Artikel Fra Lejren

Internettet slår computeren af banen SIDE 5

Politikere har også lyster

SIDE 8-9

Søndag 19. juli 2009

Et stort skridt for menneskeheden 40 ÅR SIDEN MÅNELANDINGEN SIDE 10-13

Billedmanipulation: Sigurdur B. Sigurdsson/Foto: Polfoto og Nasa

Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende

2 Fokus Primilejr

Lejren med kramme ■ I denne uge blev der for niende gang holdt Primilejr for fynske børn, der har brug for ekstra omsorg. 74 børn og 41 hjælpere ved Skovdamhytten i Gelsted var heldige med vejret i tirsdags, da Fyens Stiftstidende var på besøg Klokken er halv otte tirsdag på en morgen, hvor selv solstrålerne er dovne, ligesom de fleste af de 74 børn, der sover på liggeunderlag i de store tipier. Men der er allerede krammere i luften over Gelsted Mose, hvor Primilejr 2009 holder til i denne uge ved spejderhytten Skovdam. Anders Lindholm, der i anledning af dagens cirkustema er udstyret med rød næse og spraglet tøj, møder to søvndrukne drenge, der er på vej over græsmarken til de lange træborde med morgenmad. Hans arme og brede grin når rundt om begge drenge i otte-ni års alderen, der grinende forsøger at dukke sig. Forgæves. Så kommer smilene, mens de fortsætter mod spisestedet, der er bygget af rafter og kæmpestore grønne presenninger. Opmærksomhed ”Krammeplastre” kalder de 41 hjælpere det, som hjælper Anders Lindholm lige gjorde. Krammeplastre er endda en del af Primilejrens regler. Men pyt med, om det er en regel eller ej, når man nu har lyst til at gøre det og kan se, at det gør en forskel.

Andre ville kalde det opmærksomhed eller interesse. Og det er lige præcis opmærksomhed, som de 77 tilmeldte børn fra fynske kommuner samt Vejen Kommune har brug for. - Det er børn, der trænger til et pusterum i hverdagen, hvor der ikke er så meget tid til dem i en familie med forskellige problemstillinger eller bare mange børn. I år har vi tre børn med Aspergers Syndrom og 10 ADHD-børn med, fortæller Søren Haastrup, som har været med på lejren i seks år. Han har læst administration på Aalborg Universitet, men arbejder p.t. i en børnehave. Primitiv lejr Lejren, der er den niende Primilejr i træk, er den største nogensinde. 17 indstillinger fra Vejen Kommune blev i løbet af vinteren væk i posten. Da det blev opdaget, valgte de fire i lejrledelsen at udvide lejren frem for at ringe og skuffe 17 børn. Det krævede bare lige nogle flere hjælpere, som gør alt arbejdet ulønnet. Og det lykkedes, for mange af hjælperne har været med i flere år, og der

kommer hele tiden nye til. - Jeg ved godt, at vi har mange hjælpere i forhold til antallet af børn, men min erfaring er, at det giver mere ro og færre konflikter.

Ved at have mange hjælpere er der masser af tid til hvert barn, siger socialrådgiver Charlotte Vestergaard Pedersen. Hun er lejrens veteran med 14 lej-

re, hvoraf hun har været leder på ni af dem. Bo Tvede Larsen der til daglig er butikschef, står for økonomien. Han er efter det første aftensmåltid be-

FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009 ■ I løbet af fredagen ugen før bliver alle tipierne rejst af hjælperne, der kommer på lejren en dag før børnene.

Primilejr Fokus

3

Primilejr 2009 Er en lejr under Ungdommens Røde Kors, der har en halv snes lejre rundt om i sommerlandet. Lå oprindelig ved Vejen i Sydjylland, men for fire år siden valgte man at flytte lejren til Skovdamhytten ved Gelsted. