Tag på Sælsafari i Ho Bugt Nehmen Sie an Seehundsafari in Ho-Bucht Havnerundfart Vi sejler havnerundfart i udvalgte bassiner, og hvis vejret tillader det, fortsætter vi ud i Ho Bugt, hvor du har mulighed for at se sælerne og det rige fugleliv i vadehavet. Nyd den smukke indsejling til Esbjerg Se Esbjerg og Fanø fra søsiden bl. a. De Hvide Mænd, Esbjergs Vandtårn og Musikhuset i Esbjerg. Afgang fra Dokvej 5 (Ved Fanø Færgen) 6700 Esbjerg
Hafenrundfart Wir fahren Hafenrundfahrt in ausgewählter Becken, und wenn das Wetter es erlaubt, fahren wir weiter nach Ho-Bucht, wo Sie Möglichkeit haben die Seehunde und das reiche Vogelleben im Wattenmeer zu sehen. Genießen Sie die schönen Einfahrt nach Esbjerg, wo Sie Esbjerg und Fanø von der Seeseite sehen können. Hier können Sie u.a. die weißen Männer, den Wasserturm und das Musikhaus in Esbjerg beobachten.
Periode: 02.07.07 til 31.08.07
Abfahrt von Dokvej 5 (An der Fanø Fähre) 6700 Esbjerg
Sejlplan
Periode: Ab 02.07.07 bis 31.08.07
MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG Esbjerg 13.10 16.30 11.00 13.10 16.30 14.00 16.30 19.00 11.00 13.10 16.30 Fanø
13.40
13.40
10.30 19.30
13.40
MONTAG DIENSTAG MITTWOCH DONNERSTAG Esbjerg 13.10 16.30 11.00 13.10 16.30 14.00 16.30 19.00 11.00 13.10 16.30
Voksen . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 80,Barn (4-17 år inkl.)/pensionist . . . kr. 40,Familiebillet 2 voksne 2 børn. . . . . . . . . . . kr. 200,-
33 15 15 15
Fahrplan
Fanø
13.40
13.40
10.30 19.30
13.40
Erwachsene . . . . . . . . . . . . . kr. 80,Kind (4-17 Jahre)/Rentner . . . . . . kr. 40,Familienfahrkarte 2 Erwachsene 2 Kinder. . . . . . kr. 200,-
- W W W. S C A N D L I N E S . D K
MÅNEDENS INDHOLD
>> Når man så rammer plet, lige i bulls eye, så smager det simpelthen perfekt. Så er man hooked! Jan og Marian Glæsel//22
06
MÅNEDENS MENING Remisgrunden
27
BYENS LIV Grøn Koncert
08
JOHNY WILSLEW Om kunst og haver
29
BYENS LIV Fotoudstilling
11
NÅR SPILLET ER UDE en ludomands bekendelser
30
BYENS LIV Oliver Twist
16
UD AF BYEN Til teaterfestival i Avignon
31
BYENS LIV Sælsafari
18
PETER LARSEN OG POWDERHOG Den ukendte trommeslager
22
JAN OG MIRIAM GLÆSEL Så skal der grilles
25
BYENS MAD Opskrifter fra Glæsels Grillerier
*ESPRESSO 09 05
MÅNEDENS MENING: REMISEGRUNDEN TEKST: FJODOR PEDERSEN
Hvad gør vi nu, lille du? Så var det lige ved og næsten. Esbjerg Kommune stod med købstilbuddet i hånden, og skulle sådan set bare skrive kontrakten under. Men så skete det, der ikke skulle ske, hvis man skulle have brugt - samtlige - de eksisterende, men ganske faldefærdige og forfærdeligt forsømte bygninger til noget som helst. Nogle satte fut i en af dem, og så er det så som så med bevaringsværdigheden. Ja, det er den nedbrændte, tidligere administrationsbygning, ved remiseområdet imellem Nørrebrogade og jernbanen der er tale om. Politiet melder ud at man ikke vil efterforske brandårsagen på en bygning, der af tre forskellige myndigheder blev erklæret for bevaringsværdig for 15 år siden. Det er da moralsk forkasteligt. Og 'moralsk forkastelighed' er måske alt i alt den overskrift der er allerbedst dækkende, når det handler om remisegrundens skæbne. Hvorfor har ingen taget et ansvar i denne sag? Hvordan kan det tage SÅ mange år at finde en overdragelsesordning med DSB, der i mere end 20 år ikke har haft brug for den gamle togremise? Det har været en skamplet for både byen og DSB i mange år - men hvis ansvar det er, er stort set uigennemskueligt, da man gang på gang har kastet ansvaret frem og tilbage, og sågar også til tredjepart. Nu får kommunen lov at overtage det godt 52.000 kvadratmeter store område for godt en
halv million kroner - og købt som beset; forurenet jord og en nedbrændt bygning inklusive. Års forsinkelser og tøven har nu indirekte betydet at man står med et langt mindre attraktivt produkt til overtagelse. Men ikke mindst DSB har forsømt. Hvor mange steder lader man bevaringsværdige bygninger fra 1880'erne stå sådan og falde hen? Bygningerne og de øvrige konstruktioner omkring remisen er bygget af nogle af Esbjergs ganske få mursten der har en historie at fortælle. En historie om en by og nogle indbyggere der har slidt og slæbt, og gjort byen og dens mennesker til det, vi er i dag. Det er et symbol på vores kulturarv. Man bør, som man har gjort i flere andre gamle remisebyer, bevare den sjæl der ligger i de gamle bygninger, og lade den inspirere nutidens indbyggere, til at udfolde sig kreativt og abstrakt. Der er aldrig noget der er for sent, men det er tæt på. Man bør bevare det, der bevares kan. Nu må nogen snart vise deres gode vilje, og få det bedste ud af det, der er tilbage.
Udgiver MOCHA MEDIA I/S Peder Skrams Gade 11, 1 6700 Esbjerg tlf. 60 88 44 33 // 60 88 66 33
[email protected] cvr: 27 61 92 07 Ansvarshavende redaktør Fjodor Pedersen
[email protected] 60 88 66 33 Skribenter Morten Brodde, Katrine Holm Larsen, Karin Charity Søkilde, Peter Jes Køhler Layout Anders Ager Fotografer Red Star Photo: Ole Joern Robert Attermann Forside Powderhog FOTOGRAF: Ole Joern Annoncesalg Syddansk Marketing Jan Helsinghoff
[email protected] 40 55 65 76
Fjodor Pedersen, ans. redaktør
[email protected]
Oplag: 36.500 Distribution Team Spirit Management Tryk MoraviaPress, Breclâv, Tjekkiet ISSN: 1901-886X Næste nummer uddeles i perioden 27. juli - 3. august De i bladet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra Mocha Media I/S.
Redaktionen er afsluttet onsdag den 16. maj klokken 16.00.
06 *ESPRESSO 09
BIRKKJÆR
L Æ G E E K S A M I N E R E T K O S M E TO L O G
ANSIGTSBEHANDLINGER - MANI-/PEDICURE - HÅRFJERNING - VIPPER & BRYN - MAKE-UP
ENGLANDSGADE 16, 6700 ESBJERG TELEFON: 7545 6700
MANDAG
LUKKET
TIRSDAG
09.00 - 16.30
ONSDAG
12.00 - 18.00
TO R S D A G
09.00 - 16.30
FREDAG
09.00 - 16.00
LØRDAG
E F T E R A F TA L E
SØNDAG
LUKKET
BYENS PERSONLIGHEDER: JOHNY WILSLEW TEKST: ANDERS AGER FOTO: JONAS VILSLEV OG LENE VILSLEV
Wilslews Verden Johny Wilslew, 57-årig multikunstner, fortæller om fornøjelsen ved gammelt skrot, skabelsesprocesser og hvad en personlig have betyder for kunsten.
08 *ESPRESSO 08
Johny Wilslew tager imod med bar mave og guider forbi carporten ind i et grønt univers, der nok ville give de fleste anlægsgartnere grå hår i hovedet, men dette ordnede vildnis er rammen om en af Esbjergs mest markante kunstneres udfoldelser. Mellem carporten og redskabsskuret ligger forvredet jern, gamle sammenmaste olietønder, patinerede træstykker og en godt brugt vinkelsliber. Ved første øjekast, ligner det bare gammelt skrammel og antagelsen er da heller ikke forkert: - Jeg rejser så tit det er muligt. På disse ture leder jeg gerne efter gamle ting med historie, ting der er blevet brugt og kasseret. Jeg har nok et trænet øje, for at finde en masse gammelt lort, siger Johny Wilslew.
