Observer November 08 Pdf

a vai vs i sf ofro rc ocpoepnehnahgaegne nb ubsui sniensess s cshcohoolo – l –h ahnadnedleslhsøhjøs jksokloelne n

n o nv o em v ebm e rb e r2 0 2 00 80 8

cbs OBSERVER 3

Mindsket pres på vægtskålen Regeringen fik ikke held til at spise universiteterne af med 100 millioner kroner af globaliseringspuljen til deres basale forskningsmidler og lade 900 millioner gå til den strategiske forskning. En stædig opposition fik presset basismidlerne op på 275 millioner kroner og fremtidssikret andelen forskningsmidler Af Bjørn Hyldkrog Grafik: René Lynge Det var ellers lidt af en gyser for universiteterne. Regeringen lagde ud med kun at ville give universiteterne ti procent af globaliseringsmidlerne i 2009 – godt 100 millioner kroner – som basismidler. Det var led i regeringens erklærede hensigt om, at fordelingen mellem universiteternes basismidler og de strategiske forskningsmidler skulle ende på 50-50. De resterende 90 procent skulle gå til at prioritere strategiske forskningsområder. Dem var der så også 21 af. Det var forligsparterne i globaliseringsaftalen, Socialdemokraterne, Radikale ’Venstre og Dansk Folkeparti ikke enige i. De ønskede at fastholde fordelingen mellem basismidler og strategiske forskningsmidler på godt og vel 60-40. Så forhandlingerne brød sammen, og fordelingen af globaliseringspuljen røg over på finansminister Lars Løkke Rasmussens forhandlingsbord. Der fik man så forhandlet sig på plads. Resultatet blev, at universiteterne fik tildelt 275 millioner kroner som basismidler i 2009. Det gav universiteterne en svag stigning i forhold til 2008 og en globaliseringsfordeling på omkring 55-45 mellem basismidler og strategiske forskningsområder. Dem var der så kun seks tilbage af. Universitetsrektorerne drog et lettelsens suk. Katastrofen var afvær-

get katastrofen, og de havde fået 275 millioner forskningskroner til fordeling imellem universiteterne. Glæden var dog ikke større, end at Finn Kjærsdam, rektor for Aalborg Universitet, – da han dagen forinden fik oplyst beløbet udtalte til Dagbladet Information, at de ekstra basismidler kun akkurat dækker universiteternes øgede udgifter, og at det ikke var noget beløb, som universiteterne kunne skabe noget fremadrettet og nyt med.

Flere basismidler fremover Universiteterne havde dog fået mere end de 275 millioner kroner ud af forhandlingerne. Oppositionspartierne havde fået sikret universiteternes andel af globaliseringsmidlerne som basismidler en årrække frem. Der er således aftalt, at universiteterne vil modtage hele 718 millioner kroner som basismidler i 2010 og som udgangspunkt i hvert fald

609 og 594 millioner kroner i henholdsvis 2011 og 2012. Det var ikke de eneste gode nyheder. Samtidig blev der sat et loft på ti procent på universiteternes medfinansiering af strategiske forskningsprojekter. Og fremover vil universiteterne kunne fastsætte administrationsbidraget fra de strategiske forskningsmidler, de kan konkurrere sig til, til 44 procent. Endelig blev der afsat 100 millioner kroner til at belønne dem, der kunne hente EU- og andre internationale forskningsprojekter hjem. Det blev de tre undervisningstunge universiteter, der

vandt kampen om fordelingsnøglen. Den blev som hidtil, at undervisningsbyrden skulle vægte 50 procent, evnen til at tiltrække eksterne

Fortsættes på side 9

Tema: kvalitetsforskning

Med udgangspunkt i den ballade, der har været i forbindelse med globaliserings- og finanslovsforhandlingerne, bringer CBS OBSERVER et tema om kvalitetsforskning.

Læs side 9-15

eksamen - 2 & 4

gert - 6

ta p - p r ise r - 1 6 - 1 7

cbs-valg - 18

in english - 22-28

Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om. CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Derfor får du som medlem også coaching, relevante kurser og et netværk på 31.000 højtuddannede – ganske gratis. HUSK! Meld dig ind senest 14 dage efter afsluttet uddannelse. Så har du ret til 12.480 kroner om måneden, hvis du står uden job i en periode. Læs mere på www.ca.dk, hvis du tænker på dig selv.

64-nov08-ann-kraemmerhuset_70x251 1

RING

RSIK ENCE FO

ET RE KOMP

KARRIE

03-11-2008 11:06:01

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

2

Manuduktion giver ikke bedre karakterer Snup et kursus og få en højere karakter eller bestå med garanti. Sådan lyder budskabet fra manuduktionskursernes reklamekampagner. En ny undersøgelse viser imidlertid, at der ikke er noget belæg for påstandene om, at studerende, der køber ekstra undervisning, klarer sig bedre til eksamen foto: rie neuchs

Bechlund. Gert Bechlund bakkes op af prodekan Sven Bislev, der mildt sagt helst ville være fri for manuduktionskurser: - Vi vil ikke have reklamer på vores område, og det er især på det punkt, vi har noget at bebrejde manuduktionsfirmaerne. De er klart uærlige omkring deres reklamevæsen. De lyver, så det står efter, når de påstår, at vi laver aftaler med dem, og når de beskriver, hvad de gør. Det er som om de ingen hæmninger har – som om de ikke kender til god markedsføringsskik og almindelig forretningsmoral, siger han.

Kattelem for manuduktion

CBS ledelse er godt træt af, at manuduktionsfirmaerne forsøger at få det til at se ud som om, CBS har givet deres aktiviteter det blå stempel. Ikke mindst fordi det de reelt gør er, at forsøge at markedsføre deres produkt som om, det er noget CBS står bag.

fejlinvestering Af Dalia Siwan og Sergej Rose Der er forskel på at modtage undervisning og at gå til eksamensforberedelse. En ny undersøgelse, foretaget af Evalueringsenheden på CBS, kan for første gang dokumentere, at direkte eksamensforberedende undervisning, der sigter på, at studerende skal performe bedst muligt til eksamen, ikke virker. Hovedkonklusionen på undersøgelsens analyse af karaktereffekt ved deltagelse i manuduktion som forberedelse til en eksamen er, at der ikke er nogen positiv effekt – tværtimod ser effekten faktisk ud til at være negativ i nogle tilfælde. Undersøgelsen – en grundig gennemgang af 500 HA-studerendes resultater i fagene Finansiering, Statistik og Eksternt regnskab – viser også, at de studerende, der tager manuduktionskurser, oftest er garvede manuduktionskunder, der gør det i flere fag. Den hyppigste grund, de angiver til, at de deltager i manuduktionskurserne, er at de udbydes. Den næstmest brugte begrundelse for at deltage i manuduktion er, at CBS' undervisning i faget er for dårlig. Først på tredjepladsen ligger personlige vanskeligheder med faget som årsag til, at

studerende vælger manuduktion. Det bemærkelsesværdige er, at uanset begrundelse, så er den gennemsnitlige karakter for de studerende, der siger de har fulgt manuduktion, lavere end dem, der ikke har. - Uanset, hvad man prøver at korrigere for, når man sammenligner de studerende, der tager manuduktion, med de studerende, der ikke gør, så vil man stadigvæk nå frem til, at de, der tager manuduktion, har fået en lavere karakter, end de, der ikke har, fortæller Jakob Ravn, leder for Evalueringsenheden og pædagogisk konsulent i CBS Learning Lab.

Terperi er ikke læring De studerende hopper ikke alene over, hvor gærdet er lavt. De hopper over, hvor gærdet er lavest, når de vælger et manuduktionskursus. - Påstanden har ofte været, at det er godt at arbejde eksamensrelevant tæt på en eksamen. Så kan man kompensere lidt for, at man sikkert ikke har været flittig nok igennem semesteret. Men i det lange løb gavner manuduktionen ikke, fordi den ikke giver den samme indlæring og dybe forståelse som et sejt træk, hvor man sveder og kæmper igennem et flerårigt studium, mener campusdirektør Gert Bechlund. En af forklaringerne er, at tilbuddene danner en uhensigtsmæssig

adfærd hos de studerende. - Det er umuligt at afvise, at der er nogle studerende, der – når nu manuduktionen er der – udvikler en uhensigtsmæssig adfærd, fordi de føler, at de får noget ud af manuduktionen. Men pointen er bare, at de havde fået mere ud af undervisningen, hvis manuduktionen ikke havde været der. Så var de blevet presset til at lade være med at sjofle den almindelige undervisning, siger evalueringskonsulent Michael Møller Nielsen fra CBS Learning Lab, der har udarbejdet undersøgelsen for Evalueringsenheden på CBS. Internt på CBS er der altså bred enighed om, at tiden for den almindelige studerende er bedre brugt på undervisningen, end den er på manuduktionskursus – og så er der til og med lidt ekstra penge tilbage af SU’en.

Udnytter studerendes frygt

På CBS er man mildt sagt træt af manuduktionsfirmaernes aggressive markedsførings- og salgsmetoder, der udnytter de studerendes usikkerhed. Ifølge Gert Bechlund får manuduktionsfirmaerne det endda til at se ud, som om CBS har givet dem et blåt stempel: - Vi er meget vrede på dem. Det kan jeg rolig sige. Vi synes, at det er fuldstændig forargeligt, at nogle skal tjene millioner på at udnytte

de studerendes usikkerhed omkring eksamen og oversvømme dem med reklamer på CBS' egne lokaliteter. Det afgørende er, at de bruger os som markedsplads, og de får det til at se ud, som om CBS står bagved det. På en eller anden måde bliver det implicit autoriseret, at ”det hører nok med til studiet”, siger Gert Bechlund og fortsætter: - Det er også det, som lærerne er så frustrerede over. De reklamer, der bliver delt ud, får det til at se ud, som om det ikke er nok, at de studerende følger undervisningen i faget, men at de også skal betale for noget manuduktion. Ja, det er jo både perverst, unødvendigt, irriterende og frustrerende, siger Gert

Campusdirektør Gert Bechlund vil sammen uddannelsesdekan Jan Molin og prodekan Sven Bislev sørge for, at der bliver kommunikeret et helt klart budskab ud til de studerende: - Det er jo det, som bør være vores opfølgning på sådan en undersøgelse. Det burde have en større plads i introarbejdet, og vi vil gerne bruge undersøgelsen til nu at tage kontakt til de studerende. Min plan vil være, at alle lærerne skal informeres, så de ved, hvordan tingene hænger sammen, og så de informerer deres studerende om det, siger Gert Bechlund. Selv om undersøgelsens resultat bliver kommunikeret ud til de studerende, er sagen omkring manuduktion stadigvæk ikke så ligetil. På trods af undersøgelsens resultater og den brede enighed på CBS om manuduktionens skadelige effekt, er situationen den, at der for eksempel for de nyeste HA studerende ikke udbydes øvelsestimer til faget Statistik på grund af mangel på kompetente undervisere: - Det drejer sig om, at vi har mangel på lærere. Det skyldes, at vi ikke kan rekruttere gode undervisere til netop statistik – undervisere, som de studerende har lyst til at høre på, siger prodekan Sven Bislev. Dermed øger CBS utilsigtet de studerendes behov for manuduk­ tion, og en kattelem åbnes for manuduktionsfirmaerne.

1

KARAKTERANALYSE Undersøgelsen trækker på oplysninger om de studerendes køn, adgangsgivende eksamen, årstal for bestået adgangsgivende eksamen, karakterkvotient for adgangsgivende eksamen, matematik niveau på adgangsgivende eksamen, matematik karakter for adgangsgivende eksamen og alle opnåede karakterer på HA 2. år februar 2008. Disse data er kørt sammen med de studerendes evalueringer af undervisningsforløbet i Finansiering i efteråret 2007 og af seminarforløbet i Finansiering foråret 2008. Som led i disse undersøgelser blev de studerende spurgt om deres deltagelse i manuduktion. Samkøringen af disse data er sket for at kunne analysere sammenhænge mellem de studerendes vurdering af fagene, studiebaggrund og deres studieresultat. Desuden har et sigte ved undersøgelsen været at undersøge, hvorfor de studerende deltager i manuduktion og manuduktions effekt på de studerendes karakterer.

cbs observer

3

november

2008

Skriv speciale for Danske Bank-koncernen Skal du skrive speciale til foråret? Og har du lyst til at komme tæt på en af Nordeuropas største finansielle koncerner? Så kan du søge om at deltage i Danske Speciale 2009, hvor du får chancen for at skrive speciale i samarbejde med os. Du får en fast kontaktperson i koncernen, et struktureret forløb og adgang til fortrolige data. Vælg emne inden for den finansielle krise Temaet for Danske Speciale 2009 er den finansielle krise. Inden for det tema vælger du selv et emne, der matcher dine interesser. Vi er interesserede i ansøgninger fra en bred vifte af studieretninger – både finansielle og ikke-finansielle. Når vi vurderer din ansøgning, lægger vi selvfølgelig vægt på relevansen for Danske Bank-koncernen. Ansøgningsfristen er den 28. november. Læs mere om forløbet og mulige emner på

www.danskebank.com/danskespeciale

3

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

4

e mere,s fra. k ik r e d Så var skulle trække der ke! k i t sle e d kke are og a n Vi se sad b de af! D ydse kr

, kunneop, r e h ik g torebrorsine karakterer nok! s in m a D kke nial man snavis man var ge h

På vej mod en anderledes uddannelse Eksamen er en ufravigelig del af det at studere, og bedømmelsen er vigtig. Det er fordi eksamenen og karaktererne udgør en stor del af læreprocessen. Hvis der er noget, der har undergået forandringer gennem de senere år, så er det eksamensformer og karaktktersystem. En ny bog sætter fokus på deres sammenhæng med, hvad de studerende så lærer eksamenspres Af Thomas Edvardsen Tegning: Niels Poulsen Politikerne mosler rundt med Danmarks studerende. Ikke i fysisk forstand, men i de seneste år har der været en til tendens til, at universiteterne er blevet genstand for en stigende detailstyring fra politisk side. Den nye bølge af regler er både blevet rost og kritiseret, men et er sikkert – de har en mærkbar effekt på de studerende. Ikke mindst reglerne om eksamen og den nye karakterskala. Logikken bygger på, at de studerende som udgangspunkt er stærkt fokuserede på eksamen. Derfor er de stærkt fokuserede på at lære det, de tror de vil blive udprøvet i. Det har følgende effekt: Eksamener, der bygger på et kreativt og innovativt grundlag, giver kreative og innovative studerende, mens eksamener, der bygger på udenadslære, giver studerende, der i mindre grad tænker selv.

Underlig indblanding På CBS ser CBS Students ikke umiddelbart de store problemer med de nye regler, men tendensen til detailstyring møder ikke tilfredshed: - Det er underligt, at regeringen blander sig så meget. Mange af de forhold, der nu foreligger udspecificerede regler om, er forhold, der faktisk burde håndteres i de enkel-

te studiers studienævn, mener CBS Students’ formand, Henrik Thorn, der finder det svært at vurdere de konsekvenser, der vil følge med de nye regler: - De nye læringsmål skaber gennemsigtighed for de studerende, men hvis den nye karakterskala og afskaffelse af gruppeeksamenen betyder mindre innovation, kreativitet og plads til personlighed, så er det meget uheldigt. Men jeg oplever ikke konsekvenserne som værende åbenlyse, siger han. Når det kommer til at gennemskue konsekvenserne, er der nu hjælp at hente i en ny bog om eksamen, der blandt andet har undersøgt reglerne. Bogen, Eksamen og eksamensformer - betydning og bedømmelse, er skrevet af professor Hanne Leth Andersen, Århus Universitets Center for Undervisningsudvikling, og Jens Tofteskov, pædagogisk konsulent på CBS’ Learning Lab, og den byder på en akademisk undersøgelse af netop de problemstillinger, der gør sig gældende i forhold til eksamenen.

Regeringens regler Bogen er et værktøj til studieledere, forelæsere og censorer med det formål at forbedre eksamener og udvikle en bedre sammenhæng mellem dem og undervisningen. Ud over dette hovedfokus sætter bogen skarpt på den nye karakterskala og afskaffelsen af gruppeeksamener som to eksempler på problemstillinger i det danske uddannelses-

system, der også har store konsetidligere at lægge til. Derfor kan kvenser for CBS’ studerende. skalaen ikke belønne den udsæd- Afskaffelsen af gruppeeksamevanlige og originale præstation – nen betyder, at det ikke længere noget som Jens Tofteskov kan lade sig betragter som gøre at lave katastrofalt. Det handler om, hvorvidt man nogen vurde- Det ring af samarhandler om, måler styrker eller svagheder. bejdet blandt Den nye skala måler svagheder, hvorvidt man studerende, måler styrker og det kan på sigt gå ud over påpeger medeller svaghekreativiteten og innovationen. forfatter Jens der. Den nye Eksamenen er en stor del af Tofteskov og skala måler læringsprocessen. Hvis fortsætter: svagheder, vi uddanner folk i et system, - Selv om og det kan hvor vi ikke kan belønne dem for på sigt gå ud det er udforat være kreative og innovative, drende at over kreamen blot ansporer dem til at vurdere samartiviteten og opfylde mål og fejlminimere, så innovationen. bejdet mellem studerende kan det få meget uheldige kon- Eksamenen er i en grupen stor del af sekvenser. peeksamen, læringsprocesså kunne en sen. Hvis vi Jens Tofteskov videreuddanuddanner folk pædagogisk konsulent, nelse af eksai et system, CBS Learning Lab minator med hvor vi ikke det formål løse kan belønne mange problemer. Efter afskafdem for at være kreative og innofelsen af gruppeeksamenerne bør vative, men blot ansporer dem til det overvejes, om vi nu rent faktisk at opfylde mål og fejlminimere, så tester det, vi ønsker at teste. kan det få meget uheldige konsekvenser, påpeger Jens Tofteskov og Man får, hvad man måler på fortsætter: Når det kommer til den nye - I et land som Danmark, hvor 12-skala kan følgeproblemerne vise vi udelukkende lever af den viden, sig at blive endnu større. Problemet vi har, og vores evne til at være består i, at man på forhånd definekreative og innovative, er det klart, rer det bedst mulige faglige resultat hvordan denne ændring af uddanog så ud fra den eksaminerede stunelsessystemet kan få uheldige derendes opfyldelse af dette resulkonsekvenser. Derfor kan man også tat trækker fra – i stedet for som godt sætte spørgsmålstegn ved

‘

de toneangivende politikere – der trods alt alle er født i 1950erne eller før – er tilstrækkeligt rustede til at tage beslutninger på det moderne uddannelsesområde.

Får det bedste ud af det På CBS, hvor gruppeeksamenen specielt på nogle uddannelser var meget anvendt, er der på HA(kom.) en opfattelse af, at det handler om at få det bedste ud af situationen. - I forbindelse med afskaffelsen af gruppeeksamenen går der noget dynamik og samspil mellem de studerende tabt, siger HA(kom.)’s studieleder, Karl-Heinz Pogner, men slår samtidig fast: - Projekter, der giver mulighed for dybde og bredde, og som bygger på samarbejde mellem de studerende, giver stadig mulighed for at tilegne sig vigtige kompetencer. Vi gør, hvad vi kan for at bevare det positive. Selv om studierne kan få det ”bedste” ud af de nye regler, stiller den nye bog skarpt på, at der er brug for en debat om, hvorvidt de regler, som regeringen har indført, er hensigtsmæssige. Tiden vil vise, om de forbedringer, reglerne ifølge deres ophavsmænd angiveligt indeholder, gør kritikerne til skamme. I værste fald kan de regler – der ifølge kritikerne er i direkte modstrid med både, hvad universiteterne ønsker, og hvad erhvervslivet efterspørger – have negative konsekvenser for Danmarks konkurrenceevne i fremtiden.

1

cbs observer

3

november

2008

5

nyt og noter

Investering og finansiering 8. udgave

redigeret af dalia siwan

Danmark udrangeret Når de mest videnstunge nationer i verden bliver sammenlignet i TIME-QS's nationsranking, ligger Danmark kun nummer 34 ud af 40 i sammenligningen af forskningsudgifter målt på BNP. Det placerer Danmark på niveau med lande, som videnskabsministeren normalt ikke vil sammenlignes med, skriver Forskerforum den 10. oktober 2008. Desuden er Danmark nummer 21 i brainpoweropbygning – en placering, der er ringere end for eksempel Sveriges, Kinas og Finlands. Offentliggørelsen af den ringe nationsplacering faldt sammen med, at Folketingets forligskreds om forskning – regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre – holdt sit første møde om fordelingen af de såkaldte globaliseringspenge.

Spildtidsskemaer To nye danske undersøgelser viser, at tilfredshedsundersøgelser er spild af tid, da man både kan finde tilfredse patienter, der har fået dårlig behandling og tilfredse kursusdeltagere, der ingenting har lært. Undersøgelserne, der er foretaget uafhængigt af hinanden, viser, at de meget benyttede tilfredshedsundersøgelser, der bruges til evalueringer af hospitalsophold, kurser, kantiner og så videre, er af alt for ringe kvalitet, skriver markedsføring.dk den 30. oktober 2008. Bag en af undersøgelserne står ph.d. Nicolai Kristensen, Handelshøjskolen i Aarhus, der har analyseret testresultater på 3.500 kursister og entydigt konkluderer, at tilfredshedsundersøgelser kun siger noget om tilfredshed og intet om, hvad folk har lært. Ifølge Venstres videnskabsordfører, Malou Aamund, sørger politikerne i Folketinget allerede nu for at inddrage andre målinger og tilgange, når de for eksempel diskuterer uddannelse på universiteterne.

