Program For Nyt Parti

Side .1.

Program for nyt parti? – Eller fremhævelse af mangler, og/eller påpegning af meget løse ender i demokratiet. Hvorfor så endnu et nyt parti? Vi har for ikke længe siden set et parti gå fuldstændig i spåner, efter at partidannelsen af pressen var blevet hævet til skyerne. Man var så langt oppe og køre, på overdrevets og den antidemokratiske bane, at bare de ”nye” ville genere et andet lovligt indvalgt parti så var pressen tilfreds! Denne skandaløse holdning, er en foragt for demokratiet og en speciel foragt for den menige borger. Selv om dette nystartede parti nærmest nu er sprængt i atomer, så er der alligevel brug for et talerør, der kan rense luften for begyndende ”råddenskab” eller svamp i det demokratiske fundament. Og også fordi der samles flere og flere borgere i DK som ikke bliver dækket ind af de nuværende partier. Vilkårene i DK, har altid været sådan tilrettelagt, at den enkelte vælger, enten kunne melde sig ind i det parti, de brændte mest for. Eller man kunne studere

partiernes programmer, og så på valgdagen, støttede der hvor man fik flest af sine synspunkter tilgodeset. Det er vel også en af grundende til, at så mange deltager i den løbende debat. Det er nyt men mere nødvendigt end tidligere.

Trods udbredt velstand, så er alt for mange mennesker uden et rimeligt ståsted. Trods ovennævnte, har der aldrig været flere enkeltpersoner, som heller ikke kan finde op og ned på udviklingen i vort samfund.

2. Det er unge, det er arbejdende, og det er en hel del forældre, og en stor gruppe ældre, som er nået til punktet, hvor det næsten er ligegyldigt, eller sætter ordet håbløst på den samlede situation. En udbredt trend er næsten blevet sådan, at de fleste heller vil noget andet lige nu, eller bare ikke det jeg lige nu bruger tiden på. Det er for mange, en lang vej, på en slags søgen efter det, der mangler i deres eget liv. Forvirring er blevet til en tilstand, ikke en tilstand man rigtig føler, men man trækkes med den, og kan ikke kan komme af med den. Måske er der for mange ”bolte” i luften på en gang, og bliver det mindre, så er det lidt kedeligt måske.

Såfremt der er noget om ovennævnte, hvad så, - kunne man spørge? Et omfattende svar ligger i hele vores faren rundt. Vi har alle, eller ret mange, ganske travlt med alt det vi gerne vil nå, og andre igen, det man skal nå, eller føler man skal nå. Det fører til mange ting heriblandt oplevelser, men måske af flygtig art, og for mange giver det stress, som nærmest er blevet en naturlov. Er man i arbejde og ikke lidt stresset, - så er man næppe det helt store, ved borgermusikken. Det er vel lige før det er en tilstand som bevares efter at man er begravet, og så (måske)fortsætter i graven med at snurre rundt.

Tilfredshedskurven i DK er efter sigende fin!

Det er måske en overfladisk betragtning, som mange har en interesse i at vi har og bevarer. Intet i vores liv er jo mere overladt til det enkelte individ, det styres som summen af en masse ting, hvor ”demokratiet” har den udviklende kraft, i kampen mellem en Regering og en Opposition.

At tage vare på, - - dækker også over, at alting ikke kommer af sig selv, såvel som kampen for de grundlæggende frihedsrettigheder. Nu er prisen blot sat op, for at bevare den. 3. Forbedringer har om det meste, kunne betragtes som nyttige goder. Desværre er det punkt overhalet med et par generationer, da kun de færreste kan se ovennævnte som en helhed. Det er kort sagt blevet næsten umuligt at fatte rækkevidden af, hvad der gælder hvor, og hvornår. En af landets tilsyneladende store hovedpiner i dag er, at ved at bestemme endnu mere over folks hverdag og levemåde, skal man kunne opnå et fald i de ulidelige statistikker, ved at hæve prisen på søde ting, voldsomt, og cigaretter helt ud over grænsen for, hvad det er man roder med, det er et overherredømme for og af mennesker der befinder sig i en osteklokke, og med en meget lille, eller ingen fornemmelse for, hvad der foregår udenfor. Mange bruger ordet trivsel, i mange sammenhænge, fakta er blevet, at det meste af vores adfærd er opstået ud af den rivalisering mellem Regering og Opposition om hvem der er bedst af de to parter, for landet og borgerne. Det kunne lyde som noget naturligt. Det var det engang. Nu er spørgsmålet alene, at have

