*espresso #8

MUSIKHUSET ESBJERG

Lørdag den 19. maj 2007 kl. 20.00 - Billetsalg 76 10 90 10

Se mere på www.mhe.dk

n ø r r e g a d e

Der bor en bager i Nørregade... Friskbagte brød og kager Spændende fastfood - hele dagen!

Nørregade 73, 6700 Esbjerg, tlf. 75 12 28 66 www.guldbageren.dk

MÅNEDENS INDHOLD

>> Det gør jo en hel del forskel, om lokalbefolkningen smiler til turisterne, når de er nede at hente morgenbrød, eller de kaster sten efter dem. Poul Therkelsen//11

06

MÅNEDENS MENING Brobygning

32

BYENS FILM Spider-man 3

08

JEANNE BOEL Spørgsmål & Svar

33

BYENS LIV: Esbjerg 60’er festival

11

POUL THERKELSEN Fanøs nye turistchef

34

BYENS LIV: Tobakskuller, Blueskabyssen

16

JERRY LUCENA Kunsten med bolden

35

BYENS LIV: Michael Falch og Boat Man Love

26

UFFE HOLM En drengerøvs bekendelser

36

BYENS LIV: Nordstrøm og Moi Caprice

28

THE DUBLINERS Det irske guldbryllup

37

30

ROCAZINO Firserne kalder igen

BYENS LIV: Casper og de Venlige Venner, Natasja and the Ragga Pack

38

BYENS TILBUD Majs kulturtilbud *ESPRESSO 08 05

MÅNEDENS MENING: BROBYGNING TEKST: FJODOR PEDERSEN

Bro, bro brille... Forrige år kom en socialdemokratisk byrådskandidat i kraftig modvind, da han op til valget i 2005 foreslog at bygge en bro fra Esbjerg til Fanø. Hverken på øen eller i Esbjerg kunne man se fornuft i et sådant projekt. 'Forbilledlige vestjyder' kunne man tænke, hvis man som mig er mere til sejlture end til broer. Men generelt så er vi vilde med broer i det her land. I hvert fald kræver enorme projekter gang på gang stor opmærksomhed. Senest har en bro imellem Kalundborg og Århus skabt en del større overskrifter. En borgmester fra Langeland mente derimod at bæltet imellem Langeland og Lolland ville være et langt mere fornuftigt sted at bygge bro. Disse to potentielle byggerier er affødt af tyskernes manglende vilje til at sætte skub i planerne omkring Fehmernbroen, der skulle forbinde Lolland med det nordlige Tyskland. For en bro eller to - det ska' vi da ha'! Det endda selvom prognoser siger at trafikken over Fehmernbæltet egentligt kun vil stige fra 6000 til 9000 biler om dagen inden for tyve år, og at man i dag kan krydse bæltet på blot tre kvarter. Men 40 milliarder kroner for et sådant monument, for et evigt vartegn, og ikke mindst en stolt skohandler - det er da det hele værd. Og måske der også ville blive råd til de mange kilometer nye togskinner, hvis skohandleren i sin iver efter broer, også lige husker at sælge

Udgiver

sit statsrederi inden han fratager det grundlaget for at indsejle i Gedser, Rødby, Rostock, Puttgarden, Århus, Sjællands Odde, Kalundborg, Tårs, Spodsbjerg, Nordby og Esbjerg. Det ville være rart om alle disse luftkasteller og faste forbindelser ville afføde større indbyrdes forståelse for hinandens forskelligheder. Hverken tolerencen eller fordommene over for svenskerne har forandret sig ret meget, i forhold til før opførelsen af Øresundsbron - tværtimod er vi nærmest blevet mere på vagt, og mindre modtagelige for fremmede input, igennem det sidste tiår. At bygge en bro er let. At bygge bro er svært. Kunne de mange broer være et udslag for hvor gode vi var til at bygge bro imellem hinanden, til vores gæster, til vores naboer, og fra menigmand til magthavere ville de have en enorm symbolsk betydning. Desværre kommer vi bro for bro ikke tættere på hinanden, men snarere tværtimod. Bevares; det kan ikke være romantik det hele. Jeg ved da godt at hele brobygningshysteriet handler om effektivitet i et moderne samfund. En bro over Kattegat ville nok koncentrere endnu flere ting omkring Århus og København, og Esbjerg-området ville blive endnu mindre attraktivt at placere sig i, end det allerede er i forvejen. Og så alligevel; for når man har bygget broer over både Langelandsbæltet, Fehmernbæltet og Kattegat, så kan det næste vel kun blive en bro fra Esbjerg over Fanø til England?

MOCHA MEDIA I/S Peder Skrams Gade 11, 1 6700 Esbjerg tlf. 60 88 44 33 // 60 88 66 33 [email protected] cvr: 27 61 92 07 Ansvarshavende redaktør Fjodor Pedersen [email protected] 60 88 66 33 Skribenter Morten Brodde, Katrine Holm Larsen, Karin Charity Søkilde, Peter Jes Køhler Layout Anders Ager Fotografer Red Star Photo: Ole Joern Robert Attermann Forside Jerry Lucena FOTOGRAF: Ole Joern Annoncesalg Syddansk Marketing Jan Helsinghoff [email protected] 40 55 65 76 Oplag: 36.500 Distribution Team Spirit Management Tryk MoraviaPress, Breclâv, Tjekkiet

Fjodor Pedersen, ans. redaktør [email protected]

ISSN: 1901-886X Næste nummer uddeles i perioden 25. maj - 3. juni De i bladet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra Mocha Media I/S.

06 *ESPRESSO 08

BIRKKJÆR

L Æ G E E K S A M I N E R E T K O S M E TO L O G

ANSIGTSBEHANDLINGER - MANI-/PEDICURE - HÅRFJERNING - VIPPER & BRYN - MAKE-UP

ENGLANDSGADE 16, 6700 ESBJERG TELEFON: 7545 6700

MANDAG

LUKKET

TIRSDAG

09.00 - 16.30

ONSDAG

12.00 - 18.00

TO R S D A G

09.00 - 16.30

FREDAG

09.00 - 16.00

LØRDAG

E F T E R A F TA L E

SØNDAG

LUKKET

BYENS SHOW: JEANNE BOEL TEKST: FJODOR PEDERSEN

&

Spørgsmål Svar: Jeanne Boel Jeanne Boel, født i 1961, og bosat i Charlottenlund. Medvirker for fjerde gang ud af fem mulige i den årligt tilbagevendende Esbjerg-revy 'Tobakskuller', som spilles 21 gange imellem den 23. maj og 16. juni på Tobakken.

Du har været aktiv på de skrå brædder i mange år, men hvornår fornemmer du selv at du fik dit folkelige gennembrud? Det har jeg vel fået i 1994 i forbindelse med den første julekalender om nissen Pyrus. Der er jo ikke noget som at komme ind i folks stuer hver aften klokken halv otte i hele december måned, som booster bevidstheden hos folk.

revy, altså... prøv at hør her: revy er jo ikke én ting, revy er jo mange ting, revy har mange ansigter. Revy er meget de mennesker der er sat sammen om at lave den. Når man starter er der jo ikke skrevet en tekst endnu, så derfor bliver den formet af de mennesker der er med, og bliver dyrket på stedet af de folk der arrangerer den. Den vil altid afspejle de mennesker der er med. Jeg synes at Tobakskuller har en god blanding af at være fjollet, og at have noget på hjertet samtidigt. Mange af vores tekster har en holding, og en kant og en mening, samtidigt med at vi synes det er sjovt bare at gå efter det fjollede. Det synes jeg i virkeligheden er det fedeste ved revy; at man får lov at blande de to ting.

Du har haft biroller i en håndfuld spillefilm, men er mest kendt fra dine revy- og teatermedvirkender. Får vi nogensinde dig at se i en filmhovedrolle? Nej, det tror jeg ikke vi gør. Jeg mener heller ikke jeg har min force som filmskuespiller, men helt klart at min styrke er som teaterskuespiller.

Fire ud af fem gange har du været med i Tobakskuller. Hvorfor holdt du det ene års pause? Det gjorde jeg fordi jeg synes at man ikke skal gro fast. Man skal ud at opleve nogle andre steder, og nogle andre mennesker, så man ser en ny vinkel på tingene, man ikke selv havde tænkt på. Alle bassiner skal have frisk vand, ellers dør de, og så ender det med at det er de samme ting der bliver lavet på den samme måde, som man gjorde sidste år, og forrige år, og året før. Så det er altid meget godt at have en lille udskiftning, så man stadigt har en bruttotrup, og så plukker lidt nyt ind i den.

Kan man ikke være bange for at blive sat i bås, når man medvirker i fire julekalendere? Altid! Det er jo altid en afvejelse, og man skal tænke sig om inden man siger ja til noget. Den her "lige nu og her"-eksponering ved man ikke hvad fører med sig. Den kan føre noget godt med sig, som i mit tilfælde, men der er sikkert også mange beviser for det modsatte. Så man skal tænke sig om, inden man siger ja.

Tror du at man formår at bevare den samme interesse for Tobakskuller i årene fremover? Jeg tror at den er kommet for at blive. Den har vist at der år for år er et stigende publikum. Flere og flere der ser forestillingen, og flere og flere opsætninger. Vi er også blevet mere ambitiøse omkring scenografi og kostumer. Jeg har svært ved at se at Esbjerg ikke skulle beholde sin revy i mange, mange år frem - men alt handler jo om økonomi.

Revy, teater, film eller tv. Hvad synes du selv er det sjoveste at lave? Jeg er generelt glad for at spille teater. Jeg sætter teater og revy under i samme kategori, for det er det samme rum det foregår i, og med et levende publikum foran sig. Jeg kan godt lide at dem man spiller for, dem kan fornemme i lokalet, så jeg er meget glad for at spille teater. Jeg var også glad for at spille julekalender, men jeg synes at tingene lever godt af, at man får en levende respons.

I 2009 er det 30 år siden du som 18-årig debuterede i farcen 'Tak, så er det nok for i aften!' Hvordan skal det jubilæum fejres? Det tror jeg sgu' ikke skal fejres! Sidst jeg havde et jubilæum gik det først op for mig på selve aftenen, hvor mine kolleger på teateret holdt en lille komsammen for mig, og havde købt en stor buket blomster til mig. Det synes jeg var utroligt sødt af dem, men jeg tror ikke at min generation på den måde fejrer jubilæum på samme måde som ældre generationer. Det var jo også dengang at man var i et firma i 40 og 50 år, og det er man jo ikke længere, så jeg tror at jubilæer er sådan noget der lige så stille glider ud. Så jeg har ikke tænkt mig at jeg skal helligholde dagen på nogen måde.