Skarpe seniorforskere På CBS kan erfaring stadig bruges. Først gik professor i forbrugeradfærd Flemming Hansen på pension – kun for at vende tilbage som primus motor for et neuroscienceprojekt, der skal udvide vores viden om forbrugernes beslutningsprocesser. Senest slog Jens Carsten Nielsen, tidligere centerleder for CBS' Center for Marketing Communication, den samme kolbøtte, skriver markedsføring. dk den 23. oktober 2008. Han skal nu bidrage på Institut for Afsætningsøkonomi ved at styrke forskningen i virksomhedsledernes markedsorientering. Set med CBS’ øjne er der en sidegevinst ved Jens Carstens Nielsens nye fokus, nemlig at styrke undervisningen. - Vi har opdaget, at vi i for høj grad uddanner unge mennesker til at blive specialister i markedsføring. Det er i orden at være specialist, men det er ikke i orden, hvis det betyder, at de studerende taber overblikket over, hvad ledelse i virkeligheden handler om, fortæller Jens Carsten Nielsen.

Utilfredse mobilkunder De private kunder hos landets tre største mobilselskaber – TDC Mobil, Telia og Sonofon – er blevet mere utilfredse med deres udbyder, viser en undersøgelse fra Handelshøjskolen i Aarhus. Især TDC Mobil er dykket i kundetilfredshed i løbet af de seneste år, mens den fjerdestørste udbyder på mobilmarkedet, lavprisselskabet Telmore, scorer højest på tilfredshedsskalaen, skriver politiken.dk den 3. november 2008. Ifølge målingen er det Telmores næsten totale gennemskuelighed med priser og abonne-

Peter Lynggaard Lærebog i erhvervsmæssig investering og finansiering.

mentsforhold, der scorer point hos kunderne. Tendensen på markedet er, at flere og flere danskere vælger deres fastnettelefon fra og nøjes med mobiltelefonen og derfor kan det endnu mere undre, hvorfor de store selskaber ikke fokuserer mere på at gøre deres mobilkunder tilfredse. Handelshøjskolen i Aarhus gennemfører hvert år for Dansk Kundeindex en undersøgelse af kundetilfredshed inden for mobiltelefoni, fastnettelefoni og internet.

Første del af bogen behandler investeringskalkulens opstilling, investeringers fordelagtighed, valget mellem forskellige investeringsmuligheder, levetid og investeringskalkuler efter skat. Anden del behandler generelle finansieringsregler, finansiering med egenkapital og fremmedkapital, vurdering af lån samt kapitalbehovsberegninger. ISBN 978-87-629-0351-7 8. udgave 2008 220 sider – hæftet Pris kr. 280,- (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag

Inden for realkreditten er der i de senere år sket en rivende produktudvikling, og derfor er der i denne udgave sket en markant udvidelse af disse afsnit.

Business på Youtube Google Apps udvides nu med en version af videotjenesten Youtube, hvor erhvervslivet kan dele videoklip. Formålet er at give forretningsforbindelser mulighed for at dele eksempelvis træningsvideoer eller produktdemonstrationer over internettet på samme måde, som det indtil nu har været muligt at dele dokumenter, skriver computerworld. dk. Den nye videotjeneste får det ikke overraskende navn Google Video og vil til forskel fra det almindelige Youtube ikke være offentlig tilgængelig, men beskyttet af et hemmeligt password. Google Video bliver en del af Google Apps Premier Edition, der koster 149 kroner per bruger per måned. Frem til den 9. marts 2009 er tjenesten dog tilgængelig i en gratis version for undervisere og studerende på landets uddannelsesinstitutioner.

EU's pengeinstitutlovgivning indsatsområder, reguleringsmetoder og lovgivningsprocedure Mette Winther Løfquist Denne bog fokuserer på retlige aspekter af EU's governance af pengeinstitutvirksomhed. Der stilles skarpt på, hvor EU har koncentreret indsatsen, hvilke reguleringsmetoder, der har været anvendt, samt hvordan lovgivningsproceduren kan anvendes som et redskab til at hjælpe europæiseringsprocessen på vej.

ISBN 978-87-574-1989-4 1. udgave 2008 448 sider – hæftet Pris kr. 500,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Rigspolitipres på CBS Forfatterne Jimmy Streit og Finn Bengsten fik topkarakterne 10 og 12 på CBS for en kritisk masterafhandling om en politireform på kurs mod kuldsejling. I dag føler de sig mistænkeliggjort af rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, hvis kritik ramte dem som et godstog, skriver Berlingske Tidende den 19. oktober 2008. - Der er tale en fuldstændig fejlagtig og uforståelig kritik. Det kan godt være, at sådan nogle synspunkter er gangbare på en handelshøjskole – men ikke i virkelighedens verden, udtalte rigspolitichefen blandt andet til CBS Executive den 4. juli 2008. Ikke kun Hesselbjergs hårde ord undrede forfatterne, for forløbet op til deres eksmanination i januar havde i forvejen gjort dem rundt på gulvet. I Rigspolitiets samarbejdsudvalg havde rigspolitichefen hørt, at en kritisk CBS-afhandling var på vej, hvorefter programdirektør på CBS, Kristoffer Brix Bertelsen, blev bedt om at stille på Polititorvet. I dag kalder programdirektøren forløbet ”højst usædvanligt”.

Power i projekter og portefølje 2. udgave Mette Lindegaard Attrup & John Ryding Olsson Denne anvendelsesorienterede bog om projektledelse og projektlederskab henvender sig både til erfarne og mindre erfarne projektfolk i såvel offentlige som private organisationer.

ISBN 978-87-574-1665-7 2. udgave 2008 437 sider – indbundet Pris kr. 625,- (inkl. moms)

Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan man får succes med projektlederens typiske discipliner som målsætning, styring, planlægning og organisering. Dertil kommer de mere »bløde« discipliner som f.eks. ledelse af projektgruppen, coaching, kommunikation og konflikthåndtering.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Retskilder og Retsteorier 2. reviderede udgave Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø

Islandske studerende Islandske studerende, der læser i Danmark, kan ikke overføre penge fra deres islandske bankkonti til husleje og andre faste udgifter. Og når det en sjælden gang lykkes at hæve penge i Danmark, er alting ekstremt dyrt på grund af den lave islandske kronekurs. Mange overvejer derfor at droppe studierne og rejse tilbage til hjemlandet, skriver information.dk den 22. oktober 2008. Kontorchef Hjördis Jónsdóttir, Foreningen SINE – en forening for de mere end 3.000 unge islandske studerende, der læser i udlandet, herunder ikke mindst Danmark – fortæller, at man hele tiden hører fra islandske studerende, der har økonomiske problemer i udlandet. SINE har derfor lavet en Facebookgruppe, hvor islændinge kan udveksle erfaringer. Indtil videre handler henvendelserne og indlæggene på Facebook mest om de konkrete økonomiske problemer med at få kontanter. Men nogle af de islandske studerende er også begyndt at diskutere fremtiden.

1

Denne bog indeholder en gennemgang og analyse af retskilder og retsdogmatisk fortolkning og af de vigtigste retsteorier, som de tegner sig ved begyndelsen af det 21. århundrede. Retskilderne og retsteorierne ses i lyset af den igangværende internationalisering af retten, navnlig i EU-regi.

ISBN 978-87-574-1854-5 2. udgave 2008 494 sider – hæftet Pris kr. 560,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Handelshøjskolens Forlag

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55 [email protected] · www.djoef-forlag.dk

nyt juridisk forlag

6

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Alle veje fører til Gert Bechlund Konsekvent. Standhaftig. Ubøjelig. Retfærdig. Det er nogle af de ord der bruges om CBS’ campusdirektør, Gert Bechlund. Og campusdirektøren – han er ikke til at komme udenom, hvis man skal repræsentere de studerendes interesser enten over for eller sammen med det officielle CBS. Men hvad har han selv at sige om sin egen funktion og om CBS’ campus? i Porcelænshavens ovnhal. Her skal der være plads til 500 studerende.

Og så er der lige visionerne Hvad angår fremtidsperspektiverne for CBS’ fysiske rammer, så er der ifølge Gert Bechlund mange tiltag og forandringer i vente: - Grundet en ændring i Dalgas Haves ejerforhold, der gør, at huslejen er banket i vejret samtidig med, at faciliteterne ikke bliver vedligeholdt godt nok, så indgår det i vores strategiske perspektiver at forlade bygningen, når kontrakten udløber om 10 år. Vi forventer derfor også at komme i luften med tre byggeprojekter på Solbjerg Plads: Studenterhuset, et nyt center for vores Executive-uddannelser og et internationalt kollegium til udenlandske udvekslingsstuderende, fortæller han. Et andet forhold, der kan få indflydelse på udviklingen af CBS’ fysiske rammer, er forventningen om en stadig øget vækst i Executive Masters og elite-kandidatuddannelser. Gert kan snildt forestille sig, at bacheloruddannelserne på et tidspunkt reelt bliver varetaget af andre institutioner, og at CBS så udelukkende skal fokusere på overbygningsuddannelserne. Han Hvis du vil holde fest på CBS, så er campusdirektør Gert Bechlund manden, du skal tale med. Det er nemlig ham, der sætter grænserne for, hvad man beroliger dog hurtigt, at det i givet kan og ikke kan i skolens lokaler. fald først vil være aktuelt ti år inde mange gode års arbejde foran sig. stitution kan det ikke undgås, at - Det harmonerer ikke godt at i fremtiden. campusrunde Flere bygninger der skal bygges. CBS sammenligner sig selv med holde en fed fest i omgivelser, der Og hvad så med ham selv? Flere studerende der skal have det andre universiteter rundt omkring i egentligt ikke tåler det voldsomme - Jeg er garanten for, at der vil Af Martin Kølbæk godt. Flere fester der skal holdes. verden. Og netop sammenligningen slid. Det er et stort problem, siger være en kontinuitet på campus Foto: Rie Neuchs Han springer da også med det – at CBS står sig godt i den – lighan og lover samtidig, at der arbejefter at Finn (rektor) holder op. At samme ud i, hvad hans egentlige ger Gert meget på sinde. Campusdes på en løsning. få lov til løbende at være med til Han er ikke til at komme udenom, formål som campus-direktør er. direktøren rejser ofte rundt og forLøsningen at skabe rum ham Gert Bechlund. Campusdirek- Her på CBS skal det funktiotæller om CBS, og samtidig henter hedder et for, at en masse Jeg er garanten for, at der tøren, ja. I hvert fald ikke hvis man nelle være i toppen. Det skal også han inspiration hjem. Studenterhus, mennesker har er studerende. Det synes nærmest være bygninger, der er gode at Hans analyse af, hvad der er helt og et af slagsen et godt studenvil være en kontinuitet på at være en naturlov, at alle studenvære i. Man skal føle sig veltilpas. unikt ved CBS’ campus, lyder: er for tiden på campus efter at Finn (rektor) terliv, det er min terrelaterede sager, så snart det Man skal synes, at her er smukt, - Vi er et city-campus. Det vil tegnebrættet. holder op. At få lov til løbende mission – det drejer sig om noget som helst andet og tænke: ”Ej, hvor er her flot – så sige, at vi ikke behøver at kopiere En anden at være med til at skabe rum er det, der giver end selve studiet, ender hos Gert. må jeg nok også hellere gøre mig alle de faciliteter, der er ude i byen. udfordring mig et kick. Jeg for, at en masse mennesker Alle veje fører til... Sådan. ekstra umage med også at levere Vi kan nyde godt af hele byens i Gerts dagforventer og har et godt studenterliv, det er Men hvad er det egentligt, han noget!”, siger han. infrastruktur – vi ligger i selve lige arbejde håber, at jeg kan min mission – det er det, foretager sig? Og hvem er han Ikke en beskeden ambition, og København, og alle har hørt om er manglen af blive ved med at der giver mig et kick. egentlig? Radikal regelrytter? De når man bevæger sig rundt på Wonderful Copenhagen, så det ligplads til storgøre det en hel studerendes mand? CBS’ skarpretter campus har man svært ved ikke ger der helt klart noget co-branding holdsunderdel år endnu, direktør Gert Bechlund, i forhold til studenterinitiativer? Ja, at give ham bare lidt ret. Højt til i. Faciliteter, campus, og placeringen visning, hvor afslutter Gert CBS Campus & Facilities og medarbejderinitiativer. loftet er der i hvert fald, og det i København gør tilsammen, at stuCBS’ studerende Bechlund, rejser Der er mange meninger om Gert har Gert, der gennem tiden blandt derende vælger at komme til CBS. nogen gange er sig og vender Bechlund. Han er hjemmevant og andet har siddet for bordenden nødt til at gå i næsen mod den Fester og biografture velbevandret på CBS gennem læni Lokaleudvalget – et udvalg, om biografen, hvis licitationsgere tid, end de fleste af højskolens hvem man lidt spøgefuldt sagde, at Et af de forhold vedrørende CBS’ de vil have sig en undervisningsudfodrede kantine; endnu et prodaglige brugere har levet. Så det er det var dér magten var – haft stor campus, de fleste studerende sikoplevelse. Gert Bechlund lover da blem der skal løses... måske ikke så mærkeligt, at man indflydelse på. De fysiske rammer kert har hæftet sig ved, er de også, at man vil afhjælpe dette prohar kunnet løbe ind i Gert alle for CBS’ forskning, undervisning og stramme vilkår til afvikling af fester. blem med et nyt, mobilt auditorium steder fra hæderens piedestaler til andre aktiviteter har således altid Nexus må først spille musik efter øretævernes holdepladser et utal af været den røde tråd for Gert, der 22:30, fordi folk studerer i lokagange. da også gentagne gange påpeger, lerne lige ved siden af indtil da. I Blå Bog: Gert Bechlund CBS OBSERVER har talt med hvor vigtige de er. Dalgas Have – hvis man vil leje sig manden, der startede som it-inge- Så snart det drejer sig om de ind i baren, man undertiden kalder 1979: Ansat på som it-ingeniør på Handelshøjskolen i København niør, og i dag sidder for enden af lokale arbejdsforhold – hvem man La Câble – må festarrangerende 1984: Lektorat i Informatik, med til at udvikle og oprette DØKbordet vedrørende alt, der drejer sidder sammen med, om man har studerende sande, at udgiftsposter uddannelserne sig om bygninger, faciliteter og god udsigt – så er vi tæt på noget, som blandt andet ansættelse af 1985: Institutleder for Datalogi og Systemvidenskab arrangementer her på CBS. der betyder uendeligt meget for dørvagter og brugen af et profes1985-94: Organisationspolitisk engageret som medlem af blandt andet utroligt mange mennesker. Der er sionelt rengøringsfirma sætter sine Fakultetsrådet, Budget- og Forretningsudvalgene og formand Fast inventar folk, der bliver helt glade, når de tydelige, ikke særligt festlige spor i for det daværende meget omtalte Lokaleudvalg Gert Bechlund har været ansat på går ind i en af vores bygninger, forøkonomien. 1994: Valgt til dekan for Det erhvervsøkonomiske Fakultet; CBS i mere end 36 år. Så kender tæller han. Gert er enig i, at situationen ikke senere genvalgt man vist jargonen. Åremålet skræmer optimal, men påpeger, at CBS’ 2000: Ansat som universitetsdirektør for CBS København er campus mer ham dog ikke, og med en nuværende lokaliteter ikke er sær2006: Udnævnt til campusdirektør alder på 62 mener han, at han har Som international uddannelsesinligt velegnede til fester og lignende:

‘

1

cbs observer

3

november

2008

© 2008 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of KPMG International, a Swiss cooperative. KPMG and the KPMG logo are registered trademarks of KPMG International.

Tættere på ... drømmene

Revisortrainee Vil du gøre dine karrieredrømme til virkelighed? Og vil du have din årgangs stærkeste cv? Så bliv revisortrainee i KPMG. Næste hold starter til august 2009.

Suveræn karriereplatform Hos os er revision ikke bare tørre tal. Hos os er revision en unik mulighed for at komme helt tæt på nogle af landets mest spændende virksomheder og få en suveræn platform for en fremtidig karriere. Uanset om du vil udvikle dig til generalist, specialist eller leder.

Samtidig giver jobbet dig alle tiders chance for at koble teori og praksis, for du får både direkte kundekontakt og branchens bedste uddannelse. Og så har du altid din personlige coach i ryg­ gen.

Vi arbejder for en perlerække af små, mellemstore og store virksomheder i såvel den offentlige som den private sektor. Du får derfor et solidt indblik i

dansk erhvervsliv. Du kan også blive udstationeret, når du har gjort dig dine første erfaringer.

Tændt på tal? Vi forestiller os, at du er ved at være færdig med din STX, HHX, HA/HD eller cand.merc.aud. Så længe du tænder på tal og forretningsudvikling, har du et utal af muligheder. For vi til­ byder dig en uddannelses­ og karriere­ plan, der matcher dine evner og ønsker. Derudover skal du være videbegærlig og udadvendt, da du kommer til at bru­ ge meget af din tid ude hos kunderne.

Ansøgning og kontakt Send din ansøgning mærket ”Revisor­ trainee” til [email protected]. Husk at skrive, hvor i landet du gerne vil arbejde, og hvor du har set annoncen. Har du spørgsmål, så ring til rekrutteringskonsulent Katja Lyngby på tlf. 38 18 32 32.

kpmg.dk

EB­Drøm_258x354

KPMG er en markedsledende revisions­ og rådgivningsvirksomhed med mere end 1.500 medarbejdere fordelt på kontorer over hele Danmark. Vi er samtidig en del af det globale KPMG­ netværk med kontorer i 150 lande. I vores verden er stærke menneskelige relationer afgørende. Derfor er vores mål at komme tættere på. Tættere på vores kolleger. Tættere på vores marked. Tættere på vores kunder – altid uden at miste den nødvendige uafhængighed. Det kræver indsigt i et univers, der spænder fra mindre danske virksomheder til store internationale koncerner.

7

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

8

DÅRLIGT BRILLEANSIGT?

PRØV KONTAKTLINSER GRATIS 73170_ann_487934_258x354_M.indd 1

www.synoptik.dk

24/09/08 9:40:58

cbs observer

3

november

2008

9

Den ulige kamp om basismidlerne Universiteternes forskningsmidler fik i år en central placering i finanslovsdebatten. De danske universiteter har ikke holdt sig tilbage i forsøget på at få vedtaget netop den fordelingsmodel, der tilgodeser dem selv mest hver især kvalitetsforskning Af Bjørn Hyldkrog Tegning: Niels Poulsen Politikerne kævles indbyrdes om bevillingerne. Det er der så ikke noget nyt i, heller ikke når det gælder universiteternes forskningsbevillinger. Men at universiteterne er kommet op at toppes, det er noget nyt. De første offentlige slag i universiteternes indbyrdes strid om forskningsbevillingerne var da Børsens University Scorecard, der rankede DTU i top og gav CBS og RUC bundplaceringer, blev offentliggjort den 26. september. Rankingen og indikatorerne var blevet udarbejdet i samarbejde med DTU’s analyseafdeling og blev sablet ned som værende under bæltestedet – blandt andet med henvisning til, at den tilgodeså naturvidenskabsfolkets forskningsvilkår helt urimeligt samt indeholdt både metode- og regnefejl. Siden har diskussionen om universiteternes vilkår og forskningsbevillingernes frihed, lighed og tilstrækkelighed bølget lystigt gennem dagspressen. For universiteterne og universitetsforskningen overordnet set er der et forhold ved dette, der er positivt. Basismidlernes altafgørende vigtighed for universiteternes evne til at etablere forskningsmiljøer i verdensklasse er blevet sat på den offentlige dagsorden.

Globaliseret til stregen I politikernes slagsmål – de politiske forhandlinger om globaliseringsmidlernes fordeling i 2009 – tegnede der sig et klart flertal uden om regeringen imod den foreslåede 90/10 fordeling, hvor de 90 procent af midlerne skulle gå til strategisk forskning. I stedet var der et udbredt ønske om, at en langt højere andel skulle deles ud til

billige n e d å p ...og her ide har vi så gtere... langs ingens letvæ forskn

universiteterne som basismidler – noget ingen i universitetsverdenen på nogen måde var uenige i. Jesper Langballe, forskningsordfører for Dansk Folkeparti (der sædvanligvis regnes for at være regeringens mere eller mindre tro støtteparti) kunne i debatten nærmest tolkes som indstillet på, at globaliseringsmidlerne i 2009 skal bruges til en engangsopretning af den historiske ulighed i fordelingen af forskningsmidler til universiteterne. Forhandlingerne om globali-

Mindsket pres... (fortsat fra forsiden) forskningsmidler skulle vægte 40 procent og ph.d.-produktionen skulle vægte ti procent. Dermed blev indføringen af bibliometriske målinger, som 68 faggrupper havde arbejdet på at selektere publikationer til siden slutningen af 2007, sparket til hjørne som indikator i fordelingen af basismidler. Den skal nu blot diskuteres i foråret 2009, og regeringen har bebudet, at den vil fremlægge et forslag til en ny fordelingsnøgle for 2010.

