Det Store æble Træ

Martin var 6år og boede på et lille hus i nærheden af en bakke. I sin få alder elskede ham sommer, sol og alle muligheder som den varme vejr gav ham. Den dag var en speciel dag, mormor skulle komme på besøge så Martin skulle ikke til børnehave, mor og far var taget af sted meget tidligt på arbejde og sagde til ham at ham skulle blive i sin seng til mormor var kommet hjemme. Hun var allerede taget hjemmefra og vil være der når som helst, så Martin skulle bare blive i seng og venter på hende. Mormor Eva var meget sjov hun kunne lege alle muligt med ham men hun kunne også være meget alvorlig specielle når han lavede noget som hun sagde at det var uartigt. I dag syntes Martin at de muligvis skulle på en skov tur, men problem var at der var ikke nogen skov der hvor han boede, men mormor ville ordne det, det var han sikkert. Med sin gode tanker om hvad han skulle lave når mormor kom, sovet Martin igen og der ham vågnede kunne han lugte noget lækkert i huset. Han stod op af senge og løb til køkkenet, og der var mormor, hun var ved at bage noget. Martin løb hen til hende og fik en svipse tur i luft, han spurgte hende hvad hun lavede og hun forklarede at hun lave småkager fordi hun syntes at de skulle in tur i de gode vejr. Han blev meget glad fordi han ville også på tur med mormor, det var lige som om hun havde læste hans tanker. Hun havde også lavede noget frisk saft til tur som stå på en flæske ind i en kurve. - Mormor , hvor skal vi henne, spurgt Martin. - Jeg havde i tanker at vi skulle på en lille tur måske op af den bakke bagved huset, der hvor der er den store gammel æble træ. - Men mormor jeg vil gerne gå på en tur i en skov. Mormor Eva kikkede på ham og sagde: Martin min drenge jeg love dig, at du blive ikke skuffede, put bare nogen frisk tøj på så vi kan tage af sted så hurtigt som muligt. Martin var allerede skuffede, han havde ventede så længe på mormors besøge, og nu de eneste de skulle var at gå op af den bakke bagved hans huse. Han havde været der masse af gange specielle i vinter når der var sne og han kunne kalke. Men han ville ikke vise hende at han blev triste. Han gik til sit værelse og skiftede til noget summer tøj, og kommet tilbage, hvor han fandt mormor Eva med sin kurve fuldt med kager, saft og frugter. De gik ud af huset på vej henne af den lille bakke. De tog dem ikke mere en 5 minutter at gå deroppe. Mormor tog en tæppe fra kurve og putte på græsset så de kunne sæd på det. Nu sidder vi her Martin og jeg vil fortæller dig en lille historie. Jeg ved du vil meget gerne gå en tur i en skov, derfor jeg vælte dette her æble træ.

Martin sætte sig foran Eva og glemte at har var skuffede, fordi selvfølgelig elskede ham at leje med hende, men den bedste var når hun fortalte han historier. - Dette æble træ er meget gammel, det var faktisk en trold mænd som har plantede det for mange mange år siden. Og det er magisk. Martin blev helle forbavsede, fordi han syntes det gamle æble træ, var lidt grimt, æblerne så ikke så flot som de andre træer i hans vej. Men det skulle den heller ikke, de andre var ikke magisk. - Vi skal vælge et æble, den vores hjerte ser som den flotteste, vi skal være spise et stykke af det, og hvis vi har vælge den rigtigt æble, så vil vores drømme bliv opfyldt. Martin ståede op med de sammen og startede med at plukke et æble efter hinanden, mormor Eva blev lidt sur på ham og sagde: Hvad sagde jeg til dig min drenge? - At jeg skulle vælge det æble som mit hjerte syntes var den flotteste. - Ja, svarede mormor. Martin stå og kikkede på træet og kunne ikke bestemmer sig, alle æble virkede grimme. - Mormor, sagde Martin, jeg kan ikke vælge alle siger ens ud. - Bruge dit hjerte, sagde Eva. Martin åbnede sine store øjne og valgte, den var ikke den størst, heller ikke den der så mest saft ud, men i hans øjne var den flotte, selvom fugl havde allerede været på den. Men hvis fugle kunne lide det, den skulle være god. - Før vi spise det, skal du tænker på den skov tur du har drømt i so lang tid. Jeg vil være sammen med dig, og jeg kan være hvad som helst du forestille dig, en veninde i din alder, en god ven, hvad som helst. Du skal bare være sikkert på at jeg vil være sammen med dig. Du skal bider på æbler, bagefter går jeg også det, de eneste vi skal være sikkert er at vi må ikke tabe den æble, fordi vi bliver nød til at spise den til at kommer tilbage. Så vi må passe godt på den halv æble der bliver tilbage. Du må bider den først. Eva var sikkert at han vil vælge at have hende som mormor med, derfor sagde hun ikke noget om at han ikke skulle vælge et dyr, eller sådan noget lignede. Der var ikke noget grund til advare ham at det ville være svært at få et dyr til at spise et æble. Eller hvad der var nu det værst, som et dyr hun ville ikke husk hvem hun var. Martin tog en store bid af den lille æble og tanket, at han ville meget gerne have mormor med, men han syntes også at de kunne være sjov at have en hund med på tur, og hvis mormor skulle alligevel være med helle tiden hun kunne være den slags hund han så sidste uge der han gik med sin