Alle disse stumper og stykker bliver til små kunstværker, 'ikoner for vores tid', som Johny Wilslew selv udtrykker det. Denne betagelse af skrot startede for godt ti år siden: - Jeg samler egentligt tingene op, fordi der er en historie bag. Men det handler selvfølgelig også om, at jeg synes rustne jernstykker og gammelt frønnet træ, har nogle helt fantastiske farver.
Forandring Tidligere har Johny Wilslew udsmykket mange skoler og lignende på bestilling, hvor opgaven på forhånd var givet, men kunstneren vil fremover koncentrere sig mere om udsmykninger hvor han selv får lov at sætte rammerne - Jeg er virkelig blevet mæt af den slags
BYENS PERSONLIGHEDER: JOHNY WILSLEW
arbejder, og føler egentligt ikke længere at det er mig. Det er nok en del den personlige modning og aldringsprocessen, der gør at jeg har bevæget mig væk fra det område. Jeg søger mere æstetik og mener selv, jeg nærmer mig kernen af det jeg vil. Det er en stor drivkraft, for mig at skabe kunstværker ud af ingenting, fortæller Johny Wilslew. Wilslews mest aktuelle projekt er dog netop en udsmykning. Væggene i konferencesalen i byens nye hospice, prydes af ti wilslewske billeder.
Rødvin og rock - Det at være kunstner er, at være på arbejde hele tiden. Jeg sanser oplever - tænker i billeder og projekter i alle mine vågne timer. Uanset hvor jeg færdes, har jeg mine antenner ude og oplever ting - dufte omgivelser meget intenst. Johny Wilslew holder af at sætte god rock på grammofonen, og trække en flaske rødvin op når der skal skabes. - Når jeg er alene i huset, bruger jeg en hel nat, hvor jeg vrider alt ud af mig, på at lave mine værker. Typisk fremstiller jeg 5-6 malerier på sådan en aften. Efter en rundtur i det wilslewske hjem, slutter vi af i haven igen: - Det er her jeg henter min energi, her jeg får inspiration. Jeg tænker i det hele taget nogle andre kreative tanker når jeg udfører havearbejde. Og haven er på denne dag virkeligt på sit højeste. En grøn oase på en stille villavej, en ordnet urskov, der ikke kan andet end at inspirere. Hos nogle, mest til at finde hækkesaks og le frem, mens det i Wilslews
>> Der er hér jeg henter min energi, her jeg får inspiration. Jeg tænker i det hele taget nogle andre kreative tanker. tilfælde, mere inspirerer til at sparke en kreativ skabelsesproces i gang. Efter godt to timer i selskab med denne hjertevarme kunstner, spekulerer jeg på vej tilbage til computeren, på en passende overskrift til denne artikel. Mit førstevalg ville nok ikke falde i god jord hos Johny Wilslew, så den må istedet stå her til sidst i artiklen. Som et monument over mit besøg hos 'Den gamle mand og haven'.
*ESPRESSO 09 09
BYENS HISTORIER : NÅR SPILLET ER UDE TEKST: FJODOR PEDERSEN FOTOS: MODELFOTOS//ISTOCK
Når spillet er ude Illusionen om den store gevinst drev 22-årige Peter ud i et spillemisbrug. Til sidst blev den mere og mere hurtigskruende spiral til en ond, nærmest ubrydelig, cirkel.
- Jeg vågnede op en morgen. Tidligt. Tror kun klokken var ni eller ti, og jeg plejede at sove helt til over middag i den periode. Jeg var først kommet hjem ved 5-tiden, men var egentligt ikke træt, da jeg vågnede. Det var som om, jeg var en anden. En anden som sagde til mig, at nu skulle det her være slut. Jeg må have tabt mange penge natten før, for ellers havde det været den anden side af mig, der havde domineret. Den som drev mig ud i pokerklubben dag efter dag. Således husker den nu 22-årige Peter den dag i september sidste år, hvor han indså, at han havde fået nok af en tilværelse, der kun handlede om at vinde, men virkeligheden var nærmest den omvendte verden. Iveren efter den økonomiske uafhængighed var lig med en gæld på knap en halv million kroner. Og selv om det nærmest var hverdagskost at tabe 15.000 kroner på en aften, så skulle de jo bare vindes tilbage igen: - Det var som om man kom med undskyldninger for sit dårlige spil. Både overfor sig selv, og overfor hinanden. Jeg var dygtig nok, men jeg var jo bare uheldig. Det bildte jeg i hvert fald mig selv ind, fortæller Peter.
Tipslørdag med Tommy Troelsen Det hele startede sådan set meget uskyldigt. Oddset- og tipskuponer til en 10-20 kroner. Spændingen udløstes i det nærmest legendariske fodboldprogram, der i en menneskealder kørte på Danmarks Radio; Tipslørdag, med Tommy Troelsen i værtsrollen. - Efterhånden som man fik flere penge at gøre godt med, så blev kuponerne lidt dyrere, men egentligt var det jo bare for hyggens skyld, *ESPRESSO 09 11
BYENS HISTORIER: NÅR SPILLET ER UDE
husker Peter om sine spæde skridt som gambler. Tipningen gjorde han sammen med sin fætter. Tipslørdag rullede sidste gang over skærmen i marts 1998, men Peters interesse for spil og gambling ophørte ikke her. I årene efter begyndte pokerspillet for alvor at vinde indpas, og også Peter red med på bølgen. Først på internettet, og senere i flere forskellige lyssky klubber rundt omkring i byen. I 2003 fik han frigivet en arv på 180.000 kroner, som hans far to år forinden havde efterladt. Mange penge blev brugt på et overforbrug, men langt de fleste på spil. Inden spillidenskaben eskalerede helt og aldeles for Peter, nåede han at blive student i 2004, og under gymnasietiden havde han fået en kæreste, der gik en årgang under ham selv. Kæresten betegner han den dag i dag, som utrolig sød, fordi hun forsøgte at hjælpe ham, men samtidigt lånte ham penge til at finansiere pokeren. Siden Peter sidste år satte sig for, og formåede, at stoppe med at spille, har han ikke taget kontakt til hende: - Det lyder måske underligt, men på en eller anden måde forbinder jeg hende med den tid. Og det er en tid jeg helst ikke vil mindes om. Jeg vil gerne videre, og hun ligger på en måde i den samme kasse som resten af min tilværelse som den var dengang, fortæller Peter.
12 *ESPRESSO 09
Han løj da også flere gange over for den daværende kæreste. Han sagde, at han skulle i byen, eller besøge en kammerat. I stedet tog han i pokerklubben sammen med sin gode ven Michael. En ven, som Peter den dag i dag ikke har noget som helst behov for at tale med: - Jeg troede han var min ven, men det var han jo ikke, når jeg ser tilbage nu. Det troede jeg dengang, men de mennesker der var i det miljø ville jo tage ens penge så snart man lukkede øjnene. Man kan ikke have venner i den verden. På et tidspunkt fik Peters stedfar vakt en mistanke. Først troede han at Peter blot var en ung mand, der gik meget i byen, men da han aldrig lugtede af røg eller havde tømmermænd dagen derpå, virkede det ulogisk. Stedfaren sagde dog aldrig noget. Han var ikke i en position til at fremsætte anklager. Det var til gengæld Peters kæreste, som begyndte at stille krav, og ville gøre forholdet forbi, hvis ikke Peter fik kureret hans spillelidenskab. Det var det, der i sommeren 2005 fik Peter til at opsøge Center for ludomani første gang. - Men når jeg havde været nede og snakke med dem, så mødtes jeg med Michael lige bagefter, og så tog vi direkte ud i klubben, og alt hvad de havde sagt grinte vi bare af. Så var det glemt, husker Peter, og
BYENS HISTORIER: NÅR SPILLET ER UDE
siger at ens egen motivation er alfa omega, hvis man ønsker at lægge spillet til side.