Lys forude for CBS Der havde været tale om, at en regulering af universitetsuddannelsernes taxametertilskud ville komme til diskussion i forbindelse med finanslovsforhandlingerne med særligt henblik på at gøre noget ved satserne for samfundsvidenskab og humaniora. Der sker dog ikke. Men

regeringen vil nu gennemføre en analyse af disse uddannelser finansiering i sammenligning med de andre og afdække de uddannelsesmæssige konsekvenser ved de lave takster. Samtidig er der blevet etableret fire puljer på tilsammen omkring 500 millioner kroner over de næste to år, som CBS oplagt kan søge midler til forskningsprojekter fra: ”Innovation og konkurrenceevne i fremtidens offentlige sektor”, ”Innovation og vidensspredning”, ”Samarbejde mellem forskning og erhverv” og ”Kommercialisering og entreprenørskab”. Endelig virker det til, at politikerne har fået øjnene op for behovet for tværfaglige forskningscentre – noget som RUC, Aalborg Universitet og ikke mindst CBS specialiserer sig i. Der kunne være lyset for enden af tunnelen for CBS.

1

seringsmidlerne mellem partierne bag globaliseringsforliget brød sammen. Regeringen ville have, at en del af midlerne skulle være med til at finansiere styrket forskning på energiområdet, men Socialdemokraterne og Radikale Venstre betingede sig, at man fik uenigheden om universiteternes forskningsmidler på plads først. Derfor blev forhandlingerne sparket fra videnskabsminister Helge Sanders bord til finansminister Lars Løkke Rasmussens. Så kan de indgå i forhandlingerne om næste års finanslov.

Bibliometrisk trussel Samtidig er universiteterne i indbyrdes slagsmål om basismidlerne – i hvert fald om hovedfordelingsnøglen til basisforskningsmidlerne i finansloven for 2010. Basismidlerne er den faste årlige bevilling til universiteternes forskning, der er til fordeling mellem universiteterne – i modsætning til alle nye forskningsmidler, der som del af globaliseringspuljen primært fordeles mellem universiteterne som konkurrenceudsatte midler inden for strategisk og politisk styrede forskningsområder. Slagsmålet universiteterne imellem er til dels en følge af de oppositionspolitiske signaler om, at man ikke ønsker, at flere af universiteternes forskningsmidler gøres konkurrenceudsatte. En af konsekvenserne kan være, at den norske, bibliometriske model alligevel ikke vil blive anvendt til at præge basisforskningsmidlernes fordeling. At bibliometrien risikerer at

forsvinde som fordelingsnøgle er noget, som i hvert fald to af de eksperter fra CBS, der udtaler sig i de tilknyttede artikler – CBS’ Biblioteks chefkonsulent i forskningsanalyse, forskningskvalitet og -statistik, Leif Hansen, og institutleder Peter Lotz fra Institut for Innovation og Organisationsøkonomi – ærgrer sig lidt over på forskningskvalitetens vegne.

Forfordelingsnøglerne Københavns Universitet, Danmarks Teknologiske Universitet og Aarhus Universitet ønsker, at forskningen skal vægte meget tungere end undervisningen i fordelingsnøglen. De lægger op til, at bibliometrien skal vægte 30 procent, evnen til at tiltrække eksterne forskningsmidler skal vægte 30 procent, uddannelse skal vægte 30 procent og ph.d.produktionen skal vægte ti. Den fordelingsnøgle kan Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet (AAU) og CBS ikke undgå at tabe ved. Disse tre universiteter har af historiske årsager modtaget en relativt lille andel af basisforskningsmidlerne, mens de er langt tungere på uddannelsesområdet. RUC, AAU og CBS ønsker grundlæggende at bevare den gældende model, hvor uddannelse vægter 50

procent, evnen til at tiltrække eksterne forskningsmidler vægter 40 procent og ph.d. produktion vægter ti – og de så gerne, at der blev rettet op på den historisk betingende, skæve fordeling, så de kom bedre i stand til at klare sig i kampen om de konkurrenceudsatte midler. De tre universiteter er næppe enige om, hvorledes den bibliometriske indikator skal indpasses i denne model, men de ønsker at sikre uddannelsesaktiviteten beholder en fremtrædende plads i modellen.

Flere forskningsmidler CBS har udsigt til at modtage flere basisforskningsmidler ligegyldigt, hvilken af de to fordelingsmodeller, der bliver anvendt. Sandsynligheden taler dog for, at CBS vil få mest ud af den model, der vægter uddannelse tungest. Men realiteten er, at ingen kan sige, hvor meget den forskningstungeste fordelingsnøgle ville komme til at betyde for CBS. I forhold til fordelingen af basismidler er bibliometrien nemlig et wild card, fordi den endelige optællingsmodel endnu ikke er meldt ud, og universiteternes opgørelser derfor tidligst kan være Videnskabsministeriet i hænde til marts 2009.

1

cbs observer forskningstema Skrevet af Bjørn Hyldkrog og Christina Tvarnøe

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

10

Regelstyring frem for selvstyre Et helt centralt element i Universitetsloven var øget selvstyre til universiteterne og deres nye, eksternt dominerede bestyrelser. Virkeligheden er blevet en ganske anden. Videnskabsministeren har siden brugt både økonomisk pression og skærpede, stedse mere detaljerede regler til at styre universiteterne stadig strammere anden måde, end Socialdemokraterne gjorde, da loven blev vedtaget. Det har aldrig været tiltænkt at indføre flere regler og mere papirarbejde, siger Kirsten Brosbøl.

å r e ts r eg e l k ata lo g Af Christina D. Tvarnø Tegning: Niels Poulsen Universiteterne kigger lang efter Universitetslovens oprindelige ide om selvstyre. Loven har i stedet medført en stadig strammere, mere detaljeret ministeriel regelstyring. Og videnskabsministeren bruger hvert år nye justeringer i grundlaget for universiteternes bevillinger og nye regler til at styre og adfærdsregulere universiteterne yderligere. I år er de nye tiltag en konkurrenceudsættelse af basismidlerne til forskning, et yderligere øget fokus på strategisk forskning og en ny taxameterbonusmodel. Alle disse tiltag er direkte adfærdsregulerende og stemmer på ingen måde overens med universitetslovens oprindelige ide om øget selvstyre.

Del og behersk

odt nok se, g r e t e D rt at ikke svæet er, han hvor d il prioritere helst v

gne...bare tegen dren en, er i ord an... kan m

Målet er kvalitetssikring Videnskabsminister Helge Sander mener eksplicit, at der skal følge strenge krav om kvalitet med de milliarder, der uddeles til universiteterne. Pengene til forskning skal vejes op mod andre vigtige samfundsopgaver som for eksempel skolegang og kræftbehandling. Denne grundlæggende prioritering af samfundets midler er begrundelsen for, at der stilles krav til universiteternes kvalitet. Derfor skal universiteternes basismidler til forskning i konkurrence. Et større element af konkurrence mellem universiteterne giver ifølge Videnskabsministeren nemlig bedre resultater. Logikken fortjener et nærmere gennemsyn. Der skal stilles strenge krav om kvalitet og resultater til universiteterne. Disse krav skal ikke opfyldes ved at sikre universiteterne midlerne til at bruge alle kræfter på at fokusere på deres helt centrale opgave, forskning og undervisning inden for deres respektive forsknings- og undervisningsfelter – kombineret med krav om at udvikle forskningsmiljøer i verdensklasse, øge produktionen af relevante og internationalt konkurrencedygtige forskningsresultater og -publiceringer samt at styrke deres forskningsbaserede uddannelser. Kravene skal sikres ved, at universiteterne skal bruge deres kræfter på en indbyrdes konkurrence om forskningsmidlerne – en konkurrence mellem væsensforskellige respektive størrelser samt styrker og svagheder inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

Basismiddelkonkurrencen Basisforskningsmidlerne er de offentlige forskningsbevillinger, der går til universiteternes grundlæggende forskningsaktiviteter. Disse bevillinger udgør således selve grundstammen i de ressourcer,

som CBS og Danmarks syv andre universiteter har til rådighed til forskningen. Det er Regeringens forslag, at universiteterne basismidler til forskning skal tildeles i konkurrence. For at finde frem til denne konkurrence om basismidlernes vindere og tabere skal universiteterne rankes efter point i ni kategorier – som for eksempel international publicering, ekstern finansiering, ph.d. produktion, foredrag og synlighed i den offentlige debat. CBS OBSERVER har forgæves forsøgt at få en forklaring på, hvilke fordele der er ved denne konkurrence, fra Venstres forskningspolitiske ordfører, Malou Aamund. Trods flere henvendelser har Malou Aamund ikke svaret.

Ingen konkurrencemølle Til gengæld har både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti haft tid til at give deres bud ideen om konkurrenceudsatte basismidler. Samlet set kunne det godt se ud som om at regeringen er i undertal, når det gælder ideen om konkurrenceudsatte basismidler. - Som udgangspunkt er Dansk Folkepartis holdning til konkurrenceudsættelse af basismidler negativ. Der går i forvejen alt for meget af forskerens tid med at skrive ansøgninger til forskningsrådene, siger Jesper Langballe, forskningspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti, der lægger mere vægt på universiteternes traditionelle opgaver end på konkurrence.

- Jeg har dyb respekt for det klassiske universitets idealer, så som fri forskning, sandhed og ubestikkelighed. Forskning er for mig en udvidelse af den menneskelige erkendelse, forklarer Jesper Langballe. Også Socialdemokraterne er imod ideen om at konkurrenceudsætte universiteternes basismidler: - Tanken om konkurrenceudsatte basismidler ikke er holdbar. Socialdemokraterne støtter ikke modellen om de ni indikatorer. Vi siger nej til konkurrencemøllen, blandt andet fordi det er et ekstra styringsinstrument, siger Kirsten Brosbøl, forskningspolitisk ordfører for Socialdemokraterne, og understreger: - Det er vores grundlæggende synspunkt, at der ikke skal konkurrenceudsættes flere midler end i dag.

Andre muligheder Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ser andre muligheder for fremtidens universiteter. Jesper Langballe lægger vægt på, at det er den forskningsbaserede undervisning, der udgør kernen i universiteternes formål. - Opgaven i forbindelse med universiteterne er at styrke og bevare den forskningsbaserede undervisning. Forskerne skal bruge deres tid på det, de er gode til, nemlig forskning og undervisning. De skal ikke bruge den til at løbe rundt efter pengekasserne, mener Jesper Langballe og fortsætter: - Det bør være et mål, at univer-

siteterne får de samme midler til både forskning og undervisning, fordi det støtter op om forskningsbaseret undervisning. Men sådan er fordelingen ikke på alle universiteter. Socialdemokraterne ser et øget samarbejde mellem de danske universiteter som vejen frem: - I Danmark skal universiteterne samarbejde og ikke konkurrere indbyrdes. Derfor vil Socialdemokraterne fremme samarbejdet, så de danske universiteter bedre kan konkurrere med udlandet, siger Kirsten Brosbøl.

Regel- eller selvstyre Tanken om selvstyre og konstant strammere regelstyring fra politisk side er i direkte modstrid med hinanden. Socialdemokraterne er godt klar over, at der er et problem mellem Universitetslovens oprindelige ide om øget selvstyre og den efterfølgende stedse strammere regelstyring. - I universitetsloven fra 2003 skrev vi, at universiteterne får selvstyre. Dette skal følges op af mindre central styring. Det var hensigten for Socialdemokraterne i 2003. Mere selvstyre og færre regler i bekendtgørelser, siger Kirsten Brosbøl. Kirsten Brosbøl har siden erfaret, at denne hensigt ikke er blevet realiseret for universiteterne. Derfor vil hun i forbindelse med evalueringen af universitetsloven arbejde for at ændre dette. - Ministeriet tolker loven på en

Som sagerne står, sidder regeringen meget solidt på reguleringen af universiteterne og deres bevillinger til forskning og uddannelse. Universiteternes regler og økonomi er styres af mindst tre forskellige love og forhandlinger – finansloven, globaliseringspuljen og universitetsloven. Det er ikke de samme partier, der er med i aftalerne bag de forskellige love. Regeringen kan altså gøre sin indflydelse gældende i tre forskellige udvalg, hvor forligspartierne skifter fra forhandling til forhandling. Det betyder, at regeringen kan komme med forslag i alle tre forhandlinger, hvis indflydelse på hinanden ikke bliver afdækket og diskuteret, fordi det hver gang er nye partier, de endelige beslutninger forhandles på plads med. Taxameter-tilskuddet til universiteternes uddannelser fastsættes ved finanslovsforhandlingerne. Igen i år foreslår regeringen, at der skæres to procent af taxametrene. Samtidig skal pengene fra færdiggørelsestaxametret flyttes til en ny taxameterbonusmodel, der skal få de studerende til at blive hurtigere færdige med studiet. Det betyder, at universiteterne kun får taxameterbonus, når den studerende bliver færdig på normeret tid. Finanslovsforhandlingerne foregår mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne har tidligere lovet at arbejde på at hæve taxameterbevillingen til de samfundsvidenskabelige uddannelser. Men Socialdemokraterne har ikke indflydelse på det fremlagte taxameterforslag, da de ikke med i finanslovsforhandlingerne. - Socialdemokraterne arbejder i stedet for at hæve taxametret for samfund og humaniora i globaliseringsforhandlingerne, hvor vi er forligspart, fortæller Kirsten Brosbøl. I forhandling om globaliseringsmidlerne diskuterer Socialdemokraterne netop nu blandt andet fordelingen af midler til strategisk og fri forskning med Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og regeringen. Universitetsloven er aftalt mellem Regeringen og Socialdemokraterne. Det bliver først ved en aftalt revision af denne i 2009, at forholdet mellem selvstyre og den centrale regelstyring vil blive taget op af Socialdemokraterne. Indtil da kan universiteterne se langt efter selvstyre. Regler og økonomi er helt basale styringsredskaber. Styring er efter ministerens mening nødvendig. Og styret, det bliver der.

1

cbs observer

3

november

2008

11

Forskningspolitik på afveje Et af de centrale formål med globaliseringspuljen er at sørge for dansk forskning i verdensklasse. Ifølge CBS’ forskningsdekan, Alan Irwin, er tre forudsætninger afgørende; forskerne skal sikres tid at forske i, der skal være muligheder for at søge større og langsigtede forskningsbevillinger, og der skal satses på tværs af discipliner og videnskaber gende nødvendighed.

For få større satsninger

Forskningsdekan Alan Irwin er bekymret over, at man med den nuværende forskningspolitik ikke satser på Danmarks styrker, for eksempel samspil på tværs af discipliner og videnskaber.

kvalitetsforskning Af Bjørn Hyldkrog Foto: Rie Neuchs Fra CBS’ forskningsdekan Alan Irwins stol ser det bekymrende ud for dansk forskning. Det gør det i hvert fald, hvis formålet er at udvikle internationalt konkurrencedygtig forskning i verdensklasse. Et helt grundlæggende problem er, at Danmark forskningsmæssigt ikke satser på det, som Danmark er virkelig god til. - Der er tre forhold, der er afgørende for, at man kan udvikle universitetsforskning i verdensklasse

i Danmark, siger forskningsdekan Alan Irwin: - Forskerne skal sikres tilstrækkelig forskningstid, så de kan udvikle deres ideer og offentliggøre deres resultater internationalt. Som situationen er nu, har vores seniorforskere en standard forskningstid på 34 procent. Det ville være meget positivt, hvis procenten kunne øges, men det tillader de nuværende bevillinger ikke. Så vi kunne godt bruge nogle flere midler til at gøre øget forskningstid muligt. For CBS er problemet, at midlerne ikke står mål med ambitionerne. Kampen om at hente flest mulige basismidler ind i fordelingen mellem universiteterne er altså en tvin-

Men basismidler alene gør det ikke. - Vi har også brug for bedre vilkår for og adgang til at skaffe eksterne bidrag, så man kan optage flere ph.d.-studerende og ansætte flere forskere udefra. Det er en betingelse for at kunne etablere signifikante miljøer af verdensklasseforskere. Vi har kort sagt brug for at skaffe kontant støtte, gerne større beløb til at udvikle kvaliteten af CBS’ forskning yderligere, fortæller Alan Irwin CBS klarer sig rimeligt godt, når det drejer sig om at tiltrække relativt små beløb på to-tre millioner kroner til forskningsprojekter. Det er langt sværere at tiltrække de større, gennemslagskraftige bevillinger på 40-50 millioner kroner, og ifølge CBS’ forskningsdekan skal man have adgang til beløb i den størrelsesorden, hvis man vil satse ambitiøst internationalt. Som det er nu, har CBS meget få reelle muligheder for at skaffe beløb til større, mere langsigtede forskningsprojekter i den størrelsesorden. Den eneste aktuelle mulighed er UNIK-puljen. Her har CBS to stærke ansøgninger inde, som har fået positive fagfællevurderinger. Nu afventer de den endelige udvælgelse.

På tværs af videnskaber Tredje og sidste afgørende for-

udsætning er ifølge Alan Irwin behovet for at kunne tiltrække flere midler til tværdisciplinære forskningsprojekter. Der er strategiske forskningsmidler tilgængelige, men der er et langt større behov for de mere omfattende, tværdisciplinære forskningsområder, end der er midler. Forskningsprojekter inden for områder så som aldringen af samfundet, miljø, energi eller innovation ville få en langt højere kvalitet og være lang mere perspektivrige, hvis de byggede på et samspil mellem naturvidenskaberne og samfundsvidenskaberne. - Forskningsprojekter inden for områder som nanoteknologi eller syntetisk biologi hører ikke kun under natur- og sundhedsvidenskabsforskerne. De kunne vinde meget ved at inddrage forskning i de forbundne økonomiske, forretningsudviklings- og ledelsesmæssige aspekter. Som det er nu, sker dette primært ved mindre tematiske udbud, men igen – hvis man ønsker forskningsprojekter i verdensklasse, skal der være mulighed for at satse stort og risikovilligt, siger Alan Irwin.

Intet sats på styrkerne Alan Irwin er bekymret for udfaldet af de igangværende forhandlinger om globaliseringsmidlernes udmøntning i 2009 og 2010. Han mener, at det er vigtigt, at Danmark

ikke forpasser sin chance på et tidspunkt, hvor man fra politisk hold prioriterer øgede midler til forskningsområdet: - Danmark er et lille land og burde i sin forskningspolitik ikke satse på at blive en minikopi af USA. Der er lige nu en unik mulighed for at gentænke forskningspolitikken og gøre noget andet. Noget der bygger på de styrker, Danmark reelt har i international sammenhæng, herunder øget samspil mellem forskellige discipliner og videnskaber, siger Alan Irwin og påpeger: - Der mangler en vision, der reelt ville gøre Danmark i stand til at positionere sig forskningsmæssigt.

1 UNIK-puljen Til UNIK-initiativet, UNiversitetsforskningens InvesteringsKapital, er der afsat 240 millioner kroner i henholdsvis 2008 og 2009. Midlerne er udbudt i en samlet pulje på 480 millioner kroner til investering i cirka fem til otte femårige satsninger med start primo 2009. Midlerne kan udelukkende søges af de danske universiteter.

Basismidler, basismidler, basismidler, basismidler Der er en grund til, at universiteterne kæmpede indædt for at bevare den størst mulige andel af deres forskningsmidler som basismidler – og at de kæmper indbyrdes om den størst mulige andel af dem. De er nemlig selve forudsætningen for universiteternes evne til at udvikle forskningsmiljøer i verdensklasse kvalitetsforskning Af Bjørn Hyldkrog Foto: Tao Lytzen Hensigten med globaliseringsmidlerne var at styrke dansk forskning, så den blev konkurrencedygtig i forhold til forskningsmiljøer i resten af verden. Hensigten var ikke at kaste de danske forskningsmiljøer ud i en stadig mere intens indbyrdes konkurrence om strategisk og politisk styrede forskningsmidler. Det påpegede CBS’ rektor, Finn Junge-Jensen, i en artikel på cbsobserver.dk kort efter det første møde om fordelingen af globaliseringspuljens tre milliarder kroner. Her havde regeringen spillet ud med, at kun ti procent af globaliseringsmidlerne skulle være basismidler, mens 90 procent skulle være konkurrenceudsatte – hvilket i praksis betyder politisk styrede og

strategisk øremærkede. Ved sidste fordeling af globaliseringsmidlerne var de 60 procent basismidler, som universiteterne selv råder over. Den idé erklærede et politisk flertal sig dybt uenig i over for regeringen. Selv regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, meldte klart fra. Der skulle ikke pilles ved basismidlerne. Forhandlingerne brød sammen, og fordelingen af globaliseringsmidlerne blev derfor overført til de centrale forhandlinger om næste års finanslov og universiteterne ende med at 27 procent af globaliseringsmilliarden som basismidler

Konkurrencedygtigt Danmark Det glædede dengang rektor Finn Junge-Jensen, at der blandt politikerne var kommet en bred forståelse for basismidlernes vigtighed. - Den strategiske og politisk styrede forskning har absolut en vigtig plads, men kun hvis man gennem

basismidler har sørget for at etablere det forskningsberedskab, der skal realisere globaliseringsmidlernes intention om at generere internationalt konkurrencedygtig forskning i verdensklasse, sagde han til cbsobserver.dk. CBS’ rektor påpegede i artiklen den helt grundlæggende misforståelse ved, at globaliseringsmidlerne bliver fordelt efter en model, der kaster de danske universiteter og forskningsmiljøer ud i en indædt konkurrence med hinanden. Selve hensigten med dem var at etablere danske forskningsmiljøer i verdensklasse, så dansk forskning skulle kunne gøre sig i konkurrencen med forskningsmiljøer i resten af verden. - Det resultat opnår man kun, hvis man gennem tilstrækkelige basismidler sørger for at opbygge det forskningsberedskab, der kan gøre sig i den konkurrence, understregede Finn Junge-Jensen over for cbsobserver.dk.