mor på en dyrehandel. Det var en labrador, en lille sort labrador med cirka 6 måneder gamle . Drengene spiste æble og ventede til sin mormor også spiste den, men der sket ikke noget med det sammen, og så sagde mormor, luk dine øjne. Han lukkede øjnene og der han åbnet dem igen var alting anderledes. Der var tusindvis af træet, gulvet fra dækket af blomster, fuglene sang, og han kunne høre støj af vand. Men hvor var mormor. Han kikkede ned og så den hundehvalp som løb frem og tilbage foran ham. - Hej mormor, sagde drenge, men hund ville ikke kom, der han kaldt på den som sin mormor. Din lille hvalpe legede helle tiden med hans sko og var kun interesserede i det. Martin bukkede sig ned og tog den i armen, og kunne se at den var en lille han hund. - Nå så jeg bliver nød til at kald dig noget andet. Jeg ville kalde dig Bobby. - Kom her Bobby, sagde drenge og men hund blev var. Men til Martin overraskelse svarede hunden: - Mit navn er Nick, og jeg er en labrador. Og nu skal vi på tur. - Men hvor er mim mormor. Hun sagde at hun vil være sammen med mig helle tiden. - Ja, men du tog hun ikke med dig. Du valgte mig. Og her er jeg. Og nu skal vi på tur. - Men hvordan kommer jeg hjemme. Min mormor skulle spise den anden stykke af æble. Du er ikke den først der tager mig her i den skov, og vi har haft den samme problem de andre gange, så du skal ikke være bange jeg skal nok spise din æble. - Hvordan kan det være at du kan tale. - Alle ting er mulige her Martin, og nu skal vi på tur. Se hvis vi går ned af bakken her, kommer vi til en store sø, og dér er der en båd, og vi kan sejle, du kan fiske, vi kan løbe, vi kan sove, vi kan alt, fordi tid her eksistere ikke. - Er der andre børn her, spurgte Martin, som var ikke så bange mere. - Ja, og hvis vi går en lille tur, kan du måske møde nogen og lege med dem. Og så går vi tur, sagde Nick, og løb af sted. Martin løb efter Nick og han kunne allerede høre andre børn stemmer. Der var en kamp sø ned af bakken, den var så blå som himmel, børnene legede omkring, nogen plukkede blomster, andre var ved at klat op af nogen træer. De tog ikke så meget opmærksomheden af ham, så han tog hen imod en lille båd som var ved bredden af søen. Men der han skulle lige tager fat i båden

kom en pige og hoppede i den. Nick hoppede sammen og ventede på Martin, som vidste ikke om han skulle ombord eller nej. - Skal du med på tur, spurgt pige. Mit navn er Marie, og jeg skal på tur, vil du med. - Ja, sagde Martin og hoppede i båden. Hvor skal vi henne. - Forst vi skal på den anden side af søen, der bor jeg, vi kan lege i vores have, bagefter jeg kan tager din hund og dig tilbage. - Bor du her Marie. - Ja. Jeg blev født her. Og nu kan du hjælp mig med at padle. Turen med båd gik meget hurtige, den anden bred af sø var lige som den anden, bortset at her var kun en hund. - Se Nick, han ligne dig. - Det skulle vi også, det er min onkel. Den pige der ejede ham plejede at kom meget her sammen med ham, og en dag onkel Tim tog selv et stykke æble og kom hertil . - Hvad der skete med det barnet han kom med. - Han tog tilbage med barnet Marie tog Martin i hånden og begge gik i land. Nick løb og hilst på sin onkel. Nick og Marie startede med at løb også, de skulle lege at gemme sig. Det løb, de klatrede på træer, Martin lærte navn på de forskellige træer, de fiskede på søen bredde og fangede mange fiske som Marie skulle aflevere til sin mor. De besøgte Maries hus, og Maries mor og far, de boede på et træ hus som var næsten så højt som et træ, omkring hus voksede en masse frugt træer, og de kunne bare sidder og spise appelsiner, klementiner, pærer, der var også en stor køkken have med alle slags god ting, gulerod som smagte som honey. Marie fortalte Martin at det var ikke alle dyr som kunne tælle, kun denne som blev bragt til den magisk skov fra den anden verden, men hvis den blev dér mere den en dag de ville ikke tælle mere. Dagen gik men før de skulle spise frokost inviterede hun Martin til at se hendes lege hus, som var op af den højst træ, der var alle muligt slags legetøj derind og alle blev lavede a Marie selv eller hendes far, til sidste begge børn blev sulten og træt, de gik ned a legehus, der var en lang snør som de skulle gå ned af. Nick var dernede og legede jagt med en kanin, han blev glad der Martin og Marie kom ned. I dag fik Marie lov til at lave selv mad til sin ven, og de skulle spise den fisk de selv havde fiskede i søen. Selv om de legede meget blev Martin mere og mere ked af det, og til sidste spurgt Marie ham hvad var problem. Og han svarede at han savnede mormor

Eva, de skulle være på tur sammen, og han valgte at tage en hund med, og nu han vidste ikke hvor hun ville være. Han ville gerne gå hjemme. Marie kaldt på Nick og fortalte den at det var på tid at gå hjemme, Martin savnede sin familie og han kunne altid komme tilbage næste summer. Martin tog æble i hånden gav tog et bid af den og gav resten til Nick, Marie sagde at han skulle ting på sin mormor og han vil være tilbage. Han spiste den, lukkede øjnene der han åbnede sine øjnene igen var mormor der, hun sove ved træet, Martin vækkede hende, og smilede. Mormor sagde ikke noget hun smilede bare tilbage. De samlede deres ting og gik hjemme. Han vidste ikke om han havde drømte eller om han virkelige had være på den magisk skov. På vej hjemme spurgt mormor han: Hvad siger du om at du får en lille hund til din fødselsdag i morgen, og at vi kalder han Nick. Martin smilede og sagde ja.