Fristed Eller Kaos

  • Uploaded by: SORTE FANE BLOG
  • 0
  • 0
  • December 2019
  • PDF

This document was uploaded by user and they confirmed that they have the permission to share it. If you are author or own the copyright of this book, please report to us by using this DMCA report form. Report DMCA


Overview

Download & View Fristed Eller Kaos as PDF for free.

More details

  • Words: 1,508
  • Pages: 2
FRISTED eller KAOS!

FRISTED eller KAOS!

Byen kvæler os: Den snører sig stadig tættere og tættere sammen og det er umuligt at finde rum til at udfolde og udtrykke sig. Når vi går på gaden i dag er det for at skabe et frirum i byen: Vi vil have et fristed. Et fristed er et forsøg på at løsne op og skabe mulighed for udtryk og indtryk, som byen udelukker. Men byen er bare et udtryk for hele det samfund vi lever i: Et fristed i byen er en mulighed for at forandre samfundet. Et samfund hvor ting kommer før mennesker: Biler, reklamer, caféer, modetøj. Det handler mere om forbrug end fornuft. Gennem forbrug skal man købe sig en kultur og byen bliver mere og mere inddelt i ghettoer for bestemte kulturer. I mens lukker vi hinanden ude, for at beskytte vores købte identitet: Kvartere og kernefamiliefængsler i hjemmets trygge rammer, hvor nye og kreative input holdes ude. Vi bliver fremmedgjorte i den forstand at vi ikke viser forståelse overfor hinanden som mennesker. Et fristed giver plads til at komme udenfor de rammer vi normalt er underlagt og udforske andre muligheder. Det vi normalt oplever er en by der er styret af bestemte økonomiske interesser såsom havnefacaden, penthouselejligheder og Ørestaden. I byen i dag er børn og unge umyndiggjorte og skal helst ikke kunne ses eller høres hverken i grupper eller alene. Fremtidige generationers kreative grundlag svækkes og en ond cirkel viser sig: børn bliver ligefra en tidlig alder trukket igennem institutioner, hvor alle evner, der ikke er “nyttige” bliver undertrykt. Det betyder at al kreativitet skal udtrykkes efter bestemte mønstre, der – i bedste mening – er defineret af knoklende voksne. Hvis det ikke får modspil, af omgivelser der giver plads til udvikling af én selv og ens egen udtryksform sammen med andre i et sammenæng hvor man kan fordybe sig i sig selv uden at ville bestemme over andre sker der bare en evindelig gentagelse af de samme mønstre: Børn vokser op i institutioner og bliver selv autoriteter osv. osv. som knokler med at opdrage børn

Byen kvæler os: Den snører sig stadig tættere og tættere sammen og det er umuligt at finde rum til at udfolde og udtrykke sig. Når vi går på gaden i dag er det for at skabe et frirum i byen: Vi vil have et fristed. Et fristed er et forsøg på at løsne op og skabe mulighed for udtryk og indtryk, som byen udelukker. Men byen er bare et udtryk for hele det samfund vi lever i: Et fristed i byen er en mulighed for at forandre samfundet. Et samfund hvor ting kommer før mennesker: Biler, reklamer, caféer, modetøj. Det handler mere om forbrug end fornuft. Gennem forbrug skal man købe sig en kultur og byen bliver mere og mere inddelt i ghettoer for bestemte kulturer. I mens lukker vi hinanden ude, for at beskytte vores købte identitet: Kvartere og kernefamiliefængsler i hjemmets trygge rammer, hvor nye og kreative input holdes ude. Vi bliver fremmedgjorte i den forstand at vi ikke viser forståelse overfor hinanden som mennesker. Et fristed giver plads til at komme udenfor de rammer vi normalt er underlagt og udforske andre muligheder. Det vi normalt oplever er en by der er styret af bestemte økonomiske interesser såsom havnefacaden, penthouselejligheder og Ørestaden. I byen i dag er børn og unge umyndiggjorte og skal helst ikke kunne ses eller høres hverken i grupper eller alene. Fremtidige generationers kreative grundlag svækkes og en ond cirkel viser sig: børn bliver ligefra en tidlig alder trukket igennem institutioner, hvor alle evner, der ikke er “nyttige” bliver undertrykt. Det betyder at al kreativitet skal udtrykkes efter bestemte mønstre, der – i bedste mening – er defineret af knoklende voksne. Hvis det ikke får modspil, af omgivelser der giver plads til udvikling af én selv og ens egen udtryksform sammen med andre i et sammenæng hvor man kan fordybe sig i sig selv uden at ville bestemme over andre sker der bare en evindelig gentagelse af de samme mønstre: Børn vokser op i institutioner og bliver selv autoriteter osv. osv. som knokler med at opdrage børn

Fristeder skal bruges til omtanke før handling Vi kræver et fristed der gør op med den forudsigelige gentagelse. Et fristed er ikke et endemål, men et udgangspunkt hvorfra vi kan skabe en videreudvikling: Det han-

Fristeder skal bruges til omtanke før handling Vi kræver et fristed der gør op med den forudsigelige gentagelse. Et fristed er ikke et endemål, men et udgangspunkt hvorfra vi kan skabe en videreudvikling: Det han-

dler ikke bare om at “bevare, bruge og forsvare”, men også at komme videre mod en revolutionering af samfundet generelt, hvor fristedets ideer og praksis udvikles og udvides til hele samfundet. Men i et fristed ligger der ikke kun en befrielse fra normer der eksistere i det omgivende samfund. Samtidig skal undertrykkende strukturer ikke genskabes i nye klæder.

dler ikke bare om at “bevare, bruge og forsvare”, men også at komme videre mod en revolutionering af samfundet generelt, hvor fristedets ideer og praksis udvikles og udvides til hele samfundet. Men i et fristed ligger der ikke kun en befrielse fra normer der eksistere i det omgivende samfund. Samtidig skal undertrykkende strukturer ikke genskabes i nye klæder.

