Aeg

mere lempelig lovning gør det muligt at købe sig til donoræg.

Vi mangler 1000 æg

Manglen på danske donoræg giver årelange ventelister

Dansk lovgivning spænder ben for ufrivilligt barnløse Hvert år lægger danske par omkring 22 millioner på udenlandske fertilitetsklinikker. Her køber de donoræg fra anonyme donorer. En mulighed som på papiret også er mulig i Danmark, men som i realiteten sætter folk på venteliste i op til fem år. Tekst og foto af Anne-Helene Merkelsen, Jeppe Dalskov Nielsen, Pernille Krogh

Da Folketinget 1. januar 2007 reviderede loven om kunstig befrugtning,

gjorde man det muligt for alle fertile kvinder under 36 år at donere æg til barnløse kvinder, såkaldt fertil ægdonation. Tidligere var der udelukkende kvinder, der selv var i behandling for barnløshed, der kunne donere æg, men med ændringen i loven ønskede man at skaffe flere ægdonorer og få bugt med ventelisterne, hvor omkring 600 par har stået i op til fem år. Desværre har det ikke vist sig at være så effektivt et tiltag som først antaget. ”Det går stadig rigtig skidt med ægdonation. Vi havde håbet, at åben fertil ægdonation havde givet ventelisterne et løft, men vi har indset at der skal mere til”, siger afdelingslæge på Rigshospitalets fertilitetsafdeling, Elisabeth C. Larsen. Derfor må omkring 250 danske par årligt søge til udlandet, hvor en

Ifølge Fertilitetsselskabet, en sammenslutning af landets offentlige og private fertilitetslæger, vil Danmark komme til at mangle omkring 1000 donoræg, inden for de næste par år, hvis der ikke sker en drastisk ændring. I Danmark har omkring 15 procent af alle par problemer med at få børn. Undersøgelser viser, at cirka en procent af alle danske kvinder går for tidligt i overgangsalderen. Det betyder, at de stopper med at producere æg, inden de får stiftet familie. For disse kvinder er den eneste mulighed for en graviditet at få et donoræg fra en anden kvinde. Sammenligneligt kan man kigge på Finland, hvor der årligt foretages omkring 1.000 behandlinger med donoræg, og alene i 2007 blev der doneret 632 æg. Samme år blev der i Danmark doneret 140 æg, men ved udgangen af året stod der stadig omkring 600 par på venteliste. I Finland er lovgivningen en anden, hvilket har betydet, at behandlingsmulighederne er noget større. Behandlingsmuligheder som de danske fertilitetslæger ønsker indført i Danmark.

Vil hindre pres på kvinder Landets fertilitetslæger og Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse har en bøn til politikerne; Åbn for muligheden for såkaldt krydset anonym donation, også kaldet krydsdonation. Krydsdonation betyder, at et barnløst par selv kan finde en fertil donor, som så donerer et æg til en pulje, hvorefter parret modtager et andet æg fra samme pulje. På den måde sikrer man fortsat, at donorens anonymitet opretholdes. Men Sundhedsstyrelsen er noget loren ved denne metode. ”Krydsdonation kan resultere i, at potentielle donorer føler sig pressede til at donere æg, uden at vide hvad det indebærer” siger Peter Saugmann-Jensen. Han påpeger dog, at Sundhedsstyrelsen udelukkende har lavet vejledningen ud fra Folketingets ønsker. Også Etisk Råd er imod muligheden for krydsdonation og påpeger, at sundhedsydelser i det danske sundhedssystem ikke normalt er betinget

af, at patienten selv tilbyder en ydelse, og at man frygter, at det vil lægge pres på fertile pårørende. Overlæge på Brædstrup Fertilitetsklinik, Finn Hald, kan dog ikke se logikken i det argument ”Det er fuldt ud lovligt for for eksempel en nyrepatient at spørge familie og venner, om de vil donere en nyre. Det er der ingen, der sætter spørgsmålstegn ved”, siger Finn Hald.