FOTOGRAF:SUNE BORG

Du laver mad på teaterskibet Café Liva og deltager i madprogrammer på tv. Skulle du ikke have været kok? Øhm... nej, efter jeg havde restaurant selv har jeg virkeligt fået respekt for dem der står i køkkenet, og driver restaurationsvirksomhed. Her handler det virkeligt om hårdt arbejde. Jeg kan sige så meget som at det jeg var bedst til, og det jeg lavede mindst af, da jeg havde restaurant, det var at lave mad. Så jeg holder mig til de mere private former, og så at få lov på tv engang imellem. Hvordan adskiller Tobakskuller sig fra de andre byrevyer du er med i? Den ligner jo nogle revyer, og er helt anderledes end andre revyer. Generelt kan man jo sige at når folk siger at de ikke bryder sig om

Hvor absurd synes du egentligt det er, hvis man snart ikke længere må ryge på et sted man kalder for Tobakken? Haha, jo, jeg synes det er meget absurd at man ikke må det, så jeg ved slet ikke hvordan jeg skal komme igennem sommeren, men sådan er det jo desværre. Så må man jo gå udenfor. Jeg har tænkt meget over om man er indenfor eller udenfor, hvis man læner sig ud af vinduet, så mere end halvtreds procent af kroppen er uden for vinduet. Som ryger, må man jo sno sig, i disse tider! *ESPRESSO 08 09

ØENS PERSONLIGHEDER: POUL THERKELSEN TEKST: KARIN CHARITY SØKILDE FOTOS: ROBERT ATTERMAN//RED STAR PHOTO

Fra Sukkertoppen til solskinsøen Han er født i Brabrand, opvokset i Boris i Vestjylland, har arbejdet adskillige år på Grønland, har kone og børn på Lanzarote, og bor og arbejder nu på Fanø. Han har haft et hektisk liv, og det stopper ikke, selvom han har rundet de 50. Poul Therkelsen er Fanøs nye turistchef.

Midt i den Fanø'ske ferieidyl, helt ned til færgen og smuk forårssolnedgang over molen, befinder sig et lille stråtækt hus, Fanø Turistbureau. Den nyansatte turistchef Poul Therkelsen er med sine 50 år en meget berejst herre, der efter at være blevet uddannet som cand. mag. ved Århus Universitet i 1985 blandt andet har arbejdet en årrække med turisme i Blåvandshuk Kommune og endda på Grønland. - Da jeg var færdig på universitetet var der ikke mange jobs for humanister, så jeg tog et job på et erhvervskontor i Skanderborg. I 1990 blev jeg så tilbudt et job som erhvervschef for Blåvandshuk Kommune, fortæller Therkelsen. Det var hér Poul Therkelsen fik sit første møde med turismen, der fra nu af skulle blive en væsentlig del af hans dagligdag. Turistchefen forklarer, at han til daglig ikke er involveret i den individuelle turists ferieophold, men derimod arbejder med et turistområde, som var det en virksomhed: - Turisme er et produkt, der skal sælges, ligesom alt andet, og det er derfor vigtigt at forstå, at man som beboer i et turistområde også er en del af feriegæstens oplevelser, når de er på besøg et sted: Det gør jo en hel del forskel, om lokalbefolkningen smiler til turisterne, når de er nede at hente morgenbrød, eller de kaster sten efter dem, siger han med et smil på læben.

Forandring fryder I 1996 blev Poul tilbudt en stilling som erhvervschef i den Grønlandske by Maniitsoq, der på dansk kaldes Sukkertoppen. Det var et tilbud >>> *ESPRESSO 08 11

ØENS PERSONLIGHEDER: POUL THERKELSEN

-forsat fra side 11 han ikke kunne sige nej til, og det begrunder han således: - Man skal ikke hænge fast på et ståsted for længe, for verden forandrer sig hele tiden. Man er nødt til konstant at bryde sin vanetænkning og prøve noget nyt. Så den 39-årige Poul Therkelsen pakkede alt hvad han havde, og flyttede til Grønland. Han fortæller, at det var et fantastisk sted at bo, og hvis man havde ambitionerne og modet på at føre dem ud i livet, så

12 *ESPRESSO 08

var der helt sikkert grobund for dem her. Han blev selv ikke blot erhvervschef, men også meget involveret i de private virksomheder. Efter blot et års tid fandt han sig selv i direktørstolen for et rederi, der arrangerede guidede bådsudflugter og kajakture. Lidt senere blev han også bestyrelsesformand for et værft i byen, så han havde nok at se til. Det var også her, han fik muligheden for at arrangere "heli-skiing", offpist skiture med en guide, i et område, hvor skilifter ikke er en realitet, og man derfor må flyve med helikopter til udgangspunktet. >>>

ØENS PERSONLIGHEDER: POUL THERKHELSEN

- fortsat fra side 12 Sukkertoppen, der er venskabsby med Esbjerg, har også været værtsby for flere besøg af esbjergensiske embedsmænd og politikere, og det har ved disse lejligheder været erhvevschefen, der har vist rundt. Esbjerg og Fanø har altså ikke været ukendte områder for Poul Therkelsen.

Fanø eller de kanariske øer? I slutningen af 2006 var det tid at forlade Grønland, efter at have solgt sit lille turistselskab i Jakobshavn, hvor østjyden i mellemtiden kortvarigt havde slået rødder. Det var nu meningen, at han ville flytte til de Kanariske Øer, nærmere betegnet Lanzarote, hvor hans kone Sylvia på 47 og datteren Alexandra, 13, har boet siden 2002. Men lige som flyttekasserne var ved at blive pakket, hørte Poul Therkelsen fra nogle bekendte på Fanø, at stillingen som turistchef var blevet ledig, så en ansøgning blev sendt, og stillingen var hans. Nu flytter konen og datteren i stedet til Danmark efter sommerferien, hvor Alexandra så skal begynde i dansk skole. Man kan som beboer i Vestjylland på grå forårsregnvejrsdage måske undre sig over valget, når nu de Kanariske Øer var en reel mulighed, men Poul Therkelsen roser Fanø: - Det er et dejligt, lille og meget nært samfund med masser af kultur! Her er en overflod af musik og kunst, aktivitetsniveauet her er ekstremt højt, ja, man kan sige at her næsten er et bohemeagtigt miljø. Derudover har man jo storbyens fordele sammenblandet med naturen, og så al den historie, der er her. Man er ikke et sekund i tvivl om, at der hos den nye turistchef er et enormt engagement og en fascination for øens atmosfære. Han fortæller også, at han mener øen er indehaver af en åbenhed, som mange andre landsbysamfund måske ikke har. Han tror, dette måske stammer helt tilbage fra dengang, hvor Fanø var meget præget af søfarten, og derfor havde mange anderledes kulturer tæt inde på livet.

Fanø for VIP's Der er da også sket noget helt nyt, siden turistchefstolens ejermand har skiftet navn. VIP-KO, nærmere betegnet de lokale ø-boere Yvonne Sørensen og Birgit Nielsen, var initiativtagerne bag Fanøs helt nye VIP-kort, der

>> Vi skal gøre os til Vestkystens bedste og mest eksklusive feriested. Der er jo ingen grund til falsk beskedenhed, for vi har forudsætningerne.

tog sin start d. 1. marts i år. Det er en rabatordning til flere butikker og attraktioner både i Esbjerg og på Fanø. Det er et kort, der giver rabat på blandt andet adskillige af Fanøs museer, og det kan foreløbigt kun købes på øen, men Poul Therkelsen selv mener ikke, der går længe, før kortet også kan anskaffes i Esbjerg. - Kortet kan købes på dags-, uges-, månedsog årsbasis, og der er naturligvis rabatter for både seniorer og unge op til 20 år. Vi forsøger jo at favne så bredt som muligt med vores tilbud, og dette er én af mulighederne, for at få flere, både lokale og turister, med til kulturelle arrangementer og attraktioner, fortæller Therkelsen.

Fanø er mere end turisme Selvom Fanø bliver rost i store ord, så bør man ikke hvile på laurbærrene, og det er bestemt heller ikke intentionen: - Fanø har et meget specielt miljø med de meget gamle huse, den typiske brede Vesterhavsstrand og sommerhusområderne, men vi har også en ekstra dimension qua vores mange kulturelle aktiviteter. Vi bør kunne tiltrække mere end turister! Dermed ikke sagt, at vi ikke ønsker de tyske turister, dem har vi bestemt også brug for, men der er så meget mere her, at man også skal tage til

Fanø for at få almene kulturelle oplevelser i hverdagen. På spørgsmålet om, hvorvidt man skulle bygge et aktivitetscenter og starte noget nyt som aktiv ferie, mener Poul Therkelsen, at det ville være overflødigt: - Vi skal tage udgangspunkt i det vi allerede har, og så bare markedsføre det noget bedre. Vi skal videreudvikle den kultur, vi allerede er indehavere af. Visionerne for fremtiden er der heller ikke mangel på. Ved turist- og erhvevsforeningens årlige generalforsamling udtalte Poul Therkelsen: - Vi skal gøre os til Vestkystens bedste og mest eksklusive feriested. Der er jo ingen grund til falsk beskedenhed, for vi har forudsætningerne. Der lægges heller ikke skjul på, at det er turismen, der er Fanøs puls: - ...og den er bestemt et afgørende element i den fortsatte udvikling, for uden turisme var der ikke ret meget Fanø, fortsætter den ambitiøse herre. Han mener også, at Fanø og Esbjerg tilsammen udgør en uundgåelig dualisme i forhold til turisme. Det tætte samarbejde er simpelthen nødvendigt, når det handler om at lokke flere turister til, for de hjælper henholdsvis med øge opmærksomheden omkring hinanden.* *ESPRESSO 08 15

16 *ESPRESSO 08

BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA TEKST: FJODOR PEDERSEN FOTO: OLE JOERN/RED STAR PHOTO

Farver, fernisering og fodbold Ud af rammerne: En tur på kunstmuseum med en SAS-ligaspiller lyder som to verdener, der mødes. For Jerry Lucenas vedkommende er det dog langt fra første gang. I inspirerende og rolige omgivelser blev det til en snak om blandt andet kunst, journalister og fodbold.