1

Basismidlerne er afgørende for, at universiteterne kan etablere et forskningsberedskab, mener rektor Finn Junge-Jensen,

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

12

Hvis man accepterer, at publicering i de bedre tidsskrifter er udtryk for kvalitet i forskningen, kan man godt bruge bibliometri til at måle forskningskvalitet, mener CBS’ Biblioteks chefkonsulent i forskningsanalyse, forskningskvalitet og –statistik, Leif Hansen.

Bibliometri – forskningens nyttige tælleøvelse Det er i øjeblikket uvist, om bibliometrien – optællingen af forskningsresultater publiceret i udvalgte publikationer – kommer til at påvirke universiteternes bevillinger til forskning i 2010 eller ej. Det er der dem, der ærgrer sig over. De mener, at brugen af bibliometri vil anspore forskere og sætte øget fokus på universitetsforskningen kvalitetsforskning Af Bjørn Hyldkrog Foto: Morten Andersen

Kan man måle forskningskvalitet? Det mener CBS’ Biblioteks chefkonsulent i forskningsanalyse, forskningskvalitet og -statistik, Leif Hansen, er et kompliceret spørgsmål.

Indføringen af bibliometriske målinger Bibliometri går i bevillingsmæssig sammenhæng ud på, at universiteterne tæller offentliggørelsen af deres forskeres forskningsresultater op. Det er ikke ligegyldigt, hvor forskningsresultaterne bliver publiceret – det skal være i de bedste udenlandske og danske publikationer på de respektive forskningsområder. Videnskabsministeriet nedsatte derfor i efteråret 2007 hele 68 faggrupper, der så skulle klassificere publikationerne inden for deres respektive forskningsområder. Klassificeringen skulle opdele de bedste publikationskanaler i 20 procent niveau 2-publikationskanaler (svarende til A-publikationer) og 80 procent niveau 1 (svarende til B-publikationer). Fagudvalgene er, hvis ikke færdige så færdige om meget kort tid. Næste trin er, at universiteterne går i gang med at registrere deres publicerede forskningsresultater i 2008 efter den endelige liste. Det kan tidligst ske ved årsskiftet 2008-09. Så skal Videnskabsministeriet indhente opgørelserne fra de syv universiteter og måle dem op imod hinanden. Det kan tidligst ske den 1. marts 2009. Dermed er man henne på foråret, før videnskabsministeriet kan begynde at regne på, hvad den bibliometriske opgørelse vil komme til at betyde for universiteternes basisforskningsmidler – om noget, set i lyset af universiteternes strid om fordelingsnøglen til basisforskningsmidler i 2010. Får bibliometrien betydning for basismidlernes fordeling, bliver det tidligst i ændringsforslagsrunden til finanslov 2010 i oktober måned 2009. Den bibliometriske opgørelse er grundlæggende et wild card i forhold til den nuværende fordeling af basismidler. Det kan blive både en god og en dårlig overraskelse for CBS, og det kan være, at det ikke kommer til at gøre nogen forskel for fordelingen – vi ved det ikke.

- Men hvis man accepterer at publicering i de bedre tidsskrifter generelt er udtryk for kvalitet i forskningen, så kan man, siger han. Måleinstrumentet er bibliometri – der i denne forbindelse er en opgørelse over publicering af forskningsresultater i udvalgte publikationer. - Bibliometrien har i denne betydning bevist sin egnethed som indikator for forskningens produktivitet og kvalitet. Den har også bevist sin evne til at anspore forskerne til at publicere mere og publicere de rigtige steder, fortæller Leif Hansen og påpeger: - Udviklingen i Norge har vist, at der – siden man indførte bibliometrien som indikator – har været en lille vækst i antallet af bøger og artikler, og at der har været en lille vækst i Norges antal af fremmedsprogede publikationer. Selv om Leif Hansen betegner væksten som lille, så klarer Norge sig tydeligt bedre end Danmark, Sverige og Finland. Norges andel af den internationale verdensproduktion af forskningsresultater er, trods Kinas og Indiens ankomst til markedet, svagt stigende. Danmarks, Sveriges og Finlands andele er faldet. Det resultat skyldes to ting: dels at Norge i de seneste fem-syv år har øget den offentlige andel af bevillinger til forskningen langt mere end de øvrige nordiske lande, og dels Norges styrkede fokus på publika-

tionen af forskningsresultater.

der har været på noget tidligere tidspunkt. Større forskningsfokus Leif Hansen erkender blankt, at - Meningen med anvendelsen af bibliometrien er en tælleøvelse. Det bibliometri er ikke, at universitetsser han dog ingen problemer i, så forskerne skal publicere mere. Den længe man selekterer i publiceer, at man koncentrerer sig om at ringskanalerne og husker på, at det publicere de riger de store tals tige steder. Og lov – at det kan mens mængden sige noget om ... Efter min opfattelse, af publikationer forskningsniveauså er upubliceret ikke nødvendigets kvalitet på et forskning dybest set vis siger noget universitet, ikke uinteressant forskning. om selve forskom den enkelte Det kan godt være, at ningens kvaliforskers. bibliometrisk måling kun tet, så må der - Jeg kan kun nødvendigvis er et redskab i den retning, se fordele ved et være en samog det er naturligvis ikke det fokus på at øge menhæng melevnen til at få eneste middel til at fremme lem forskningspubliceret forskkvalitet i forskningen, mæssig kunnen ningsresultater men det skader den og evnen til at de mest relevante i hvert fald ikke få publiceret steder. Efter min resultaterne i de opfattelse, så er Leif Hansen rigtige journals, upubliceret forskchefkonsulent, CBS Bibliotek ning dybest set argumenterer Leif Hansen og uinteressant forskfortæller: ning. Det - Jeg kender ikke til nogen kan godt være, at bibliometrisk anden, bedre måde at måle forskmåling kun er et redskab i den retningskvalitet i den store sammenning og det er naturligvis ikke det hæng, det vil sige på landsplan eneste middel til at fremme kvalitet eller institutionsplan. Og det øgede i forskningen, men det skader den i fokus på at få nedfældet forskhvert fald ikke, siger Leif Hansen. ningsresultater, få dem optaget i de relevante journals og få dem publiceret har medført et større fokus på forskning på universiteterne, end

‘

1

cbs observer

3

november

2008

13

Rankings – uegnet som målestok for kvalitet Aviser, konsulentvirksomheder og andre interessenter offentliggør rankings, hvor universiteter og business schools måles op imod hinanden. Placeringer på disse rankings inddrages i den offentlige debat, som om de sagde noget reelt om universiteternes kvalitet. Men spørgsmålet er, om de gør det kvalitetsforskning Af Bjørn Hyldkrog Grafik: René Lynge Københavns Universitet er gået fra en 96. plads til en 48. plads i The Times’ ranking over verdens universiteter. Det tyder da på, at det står godt til for dansk universitetsforskning. I den offentlige debat om universiteternes forskningsmidler har både videnskabsminister Helge Sander og Venstres forskningsordfører, Malou Aamund i hvert fald henvist til Danmarks fornemme placering på de internationale rangli-

ster som del af bevisførelsen for, at netop dette skulle være tilfældet. Spørgsmålet er, om disse rankings siger noget som helst om forskningens vilkår eller kvalitet på universiteterne. CBS OBSERVER har talt med CBS’ Director of Accreditation, Ole Stenvinkel Nilsson, der i det daglige arbejder med rankings, akkrediteringer og kvalitetssikring. - Generelt set er det svært at ranke – og svært at ranke entydigt. Hvis CBS for eksempel eksplicit skulle satse på at få bedre rankings, skulle man satse benhårdt på publicering i mainstream A-journals. Man skulle altså afdække relevante

rankings inden for fem-seks kerneforskningsområder, og så udelukkende opmuntre til at forske og publicere inden for disse områder. Man skulle desuden udelukkende rekruttere forskere inden for netop disse forskningsområder, fortæller Ole Stenvinkel Nilsson. Men det gør CBS ikke, CBS satser på tværs af disciplinerne og søger ikke at udvikle sige mere mainstream end nu. Man forholder sig da til de forskellige rankings, men man tildeler dem ikke nogen strategisk indflydelse på, hvad man gør eller ikke gør. Det er der flere gode grunde til. En af dem er, at mens rankings da absolut er egnede til at markere sig over for politikere og den brede offentlighed, så er de grundlæggende alt for forsimplede til at sige noget reelt om universitetets eller forskningens kvalitet.

foto: rie neuchs

Båltaler og top-tyve-lister Nu må der nødvendigvis være et formål med at rangere universiteterne på rankinglister. Det må betyde noget – for Danmark, for universiteterne, for forskningen. Det gør de da også, men nogen kvalitetsindikator er de ikke: - Det, der gør rankings særdeles vigtige, er, at det giver politikere noget, de kan måle på – lidt ligesom fodbolddivisioner eller top-ofthe-pops-lister. Det har velsagtens også betydning for den brede offentlighed og potentielle studerende. De virker i hvert fald tydeligvis på politikerne og den brede offentlighed – og hvis de dermed også kommer til at påvirke bevillinger, så er de per definition også vigtige for universiteterne, siger Ole Stenvinkel Nilsson og fortsætter: - Men om rankings har nogen betydning for dansk forskning? Ingen overhovedet – med mindre det som sagt er med til at påvirke bevillingerne. Og i forbindelse med forskningskvalitet, så kan man ikke udtale sig dækkende om kvalitet i forskningen ud fra de forenklede indikatorer, som ranking baserer sig på. Den eneste reelle værdi, rankings har for det enkelte universitet, er dermed, at de styrker universitetets omdømme hos politikerne og den brede offentlighed, idet de måler universiteterne op imod hinanden på nogle simple mål. De kan velsagtens også have nogen betydning i forhold til rekrutteringen af internationale studerende. Men ellers ikke: - Vi deltager i rankings, fordi det gør man, men vi lader ikke rankings styre vores adfærd på CBS. Ranking i sig selv påvirker ikke kvaliteten af forskningen på CBS, og den enkelte professor, lektor, adjunkt eller ph.d.-studerende bliver hverken bedre eller dårligere forsker af, om vi rankes højt eller lavt, siger Ole Stenvinkel Nilsson.

1

Placering på rankinglister bliver brugt til at påvirke politikere og den brede offentlighed. Men derudover har de ifølge Ole Stenvinkel Nilsson, Director of Accreditation på CBS, ingen betydning for forskningen.

CBS i rankingspillet Den mest seriøse ranking, CBS er med i, er Long Range Planningrankingen, hvor business schools er blevet ranket på grundlag af publicering i 140 anerkendte management-tidsskrifter i perioden 1992-2005. Her blev CBS ranket som nummer 93 i verden ud af over 200 business schools – som nummer 26 uden for USA, og som nummer 11 i Europa. CBS’ Executive MBA deltager i Financial Times’ ranking over business schools, og Full Time MBA er på vej ind på denne rankingliste. Financial Times har blandt sine indikatorer valgt at definere de ypperste 40 tidsskrifter inden for de kerne­fagområder, som business schools typisk forsker inden for. Det er lidt problematisk for CBS, da de udvalgte tidsskrifter er meget mainstream inden for de erhvervsøkonomiske forsknings­ områder, hvor CBS har valgt at fokusere langt bredere og mere tværdisciplinært inden for sin forskning. Desuden er tidsskrifterne overvejende amerikanske, hvilket per definition giver amerikanske business schools en hjemmebanefordel. Desuden deltager CBS i specialiserede rankings. En er Full Time Euro Business Schools, hvor vi igen bliver ranket på vores Executive MBA – i den er CBS nummer 37 ud af 60. CBS bliver også ranket i Corporate

Social Responsibility-rankingen ”Beyond Grey Pinstripes”, hvor vi står som nummer 41 i verden. Også CBS’ forskning inden for International Business er blevet ranket. Her målte man på antallet af artikler i ledende IB-publikationer i årene 19952004. Her stod CBS som nummer tre for hele perioden, og som nummer to for perioden 20002004, altså de seneste fem år.

Godt ry blandt de andre Endelig skal CBS’ Director of Accreditation, Ole Stenvinkel Nilsson, og kommunikationschef Janie Huus Tange snart ned og modtage palmer for CBS’ fornemme placering i en fransk reputationsranking, foretaget af konsulentvirksomheden Eduniversal. I den blev 1.000 dekaner og rektorer fra 1.000 business schools verden over spurgt om deres kendskab til business schools i andre lande end deres eget, og hvilke af disse business schools de ud fra det kendskab ville anbefale i de enkelte lande. Her kom CBS på andenpladsen efter Harvard, idet hele 693 af de 1000 adspurgte både kendte og ville anbefale CBS – Harvard fik 731. Det betyder så ikke, at CBS dermed kan bryste os af at være verdens næstbedste business school, men det betyder dog, at vi er kendt – og kendt for det gode.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

14

Man er begyndt at behandle universiteterne som sektorforskningsinstitutter, og det betyder at stadig mere af forskernes tid går med at skrive ansøgninger. Det kan institutleder Peter Lotz (billedet til venstre), Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, tydeligt mærke i hverdagen.

Mindre og ringere forskning for pengene Under universitetsfusionerne lagde man mange sektorforskningsinstitutioner ind under universiteterne – dels fordi universitetsforskningen erfaringsmæssigt gav mere og bedre forskning for pengene. Siden har politikerne imidlertid behandlet universiteterne mere og mere som sektorforskningsinstitutioner. Det er pest for forskningen. Så hellere mæslinger kvalitetsforskning Af Bjørn Hyldkrog

klarer videre: - Universitetsmodellen har en ganske anden logik; det, der bliver støttet, er typisk fri forskning, hvor der ikke er stillet krav om direkte anvendelighed. Det sjove er, at den generelt accepterede erfaring er, at universitetsmodellen faktisk frembringer både flere og bedre forskningsresultater for de anvendte forskningsmidler. Der er altså mere valuta for pengene ved universitetsforskningen.

Overordnet set er der to måder at fordele forskningsmidler på i verden – enten relativt frie midler til universiteterne, der både forsker og underviser, eller som strategiske forskningsmidler til rene forskningsorganisationer, Public Research Organisations (PRO). Et skridt frem og.. Danmark har (havde) kun et decideret PRO i Risø, nu under DTU, I Danmark tog regeringen i forbinmen de øvrige sektorforskningsindelse med universitetsfusionerne stitutioner hører også til PRO-typen. konsekvensen af den erfaring og De to modeller lagde en stor i skarp konkurdel sektorforskDer, hvor kæden er rence med hinanningen ind hoppet af, er, at man den, både globalt under universiog i Danmark, og teterne – blandt ”glemte” den oprindelige det store spørgsandet med det begrundelse for mål er, hvilken af uudnyttede indfusioneringen. de to former for undervisningsRegeringens næste forskning reelt potentiale som skridt var nemlig at giver samfundet begrundelse. sektorforskningsgøre mest valuta for Men de to foruniversiteterne med en forskningsmidskellige slags stedse større andel af lerne. forskning har strategiske forsknings - Den ene væsensforskelbevillinger. Det giver logik – altså PROlige forskningsuniversiteterne en modellen – forog publiceringsventer et forholdstraditioner, og håbløs opgave. mæssigt direkte, den efterfølgennyttigt afkast, der de udvikling i Peter Lotz kan anvendes af institut- og forskningsleder universitetsseksamfundet her om dansk universitetspolitik toren har faktisk og nu. Der er en tilgodeset PROforventning om, at modellen på den støttede forskuniversitetsning løser veldefinerede samfundsmodellens bekostning. problemer og kan føre til patenter - Der, hvor kæden er hoppet af, – et godt eksempel er de kolossale er, at man ”glemte” den oprindelige investeringer i forskning inden for begrundelse for indfusioneringen. atomenergi, fortæller institutleder Regeringens næste skridt var nemPeter Lotz, Institut for Innovation lig at sektorforskningsgøre universiog Organisationsøkonomi, og forteterne med en stedse større andel

‘

af strategiske forskningsbevillinger. Det giver universiteterne en håbløs opgave, mener Peter Lotz. Ifølge institutlederen viser problemet sig i dagligdagen ved, at det nu ikke kun er sektorforskningsinstitutionerne, men også universiteterne, der skal bruge uanede ressourcer på at regne politikernes ønsker ud og søge deres midler fra puljer med meget specifikke vilkår – på sektorforskningsintitutvilkår. - Sektorforskningsinstitutioner er vant til at skulle leve fra hånden til munden. Det er de gearede til, og de sætter løbende ressourcer af til at søge midler til øremærkede formål igen året efter. Det betyder, at de forskningsmidler, de modtager, ikke kun går til forskning – de er nødt til at opretholde store sekretariater med lobbyister, der kan håndtere det forudgående afdækningsarbejde, dialogen med politikerne og ansøgningsprocedurerne, forklarer Peter Lotz og påpeger så: - Den udvikling ser vi nu ske på universiteterne. Nu skal universiteternes ansætte folk, der er dygtige til den slags, og vi kan allerede nu se midler blive brugt til at ansætte denne helt nye type medarbejdere på universiteterne. Samtidig skal forskerne selv bruge stedse mere af deres egen forskningstid på at ansøge, og det er noget, jeg tydeligt kan se og mærker i min hverdag på instituttet.

Hellere måling end styring Det ville så være fint nok, hvis denne udvikling enten gav bedre resultater på universiteternes præmisser eller i det mindste leverede mere samfundsmæssigt anvendelige resultater. Men det er der ifølge institutlederen intet, der tyder på: - Den øgede konkurrence om forskningsmidler og vægtning af

strategisk forskning gør ikke forsket valg mellem pest og mæslinger, ningen bedre. Tvært imod. Alle hvor den strategiske forskning er indikatorer peger på, at friheden til pest, og bibliometrien er mæslinger, selv at definere forskningsemner på siger Peter Lotz. egne betingelser er det, der giver Institutlederen finder det naturden bedste forskningskvalitet og de ligt, at forskerne skal præstere bedste forskningsresultater, siger resultater for at få flere midler til Peter Lotz, men påpeger, at det til forskning – ud fra den betragtning, gengæld er rimeligt, at forskerne så at de skal underlægges en eller som et nødvendigt pres skal være i anden form for kvalitetssikring. indbyrdes konkurSom et element rence om midler. kunne man Derfor betegner jeg Spørgsmålet er udmærket inddet som et valg mellem så, hvordan man føres bibliomepest eller mæslinger; etablerer et effektriske målinger, mæslinger er en tivt præstationsder efter hans fremmende pres opfattelse er børnesygdom, der på universitetset nogenlunde muligvis endda på sigt forskerne. Ifølge brugbart middel vil styrke forskningen, institutlederen, til at positionere mens pesten – altså de der i kraft af sin forskningen strategiske puljer – stilling er forskover for omverpå længere sigt ningsleder, kræver denen, idet ødelægger den. det en universipublicering i tetsledelse, der relevante tidsPeter Lotz frit er i stand til skrifter med institut- og forskningsleder videre giver en at prioritere stilom bibliometriske målinger. forholdsvis konlinger og midler på basis af pertant indikator at formance – gerne måle på. kombineret ydre pres som for - Den ”norske model” for biblioeksempel krav om at søge midler metriske målinger er ikke perfekt, fra Forskningsrådet for Samfund og men den er heller ikke farlig for Erhverv samt bibliometriske fordeforskningens natur og forskningens lingsmekanismer. kvalitet – den tilbyder de store tals lov, og den er gennemsigtig. Selve Pest eller mæslinger udvælgelsesproceduren i de biblio- Som jeg oplever det, står det store metriske fagudvalg vil være med til politiske valg nu mellem at tvinge at kvalificere de udvalgte tidsskrifuniversiteterne til at søge en stedse ter og dermed opbygge et kvalitastørre andel af deres forskningstivt screeningsystem for forskningsmidler fra forskellige strategiske resultater. Derfor betegner jeg det puljer eller at måle deres forsksom et valg mellem pest eller mæsningsresultater op imod hinanden linger; mæslinger er en børnesyggennem bibliometri (læs infobox dom, der muligvis endda på sigt vil side 12 for definition). Skal det styrke forskningen, mens pesten – diskuteres ud fra den nuværende altså de strategiske puljer – på lænovervægt af politisk og strategisk gere sigt ødelægger den, siger Peter styrede forskningsråd er det for mig Lotz.