mest kapital og indflydelse til at få overtaget og dermed magten i opinionen. Alt imens medierne overdænger befolkningen med fortolkninger om det de det enkelte individ netop lige med egne øjne selv har set forklaret på TV. Og her taler vi ikke om nogle indviklede dokumenter fra EU om skæbnesvangre afstemninger, - nej, man prøver sandt for dyden, at nedrakke den som lige har udtalt sig om dette eller hint. For derved som den at trende statsmagt at bestemme opinionens udfald. Det er uprofessionelt og det er frem for alt klamt.

4.

Lad os springe til nogle ømme tæer! – Eller hvad skal til for at gøre livet mere spiseligt.

Årsagerne til ovenstående.

1.

Demokratiets virkemåde kunne vurderes og omdefineres med henblik på at give det enkelte menneske større frihed til at danne egen mening. Derefter kunne den journalistiske side af demokratiet få plads til at være uenige om et emne, altså pro og contra eller for og imod.

2.

Hvad der er kørt helt af sporet, er jo, at Medier og deres ansatte, alt for ofte går efter hvad der er ”god” latin i huset, eller passer ”os” politisk, eller en foræring til at nedgøre eller undertrykke anden opfattelse. Lad mig med det samme fastslå, at TV 2 NEWS, i starten var en udmærket måde at kunne holde den danske befolkning a jour med begivenheder døgnet rundt. Sandheden om NEWS har vist, at DK er for lille et land til en sådan kanal. Derfor blev de unges hærgen i KBH større en NEWS kunne klare, ikke at der ikke blev sendt, men medvinden havde næsten ingen grænser, og derfor kunne man havde gjort det samme med HA og lignende, og det ville også have ændret synet på hvad ”virkeligheden” var. Et af de store danske problemer er at lovgivere har givet efter for, hvad den danske stat skal, og bør blande sig i. Én ny historie i et medie, eller på forsiden, fører i disse år pr. automatik til en ny lov eller bekendtgørelse. Regeringen har ikke haft styrken/ og slet ikke

argumenterne til at stå fast. Oppositionen har skamredet de offentlige ansatte, med først deres indflydelse, og siden systematisk ved at skubbe til småbørnsforældre, og så til skolerne og siden som arbejdspladser, for det ikke skal være løgn, har man også sat hospitalerne i sving og plejehjem, hvor det var de ældre det så gik ud over. Demonstrationer, hvor så ventelisterne for borgerne var

5.

3.

ligegyldige. Og nu slås man igen med ventelister fremskaffet af i hovedsagen offentlige ansatte.

4.

Mange af disse aktioner har jo været med de små børn ved hånden, og det kan der siges meget om for og imod, tilbage står trods de bedste tider økonomisk i Danmark, så har utilfredsheden aldrig værre større. Den enkelte borger har også fundet ud af at ligeså naboen, at vi vil alle have månen eller et stykke af den. Får vi ikke vores vilje så melder vi os ud, enten af familien eller af samfundet. Der har aldrig været flere singler i Danmark, og hvad værre er, at lovgiverne de sørger for at denne tendens, med et hysteri af frigørelse, får lavet regler så

de mest hadefulde/overselvstændige får deres helt egen boldgade til at få fremstillet et barn, såfremt man vil det. Det er der rigtig mange der vil, og meningen er næppe alene kærlighed til sit/delvis eget barn, der jo også giver kassen med, af økonomiske midler, som vælter over disken fra det offentlige. Jo flere børn jo nemmere løber det rundt. Man kan holde op med at arbejde. For de som er kommet til landet, betyder den ovenstående situation, at får man ikke lært det danske sprog, så sørger det offentlige for tolke ved diverse situationer, reglerne om børn er jo de samme, jo flere børn jo mindre behov for at lære sproget, men tolk, når man skal hente penge og til strid af enhver art. Man kan kun tage sig til hovedet. 5.