- Jerry Lucena er interesseret i kunst. Jeg så ham i hvert fald til en fernisering på kunstmuseet, sagde en kollega til mig, og foreslog om ikke der kunne komme en spændende artikel ud af det. Da det jo altid er spændende at bryde rammerne, og sætte nogle nye, mere overraskende, omkring en i forvejen kendt person, så skulle det da næsten have en chance. Heldigvis var fodboldspilleren med på idéen. Efter vores korte telefonsamtale, hvor tid og sted aftaltes, stod jeg godtnok med en fornemmelse af, at manden jeg netop havde talt med, måske i virkeligheden ikke var så fandens interesseret i kunst og kunstmuseer, som min kollega ellers havde bebudet over for mig. - Men det kan vi da godt prøve, havde Lucena sagt. - Jamen så prøver vi det, havde jeg svaret, og lod min usikkerhed over for hele den kommende seance, dominere de fleste af mine tanker i det kommende døgns tid. Kunst er ikke min stærkeste side. I hvert fald har jeg aldrig forsøgt at gøre mig klog på det, og er meget tøvende, hvis jeg bliver nødt til at forsøge at sætte ord på de indtryk jeg får, af at opleve det. Direkte adspurgt vil jeg mene, at jeg igennem min glorværdige fodboldkarriere i Serie 5 og 6 føler mig langt mere hjemme i et

straffesparksfelt, end på et kunstmuseums bonede gulve. Alt andet lige så var vi nok to, der havde det nogenlunde sådan.

Lidt gonzo-agtig Uden nogen form for forberedelse, og med en indstilling om at lade skæbnen sætte dagsordenen for mit første besøg på Esbjerg Kunstmuseum i alt for mange år, stillede jeg mig en onsdag formiddag til rette uden for indgangen til det anerkendte kunstmuseum. På trods af at det kun koster 200 kroner om året for et husstandsmedlemskab - 125 for pensionister og studerende - har jeg aldrig fået mig meldt ind i Esbjerg Kunstforening. Et medlemskab giver gratis adgang for sig selv og sine venner - og man modtager informationer fra foreningen. Forbilledlige 1000 mennesker er faktisk medlemmer, hvilket er meget i forhold til byens indbyggertal. Nå, men billedligt talt stod jeg her med ryggen mod muren. Efter få minutters venten dukker Jerry Lucena op. Afslappet påklædt og høfligt hilsende. Inde på museet tager museumsinspektør Christiane Finsen imod to af dagens gæster. Jeg beder hende vise os noget "moderne og abstrakt kunst". Det var det, som Lucena havde mest smag for, nåede han at fortælle, imens vi var gået igennem døren. Op ad trapperne, og til højre. Flere hundrede snore i fire-fem forskellige farver er spændt ud imellem væggene i korridoren, der leder ind til udstillingerne. - Værsgo', siger museumsinspektøren, smiler, og peger ind i rummet. Synet af snore, der nærmest dækker rummet fra gulv til loft, og fra væg til væg, var ikke just, hvad jeg havde ventet at blive introduceret for. Også Lucena har svært ved at finde en grimasse der helt passer til situationen, men får reddet situationen for os begge, og fortæller at væggene kun var forbundet med en enkelt snor, da han var til ferniseringen der åbnede udstillingen. Jeg har stadigt ikke helt fået samlet mig oven på mødet med det utraditionelle værk, men forsøger mig med, at det da ikke vil være let for kørestolsbrugere eller folk med barnevogn. Det ville nu nok kunne lade sig gøre, forsikrer Christiane Finsen mig om, og tager også pænt imod mit forslag om at vi da skulle have medbragt en saks: - Det må man gerne. Værket er interaktivt og udvikles af brugerne. Man må trække en snor, >>> *ESPRESSO 08 17

BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA

- fortsat fra side 17 eller fjerne en anden. Eller trævle det hele op. Det er helt op til gæsterne. På venstre side af væggen er der sort på hvidt opmalet en række af Esbjergs mest kendte vej- og gadenavne. På den anden side er der skrevet en række følelsesbetonede ord, som så forbindes af snore, der kan udgøre alverdens sammenhængende betydninger. Som at bygge bro på både det lille og store plan. Karoline H. Larsen er kunstneren bag værket, og som en happening gjorde hun og Esbjerg Kunstmuseum opmærksom på udstillingen, ved at føre den ned på Torvet en lørdag formiddag. Her spændtes cirka fem kilometer snore ud over den store plads, og folk måtte finde på alternative måder for at komme forbi. - Det bryder vanetænkningen, og man bliver udfordret. Det er heller ikke en tilfældighed at vi har placeret det her i indgangsrummet. Hvis man vil videre er man nødt til at kravle over eller under, eller på anden måde komme forbi,

fortæller Christiane Finsen om tankerne bag. - Meget tankevækkende, konkluderer Jerry Lucena, og fortæller at han også i forbindelse med ferniseringen på udstillingen havde studset en del ved den utraditionelle installation. Man kan sige at det hele egentligt bliver meget godt bundet sammen. Min gonzo-reportage vil også udvikle sig af det der tilfældigvis kommer på tale, og hvad der ellers sker denne dag på kunstmuseet. De involverede er med til at forme produktet, og mon ikke der alligevel vil blive skabt en rød tråd igennem det hele? Eller blå, eller gul, eller grøn. Gonzo-journalistik er en journalistisk genre, som internationalt mest er kendt som den Hunter S. Thompson ofte skrev i. I Danmark er Morten Sabroe og Ekstra Bladets bagsideskribent, Michael Jeppesen, nok de mest kendte eksponenter for gonzo-journalistik. Gonzo gør op med idéen om, at man kun kan nå frem til sande fremstillinger af begivenhederne ved at følge strikse journalistiske standarder. Artikler i gonzo-genren er ofte bygget op om en fortælling i reportageform. De normale standar-

der for akkuratesse og saglighed bliver skubbet i baggrunden til fordel for skildringen af stemninger og skæve vinkler, ofte med journalistens egen placering i situationen som omdrejningspunkt. - Men vil du have mig til at fortælle lidt om de forskellige kunstnere og værker? Jeg ved ikke helt hvad du havde tænkt, siger Christiane Finsen til mig, da vi er kommet igennem de mange snore. - Næe, det ved jeg heller ikke helt, svarer jeg ærligt, og får udløst et lille grin i forsamlingen.

Fodboldfremtid og fascination Jerry Lucena og jeg fortsætter alene ind i udstillingen, og her falder snakken hurtigt på den fodboldmæssige fremtid, for den 26-årige fodboldspiller: - Der er ikke så meget der holder mig tilbage i Esbjerg. Der har været stor udskiftning i truppen, og jeg er den eneste der er tilbage af os >>>

*ESPRESSO 08 19

>> Vi kan stadigvæk stå og glæde os over at have købt et flot maleri. Men der er ikke noget der slår glæden ved at vinde en fodboldkamp!

>> Jeg er en tænksom fodboldspiller. Jeg tænker meget over løsninger på banen, og det synes jeg er en god force at have.

BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA

- fortsat fra side 18 der vandt U21-DM over Brøndby i 1999. Måske vi er 3-4 tilbage fra det hold der fik Superligabronze i 2004. Man kommer til at trænge til luftforandring efter så mange år, og jeg vil da være ked af at stoppe som 35-årig, og ikke have prøvet at spille andre steder end i EfB, fortæller Lucena om sine bevæggrunde for at søge væk til sommer. - Og gerne til udlandet. Mest for at få den oplevelse med, fortæller han videre, selvom han på rygteplan senest er blevet sat i forbindelse med en genforening med træner Ove Pedersen i AGF. - Jeg har ikke skrevet under på noget endnu, men der skal ske noget i løbet af maj måned, fortæller Lucena, så jeg undlader at stikke til Århus-rygterne, og bringer ikke en snak om Århus' prangende kunstmuseum, ARoS, på banen, selvom jeg havde tænkt på det på forhånd. Men for lige at skifte spor: Hvad skal kunst gøre for dig? - Gøre for mig?! Ja, virke på dig? Eller hvad skal du få ud af at kigge på det? - Jeg kan godt lide når det ser godt ud, og er med til at skabe en helhed i et rum, så det spiller sammen med de øvrige ting. Jamen man siger jo at kunst gerne skal bryde, så det ikke bare bliver kedelig dekoration? - Ja, men det er også det. At det netop bryder er også med til at skabe et spil i et rum, og er med til at få rummet til at udgøre en helhed. God kunst er når man kan blive ved med at finde nye dybder i det? - Ja, jeg kan godt lide at fordybe mig i det, og blive ved med at finde nye ting i noget. Eller hvis man står nogle stykker og kigger på et maleri, og en så pludseligt finder noget nyt, som man ikke selv havde set. Det er meget sjovt. Vi fortsætter rundt i udstillingen, hvor vi først mødes af nogle skilderier, der måske er lige store nok til at man kan have dem hængende hjemme i stuen. Forbi dem peger min ledsager et billede ud: - Jeg kan godt lide sådan noget computerlavet kunst. Animationskunst. Hvad var det vi fandt sidst… Jo, kikkerten der er i virkeligheden en ølflaske, og fuglene og menneskerne går på en måde ud i et, forklarer Lucena. Billedet er skabt af Peter Holst Henckel i 2006 og hedder 'Explaining Distance to a Child'. Den samlede billedserie bærer titlen 'Explaining ... to a Child', fortæller Christiane Finsen mig senere på dagen.

Hvad synes du om stemningen og atmosfæren her, Jerry? - Til ferniseringer synes jeg det er rigtigt hyggeligt. De er åbne for alle. Der er mange mennesker, og en rigtig god stemning. Man går rundt og hygger sig med et glas rødvin og sådan lidt, det kan jeg godt lide. Når man går rundt alene, som nu, så tænker man lidt mere over billederne, tror jeg. Der er noget mere ro til fordybelse, som man jo nok også normalt forbinder med museer. Det står i stor kontrast til et fodboldstadion med 10.000 tilskuere, ikke? - Jo, man er ikke så mange, og går rundt stille og roligt, og malerierne kan være med til at sætte nogle tanker i gang omkring tingene og livet. Fodbold er noget mere enkelt; 22 mennesker på en bane der kæmper om en bold. Selvfølgeligt er fodbold ikke så enkelt, men et maleri er heller ikke bare et lærred med noget maling på. Der ligger mange tanker bag, og det er spændende at forsøge at finde ind til de tanker som kunstneren har haft omkring det. Det er også derfor det er spændende at gå til ferniseringer, hvor man kan møde kunstnerne, og høre om nogle af tankerne bag, fortæller Lucena, og ødelægger med det argument fordommen om at det bare er noget man kommer til, for at være kendt med de kendte.