‘

1

cbs observer

3

november

2008

15

Send dog tælleregimerne til tælling Udviklingskontrakter med fastsatte mål. Bibliometriske opgørelser over forskernes publicering. Politisk styrede strategiske forskningspuljer. For professor Preben Melander, universitetsforsker gennem snart et halvt århundrede og forsker i anvendelsen af styrings- og ledelsesværktøjer, er de alle ødelæggende for den gode forskning som er ved at ødelægge den bibliometriske målinger – opgøoffentlige sektors kvalitet – trods relser over universitetsforskernes det paradoksale forhold, at forpublicering i udvalgte publikationer Af Bjørn Hyldkrog målet netop er at forbedre denne – som grundlag for fordelingen af kvalitet. Årsagen til, at resultatet forskningsmidler fremover: ofte er det modsatte, er, at man - Den kvalitative måling, som den måler på alle de ydre målbare og planlagte opgørelse over publiceDanmarks universiteter er delt i to formelle faktorer, men glemmer ringer og citationer udgør, er blot lejre. Kampen står om basismidlerne til forskning – om hvilken for- det faglige indhold og de skabende endnu et aspekt af måle- og kondelingsnøgle de skal fordeles efter. værdier. Og det gælder forskere trolsystemernes udbredelse i det Om der skal måles mest på forsksom plejehjemsassistenter i lige høj offentlige. I virkeligheden er det ning eller på uddannelse. Om der grad. blot en ensidig og forenklet præskal måles på publicering af forskPreben Melanders budskab er stationsmåling af forskernes regeningsresultater fra 2010 eller ej. klart: Man kan ikke måle sig til loverholdelse – deres efterlevelse af - Det er klart, at når krybben er kvalitet. En overdreven brug af systemets produktivitetskrav, siger tom, så bides hestene. Det er forstyringsredskaber som dokumentaPreben Melander og påpeger, at det ståeligt, at universiteterne slås, når tionskrav og kvalitetsmålinger har i da om noget er langt fra et mål for der uddeles så få basismidler, som længden den stik modsatte virkning forskningens originalitet, kreativitet, der gør. I forhold til dem står CBS end den ønskede. Ifølge profesgrænsebrydning eller nyhedsværdi. jo bagerst i køen sammen med RUC soren er det bønnetællernes tælle­ og Aalborg Universitet. Fordelingen regime, der har taget overhånd. Det Loger og burhønseforskning af basismidlerne til forskning er grundlæggende problem er, at det, Argumentet om, at universiteterne skabt ud af meget historiske tal, som man måler, er det, som man skal stå til ansvar for de midler, de og CBS bliver i den sammenhæng får… frem for det, der opfylder det modtager til deres forskning, prelstadig behandlet som en udvidet egentlige formål – at skabe trivsel, ler ikke nødvendigvis af på Preben handelsskole, hvor man aldrig har velfærd, viden, værdi og så videre. Melander. Men han anfægter, at set på, hvad vi reelt laver, og hvor- Tælleregimet har den effekt, at man kan fremme kvalitetsforskning dan vi har udviklet os, siger profesman arbejder utroligt meget med at i verdensklasse ved at foregøgle sig, sor Preben Melander, Center for påvirke målingerne – både individuat dette kan gøres gennem objekVirksomhedsudvikling og Ledelse, elt og på organisationsplan. Det, der tive kvalitets- og resultatmålinger. og uddyber om noget, der ligger giver intern accept og anerkendelse i Han anfægter samtidig, at biblioinden for hans eget forskningsorganisationen er, at man kan score metrien reelt kan betegnes som en område, nemlig målesystemernes mest muligt på de ofte outrerede kri- objektiv form for kvalitetsmåling. værdi. terier, som man bliver målt på, siger - Det bliver ikke mere objektivt - Fordelingen af basismidlerne Preben Melander og påpeger: med bibliometri. Publicering i sker også ud fra kvalitets- og - Det er ikke særanerkendte målekriterier, der ikke tilgodeser ligt værdiskabende. tidsskrifter Det fører til ensretning, samfundsvidenskabsfolk. Og biblioMan ender med at beror også ikke nyskabelser. metri ville heller ikke hjælpe CBS leve op til de opstilpå subjektive meget – selv for de allerbedste sam- lede kriterier som skøn, som Det genererer fundsvidenskabsforskere tager det et ritual – ikke fordi den publiceburhønseforskning. flere år at få en artikel publiceret i det drejer sig om at rende forsker en af de meget få A-publikationer. udføre det arbejde, skal tilpasse Preben Melander Til sammenligning er det meget som man egentlig sig – og derprofessor og centerleder. nemmere at udføre laboratorieforskulle, bedst muligt. med er bibom bibliometriske målinger liometri i den søg og få publiceret de videnskaAt måle og lede ved belige resultater i det langt større hjælp af akkredisidste ende marked for naturvidenskabelige teringer og andre standardmål er blot en sammentælling af en anden A-publikationer. beviseligt fremmedgørende i forrække subjektive kriterier, siger han hold til fagligheden – og så er det og forklarer: Fremmer ikke kvalitet en forfærdelig tidssluger, der flytter - A-tidsskrifterne er bygget op om Preben Melander er en af forfatterfokus fra det væsentlige. hver deres veletablerede, agtværdige ne til debatbogen ”Det fortrængte forskerloge. Hvis man vil publiceBibliometrisk tælletyrrani offentlige lederskab”(DJØF’s Forlag res, skal man bruge meget tid på at 2008). Den handler om tælleregiDerfor er han heller ikke særskilt blive medlem af logen. Det gør man begejstret for tanken om at indføre ved at tilpasse sig logens mantraer, merne, der har taget overhånd, og sprog og værdier og for alt i verden foto: polfoto skabe gode relationer til logens magtcenter og tilpasse sig deres normer og sprog. Fremmer det forskningskvalitet og originalitet? For Preben Melander er selve formålet med forskningen, at den skal frembringe ny, original viden. Det gør den ikke ved, at forskerne tilpasser deres forskning efter tælleregimer og logestyrede A-publikationer. Det er ifølge professoren snarere en slags sportsgren, hvor alle løber efter de samme præmier. Alle løber den samme vej. At få optaget en artikel er som at få den gule trøje. At blive citeret af en af artsfællerne, er som epo i Tour de France. - Det fører til ensretning, ikke Når alle forskere løber den samme vej for at tilfredsstille tælletyranniet og nyskabelser. Det genererer burblive publiceret i logestyrede A-publikationer, så generer det burhønseforsk- hønseforskning, hævder Preben ning, mener Preben Melander. Melander.

foto: rie neuchs

kvalitetsforskning

‘

Billede kan ikke vises pga. manglende rettigheder.

Professor Preben Melander, Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, vil af med de mange styringsredskaber, der bliver brugt over for universitetsforskningen. Man kan ikke måle sig til kvalitet, fastslår han. World Class talentudvikling intens faglig og kreativ proces. I Dermed bliver spørgsmålet, hvad forhold til det er konkurrencen der så skal til for at fremelske om forskningsmidler og målinger dansk universitetsforskning i verkun originalitetsdræbende tidsdensklasse. Her er brugen af ordet slugere, der kan ødelægge ethvert fremelske meget bevidst: kreativt arbejdsmiljø. Det gør ifølge - Jeg tror simpelthen ikke på, Melander forskningsmiljøerne at man kan målstyre forskning. depressive, dekoblede og selvopMan skal etablere de bedst mulige tagede. innovative forskningsmiljøer, så - Vi får som universitetsforskere forskerne har alle forudsætninger ikke længere lov til at gøre vores for at frembringe forskning i verarbejde. Vi skal rakke fra Herodes densklasse, siger Preben Melander til Pilatus efter midler og samtidig og henviser til et forskningsprojekt, bruge tid på at legitimere os i alle som han selv har stået for. ender og kanter. Hvad skal det Her undersøgte man, hvordan excellente handle om – at jagte man som kunstnedøgnfluer? Er risk leder kan fremdet værdiskabringe opera- og bende? spørVi får som universitetsteaterforestillinger ger Melander forskere ikke længere lov i verdensklasse og nagler lige til at gøre vores arbejde. Vi på Det Kongelige for en god skal rakke fra Herodes til Teater. Det gjorde ordens skyld Pilatus efter midler og samlederen gennem en fast: intim intens person- Poli­ tidig bruge tid på at legitilig omsorg for den tikerne formere os i alle ender kreative kunstner. holder sig og kanter. Hvad skal det Talenterne blev nurkun til det excellente handle om – set til at frembringe døgnaktuelle. at jagte døgnfluer? deres ypperste genHvad de ikke Er det værdiskabende? nem entusiasme, leverer, er følelsen af fælles nogen vision Preben Melander ansvar, det intime for, hvordan professor og centerleder. samspil, kærlighed vores samtil den enkelte, fund skal se accepten af deres ud i frihed og talent. fremtiden – og så fordele forskVil man udvikle forskning i verningsmidler og rammer med hendensklasse, så skal forskningsledeblik på, at vi kommer derhen. De ren levere en tilsvarende omsorg burde tænke sig bedre om. og talentudvikling som led i en

‘

1

16

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

CBS sætter priser på de administrative Den 17. september i år blev de første årlige priser til CBS’ administrative medarbejdere uddelt ved en overrækkelsesceremoni i Ovnhallen i Porcelænshaven. Det var et velfortjent skulderklap til nogle af de mange medarbejdere, der ikke alene får hjulene til at køre rundt på CBS, men som har stor betydning for, at CBS’ strategi bliver ført ud i livet tidspunkt skal nok også ses i lyset af det øgede fokus på administrationen fra CBS’ bestyrelses side. I mit tilfælde vil prisen da også på sigt styrke strategien på området international rekruttering, udtaler en af prismodtagerne, Rikke Kloch, der er HR administrativ medarbejder. Rikke Kloch modtog prisen for at tage initiativ til og fortsat engagere sig i flere netværk på tværs af de danske universiteter vedrørende forskermobilitet, og samtidig for sit store arbejde på CBS med udenlandsk rekruttering. - Jeg skal udstationeres i seks måneder – i første omgang til University of Cambridge, og jeg har tænkt mig at bruge prisen til rejsen. Dermed bruger jeg midlerne som en del af min videreuddannelse og kan, når jeg vender tilbage, bidrage med mere international erfaring til området, fastslår Rikke Kloch engageret.

Styrket EU-administration EU projekter medfører mange glæder, mange penge og en masse spændende forskning. Med EU-projekter følger også en del administration. Annedorte Vad fra Dekan­ sekretariatet for Forskning var en del af den arbejdsgruppe, der blev honoreret for deres arbejde med dels at udvikle og implementere Nu har CBS en professionel administration af sine EU-projekter, og det er arbejdsgruppen bag blevet belønnet for, med en af de tre årlige CBS-priser til redskaber til administration af administrative medarbejdere, som i år uddeles for første gang. Fra venstre mod højre står Henrik Gerner, Lise Damsgård Jørgensen, Annedorte Vad og EU-projekter og dels at forestå en Lise Vinkel Clausen. nistrative medarbejderes indsats ker til at virkeliggøre CBS’ strategi. Der uddeles op til tre priser á decideret reorganisering af CBS’ hæder og ære – både for korte succesfulde pro- Vi vil gerne signalere, at CBS hver 25.000 kroner, der kan tildeles administration af EU-projekter. På jekter, men også for den årelange leverer et samlet produkt, og at den fastansatte admimindre end 9 Af Trine Madsen indsats, fastslår universitetsdirektør store administrative indsats derfor nistrative medarmåneder lykkedes Fotos: Liselotte Østergaard Peter Pietras, øverste chef for CBS’ også skal påskønnes. Derfor valgte bejdere på CBS. det gruppen at I virkeligheden passer administrative personale. vi at markere den første uddeling Priserne kan ikke jeg jo bare mit job. Men det sikre CBS en pro- Vi har ikke været særlig gode til CBS’ direktion besluttede i maj ved et særskilt arrangement, forklatildeles ledere og fessionel admier en enorm ære, og det at fejre vores succeser indtil nu. Vi måned at indføre prisen. Formålet er rer Peter Pietras med henvisning til, mellemledere. Ved nistration af sine højner arbejdsmoralen at glemmer det simpelthen. Priserne at anerkende og synliggøre de admi- at priserne fremover vil blive uddelt denne uddeling EU projekter. blive indstillet af sine er derfor en vigtig markering af og nistrative medarbejderes indsats, sammen med CBS’ priser for forvar der intet min- kolleger for at yde noget eks- Vi havde en anledning til at påskønne de admiherunder hvordan indsatsen medvirskere ved årsfesten. dre end 14 indstilgod arbejdsgruptra i deres øjne. linger, hvoraf fire pe, et godt samvar grupper og ti arbejde. Og det Annedorte Vad enkeltpersoner. er skønt at blive Dekansekretariatet Kriterierne for anerkendt for et for Forskning at få tildelt prisersamarbejde, der ne knytter sig til har givet noget til CBS’ strategiske pejlemærker og ind- CBS, som andre kan se har værdi. satsområder, og man kan ikke påstå Projektet er meget nyt, og vi udbygandet, end at de tre første tildelinger ger det stadig. Men indtil videre har så sandelig afspejler dette. De gik til vi fået virkelig positiv feedback fra indsatser inden for alle de tre cenenhederne, fortæller Annedorte Vad trale pejlemærker: og understreger, at internationalisering, organiseringen af Jeg er specielt glad samarbejde med administrationen af for, at det er blevet set erhvervslivet og det EU-projekter i fire af andre, at vi har gjort lærende universitet; nye enheder på et stort stykke arbejde samt indenfor alle CBS sammen med ud over vores normale indsatsområderne: de nyudviklede samarbejde på EU-administraarbejdsopgaver. tværs, kvalitet i alle tionsværktøjer Og jeg er stolt over, aktiviteter og HR. sikrer, at EU proat vi havde set noget, d jekterne bliver er manglede, og at Globalt administreret uden initiativet blev anerkendt. HR-perspektiv slinger i valsen – - Det er meget vigtil gavn og glæde Anne Mette Hou tigt, at der kommer for forskerne, CBS’ Admissions Office Joan Knudsen, Helle Strandlyst og Anne Mette Hou (fra venstre mod højre) samt Lisbeth Ulderup, som ikke er med fokus på det, der økonomi og EU. på billedet, kommer fra hver deres område i administrationen og tog sammen initiativ til det første vidensdelingssker rundt omkring Ud over netværk for administrativt personale på CBS. Derfor har de nu fået en de årlige CBS-priser til administrative medi administrationerne på CBS. Men Annedorte Vad bestod gruparbejdere. at priserne kommer på nuværende pen af Lise Vinkel Clausen fra

‘

‘

cbs observer

3

november

2008

17

Dekansekretariatet for Forskning, Henrik Gerner Rasmussen fra Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse samt Lise Damsgaard Jørgensen fra Økonomifunktionen.

netværkene over al forventning. Et initiativ, der startede som et græsrodsprojekt, har i løbet af få år rodfæstet sig på CBS og har ledelsesmæssig opbakning fra alle hovedområderne på CBS.

Videndeling på tredje år

Langt fra ligegyldigt

Joan Knudsen fra Institut for - I virkeligheden passer jeg jo bare Organisation, Anne Mette Hou fra mit job. Men det er en enorm ære, Admissions Office, Helle Strandlyst og det højner arbejdsmoralen at fra Studieadministrationens blive indstillet af sine kolleger for International Bachelor at yde noget ekstra i deres øjne, Administration samt Lisbeth erkender Annedorte Vad. Ulderup fra Learning Lab udgør Der var i alt 24 personer, både den anden af de to grupper, der videnskabelige og administrative modtog prisen. Gruppen tog initiamedarbejdere, der havde indstiltivet til de første videndelingsnetlet kolleger til prisen på tværs af værk for administrativt personale CBS. Peter Pietras mener, at det på CBS. De er nu blevet hædret for var et vigtigt signal og den bedste initiativet. start for en pris på et hidtil overset - Jeg er specielt glad for, at det er område, at der var så mange der blevet set af andre, at vi har gjort indstillede. et stort stykke arbejde udover vores Fællestillidsrepræsentant for de normale arbejdsopgaver. Og jeg er administrative AC-medarbejdere stolt over, at vi havde set noget, Helle Damgaard Andersen er enig: der manglede, - Det er ingen og at initiativet tvivl om, at det Jeg skal udstationeres blev anerkendt, er en rigtig god i seks måneder – i første understreger Anne ide og et meget omgang til University of Mette Hou, og vigtigt initiativ fortsætter: fra ledelsens Cambridge, og jeg har - Den største side. Det højner tænkt mig at bruge prisen anerkendelse er i arbejdsmoralen til rejsen. Dermed bruger virkeligheden, at og sætter fokus jeg midlerne som en del af en ide, der starpå en meget min videreuddannelse og tede som et græsvigtig medarbejkan, når jeg vender tilbage, dergruppe. Det rodsprojekt, nu bidrage med mere lever videre for er uhyre vigtigt, international erfaring til tredje år i træk. at de, der sid(HR) området. Og videndeder med vigtige lingsnetværkene daglige driftsopRikke Kloch er blevet en stor gaver, og som får HR Services succes blandt de hjulene til at køre administrative rundt, også bliver medarbejdere på honoreret CBS. På dette års opstartsmøde af og fejret, fastslår Helle Damgaard 2. generation af videndelingsnetAndersen. værket var der en tilslutning til

‘

1

Bo Bernhard Nielsen og Line Gry Knudsen er initiativtagere til Partnerkabskonferencen, en international og tværfaglig konference om partnerskaber, som afholdes på CBS den 17. og 18. november.

Bliv klogere på partnerskaber International og tværfaglig konference på CBS i november involverer udenlandske forskere, kendte danske virksomheder og flere forskningsmiljøer på CBS. Konferencen stiller skarpt på de faktorer, som fremmer eller hindrer, at man kan opnå samarbejdsfordele i partnerskaber og strategiske samarbejder ekstern vidensdeling Af Jørn Albertus Foto: Liselotte Østergaard Flere og flere virksomheder anvender eksterne partnere, når der skal skabes innovation. Danske Novozymes har den ambition, at 50 procent af virksomhedens forsknings- og udviklingsaktiviteter skal foretages i samarbejde med eksterne partnere. Novozymes’ partnerskabsstrategi er en ny måde at formalisere og strategisk forankre virksomhedens eksterne vidensdeling på og er implementeret i forsøget på at bibringe virksomheden ny teknologisk viden hurtigere, lære om nye internationale markeder, samt at dele ressourcer og ricisi. Mange fagområder skal bringes i spil, når der skal skabes innovative løsninger på komplekse teknologiske og miljømæssige problemer. Partnerskaber bliver typisk etableret med henblik på at opnå en eller anden form for samarbejds-synergi, men det giver store udfordringer, når medarbejdere fra mange organisationer og mange faggrupper bringes sammen. Den 17. og 18. november kan man blive klogere på disse problemstillinger, hvis man tager på konference på CBS. Der vil derblive formidlet forskningsbaseret viden om fordele og udfordringer i forbindelse med implementering af partnerskaber. Biotek/ Farma, IT og Klima- og Energi er de fagområder, der vil være særligt repræsenterede ved konferencens oplæg og paneldebatter.

skere fortælle om deres nyeste forskning på området, og en række erfarne partnerskabspraktikere fra erhvervslivet vil fortælle om deres erfaringer med de styrker og udfordringer, der er i partnerskaber. Erhvervslivet repræsenteres af virksomheder, der har specifikt fokus på innovation og værdiskabelse gennem strategiske partnerskaber. Hensigten med dette møde mellem erhvervsliv og forskningsverden er at skabe mulighed for udveksling af viden og derved synergi. Konferencen stiller skarpt på de faktorer, der fremmer eller hindrer at ønskede samarbejdsfordele opnås, og synliggør forskning, som har en konkret betydning for det omgivende samfund. Herved bidrager den med viden, der potentielt kan styrke partnerskaber i erhvervslivet – og mellem erhvervslivet og universiteterne. Det kan på sigt være med til at styrke dansk konkurrenceevne. Konferencen er i sig selv en slags partnerskab. Den arrangeres af to forskningsmiljøer på CBS: Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) og Center for Strategic Management and Globalization (SMG), i samarbejde med den akademiske del af den internationale ’Association for Strategic Alliance Professionals ’(ASAP). Det er to af CBS’ centrale forskere på dette område – Bo Bernhard Nielsen, SMG og Line Gry Knudsen, LPF - der har taget initiativ til konferencen. Konferencen afholdes i forlængelse af sidste års konferences om partnerskaber, der havde fokus på samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Vidensudveksling skal skabe synergi Ved konferencen vil en række udenlandske topfor-

1

Partnershipkonference 2008

Rikke Kloch, som modtog en af de tre CBS-priser til administrative medarbejdere, bruger prisen til at blive endnu bedre til det, hun fik prisen for, nemlig deltagelse i netværk omkring forskningsmobilitet og arbejdet med udenlandsk rekruttering. Hun tager nemlig seks måneder til udlandet.

De inviterede talere fra forskningsverdenen tæller blandt andre tre professorer Afrika Ariño (Universidad de Navarra), Jean-François Hennart (Tilburg University) og Ard-Pieter de Man (Eindhoven University of Technology & Eindhoven Centre for Innovation Studies). Fra erhvervslivet kommer blandt flere Tim Mondorf fra IBM, Energy & Environment Solutions, Lise Backer fra Vestas, Governmental Relations, og Christian Grøndahl fra Novo Nordisk, Health Care Discovery. Alle interesserede er velkomne til konferencen, man kan læse mere, se konferenceprogrammet og tilmelde sig på http://www.cbs.dk/forskning_viden/konferencer/partnershipconference2008

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

18

Formanden for CBS Students, Henrik Thorn, er selv ude og gøre de studerende opmærksom på, at der er valg på CBS i slutningen af november. Målet for studenterorganisationen er, at få stemmeprocenten op.

Stem eller lad andre bestemme Valget til de højeste studenterembeder på CBS, pladserne i CBS’ bestyrelse, er endnu engang over os. Men selv om embederne har stor betydning for repræsentationen af de studerendes synspunkter ved CBS’ største og vigtigste beslutninger, lader det ikke til, at valget er noget, der vækker den store interesse blandt CBS’ studerende va lgta l e Af Anders T. Christiansen Foto: Rie Neuchs

fokus på, at man som studerende skal huske at stemme. Kampagnen skal i højere grad end tidligere forklare, hvad valget går ud på, samt hvad det er man som studienævnsrepræsentant eller bestyrelsesmedlem foretager sig, forklarer Henrik Thorn, formand for CBS Students og nuværende bestyrelsesmedlem.