Fristed: befriet fra hvad? Et udtryk for enhver undertrykkende struktur er ejendomsretten. Ejendomsretten er grundlaget for alle samfund hvor ting kommer før mennesker, og derfor problematisk for ethvert forsøg på etableringen af frirum hvor mennesker kommer før ting. Det vil vi ikke være med til! Vi mener at et fristed aldrig kan bygges på ejendomsretten fordi et sådant “fristed” vil skabe uformelle og undertrykkende hierarkier da det fx. ikke er alle der kan bidrage ligeligt økonomisk. Yderligere er det umuligt at undgå, hvis et hus er omfattet af ejendomsretten, at en enkelt formel gruppe eller person står som ansvarlig overfor en autoritet. Istedet vil vi et hus hvor folk står ansvarlige overfor hinanden. Systemet er kompromisløst. Det vil kun forhandle udfra egne struktur - leder til leder. Det vil vi ikke!

Fristed: befriet fra hvad? Et udtryk for enhver undertrykkende struktur er ejendomsretten. Ejendomsretten er grundlaget for alle samfund hvor ting kommer før mennesker, og derfor problematisk for ethvert forsøg på etableringen af frirum hvor mennesker kommer før ting. Det vil vi ikke være med til! Vi mener at et fristed aldrig kan bygges på ejendomsretten fordi et sådant “fristed” vil skabe uformelle og undertrykkende hierarkier da det fx. ikke er alle der kan bidrage ligeligt økonomisk. Yderligere er det umuligt at undgå, hvis et hus er omfattet af ejendomsretten, at en enkelt formel gruppe eller person står som ansvarlig overfor en autoritet. Istedet vil vi et hus hvor folk står ansvarlige overfor hinanden. Systemet er kompromisløst. Det vil kun forhandle udfra egne struktur - leder til leder. Det vil vi ikke!

Fristed... og så videre! Et fristed skal drives og formes af de folk der bruger det. Det betyder formulering af målsætninger og aktiv kamp for forandring istedet for intern paragraf og regelrytteri. Modsat den lukkede byplanlægning skal vores fristed være åbent og inkluderende. Det mener vi er konsekvensen af den kritik vi har fremført. Ligegyldigt hvilket autoriteter, formelle eller uformelle, der vil forsøge at tage kontrollen over fristedet i løbet af dets levetid, kan det ikke ende med andet end skabelsen af nye undertrykkende kulturelle, økonomiske og politiske normer. Kreativiteten og det frie udtryk kræver fri udfoldelse; noget som kun kan eksistere helt uden nogen form for autoritet. Debatten og kampen skal handle om mere end “et hus”, der bare er den materielle ramme for hvad det virkelig handler om: At gøre op med al autoritet i hele samfundet. Et fristed skal bruges til at danne basis for alternative, anti-autoritære organisationsformer: Den flade struktur hvor ingen individer ignoreres og udelukkes. Med andre ord: Et fristed er for os et skridt på vejen til det frie samfund, vi kalder Anarki: KAMPEN FORTSÆTTER!

Fristed... og så videre! Et fristed skal drives og formes af de folk der bruger det. Det betyder formulering af målsætninger og aktiv kamp for forandring istedet for intern paragraf og regelrytteri. Modsat den lukkede byplanlægning skal vores fristed være åbent og inkluderende. Det mener vi er konsekvensen af den kritik vi har fremført. Ligegyldigt hvilket autoriteter, formelle eller uformelle, der vil forsøge at tage kontrollen over fristedet i løbet af dets levetid, kan det ikke ende med andet end skabelsen af nye undertrykkende kulturelle, økonomiske og politiske normer. Kreativiteten og det frie udtryk kræver fri udfoldelse; noget som kun kan eksistere helt uden nogen form for autoritet. Debatten og kampen skal handle om mere end “et hus”, der bare er den materielle ramme for hvad det virkelig handler om: At gøre op med al autoritet i hele samfundet. Et fristed skal bruges til at danne basis for alternative, anti-autoritære organisationsformer: Den flade struktur hvor ingen individer ignoreres og udelukkes. Med andre ord: Et fristed er for os et skridt på vejen til det frie samfund, vi kalder Anarki: KAMPEN FORTSÆTTER!

Folk fra Anarkistisk Netværk

Folk fra Anarkistisk Netværk

Related Documents

Fristed Eller Kaos
December 2019 21
Fristed Eller Kaos
December 2019 18
Anarki Eller Kaos
April 2020 21
Kaos Kontingen
June 2020 14
Kaos Forta
October 2019 41
Kaos Panitia.docx
December 2019 31

More Documents from "I Putu Suryana"

April 2020 11
Haandbog For Rebeller
April 2020 9
December 2019 14
Hvad Er Syndikalisme?
April 2020 11
Fsf Plakat Che
December 2019 24
Fsf Plakat7
December 2019 16