Skakmat I en periode i starten af 2005 arbejdede Peter som telefonsælger, og var faktisk ret dygtig til det. I hvert fald fik han udbetalt omkring 20.000 kroner efter skat - hvilket er ganske højt i en sådan stilling. Men på et månedsbudget var de en dråbe i havet. Kæresten, som efterhånden havde lånt Peter næsten 60.000 kroner smuttede i svinget, men end ikke det fik Peter til at indse, at han var på afveje. Efter sommerferien i 2005 kvittede han telefonsælgerjobbet, og besluttede sig for at være fuldtidsspiller. Det var gået godt i en periode, så troen på egne evner var på sit højeste. Snart begyndte det at gå ned ad bakke. Han lånte penge af Michael: 10.000 kroner som han skyldte en knapt så behagelig type i klubben. Oveni de ti kilo, skulle kammeraten Michael have 2.000 kroner i renter - hvor så end Peter skulle finde dem henne. Der skulle jo også være penge at spille for hver dag. Peter skyldte en masse penge i et pengeinstitut, blandt andet havde han fået et MasterCard med lang kredit. En kassekredit fik han ændret til et decideret lån - så var der igen råderum på kontoen. Da den kredit også var brugt, opsøgte han et nyt pengeinstitut, hvor han fik oprettet en konto med tilhørende kassekredit og Visa-/Dankort: - Jeg havde læst om et tilbud de havde til studerende, så jeg sagde at jeg lige var kommet hjem fra et halvt år i udlandet, og snart skulle starte med at studere. Jeg kom ind direkte fra gaden, og gik derfra med 25.000 kroner. Ugen efter var de væk, så jeg fik gælden omlagt til et lån. Så var der igen en kassekredit at køre på, og banken havde aldrig set hverken løn eller min påståede SU gå ind på min konto, fortæller Peter, der stadigt er overrasket over hvor let det var for ham at låne penge i den nye bank: - Men jeg tror jeg var god til at lyve. Jeg løj så meget at jeg selv troede på det, så hvorfor skulle bankmanden ikke gøre det? Jeg så vel troværdig ud, og han sagde at han vidste lige præcis hvilken situation jeg var i! Det kan man vist ikke just sige at bankmanden gjorde… Selvom gælden langt fra endnu er tilbagebetalt, er der dog én ting, som Peter er glad for:
14 *ESPRESSO 09
>> Men jeg tror jeg var god til at lyve, jeg løj så meget at jeg selv troede på det.
- Jeg kom heldigvis aldrig så langt ud, at jeg fik mig selv til at stjæle. Så godt er jeg trods alt opdraget, siger han smilende, og ligner en der har tro på at livet som ludoman er noget der hører fortiden til.
Svært at erkende problemet Peter er langt fra den eneste, der har, eller har haft, en forhåbning om at spil, væddemål og gambling kan føre til det lette og uafhængige liv, som kan virke tillokkende og ligetil. Forrige år tog Skatteminister Kristian Jensen (V) initiativ til at foretage en undersøgelse af omfanget af ludomani i Danmark. Undersøgelsen blev foretaget af Socialforskningsinstituttet, og viste, da den blev offentliggjort i juni 2006, at op imod 85.000 mennesker har et unaturligt forhold til spil. Den morgen, da Peter besluttede sig for at gøre en ende på sin uholdbare tilværelse, opsøgte han på eget initiativ Center for ludomani. Der var på det tidspunkt ventetid på en samtale på mere end to måneder. Men han fik en seddel med konsultationstidspunktet med hjem. Den tog han ud til sin mor, og lagde foran hende. Han fortalte hende det hele, og de talte det igennem sammen med stedfaderen. Forældreparret tog lån i huset for at hjælpe Peter med at afvikle gælden: - Vi overførte de knapt 60.000 til min ekskæ-
reste, var til møder i bankerne, og jeg tog ud til Michael med de 12.000 jeg skyldte ham. Jeg nåede heldigvis at få sagt stop, og fik fortalt min mor det hele, før jeg blev sat ud af min lejlighed. For så havde det været en tvingende nødvendighed, og ikke af frivillighed at jeg måtte afsløre det overfor hende, fortæller Peter. Spændingen, den hurtige afgørelse, drømmen og hævnen over nederlagene fører fra spil til spil. Peter har set mange komme og gå. Overraskende mange studerende, og ligeledes store forretningsmænd i dyre biler. Ikke alle bliver lige besatte, som Peter, men dem der gør, indser det måske ikke selv: - Jeg var i byen en aften for nylig, og mødte en af de andre, der kom i klubben. Han sagde, at det var længe siden, han havde set mig. Jeg fortalte ham, at jeg var stoppet, og var gået i behandling, hvortil han spurgte mig, om jeg da var ludoman! Det erkendte jeg, men det havde han tilsyneladende ikke gjort, på trods af at hans problemer var mindst lige så store som mine, fortæller Peter, der efterhånden har fået styr på sin tilværelse: - Jeg ved, hvordan jeg vil leve mit liv, fordi jeg ved, hvordan jeg ikke vil leve det.
Peter er et dæknavn for personen der optræder i artiklen. Peters rigtige identitet er redaktionen bekendt.
250 stk visitko rt:
348,-
*
Efterfølgende
250 stk: 168,-*
Alle ordrer er uden leveringsomkostning og tillægges 60,- i ekspedition, med mindre andet oplyses. Alle priser er excl. moms.
Priseksempler: 2000 ark brevpapir: 995,- eller 1000 stk visitkort med 4 farver på begge sider: 665,-
*Priserne er inkl. alt, ingen skjulte gebyrer eller leveringsomkostninger. Intet krav om at efterfølgende 250 stk skal ikke være magen til første 250 stk. Alle priser er excl. moms.
Hvad er det med priserne på tryksager? Det er det eneste produkt hvor den teknologiske revilution, endnu ikke er smittet af på priserne. Alt for mange trykkerier kaster stadig om sig med begreber som klichéer, trykfilm og lignende der hører en svunden fortid til. Alt sammen for at opretholde en overbevisning hos forbrugeren om, at brevpapir, konvolutter og visitkort er noget farligt dyrt noget. Men helt ærligt, hos Mocha Media mener vi at priserne skal afspejle de reelle omkostninger, hvilket også er grunden til at vi tilbyder nogle af markedets bedste priser, på langt de fleste basis-tryksager. Vi trykker ikke selv, men kender markedet og ved hvem vi skal ringe til med netop dit produkt. For det trykkeri der er bedst til visitkort, er ikke nødvendigvis det der er bedst til brevpapir. Og netop fordi vi formidler tryksager for mange kunder, kan vi opnå rabatter der kommer jeres virksomhed til gode.
Læs mere på www.mochamedia.dk
Mocha Media // Peder Skrams Gade 11, 1 // 6700 Esbjerg //
[email protected] // 60 88 44 33 // 60 88 66 33
UD AF BYEN: TEATERFESTIVAL I AVIGNON TEKST: MORTEN BRODDE FOTO: FESTIVAL D’AVIGNON
Verdens største teaterfestival Udover et gigantisk pavepalads, hvor ni forskellige paver herskede i det 14. århundrede, rummer den sydfranske by Avignon ikke meget andet, der kan tiltrække forbrugslystne turister. Men hver sommer i juli måned fyldes byen med i alt ca. 100.000 betalende gæster…
De kommer alle, fordi de vil have deres bid af baguetten, når verdens største teaterfestival ankommer til byen. 'Festival d'Avignon' kaldes begivenheden der får 100.000 teaterinteresserede, hvoraf størstedelen er frankofone, til at valgfarte til pavebyen, der ligger en times kørsel nordvest for Marseille. Festival d'Avignon er en teaterfestival der i de sidste tre uger af juli hvert år gør byen ugenkendelig unik og attraktiv for teaterentusiaster såvel som for turister. Avignon summer i disse dage af juli måned af teater, dans, komik, musik, og lyrik hvor end der er en scene: i byens skoler, biografer, teatre, spillesteder og sidst men ikke mindst på gader og stræder. Denne tid på året står i stærk kontrast til vinteren og foråret, hvor Avignon med den bidende og stærke vind, mistralen, virker menneskeforladt og spøgelsesagtig. I 2000 blev Avignon hædret på grund af juli måneds forvandling og kåret til årets kulturby i Europa.
In and off siden 47' Jean Vilar grundlagde Festival d'Avignon i september 1947 i forbindelse med en skulptur- og billedudstilling, hvor han blev opfordret til at opføre teaterstykker. Siden har festivalen udviklet sig enormt størrelsesmæssigt og kunstnerisk, og bærer i dag prædikatet 'verdens største teaterfestival' - uden sidestykke. Den består af Festival In og Festival Off, som tilsammen udgør Festival d'Avignon. Egentligt forbinder man officielt kun Festival In med Festival d'Avignon, da de to festivaler er organisatorisk og økonomisk adskilte. Men ifølge lokalbefolkningen i
Avignon hører Festival Off under samme benævnelse, da den i den grad er med til at farve gadebilledet i juli med teater, dans og musik, og dermed gør den festivalen unik. Og det er netop en af de store forskelle på in og off. Hvor den første finansieres af offentlige midler og benytter etablerede spillesteder, som eksempelvis operaen og Pavepaladsets gårdsplads, er Festival Off afhængig af private investorer og ses mest i gaderne eller på lokale caféer.
Kulturepidemi i Provence Ikke bare i Avignon, men i hele regionen Provence er der højsæson for kulturarrangementer; hele 300 festivaler med i alt 2000 forestillinger inden for musik, dans, teater og gøgl løber af stablen i sommermånederne i den sydfranske region Provence. Man gør i denne region en stor indsats for at gøre kultur, med alt hvad det indebærer, tilgængelig for så mange mennesker som overhovedet muligt. Det er i sig selv et mål men kulturindsatsen har også andre lokale mål, da man i Provence mener, at kulturen er et vigtigt redskab til at udvikle lokalsamfundet og vise det som værende initiativrigt og kreativt. Essensen er, at alle i lokalsamfundet kan deltage på den ene eller den anden måde, bag eller på scenen, lige gyldigt alder eller social klasse. Det er især de unge målgrupper man stræber efter at nå ud til i det sydfranske og dette illustreres af en række initiativer man har gjort i Provence - blandt andet en støtteordning, der hjælper unge, som skriver film- og teatermanuskripter og desuden en litteraturpris til gymnasieelever og lærlinge. De mange kulturelle begivenheder og initiativer er, måske vigtigst af alt, med til at sætte Provence på landkortet og gøre god reklame for regionen, hvilket i sidste ende betyder meget rent økonomisk, selvom det ikke er det direkte erklærede mål for kulturarrangementerne. Så har du endnu ikke planlagt ferien, har vi i hvert fald hermed givet dig et forslag. Se mere på www.festival-avignon.com
*ESPRESSO 09 17
BYENS MUSIK: PETER OG DE ANDRE POWDERHOGS TEKST: MADS BJØRN FOTO: OLE JOERN // RED STAR PHOTO
Peter og de andre Powderhogs Peter Larsen er en gammel kending i Esbjergs rockmusikmiljø. Han er ligeledes den bedste Industrien-bartender i nyere tid. Mindst. Nu hedder det Powderhog for Peter og os andre. Det er Espressos debuterende skribents klare og ret personlige mening.
Debutantens forsvar. Når en journalist fylder meget i et givent interview, har jeg personligt et problem. Det kaldes New Journalism - det der med, at journalisten fylder meget. Der laves en historie ud af interviewet - og skribenten er subjektiv. Man oplever det i alle nyhedsmedier. Min modvilje handler måske mere om det med, at skribenten kan vælge at "hælde sin sved udover" eksempelvis en artikel, som en god gammel ven engang formulerede det. Den opmærksomme læser vil nok opfatte, at der nu foregår noget lignende dét, der netop er beskrevet. At lokale folk som Jørgen Skrald (gammel skribent ved Vestkysten), Poul Bjelke, Westphal og også Espressos egen redaktør (yes, det er suck-up det her) formår at omgås den omtalte fortællende journalistik på en fin måde, er måske et unødvendigt, uopfordret og hyklerisk forsvar. Førnævnte skribenter er blot en god reference. Og ja; man griber vel sin chance i spotlyset, ikke sandt? OG: Som det skal vise sig, er risikoen for lidt selvprofilering også netop i modstrid med, hvad jeg virkelig værdsætter og beundrer hos den, i denne situation, interviewede. Det handler om kunsten at forsøge at give plads til andre, selv træde et skridt eller to tilbage og sætte andre i et værdigt lys. Og, i dette tilfælde, slet ikke kunsten at græde i kor, for øvrigt. Peter Larsen er en sand havkat; og min ven ligeledes. Og det var en skøn dag, vi havde os... Ydermere er Powderhog (bandet hvori Peter Larsen spiller trommer) et realistisk bud på et kommende gennembrud - afsendt fra Esbjerg, that is. Det kan ikke være anderledes, kære læser - jeg er (for mig heldigvis og over tid) blevet involveret i det store hele. Det føromtalte udgangspunkt/slet skjulte statement/den slet skjulte forfængelighed ditto - må kastes (lidt?) over bord. Dette er "A TRIBUTE TO: Peter Larsen" - en Peter Larsen-betegnelse, for øvrigt - og desuden en fuldstændig subjektiv forherligelse af Powderhog. Begge dele er nemlig umuligt at undgå. Sådan er det bare. All right.
lig også en Larsen'sk betegnelse - dvs. "benfri sild"), smørsovs og peberrod. En klassiker. Og vi befandt os i Peters rette element, er jeg sikker på. Forud for besøget på Corners mødes vi i Powderhogs labre øvelokale - Peter tager imod; iført en knaldsort t-shirt med bandet Submissions logo på. I Powderhog-øvelokalet hænger der en gigantisk Kiss-plakat, og der er altid rock på anlægget; fra tidlig AC/DC, over Motörhead, så måske lidt Baby Woodrose, videre til eksempelvis Hellacopters eller nyere acts som Fu Manchu - og som tilfældet er i dag; Queens Of The Stone Age. Der snakkes om trommer, for Peter er ved at stille sit sæt op igen. - Der er kommet så meget støv på mine trommer; efter at vi var ude at indspille den video, siger han. Og et ret tykt, hvidt lag tørres af stortrommen. Powderhog har for nogle dage siden været med den professionelle Mio på Brandskolen for at indspille en video til singlen 'A Thousand Ways Out Of Here?'; fra den kommende plade 'Powderhog'. Første location i forbindelse med videoen var Industriens gamle baghus. - Jeg har haft virkelig ondt i min skulder, helt heromme, fortæller Peter. - Vi indspillede sangen 18 gange i baghuset. Og så lige cirka 20 gange igen på brandskolen. Han er selv fysioterapeut, men skulderen kan han næppe selv fikse. På brandskolen blev der for øvrigt også drukket champagne, kan der tilføjes. Siden hen røg Jeppe Hagen Petersens (den ene Powder-guitarist) Marshall-top ned på et leje af beton; et fald fra nok over en meter. Forstærkeren lever stadig, så vidt vides. Nuvel. Mens vi sidder i øvelokalet, snakker Peter om de mange koncerter, bandet har foran sig: - Det bliver spændende. Der er en turné på vej; rundt omkring i landet. Regionale spillesteder. Det kunne jo også være meget smart at vende hjem til. Vende hjem vil sige, at komme tilbage fra en turné i USA. Tjek Powderhogs MySpace-side, hvor man kan finde en liste over de kommende koncerter. Det er imponerende. Og så vidt vides er det forsanger/bassist Johnny Houmark, der mestendels har networket som sjældent set før. Nu skal det jo så endeligt indskydes, at Powderhog udkommer med deres debutplade den 25. maj - på Esbjergs nye selskab Trechoma Records. I sin tid, da Esbjerg var en anerkendt metalhøjborg - man nærmer sig måske dette igen, jævnfør bands som Frameless Scar, Kellermensch og Submission - udgav Morten Nissen metalmusik på Trechoma. Nu forsøges der med ildhu igen - og nu med Henrik Flohr, ligeledes en gammel metal-hankat - stående ved direktør-roret sammen med Morten. Næste pladedebutant på Trechoma Records er Mikkel Schack.
Feinschmeckeren & trommeslageren på Corners Pub. Powderhog.
Støvede trommer, øm skulder & Trechoma Records
- Gittes Pølsevogn er udmærket. Jeg ved, at man får en solid toast derinde. Men snak med Jeppe om det, det er ham, der er toast-feinschmecker, siger Peter på vej mod Corners Pub.
Ak ja. Peter Larsen. "Go'e gamle". Det er netop, det han er. En lille levende legende i det esbjergensiske. Peter og jeg var på Corners Pub på en dejlig regnvejrsdag, endda en lørdag. Her fik vi serveret en dejlig "wienersnitzel" med unødigt grønt, "en dreng ovenpå" (igen selvfølge-
Feinschmecker: Er der nogen her på vor jord, der kan kategoriseres som det, ja så er det Peter selv. Dagligt bliver der købt lækkert ind hos grønthandler og slagter. - Jeg kan godt li' leverpostej; men så køber jeg den også hos slagteren. *ESPRESSO 09 19
BYENS MUSIK: PETER OG DE ANDRE POWDERHOGS
Det smager meget bedre. Dette er en dybtfølt tilgang til noget man værdsætter højt. Det er nok lidt plat at forsøge sig med analogi i forhold til en kompromisløs indstilling til leverpostej og så, som nu, rockmusik. Men på Corners fortæller Peter: - Bandets tilgang og forberedelser til musikken skal være i orden. Nu skal vi ud og spille vigtige jobs, og så skal det hele bare sidde der. Derfor skal vi i gang med at øve op igen, for forarbejdet til det hele skal være i orden. Folk skal jo ha', det man nu kan forvente af et seriøst rockband. Der er jo heller ikke noget værre end at åbne en dåse kippers, og så er der makrel i tomat inden i. Endnu værre; åbne en dåse peberkippers - og så er der bare kippers inden i. Det er også meget kendetegnende for Powderhog, at der meget sjældent bliver gået på kompromis med deres rockmusik. Den er, hvad man kun kan kalde for "true" - det hele er oprigtigt. Lige fra Johnny Houmarks vokal som han under indspilningerne til "Powderhog" i de fleste tilfælde hamrede ind klokken ti om formiddagen (!) - til Jeppe
20 *ESPRESSO 08
Hagens knastørre, charmerende og tungt spillede guitar - til den unge hr. Jesper Borgs single-/power-guitar (denne gør ham, allerede og uden tvivl i mit sind, til byens bedste rockguitarist; også tidligere lærermestre taget i betragtning) - og så naturligvis frem til vor lille hovedpersons egen tilgang til den ædle trommekunst; alt sammen at finde i denne bundsolide rockcombo. 'A Thousand Ways Out Of Here?'-singlen sammenfatter alt dette... Bliver man ikke rykket rundt, når sangen smadrer af sted med et riff, der virkelig har et klassisk rocksnit over sig - og der menes herfra klassisk i den bedste forstand - skal man hjem og have tjekket op på sin rockmusik. Omkvædet sidder der ligeså; her går samarbejdet med producer Jacob Hansen for øvrigt op i en højere enhed. Hvis ikke dette kører i P3-rotation: ja; så ved jeg ingenting. - Intet!, som Peter ville sige. OG: kører man ikke ulovligt hurtigt i sin bil, når man hører Petters trommedrive på eksempelvis ovennævnte single, så... well; "say no more, say no more." (særligt i outroen, red.) Tilbage på Corners bliver der kigget på den
vidunderlige esbjergensiske tristesse, i dag afspejlet gennem forsigtig og dog solid regn. Vi er enige om, at det holder. - Jeg begyndte at spille trommer hos Michael Jucack. Han havde et gammelt Rivera-sæt - og han sagde straks til mig, at jeg tidligst kunne spille på det om et år. Altså i forhold til min teknik; den var jo slet ikke på plads dengang. Trommerne kunne være blevet smadret af det. Jeg tillader mig at spørge til favorittrommeslagere. Endda til en eventuel Top 5. Peter tænker ikke så længe, og svarer så: - Peter Criss, eneste Kiss-trommeslager. Ikke andre. Og ja, så bliver jeg også nødt til at nævne Per Møller Jensen; den gamle Invocator-trommeslager. Han var en inspiration - jeg husker engang, hvor vi sad med to trommesæt; placeret lige foran hinanden. Det var vildt. På den måde underviste han mig mest, tror jeg. Og så må jeg også nævne Morten Sørensen fra Submission. Han er så dygtig - det er fantastisk. Peter overvejer straks, om Morten i virkeligheden er bedre i dag; end Per Møller var i de glorværdige Invocator-dage.
BYENS MUSIK: PETER OG DE ANDRE POWDERHOGS
Corners Del 2. Humor vs. Ironi. Kirkegården. Esbjergensiske legender. Peter har et bemærkelsesværdigt indgående overblik på dette område. Og han fortæller det meget gerne. I dag bliver Kent Svendsen, Lars Andersen, Malle og Carsten "Kylling" samt Rune Hansen (ex-Self frontmand) nævnt. Han har flere på lager, trust me. En punker kommer forbi pubben. Der snakkes om, hvorvidt "disse unge mennesker" er punk. - Ham der; hvid skrift bag på læderjakken hvor der så står Iggy Pop. Sådan skal det være. Til vores koncert på Industrien stod der tre punks og flippede over musikken. Samtidig skrev de i mobiltelefon, siger Peter med et sædvanligt afvæbnende, ironisk grin, og fortsætter: - Jeg ved ikke, hvor meget punk det er. Men han finder det, tror jeg, også en smule charmerende. Powderhog gik lige i dansebenet på de tre; det var tydeligt. Powderhog kører også i (min) svoger Lars' bilstereo hver morgen; han kan høre gammelt D-A-D i det. Nok ikke værst - i forhold til et eventuelt kommende (bredt) publikum. - Punk handler om mosh-pits (det ene elastiske ben løftes op over bordet) og om at sparke hinanden i hovedet. Igen et ironisk smil. Vi kommer på en eller anden måde ind på humor - og jeg synes, at hér kommer pointen om humoristen - for det er han - Peter L.
>> Jeg kan godt li’ leverpostej; men så køber jeg den også hos slagteren. Det smager meget bedre
- Humor og ironi. Det er vist det samme, siger han. Snitsel med sidevogne bliver betalt. Bartenderen får go'e drikkepenge af ham - for man er vel gammel bartender, og alt det der. Og yes, det er han, folkens. Også, i min optik, byens bedste. I sin tid blev der indstiftet en "Peter Larsen Lifetime Achievement Award". Vi sluttede interviewet og dagen af på kirkegården i Kirkegade. Og helt af på Vinbaren. Mødte en, for skribentens vedkommende, gammel tysklærerinde - spadserende med to små, arrige hunde - der under vores flygtige og hyggelige samtale konsekvent stod og trak i hver deres snor…
- Jeg fatter ikke, at man vil finde sig i, at blive generet af to hunde hele tiden, siger Peter i den forbindelse. Powderhog. "It's the thing", som en anden gammel "barfly" har sagt. Om et helt andet emne, ganske vist. Det synes jeg virkelig, at de er. Den noget pointerede slutning må nødvendigvis være: ja, det er Peter Larsen også. Rockmusik, folkens.
Sagt om Peter Larsen Peter overraskede mig meget under kontraktforhandlingerne. En tavs vestjyde af få ord, der lige pludselig tog styringen og stillede bunker af spørgsmål. Talestrømmen var voldsom og meget positiv. - Henrik Flohr, Trechoma Records Peter er en fed og energisk trommeslager. Man mærker stor live erfaring når han spiller, og det smitter af på resten af bandet. Der ud over er han sku bare en flink fyr…. - Jesper Borg, Powderhog Peter er en solid tromme-bokser. Og helt sikkert den bedste trommeslager jeg har spillet sammen med igennem mine mange år som aktiv musiker. Jeg ser frem til mange nye eventyr, skænderier og forsoninger. Musik er jo en kreativ proces... - Johnny Houmark, Powderhog) Jeg har kendt Peter i mange år, og har endda spillet med ham i forskellige bands. Han er meget alsidig som trommeslager. Han har jo spillet alt fra Hardcore-metal til blues rock. Jeg synes godt, man kan høre, at han spænder vidt på Powderhogs debutplade. - Morten Nissen, Trechoma Records Vi på Industrien har indstiftet ‘Peter Larsen Lifetime Achievement Award’. Det er sigende for, hvor fantastisk han var for os og særligt for gæsterne. - Sofie Jansen, Industrien *ESPRESSO 09 21
BYENS MAD: JAN OG MIRIAM GLÆSEL TEKST: FJODOR PEDERSEN FOTO: JESPER GLYRSKOV
Glæsel om grillens glæder Jan og Miriam Glæsel fik for 15 år siden en kuglegrill foræret. Det blev starten på en årelang og omsiggribende interesse for grilning. Blandt andet er det blevet til to bøger om emnet. Flere af parrets opskrifter præsenteres her i magasinet.
I 1992 blev Jan og Miriam gift. En af bryllupsgaverne var en kuglegrill af mærket Weber - direkte importeret fra dens hjemland; USA. Et af medlemmerne i Jans orkester var fra USA, og det var den vej igennem at parret, Jan og Miriam Glæsel, havde stiftet bekendtskab med fænomenet 'kuglegrill'. I dag, 15 år senere, har parret udsendt deres anden bog om grilning. Ikke alene er bogen, 'Glæsels grillerier' udkommet herhjemme, men den er også netop blevet udsendt på engelsk, norsk og tysk. Og flere lande følger. Det hele startede dog ikke så lykkeligt. De første erfaringer med den nye grill var mere frustrerende end de var fantastiske. - Som alle andre der får sådan en kuglegrill, skulle vi jo prøve at helstege en kylling, men der gik ikke lang tid, så var den nærmest forkullet, husker Miriam. Jan tilføjer: - Vi gjorde jo bare som man gør på en traditionel grill: Når kødet begynder at blive sort, så er det færdigt. Sådan. Og det der med at læse en brugsanvisning, det er jo ikke noget vi mænd er så glade for at gøre, griner den kendte musiker.
Gang i gløderne Helt fejlagtigt havde parret smidt trækul i kuglegrillen - og det er to ting der ikke harmonerer. Men da det langt om længe lykkedes at få kyllingen stegt rigtigt, efterfulgtes det af en smagsoplevelse af en hel unik karakter, ifølge Glæsel-parret: - Når man så rammer plet, lige i bulls eye, så smager det simpelthen perfekt. Så er man hooked! Så vi begyndte at tilberede alt vores mad i kuglegrillen, og fandt løbende ud af hvordan man skulle behandle de forskellige ting, fortæller Jan Glæsel, og erkender at det sommetider kan være en god idé, det der med at læse en brugsanvisning - også selvom man er mand, og som regel kan det hele selv. Dengang i 1992 var kuglegrillen ikke allemandseje, som den på det nærmeste er ved at være i dag. Der var kun få forhandlere, og prisen var heller ikke den samme, som nu om dage. Siden at Jan og Miriam Glæsel første gang offentligt tilkendegav deres kærlighed overfor kuglegrillen, har de nok været de største eksponenter for dens udbredelse herhjemme. I 1995 tabte Jan parrets elskede Weber-grill i DR-TV's seerhit 'Husk lige tandbørsten' med Casper Christensen som vært. - Da blev det kendt at vores private hobby er at lave mad på grill. Det så Weber heldigvis, og en kontakt blev skabt ad den vej, fortæller Miriam.
To år senere medvirkede parret i DR1-programmet 'Gæster på grillen', der havde skuespillerinden Jeanne Boel som vært, og interessen for at lave mad på grillen aftog ikke som tiden gik. Tværtimod.
Brug 'låget' Noget som de to Glæsels havde undret sig over, da de selv gik i krig med kuglegrillen, var at der ikke fandtes en ordentlig bog, der beskrev hvordan man skulle gøre. Det ansporede parret til selv at lave et udkast til hvordan sådan en bog kunne tage sig ud. En kombineret manual og opskriftsbog, som både indeholdt gode råd, vejledning og spændende opskrifter: - I forsommeren 1999 henvendte vi os så til et stort dansk forlag med vores idé til et grillkoncept, der skulle starte med en grillkogebog for begyndere. Vi havde jo længe leget med tanken, og havde udtænkt et rimeligt koncept, syntes vi selv, fortæller de. Forlaget var dog knapt så begejstret, og kunne ikke se at der skulle være et behov for en sådan bog. Der tog de fejl. 'Brug låget når du griller' blev nemlig en enorm succes, som var helt i tidens tråd, hvor folk blev mere og mere interesserede i mere avancerede måder at grille på end hidtil: - Vi mente selv at idéen var så god, så selvom vi fik afslag fra forlaget besluttede vi os for at vi selv ville udgive den. I den forbindelse tog vi fat i Weber på en messe i Köln i sommeren 1999, fortæller Miriam Glæsel, og fortsætter: - Vi spurgte om de kunne tænke sig at købe nogle af bøgerne, og det kunne de sagtens se en interesse i. De synes det var en god idé, og blev på den måde hurtigt vores største kunde. Dengang fandtes der vitterligt ikke andre grillkogebøger på det danske marked, hvis man ser bort fra nogle få, som var oversat fra tysk og amerikansk. På den måde blev Jan og Miriam Glæsel de første der udgav en sådan bog på dansk. Ikke kun på grund af opskrifterne, men også fordi parret ikke opfattede bogen som en decideret kogebog: - Vi har betragtet den som en manual. I de fleste kogebøger er der et forord på side to, og så kører de ellers løs med opskrifter fra side tre. Så kan man ellers selv finde ud af det. Vi har i højere grad forsøgt at forklare hvad det er der sker, og hvad man skal gøre på de første 2530 sider. Det var også derfor at Weber var så interesserede i bogen, forklarer Jan Glæsel. Den trykte succes fulgtes op med en interaktiv hjemmeside på internettet, som siden hen er blevet udviklet mange gange.
Grillens mangfoldigheder Men kan man ikke bare nøjes med en ganske ordinær grill? - Sagtens! Hvis det bare er noget der hurtigt skal vendes på den ene og den anden side. Men det der er den helt store begavede forskel, det er jo lige præcis låget, for så er det jo lige pludseligt ikke bare en grill man har, men en ovn, forklarer Miriam Glæsel. Og i en ovn kan man som regel bage. Også det kastede det grillentusiastiske par sig ud i: - Dengang gik begge vores børn i skole, og når vi så havde spist aftensmad fra grillen, var der stadigt omkring en times varmetid tilbage. Så satte vi gerne en rugbrødsblanding ind og bagte i grillen, fortæller Jan. På bruglaaget.dk har mange skrevet ind og spurgt hvordan de får stegt en and i deres grill juleaften - noget som man i hvert fald ikke kan på en almindelig grill: *ESPRESSO 09 23
BYENS MAD: JAN OG MIRIAM GLÆSEL
- Prøv du at steg en flæskesteg. Jeg garanterer dig at det ikke bliver med sprødt svær på, siger Jan, der ikke mener at en grill kun er noget der hører sommermånederne til: - Hvorfor skulle det være det? Den er udenfor, og den er jo ligeglad med vejr og vind. Det gode ved det er, at maden jo bliver bedre af at blive grillet udendørs end indendørs, fordi det er mere fugtigt i luften. Det er her hele forskellen ligger. En kuglegrill med lukket låg er verdens bedste varmluftsovn. Fordi at der er ubegrænset fugtighed i luften udendørs, bliver der ikke trukket fugt ud af kødet, så du får noget meget mere saftigt kød. Til gengæld bliver al fugtigheden i en ovn inde i køkkenet brændt af på en halv time, siger Jan begejstret, og fortæller at han og Miriam griller cirka fem gange om ugen - året rundt. - Men der er ingen grund til at lave ting der ikke bliver bedre af, at blive lavet på en grill, siger Jan, der dog gerne tager udfordringen om at lave spaghetti bolognese på grillen, op.