Forældre generelt er blevet en by i Rusland, forældre bombarderes daglig med oplysninger om hvordan man gør som forældre i 2009. Det er ikke for sarte sjæle, skal jeg hilse og sige, alt fra hvad man kommer i munden til hvordan man går i seng med hinanden er blevet som en hverdag hvor mennesker modelleres om til robotter. De har fået fjernet den gamle ret til at opdrage som man bedst kunne, herunder kunne en endefuld falde af, såfremt man ikke troede at det var meningen, når der

blev sagt nej. Nu er børnene i fuldt sving med at true sig til livets små gemytligheder. Forældre trues med anmeldelse fra egne børn, og børn giver røvfuld til sin lærer, såfremt der er divergerende opfattelser. Det grænseløse samfund har bevist, at idealer om det bedste til alle tider, ikke er vejen til et bedre liv, for andet end de få. Tilbage bliver tømmermændene, som for de fleste ikke vil aftage. Med en evig kamp om at opnå et tåleligt liv, med eller uden børn. Man kan måske have 6. 7.

haft held til indkøringen af dette system for en generation siden, men i dag ser de fleste sig for meget over skulderen til at denne åbenhed for frihed og imødekommenhed ikke må påregnes at blive modtaget i samme ånd som det er givet. Vold, hærværk, trusler, mord, brand, chikane, skyderier, er nogle af de ord som er blevet en del af hverdagen i Danmark. Selv gader er blevet søgt lukket grundet en helt forfejlet indsats især i KBH. Hvor uopdragne unge uden opdragelse har fået et medløb, som er de sidste 10.års værste politiske fejltagelse. At smadre dele af hovedstaden og brænde hvad som helst af i dagevis, bliver honoreret med, at de unge får

deres eget hus, det er utilgiveligt. Samtidig medvirker det til at sætte normer for hvad et samfund må finde sig i. 8. Generationerne skilles helt eller delvist, grundet rygning. Forventningen hos den opvoksende generation, er helt klart mange steder, at en person der ryger eller har røget tobak, er ikke selskab for den unge. De mennesker med det lange liv bag sig, de skal her i deres efterår opdrages til nye normer, såfremt de vil i byen, nogen bliver sågar inviteret, til en fælles dag i familiens skød! Hvem kan ønsker at sige nej, til denne buket af opmuntring? Ingen, men overvejelserne om alle de nye ting fra opdragelse til de stakkels børn, som er blevet nærmest forbandet på de, som ikke bare undlader at ryge. Det er endda det sundeste. – JA, kunne det blive ved det, var sagen en anden. DERFOR, - Det kan godt være at tidspunktet ikke er så godt. Skolen har gjort sit i den retning, som de også har husket at oplyse eleverne om, at landkort er slidte og for gamle, at lokalerne er dårlige ”at sove i”, at der ikke er for rent, og at toiletterne er ulækre, - årsagen, - ja, det er kommunernes ansvar, men desværre får kommunen ikke penge nok fra staten

til at kunne lave om på det. Vi som lærere er også nok sure på den siddende regering! - - Det er helt ubegribeligt at folkeskolen ikke selv sørger for at holde rent, og måske dropper 1 times morgensang om ugen, hvor alle deltager i rengøringen af ens eget svineri. Dette kan gentages hver uge et år igennem. Det vil nogen givet lære noget af.

7.

9. Det er muligt at der er for meget dovenskab blandt en del unge til at de syntes det ville være ideen over alle. Derfor er det også klog tale at få strammet op inden alt synker i grus. 10. Den

tvungne værnepligt for begge køn, vil have en virkning,

som vil gavne dem selv senere i livet, - ved bl.a. at finde ud af, at livet også består af situationer, hvor resultatet alene kommer ved at samarbejde, og tage det sure med det søde. At lære at stå op, og at høflighed ikke er et fy ord, og så kunne holde mund ind imellem. Det hele lagres i ens hjerne, så det huskes. Fuldstændig på samme måde, som hvis en skolelærer, er i stand til at huske hvordan man kan strejke og hvorfor, og

hvordan man måske selv har gjort. Dette budskab er næppe blevet forsømt i folkeskolen. Det skal det heller ikke, når bare de andre synspunkter også får plads, så den unge får nogle valg.