Politikerne kan ikke blive enige Debatten om krydsdonation splitter også Folketingets sundhedsordførere. Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener, at der skal åbnes for krydsdonation: ”Hele fertilitetsproblematikken bør tages op. Der er så mange etiske ting der skal kigges på, fordi der er flere og flere, der ikke kan få børn, men især krydsdonation skal der kigges på” siger hun. Forslaget møder dog skarp afstand fra andre regeringspartier: ”Et tungtvejende argument imod lovliggørelse af krydsdonation er, at man ikke kan bevare donorens anonymitet” siger Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen. Argumentet om at man netop kan bevare donorens anonymitet ved krydsdonation, fordi der aldrig vil være en direkte kontakt mellem ægmodtager og ægdonor, ønsker Birgitte Josefsen ikke at tage stilling til, men henviser til, at Venstre er tilfredse med lovgivningen, som den er nu. Frygten for forskelsbehandling Et andet argument imod krydsdonation er risikoen for at kvinder, der ikke selv kan finde en donor, konstant vil ryge bagerst i køen. Dette argument afviser afdelingslæge på Rigshospitalet Elisabeth C. Larsen: ”Det er yderst vigtigt, at politikerne forstår, at hvis krydsdonation bliver lovligt i Danmark, vil vi stadig fortsætte med de nuværende behandlingsmuligheder.” I dag har man to behandlingsmuligheder. Den ene er såkaldt EggSharing, hvor kvinder, der selv er i behandling for barnløshed, kan donere æg til andre infertile kvinder, og den anden er fertil donation, som er fri donation for alle raske kvinder under 36 år. Egg-Sharing er imidlertid kun tilladt på offentlige klinikker,

hvor der ikke er penge involveret. Også overlægen på Brædstrup fertilitetsklinik i Horsens, Finn Hald, står meget uforstående overfor politikernes restriktioner i forbindelse med krydsdonation: ”Det forekommer mig besynderligt, at man sender barnløse kvinder i eksport til fertilitetsklinikker i udlandet. Det burde ikke være nødvendigt med hele denne transport af mennesker, når der findes behandlingsmuligheder, som vi kan praktisere her i Danmark.” Finn Hald er, ligesom hans kolleger, overbevist om, at fertilitetslægerne har kompetencen til at forvalte krydsdonation som behandlingsmetode uden at lægge pres på kvinderne, og både han og Elisabeth C. Larsen fra Rigshospitalet siger, at næsten alle ægmodtagere de er i kontakt med fortæller, at de har en søster eller veninde, som gerne ville donere æg, hvis de vidste det kunne hjælpe deres veninde eller søster direkte. Desværre bakker de potentielle ægdonorer ud, når de hører, at deres donation ikke vil hjælpe deres pårørende direkte. ”Potentielle ægdonorers største incitament til at donere æg er, at de vil hjælpe deres søster eller veninde direkte. Som tingene er nu, frygter disse kvinder, at deres æg vil ryge ned i et sort hul og ikke gør en forskel”, siger Elisabeth C. Larsen.

Turen går til Sydeuropa De danske par har et alternativ, som indebærer udenlandske fertilitetsklinikker; de kan rejse udenlands og købe donoræg, og især de spanske og græske klinikker er i høj kurs. Men det er langt fra en billig affære. På spanske klinikker koster en behandling med donoræg op til 50.000 kroner, hvilket ikke inkluderer udgifter til medicin, transport, kost og logi. Derudover skal ægmodtageren oftest til en samtale inden behandlingen kan foretages, hvilket betyder minimum to udenlandsrejser. Desuden skal ægmodtageren, hvis hun er i behandling på en privat fertilitetsklinik, betale for scanninger og løbende tjek i Danmark, hvilket løber op i omkring 10.000 kroner. Den samlede behandling vil derfor løbe op i omegnen af 100.000 kroner, som skal betales af egen lomme. Men der er ingen garanti for en graviditet, da succesraten ligger på omkring 50 pro-

cent. Det samme gør sig gældende på danske fertilitetsklinikker, men til sammenligning er behandlingen på en offentlig dansk fertilitetsklinik ganske gratis.

Gamle udtalelser er i vejen Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), er også tilhænger af åbningen for krydsdonation. Han sendte i efteråret 2008 et brev til Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen, hvori han bad ministeren overveje en mulig lovændring. I et brev fra januar 2009 skriver Sundhedsministeren følgende til Preben Rudiengaard: ” Jeg mener, det er vigtigt at holde sig for øje, at ægdonation adskiller sig fra organdonation, bl.a. fordi der doneres arvemasse. Ægdonation er derfor et særligt følsomt spørgsmål, og en kvindes valg om ikke at ville donere æg bør ubetinget respekteres. Jeg synes derfor også, vi skal være meget varsomme med at overveje incitamenter til at fremme ægdonation som sådan, også selv om ventetiden på at doneret et æg fortsat er meget lang. Det er af de nævnte grunde min opfattelse, at der ikke bør gives adgang til krydsdonation.” At sæddonation også er donation af arvemasse, tager Sundhedsministeren ikke stilling til, men påpeger derudover, at et flertal i Etisk Råd i januar 2004 udtrykker samme holdning. ”Det er en udtalelse fra 2004 og altså en udtalelse fra et gammelt Råd. Hvad Etisk Råds holdning til krydsdonation er nu, kan jeg desværre ikke udtale mig om, da nuværende medlemmer ikke har taget stilling til spørgsmålet. Det er tidligere medlemmer fra det gamle Råd, der har fremsat den vejledning” siger specialkonsulent i Etisk Råd, Henrik Jørgensen. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har ikke ønsket at kommentere yderligere på problematikken. Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Terkel Christiansen, er i netop gået gang med en omfangsrig undersøgelse af fertilitetsbehandlingen i Danmark, hvor han kortlægger de økonomiske konsekvenser i forbindelse med infertilitet blandt danske kvinder. Rapporten forventes færdig inden årsskiftet.

ende kendsgerning: Ventelisten på et dansk donoræg er seks år. Til den tid vil Mette være omkring 45 år, og det har hun ikke lyst til. I mellemtiden er Martin blevet mere fortrolig med ideen om et udenlandsk donoræg, så i samarbejde med Rigshospitalets fertilitetsklinik tager Mette i december 2006 kontakt til en fertilitetsklinik i Valencia.

Brunette på 160 centimeter søges Mette og Martin er enige om, at tage til Spanien efter et donoræg. ”Vi ville gerne have æg fra en kvinde på min højde med mørkt hår og brune øjne, så barnet ville komme til at ligne mig”, siger Mette. I januar 2007 tager parret til Valencia til forundersøgelser. Alt er i

den skønneste orden, men parret skal være indstillet på et halvt års ventetid. Præcis et halvt år efter, i juni 2007, kommer det længe ventede opkald og Mette får besked på at starte en behandling, som skal danne en kunstig slimhinde, fordi hun ikke selv producerer en slimhinde som følge af den tidlige overgangsalder. Klinikken vil have et æg klar til hende en måned senere. ”Det var helt fantastisk at få at vide. Det var så dejligt, og vi var simpelthen så glade”, smiler Mette.