CBS styrelsesvalg? Det er da en ren formalitet! Det lader til at være betragtningen hos hovedparten af CBS’ studerende, der blot perifert Fokus på valget registrer, at der overhovedet er noget valg. Knap hver sjette CBSFor at få de studerende til i højere studerende bruger sin demokratiske grad at interessere sig for valget, ret til at vælge repræsentanter til vil CBS Students i den kommende eget studienævn, Akademisk Råd måned søsætte en del både nye og og CBS’ bestygamle initiativer. relse. Disse vil blandt Dermed fraandet indbefatte Hovedmålet med valget skriver det store udsendelse af i år er at øge stemme-proflertal af CBS’ centen. Vi gennemfører en valginformationsstuderende sig kampagne, der sætter fokus mails til de stuindflydelse på derende, omdepå, at man som beslutninger, der ling af ”Fake studerende skal huske er væsentlige for News” flyers, deres uddannelse at stemme. Kampagnen skal trykning af en i højere grad end tidligere – både hvad valgavis og selvforklare, hvad valget går indhold og de følgelig opstilling ud på, samt hvad det er økonomiske ramaf valgboder på mer angår. Dette skolen, hvor man man som studienævnser da også noget, over slikskåle og repræsentant eller man både i CBS glögg-gryder kan bestyrelsesmedlem valgsekretariat og møde kandidaforetager sig. hos CBS Students terne og få svar har bidt mærke på, hvad man Henbrik Thorn i – og noget, måtte have af formand for CBS Students. man har stærke spørgsmål. intentioner om Hele hurlumat få ændret ved det kommende hejet skal forhåbentligt munde ud valg som finder sted i slutningen af i, at de studerende opnår et dybere november. indblik i, hvad valget har af betyd- Hovedmålet med valget i år er ning for dem – og derved føre et at øge stemmeprocenten. Vi genstørre procenttal til stemmeurnerne. nemfører en kampagne, der sætter Spørgsmålet er så bare, om

‘

tiltagene er nok til at vække de studerendes interesse. For selv om CBS Students gør, hvad de kan for at fremme studenterinteressen, så er det begrænset, hvad de har af ressourcer at gøre godt med. Dette faktum illustreres også godt ved, at CBS Students og valgsekretariatet succeskriterium til den kommende valgdeltagelse er, at man når op på en stemmeprocent omkring de 20. Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at det er omkring det niveau, de andre universiteters respektive stemmeprocenter befinder sig. CBS – som den organisation, valget bliver afholdt i og for – spiller ingen rolle i bestræbelserne for at fremme de studerendes valgdeltagelse. Selv om CBS selv har et ønske om og en interesse i at få en højere valgdeltagelse, er der ikke afsat ressourcer til tiltag som for seksempel en informationskampagne, der kunne fremme studenterinteressen. Der er ingen økonomisk støtte at hente, fortæller valgfaglig ansvarlig og sekretær for valgstyrelsen Anders Jonas Pedersen: - Valgsekretariatet har ikke ressourcer til, at CBS selv går ud og laver eller bidrager til en kampagne til valget. Men vi er selvfølgelig behjælpelige over for studenterforeninger og andre, der ønsker at stille op til valget.

Sideopstillede CBS Students En anden ting, som Henrik Thorn håber på vil være med til at kunne øge stemmeprocenten, er, at der i år kun eksisterer en reel studenterforening.

- Jeg håber, at vi ved fusionen af DSR og MS til CBS Students har været med til at mindske forvirringen for den enkelte studerende om, hvem det er man skal stemme på, og hvad vedkommende står for, siger han og håber, at det vil være med til at øge gennemsigtigheden for, hvad man som studerende egentligt får ud af sin stemme. Det, at der ikke længere er konkurrerende lister om pladserne i bestyrelsen og studienævnene betyder, at kandidaterne i år vil være opstillet sideordnet i stedet for rangordnet. Det har den betydning, at det nu udelukkende er de kandidater, der opnår flest stemmer, der bliver valgt. hvor det tidligere var deres placering på listen, der var afgørende. Dermed bliver valget bliver mellem personer i stedet for lister. Det er desuden blevet muligt for enhver studerende at stille op til posten som en af de to mulige studenterrepræsentanter i bestyrelsen. Der er ikke og har aldrig været noget krav om, at man skal være medlem af en studenterforening. Dette kan måske give nogle af de studerende, der ellers ikke ville have overvejet at stille op, blod på tanden – og derved måske samtidig kunne skabe et valgkampsfokus på den enkelte studerendes mærkesager, frem for en studenterforenings ideologier.

Nu med to år i bestyrelsen Det helt afgørende nye ved valget i år er, at de studerendes valgperiode i bestyrelsen er blevet udvidet til

to år i stedet for blot at være på et enkelt, som det tidligere har været kutyme. Dette var et ønske fra bestyrelsens side, da det vil skabe en bedre kontinuitet for de indvalgte medlemmer. Det skyldes, at det egentlige arbejde i bestyrelsen er meget cyklisk. Ved at sidde der et år mere, vil de studerendes repræsentanter blive mere effektive, da de vil have tid til at sætte sig ordentligt ind i tingene og kende processerne i forbindelse med de enkelte bestyrelsesmøder. Det gør det så samtidigt vigtigt, at det er de rigtige folk, der bliver valgt ind i bestyrelsen, da de ikke bare er sådan lige at komme af med igen. Ifølge Anders Jonas Pedersen er det essentielt, at man som studerende ikke må lade sig intimidere af det faktum, at man i bestyrelsen kommer til at sidde sammen med professorer og topfolk fra erhvervslivet. Han mener, at de vigtigste egenskaber, et bestyrelsesmedlem skal besidde, er personlig gennemslagskraft og karisma. Dette synspunkt bliver han støttet i af Henrik Thorn, der siger: - Man skal som studerende kigge på, om man får en person ind, der er slagkraftig, og som kan tale de studerendes sag. Man skal have pondus nok til at tage ordet, når det er relevant – også selvom man sidder over for prominente folk. For det er tilfældet i CBS’ bestyrelse.

Strategi og økonomi Bestyrelsens arbejdsområder er vedvarende fokuseret på CBS' strategiske planlægning og den overordnede allokering af ressourcer i CBS’ budget. Man kan så som studerende spørge sig selv, hvorfor dette egentligt kommer én ved. Det gør det af den simple årsag, at beslutningen om fordelingen af midler ud til de enkelte studier og projekter på CBS i sidste ende bliver truffet i bestyrelsen. Disse beslutninger kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte studerende. For eksempel betød den dårlige økonomi på sproguddannelserne, at bestyrelsen sidste år traf en beslutning om at lukke enkelte af dem, da de simpelthen ikke var økonomisk bæredygtige. Derudover er bestyrelsen også med til at starte nye uddannelser op på CBS, og specielt udarbejdelsen af nye eliteuddannelser vil være et emne, som der vil blive sat fokus på i det kommende år. Andre emneområder, som bestyrelsen i det kommende år vil have på dagsordenen, vil blandt andet være udvælgelsen og ansættelsen af CBS’ nye rektor, drøftelser om hvordan man optimerer den administrative standard på CBS, akkrediteringen af uddannelser, allokeringen af globaliseringsmidlerne samt, hvordan man får forøget CBS’ studiers lave taxameterordninger. Samtlige emner vil i den sidste ende komme til at berøre den enkelte studerende. Derfor er det alfa og omega at sætte sig ind i valget og stemme på den kandidat, som man mener vil gøre en god figur i bestyrelsen.

1

cbs observer

3

november

2008

19

Om at komme lidt salsa på HR-teorien HRM i praksis – nu med både krop og hjerne. En reportage fra et teambuilding arrangement på HA-valgfaget HE33, ”Human Resource Management from an International Perspective” foto: polfoto

danseskole Af Rikke Kristine Nielsen, ekstern underviser, IOA En gruppe CBS-studerende fra valgfaget HE33 står og småfryser ved Frederiksberg Metrostation. Nogle har fade med hjemmelavede kulinariske udfoldelser i favnen, som de varmer hænderne på. Men det er vist ikke kun temperaturen, der får mange til at småhoppe på stedet. Det er også den uforløste spænding over, hvad aftenens program egentlig er, der giver uro i benene. Forskellige teorier drøftes på mange forskellige sprog: Er det en vandretur i Frederiksberg Have, der har fået underviserne til at anbefale fornuftigt fodtøj? Skal man med bus? Og er det almindeligt, at man gør sådan noget på CBS, vil mange af de deltagere, som er på udveksling, gerne vide? Nej, det er vist ikke helt almindeligt – jeg er ikke er sikker, men jeg kender ikke til fortilfælde. Og det vil i dette tilfælde sige fortilfælde af, at der på et helt almindeligt HA-valgfag arrangeres en frivillig teambuilding event som et ekstra tilbud om at prøve HR-praksis på egen krop.

Mere krop, mindre hjerne Og krop er netop, hvad det handler om – mere krop og mindre hjerne. For det behage-

der kulminerer til eksamen i december, eller på længere sigt i forhold til en kommende arbejdssituation?

Kød, blod og hoftevrid

Billede kan ikke vises pga. manglende rettigheder.

HR-teori glider lidt lettere ned med en gang salsa. Det er i hvert fald ideen bag, at de studerende fra valgfaget HE33 en aften blev hevet med på cafeen Havana til cubansk dans og multikulturel sammenskudbuffet. lige fodtøj skal ikke benyttes til byvandring, anrettes, inden vi kaster os ud i løjerne på men derimod til at gå de 50 meter fra metrogulvet sammen med den cubanske danseinen til cafeen Havana, hvor hele gruppen skal struktør, Beni Garcia. lære at danse cubansk salsa og nyde en mulMen hvad har for eksempel salsa eller tikulturel sammenskudsbuffet bagefter. den tidligere så populære bygning af tømDe 40 HE33’ere, der frivilligt har indladt merflåder at gøre med at lære samarbejde sig på et deltage uden at vide, hvad de har og kommunikation i grupper? Det er givetvis i vente, griner og ånder lettet op over ikke festligt og fornøjeligt, men kan man lære at skulle på stroppetur i det danske efterårsnoget af det? Hvad kan en potentiel komvejr, da aftenens program præsenteres. Den mende HR-ansvarlig lære af at deltage i en forløste spænding glider over i grin og prakteambuilding events – hvad enten det nu er tiske overvejelser over, hvordan buffeten skal i forhold til den konkrete læringssituation,

Håbet er, at mødet med praksis vil være med til at sætte kød og blod på en teoretisk virkelighed – og at det skaber bedre resultater. For eksempel fordi man får overvejet, hvad teambuilding i det hele taget er på et mere personligt plan: Et frynsegode? En julefrokost uden for sæsonen? Hard core effektiviseringsbestræbelse? Håbet er, at man med afsæt i de konkrete oplevelser med de andre på holdet får tænkt lidt over, hvad det betyder for for eksempel netværksdannelse, videndeling, kommunikationsflow og det psykiske arbejdsmiljø generelt, at man oplever medstuderende/kollegaer/undervisere træde i en anden karakter, end de plejer. Ja, måske man oven i købet kunne hæve den kulturelle intelligens? Og så bliver det spændende at se, hvad det kommer til at betyde konkrete for undervisningen, at hjerneaktivitet kombineres med hjerte og kropsaktivitet. Vi fik i hvert fald brugt alle muskelgrupper, herunder lattermusklerne. Latinamerikansk dans afdækker helt nye sider ved ens medstuderende og undervisere – for ikke at nævne helt nye vinkler og anderledes positioner… Det kan de fleste vist blive enige om, efter at instruktøren har forsøgt at lære os 360-gaders hoftevrid…

2

20

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

CBS bør satse mere på p.hd.-uddannelsen foto: rie neuchs

visning end danske ph.d.-studerende. Seks måneders samlet undervisning, som er det, der som minimum kræves i DK, er meget lidt, og derfor er det essentielt at få udnyttet denne tid på den bedst mulige måde.

Hvorfor er det så vigtigt? Rektor Finn Junge-Jensen har mange gange understreget, at CBS’ vigtigste strategiske udfordring i de kommende år er rekrutteringen af de bedste erhvervsøkonomiske forskere. CBS er som bekendt ikke konkurrencedygtig her i forhold til amerikanske BS eller de bedste europæiske BS som LBS eller INSEAD. Realistisk vil CBS formentlig fortsætte i mange år endnu med at ansætte vores egne ph.d.’er som adjunkter (og lektorer og professorer). Derfor er det afgørende vigtigt, at vi ansætter gode ph.d.-studerende. Det er tankevækkende, at CBS på trods af verdens højeste stipendier ikke tiltrækker særligt mange ansøgere til de ledige stipendier. Noget af det skyldes formentlig ukendskab til muligheden for at tage en ph.d. på CBS. Her vil en markant styrkelse af CBS’ branding og marketing af sin ph.d.-uddannelse formentlig kunne have virkning.

Kursusudbud som branding Vi mener dog, at en vigtigere faktor er vores beskedne kursuskrav og -udbud. Problemet hænger dog også sammen med branding: En ph.d.-uddannelse fra CBS er svær at sælge til potentielle ph.d.-studerende, fordi en uddannelse uden et fast sæt af udbudte kurser er svært at beskrive på forhånd. Og hvem vil i andre sammenhænge købe noget, man ikke ved, hvad er? Konkret skal der i dag være 12 ph.d.studerende på et kursus, før det kan hvile i sig selv økonomisk. Dette høje krav til antallet af studerende (på amerikanske BS og på de ledende BS i Europa kører man typisk specialiserede kurser med tre-fem deltagere) betyder, at det er næsten umuligt at udbyde kurser primært for CBS’ ph.d. studerende. Der er ikke i sig selv noget galt med studerende udefra (tværtimod), men nogle fag giver langt det bedste udbytte, hvis undervisningstimerne udbydes løbende over et semester (specielt metodeundervisning). Ydermere betyder kravet om så mange deltagere, at kurserne ofte bliver meget brede, og at centrale kurser ikke kan garanteres udbudt hvert år. Mens løsningen på dette problem ligger i muligheden for at oprette kurser med færre deltagere, er det klart, at denne mulighed kræver yderligere økonomiske ressourcer. Ressourcer, der ikke kan dækkes af det beløb, der følger med den ph.d.studerende. Ikke desto mindre mener vi, at en investering i den retning vil give et stort afkast for CBS på længere sigt. Andre BS i Europa har taget bestik af situationen og er allerede i gang med at organisere egentlige ph.d.-programmer med formaliserede og kumulative forløb. I denne sammenhæng kan vi fremhæve Bocconi i Milano, der over de senere år har sat et imponerende ph.d.-program i søen efter modellen fra de absolut ledende BS i verden. Bocconi er særlig interessant, fordi deres ressourcesituation minder mere om CBS’, end den gør om de bedste amerikanske eller LBS og INSEAD.

Professor ved Økonomisk Institut, Hans Peter Møllgaard, professor ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, Keld Laursen og professor ved Center for Strategi og Globalisering, Nicolai Juul Foss. Professor ved Institut for Afsætning, Thomas Ritter, kune ikke være med ved fotograferingen. så vigtigt som at etablere et udbud af ph.d.p r o f e s s o r - k o m m e n t a r hed til at gøre meget mere end blot at høste administrative synergier. For første kurser, der giver dokumenterbare færdighegang står CBS nemlig med en mulighed der inden for centrale erhvervsøkonomiske Af Keld Laursen, Hans Peter Møllgaard, metode- og teorifelter. Nicolai Juul Foss, og Thomas Ritter for internationalt at 1) brande sin ph.d.uddannelse og 2) etablere et stabilt udbud Den danske ph.d. -model – og CBS’ model af kurser, der trækker på den bedste CBSi særdeleshed – bygger på et minimum af CBS er gennem de senere år blevet en væsent- forskningskompetence. ph.d. kurser plus vejledning fra én eller flere lig international spiller. Vore uddannelser vejledere, der primært benyttes i forbindelse Branding af CBS’ ph.d.-uddannelse certificeres og evalueres internationalt, udenmed udarbejdelsen af selve ph.d.-afhandlandske forskere rekrutteres til skolen, og CBS’ CBS er ikke på niveau med amerikanske lingen. Samlet set betyder et forløb, der har forskere gør sig i væsentlig grad i de tunge business schools (herefter BS) eller europæien så høj grad af fokus på udformningen af erhvervsøkonomiske tidsskrifter og andre ske BS som LBS eller INSEAD, når det handafhandlingen, at ph.d.-uddannelsen får karakinternationale forskningssammenhænge. ler om ph.d.-uddannelsen. Alligevel mener vi, ter af et ”mesterlæreforløb”, der i for høj grad Det er ikke uproblematisk at skabe sig en at vi har en mulighed – ikke mindst fordi det afhænger af den enkelte vejleders vilje og voksende international profil. De standarder, står sløjere til på de fleste andre BS i Europa. færdigheder. Andre steder i samfundet har vi man måles med, bliver nogle andre – og indKun få skoler i Europa har egentlige ph.d.for længst afskaffet – eller stærkt nedprioritil nu altid højere. programmer med et større kumulativt udbud teret – den slags uddannelsesforløb til fordel Vi gør os godt på mange områder. af ph.d.-kurser, og den meste kursusaktivitet for forløb med en lagt højere vægt af formel Uddannelserne får gode evalueringer. Vi har er ad hoc. Så der er lige nu mulighed for at uddannelse og kompetence. efterhånden en del udenlandske forskere og komme med i førerfeltet i Europa. Hvis vi Realiteten er, at den træning i form af undervisere. Hvad angår forskningsoutputtet sætter ind nu, kan vi således få en fordel i ph.d.-kurser, som danske ph.d.-studerende og positioneringen i de internationale forskforhold til de fleste andre BS i Europa – vi modtager, i omfang er væsentligt mindre end ningssammenhænge, kæmper CBS sig langvil få mulighed for at lave et seriøst markeden, særligt amerikanske ph.d.-studerende somt men sikkert opad. tingtiltag. modtager. Men også ph.d.-studerende i for Der er der dog ét område hvor det stadig De fleste andre BS i Europa brander sig eksempel Holland modtager mere underhalter, nemlig Ph.d.-området. heller ikke inden for bestemte temaer. CBS CBS’ ph.d.-uddannelse er hen over somville i denne forbindelse have en fantastisk cbs observer meren undergået en reorganisering, idet de mulighed for at brande sig inden for bestemmange forskerskoler nu er blevet samlede i te faglige områder, hvor vi allerede har stor tre mere fokuserede skoler. Reorganiseringen forskningsmæssig styrke. Det kunne for Enig? Uenig? Eller lige midt i det, der er debatemne har dog – i hvert fald indtil videre – prieksempel være inden for indsatsområderne mært karakter af et administrativt tiltag som for vores World Class Research Environments. Husk at du kan kommentere på cbsobserver.dk respons til den af VTU pålagte reorganisering Bedre kursusudbud af ph.d.-området. Vi mener, at reformen er en unik muligSelvom branding er vigtigt, er det dog ikke

2

1

cbs observer

3

november

2008

21

servicestof

Årets Deloitte-pris til SCM-dimittenderne Værdiskabende. kandidatpris Anvendelsesorienteret! Fremragende. Der var roser Af Herbert Kotzab til Alena Korbova og Birgitte Weisbjergs hovedopgave om e-Procurement strategiudvikling med henblik på øget konkurrenceevne. De løb med Deloitte-prisen ved cand.merc.SCM-linjens dimittendreception den 23. oktober 2008. - Alena og Birgitte har med denne opgave på fremragende vis lykkes med at skabe en metode, som netop i disse tider med recession leverer relevant input til virksomheder, der ønsker at forbedre deres konkurrenceevne gennem lavere omkostninger på de indirekte indkøb, lød begrundelsen fra Henrik Knak, partneransvarlig for Deloittes Supply Chain Managment-ydelser, der overrakte prisen. Han uddybede: - Vi mener, at denne opgave i høj grad opfylder valgkriterierne og i særdeleshed er anvendelsesorienteret og værdiskabende for danske virksomheder. Kandidaterne opbygger en normativ model til udvikling af en e-procurement strategi og gennemprøver modellen i praksis hos Unimedical. Gennem anvendelse af BPR-metodologierne er modellen gjort operationel og almen anvendelig for enhver dansk virksomhed. I alt seks opgaver var nomineret til prisen.

Deloitte Business Consulting uddeler hvert år Deloitteprisen på 10.000 kr. til bedste hovedopgave på cand. merc. Supply Chain Management-linjen på Copenhagen Business School. Prisen er en del af Deloittes samarbejde med CBS som også omfatter foredrag, arrangementer, forsknings- og afgangsprojekter. Senest har to studerende gennemført en kandidatafhandling i Deloitte om neutralisering af CO2 i en forsyningskæde i samarbejde med en af Deloitte’s kunder.

Meditativ time

foto: jørn albertus

Lindevang kirke er åben hver tirsdag fra 17-18 med lys og musik. Vi indbyder derfor til en meditativ time. Vi indbyder til en pause med ro og fordybelse i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde rum til livets mere spirituelle sider. Alle er velkomne. Med venlig hilsen Marianne Davidsen-Nielsen, forfatter, psykoterpaut og medlem af kirkens menighedsråd Kronprinsensvej 50 2000 F. tlf. 3886 4550 e-mail: [email protected]

Studenterrådgivningen

Henrik Knak, partner i Deloitte, den ene af prisvinderne, Alena Korbova og professor Herbert Kotzab.

