Hvad Er Syndikalisme?

Hvad er syndikalisme?

Begrebet "syndikalisme" udspringer af den franske udtryk for unionisme elle fagforeningsvirksomhed, og den syndikalistiske bevægelses symbol er det rød der indicerer bevægelsens tilhørsforhold og arv til både den "sorte" anarki røde socialisme. Sagt på en anden måde var syndikalismen et forsøg på en sy Karl Marx's (1818-1883) og Pierre Joseph Proudhons (1809-1865) lære, hvor m Proudhons stærke uvilje mod staten og al dens væsen og kombinerede den med om klassekampen som den eneste farbare vej til befrielsen af proletariatet arbejderklassen ("Arbejdernes frigørelse må være deres eget værk"). En såda sammensmeltning har senere fået anarkister til at mene at syndikalismen er end den tidlige kommunistiske anarkismes ånd således som den er udtænkt af Kropotkin (1842-1921) overført på det industrialiserede samfund. Hvor anarkismen og syndikalismen er enige i deres modstand mod statstvang o parlamentarisk politik er der imidlertid visse punkter der adskiller de to Anarkismen er i grove træk en politisk og humanistisk idé der henvender sig klasser i samfundet, syndikalismen derimod er traditionelt ene og alene hen arbejderproletariatet og opstiller konkrete forslag til, hvorledes klasseka føres indenfor den faglige sektor - fagforeningen - "syndikatet". Anarkisme første omgang den enkelte, individet; syndikalismen tager udgangspunkt i ar og fagforeningen. Midler: De centrale elementer i den syndikalistiske doktrin er bl.a. nødvendigheden arbejderklassen må kæmpe for frigørelsen fra udbytningen under kapitalismen midler den selv besidder og ikke gennem den forløgne pseudodemokratiske par Arbejderne skal altså ikke sidde med hænderne i skødet og afvente hvilke in eventuelt måtte komme fra toppen af fagforeningen, men tage sagen i egen hå syndikatet - den lokale sammenslutning af arbejdere. Fundamentet er de orga arbejderes solidaritet på den enkelte arbejdsplads hvorigennem der kæmpes e princip om den størst mulige spontanitet, hvilket vil gøre det umuligt for arbejdsgiveren at tage de nødvendige forholdsregler. Velkendte midler som o (arbejd langsomt), boykot, sabotage, direkte aktion, massedemonstrationer o arbejderklassens ultimative våben - generalstrejken, er faktisk syndikalist "opfindelser". Disse udenomsparlamentariske pressionsmidler tages i brug ti opnå midlertidige forbedringer på arbejdspladsen eller i sidste ende til op endegyldige mål uden brug af politiske såvel som parlamentariske midler. Mi anarkister som syndikalister fundamentalt ser som undergravende for arbejde og bestræbelser samt menneskets frigørelse i det hele taget. Mål: Målet for syndikalismen såvel som anarkismen er ikke politisk, men en socia økonomisk ændring af samfundet, da syndikalisterne i modsætning til de socialdemokratiske fagorganisationer forkaster det repræsentative demokrati det blander forskellige klasser sammen i påståede fælles politiske mål. Men klasser kan umuligt have fælles politiske mål - dette burde være aldeles in selv for socialdemokrater. På længere sigt er det syndikalisternes mål at overtage produktionen og gen faglige organisationer at skabe et nyt samfund bestående af selvstyrende/ a grupper af arbejdere og produktionsenheder hvor man producerer efter evne o behov. Frie værksteder og fabrikker vil foruden de rene økonomiske og socia

give den enkelt arbejder arbejdsglæden tilbage igen, hvor den alt for længe skyggen af de ydre autoriteters profitjagt og repression. Den spanske anarko-syndikalistorganisation C.N.T fremkom i 1936 med en erkl udmærket vis skærer det ud i pap: "Efter revolutionens voldelige aspekt er erklæres for ophævet: den private ejendom, staten, autoritetsprincippet og heraf klasserne, der opdeler menneskene i udbyttere og udbyttede, undertryk undertrykkende." Sammenholdt med anarkismens idealiserende og abstrakte tanker, opstiller sy en række konkrete løsningsmodeller og foreslår specifikke samfundsstrukture vil kunne skabe muligheden for gennemførelsen af det libertært socialistisk giver i dag ikke kun revolutionære arbejdere men også arbejdsløse, studeren it, værktøjer der gør det muligt effektivt at kæmpe mod såvel den forpulede som staten og enhver anden autoritær institution. Strand, 28. Maj 1998

Efter at have læst denne svada kan det være at du har fået lyst til at læse mere kompetente tekster, og her er et par forslag der skulle være til at fr biblioteket: Bang m.fl.: Fagoppositionens sammenslutning (1910-21). De danske syndikalis 1975 (En af de første forsøg på en samlet fremstilling af "den anden arbejderbev historie i Danmark. Stærke tendentiøse (kommunistiske) træk.) Dokumenter til den spanske arbejderklasses og arbejderbevægelses udvikling 1976. Den jyske historiker, Modtryk 1977. (Indeholder den før nævnte erklæring fra C.N.T.s kongres 1. maj 1936 + mang værdifulde dokumenter vedrørende den spanske borgerkrig) Petersen, Carl Heinrich: Danske revolutionære. Borgen 1970. (Indeholder program for Fagoppositionens Sammenslutning) Petersen, Carl Heinrich: Den glemte socialisme. Rhodos 1981 Petersen, Carl Heinrich: Fra klassekampens slagmark i Norden. Modtryk 1975 Petersen, Carl Heinrich: Træk af arbejderbevægelsens historie. Petersen, Carl Heinrich (red.): Christian Christensen og den danske syndika Antologi. Modtryk 1979 Sørensen, Curt: Den syndikalistiske ideologi i den danske arbejderbevægelse i "Historie" : jyske samlinger; ny række 8, 3 (s.273-315) 1969 (Handler primært om den danske syndikalistiske ideologi. Den første vidensk behandling af den danske syndikalisme.) Et produkt udarbejdet af "Perler for Svin Distribution"