Filippinerne og penslerne Ferniseringerne blev Jerry Lucena introduceret til af en bekendt, journalisten Bo Bechsgaard fra DR Esbjerg. Siden da har Lucena, og ikke mindst kæresten Maria fået stimuleret interessen for besøgene på kunstmuseet. Marias søster er selv aktiv med penslerne, og går og pønser på at åbne sit eget galleri i Varde, siger Jerry Lucena, og fortæller at søsteren har foretaget mange bestillingsopgaver fra ham og kæresten, så der ofte er blevet skiftet ud i malerierne derhjemme. Tanken om selv at forsøge sig ud i kunstens verden har da også strejfet Lucena: - Men så gik der to sekunder, og så var der en anden tanke der sagde nej… Han fortæller dog at holdkammeraten Lars Christian Nielsen, der længe har været langtidsskadet, blandt andet har brugt tiden på at eksperimentere lidt med nogle pensler og lærreder. Men bortset fra 'LC' deles interessen for kunst ikke umiddelbart af andre af medspillerne. Heller ikke golfen bliver dyrket i så høj grad som tidligere:

- Efter min faste golfmakker og ven, Jan Kristiansen forlod os, så har jeg faktisk slet ikke fået spillet. Og det ved jeg også at han heller ikke rigtigt har, fortæller Jerry Lucena. Vi passerer seks tegninger i rammer, der alle forestiller cirkler, men dog adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige mønstre indeni. Jeg peger på dem og siger: - Se, der er bolde… - Jaeh… ah, det er der ikke så meget i det der, svarer Lucena om Olafur Eliassons kultegninger, der er fra 1999, og slet og ret hedder 'Tegninger'. De er alle udført på skibet Haraldur ved ishavet nordvest for Island. Om bord på Haraldur har Eliasson lagt en metalkugle indfarvet med tryksværte i en dertil konstrueret "kasse" i skibets bund. I definerede tidsintervaller på ti sekunder har kuglen aftegnet skibets, og dermed havets, bevægelser på papir i bunden af kassen. Informationen kommer igen fra Christiane Finsen, og måske Lucena ved sit næste besøg på museet lige vil kigge på tegningerne en ekstra gang - nu han har fået historien bag. Hvis han da læser det her, naturligvis. Når fodboldkarrieren en dag er slut, håber Jerry Lucena, der har en htx-uddannelse bag sig, på at kunne starte sin egen virksomhed, men det ville heller ikke være fremmed for ham at gå i pædagogikkens retning: - Min mor er pædagog, så det kunne også godt gå i den retning. Hvad laver din far? - Min far arbejder på havnen, men var skibskok i mange år indtil han mødte min mor, og slog sig ned i Esbjerg. Han kommer oprindeligt fra Filippinerne, hvor jeg også har en storebror nede. Jeg var faktisk dernede så sent som i vinters, fortæller Lucena.

Anonymitet og medier Den ellers rolige midtbanespiller bliver mere og mere snakkesaglig. Han er kendt som det stille gemyt - i hvert fald indenfor fodboldbanens kridtstreger. - Jeg er en tænksom fodboldspiller. Jeg tænker meget over løsninger på banen, og det synes jeg er en god force at have. Jeg er ikke den der råber højest, og det bliver jeg nok heller aldrig. Det er nok også fordi jeg er meget tænkende, og meget stille af mig. Men selvfølgeligt er der nogle ting man kan blive hidsig over, og så siger jeg det også, fortæller >>> *ESPRESSO 08 23

BYENS PERSONLIGHEDER: JERRY LUCENA

- fortsat fra side 23 Lucena, og holder en lille kunstpause, før klichéen kommer: - Jeg har altid gået ind for at lade fødderne tale, i stedet for at råbe. Det synes jeg en spiller som Michael Laudrup er et fremragende eksempel på. Der er nogle der har behov for at råbe og skrige, for at de føler at de er med i en kamp. Men dem er der også brug for, og man er heldigvis forskellige på sådan et hold. Hvordan er det at blive betegnet som den "anonyme arbejdsmand"? - Jae… det er jo desværre lidt ærgerligt. Som regel lægger man jo mest mærke til dem der scorer målene, og så kan man godt gå hen og blive lidt anonym, selvom man alligevel kan have stor betydning for holdet. Men efterhånden som man har spillet mange kampe, så ved de fleste hvem man er. Ind imellem kan man da godt irritere sig en smule over at have gjort mere og lavet bedre ting, men alligevel er det nogle andre der bliver lagt mærke til. Men sådan er den sport her, og man ved at det ikke er de samme ting man lægger mærke til uden for banen, som inden for, fortæller Lucena, der har spillet over 240 kampe i den blå/hvide Esbjerg-trøje. Derudover er det blevet til to optrædener på ligalandsholdet, og to på U/21-landsholdet, siden han en forårsdag i 1999 fik sin førsteholdsdebut imod Brønshøj. For øvrigt i en sæson der endte med oprykning for esbjergenserne. Men det er vel tit medierne der bestemmer hvem der skal have opmærksomheden? - Ja, medierne kigger efter mål, og sådan er det. Det ved man efterhånden. Jeg synes ikke at de altid er lige gode til at bedømme kampene. Sådan er det jo når der er så mange forskellige medier og aviser

24 *ESPRESSO 08

der skal vurdere kampene, og den ene har tit en holdning i øst, og den anden i en hel anden retning. Det synes jeg er lidt sjovt, at de kan tage så meget fejl af hinanden nogle gange. Nogle gange kan vi godt sidde og grine lidt over det, og tænke om det mon er en helt anden kamp han har set, eller hvad det er. Men jeg tror også det er svært for journalister. De skal jo have en neutral rolle, men det er sgu' ikke altid let hvis man har en forkærlighed for nogle hold, eller nogle enkelte spillere. Så kan det være svært at give en dårlig karakter. Jeg ville i hvert fald nødigt være den der skulle stå og give karakterer til alle SAS-ligaspillere hver uge, fortæller Lucena, og fortsætter: - Journalisten ved jo heller ikke altid hvad han skal lægge mærke til. Man kan godt udfylde trænerens rolle, og få et 13-tal af ham, men så kun få et sekstal af journalisten, men heldigvis er det jo den fra træneren der gælder. Har du været træt af at svare på spørgsmål omkring din fremtid? - Hmm… Ikke træt. Men på et tidspunkt følte jeg at jeg var nede i en bølgedal, og faktisk havde haft det sådan længe. Da tænkte jeg om det var derfor, og fordi jeg havde snakket for meget om at jeg skulle væk, i stedet for at fokusere på det der skete på banen. Det har jeg overvejet lidt, men jeg har aldrig været træt af det som sådan. Kun hvis de ringer uge efter uge med det samme spørgsmål, og svaret er det samme. Så kan man godt blive træt af det, men sådan er det jo. Der er jo mange der spørger om det samme, men de er da heldigvis blevet bedre til at kopiere citater fra hinanden, så man ikke altid skal svare det samme til dem alle sammen, forklarer Lucena i det vi bliver vi afbrudt af de to fotografer, der er klar til fotosessionen.*

250 stk visitko rt:

348,-

*

Efterfølgende

250 stk: 168,-*

Alle ordrer er uden leveringsomkostning og tillægges 60,- i ekspedition, med mindre andet oplyses. Alle priser er excl. moms.

Priseksempler: 2000 ark brevpapir: 995,- eller 1000 stk visitkort med 4 farver på begge sider: 665,-

*Priserne er inkl. alt, ingen skjulte gebyrer eller leveringsomkostninger. Intet krav om at efterfølgende 250 stk skal ikke være magen til første 250 stk. Alle priser er excl. moms.

Hvad er det med priserne på tryksager? Det er det eneste produkt hvor den teknologiske revilution, endnu ikke er smittet af på priserne. Alt for mange trykkerier kaster stadig om sig med begreber som klichéer, trykfilm og lignende der hører en svunden fortid til. Alt sammen for at opretholde en overbevisning hos forbrugeren om, at brevpapir, konvolutter og visitkort er noget farligt dyrt noget. Men helt ærligt, hos Mocha Media mener vi at priserne skal afspejle de reelle omkostninger, hvilket også er grunden til at vi tilbyder nogle af markedets bedste priser, på langt de fleste basis-tryksager. Vi trykker ikke selv, men kender markedet og ved hvem vi skal ringe til med netop dit produkt. For det trykkeri der er bedst til visitkort, er ikke nødvendigvis det der er bedst til brevpapir. Og netop fordi vi formidler tryksager for mange kunder, kan vi opnå rabatter der kommer jeres virksomhed til gode.

Læs mere på www.mochamedia.dk

Mocha Media // Peder Skrams Gade 11, 1 // 6700 Esbjerg // [email protected] // 60 88 44 33 // 60 88 66 33

UP: UFFE HOLM BYENS STAND-U TEKST: MORTEN BRODDE FOTO: PRESSEFOTO

Dengang da han var lille Var der godt nok ikke sporvogne, der sagde ding dang, men stand-up-komikeren Uffe Holm mener alligevel, at der er sket noget, siden han var en purung knægt. Resultat: Et nyt show med titlen 'Uffe Holms Flashback'.

26 *ESPRESSO 08

Vi kender ham nok mest som den meget bramfrie, sjofle drengerøv, som leverer 100 % hardcore stand-up uden alvorlige budskaber og moralprædikener. Dette har i hvert fald været kendetegnende for Uffe Holms to første one-man-comedyshows, hvor hans jokes har taget udgangspunkt i forholdet mellem de to køn, og alt hvad der ligger her imellem. Motivationen og inspirationen til det nye show, derimod, er ifølge den 30-årige stand-up'er en indre trang til at åbne op og fortælle noget, der ligger ham på sinde: - Idéen med showet er at bevæge mig lidt væk fra det, jeg tidligere har lavet. Jeg vil gerne prøve noget andet, og det er sgu' noget andet nu. Det nye er faktisk noget, jeg har på hjertet, hvor det før har været stand-up, hvor jeg bare har fortalt nogle jokes. Men det er også i håb om at få nogle ældre mennesker ind at se mine shows. Det kunne være meget sjovt at få nogen på omkring 40 år ind at se dem, så

gennemsnitsalderen ikke stopper ved 30-35 år. Jeg tror virkelig, at de lidt ældre ville kunne nikke genkendende til de ting, jeg vil fortælle om, siger Uffe Holm.