En drøm går i opfyldelse En måned senere ankommer hun og Martin til klinikken i Valencia. En 23-årig kvinde har doneret det æg, som Mette får sat op i livmoderen. Ægget er stort og flot, og udvikler sig

præcis som det skal. Simon ønsker sig en lillebror, så Mette bliver scannet for at se barnets køn. Scanningsbillederne viser, at det bliver en lillesøster. Simon skal lige fordøje beskeden, men dagen efter forsikrer han mor og far om, at han vil elske en lillesøster ligeså højt. Den 29. april 2008 kommer lille Clara til verden. Hun er lille og fin, med brune øjne og brunt hår – præcis som mor Mette. ”Det er så uvirkeligt, at vi har fået hende. Jeg kan næsten ikke forstå, at vi har været så heldige” siger Mette og stråler af glæde. ”Vi tænker tit på, hvad det mon er for en kvinde, der har givet sine æg til os. Vi finder aldrig ud af det, men en ting er vi sikre på; hun må være et godt menneske.”

Ægte ønskebørn Mette Persson og datteren Clara på syv måneder

Når storken kommer fra Spanien 41-årige Mette Persson og hendes 43-årige kæreste Martin Weigel fik klar besked fra lægerne: De ville ikke kunne få flere børn selv. Løsningen skulle vise sig, at vente 2000 kilometer væk Tekst og foto af Pernille Krogh, Jeppe Dalskov og Anne-Helene Merkelsen

En junidag i 2007 er Mette Persson på arbejde, da hendes mobiltelefon ringer. Hun kan se, at nummeret ikke er dansk, så hun har en formodning om, hvem opkaldet er fra. I den anden ende af røret sidder en spansk fertilitetslæge med ordene klar: I Valencia venter ægget, som Mette, hendes kæreste Martin og deres otteårige søn Simon har ventet på i et halvt år. Mette og Martin havde været kærester i ti år, da de blev enige om, at stifte

familie, og i 1999 blev ønskebarnet Simon født. Da Simon var et år gammel opdagede Mette en knude på sin hals. Hun blev undersøgt og lægerne fandt ud af, at Mette havde lymfekræft. ”Jeg havde længe været meget træt, men alle siger jo, at det er man, når man har et lille barn” siger Mette. Hun kom i kemobehandling og et år senere blev hun konstateret rask. Men kemoterapien havde stoppet hendes ægproduktion, og hun kom tidligt i overgangsalderen. Der stod Mette som 34-årig, og var erklæret mere eller mindre ufrugtbar. Hun og Martin havde dog et brændende ønske om at udvide den lille familie, og i tre år gik hun til kontrol på Rigshospitalets fertilitetsklinik, hvor lægerne forsøgte at inseminere hende – dog uden held. Efter tre år lykkedes det alligevel. Mette var på noget nær mirakuløs vis blevet gravid på den helt naturlige måde. Det var endelig lykkedes hende og Martin at lave en lillebror eller -søster til Simon. Skæbnen ville det desværre anderledes, og i 13. uge aborterede Mette. Lægerne

sagde, at hendes æg muligvis havde taget skade af kemobehandlingen. ”Det var forfærdeligt, at miste det barn, som vi så brændende ønskede os. Vi ville så gerne have en til og give Simon en søskende”, siger Mette.

En sjælden genfejl har taget Annikas to drenge fra hende inden de fyldte to år. Nu er hendes eneste mulighed for at få et sundt og raskt barn at få et dansk donoræg

Tid til Plan B

Af Anne-Helene Merkelsen, Jeppe Dalskov Nielsen og Pernille Krogh

En dag hvor Mette igen er til kontrol på fertilitetsklinikken, trækker lægen hende og Martin til side. Han vil gerne tale med dem. De får at vide, at chancen for at Mette skal blive gravid, efterhånden er så forsvindende lille, at de bliver anbefalet at overveje en plan B. ”Det var forfærdelig trist, og jeg tænkte: ’Hvad gør vi så?’, men jeg var villig til hvad som helst”, siger Mette. Parret er dog ikke enige. Martin orker ikke flere hvis’er og ventelister, som en adoption medfører, men han kan heller ikke forene sig med tanken om, at en fremmed kvinde skal donere et æg til Mette. Alligevel undersøger Mette muligheden for ægdonation i Danmark og står tilbage med en nedtrykk-

