Teologi Og Bibel

Teologi og Bibel Udgangspunkt: hvad er Bibelen. Bibelens karakter: Helt menneskelig og helt guddommelig. Begge dele på én gang. Modsætning: Koranen vs. ”inspiration”. Det samme tilfældet med Kristus. Læse, PowerPoint, 2. Tim. 3:16-17, ego s. 20 + v16 Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, v17 så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.

”theopneustos”, PowerPoint – ”inspirata” – inspiration = samarbejde mellem menneskets og Guds Ånd. Konkret formulering: PowerPoint, 2. Pet. 1:20-21. v20 Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften; v21 for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud.

Praktisk konsekvens: forskellighed. a) Forfatternes personlighed: Paulus vs. Johannes b) Forskellige genrer. Eks. Forskellen på at læse: bødeforlæg, kærlighedsdigt, avisartikel, brugsanvisning – vi læser det ikke på samme måde! Ordene betyder ikke det samme Første udgangspunkt for læsningen: anerkende forskelligheden! Forskellige genrer i Bibelen, 4 eksempler: 1. Lovtekst: 2. Mos. 21:33-34 v33 Når en mand tager dækslet af en brønd, eller når en mand graver en brønd uden at lægge dæksel over den, og en okse eller et æsel falder ned i den, v34 skal brøndens ejer yde erstatning i rede penge til dyrets ejer; det døde dyr må han selv beholde.

Sproget: juridisk, objektivt, nøgternt, enhver handling en specifik konsekvens. 2. Poetisk tekst: Sl. 104:1-3 v1 Min sjæl, pris Herren! Herre, min Gud, du er stor! Du er klædt i højhed og pragt; v2 du hyller dig i lys som en kappe, du spænder himlen ud som en teltdug. v3 Du rejser din højsal i vandene, du gør skyerne til din vogn og farer frem på vindens vinger.

1

Sproget: subjektivt, billedrigt, fuld af følelser. Kan ikke læses bogstaveligt ( Universets grundsubstans er kameluld! ) 3. Historisk beretning: Mark. 9:2-3 v2 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, v3 og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem.

Objektivt information om faktiske begivenheder ( selv om de er fantastiske ). Tydeligt øjenvidnekarakter ( Peter = Markusevangeliets ”bagmand” ). Det selvoplevede: Beskrivelsen i v. 3. 4. Brev: Gal. 3:1 v1 Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede.

Sproget: subjektivt og personligt. En direkte henvendelse. ( ”Hvad har I gang i?” ). Bibelen indeholder et væld af genrer ( lovsange, profetisk tekst, apokalypse, visdomsbøger etc., etc. ).. Denne forskellighed må vi tage højde for i læsningen. Den menneskelige dimension må med. Bibelske tekster skrevet af rigtige mennesker til rigtige mennesker ind i rigtige situationer, PowerPoint, det er Guds valg. Tolkningsprincip: stille to spørgsmål: Hvad betød dette for dem, der først modtog det? Hvad betyder det så for os i dag?, PowerPoint Konkret eks.: Afgudsofferkød, 1.Kor.8, PowerPoint x 2. Om kød fra offermåltider v1 Hvad angår det kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at vi alle har kundskab. Kundskaben gør indbildsk, men kærligheden bygger op. v2 Hvis nogen mener at kende noget, kender han det endnu ikke sådan, som han bør kende det. v3 Men den, der elsker Gud, er kendt af ham. v4 Hvad angår det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at der ikke findes nogen afgud i verden, og at der kun er én Gud. v5 For vel er der såkaldte guder, både i himlen og på jorden – der er jo så mange guder og så mange herrer. v6 Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham. v7 Men ikke alle har denne kundskab. Der er nogle, der spiser kødet som offerkød, fordi de hidtil har været vant til at dyrke afguderne, og så tilsøles deres samvittighed, skrøbelig som den er. v8 Men mad gør hverken fra eller til over for Gud. Vi opnår ikke noget ved at spise, og vi mister ikke noget ved at lade være. v9 Men se til, at jeres ret til at spise offerkød ikke

2

bringer de svage til fald. v10 For hvis nogen ser dig, som har kundskab, sidde til bords i et afgudstempel, vil så ikke den, der er svag i sin samvittighed, blive tilskyndet til at spise offerkød? v11 Så går jo den, der er svag, til grunde som følge af din kundskab, den broder, som Kristus døde for. v12 Ved på den måde at synde imod brødrene og såre deres skrøbelige samvittighed synder I imod Kristus. v13 Derfor, hvis mad bringer min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød for ikke at bringe min broder til fald.

Hvad var situationen? Hvad taler det om? Templerne fungerede som slagterier, kødet man købte, var i princippet ofret til afguderne, mange Korintere havde haft en relation til disse afguder. Hvad siger Paulus dernæst: det drejer sig ikke om kødet, men om dem, der spiser det? Okkulte bøffer findes ikke! To grundprincipper: a) Hensynet til egen samvittighed b) Hensynet til andres samvittighed Her er vi allerede ovre i nutiden. Kan det betyde noget konkret for os? Eksempler? Lige pludselig handler afsnittet ikke kun om kød, men om livsvisdom. Bemærk: Et kursus i at stille nogle gode spørgsmål, som man derefter søger svar på. Jo bedre spørgsmål, des bedre svar…. Andet princip: den hermeneutiske cirkel, PowerPoint, s. 44 ff. Små elementer kan være betydningsbærende, 1.Kor.16:8-9. v8 Men jeg bliver i Efesos indtil pinse, v9 for her er der åbne døre og rige muligheder for mig, og der er mange modstandere.