Nutidens unge Som titlen på Uffe Holms nye show kraftigt antyder, er han kommet til et tidspunkt i tilværelsen, hvor han har brug for at se tilbage på sin egen ungdom, og i denne forbindelse benytter han lejligheden til at perspektivere til nutidens unge. Og det er ikke uden en vis form for jalousi: - Jeg har gjort mig en masse tanker om, hvordan det var at være ung, da jeg voksede op. Og i den forbindelse vil jeg gerne sige, at jeg fandeme godt gad være teenager i dag. Og det tror jeg også, nogle af de gamle forældre kunne tænke sig. Jeg tror, at der er mange, som går og føler sig lidt snydt, for unge i dag har det bare noget federe. De har >>>

UP: UFFE HOLM BYENS STAND-U

>> Hvis vi var heldige havde vi en walkman på størrelse med en madkasse, som oven i købet kun kunne spole fremad. -forsat fra side 25 mobiltelefoner, iPods og PlayStations. Hvis vi var heldige havde vi en walkman på størrelse med en madkasse, som oven i købet kun kunne spole fremad. Dengang kørte vi rundt på Puch Maxier med pedaler. I dag har de unge scootere med el-starter. Og så havde vi kæmpe fotografiapparater med en stor blitz på, hvor de unge i dag blot har en mobiltelefon, som de nemt kan tage et billede med. Det er jo en sindssyg udvikling, der har fundet sted, fortæller Uffe Holm. Godt nok mener han, at nutidens unge har det væsentligt federe, end da han selv var en ung knægt i Solrød. I hvert fald hvad angår den materialistiske del af tilværelsen. Men fælles for det at være ung, ligegyldigt hvilken generation man tilhører, er, at man er sin egen herre. Det er man til gengæld ikke som voksen: - I min alder er man lige pludselig voksen og har et ansvar. Det har man ikke rigtigt som ung. Nej, der er det egentligt meget nemt. Du skal bare være i skolen i en seks timer, og så kan du smutte hjem ved totiden og tage til fodbold, eller hvad du nu går til. Det er jo fedt.

Ordblind med talegaver Hvad, mange ikke ved, er, at Uffe Holm er delvist ordblind. Men selvom det naturligvis påvirkede Uffe Holms skoletid, var det ikke direkte traumatisk for ham at være ordblind. Det stimulerede blot nogle andre talenter. Nogle talenter, han i dag lever af: - Ofte er ordblinde børn bedre til noget andet i forhold til andre børn, og sådan var det også for mig. Jeg var ret god til at regne, og så fik jeg helt vildt gode karakter i det mundtlige. Mange går kolde til mundtlige eksamener, men det gjorde jeg ikke. Jeg begyndte bare at snakke. Også selvom jeg ikke vidste meget om emnet. Jeg fik 11 i fysik uden at forstå, hvad det drejede sig om. Jeg snakkede så meget, at lærerne selv fortalte mig, hvad jeg skulle sige, og så gav jeg dem bare ret. Uffe Holm beskriver sig selv som klassens sjove dreng, der havde mere end svært ved at sidde stille på en stol og lytte til kedelig lærdom. Han savner ikke ligefrem sin skoletid: - Jeg var den sjove, som lavede ballade. Jeg synes, det gik lidt langsomt engang imellem. Og mange pædagoger er jo ikke ligefrem kendte for at være verdens sjoveste mennesker. Så jeg fik sgu' mange sedler med hjem, hvor der stod, at Uffe ikke kunne sidde stille. Jeg kedede mig rent ud sagt i skolen. Altså, jeg kunne da godt lide at være der, men det sagde mig ikke noget. Og så var og er jeg jo halvt ordblind. Det er jo bare ikke særligt spændende at høre om et eller andet, når man ikke engang kan stave til det. Ærligt talt er det jo ikke særlig fedt

at gå i skole, selvom lærerne altid har prøvet at forklare os, hvor godt vi har det i skolen, og hvor meget vi kommer til at savne den, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet. Men den var jeg ikke med på. Jeg synes, det er meget, meget federe at have en månedsløn og ikke længere være bange for at få buksevand eller tæsk af de store, fastslår Uffe Holm.

Konkurrencemenneske Siden Uffe Holm i midten af halvfemserne for første gang greb mikrofonen og langede jokes ud over scenekanten, er det blevet til over 2.000 optrædener og 100.000 solgte dvd'er. Det er efterhånden mere reglen and undtagelsen, at stand-up-komikere skifter spor i underholdningsbranchen og prøver kræfter med tv, radio, film og teater. Uffe Holm, som i dag er bosat i Holte med sin hustru, har på nær nogle få gange holdt sig til den genre, han mestrer: - Jeg elsker at lave stand-up. Det er det, som jeg er bedst til, og det bliver jeg aldrig nogensinde træt af. Man kan hele tiden blive bedre. Og når kollegaerne laver nogle nye ting, så vil man gerne enten lave noget, som er ligeså fedt eller bedre endda, lyder det entusiastisk fra Uffe Holm. At han er et stort konkurrencemenneske, kommer også til udtryk i hans passion for golf og poker, hvor han ynder at udfolde sig. Han opfatter faktisk poker, golf og stand-up, som tre ting, der ligger meget tæt op ad hinanden. Ifølge komikeren gælder det således for alle tre ting, at der ikke er så mange regler for, hvordan man vil gøre tingene. Det for tiden voldsomt populære pokerspil er Uffe Holms seneste passion, og selvom han ikke har vundet en turnering endnu, er han optimistisk: - Jeg begyndte at spille for tre år siden sådan seriøst. Jeg er ikke Danmarksmester, men jeg er okay. Jeg spiller med i alle de store turneringer i Danmark, og jeg skal nok vinde en turnering på et eller andet tidspunkt. Jeg kommer tit galt af sted, fordi min spillestil er meget løs, men mange gange når jeg at trække hornene til mig.* *ESPRESSO 08 27

BYENS MUSIK: THE DUBLINERS TEKST: MORTEN BRODDE FOTO: CSB ISLAND

Irlands grå guld Deres guldbryllup lurer i horisonten, og deres aktuelle turné bærer titlen 'It's too late to stop now'. Tilmed må deres banjospiller på grund af dårligt bentøj løftes op på scenen, når de spiller.

28 *ESPRESSO 08

Hvad The Beatles har været for populærmusikken, er The Dubliners for folkemusikken. The Dubliners er uden tvivl indbegrebet af irsk folkemusik, når det er allerbedst. Ja, bandet og genren bliver nærmest hinandens synonymer. Om en håndfuld år når de irske folkemusikere til en milepæl, som kun meget få bands får lov at opleve - hvis de aldrende herrer da ellers bliver ved så længe. For The Dubliners synger på det 45. år og inden længe måske også på sidste vers. Godt nok udtalte kvintettens dårligt gående banjospiller Barney McKenna for nogle år siden: - Det er for sent at stoppe nu, hvilket senere blev navnet på den nuværende og sidste års turné. Men på trods af den store grad af selvironi må fysikken da sætte en grænse før eller siden? - Haha, hvis du havde stillet mig det spørgsmål for tyve år siden, ville du have fået det samme svar. Vi har ingen planer om at stoppe, og nu kører vi jo på 45. år. Vi har altid taget et år ad gangen og aldrig haft nogen langsigtede planer om, hvornår vi eventuelt ville stoppe. Det er måske en del af hemmeligheden bag, at vi stadig er sammen. Vi har heller aldrig presset hinanden til at fortsætte, hvis én af os for eksempel ikke længere har haft lysten til det.

På den måde har den enkeltes motivation og engagement i gruppen hvilet på frihed, og det tror jeg har betydet enormt meget. Et guldbryllup ligger kun fem år ude i horisonten, og selvom det for tyve år siden ville have lydt som en joke at snakke om det, så skal man aldrig sige aldrig i dag, fortæller John Sheahan, som spiller violin og tin whistle. Han og Barney McKenna er de to eneste tilbageværende medlemmer fra den oprindelige besætning, der konkurrerede om topplaceringerne på hitlisterne med blandt andet The Beatles tilbage i tresserne og halvfjerdserne.

Wild Rover The Dubliners har bestemt ikke ligget på den lade side, hvad angår turnéliv og våde sager, og det har sat sine spor i helbredet hos nogle af medlemmerne. Derfor har bandet også undervejs indlemmet nye folk og sagt farvel til andre, som enten er gået bort eller frivilligt har valgt at stoppe. Der går mange rygter om, hvor hårdt et turnéliv de langskæggede irere førte i starten af deres karriere. Så det interessante spørgsmål er, hvor vildt livet egentligt var dengang? - Historierne om drikkeriet har nok været lidt overdrevne, tror jeg. Jeg var nok den mest for-

BYENS MUSIK: THE DUBLINERS

Vores musik var meget anderledes, end alt andet man lyttede meget til i den periode. Det var jo ikke engang pop, men folkemusik. Men på en eller anden måde tiltrak det alligevel opmærksomhed fra både publikum og folkene bag hitlisterne, selvom folk egentlig ikke vidste, hvad de skulle synes om os. Det var måske en del af grunden til vores succes dengang, forklarer John Sheahan.

Fra Irland til Fanø

nuftige af os alle sammen, for jeg drak sletikke de første par år. Dels fordi jeg var én af dem, som havde chauffør-tjansen, og dels fordi jeg stadig havde mit arbejde som elektriker de første par år. Alle de andre havde kun musikken. Men der blev drukket heftigt i en periode, ingen tvivl om det. Dog påvirkede det, på nær nogle få gange måske, ikke vores optrædener. Vi holdt altid øje med hinanden, når vi drak, og på den måde undgik vi, at nogen blev for fulde til at kunne gå på scenen og spille. Det var en slags sikkerhedsforanstaltning, husker den 67årige folkemusiker og tilføjer: - Jeg husker en sjov episode, hvor vi sad på en pub og drak efter en koncert. Der var lige blevet givet en omgang, og jeg pressede på for at få de andre til at drikke ud, så vi kunne komme hjemad. Men de sagde bare, at vi lige skulle give en omgang tilbage, inden vi tog af sted. Sådan fortsatte det et par timer. Så i al hemmelighed - troede jeg da gav jeg bartenderen fem pund for at få ham til at lukke baren efter den næste runde. Og det blev næste runde og næste runde og næste runde igen - baren var stadig åben. Da vi så endelig sad i bussen på vej hjem, fortalte jeg Ronnie (Ronnie Drew - tidligere medlem af The Dubliners, red.) om mit mislykkede nummer, hvortil han svarede: 'Jeg havde luret dig, så jeg stak bartenderen 10 pund for at holde baren åben!'

Fra en fjern planet Historien om The Dubliners, som på imponerende vis lever i bedste velgående - sådan da - startede tilbage i 1962 på O'Donoghue's Pub i hovedstaden Dublin. Dengang hed bandet 'The Ronnie Drew Folk Group', og der skulle gå nogle år og et par udskiftninger, inden folkemusikerne Ronnie Drew, Barney McKenna, John Sheahan, Ciarán Bourke og Luke Kelly under navnet The Dubliners for alvor gjorde omverdenen opmærksom på deres talenter. De fem irere fik nærmest ved en tilfældighed deres første hit med sangen 'Seven Drunken Nights', som for øvrigt blev indspillet i første forsøg. En lokal piratradio uden officiel frekvens begyndte at spille sangen på lige fod med sange af The Beatles, the Mamas and the Papas, Kinks og Jimi Hendrix, og snart blev The Dubliners til et verdenskendt band, der hurtigt strøg til tops på hitlisterne og solgte lp'er til den helt store guldmedalje. Den anerkendte britiske musikjournalist Colin Irwin beskrev i tidernes morgen de irske folkemusikere som de mest usandsynlige og mærkværdige popstjerner i solsystemet. Det kræver en forklaring... - Vi så sgu' nok lidt mærkelige ud med sangen 'Seven Drunken Nights' sammenlignet med de andre i toppen af poppen på det tidspunkt.