8. Opdragelsen tilbage til forældrene som udgangspunkt. 1.Kommunerne må træde i karakter, og lægge sine politiske sympatier til side så længe man er på arbejde. Man må forvente en professionel sagsbehandling, som borger i samfundet. Den politiske stillingtagen afkrydses på valgdagen. Derefter må man ikke mindst på et offentligt kontor forvente den maximale upartiske behandling. Love er til for at blive overholdt i et demokrati, - derfor er det ud fra alle synsvinkler en tiltagende ”råddenskab” såfremt man på det enkelte kontor nok skal bestemme hvad der på området er rigtigt eller forkert. Det kan kun betyde fyringsgrund, at nægte at følge vedtagne love. Derfor må en kommunal ledelse også få et skarpt medansvar for et svigt. Så har man ikke i tilstrækkelig grad

formået at adskille sit eget politiske ståsted med det ansvar og værdighed der følger med posten. 2.Vi er desværre også nød til, at måtte acceptere, at borgere der stiller op som f.eks. Kommunalpolitikker, får en helt normal løn såfremt de bliver valgt til kommunalbestyrelsen. De skal kunne klare sig for den løn de i så fald får som medlem af en partigruppe i en kommune. Ud over at være medlem af en partigruppe, skal partierne ikke kunne kræve et bestemt bidrag af den folkevalgte. Derved sikres at de valgte kan koncentrere sig fuldt ud om det store arbejde der ligger foran alle kommunalpolitikere i DK. Derved opnås, at lige dele af alle borgere har mulighed for at blive valgt. I dag er det en hovedregel, at kun en offentlig ansat kan og bliver valgt. Det private erhvervsliv kan ikke lige undvære en medarbejder såfremt vedkommende skulle have været ud og reparere en kloak! Og dermed i tide og utide skal have en løs medarbejder på de mest mærkelige tidspunkter. Spørgsmålet kan spidses derhen, - om han/hun kan opretholde sin forretning. En offentlig ansat må omvendt holde tjeneste fri de næste 4. År. Eller tage sin afsked.

9. 3.Den lovgivende forsamling Folketinget, er jo huset hvor landets love bliver til. Det er vigtigt at befolkningen fortsat overordnet respekterer det arbejde der foregår der. Kampen om ”taburetterne” er et livsvilkår for et demokrati, som man næppe undgår. Det nye er såfremt der skal være valgkamp året rundt, så går sagligheden i fløjten og befolkningen tager mere afstand fra Folketinget og respekten for samme. Det fører til politikerlede. Det arbejde der foregår i folketingssalen er normal noget der kan følges med i på TV, af resten af befolkningen. Også her er det krævende at være medlem af tinget, og selv om man udenfor ligger mest mærke til de fridage og ferier de har, så er det ikke et misundelsesværdigt. Man skal mere end et godt helbred og en stærk psyke til, for at kunne begå sig, og samtidig føle at det gavner, det man beskæftiger sig med. Også her må betalingen være så høj, at man ikke fristes til unoder, fordi man er tæt på, i en forhandlingssituation. Man kunne godt fristes til at gøre betalingen så høj, at det ville

tiltrække endnu mere begavede hoveder til at opstille til folketinget. Det er reelt set småt med ”fyrtårne” i folketinget. Der er næsten blevet tradition for, at hvert parti har én figur som skal rede alle politiske slagsmål ud. Førhen kunne man have flere i hvert parti. Ser man tilbage husker jeg følgende! Man kan nævne: Haunstrup Clemmensen, K. Axel Nielsen, Ninn Hansen, Poul Møller, Henning Dyremose, mv. Eller: J.O. Kragh, Per Hækkerup, Niels Mathiasen, K.B. Andersen, Jens Kampmann, Erling Dinesen, Jens Risgård Knudsen. Eller: Erik Eriksen, Henry Christensen, Jens Peter Jensen, Poul Hartling. Eller: Axel Larsen, Poul Dam, Sigurd Ømann, Gert Petersen, Morten Lange, Ebba Strange. Eller: Hilmer Baunsgård, Gamle Helveg Petersen, Bernhard Baunsgaard, Natalia Lind. –

Det var hvad der lige huskes!

–

Men det var nogle spændende debatter.

–

Ny er det nærmest sådan, at lederne ikke engang tager debatten i salen, kun allernådigst eksklusive solooptrædener på TV.

–

For god ordens skyld var mit ståsted dengang, der hvor gruppen er understreget.

10.

