Kulturrejse til Kina Drømmer du om at vandre på Den kinesiske Mur, stå på Den Himmelske Freds Plads, besøge Den forbudte By og opleve den kinesiske kultur? Det store eventyr er nærmere end du tror. Klub FT og Albatros Travel har arrangeret en rejse til ”Riget i Midten”. Cirka 9 timers flyvning fra Kastrup er der til den kinesiske hovedstad, som byder velkommen til en uforglemmelig ferie i ”Riget i Midten”. Afrejse 21. februar 2008. Pris: 9.975 kroner pr. person i delt dobbeltværelse. Klub FT rabat 100 kroner pr. person. Selvom Kina stadig er præget af sin årtusinde gamle kultur, trænger den moderne verden sig nu for alvor i hastigt tempo. I hovedstaden Beijings centrum kan man i dag følge, hvordan store højhuse nærmest springer op af jorden langs de brede strøg. Men kan også stadig opleve de maleriske hutonger – smalle krogede gader og stræder, hvor små lave gårdhavehuse nærmest læner sig op ad hinanden. På denne rejse stifter du både bekendtskab med de giganske seværdigheder i og uden for Beijing, men vi skal også opleve dagligdagen i såvel byen som på landet. Vi bor på et godt turistklassehotel med central beliggenhed. Der er dansk rejseleder med på hele turen, der også byder på et foredrag om danske missionærer i Kina med forfatter Simon Rom Gjerø. REJSEN DAG FOR DAG: Dag 1: Lolland-Falster Beijing Der er opsamling i Nakskov, Maribo, Sakskøbing, Nykøbing og ved Gundslev /pendlerpladsen). Se tiderne andet sted på siden). Undervejs til lufthavnen byder vi på en let lunchbox, bestående af 4 håndmadder, hertil en øl eller vand efter ønske samt en kop kaffe/te. Vi skal flyve med SAS klokken 21.05. Dag 2: Sommerpaladset Når vi har overstået indrejseformaliteterne, sætter vi straks kursen mod den nordlige udkant af Beijing. Her ligger Sommerpaladset, som i århundreder fungerede som som-
merbolig for Kinas skiftende kejsere. Ved bredden af den kølige Kunmingsø søgte kejserne tilflugt for sommerens støv og hede inde i Beijing. Vi benytter også lejligheden for at vandre stille og roligt af sted ad paladsets kosteligt udsmykkede gange. Herefter går turen til vores centralt beliggende hotel og efter indlogering, er resten af eftermiddagen til fri disposition og afslapning, inden vi mødes til middag om aftenen. Dag 3: I kejsernes tegn Vi begynder dagen midt i Beijing på Den Himmelske Freds Plads, hvor vi oplever, hvordan kejsermagtens gamle symboler genbruges af den moderne kommunisme. Vi skal også ind og se Kinas legendariske landsfader, Mao Zedong, der ligger til skue i sin glaskiste i et stort mausolæum midt på pladsen. Mao Zedong, der smed det sidste kejserdynasti på porten og grundlagde Den kinesiske Folkerepublik, døde i 1976. Her på pladsen finder vi også Folkets store Hal, kinesernes parlament. Medmindre der er statsbesøg eller holdes store møder, er parlamentet åbent for offentligheden. Hvis det er muligt, går vi en tur ind for at se nærmere på det imponerende bygningsværk. Det tog kun kineserne 10 måneder at opføre den enorme bygning. Parlamentssalen kan rumme 10.000 mennesker på en gang. Fra pladsen fortsætter vi mod nord til det enorme kejserpalads, Den forbud-
te By. Inde bag de tykke mure omgav Kinas skiftende kejsere sig med hele deres hof af eunukker, konkubiner og tjenestepiger, og beskyttet af kejserens livgarde, havde det store palads karakter af en lille by. Lige nord for Den forbudte By ligger den menneskeskabte bakketop, Kulhøjen. Øverst oppe møder vi en imponerende udsigt over hele Den forbudte By. Vi slutter eftermiddagen af med at besøge et traditionelt tehus. Kineserne påstår, at te er godt for fordøjelsen, men også at te holder huden mere glat og smidig. Dag 4: Ming-gravene Dagens første stop sker ved en fabrik, hvor vi ser, hvordan man laver cloisonné. Et tidskrævende stykke arbejde at belægge de mange vaser og fade med kobbertråd i fantastiske mønstre. Derefter besøger vi Ming-gravene, der ligger nord for Beijing i en smuk dal. Skærmet af bjerge mod nord ligger 13 af Kinas i alt 16 Ming-kejsere begravet. En kilometer lang ”Åndeallé” fører op fra Den Røde Port, som er den eneste indgang til det hellige gravområde. Området var så helligt, at selv besøgende kejsere måtte stå af hesten ved porten. Vi besøger Chang Ling graven, hvor vi kan se, hvordan gravene oprindeligt har set ud. Efter frokost besøger vi en af områdets landsbyer. Størstedelen af Kinas befolkning bor på landet. Dagens be-
søg giver os et indblik i de nøjsomme forhold, der hersker på landet i Kina. Herefter fortsætter vi til turens måske største højdepunkt; Den kinesiske Mur. I bjergene nord for Beijing finder vi Den kinesiske Mur, der med rette er et af verdens mest berømte bygningsværker. Muren strækker sig over 6.300 kilometer og opførelsen af den blev påbegyndt for mere end 2000 år siden. Fra oprindeligt at have været en jordvold, er den i dag en rigtig befæstet mur med skydeskår og vagttårne. Muren kom dog aldrig til at spille nogen større militær rolle. Herefter går turen tilbage til hotellet, hvor vi spiser middag. Dag 5: Foredrag Dagen begynder med et foredrag om danske missionærer i det nordlige Kina. Fra slutningen af 1800-tallet til kommunisternes indtog i 1949 havde Dansk Missionsselskab 140 missionærer i det nordøstlige Kina. Simon Rom Gjerø fortæller historien om danskere, der tog til et land, hvor der var stor risiko for at opleve vold, sygdom og død. Resten af dagen til fri disposition.