Har du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, der påvirker dit studieliv? Se www.e-campus.dk -> Cybercampus -> Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st., 2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15), email: [email protected]

Grønnere logistik

SU

Temaet for dagens arrangement var Green Supply Chain. Klima- og energiminister Connie Hedegaard og repræsentanter fra Carlsberg og Novozymes var blandt dagens talere, og de havde hver deres bud på, hvordan virksomheder gør deres forsyningskæde grønnere. - Green Supply Chain er allerede slået stærkt igennem i andre dele af verden, og vi vil se den samme tendens herhjemme. Danske produktionsvirksomheder lever i en international verden, og de er for alvor begyndt at mærke, at forbrugere, kunder, investorer og politikere stiller krav til dem om bæredygtighed, mener Henrik Knak og fortsætter: - Som Claus Stig Pedersen fra Novozymes så glimrende slog fast, er kandidater fra CBS’ SCM-linje centrale i denne grønne optimering. De har gennem studiet opnået netop den faglige indsigt og holistiske forståelse for forsyningskæder, som der kræves for at kunne gå kvalificeret ind i klimakampen til fordel for os alle.

Vil du vide mere om SU, se www.cbs.dk -> e-campus ->studium eller www.su.dk

Legatopslag Se www.cbs.dk/om_cbs/administration/ legatsekretariat/legatsekretariat

cbs observer

Næste deadline 20. november Debatindlæg max. 1 A4-side Sendes til [email protected]

2

1 publikationer

Andersen, Lennart Lynge og Jørgensen, Tanja: ”Bank og særlige indlån”. Forlaget Thomson. 1. udgave 2008, sider 156, kr. 370,-

Hansen, Jesper Lau: ”Værdipapir handelsloven med kommentarer. Bind 1 Loven & Bind 2 Kommentaren”. Jurist og Økonomforbundets Forlag. 4. udgave 2008, sider 1194, kr. 1.850,-

Lomio, J. Paul og Spang-Hanseen, Henrik: ”Legal research methods in the US and Europe”. Jurist og Økonomforbundets Forlag. 2. udgave 2008, sider 461, kr. 375,-

Andersen, Paul Krüger: ”Aktie- og anpartsselskabsret”. Jurist og Økonomforbundets Forlag. 10. udgave 2008, sider 627, kr. 970,-

Hasselbalch, Ole: ”Tidsbegrænset ansættelse”. Jurist og Økonomforbundets Forlag. 2. udg. 2008, sider 192, kr. 450,-

Løfquist, Mette Winther: ”EU’s pengeinstitutlovgivning”. Jurist og Økonomforbundets Forlag. 1. Udgave 2008, sider 448, kr. 500,-

Bjerre, Jørn: ”Rummelighedens dilemma. Ungdomspædagogik i udvikling”. Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 218, kr. 225,-

Jespersen, Kristina Risom: ”User-Driven Product Development. Creating a User-Involving Culture”. Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 184, kr. 298,-

Greve, Vagn (red.): ”Kommenteret straffelov. Speciel del”. Jurist g Økonomforbundets Forlag. 9. udgave 2008, sider 665, kr. 1025,-

Kristiansen, Jens: ”Den kollektive arbejdsret”. Jurist og Økonomforbundets Forlag. 2. udgave 2008, sider 709, kr. 1.075,-

Hansen, Jens og Østergaard, Kim: ”Mental styrke. Coaching i Førmandskorpset”. Nyt nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udgave 2008, sider 160, kr. 199,-

Larsen, Thomas og Mortensen, Finn: ”Mærsk Mc-Kinney Møller – Et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand”. Gyldendal Business. 1. udg. 2008, sider 304, kr. 299,-

cbs OBSERVER Nr. 3 2008

1

1. årgang

1

ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2789 Fax: 3815 3964

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), redak­tions­sekretær Jørn Albertus (DJ), journalist Torkil Bang (DJ), redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per DurstAndersen & Christina Tvarnø, studenterredaktører & Martin Kølbæk og Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Trine Madsen.

Mørch, Carsten: ”Derfor. Personlig udvikling – skrevet af en praktiker”. Forlaget Turbulenz. 1. udgave 2008, sider 222, kr. 269,Pedersen, Hans Viggo Godsk: ”Kaution”. Jurist g Økonomforbundets Forlag. 8. udgave 2008, sider 152, kr. 285,Teleman, Ulf: ”Svenska för danskar”. Roskilde universitetsforlag. 1. udgave 2008, sider 154, kr. 148,-

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

E-mail: [email protected] Udgivelsesdato for nr. 3: Deadline til næste nr.: Annonceekspedition

12. november 2008 20. november 2008 DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).

Kontrolleret oplag 18.307 stk. i perioden 1.7.07 - 30.6.08 Oplag dette nummer 22.200 stk.

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

22

l æ s t p å c b s o b s e r v e r. d k

a m i pay i n g f o r th is ?

r e d i g e r e t a f To r k i l B a n g

Plads til fest på CBS CBS Students og direktionen på CBS er gået i dialog om mulighederne for at afholde arrangementer på CBS. CBS’ krav om ekstra vagter og rengøring kan let løbe op i flere tusinde kroner, hvor man som studerende kan finde lokaler på eksempelvis kollegier til nogle få hundrede kroner. CBS

by kutloano "thuli" skosana foto: rie neuchs

Students mener, at studiemiljøet har gavn af fester og andre arrangementer. - Det er direktionen heldigvis enig i, så vi er kommet i dialog om, hvordan vi hurtigt kan få løst problemerne, fortæller Henrik Thorn, formand for CBS Students.

Studenterformand i DØK -kampvalg Selv om han i forvejen sidder i bestyrelsen for CBS, måtte CBS Students' formand, Henrik Thorn, ud i kampvalg på DØK-studiet for at blive opstillet igen – hvilket han gjorde med stort flertal.

Derimod var det svært at finde nok studerende at stille op til HA Almen-studienævnet. Henrik Thorn tror dog ikke, at dette skyldes, at HA Almen tidligere var Moderate Studenters højborg.

Råvarebygningen i rå form Den 1. oktober, den internationale Arkitekturens Dag, var der rejsegilde for Råvarebygningen, som det er meningen, at CBS tager i brug i løbet af sommeren 2009. Råvarebygningen ligger i

Porcelænshaven og har over 100 år bag sig som industribygning. Det er derfor en gennemgribende ombygning, som er i gang med at omforme den til et moderne studie- og forskningsmiljø.

Mætte studerende til lavpris Et varmt hovedmåltid til 25 kroner og klippekort med rabat til dagens ret, salatbar, kaffe og te er blandt nyskabelserne i CBS’ kantiner efter nytår. Dertil kommer også en smiley-ordning, der giver karakterer til madens sundhed efter blandt andet kulhydrat-, kostfiber- og fedtindhold, mulighed

for bestilling af take away-måltider over nettet samt et kantinepanel. Disse nyheder er Spisestuernes svar på de krav, som CBS stillede i forbindelse med den netop afsluttede udbudsrunde, hvor det CBS Students-ejede firma som eneste tilbudsgiver afgav et bud, der svarede til betingelserne.

Tre politiske talenter fra CBS Centrum-venstre tænketanken Ceveas nye politiske talentuddannelse udvidede sit optag fra 20 til 25 på grund af mange kvalificerede ansøgere. Ud af 11 ansøgere fra CBS blev tre optaget på uddannelsen. Uddannelsesleder på Cevea, Anders Dybdal, som selv læser

på CBS, glæder sig over, at der var så stor interesse blandt hans medstuderende på skolen: - Jeg havde frygtet, at der ikke ville være den store interesse. Mange af cand.merc.-uddannelserne fokuserer jo mere på erhvervslivet end på samfundet, siger han.

Penge for kandidater til tiden Universiteterne skal have deres bachelorer og kandidater igennem på normeret tid. Derfor bliver færdiggørelsestaxameteret – de penge uddannelsesinstitutionerne får, når en studerende får sin afsluttende eksamen – ændret fra 2009. Dels bliver reglerne for bachelorer ændret, så pengene kun udbetales, når en studerende bliver færdig inden for normeret

tid plus et år, og dels kommer der et nyt taxameter, som udbetales, når studerende færdiggør deres overbygning inden for 27 måneder. Pengene til den nye taxameterpulje kommer fra nedskæringer på det almindelige taxametertilskud til uddannelserne. Det er endnu for tidligt at sige, hvad det kommer til at betyde for CBS.

Global talentudvikling på CBS Grundfos havde i uge 44 sendt godt 40 ledere fra hele verden til CBS for at deltage i projektet Talent Management Workshop, hvor de fokuserede på, hvordan man udvikler og fastholder såkaldte alpha-medarbejdere i virksomheden. Fra CBS’ side stod professor Henrik Holt Larsen, Institut for Organisation, for at holde oplæg og være facilitator, og han ser det som en enestående konstruktion, hvor en business case med så

mange mennesker fra hele verden kommer til CBS: - Jeg har aldrig oplevet en så koncentreret og levende case. Folk arbejdede fra klokken ni om morgenen til elleve om aftenen fire dage i træk, fortæller han. Også hos Grundfos glædede man sig over forløbet: - Det er noget vi gerne vil gøre igen, siger Lisbet Thyge Frandsen, som er Group Senior Vice President i Grundfos, og som leder initiativet.

Goddag. Jeg hedder Thuli. Jeg kommer fra Sydafrika. So, can you tell that I’ve been taking Danish lessons? Hehehe. What’s up CBS? What’s up Copenhagen? I’m sure like everyone else you’re probably wondering how on God’s green earth I ended up here and why I’m taking Danish lessons? Let me answer the second part of the question first. Well, because I can. It’s free (very important factor in student decision making). And it’s fun. Probably the most fun I get to have in this damned program I signed up for. But we’ll get to that dreaded three letter acronym later. So, I was saying, Danish lessons are a hoot! Half the time we’re all in stitches because the sound of the language and its composite parts are so strange for most of us. We’re African, Indian, English, Mexican, American, Latvian and several other nations in one class. Everybody’s got a different accent, so you can imagine us all speaking each our own remixes of Danish. Like one of my classmates joked; “I’m gonna end up speaking Danish with an Indian accent”. We laugh until we cry and our stomachs ache. I’m actually surprised the teachers can even keep a straight face throughout the lessons. So, how did I end up here? Here comes the acronym. In three letters: MBA. That leads to many other questions, so we’ll keep it simple. The answer is: why not? I heard Denmark is the happiest nation on earth. And that the Danes like to party hard. So, for a girl who needed a break from the chaos of Johannesburg it seemed like a good idea. And I’ll walk away with a fancy title as a bonus. So far, the experience has lived up to expectations. There’s easy public transport and no power cuts! Yay! More than that, it’s been an eye-popping experience on many levels – from the amount of public tonsil hockey (even adults engage in this practice) over public drinking to mutually understood mandatory silence in elevators and the metro plus countless of other eyebrow affecting stuff. Now what fascinates me the most is the silence on the Metro. Most days, I commute with a classmate, Miss Thang (of whom you’ll hear a lot about in this column). We live in the same block in Amagerbro. On any given morning, we’ll be

the only ones cackling away about something or the other on our way to CBS under Copenhagen. Everybody else pretends to be reading the free rags or listens to their iPod or they’re looking spaced out and shell-shocked at the thought of actually having to go to their destinations. Of course Miss Thang and I get some strange looks, but we don’t care, we’re just enjoying the morning and loving being here. Then there’s what I call the weekend fever phenomenon. Back home you can always encounter a few drunks on any day of the week. Here, the silent, suited up people undergo a personality change on Friday evenings. It’s amazing! They even manage to crack a smile! Alcohol rocks! A Dane on alcohol rocks even more!... except when they are on their bicycles in the middle of the night. Hey I dig the whole cycling thing because, aside from being practical, it’s really chic and … well, Copenhagenish. It’s just that it induces nightmares of being run over. Oh well, I can only hope that it will be a cute and single boy-Dane who runs me over. Hehehe. And then there’s campus. The MBA classes are at Dalgas Have…and we’ve got unisex toilets! Now this gives a new meaning to the toilet experience. It’s not a train smash as such, but it’s just a little strange chatting with a dude in front of the bathroom mirrors. Like what are we supposed to say to each other: ‘Hey, nice leopard print thong!’? A snap survey in the canteen revealed several bizarre opinions regarding the situation, including: ‘At least there are no urinals in the common areas of the bathrooms!’ Worry not, I’m as puzzled as you are by that thought. So I promised to talk about the Full Time MBA, and let me start with the people. We are those funny people who hang out on the first floor in Dalgas Have. There are 42 of us, and we’re from 22 different countries, and we’re paying a lot of money to be here… like DKK 500,000! Hey, at least we get our own pimped out working and lounge areas in exchange. Ok, we get a whole lot more than that, but that shall only be revealed later as we get to know each other. (“Oh, oh, oh.. I really need to mention the Danida Fellowship Center before they revoke my scholarship. Thank you, thank you thank you! My gratitude knows no bounds. It hops skips, jumps and flies – but no bounds. And it’s real. Thank you, Danida!) We don’t play much at the other buildings, but you’ll see us on Solbjerg Plads on the occasional Thursday, when the MBA-cabin fever sets in, and the blood level in our alcohol systems are getting too high, and all roads lead to Nexus. Don’t judge us, we’re under pressure. Lee Milligan is the admissions manager at the MBA program. He says: “One of the major aims of CBS is Internationalization. The CBS Full Time MBA class embodies this. No other program in the business school can match the international diversity that our class has. Our Full Time MBA students carry the flag for the university throughout the world after the program!” That’s a lot of pressure, right? Nevertheless I’m still to experience hanging out at that cool library (more like reading room) in Porcelainshaven and sit on the stairs in that gorgeous Kilen-building. All in good time I guess. I am here for a whole year after all. What’s up CBS? What’s up Copenhagen? Nice to meet you and I look forward to getting to know you. Vi Ses!

1 Blue book – Thuli

CBS OBSERVER's new columnist, CBS Full Time MBA-student Kutloano Skosana, is a media entrepreneur from Johannesburg South Africa. A journalist by training, she is a founder of the ezine www. rage.co.za., produces urban culture tv-shows and documentaries, presents radio shows and hip-hops

cbs observer

3

november

2008

23

The marketing sherpa from CBS Third semester MSc MCM-student Jacob Gorm Winter has has shouldered the fight for human rights and is helping to carry them to Mount Everest – in a CBS kind of way

CBSummary edited by torkil bang and bjørn hyldkrog

CBS has no use for exam prep-courses Some companies have specialized in supplying exam prep-courses for students at CBS and other universities – in their marketing going so far as to promise them better grades than average. A new survey from CBS’ largest study program, however, shows that attending prepcourses do not result in above average grades for students – and that at some exams, students taking these courses even perform significantly worse than average. The survey was conducted by CBS’ own Evaluation Unit (‘EvalueringsEnheden’ ), and according to the manager, Jakob Ravn, any counters taken in the comparison between students, who have attended prep-courses, with students, who haven’t, still leads to the conclusion the former get lower grades than the latter. The Director for Campus & Facilities at CBS, Gert Bechlund, says that the prepcourse companies are very aggressive in their marketing, going as far as to make it look like CBS endorses the courses – something that could not be further from the truth. He and CBS’ Dean of Education, Jan Molin, along with Associate Dean of Education, Sven Bislev, will now – on the basis of the study-results – send a clear message to CBS’ teachers and students about prep-courses: The message? That they are counterproductive compared to applying yourself to your studies, that they have no posiAmong other offensive things, prep-course husttive effect on grades and that CBS would lers pretend to be sanctioned by CBS - they're not. rather be without them

1

Putting exams to the test

You don’t have to leave Copenhagen to reach out for Mount Everest. Jacob Gorm Winter uses the knowledge he has gained at CBS to promote the project “Menneskerettigheder til tops 2009”, a human rights- expedition to the world’s highest mountain. involved in the work processes and quickly g e t t i n g i n v o lv e d take on a lot of responsibility, Jacob explains.

By Alexandra Bode Photo: Rie Neuchs - This is a great opportunity to use what you learn at CBS in real life! It’s also great to get to work this independently. Listening to 26 year old Jacob Gorm Winter, one might think he is describing his part-time job in a Hellerup-based consultancy firm, where he works as a student employee while doing his Marketing Communications Management studies at CBS. But he is pointing out something else: That social involvement and voluntary work does not have to be something that lies as far away from your studies at CBS as Mount Everest does from Møllehøj. Although his time was already heavily occupied by his graduate studies, a CBS case competition, his student job, soccer and his girlfriend, Jacob got involved in the human rights-expedition “Menneskerettigheder til tops 2009” (Human rights to the top ) to Mount Everest in May 2008. He was enticed by a presentation that one of his consultancy co-workers, Marianne Knudsen held at their workplace. - Following the presentation Jacob called me and said "Yes, I want to join you – how can I assist you in realizing the mission?". We quickly found some activities that Jacob could be involved in, and one thing lead to another, Marianne Knudsen recalls. Marianne explains that although the dayto-day work of the organization is to facilitate an expedition of four mountaineers to the base camp of Mount Everest carrying the declaration of human rights, it is an equally important task to raise awareness of the expedition and promoting human rights in general. - Groups and initiatives like this rely heavily on volunteers, and they generally get very

1

Focus on innovation In the Everest 2009 team Jacob’s area of responsibility is in the marketing of the expedition, fundraising activities and events related to human rights. According to him, both the knowledge he has gained from CBS and feedback from fellow students and his network help him to identify ideas for events that could generate more interest in Human Rights – especially among students and young people. One of the ideas is an interpretation of the 30 articles of the human rights declaration by 30 artists. This is a project that Jacob is now organizing in connection with the NGO human rights-organisations celebrating the declaration's 60th anniversary on December 10th this year. - It has been really great to work with Jacob; He always has a ton of ideas and – even more importantly – ways to implement them, says Marianne. While this collaboration will come to an end in March 2009, when the expedition to Mount Everest starts, Jacob – who will then be writing up his Master’s thesis and finding out what to do after graduating – is prepared to continue his social involvement with other volunteer organisations. - It is a challenging opportunity to broaden your horizon, support a good cause and meet interesting people who are fun to work with, comments Jacob on his reasons to maintain his volunteering involvement. One question remains: Is there any time left to lead a “normal” student life or is he working on something all the time? - Well, actually I'm about to go to Nexus now, he reluctantly answers with a caughtin-the-act smile and walks off to recharge his batteries for new marketing coups.

1

A significant part of any education is preparing for and taking exams – it could even be argued that the grades you get on your exam certificate are exactly what you have to show for five years of hard studying. So the recent years’ Danish regulations, making for profound changes in exam-methods and grading system focus, have a marked impact on students. Two of the major changes have been the elimination of group exams and the philosophy behind the new grading system. The latter basically establishes explicit and clear goals for learning, from which grades are subtracted according to the students’ demonstrated abilities. The prior grading system was based on having a set expectation for a minimum passing grade, to which further grades could be added, giving a method that could reward extraordinary achievements in respect to innovation, creativity and individuality. Now a new book puts the new exam regulations to the test in order to help study program managers, lecturers and censors create better exams and establish better connections to what is being taught in the classroom. One of the authors, Jens Tofteskov from CBS Learning Lab, explains that with the elimination of group exams, there is now no way to evaluate the students’ ability to work together. The biggest impact on the education system, however, comes from the new grade scale, which Jens Tofteskov points out places the focus on the students’ weaknesses rather than their strengths, leading to a higher student focus on rote learning and minimizing mistakes rather than being innovative and Captions: "Is there anything left that we can suboriginal. tract?" & "They just listened and checked boxes!"

Universities divided over research funding University research funding has taken centre stage at this year’s ongoing negotiations about Denmark’s national budget. For the last few years, Minister of Science Helge Sander has been able to use ’divide and conquer’-tactics to uphold the Danish minority government’s research policy by negotiating different parts of the overall university funding-package with different coalitions, originally responsible for passing various acts contributing to research funding. This situation could be in for a marked change after this year’s negotiations. The government wanted to set aside the lions part of next year’s research funding for politically selected, strategic research programs for which the universities could then compete. But a united opposition, including the minority government’s usual supporting party, Dansk Folkeparti, wanted to give more money as basic research funding. The Danish universities could easily agree with this sentiment, but when it came to agreeing with each other about how the funds should be shared out among them, they couldn’t. The more research heavy universities, University of Copenhagen, University of Aarhus and the Technical University of Denmark, proposed a distribution model emphasizing research. The more educationally based universities, University of Aalborg, Roskilde University Center and CBS, claimed that the distribution should lend greater weight to educating students, aiming to change a historically based uneven distribution of CBS and other educationally based universities the universities’ research funding. support want to change the uneven distribution of the universites research funding.

1

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

24

The second cohort of GLOBE-students met for the first time at Copenhagen Business School for the start of the spring semester 2008.

G LO B E a l to u r f i n a l e text and photos: ridhima kapur

CBS OBSERVER’s very own GLOBE-trotter Ridhima Kapur (in the middle) visits the U.S. Senate.

Experiencing the whole of the GLOBE Clichés can come true, even when one is just a humble business school student – be it from Denmark, from Hong Kong or from North Carolina. It’s all about differences and comparisons this time, as the three sets of GLOBE-students evaluate each other’s business schools A Chinese, a Dane and an American walk in to a bar in Tokyo... No, this is not the beginning of a bad joke; it’s merely one among many remarkable GLOBE experiences that we have been through together this year. Considering it has been one year, three schools, seven countries and forty four crazy people of at least ten different nationalities together, it is surprising that we didn’t come up with even more clichéd jokes. GLOBE has become a second family for most of us – complete with inside jokes and gossip updates, lots of photographs, crazy relatives and plenty of dysfunctional (and functional of course) relation-

ships. As the journey of the second cohort of GLOBE draws to a close, we take a look back at the year – at what we learnt and didn’t learn, and at what we will take away with us.