4.En forsættelse af emner der har taget det personlige fra den enkelte borger: At man vil tvinge folk til at dyrke motion, ved f.eks. at de kan rende rundt på landevejene. At fratage de dårligst økonomisk funderede at købe sukkervarer, eller slet og ret et stykke chokolade. Det er jo i den ende man rammer, der hvor der ikke er for meget. At ville sætte prisen på cigaretter op til SFs ønskemål 50,00.kr. For en pakke. Det er godt nok et statsstyret privat forbrug der trodser enhver beskrivelse. Og så kan man tale om minoritetsgrupper, og forfølgelse af dem. Det er virkelig over det morsomme. Man kan kun appellere til, om at nogen går mod den strøm. Det er indblanding i det private liv der vil noget. Folk der ryger er blevet en truet race. Havde det været frøer, så var motorvejen blev omlagt, eller man for skatteyderpenge havde bygget en bro til frøerne. Jeg er alvorligt bange for at man har mistet besindelsen, eller forstanden. Begge dele er lige farligt såfremt man har adgang til at lave lovgivning, mod hvad der er oppe i tiden. Man hopper åbenbart på de værste historier, fordi man er kørt træt for argumenter. Det er da en alvorlig ting. Hvad bliver det næste. Man kan roligt regne med

at Mette Frederiksen, snart føler tiden moden til at stille forslag om – biler gratis til alle børnefamilier? Et aktuelt emne, som mange havde en mening om, også jeg selv, har virkelig været ude på gyngende grund. Det drejer sig om Durban 2. Og eftersom Udenrigsministeren var bange for Konny Hedegårds projekt skulle lide skade, valgte man at tigge den øvrige del af verden, om at blive og håbe. Prisen blev, at alt hvad vi i vesten betragter som det naturligste af verden, det blev med store åbne spørgsmål vedtaget, og betragtet som en verdensnyhed. Dermed havde EU også fuldt parolen om at sætte sig på skødet af den muslimske verden. Det kan da være okay, såfremt man føler de nære bånd så store så det kun er en lille håndsrækning. At

11. venstrefløjen jubler over for en nyt alternativt dagorden ræs i Danmark, er vel en velsignelse nu at skulle følge op på alt i stort og småt, som måtte komme derfra. Den mest forsigtig konklusion må være, at behovet for udskiftning nærmer sig. Dele af EU er på gulvet, det der funger der, tager retten over vores lovgivning som sin private ejendomsret. Metoc Dommen er beviset på at man har snorket i timen.

Såfremt denne begivenhed ikke er nok, kan man med rolig samvittighed som nok andre har, måtte gøre, sætte sig tilbage, og funderer over TV udsendelsen d.3. maj 2009 fra DR TV, med de to journalister, der får rodet rundt i EU gryden. Det er næppe kun journalisterne der var taget til Bryssel der fik en opvågner af de store, også os som TV seere, var ved at falde ned af stolen. Det var hårrejsende ud fra enhver synsvinkel, og langt forbi det punkt som selv borgere med et kriminelt gen kan få ind i hovedet, at den slags tvetydige ting er inden for rammen, selv om man vælger himmelrummet over os skive. Dette monster af en EU malkemaskine, bør være umuligt at gemme under gulvtæppet. Den tilsyneladende enighed i EU, om at dette er virkeligheden, fortjener kun hån spot og spe. Og for EU, opløsning til noget mere håndterbart. Her mangles der også borgerlige stemmer, der ikke bare er medløbere til denne svindel og bedrag, men tager standpunkt. Intet kan retfærdiggøre de ting der er kommet frem i den første DR TV udsendelse. Selv Tyrkiet skal der være plads til, også selv om de er på størrelse med Tyskland der har 80.milioner indbyggere, som vi dog har noget fælles kultur med, men med Tyrkiet er det en anden sag. Man kan vel fastslå, at vi ikke rigtig kan tabe mere, derfor er det

kommende valg måske heller ikke så afskrækkende mere, det kan måske ikke blive værre. Her tænker jeg også på, at alt dette er sket med vidt åbne øjne. Man kan takke sig selv, - det er bare uværdigt at sælge ud, uden at stikke fingeren i jorden først.

12. Skulle der være nogen her i landet der fortsat skulle have mod til at forsvare vores land med dens kultur frihedsrettigheder m.v. Så er det vel på høje tide at komme i gang med det forberedende arbejde. Ernst Olsen Frederikssund E-mail: [email protected] Det er også muligt at komme med en kommentar, på min 123. hj.side: www.EVOgalleriet.dk på de nederste sider.