The Dubliners har i mange år haft et godt forhold til de danske fans, hvilket kommer til udtryk år efter år, når irernes verdensturné slår et stort smut forbi Danmark. Hvad er det ved os danskere, der er så specielt? Er det fordi, vi drikker lige så meget som jer irere? - Haha. Tjah, I er meget entusiastiske og nærværende. Vi bliver modtaget godt overalt, hvor vi kommer, men der er noget specielt - et meget personligt nærvær ved det danske publikum, som vi ikke oplever andre steder. Danske fans kender mange af vores sange og er ikke blege for at synge med, når vi når kordelen i sangene. Dermed opstår der altid en hyggelig og afslappet atmosfære under koncerterne. Det er lidt svært at præcisere nærmere, men der er et eller andet ved jer danskere, siger John Sheahan. I forlængelse af det nære forhold mellem The Dubliners og det danske publikum forekommer det naturligt, men alligevel også helt unikt, at der på Fanø for nogle år tilbage opstod en speciel tradition, som siden er blevet holdt ved lige. Man kan vel kalde det for en slags lukket irsk folkemusisk jam, hvor lokale musikere med forkærlighed for irsk folkemusik sludrer, spiller og skåler med folkemusikkens godfather The Dubliners. Der er stor kamp om pladserne i dette jævnligt tilbagevendende transnationale musikmekka på den lille ø vest for Esbjerg, men hvordan opstod traditionen egentligt? - Første gang vi var på Fanø, var tilfældigvis på en fridag efter en koncert i Esbjerg, og vi syntes virkelig godt om øen. Vi var ude at spise på en fantastisk restaurant med vores tour-manager Carsten Svoldgaard, som behandlede os rigtig godt, og efterfølgende gik vi hen på en lokal pub, hvor nogle lokale musikere spillede op til dans. Det udviklede sig til en herlig fest og fridag for os, så dagen efter bad vi Carsten om at huske at rydde kalenderen dagen efter koncerten det kommende år, så vi kunne gentage succesen. Siden har det udviklet sig til at blive et fast indslag på turnéen ligesom alle de andre koncerter, vi giver, fortæller John Sheahan.

Fortrøstningsfuld fremtid for folkemusikken Folkemusikken er mere populær end nogensinde i Danmark - også blandt det yngre publikum. Det gælder naturligvis også den irske del af genren. Så her på falderebet ville det være spændende at høre, hvordan en af irsk folkemusiks største og mest indflydelsesrige personligheder vurderer denne musikgenres fremtid? - Her i Irland er der en stærk talentmasse inden for folkemusikken. Nogle gange bliver jeg helt forbløffet over at se de unge spille nogle ting, som jeg ville have svært ved at udføre og måske slet ikke ville kunne spille. Så selvom det måske lyder mærkeligt, ser jeg fremtiden for folkemusikken som værende sikker. Jeg tror også, at unge, som er vokset op med disko og synthesizere, en gang imellem bliver lidt trætte af den slags musik og i stedet søger folkemusikkens ærlighed og originalitet. Det hører jeg i hvert fald ofte, når jeg snakker med det yngre publikum til vores koncerter, afslutter John Sheahan.* *ESPRESSO 08 29

BYENS MUSIK: ROCAZINO TEKST: FJODOR PEDERSEN FOTO: PRESSEFOTO

Firserne står for døren I midten af juni er det tid til at følge op på sidste års succes, med en festival tilegnet musik fra firserne. Jesper Winge Leisner fra Rocazino glæder sig til et gensyn med det fantastiske esbjergensiske publikum - og de gode hotdogs på bagsceneområdet!

30 *ESPRESSO 08

Ridder Lykke? Ja, Lykke ridder. Om de mange tusinde koncertgæster alle er lykkeriddere i nogen forstand, eller om de bare søger et lykkeligt øjeblik i nostalgiens tegn, skal vi lade være usagt. Sikkert er det dog, at Rocazino for andet år i træk gæster Esbjerg Rock-Festival, der ligeledes for anden gang i træk er dedikeret musik fra forrige årti. - Vi glæder os! Hvis du uafhængigt ringer rundt og spørger medlemmerne i gruppen, så tror jeg at de alle sammen vil pege på koncerten i Esbjerg sidste år som den bedste, siger Jesper Winge Leisner fra Rocazino, da *Espresso - Byens Magasin spørger ham om han ser frem til dette års udgave af festivalen. Og det gør han. Sidste år blev en kæmpesucces for Rocazino, der gendanner sig til specielle lejligheder: - Det var helt vildt. Folk var ellevilde, det var faktisk fantastisk og meget overvældende. Meget overvældende! Vi var meget overraskede over at folk kunne huske numrene så godt, fortæller Jesper Winge, der i hvert fald selv betegner koncerten i Esbjerg, som den bedste sidste år.

Netop at alle de optrædende navne hører til i et bestemt årti, og at man tilegner hele festivalen til et bestemt tiår, er netop nøglen til at tingene går op i en højere enhed, tror Jesper Winge: - Lige præcis i sådan et forum kender alle musikken, og alle kan lide den. Alle er i godt humør og synger med. Og der var jo folk i alle aldre. Vi fik optaget noget af vores koncert på video, og da vi så det bagefter kunne vi ikke høre os selv, fordi folk overdøvede os fuldstændigt, fortæller Jesper Winge om årets store festivaloplevelse. Han er heller ikke bleg for at udtale sig om sin begejstring for initiativet omkring en decideret firserfestival: - Hvis man igen formår at få så mange mennesker til festivalen, og de får samme store oplevelse som sidste år, så synes jeg det er genialt. Tit og ofte kommer man jo til en festival, kun på grund af to eller tre bands, men til denne festival er sandsynligheden større for at man kan lide det hele. Det er med til at gøre det til en kæmpe fest, fortæller Winge Leisner, og fortsætter:

BYENS MUSIK: ROCAZINO

>> Det er ligesom at blive børn igen, når vi mødes. Vi hygger os, og er gode venner, så det er sjovt at være ude at spille med Rocazino.

- Det er ikke længere væk end at man kan huske det, og det er ikke så langt væk at det er gammeldags, så sådan en firserfestival det er noget der fungerer. I hvert fald ovre hos jer.

Eneste genganger Rocazino er eneste genganger fra sidste år, og er selvsagt meget glade for igen i år at få lov til at optræde til 'A day in the 80's', som festivalen så rettelig hedder. Bandet spiller omtrent 20-30 jobs årligt, som Jesper Winge Leisner betegner som "lykkelige åndehuller": - Det er ligesom at blive børn igen, når vi mødes. Vi hygger os, og er gode venner, så det er sjovt at være ude at spille med Rocazino. Vi øver os, og knokler med, men det er sjovt, og det skal det også være for dem der giver penge for at komme og høre det. Men kan vi forvente at høre nyt fra Rocazino? - Nej, det tror jeg ikke. Der er mange der spørger os, og mange der trykker os på maven for det, men det tror jeg altså ikke at man skal regne med. Vi har i hvert fald sagt blankt nej indtil videre. Man skal jo aldrig sige aldrig, men alligevel… Der skulle noget helt specielt til, og her er det ikke penge jeg taler om. Men et helt specielt projekt, som nogen ville have os til at lave musik til, som vi ikke kunne sige nej til. Men hvad det kunne være, ved jeg ikke, fortæller Winge, og siger grinende: - Vi tager bare nogle af de gamle sange frem, som folk ikke kender så godt, så kan det være de tror at de er nye! Men skriver sangene ikke sig selv alligevel? - Jo, det synes man jo altid at de har gjort når man er færdig med dem. Det gør de jo også på en eller anden sjov måde… Jo, det gjorde de faktisk, det er meget rigtigt… Hvorfor spørger du sådan, skriver du selv musik?

- Jaeh, naeh… det er vist højest på amatørplan…! - Jamen det er det jo alt sammen. Det var det vi lavede jo også, og så var der jo lige pludseligt en masse der kunne lide det. Men det er nemlig meget rigtigt, det der begreb med at sangene skriver sig selv. Det er der ikke ret mange der tænker over. Men det der kommer af sig selv… det er det bedste af det hele. Det man knokler for meget med, det dur ikke. Men det kunne da måske være sjovt at skrive nogle nye sange til Ulla, for jeg synes jo at hun synger så skønt, men jeg tror nu ikke det sker.

Nostalgiorkester Når man ikke længere har ambitioner om at være aktuelle med nye sange og albums, hvor længe kan man så blive ved med at leve som et rent "nostalgiorkester"? - Vi kan jo mærke at vi har et stort publikum, og så længe vi begrænser antallet af koncerter om året, så tror jeg da at vi har lang levetid endnu. Vi vil heller ikke spille flere jobs om året, for vi har jo hver især gang i ting ved siden af, og samtidigt vil vi gerne gøre det ordentligt når vi gør det, så der går også tid med at øve og så videre, fortæller Jesper Winge Leisner. Siden sidst i firserne har bandet ligget stille, helt frem til forrige år, hvor bandet sagde ja til at spille tre koncerter i Horsens i forbindelse med premieren på 'Den eneste ene'. Da fik gruppen blod på tanden, og spillede sidste år 20 koncerter med stor succes. Da gruppen sidste år inden koncerten til 'A day in the 80's' konstaterede at de skulle på scenen efter ingen ringere end Kim Wilde, tænkte de, ifølge Leisner: - Nej, hold da… det går da aldrig, hvorfor i alverden er det programsat sådan? Og da Kim Wilde så sluttede, og folk forsvandt, da var vi altså ikke mange sure sild værd. Men vi gik på scenen, og efter nogle minutter opdagede vi så at folk kom stormende tilbage foran scenen, og begyndte at synge med, og ja, så endte det jo helt fantastisk alligevel, husker Winge Leisner. Udover forhåbentligt at blive båret frem af publikum endnu engang, er der også noget Jesper Winge Leisner glæder sig til: - De havde nogle super gode hotdogs nede i bagsceneområdet. De var virkeligt gode!