Accepting the differences The curriculum of the GLOBEprogram is designed so that in each region, students study a topic that is special for that place. At CBS we studied European integration, in Hong Kong we studied Asian business practices, and in the USA we are studying entrepreneurship. Thus, we are exposed not only to a new style of teaching, but to fresh concepts taught by specialists from that region. Some students

even have had the advantage of studying a company or industry from a Danish point of view – and then again from a Chinese point of view at CUHK – and now from an American point of view here in North Carolina. This isn’t the extent of our learning though. Many GLOBE students agree that our biggest learning has been practically trying to implement multicultural integration, which is harder than it sounds in theory. Despite our best efforts, some differences will just remain that way and that is alright. As Hong Kong GLOBE student, Catherine Sin, concluded: - Sometimes you just can’t incor-

porate the way you think on others. You need to accept that there are certain inherent discrepancies that you cannot change, like maybe cultural differences. You just need to acknowledge that and change the way you deal with a situation.

The same differences For the second cohort of GLOBE, the journey is nearly coming to an end – I know that I wrote that once already, chalk it up to feeling sentimental. In order to conclude what this experience has been like, I have tried to capture the impressions of students from the three participating schools. This was easily done, as right

now there is a morbid fascination within the group to constantly discuss the emptiness that will descend on our lives in December, once reality takes over again. There has been a lot of reminiscing lately. The interesting thing is that all this reflection has led us to realize how much we have gotten to understand about each others’ and our own cultures both. I‘ve desperately sought to identify and highlight any stark differences in impressions, but more often than not I run into a dead end. GLOBE students, no matter where they are from – Hong Kong or Denmark or the US – tend to think fairly alike.

1

GLOBEal point of view: the Americans - This past year in GLOBE has taught something that I could never have learnt here at the University of North Carolina – under this system of hand holding, declares Yasha Rao, an American GLOBE student, and continues: - I definitely think I grew up, but I don’t know at what point or why. I definitely showed myself that if I am thrown into a situation, I can figure it out. It doesn’t intimidate me at all. I also feel I have made some very good friends.

International and Theoretical For Awika Kriengkraipetch, a GLOBE student from UNC, studying at CBS was quite an international experience: - Studying in CBS really highlighted for me how America-centric we are in our American business

education. I learnt that you have to know everything that’s going on everywhere, and that you can’t just focus domestically. Now that I am back at UNC, I can almost feel myself getting more America-centric by the day, and I find myself gradually losing that international perspective. We didn’t really care what the EU was doing, or what China was doing. Over here it’s all about Wall Street. Coming from such a case-based and practically-oriented education system, it was hard for some of the American GLOBE-students to adjust to the freedom of the Danish system. Yasha Rao, one of the American GLOBE-students explained the differences: – Classes at CBS were very repetitive and lecture heavy. Class discussions didn’t increase my learn-

ing. There was a lot of reading, and I didn’t feel like it helped me understand the subject any better or helped in discussion. The more theory you can spout out the better.

Authorities and Rules Following the GLOBE journey, the jump in teaching style was quite significant from Denmark to Hong Kong: - Studies at CUHK were even more lecture based than at CBS, says Yasha Rao and continues: - Here the distinction between teachers and students was the largest. There was an air of I-knowand-you-need-to-learn among the teachers, and the students accepted this and would just sit in class and listen. UNC GLOBE-student, Awika Kriengkraipetch, gave us an exam-

ple of this professor-centric style of learning: - One thing I found so interesting at CUHK was that during group work, all the groups went to go see the professor for advice – not because it was necessary, but because all the other groups went to see the professor. That was a very new mindset for me. An aspect to Hong Kong college life that was hard to get used to – not only for many of the American but also for many of the Danish GLOBE-students – was the dormitory-rules. Yasha Rao says: - I was surprised that there was so much structure in the dorms. There were so many rules, like “No visitors of the opposite sex after midnight! Dormitory doors lock after midnight as well. The university takes on the role of being your

Going GLOBEal also means going to Washington D.C. , the world’s centre of power. parent, and I didn’t appreciate that, especially not after the freedom we had in Denmark.

1

cbs observer

3

november

2008

25

GLOBEal point of view: the Chinese - Yes, of course I think I have gained a global mindset. Who wouldn’t, asked Catherine Sin, GLOBE student from the Chinese University of Hong Kong, when asked about the program. Her co-student, Cheryl Lau, echoed the sentiment: - This past year I have gotten to study in two different institutions and have seen so many companies from so many industries in different places. I feel that this has given me a broader overview and aroused my interest to learn more. Being abroad has actually helped me understand more about my own country by understanding the role we play in the international playground.

A Passion for Learning While the Danish students gushed about the teaching at the University of North Carolina, the Chinese students gushed about the passion and enthusiasm of our professors and students at CBS. Hong Kong student, Catherine Sin says:

- I feel that I learnt the most at CBS. Perhaps this is because I learnt something that was entirely new to me. I knew nothing about European Integration before that. Or perhaps it was because of the professors. The professors I had at CBS were really enthusiastic. They really like what they are doing; They are passionate about it, and I feel that we learnt a lot. This passion is something I don’t find at CUHK, and I will miss it when I go back. Cheryl Lau, another CUHK student, felt that this passion for learning wasn’t just confined to the teachers: - In CUHK, I think students tend to pay less attention and choose to selectively listen to professors in class, preferring to study things from the textbook at home because then they can control their pace of learning. Students at CBS tend to value discussion more and are more proactive and outspoken in class.

A Symbol of Capitalism Cheryl Lau praised the standard of teaching

at UNC: - In UNC the courses are very practically oriented – much more so than at CBS. CUHK is somewhere in the middle – more practically-oriented than CBS, but more theoretical and model oriented than UNC. But I like the interactive courses here, because I feel it’s “It is summer, so we must be in Hong Kong!” According a way to put what you learn into to the one of the GLOBE-students they did not interpractice. For example, in our sales act very much with other than themselves while at the class we have a simulation where Chinese University of Hong Kong every decision, we make, affects our market share. Therefore, it is our own themselves, which is often the case with thought process that helps us better underinternational students. It feels quite intimidatstand the theory. ing. In fact, the business school in general Her colleague, Catherine Sin, was not as gives you a very intimidating feeling. I found convinced of the effectiveness of this system: it funny that even other UNC student feel - Here the emphasis is more on the attenthe same way about their business school dance and participation than on the actual – I heard someone on main campus call it learning. Professors here expect students to ‘a symbol of capitalism’. It’s hard to learn in have their own opinion on things, and they such an intimidating environment. ask for it. This might not be a good thing, if a student is more reserved or unsure of

1

Standing in front of what is left of the Berlin Wall – the symbol of a very non-GLOBE-al view – in the springtime.

GLOBEal point of view: the Danes - Can I just say that GLOBE is fantastic, gushed Signe Læssøe, a GLOBE student from CBS, the moment we sat down to talk: - GLOBE has reinforced my desire for an international life. I have gained a lot from absorbing from other cultures and have gotten so many different perspectives from having seen the three cultures up close. In a way, I guess you could say that it has helped me optimize my personal set of values by giving me the chance to take away and absorb the values from each culture that I prefer.

Chinese Cabin Fever Being in Hong Kong for only two months, it was very hard to get a taste of what studying at the school with actual students from Hong Kong was like. In fact, we interacted and spent most of our time with the other GLOBE students, with whom we lived and took classes. Signe Læssøe from CBS talked about how this affected her time in Hong Kong:

- Sometimes it was a bit like cabin fever, hanging around with only GLOBErs all the time. Of course, that drew us together in a way that is hard to describe to people who weren’t there, but I never felt part of the campus life in the way I do at UNC or at CBS. And this coloured my impression of the school. This was also the first exposure many had to the Asian style of teaching. Signe Læssøe shared her impression of it: - I had a really hard time relating to it. The student-teacher relationship is definitely more formal there. What CBS does best is to teach us to have our own opinions, to be very critical and to be analytical. At CUHK, the learning was more like memorizing. Our professor for China Marketing gave us a list of rules to enter China and that was it. That was very new to me.

The Art of Teaching Kenan-Flagler Business School is a bit of a mystery to understand. On one hand, there is

an atmosphere of professionalism that makes you feel like the teachers all just stepped out of a board room – and yet, the students are constantly monitored. Tobias Hallingskog, a CBS GLOBE student says:’ - The teaching style here at UNC is really professional. Here you can really feel the impressive amount of experience that all the teachers have to be able to teach at the business school. The GLOBE-al visitors from abroad don’t seem to be too Our teachers at CBS are really disappointed to find out that “The Little Mermaid” in good as well, but language is Copenhagen is indeed very little. definitely a problem. Sometimes really knowledgeable profesterms of our attendance of classes and class sors aren’t able to articulate themselves well assignments. I consider myself an adult, so I in English. don’t need a teacher to monitor me constantBut does fantastic teaching necessarily ly and tell me that I need to go to class. At make for the best learning environment? Our CBS, you really need to be responsible and CBS students aren’t convinced. CBS student, participate actively, and I prefer this. Tobias Hallingskog said: - At UNC, we are much more monitored in

1

i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

26

If the U.S. thought it a landslide election... ...Europe would have shown them an earthquake. Trying to find a Republican in CBS’ international student body during the U.S. presidential elections turned out to be like looking for a needle in a haystack. So what’s it all about, this Democrat bias of CBS that it seems to share with the rest of Europe who has a better chance of energizing the country with the Democratic Congress.

Why the democratics?

Billede kan ikke vises pga. manglende rettigheder.

Europeans, Danes (including the population of CBS) find it easier to clothe themselves in true blue Democrat colors for numerous reasons, and they generally share common ground on social and government policies. At the same time, a lot of the conservative Republican issues are moot issues for most Europeans, such as abortion, anti-gay marriage, gun laws and the like. Europeans are more concerned with trade and policies regarding subjects like worldwide regulation and immigration that have a direct impact on their society. - A lot of European issues are simply not issues for Americans, and vice versa. Europeans and Danes are place a very low value on a lot of Republican issues and identify themselves much more strongly with Democrat politics, because they find them so much easier to understand, is CSA’s Centre Director, Associate Professor Niels BjerrePoulsen’s opinion on the matter. - The Democrat’s social policies, comprehensive health care, education and tax incentives plans are viewed much more favorably in Europe and Denmark, as these are more aligned with their own views and beliefs, Professor Ray Haberski added.

The Danish Absentee Ballot

At CBS, in Denmark and in Europe as a whole, Senator Barack Obama was declared the winner even before the U.S. presidential elections started. Outside the United States, there is almost always a strong bias towards the Democratic candidates.

democratics By Monte Minhas Photo: Polfoto The presidential election of the United States grabs the attention of the whole world. It is followed closely throughout all of Europe, in Denmark and absolutely also at CBS. The 2008-election has offered some of the longest, most intense campaigning in history, and it has been a historic campaign of firsts. The widespread interest in the race for leadership of the world’s only remaining super power is, as Associate Professor Niels Bjerre-Poulsen from the Center of the Studies of the Americas (CSA) at CBS expresses it: - The fascination with the US presidential election is due to the fact that the outcome matters to all of us. During the last eight years, the relations have grown strained between America and Europe, especially regarding transatlantic co-operative issues such as military (the War in Iraq) and international laws concerning military detention. These strains have also placed NATO (the North Atlantic Treaty Organisation) in the shadow of the present international military coalition of the willing.

The fear of God In the 2008-election, the tarnished brand of

CSA at CBS If you want more information about Center for the Studies of the Americas: www.cbs.dk/CSA

the Republican GOP (Grand Old Party) has On a more political note, Senator Barack been entrusted to Senator John McCain, as Obama is generally admired and regarded he vies to distance himself from the current as easy to get along with in the EU, while administration and Washington D.C. and Senator John McCain is respected for his present himself as a reforming Maverick. On experience and long resume of public service the other side, the Democratic Liberal Party in the area of foreign policy. stands (more-or-less) united behind Senator CBS’s two cents Barack Obama’s campaign of hope and change. On October 3rd 2008, CSA organized a preThe unequivocal sentiment of the Danes sentation and debate: “Reaching for the Big – of Europeans in general, actually – is Prize: The US Presidential Election 2008” to be more inclined to with the assistance of align themselves with the United States Embassy. Democrats. According to With approximately 150 The Republicans have CBS’ social scientists, this plus students in attenbrought God back into is because the Europeans dance, it became a very politics. The Europeans can relate more easily to lively discussion with a lot kicked God out of the Democrats’ comprehenof humor. politics a long time ago. sive social policies, stance The majority of the Republicans are on global warming issues panel – abovementioned and the affinity for a new Professor Ray Haberski, God-fearing, while beginning. Adjunct professor Carl Europeans are fearful Another factor that Pedersen and Associated of God in politics. distances Danes and Professors Edward Ashbee Europeans from the and Niels Bjerre-Poulsen, Ray Haberski Republican right wing is a all from CSA – were visiting professor at CSA fundamental fear of God: oriented towards the - The Republicans Democrats. The same have brought God back into politics. The could be said about the speakers; John Europeans kicked God out of politics a long Fortier, a Senior Scholar from the influential time ago. Republicans are God-fearing, while think tank, American Enterprise Institute; Europeans are fearful of God in politics, Spencer Oliver, former first Secretary General explains CSA’s visiting professor, Fulbright of the OSCE and diplomat; Astrid Haug, Head Danish Distinguished Chair in American of Public Relations at Copenhagen City Hall. Studies, Professor Ray Haberski from Marian The auditorium’s liberal exchanges also College, Indianapolis. made various pundits geared towards the As a consequence, the majority of the demise of the Republicans and the Bush European’s ballots, if they had any, would go administration. As the Ray Haberski pointed to Senator Barack Obama – almost as an act out: of God. - Obama is the first pop culture candidate

‘

As this article is being written, the outcome of the U.S. presidential election is still uncertain. But not really. Not at CBS. CBS’ canteen conversation’s – and the Danish and European media – seems to treat the outcome as a given. The Danes seem so sure that the name of the next president of the United States will be Barak Obama – after all, if they could vote, they’d vote for him. As it is being read, practically everybody in the world will know who the next President of the United States of America is. Everybody. It’s that important in the globalised world of 2008.

1

If the world could vote We took the liberty of checking out the blog-website “If the world could vote” the day before the election. It turned out that 87.2 percent of just under 850,000 votes gleaned from 212 countries outside the US would have voted for Barak Obama. In Europe the average was somewhere between 90 and 95 percent. We bring you the total number of votes and the Obama-percentage of the 12 “old” EU-countries here – check out the rest on http://iftheworldcouldvote.com Belgium Denmark France Germany Greece Irelan Italy Luxemburg Netherlands Portugal Spain United Kingdom

11,784 11,733 19,986 14,138 3,806 4,072 3,113 521 7,648 41,187 10,100 37,620

94.4 95.6 94.4 92.5 96.6 93.0 92.2 94.9 94.6 93.3 92.5 92.8

% % % % % % % % % % % %

cbs observer

3

november

2008

27

If you think this looks uncomfortable just wait until the snow starts falling. Copenhagen is not the easiest city in which to find housing, if you don’t speak Danish, don’t have a network and don’t have any money. CBS can help exchange students, but International full degree students have to compete with Danish students.

The three no's of flat-hunting in Copenhagen No Danish language skills! No network! No money! The challenge of the three no’s is surmountable by CBS’ exchange students, who have CBS’ International Office covering their backs. But CBS’ International full degree students have to find a place to live in Copenhagen in a sharp and equal competition with Danish students u n a cco m m o d at e d By Alexandra Bode Photo: Rie Neuchs “3000 DKK/month flat near CBS, including bills and internet, available now – keys and contract after payment via Western Union.” The phrasing should be instantly recognizable to anybody who has gone flat-hunting in Copenhagen. Especially to those who depend on advertisements written in English and provided over the internet – that is international students coming to the city for the first time. While CBS’ International Office offers support to all of CBS’ International Students, CBSmanaged resources are limited and primarily directed towards ensuring accommodation for exchange students. Also, not all students apply for housing through CBS – either because they think it is too expensive and prefer to look on their own, or because they were not aware of the deadline. Sebastian Ostermayer, a German MSc in International Businessstudent, belongs to the last category: - I didn't know that the deadline for CBS housing was that early, so I didn't apply in time and had to stay in a hostel for the first ten days. When I got an offer by CBS, it was too expensive, and I decided

to continue looking on my own, he explains.

prospective flatmate lost his money, they recall.

No Danish, no network

No money

However, the independent search is very often limited to Englishlanguage websites, and many apartments are only listed on Danish pages or not at all. - In my experience, there is no real market for rental accommodation, as a lot of the apartments are not publicly offered and rather handed over in closed networks, says Sami Sørensen, exchange student from Sciences Po, Paris. In order to get an apartment, many desperate students fall prey to English-language internet scams, where money has to be paid up front before getting the keys to an apartment – which then never happens. CBS' own online marketplace, e-campus, seems to be a more secure alternative to open pages, as only students and employees can post on it. But even e-campus can disappoint. For example in the case of students who have rented an apartment that does not exist and now look for flatmates. Alexandra Engel and Anna Redlbacher, German Masters-students, accidentally realised that their future flatmate had fallen for a scam and reported his alleged landlord to the police. - Luckily enough we found out before we paid the deposit, but our

Even without being scammed out of one's savings, the financial situation of many international students is tight, and also this weakens their position on the housing market. Egle Stropute, a Lithuanian BSc Asian Studies-student simply got outbid on a flat: - I was interested in renting a room. That got spoiled when someone agreed to pay for the whole period although she was only staying for two months, she explains. Experiences like that are also familiar to the German girls: - What are you supposed to do when someone offers to pay double the stated rent price – twice as much as you yourself can afford to pay for a flat? Alexandra asks rhetorically.

No help? CBS International Housing Coordinator, Marianne Bach, emphasises that especially in situations of financial hardship, students should apply for CBS housing, as the International Office will try its best to find the cheapest accommodation possible, if need can be documented. However, in order to do so, the International Office needs to get a head start on the private housing market. A frequent complaint of students

interviewed for this article was the early application deadline, set before letters of acceptance are being sent out. Confronted with this student appeal, Marianne Bach and Housing Deputy Manager Niels Henrik Larsen explain that early applications are necessary in order to estimate the housing-demand for each academic year and discover if it exceeds CBS-managed dorm facilities. In order to be able to hold the promise of one housing offer guaranteed for everyone applying in time, the private market-offers have to be checked, as CBS' reputation acts as a voucher for both the landlords' offers and the students willing to rent them. So far, this system has worked out well in terms of student satisfaction with their accommodation and the number of long-term landlords coming back every year. However, there are significant

differences regarding application numbers for autumn and spring: While there are a number of exchange students applying from abroad for the spring semester, many international students, regardless of exchange or degree student status, are unaware of the support that CBS’ International Office might still be able to give them at that time – be it advice on how to look for something new themselves or even an offer of a dorm room in CBS' own facilities. Concerning the students interviewed for this article, one of them has experienced generous support from another well-established CBSinstitution: After having mentioned during introduction week that she hadn't found accommodation yet and was staying at a hostel, Egle moved to her buddy's couch for three weeks until she found something to rent.

1 cbs observer

Next deadline: November 30th Unsolicited contributions: max. 1 A4 page Mail to: [email protected]

1

career

Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille.

Ambitiøse

Ledige stillinger

Vi er en dynamisk virksomhed i forandring og vækst. Vi vil være den førende virksomhed i Danmark, når det handler om at yde den bedste og mest kompetente service over for vores kunder. Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som giver vores medarbejdere mulighed for at præge deres arbejde i en ønsket retning.

Lige nu søger vi både Trainees (HA’ere), Associates (cand.merc.aud’ere) og studenter­ medhjælpere inden for revision. Derudover søger vi nyuddannede til vores afdelinger Tax, Advisory samt Company Administration Services.

Fleksible Dagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. Arbejdsopgaverne ændres, og du vil arbejde med forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds og tværs af virksomheden. Der er mulighed for at gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud.

Har du lyst til en karriere med store muligheder, så læs mere om PwC og stillingerne på hjemmesiden www.pwc.dk/karriere. Du er også velkommen til at kontakte HC Consultant Lotte Wegge Andersen på e­mail: [email protected]

© 2008 PricewaterhouseCoopers. M&C 073908.

Pakket Magsinpost

Adresseændringer mv.: [email protected]

PMP ID nr 42327

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r

cbs OBSERVER

november

2008

3

The battles for research funding The government funding of the Danish universities’ research activities has been a major free-for-all all through October. CBS came out of it all better off than before not quite for granted By Bjørn Hyldkrog Cartoon: Niels Poulsen The politicians got into a major fight when the annual distribution of government funds for research was up for discussion this year. There’s nothing much new about politicians slugging it out, though. But once the governments’ original idea of distributing only 900 million DKR to strategic research councils and only 100 million DKR to the universities had been halted by the opposition the universities’ united front dissolved. The universities split into two camps in a struggle to influence the key for the distribution of their research funding. The three, traditionally relatively heavily research-funded universities – the University of Copenhagen, the Technical University of Denmark and the University of Aarhus – lobbied for a new distribution method that emphasizes research activities. And the three universities, who traditionally carry the relatively heaviest educational burden – Roskilde University, Aalborg University and CBS – lobbied to maintain a distribution key that empha-

…and in the blue corner, as always battling for research funding, the lightweight team is… sizes education. The two public disagreements led to keen media interest and some public debate for the better part of a month and

a half before being resolved. The universities ended up with 270 million DKR in basic research funding, distributed after the old model.

1

CBS OBSERVER in English Am I paying for this? CBSummary

– page 22 – page 23

The U.S. elections CPH-flathunting

– page 26 – page 27