HVAD ER EN KUGLEGRILL? En kuglegrill er en lukket grill, der er udformet som en kugle. Den øverste halvkugle kan åbnes eller tages af, mens ild og madvarer håndteres. En kuglegrill kan bruges både som grill i traditionel forstand, og som ovn. Ved grilning under låg forbliver en del af røgen under låget, og madvarerne får en kraftigere, røget smag. Fordelene ved at anvende en kuglegrill til madlavning i det fri er blandt andet, at den giver beskyttelse mod vinden, som hverken kan blæse varmen væk fra risten, eller blæse aske fra gløderne op på fødevarerne. Typen er opfundet af amerikaneren George Weber, og Weber er det mest kendte kuglegrill-mærke, således at navnet næsten er blevet synonymt med typen. Kilde: Wikipedia.dk
VIND GLÆSELS GRILLERIER
Og så til vinen... Til de lange sommerdage på teressen hører sig også gode vine og hos VinSpecialisten i Danmarksgade er man netop begyndt at importere direkte fra det franske vinhus; La Maison Wehrlé beliggende i Alsace. Vinhuset har siden 1909 været i Wehrlé-familiens eje, og idag står fjerde generation ved roret. Druerne til husets syv Alsace-vine kommer fra vinmarker i Grand Cru Eichberg og Pfersigberg. VinSpecialisten fremhæver især en Wehrlé Pinot Blanc til 300.- for 6 flasker, her sparer man 178,50 i forhold til normalprisen. Skal det være mere eksklusivt anbefaler indehaver David Apel en Wehrlé Cremanté d’Alsace, hvor der fåes 6 flasker for 550 kroner, hvilket er en besparelse på 250 kroner. Crementé er Alsace-regionens svar på Champagne. VinSpecialisten * Danmarksgade 45 * Tel. 75 18 10 01
Tre heldige læsere kan hver især vinde et eksemplar af Glæsels Grillerier. Alt du skal gøre, er at svare på nedenstående spørgmål og sende dit svar i en mail til:
[email protected]. Vi skal have dit svar senest fredag den 15. juni. Hvad er titlen på Jan og Miriam Glæsels nye bog: a) Glæsels Grillerier b) Weber, wok og William
24 *ESPRESSO 09
BYENS MAD: OPSKRIFTER FRA GLÆSELS GRILLERIER ALLE FOTOS: JESPER GLYRSKOV
Bruschetta
4 PERSONER - SVÆRHEDSGRAD 2 1 flûte eller brød efter eget valg - skæres på skrå i 1,5 cm tykke skiver
I KØKKENET Variation 1: I en lille skål samles tomater, krydderurter, presset hvidløg, salt og peber med olivenolien. Variation 2: Skær gedeosten i tynde skiver eller smør et tyndt lag på, hvis du bruger smørbar gedeost. Variation 3: Læg oliventapenade på brødet med en ske og top med nødder.
VARIATION 1 2-4 semi dried, el. soltørrede tomater - i tern 4-6 cherrytomater i tern 2 spsk frisk hakket persille 2 spsk frisk hakket basilikum 1 spsk frisk hakket timian 1-2 fed presset hvidløg 1?2 tsk salt Godt med kværnet peber 1-2 spsk olivenolie
VED GRILLEN Pensl den ene side af brødene med 1 strøg olivenolie, læg dem på grillristen med oliesiden nedad over direkte varme. Luk låget i ca. 1-2 minutter. Vend brødskiverne og flyt dem til indirekte varme. Top den nu ristede side af brødene med den valgte topping. Læg låget på igen og varm brødene ca. 4-6 minutter, til du er tilfreds med farven. Jo længere - jo sprødere!
VARIATION 2 Skiver af gedeost - efter eget valg Drys med krydderi - efter eget valg olivenolie - til pensling
MIRIAM: Bruchetta kan laves med alle mulige forskellige ingredienser på toppen. Brug det, der frister dig - og server som snack eller som en lækker skive brød tilpasset hovedretten eller en salat.
KUGLE: 50/50 5-8 min. GAS: Indirekte medium 5-8 min. Weber® Q™: Medium 5-8 min. EKSTRAUDSTYR: Madpincet
VARIATION 3 Oliventapenade - efter eget valg Hakkede nødder - efter smag
*ESPRESSO 09 25
BYENS MAD: OPSKRIFTER FRA GLÆSELS GRILLERIER
Ananas Havana butterscotch
KUGLE: 50/50 12-15 min. GAS: Direkte og indirekte medium 1215 min. Weber® Q™: Medium 1215 min. EKSTRAUDSTYR: Langskaftet grilltang 4-6 PERSONER- SVÆRHEDSGRAD 2 1 stor moden ananas
Roastbeef med ristede kartofler
KUGLE: Indirekte 40-50 min. GAS: INDIREKTE Medium 40-50 min. EKSTRAUDSTYR: Stegholder; 1 stor foliebakke 4-6 PERSONER - SVÆRHEDSGRAD 1 1 roastbeef - 1,2-1,5 kg 1-2 tsk. tørret timian Olie til pensling Salt og peber 3-4 bagekartofler i 2-3 cm grove tern 4-6 timiankviste 11?2 dl vand 1 spsk. oksefond Salt og peber
26 *ESPRESSO 09
I KØKKENET Roastbeefen pensles med lidt olivenolie og drysses på alle sider med tørret timian, salt og peber. De grove kartoffeltern vendes i en skål med frisk timian, salt og peber. Den tomme stegholder anbringes i midten af foliebakken, og kartoflerne lægges rundt om stegholderen i et jævnt lag. VED GRILLEN Brun roastbeefen på alle 4 sider på en oliesmurt rist over den direkte varme, ca. 2-3 minutter pr. side, til den har fået den ønskede farve. Herefter lægges den på plads i stegholderen over kartoflerne. Foliebakken med kartofler og stegholder stilles over den indirekte varme i den resterende grilltid. Efter ca. 20 minutter hældes vand og fond ved kartoflerne, som samtidig vendes forsigtigt en enkelt gang. De sidste 10 minutter pensles stegen et par gange med saften fra foliebakken. Lad stegen trække i 10 minutter, inden du skærer den i passende, ikke for tykke, skiver. Server evt. med en god peberrodssauce - som din mor lavede den.
HAVANA BUTTERSCOTCH 80 g smør 100 g farin 4 spsk. mørk Havana-rom 1 ?2 tsk. stødt kanel 1 ?4 tsk. stødt nellike Muskatnød - riv efter smag KRYDRET BROMBÆRSKUM 21 ?2 dl piskefløde 1 spsk. akaciehonning 2 tsk. revet citronskal Kanel - efter smag 10-15 brombær I KØKKENET Den hele ananas, inkl. toppen, deles i 4-6 både på langs. Skær hver båd i skiver - ca. 1 cm ned imod, men ikke igennem skrællen. Havana butterscotch: I en lille gryde smeltes smør og farin. Rom, kanel og nellike tilsættes. Det varmes let og bliver
til en 'klistret' sirupmasse. Brombærskum: Pisk fløden. Skær brombærrene i halve og vend dem forsigtigt med resten af ingredienserne. VED GRILLEN Ananasbådene grilles på siderne først over direkte varme, til de har fået 'brændemærker'. Derefter rejser du dem op på skrællen, flytter dem over til den indirekte varme og pensler med butterscotch-blandingen. De skal grille ca. 12-15 minutter, til de er gennemvarme. Pensl dem 3-4 gange med butterscotch-blandingen. Det kan ikke blive for meget - de må gerne være rigtig klistrede! Lige før du tager ananasen af grillen, kan du evt. rive lidt muskatnød henover. Server med en god vaniljeis eller denne brombærskum. Er der mere tilbage i flasken, så byd eventuelt en mørk rom til kaffen! MIRIAM: Du kan teste, om en ananas er moden ved at løfte den i et af de øverste topblade. Slipper bladet, er ananasen moden.