Freds Plads. Alt det nyeste indenfor teknikken er taget i brug for på en spændende og overskuelig måde at give et godt overblik over Beijing. Vi bliver præsenteret for Beijings historie, og en kæmpestor model viser, hvordan byen kommer til at se ud ved OL i 2008. De Olympiske anlæg præsenteret både som flotte modeller og ved hjælp af computeranimerede film. Herefter besøger vi Trommetårnet, hvorfra vi har en god udsigt over hutongernes tage. Tårnet er fra 1420, og trommeslagene hjalp førhen byens borgere med at holde styr på tiden. Her findes verdens største tromme, der har en diameter på 2,85 meter og en vægt på 625 kilo. Herefter går vi ind i de snævre gader i Beijing for at besøge de berømte hutonger, som er traditionelle boligkvarterer. Efter frokost besøger vi et hospital. Besøget giver et fascinerende indblik i flere af de traditionelle, kinesiske helbredelsesmetoder. Dagens udflugtsprogram slutter med, at vi går på indkøb på det nye ”Silkemarked”. Her kan man forsyne sig med tøj i både silke og bomuld til meget billige priser.
Dag 6: Beijing I dag skal vi besøge Byplanmuseet, Trommetårnet, et traditionelt kinesisk hospital og på silkemarked. Det er ikke et kedeligt og støvet museum, vi præsenterer for, når vi besøger det splinternye byplanmuseum, få hundrede meter fra Den Himmelske
Dag 7: Himlens Tempel Tidligt om morgenen kører vi til parken omkring Himlens Tempel. Her og i byens mange øvrige parker kan man hver morgen se ældre kinesere dyrke den yndefulde Tai-Chi. Det hele begynder klokken 6 om morgenen, så vi skal tidligt op.
Herefter besøger vi Himlens Tempel, som er det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, der tidligere lå omkring det gamle Beijing. I tempelet findes mange af de forfædre-tavler, røgelseskar og musikinstrumenter, som blev brugt, når kejseren kom for at bede om en god høst. Beijing er stedet for gode indkøb. Et af de bedste markeder er det såkaldte Perlemarked, som er en stor bygning i seks etager. Men perler er bestemt ikke det eneste, man kan købe. Der bydes også på elektronik. Vi har nu fået et indblik i kinesisk medicin, og vi skal nu prøve det på egen krop. På en fodmassageklinik lægger vi os til rette i bløde stole med benene oppe. Tilbage på hotellet er resten af eftermiddagen til afslapning og fri disposition, inden vi om aftenen skal ind for at se, og ikke mindst høre, Peking
Opera. Den må endelig ikke forveksles med vor egen form for opera. Beijing Opera er en besynderlig blanding af dans, mimik, tale og akrobatik. Dag 8: Peking and Ønsker man at gøre de sidste indkøb, kan den sidste dag bruges på ”Silkemarkedet” eller man kan besøge Beijings eksklusive butiksstrøg, Wangfujing, inden vi om aftenen sætter punktum for vores spændende rejse med den nærmest rituelle Peking and. Mange timers forberedelse går forud, før det sprøde andeskind og -kød kan serveres med små tynde pandekager og forårsløg. Dag 9: Lama Tempel Vi forlader vores hotel og kører mod lufthavnen. Men inden vi siger farvel til Beijing, besøger vi det spændende og interessante Lama Tempel. Oprindeligt er bygningerne opført som bolig for en prins, der senere blev kej-
ser. En særlig regel betød, at ingen kunne flytte ind i et palads, der havde været beboet af en kejser. Derfor blev stedet i 1744 omdannet til tempel for lamaismen, en tibetansk udgave af buddhismen. Takket være en speciel indsats lykkedes det at redde bygningerne fra rødgardisternes hærgen under kulturrevolutionen og i dag kan vi glæde over synet af de mange velbevarede statuer. Den 18 meter høje Maitreya Buddha, der er skåret ud af ét stykke sandeltræ, tager pusten fra de fleste. Midt på dagen sætter vi os til rette i flyet mod København, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. I lufthavnen holder bussen, der skal køre os retur til Lolland-Falster.