Da Annika Warmer i januar 2005 blev gravid, troede hun og hendes kæreste gennem syv år, Janus, at lykken var gjort. Et drengebarn lå i maven og voksede sig stor og stærk, graviditeten forløb planmæssigt og alt åndede fred og idyl for de vordende forældre. Desværre kunne Annika allerede kort efter fødslen mærke, at der var noget galt med lille nyfødte Mikkel. Kun et døgn efter fødslen fik han pludseligt kramper og blev overflyttet til Gladsaxe Hospitals neonatalafdeling. Her fandt man ud af, at Mikkel havde forhøjet mælkesyreindhold i blodet, så han fik sukkerdrop og blev holdt i observation i 12 dage, indtil den lille familie kunne tage hjem.

Lægerne havde en teori om at Mikkel led af en stofskiftesygdom, men efter adskillige undersøgelser kunne denne teori afkræftes. Det var ikke til at finde ud af, hvad der havde forårsaget Mikkels hårde start på livet, men i løbet af det næste år voksede han sig stor og stærk og alt tydede på, at hvad end Mikkel havde fejlet, var det overstået nu. Men kort efter Mikkels etårs fødselsdag blev han dårlig igen og kastede op. Annika og Janus tog kontakt til hospitalet, hvor Mikkel blev undersøgt, men lægerne kunne ikke finde årsagen til opkastningerne, og de blev sendt hjem igen. Derhjemme kastede Mikkel op igen og blev meget hurtigt meget dårlig, så endnu engang tog familien på hospitalet, men der var det allerede for sent. Ud på natten døde Mikkel i Annikas arme.

Et nyt barn – et nyt håb Allerede tre uger efter tabet af Mikkel blev Annika gravid igen med endnu en lille dreng. ”Vi var meget nervøse for, at han skulle dø fra os ligesom Mikkel, men lægerne mente, at vi havde 75 procent chance for at få et raskt barn”, siger Annika. Da Casper kommer til verden, er de nybagte forældre meget bange

for, at han lider af samme genfejl som Mikkel, og deres bange anelse forstærkes yderligere da Casper, blot et døgn gammel, viser symptomer på forhøjet mælkesyreindhold i blodet. Knap ti måneder senere må Annika og Janus begrave Casper ved siden af storebror Mikkel på Gladsaxe kirkegård. Lægerne har sidenhen fundet ud af, at Mikkel og Casper begge led af en yderst sjælden sygdom Sengers disease, som aldrig tidligere er oplevet i Danmark. Derfor er der kun meget sparsom viden om sygdommen, og man kan ikke med sikkerhed sige hvorfor genfejlen er opstået, men man har en formodning om, at det enten er kombinationen af Janus’ og Annikas gener, eller at Annika er bærer af en fejl på x-kromosomet. Det eneste man er sikre på er, at hvis Annika og Janus skal blive forældre til et sundt og raskt barn, skal Annikas gener holdes helt udenfor projektet.

Danske ventelister Nu er Annika og Janus’ eneste mulighed for at blive forældre at modtage et donoræg. En anonym kvinde skal altså donere et æg, som skal befrugtes med Janus’ sæd og sættes op i Annikas livmoder. Det har været en lang og sej proces at skulle acceptere at de aldrig vil

kunne få børn naturligt: ”Der har været mange tanker og spørgsmål. Kan man forholde sig til barnet, hvis man føder et donorbarn? Hvordan reagerer ens krop på hormonbehandlingen? hvordan vil det se ud i fremtiden? vil man have flere børn? er det hårdt at have et donorbarn? og hvilke spørgsmål stiller barnet selv?” forklarer Annika. Men inden Annika overhovedet når så langt at blive gravid med et

donoræg, skal hun stå på venteliste. Ventetiden i Danmark er i øjeblikket op til fem år, og Annika mærker tydeligt de psykiske konsekvenser ved uvisheden: ”Det er psykisk hårdt at skulle rende rundt og vente i så lang tid. Vi ønsker jo stadig inderligt at få et barn. Og så er det jo endnu mere hårdt, at man ikke selv kan gå ind og gøre noget aktivt men at være så afhængig af andre. Det er hårdt at skulle rende