Hits i vente Udover Rocazino vil tilhørerne i Vognsbølparken kunne se eller gense flere store navne, man primært forbinder med 1980'erne. Ikke mindst Nena, der med al sandsynlighed medbringer sine berømte 99 luftballoner på dagen. Arrangørerne har i mange år drømt om at præsentere den tyske verdensstjerne, Nena, der udover '99 Luftballons' havde en lang række andre hits i firserne. Langt om længe er det lykkedes. Med Cæcilie Nordby og Nina Forsberg i front, stod bandet One Two herhjemme bag en stribe af firsernes absolut største hits. Bandet er egentligt opløst, men samles til særlige lejligheder - og det må man jo tilstå at landets eneste firserfestival er. Sange som 'Hvide løgne' og 'Midt i en drøm' vil forventeligt blive fremført fra 'Neonscenen' denne dag i Vognsbølparken. Om nogen er Alphaville garant for flot elektronisk popmusik, med sange som 'Big in Japan' og deres helt store hit 'Forever Young'.*

*ESPRESSO 08 31

BYENS FILM: SPIDER-MAN 3 TEKST: ANDERS AGER FOTO: BUENA VISTA INT.

Spiderman mod Spiderman Spider-Man viser sig som sin egen værste fjende i Spider-Man 3. Egentlig går alting glat efter de tidligere sejre over almindelige skurke og superskurke. Spider-Man får god presse og er populær blandt folk, der ser ham som deres beskytter. Men...

32 *ESPRESSO 08

På privatfronten har hans alias, Peter Parker, også fundet sig til rette. Det går godt med studierne, med jobbet som fotograf, med tante May og ikke mindst med Mary Jane Watson. Hun ved nu, at Peter Parker og Spider-Man er en og samme person - og elsker ham. Det er vel succes nok til at gøre enhver lidt overmodig… Problemet ville næppe være så stort, hvis ikke Spider-Man var kommet i kontakt med en symbiot fra rummet. Dette væsen knytter sig til Spider-Man, bliver et med Spider-Man og forøger hans evner og styrke. Men det åbner også sluserne til de følelser, som Peter Parker ellers havde lært at kontrollere - magtglæde, hævngerrighed… Spider-Man forvandler sig fra sit kendte røde og blå jeg til en sort edderkop. Styrken i den nye dragt er kærkommen, da Sandman dukker op på scenen. Denne superskurk er identisk med smågangsteren Flint Marko, der var ansvarlig for drabet på Peters onkel. Så Spider-Man har mere end en grund til at gøre det af med ham.

Men forvandlingen af Spider-Man - og af Peter Parker - går ikke ubemærket hen. Mary Jane vender sig fra ham og genoptager sit forhold til Harry Osborn, Peters gamle ven. Harry er den eneste ud over Mary Jane, der kender hans hemmelighed. Han er også overbevist om, at Spider-Man var skyld i hans fars død. Og snart træder han ind i sin fars gamle rolle som den djævelske Green Goblin! Peter Parker/Spider-Man er på alle måder i krise. Han har fået knust sig hjerte og er omgivet af fjender til alle sider. Selv som fotograf er hans position truet af Eddie Brock, der forsøger at overgå Parker, når det gælder billeder af Spider-Man. Men sværest er hans kamp med de kræfter, som den sorte Spider-Man slipper løs i ham. Da det endelig lykkes ham at frigøre sig for symbioten, har den suget mange af hans karakteristika til sig og videregiver dem til sin næste vært… ingen anden end Eddie Brock, der forvandler sig til Venom. Udtrykket, at være sin egen værste fjende, får helt ny betydning nu. Premiere i BioCity Esbjerg den 3. maj

BYENS LIV: 60’ER FESTIVAL

60’er festival Esbjerg 60’er Festival er gennem årerne blevet en fast tradition for mange esbjergensere. Teltet, øllet, stemningen og musikken har givet en unik blanding af skønne tømmermænd dagen efter. Siden sidst 90’erne har det været ‘de voksnes festival’ – og det er det stadig! Mere end 2000 har købt billet til dettes års festival, der kører nu på 22. år: - Det ligner den gode fest vi kender, siger Erik Hansen, formand for IF92: - Det er meget positivt, at vi efter så mange år stadig kan samle så mange mennesker til en nostalgifestival. Musikken er naturligvis omdrejningspunktet for en musikfestival - og i år med masser af syng-med-sange: Tonight, Juke Box Jive, I Can Do It, Gimme some lovin’, Keep on Running, Ferry Cross The Mersey, How Do You Do It, You’ll Never Walk Alone, Ulven Peter, Helt Igennem Respektabel, Belinda, Oh What A Kiss og masser af andre sange fra The Beatles, Elvis, Kinks og alle de andre 60’er navne. Specielt glæder ægte pigtrådsfans sig til Spencer Davis Group, der gæster Danmark for første gang i nyere tid. Bandet der bragte den britiske rock’n’roll til Amerika med sange som Gimme Some Lovin’ og Keep on Running. Spencer Davis har turneret alt fra Rolling Stones og Beatles til Bruce Springsteen. Den 12. Maj er han i Esbjerg. Gerry And The Pacemakers er et glædeligt gensyn med en personlighed, som tilskrives Liverpools kendingsmelodi… You’ll Never Walk Alone, der altid synges på Anfield Road. Mange husker måske Gerry Marsdens musical om Liverpool, der også kørte i Esbjerg. Nu er Gerry tilbage med alle hans hits og lyden af Liverpool. Den 12. maj sættes teltstængerne i igen på Festivalpladsen, Gl. Vardevej og billetsalget er i fuld gang. Festivalpladsen, Gl. Vardevej, lørdag den 12. maj kl. 21.00 *ESPRESSO 08 33

BYENS LIV: TOBAKSKULLER + BLUESKABYSSEN

Blueskabyssen

FOTO: SUNE BORG

Tobakskuller 2007 For femte år i træk byder Tobakken i maj og juni på Esbjerg-revyen 'Tobakskuller'. År for år er lokalrevyen blevet et større og større tilløbsstykke; således spilles der i år hele 21 forestillinger. I år er Jeanne Boel tilbage efter et års 'pause' fra Tobakskulder-holdet. Hun står altså atter på scenen i Esbjerg. Samtidig er der også gensyn med Tobakskuller-veteranerne Jacob Morild og Leif Fabricus, der begge har været med siden 2003, og som det nye ansigt i Esbjerg får vi Christian Damsgaard at se i den mere og mere populære Esbjerg-revy. Kapelmester Nicolai Majland og hans revyorkester er også på plads med svingende rytmer. Netop musikaliteten er blevet ét af Tobakskullers ‘varemærker’, og vil da også være kendetegnende for reyven i 2007. I 2006 blev der sat publikumsrekord med ca. 7000 besøgende - en rekord man håber at slå i 2007. Som et nyt tiltag er programmet udvidet med to forestillinger søndag eftermiddag med kaffe og kagebord, og derudover spilles revyen tirsdage, onsdage, torsdage, fredage og lørdage ganske som tidligere år. Endnu engang bydes publikum altså velkommen til en aktuel, satirisk, morsom og velsvingende revy. Revyen er i år instrueret af Flemming Jensen, og ifølge revyens kvindelige skuespiller, Jeanne Boel, er der garanti for både tossestreger og saglighed, pakket godt og grundigt ind i velkendt satirisk gavepapir. Om det er svært at være ene "høne i reden" siger Jeanne Boel: - Nej, det synes jeg ikke. Man kan sige i vores fag er der stor ligevægtsforhold imellem mænd og kvinder. Vi er skuespillere alle sammen, og skal spille revy. På den måde er der ikke den store forskel, så det er meget nemt. Den fem mand store trup begyndte forberedelserne til årets revy i midten af april, og eftersigende er manuskripterne mindst lige så aktuelle, skarpe og morsomme som de har været de foregående år. Tobakken fra onsdag den 23. maj kl. 20.00 til lørdag den 16. juni kl. 20.00

34 *ESPRESSO 08

- Vi anser ikke os selv som et jam-band. Vi lancerer os som et bluesband, men vi spiller ikke kun traditinel blues, og derfor synes jeg, at vi bevæger os væk fra andre bluesbands. Ordene tilhører Martin Neuber, frontfigur i det Esbjergbaserede Blueskabyssen, tidligere kendt som Senor Martins Blues Kabys. Blueskabyssen er en skøn blanding af autodidakte og konservatorie-uddannede musikere, en sjælden konstellation, da broderparten af bands i dag er enten/eller. Og hvordan fungerer det så: - Begge parter har givet hinanden en masse, og det er fascinerende. Da vi startede var der ikke nogen af os der var konservatoriemusikere. Det var i gymnasietiden, og dengang var Karsten Garner og jeg nok bedre musikere end de andre. Sådan er det ikke i dag. Da de startede på konservatoriet, overhalede de os indenom, kommer det fra Martin Neuber, der også fortæller lidt om bandets ambitioner: - Orkestre med store ambitioner har ikke just en fordel i mine øjne. Ambitioner skal der til, men for store ambitioner kan hurtigt blive en last, fordi man pludselig begynder at forvente noget af hinanden. Vores ambition er at komme ud at spille. Hele ideen med Kabyssen er at have det sjovt. Vi gik på gymnasiet og lavede bands for at have det sjovt sammen, og det e stadig vores drivkraft i dag. Jeg har truffet et valg om ikke at være ekstremt ambitiøs, jeg har ikke en altoverskyggende lyst til at blive set på tv eller sælge en million plader længere, og jeg har indset at talentet ikke rækker til det. Men jeg kan ikke lade være med at spille musik, ligesom nogle ikke kan lade være med at spille fodbold. Jeg synes det er dejligt at stå på en scene og få respons fra mennesker. Jeg elsker de momenter man kan have musikalsk med hinanden, der hvor hele bandet lige rammer samme 'feeling' i et nummer, det er helt fantastisk. Det er ligeså godt for mig at spille musik, som det ville være hvis jeg var direktør for et stort firma, og kørte rundt i en Mercedes. Blueskabyssen optræder efterhånden sjældnere og sjældnere, men det er dog en fast tradition at bandet spiller i henholdsvis Ribe og Esbjerg i midten af maj hvert år. Med efterhånden ti år på bagen, er Blueskabyssen en sammentømret enhed, der er garant for god og lækker musik. Ambitiøse eller ej. Industrien, torsdag den 11. maj kl. 22.00

