfor er det som udgangspunkt, det nationale parti man melder sig ind i og ikke den lokale vælgerforening, siger Mikkel Sarbo, der blandt andet peger på, at den interne kommunikation skal være bedre. – Vi har radikale.net og medlemsbladet, men det kan ikke løfte alene. Derfor skal landsforbundet påtage sig

rollen som bindeled mellem medlemmerne og det, der foregår storpolitisk og nationalt. Arbejdet i hovedbestyrelsen og de politiske udvalg skal planlægges bedre, så vi kommer med vore politiske forslag med den rigtige timing. Ledelsesmæssigt skal vi også se på, om ikke regionale ledere, som eksempelvis storkredsformændene kunne spille en større rolle som bindeled mellem landsforbundet, MF’erne og medlemmerne lokalt. Lige nu bruger vi ikke de lokale led og alle de aktive medlemmer godt nok i politikudviklingen. Når man ikke bliver brugt og ikke bliver hørt, så gider man heller ikke være med, og det er synd. Vi har ellers muligheden for at blive det parti, der inddrager borgerne og al deres viden og alle deres erfaringer. Vi skal være det sted man går hen, hvis man vil gøre en forskel for samfundet, siger Mikkel Sarbo. – Men kan man styrke et parti ved mindre topstyring? Er det ikke netop de topstyrede partier, der rykker lige nu? – Der er meget stor forskel på centraliseret topstyring og moderne ledelse af politiske organisationer, og jeg tror vores mulighed ligger i sidstnævnte. Der ligger et enormt potentiale for fødderne af os, hvis vi skaber det dynamiske parti, som samfundets stærke vidensressourcer knytter sig an til og skaber nytænkende visionære løsninger på de samfundsudfordringer, som borgerne bekymrer sig om. Derfor er der behov for mere tydelige steder, hvor personer med noget på hjertet kan tage fat, når de har gejsten, og der skal være flere partimedlemmer, som føler et ansvar for at samle gode kræfter op. I det hele taget skal inddragelse i langt højere grad være et kodeord, for vi har brug for

flere engagerede kræfter til at løfte. Vi har en lille folketingsgruppe og et lille sekretariat. Det er altafgørende, at vi formår at understøtte dem langt bedre med radikale kræfter fra baglandet. Når medlemmerne har været reelt med i udviklingen af partiets politik vil de også blive partiets ambassadører og komme til at fungere som en permanent hvervekampagne på arbejdspladser og studier. Allerede i efteråret venter der to vigtige valgkampe, hvor samspillet mellem den centrale og lokale organisation for alvor skal stå sin prøve og hvor andre aktører er i fuld gang med forberedelserne. Hvorfor skal medlemmerne stemme på dig til landsmødet? Vi skal genvinde radikal indflydelse ved at skabe en stærk radikal bevægelse, som ustoppeligt udvikler visionære og pragmatiske politiske løsninger. Det kræver en landsformand, som kan samle, lede og udvikle partiet ved at motivere, engagere, opkvalificere og inddrage medlemmerne i både politikudvikling og kommunikation. Jeg har hele mit liv været beskæftiget med at inddrage og engagere mennesker i organisationer, og det her valg er et spørgsmål om, at have evnerne til at arbejde med intern kommunikation, motivation og have lysten til at tale med de enkelte medlemmer ude i landet om, hvordan deres arbejde for partiet kan blive mere effektivt – både for dem selv og for partiet. Jeg har også en erfaring med dialogskabelse og innovation, og synes jeg er god til at få folks ressourcer i spil. Os radikale har brug for at finde hinanden og det tror jeg vil være god til at hjælpe med.

MIK K EL SA R BO er 33 år og Cand. Merc. i strategi, organisation og ledelse. Han står bag et IT-firma i

Litauen og Tante T, der driver et thehus, en thehandel i København og importerer the til Danmark. Mikkel Sarbo sidder i hovedbestyrelsen og beklæder desuden posten som formand for partiets uddannelsesudvalg. Mikkel Sarbo er tidligere formand for hovedbestyrelsen i Radikal Ungdom og har været folketingskandidat – først på Østerbro og senere på Vesterbro. Han er desuden formand for Idrættens Analyse Institut.

36

37