BYENS LIV: GRØN KONCERT
Grøn Koncert For 25 år siden, i 1983 afholdt Muskelsvindfonden og Tuborg den første Grøn Koncert. Et forsøg på at skabe en alternativ musikoplevelse for alle. Et forsøg, der på alle måder var forud for sin tid. Grøn Koncert anno 2007 er ikke et slidt sølvbryllupspar, men en sprælsk og levende iværksætter - "alive and kicking" - i stadig udvikling. Traditionelt vil et jubilæum være et nostalgitrip, hvor alle de tidligere kunstnere optræder i fælles flok. Men Grøn Koncert har valgt at gå den modsatte vej, og i jubilæumsåret lancere nye tiltag: - Programmet, der spænder fra TV-2 til MC's Fight Night Tag Team Battle, er Muskelsvindfondens og Tuborgs måde at sige: Tak for de sidste 25 år - vi glæder os til de næste 25, udtaler Theis Petersen fra Muskelsvindfonden Traditionen tro byder Grøn Koncert på en stærk kombination af landets bedste og mest populære navne inden for pop, rock og rap. Men ikke nok med det. Ud over at præsentere de største og de nyeste navne, giver Grøn Koncert nu hele landet mulighed for at få et kig ind i den enorme talentmasse på den danske rapscene med MC's Fight Night Tag Team Battle. I en boksering placeret midt på koncertpladsen kan man i år opleve de skarpeste, hurtigste og frækkeste rappere under ledelse af Jøden som "ringleader". Også i år kommer Grøn Koncert-karavanen forbi Esbjerg. Igen i år er Esbjerg første stop for de omrejsende musikere med meget mere, ud af i alt otte byer. Således er Skibhøj i Esbjerg altså stedet man skal være, hvis man vil opleve denne sølvbryllupsudgave af Grøn Koncert. Ballet åbnes af Alphabeat - en regulær pop-sensation, der har fyldt danskerne med ægte "fascination" og uforfalsket danseglæde. Skulle
nogen kunne sætte gang i festen, må det være dette purunge band fra Silkeborg. På Grøn Scene er L.O.C. i år rykket op i den store skolegård. I forhold til sidste års hotte optræden på Grøn Spot, har han også i år inviteret et par legekammerater med på scenen, så han i år får selskab af sit gamle Århuscrew fra B.A.N.G.E.R.S., U$O og Johnson, der begge hitter på landets radiostationer med hver deres nye album. Tilbage på Grøn Spot kaster UFO YEPHA en provokerende og humoristisk cocktail udover publikum, som får svært ved at stå stille, når de to populære rappere slår sig løs. Efter MC's Fight Night's bokseringsopvisning midt på koncertpladsen, er Grøn Scene klar med Danmarks ubetinget mest populære band i øjeblikket, Nephew. Grøn Koncert har været så heldige "igen og igen og" i år at få mulighed for at tilbyde publikum en dosis af nevøernes uforlignelige live optræden. Som afslutning på Grøn Spot nedlægges VETO, eller når sandheden skal frem, bliver det nok VETO, der nedlægger publikum. Rockbandet fra Århus gjorde i hvert fald kort proces, da de ved årets DMA scorede titlen som "årets nye danske navn". Sidst - men bestemt ikke mindst - præsenteres et band, som næppe kræver introduktion: TV-2. Bandet spillede første gang på Grøn Koncert i 1986, og årene har bestemt ikke rokket ved deres popularitet - tværtimod. Grøn Koncerts 25 års jubilæum bliver ubetvivleligt afsluttet med en fællessang af dimensioner. Grøn Koncert, torsdag den 19. juli fra klokken 12.30 - 21.00 i Skibhøj *ESPRESSO 09 27
BYENS LIV: FOTOUDSTILLING
Ansatte udstillede I juni måned kan bartendere, køkkenfolk og øvrige medarbejdere på Industrien i Skolegade, have grund til at føle sig endnu mere udstillede, end man i forvejen er, når man står bag baren. Personalet kan ligefrem se sig selv hængt til offentligt skue på caféens vægge. Ole Joern og Robert Attermann, der tilsammen udgør fotografduoen Red Star Photo, er ophavsmænd til en ny og kreativ fotoudstilling. De har fotograferet ansatte fra Café Industrien, og udstiller i juni, på modellernes egen arbejdsplads. Tankerne bag udstillingen er at vise de mennesker, som gæsterne ser på Industrien, i et nyt og anderledes perspektiv. Billederne er hundrede procent opstillede og har dermed ikke nødvendigvis noget med de ansattes personlighed at gøre. Meningen er, at de skal være sjove og indeholde rum til gæsternes egne fortolkninger. Naturligvis vil mændene bag kameraet igennem billederne gerne vise, hvad de kan som fotografer, men også give gæsterne en visuel oplevelse. Portrætter behøver, ifølge Ole Joern og Robert Attermann, ikke altid at være taget op ad en kedelig baggrund og med traditionelt standardlys.
Fotografierne er stadig tys-tys, her dog Robert Attermann under optagelserne til udstillingen. Foto: Ole Joern
Udstillingen ferniseres søndag den 3. juni klokken 17.00, og vil hænge måneden ud på Industrien i Skolegade.
BYENS LIV: OLIVER TWIST
Nogle af de yngre deltagene i Oliver Twist, øver deres roller på Esbjerg Børne- og Ungdomsteater i Borgergade. Foto: Robert Attermann
Oliver Twist Historien om Oliver Twist er skrevet af engelske Charles Dickens, og udkom i 1838. Bogen var forfatterens anden, og den første roman nogensinde, der havde et barn i hovedrollen. At fortællingen den dag i dag stadigt står som epokegørende, skyldes Dickens' evne til at beskrive og kritisere det omkransene samfund. Bogen blev forfatterens kritik af den fattiglov der blev indført i 1834, og har dannet baggrund for mange filmatiseringer, fortolkninger og teateropførsler. I år opfører Esbjerg Børne- og Ungdomsteater stykket i det store telt i Nørreskoven i Esbjerg. Stykket foregår omkring London i midten af 1800-tallet. Oliver bliver født, men mister sin mor under fødslen, og hun tager en velbevaret hemmelighed med sig i graven. Olivers opvækst er ikke for sarte sjæle, og han bliver kastet rundt fra Fattiggården til udspekulerede arbejdsgivere for til sidst at ende hos Fagin og hans tyvebande, som prøver at oplære Oliver til at blive en rigtig grum tyveknægt… Men alt går heldigvis ikke helt efter Fagins plan og efter mange seje omveje ser det ud til, at Oliver omsider hører om den hemmelighed, hans mor tog med sig i graven!
30 *ESPRESSO 09
Instruktør er Tine Høst, bosiddende i Århus, men født og opvokset i Årre ved Varde. Tine har mange års erfaring med instruktion af både børn og unge i forskellige teatersammenhænge og er oprindelig uddannet klovn i USA. Musikken er fortrinsvis komponeret af Mathias Bjørnskov Sørensen 16 år og Kirsten Bjerregård 17 år, men også Kai Jørgensen, Anne Gry Friis og Dorthe Kodal har bidraget hertil. Scenen vil i år være fyldt med 195 børn, unge og voksne i alderen fra fem til halvtredsår. Dertil kommer et hav af frivillige hænder bag scenen i form af teltvagter, kulissemedarbejdere, scenefolk, kostumefolk, cafebetjening, toiletrengøringspersonale, sminkører, p-vagter og mange, mange flere. Hovedrolleindehaverne er Morten Lyngholm som Oliver, og som Fagin ser vi Martin Klejn Sørensen. Forestillingen har premiere fredag den 1. juni kl 19.00 i teltet i Nørreskoven.
BYENS LIV: SÆLSAFARI
Sælsafari Den velkendte havnerundfart med Motorbåden Sønderho, er i år ændret til en decideret Sælsafari. Det betyder at turister og lokale ikke blot får en guidet rundtur i bassinerne i Esbjerg Havn, men også bliver sejlet ud i Ho Bugt, hvor bestanden af sæler er stor. Området er samtidigt kendt for at have et rigt fugleliv - så der kan være en spændende naturoplevelse i vente. Den traditionelle havnerundfart er sejlet siden 1989, og tiltrækker hvert år mange interesserede turister og lokale. På turen rundt i havnen har de ombordværende fået masser af informationer om havnens virksomheder, historie og udvikling. - Da mange lokale esbjergensere og fannikker efterhånden kender havnerundfarten, har vi gerne villet prøve at forny den lidt. Derfor har vi valgt at vi på hver tur sejler ud i Ho Bugt, fortæller Jane Andreasen, der er Terminal Manager ved Scandlines' indenrigsruter. I år vil Sælsafarien fra Esbjerg tage afsæt fra Motorbåden Sønderhos faste leje, som ligger lige ved siden af Fanøfærgen. Der er også en daglig afgang fra Fanø. Billetter købes om bord, og også i år vil det være muligt at købe en 'familiebillet' der gælder for to voksne og to børn. Man er velkommen til selv at medbringe mad og drikke på den to timer lange og forfriskende sejltur. Sælsafarien sejles mandag til torsdag fra den 2. juli til og med den 31. august. *ESPRESSO 09 31