rundt og vente. Det slider jo også på parforholdet”, siger Annika. På trods af det psykiske pres er Annika nu gået ind i kampen for at åbne for endnu en behandligsmulighed; krydsdonation. Hun har selv taget kontakt til Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, for at skabe fokus på problematikken omkring manglen på donoræg. Læs mere om Annikas initiativ i artiklen ”Til kamp for bedre rettigheder”.

Til kamp for bedre rettigheder

Send flere penge, tak Når danske kvinder donerer æg til deres infertile medsøstre, er det hensigten, at de skal gøre det af ren næstekærlighed. Men altruisme alene lokker ikke kvinderne til at donere æg Af Jeppe Dalskov, Anne-Helene Merkelsen og Pernille Krogh

at gøre det. Det kræver blandt andet, at der føres en nål op igennem skeden og videre op i æggestokkene. Det gør man altså ikke for 500 kroner, og derfor er der mange, der ikke gør det.” siger overlæge på Odense Universitetshospitals fertilitetsafdeling, Per Emil Rasmussen. De 500 kroner gives for ulejligheden og derudover dækkes transport, men skal tabt arbejdsfortjeneste dækkes, kræver det et stort papirarbejde. ”Jeg har aldrig oplevet at modtage formularer for tabt arbejdsfortjeneste”, siger Per Emil Rasmussen, og heller ikke hans kolleger på de private klinikker mindes at have modtaget de papirer.

af brystspændinger, hovedpine og væskeophobning, der dog er ganske ufarlige. Når æggene er store nok, skal de tages ud, hvilket foregår ved, at man fører en tynd nål igennem skedevæggen og ind i æggestokkene, hvor æggene suges ud.

Spansk forbillede I Spanien er betalingen en noget anden. Her får ægdonorer i gennemsnit 6700 danske kroner, for at donere æg. Det er primært universitetsstudiner, der supplerer indkomsten under studietiden. Af og til oplever de danske fertilitetsklinikker også, at spanske udvekslingsstudiner kommer forbi for at donere æg, men når de hører om den ringe betaling, takker de nej. ”Vi ville ønske at vi kunne betale ægdonorer ligeså meget som i Spanien,” siger overlæge Per Emil Rasmussen, ”men som retningslinjerne er nu, er det desværre ikke lovligt.”

I en lang række europæiske lande har barnløse par mulighed for at benytte sig af såkaldt krydsdonation, men i Danmark er det ikke lovligt. En dansk kvinde kæmper nu for en lovændring

Ti minutter alene med et pornoblad eller seks konsultationer på en fertilitetsklinik, ti dages hormonkur og et ikke helt ufarligt indgreb i livmoderen. Betalingen er den samme. Danske æg- og sæddonorer modtager begge 500 kroner for deres anstrengelser, men behandlingsmetoderne er langt fra ens, og det får mange potentielle ægdonorer til at falde fra ”Som det er nu, skal man donere æg, fordi man har et stort hjerte. Og man skal altså virkelig være godhjertet for

Af Jeppe Dalskov Nielsen, Anne-Helene Merkelsen og Pernille Krogh

Kun én mulighed for venteliste for barnløse

30årige Annika Warner er ufrivilligt barnløs. Hun har mistet to børn på grund af en genfejl, og hendes eneste mulighed for at få et sundt og raskt barn, er ved at benytte sig af ægdonation. Desværre er ventelisten op til fem år, fordi der mangler danske donoræg, så Annika Warner kæmper nu en indædt kamp mod Sundhedsministeriet, for at åbne deres øjne for behandlingsmuligheden krydsdonation. Ved krydsdonation kan en ægmodtager selv medbringe en ægdonor, som oftest en søster eller veninde, som så donerer æg til en pulje. Derefter kan ægmodtageren få et andet æg fra samme pulje og på den måde opretholdes kravet om anonymitet, præcis som loven om kunstig befrugtning foreskriver. ”Jeg har skrevet til sundhedsminis-

Jakob Axel Nielsens svar til Annika Warner og Preben Rudiengaard. Brevet kan læses i sin fulde længde på www.jeppedalskov.dk

teren flere gange, for at få ham til at forstå, at vi har brug for nye behandlingsmuligheder” siger Annika Warner.