FAKTA OM KINA
DET ER MED I PRISEN: Kina dækker et areal på cirka 9.600.000 kilometer - kun Rusland og Canada er større. Kina har ca. 22.800 kilometer landegrænser der grænser op til 14 lande: Tadsjikistan, Kirgisistan, Kasakhstan, Rusland, Mongoliet, Nordkorea, Vietnam, Laos, Burma, Bhutan, Nepal, Indien, Pakistan og Afghanistan. Kina har ca. 18.000 kilometer kystlinie der grænser op til 4 have/stræder: Gule Hav, Østkinesiske Hav, Formosastrædet, Sydkinesiske Hav. Kina har mere end 5.400 øer, hvoraf Taiwan og Hainan er de største. Da Folkerepublikken blev oprettet i 1949 var indbyggerantallet på 541,67 millioner. I 2005 var der over 1,3 milliarder indbyggere. Kina er verdens folkerigeste nation, der udgør cirka 20 procent af verdens befolkning. Fakta om Beijing Indbyggere cirka 14 millioner. Tidszone: Når klokken er 12 i Danmark, er den 19 i Kina. Beijing er et af de administrative byområder, der har status som en provins. Beijing distriktet, består af 2 forstads kommuner (Miyun og Yanqing) og 16 distrikter: Dongcheng, Xicheng, Chongwen, Xuanwu, Chaoyang, Haidian, Shijingshan, Fengtai, Shunyi, Changping, Mentougou, Tongzhou, Fangshan, Daxing, Huairou and Pinggu. Byen ligger på en slette 40 meter over havet og er omkranset af et bjergmassiv mod nord og bløde bakker mod sydøst. Bjergene i nord og nordvest ligger på 1.000-2.000 meters højde. To større floder løber forbi Beijing fra nord mod syd; Yongding i den vestlige del af byen og Chaobai i den østlige del. Beijing ligger 44 meter over havets overflade. Beijing har et tempereret fastlands klima, med lange somre og vintre, og korte overgangsperioder, det vil sige kort forår og efterår.
Religion Kina har i dag ingen stats religion, og er officielt en ateistisk stat. Der tillades dog en række religioner og blandt de fem største er, buddhisme, kongfuzianisme, daoisme, islam og kristendom. De to hoved -ismer, kongfuzianisme og daoismen, er begge opstået i Kina, men dertil kan man også indbefatte buddhismen, der i Kina har udviklet sin egen kinesiske form. Klima Temperaturerne i februar er lidt som i Danmark. Ifølge statistikken er gennemsnitstemperaturen i februar 3 grader om dagen og -5 om natten. Visum Der kræves visum ved indrejse til Kina. Visumansøgning fremsendes sammen med bekræftelse og medbringes ved informationsmødet. Medbring også et pasfoto. Pas skal være gyldigt seks måneder efter indrejse. Vaccinationer Der kræves ingen vaccinationer for indrejse i Kina, men der kan ske ændringer, så tjek med din egen læge i god tid inden afrejse. Pris: Rejsen koster 9.975 kroner pr. Person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse: 990 kroner
Tilmelding Tilmelding til denne tur kan ske direkte til Klub FT på telefon 23 46 20 00 lørdag og søndag fra klokken 11-15. Derefter mandage og tirsdage fra klokken 19-20. Rejsen gennemføres ved 40 tilmeldinger. VIGTIGT Til denne tur skal vi have oplyst pas-nummer. Vi skal også have dit fulde navn, altså det navn, der står i dit pas. Klub FT rabat Hav venligst abonnementsnummer klar ved tilmelding – vi giver 100 kroner i rabat til læserne. Rabatten bliver fratrukket abonnementsopkrævningen efter rejsen er gennemført. Hvor hurtigt det sker, afhænger af abonnementstypen. Bekræftelse og opkrævning fremsendes fra Albatros Travel. Busopsamling: Nakskov v/banen........................klokken 15.30 Maribo v/banen...........................klokken 16.00 Sakskøbing v/banen...................klokken 16.20 Nykøbing v/banen.......................klokken 16.40 Gundslev v/pendlerpladsen.........klokken 16.55
- - - - - - - - - - - -
Bustransport Lolland-Falster/Kastrup t/r Flytransport København/Beijing med SAS Alle skatter og flyafgifter Dansk rejseleder og engelsktalende lokalguide Transport, udflugter, entreer jævnfør program Indkvartering i delt dobbeltværelse på godt turisthotel Morgenmad dagligt Frokost dag 2-6 Middag 2-5 og 8 Bidrag til Rejsegarantifonden EU påbudt produktansvarsforsikring Informationsmøde forud for afrejse
DET ER IKKE MED I PRISEN: - - - - - - - -
Sygdomsafbestillingsforsikring kroner 490 Gouda rejseforsikring Super 743 kroner Gruppevisum til Kina 390 kroner Drikkepenge til lokalguider og chauffører Evetuelle ekstra arrangementer Personlige fornødenheder Tilllæg for enkeltværelse Alt ikke nævnt under ”Det er med i prisen”