Andet eksempel, vigtigheden af opmærksomhed på sammenhæng: Mattæusevangeliet 18:18-20: v18 Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. v19 Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. v20 For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

Mattæusevangeliet 18:21-22 v21 Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« v22 Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

Konkret øvelse: Hvad betyder 1. Timoteusbrev 5:22 . v22 Vær ikke for hurtig til at lægge hænderne på nogen, og bliv ikke medskyldig i andres synder; hold dig selv ren.

Hvad betød det for dem, der først modtog det? Hvad betyder det i sammenhængen?

3

Hvad er det største mirakel i menneskehedens historie? At Gud blev menneske. Og hvilken Gud – èn Gud, Skaberen af alt, adskilt fra det skabte vs. andre religioner: flydende overgang: Iliaden, Odysseén, Sai Baba Den evige, uendelige, almægtige, allestedsnærværende, ene Gud bliver født som menneske – Niels Bohr om kvantefysik: hvis ikke svimmel: ingenting forstået. Dette har konsekvenser for måden at læse Bibelen på. Der er et centrum i Bibelen? Jesus selv. Jesus er nøglen, som alt andet må tolkes ud fra. Det var Jesu eget udgangspunkt, jf. Luk. 24: 25-26, PowerPoint v25 Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. v26 Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« v27 Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

Jf. Luther: ”Hver gang jeg har en tekst, der er som en nød med en hård skal, smider jeg den mod klippen ( = Kristus ), PowerPoint Tolkningsprincip: Stille det enkle spørgsmål: Hvordan relaterer dette til Jesus? Hvad siger dette om Jesus? Fint, men hvor finder man Jesus i Esthers bog ( hvor Guds navn ikke er nævnt? Esther der vil ofre sig selv for andre? Redningen af jødiske folk som forudsætning for Jesu fødsel? Vigitgheden af at se de enkelte elementer som en del af den store historie ( McLaren ), Powerpoint: Bibelens billedsprog Fare: vi læser med hovedet, forstandsmæssigt – i orden, men også meget snævert. Centralt ved Bibelens fremstillingsmåde: Poetisk, digterisk udtryk. Poesi ikke = usandhed. Der er ting, der er meget svære at udtrykke i andet end billeder/poesi/metaforer. Udtrykket bliver utroligt koncentreret. Lignelser Karakter: Småhistorier med udgangspunkt i dagliglivet og med en pointe. Væsentligste del af undervisning. Lignelsen er ikke allegori ( ofte tolket sådan ). Kan dog nærme sig. Eks.: Sædemanden ( Mark. 4 )

4

Lignelserne udspringer gerne af en konkret situation, som de må tolkes i forhold til. Eks. Lignelsen om de utro vingårsmænd. Baggrund: Mark. 11:27-33, PowerPoint Markusevangeliet 11:27-33 Så kom de igen ind i Jerusalem. Og da han gik omkring på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham og spurgte: »Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til at gøre det?« v29 Men Jesus sagde til dem: »Jeg vil spørge jer om en ting. Svar mig, så vil jeg sige jer, med hvilken ret jeg gør dette. v30 Johannes' dåb, var den fra himlen eller fra mennesker? Svar mig på det!« v31 De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge: Hvorfor troede I ham da ikke? v32 Men skal vi så sige: Fra mennesker?« – de frygtede for skaren, for alle mente, at Johannes virkelig var en profet. v33 Og de svarede Jesus: »Vi ved det ikke.« Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette.« Svaret på udfordringen: en lignelse, Mark. 12:1-12 Ego, s. 84. Billedet af vingården ofte brugt om Israel i GT. ( Bemærk: hvad betød det for dem som først modtog det – ind i den konkrete situation? ) v1 Så gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: »En mand plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. v2 Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. v3 Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. v4 Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. v5 Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. v6 Endnu én havde han, en elsket søn, ham sendte han som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. v7 Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. v8 Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. v9 Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. v10 Har I ikke læst dette skriftord: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. v11 Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne?« v12 Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse. Da forlod de ham og gik deres vej.

Øvelse: En fortolkning af

Lignelsen om sennepsfrøet og om surdejen, PowerPoint

v18 Så sagde han: »Hvad ligner Guds rige? Hvad skal jeg sammenligne det med? v19 Det ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin have, og det voksede op og blev et helt træ, og himlens fugle byggede rede i dets grene.« v20 Han sagde også: »Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? v21 Det ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.«

5

Øvelse: En fortolkning af Lignelsen om sennepsfrøet og om surdejen, Luk 13:18-21, PowerPoint: 1) Beskriv sammenhængen ( situationen og emnet ) 2) Hvordan er de to lignelser forbundet? 3) Hvad er hovedbudskabet? Konklusion: Bibelens formål er livsforvandling, 2.Tim 3:16-17

6