Sundhedsministeren svarer For nylig fik hun et brev tilbage fra Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen. Hans svar var, at han ikke har i sinde at lempe på den nuværende lovgivning, fordi han frygter, at kvinder vil føle sig pressede til at donere. Men det argument forstår hverken Annika eller landets fertilitetslæger ”Jeg er sikker på at vi kan forvalte krydsdonation i praksis uden at lægge pres på kvinderne. Vi har altid alle donorer til samtale inden behandlingen går i gang, og mærker vi den mindste tvivl takker vi nej” siger over-

læge på Brædstrup fertilitetsklinik, Finn Hald. Det er Annika Warner også overbevist om, og fortsætter derfor ufortrødent sin kamp. I samarbejde med Rigshospitalets fertilitetslæger har hun indkaldt til et møde med Sundhedsministeren i august. Her håber hun på at kunne overbevise ham om, at nye behandlingsmetoder skal tages i brug, for at få bugt med de årelange ventelister. Hun bakkes op af landets fertilitetslæger, som heller ikke kan se ræson i lovgivningen som den er nu ”Der er ingen tvivl om, at den eneste fornuftige måde at få ventelisterne ned, er at åbne for krydsdonation” siger afdelingslæge på Rigshospitalets fertilitetsklinik, Elisabeth C. Larsen.

Når et barnløst par skal forsøge at få børn, må de kun prøve på en måde ifølge myndighederne Af Anne-Helene Merkelsen, Pernille Krogh og Jeppe Dalskov Nielsen

Der er heldigvis muligheder for de danske par som, uden held, forsøger at få børn. Men hvis man vælger at forsøge med adoption, må man opgive alle andre muligheder. I hvert fald ifølge loven. Hos Statsamtet Midtjylland, forklarer specialkonsulent på adoptionsområdet, Karen Søborg, at

Hormonbehandling og ægudtagning Selve ægdonationen tager omkring en halv time, men inden skal kvinderne igennem seks besøg på en fertilitetsklinik foruden en ti-dages hormonkur, hvor kvinden selv sprøjter hormoner ind igennem maveskindet. Dette kan resultere i ubehag i form

man efter en forhåndsgodkendelse, skal droppe andre forsøg på at få børn, for at fokusere på adoptionen. Det betyder blandt andet at man skal fjernes fra ventelisten til donoræg, hvis man vil have en chance for at få børn gennem et af de to danske adoptionsbureauer. Hvis den videre godkendelse til adoption mislykkes skal man altså starte fra bunden af ventelisten igen. Forening for barnløse imod Hos foreningen for ufrivilligt barnløse, forstår man ikke hvorfor man skal fjernes fra ventelisten. Formand Tina Ovesen udtaler: ”Det giver ikke mening at man skal fjernes fra en venteliste før alt er helt afklaret. Folk holder jo heller ikke op med at prøve

på den naturlige måde.” Forklaringen fra Statsamtet lyder, at man forsøger at beskytte de kommende adoptivbørn, så de ikke vil føle sig uønsket, hvis de får at vide at forældrene har forsøgt andre muligheder mens de ventede på adoption. Tina Ovesen kan ikke se problemet: ”Jeg kan ikke se at det kan skade, at barnløse par maksimerer deres chancer for at få et barn; hverken på den ene eller anden måde.” siger Tina Olsen.