8.marts - Kvine Kend Din Kamp!

Kvind e – K end din kam p! Så blev det 8. marts endnu en gang – Kvindernes Internationale Kampdag - men hvad kæmper vi egentligt for? Lad os for underholdningens skyld opsummere store ændringer og sejre for kvindekampen i nyere tid... Girl Power! Blev introduceret i midthalvfemserne af fem frække sild fra England – Spice Girls. De fem chicks lærte Verden, at man altså godt kan være iklædt en latextop, trusser og støvler mens man synger om sit frie forhold til sex – og at det her var den moderne kvindekamp! Hvor tidligere tiders feminister i 1990'erne enten var glemte eller blev afskrevet som kedelige, hængebrystede singler og lesbiske, skulle der nye boller på suppen! Og sikke boller – alt under en E-skål viste sig hurtigt at være for lidt til at være en rigtig kvindeforkæmper..! Disse fem piger startede unægteligt den Girl Power bølge som stadig i dag kan spores til sangerinder som Pink og Britney Spears – omend i ny, og endnu mindre indpakning. For indpakningen er vigtig når man går ind for Girl Power, faktisk er det så vigtigt at vise omverden at man ikke underlægger sig mænds luner, modebranchens dogmer og forældregenerationens holdning til hvordan pæne piger opfører sig, at man altid skal være perfekt. Intet mindre end perfektion kan forventes af den stærke pige eller kvinde. Perfektion er også nøgleordet for den moderne karrierekvinde – kvinden der overgik manden på gulvet og satte sig i direktørstolen. Det er i Danmark vel at mærke meget få kvinder der når til tops i både det politiske liv, forretningsverdenen, de akademiske kredse og andre lukrative steder. Og nej, der er ikke kønsmæssig ligeløn indenfor hverken lav-, mellem- eller højindkomster i Danmark. Det er nogle kampe vi skal kæmpe, der skal være ligeløn og ligeret på arbejdsmarkedet, men er det vores vigtigste kamp? For at vende tilbage til de kvinder som sidder i topstillinger, vil en typisk karrierekvinde have en arbejdsuge på over 50 timer, konstant blive konfronteret enten med ikke at deltage nok i hjemmelivet med mand og børn eller ikke at have disse, være slank, velpåklædt – feminint men stærkt, og i kampen for samme eksistensberretigelse som sine mandlige kolleger hele tiden løbe lidt hurtigere, se lidt bedre ud, være lidt bedre forberedt osv. Teenagepigerne der har henholdsvis Pink og Karrieremor som forbilleder begynder stadig tidligere at have spiseproblemer som bulimi og anoreksi, fokuserer sygeligt meget på deres udseende og andres opfattelse af dem, dyrker selvdestruktiv afreaktion som cutting og overdrevet alkohol- og narkomisbrug. Men gælder det ikke også teenagedrengene, har de ikke også problemer med sygeligt behov for perfektion og at leve op til bestemte kønsnormer? Jo! Skal vores næste kamp så være at få dem til at have ligeså høj selvdestruktionsprocent som vi selv har?? Det må jo være det feminisme og kampen for kønnenes ligestilling og ligeret handler om, ikke? Nej – det er ikke det det handler om, og måske netop det faktum at man i mange år har anskuet kvindekampen som en isoleret kamp er en del af problemet. Venstrefløjen der sammen med resten af Danmark har travlt med at kæmpe om den politiske midte med lækre, stylede kvindelige frontfigurer har ingen interesse i at stoppe denne udvikling. Måske er vores næste statsminister, den mindst dårlige af to onder, netop en af disse kvinder: Stærk, lækker og velklædt. - Et faktum der blev stadfæstet utallige gange da samtlige politiske kommentatorer over det ganske land, brugte mere tid på at diskutere Helle Thornings Guccitasker end Anders Foghs jakkesæt, eller hendes politiske holdninger for den sags skyld.