BYENS LIV: MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE

FOTO: SKANDINAVIAN

Michael Falch & Boat Man Love Mednomineringer til både Danish Music Awards i og musikkritikerprisen Steppeulven i bagagen tager Michael Falch nu sigte mod sommeren 2007, der bliver rammen om anden etape af hans succesombruste rock-renæssance. Med fundet af de unge musikalske åndsfæller i orkestret Boat Man Love har Falch samtidig genfundet modet til at gå nye veje og ikke mindst glæden ved at kanalisere mange års erfaringer både fra det private og fra det professionelle liv - ud over scenekanten. Falchs genfødsel som rocksanger med sit nye band og med albummet ‘Falder du nu’ stadfæster med al ønskelig tydelighed, at rock snarere er en tilstand end et spørgsmål om alder. Reaktionerne på power-konstellationen Falch med bandet Boat Man Love er da også kommet til udtryk i ganske utvetydige og rosende vendinger, heriblandt en række 6-stjernede anmeldelser af holdets livekoncerter og uforbeholdne lovprisninger fra såvel kollegaer som musikbranchen i det hele taget. At ’den virkelige verden’ sætter sine spor, understreges ikke blot af furerne i den ellers toptrimmede og revitaliserede Falchs karakteristiske ansigtstræk, men inkarneres i lige så høj grad i det musikalske udtryk, som hans nye krasse tekster også bærer vidnesbyrd om. Torben Billes omdiskuterede biografi ‘Ud af mørket’ om fænomenet Falch er da også en beretning om, at det langt fra er omkostningsfrit at holde fast i retten til at blive voksen og lære af sine erfaringer i en ungdomsfikseret musikbranche. Og der lægges bestemt ikke fingre

imellem, når Falch i bogen selv klipper glansbilleder i stykker og refererer fra livets skyggesider. At der i det hele taget skrives en diger biografi om en dansk rockkunstner vidner samtidig om, at der her er tale om en kulturpersonlighed af en vis kaliber. Falch kan da også om nogen fremvise et omfattende generalieblad: Fra vred ung rocksanger over teenageidol og skuespiller til forfatter og storbypoet frem til de seneste fem års asketiske livsstil, der har banet vejen for hans markante tilbagevenden som pladekunstner, soloartist og rocksanger. Netop den kompromisløse insisteren på ærlighed og radikal åbenhed er blandt de bærende dyder, der efterhånden er blevet Falchs varemærke. Samtidig har modet til at konfrontere de indre dæmoner affødt en fornyet respekt, der gør, at rockpublikummet igen spidser øren for at høre, hvad Falch har på hjerte. Michael Falch er i disse år blevet personificeringen af den etablerede entertainer, som ikke længere bare spiller sikkert og fader væk, men brænder igennem i fornyet risikovillighed. Tobakken fredag den 4. maj kl. 21.00

*ESPRESSO 08 35

BYENS LIV: NORDSTRØM + MOI CAPRICE

FOTO: WWW.NORDSTROMUSIK.DK

Moi Caprice + Nordstrøm Begge bands var nomineret i det for nyligt afholdte DMA eller Danish Music Awards, - Moi Caprice i kategorierne ‘Årets Band’ og ‘Årets Bedste Rockalbum’ og Nordstrøm i kategorien ‘Årets Danske Hit’. Moi Caprice blev nomineret for albummet ‘The Art Of Kissing Properly’, bandets 3. album og et album som blev ledsaget af en veritabel stjerneregn fra de danske anmeldere, der fremhævede albummet som en af årets bedste udgivelser. Albummet fjerner sig en smule fra den kølige synth-orienterede lyd på forgængeren ‘You Cant Say No Forever’ mod en mere organisk, håndspillet lyd. Udover DMA nomineringerne modtog dette album ligeledes 4 nomineringer til Årets Steppeulv. Debutanterne i bandet Nordstrøm har siden udgivelsen af bandets 1. single ‘Berlin’ i maj 2006, oplevet en succes som er de færreste nye bands forundt. Som de fleste nok husker blev ‘Berlin’ råspillet på stort set alle landets radiokanaler, og nåede endog med i reklamerne for teleselskabet ‘3’ Troels Holdt og Lars Malm hedder de to gutter i elektropop duoen der med albummet ‘Dagdrømmer’, allerede er ved at være et etableret navn med både optræden på sidste års Spot- og Roskilde festival og altså en DMA nominering for årets hit! Hvad kan det ikke blive til? Tobakken, torsdag den 3. maj kl. 21.00

36 *ESPRESSO 08

BYENS LIV: CASPER OG DE VENLIGE VENNER + NATASJA AND THE RAGGA PACK

den, på eventyr, til Caraibien, langt ind i junglen og mange andre steder. Musikken har primært rod i en brasiliansk og latinamerikansk tradition blandet op med jazz og tager tråden op hvor bl.a. Poul Kjøller og 70'er-generation slap; dvs. glad, sprælsk, vedkommende, umiddelbar, naiv og livsbekræftende musik, som umuliggør dårligt humør. Det lyriske univers er gennemsyret af humor og humør og behandler universelle emner som kærlighed, glæde og ensomhed og henvender sig til såvel børn som voksne samt unge som gamle. Der er historien om æblemanden, der kysser sine æbler godnat, bananbavianernes flugt fra Zoologisk Have, fangekolonien i Australien og juleaften hos familien Danmark.

Casper og de Venlige Venner spiller glade og børnevenlige sange for børn og barnlige sjæle i alle aldre. Orkestrets mål er udbredelse af den gode karma, dyrkelse og styrkelse af det universelle infantilunivers samt vækkelse af voksenverdenens barnesind fra vågeblusset. Orkestrets musik og tekster tager publikum - børn som voksne - med på en rejse i barndommens magiske fantasiunivers til landet, til stran-

De fleste af sangene bevæger sig tekstmæssigt på flere niveauer og der er bevidst lagt stor vægt på at teksterne skal have lødighed og underholdningsværdi for såvel børn som voksne (for slet ikke at nævne musikerne). Det hele serveres med levende entusiasme, smittende livsglæde og fritter/både efter eget valg. Casper og de Venlige Venner har netop været i studiet og indspillet en håndfuld af orkestrets muntre sange, og i den gode sags tjeneste, og generelt for god karmas skyld, har Casper og de Venlige Venner allieret sig med *Espresso - Byens Magasin, så alle sangene kvit og frit kan hentes på www.byensmagasin.dk

Natasja and the Ragga Pack Natasja Saad, Danmarks første og førende kvindelige dancehall MC og vinder i kategorien ‘Årets Sangerinde’ ved Zulu Awards, deltog i sommeren 2005, sammen med 699 andre deltagere, i den store reggaekonkurrence ‘Irie FM Big Break Contest’ på Jamaica. Hun gik videre til finalen og vandt konkurrencen som den første ikke-jamaicaner nogensinde!

‘Op med hodet’ er hendes seneste hit fra filmen Fidibus. Du kender hende også fra ‘Mon De Reggae’, stor-hittet ‘Cigar’ med Bikstok Røgsystem, ‘Hængekøjen’ med UFO & Yepha, samt mange andre sange sammen med bl.a Enur og Funkstar De Luxe. Natasja indspiller for øjeblikket sit første dansk-sprogede album, et album som forventes ude i april 2007. Tobakken, lørdag den 5. maj kl. 21.00

Maj:

Blue Water Arena byder på fodbold i topklasse Søndag den 6. maj kl. 15.00

EfB-Randers FC Søndag den 13. maj kl. 15.00

EfB-Viborg FF Pinsesøndag den 27. maj kl. 15.00

EfB-FCM Følg med på www.efb.dk Besøg EfB Shoppen på shoppen.efb.dk

(der tages forbehold for ændringer)

Natasja er født af en dansk mor og en sudansk far og har sin helt egen musikstil, som er en blanding af reggae, dancehall, r&b og hip hop. Hun udgav I slutningen af 2005 sit engelsksprogede debutalbum ‘Release’, som blev modtaget med kanon anmeldelser af den danske presse.

BYENS TILBUD

BYENS TILBUD 1. - 31. maj

POP & ROCK

01 TIR 20:00 03 TORS 21:00 03 TORS 20:00 04 FRE 21:00 05 LØR 14:00 05 LØR 22:00 05 LØR 21:00 10 TORS 20:00 12 LØR 12:00 24 TORS 20:00 25 FRE 12.10 31 TORS 20:00

SONGWRITERS ATTIC TOBAKKEN MOI CAPRICE OG NORDSTRÖM TOBAKKEN TORSDAGSCAFÉ VMK // CAFÉ ØRSTED MICHAEL FALCH & BOAT MAN LOVE TOBAKKEN ØYVIND OUGGAARD TOBAKKEN TANNI CHRISTINE BAND CAFE FREDERIK NATASJA & THE RAGGA PACK TOBAKKEN TORSDAGSCAFÉ VMK // CAFÉ ØRSTED ESBJERG 60’ER FESTIVAL FESTIVALPLADSEN // VOGNSBØLPARKEN TORSDAGSCAFÉ VMK // CAFÉ ØRSTED RYTMISK 12.10-KONCERT VMK TORSDAGSCAFÉ VMK // CAFÉ ØRSTED

BIOGRAFPREMIERER

03 TOR 11 FRE 11 FRE 11 FRE 23 ONS

SPIDERMAN 3 THE HILLS HAVE EYES 2 BECAUSE I SAID SO BLADES OF GLORY PIRATES OF THE CARIBBEAN 3

ALLE I BIOCITY ESBJERG

38 *ESPRESSO 08

JAZZ, BLUES & FOLK

03 TORS 20:00 09 ONS 20:00 10 TOR 20:00 17 TOR 22:00

THE DUBLINERS Musikhuset Esbjerg CROOKED STILL Tobakken GOOD BIG BAND VIBRATIONS Tobakken BLUESKABYSSEN CAFE INDUSTRIEN

23 ONS 19:30

THE GOSPELLORS TREENIGHEDSKIRKEN

KLASSISK MUSIK

04 FRE 19:30 07 MAN 19:30 11 FRE 12:10 12 LØR 12:10 15 TIR 19:30 20 SØN 16:00

TEATER & SHOW

03 TORS 20:00 19 ONS 20:00 23 ONS 20:00 24 TOR 19:00 25 FRE 20:00 26 LØR 20:00 29 TIR 19:00 30 ONS 19:00 31 TOR 20:00

JONATAN SPANG, MICHAEL SCHØT og JACOB WILSON Musikhuset Esbjerg UFFE HOLMS FLASHBACK Musikhuset Esbjerg TOBAKSKULLER Tobakken TOBAKSKULLER Tobakken TOBAKSKULLER Tobakken TOBAKSKULLER Tobakken TOBAKSKULLER Tobakken TOBAKSKULLER Tobakken TOBAKSKULLER Tobakken

CÆCILIEKORET SÆDDEN KIRKE ORGELKONCERT GRUNDTVIGSKIRKEN KLASISK 12.10-KONCERT VMK // CAFE ØRSTED ESBJERG ENSEMBLE VMK ORGELKONCERT GRUNDTVIGSKIRKEN KAMMERMUSIK-KONCERT GRUNDTVIGSKIRKEN

ELITESPORT

06 SØN 15:00 13 SØN 15:00 27 SØN 15:00

EfB - Randers FC Blue Water Arena EfB - Viborg FF Blue Water Arena EfB - FC Midtjylland Blue Water Arena

Der tages forbehold for ændringer i spilletidspunkter.

KONTAKT

ARRANGEMENTER TIL KALENDEREN SENDES TIL: [email protected]