Problemet er altså ikke, at kvinder ikke kan komme til tops i det politiske liv, at kvinder ikke kan blive chefer og sparke nedad eller at kvinder ikke kan udtrykke deres seksuelle behov gennem musik, påklædning og attitude. Hvorfor har mange piger og kvinder så stadig stigende problemer med spisevægring, hvorfor bliver kvinder stadig handlet som sexslaver selvom slaveriet ophørte for over 200 år siden, hvorfor udsættes kvinder stadig for vold fra deres ægtemænd, hvorfor voldtages kvinder stadig – oftest af en de kender, hvorfor ødelægger stadig flere kvinder deres krop med plastikoperationer, hvorfor har karrierekvinder altid dårlig samvittighed overfor familien eller får pålagt det af andre, hvorfor skal muslimske kvinder frygte for deres liv hvis de ikke vil giftes med deres fætter, hvorfor skærer unge piger i sig selv for at producere morfinlignende stoffer i hjernen, hvorfor diskuterer vi Thornings tasker, hvorfor lader kvinder sig diktere af modeblade og reklamer, hvorfor er vi ikke frie? Kampen skal ikke udkæmpes i direktionslokalerne eller på TV, for dette er ikke en kamp fra oven!! Dette er ikke blot en kamp om hvem der tjener mest, det er en kamp imod at man skal blive det samme som mænd var for både os og vores medbrødre i en nær fortid. Kampen for at blive en ny undertrykker er aldrig kvindefrigørelsens kamp. Kvinder der sparker nedad på deres medarbejdere eller indvandrere Kvinder der benytter de samme undertrykkelsesmekanismer som ligger i kapitalismen og patriarkatet og sparker nedad på udsatte grupper i samfundet Kvinder som ikke vil menneskelig frigørelse, vil ikke kvindefrigørelse. Værdikamp har været et nøgleord i 2000'ernes politiske liv, og vi har fået kamp til stregen; udover de besparelser, skattelettelser og politiske stramninger der som et andet spøgelse er gået igennem Europa det sidste tiår, har på mange måder sparket os tilbage til før 1968. Antallet af kirkebryllupper er steget, antallet af kvinder på barsel er steget, de højreradikale konservative familieværdier er herskende i Europa, Kristne fundamentalister slår igennem i både de danske og amerikanske debatter, den ene lokale kunstforening lukker efter den anden - såvel som alternative fristeder og spillesteder, de store verdensmonopoler bliver større imens lokale butikker må lukke, det vi kaldte højrefløj for ti år siden kaldes i dag den politiske midte, racistiske love og paragraffer som det internationale samfund ikke tidligere havde accepteret vedtages i Danmark uden blinken, homoseksuelles rettigheder er stort set ikke på den politiske dagsorden og udsigten til at leve et andet liv svinder daglig mere ind. Den drøm vores mødre kæmpede for os bliver dagligt reduceret til historiske fakta i stedet for at forblive aktuel. Vi må huske, at den kamp der startede med rødstrømperne og de mål de nåede ikke foregik som isolerede kampe; de opstod samtidig med borgerrettighedsgrupper, fredsbevægelser, antiatomkraft kampagner, miljøbevægelsen, vietnambevægelsen, kunstgrupper som Solvognen og fristeder som Christiania. Hvis vi skal realisere vores drømme og mål er det derfor nødvendigt at vi først definerer dem og siden realiserer dem. Hvis vores drøm om kvindekamp ikke ender 60 timer i en direktørstol med en anorektisk teenagedatter må vi slå nødbremsen i bund og stoppe op! Denne kamp når meget videre end løn og jobfunktioner – det er kampen om vores liv! Kampen for livet som vi drømmer om og om den Verden vi vil skabe, og derfor er det nødvendigt at vi også kæmper for musikken, friheden, freden, kunsten, børnene, miljøet, tolerancen. Det er ikke for sjov jeg nævner alle disse ting som mange nok vil afskrive som idylliske hippiefloskler, kvindekampen kan kun vindes sammen med vore andre kampe:

Ingen er frie før alle er frie!

FORENING SOR URL:

TE F ANE (FSF) E-mail: [email protected] sortefane.wordpress.com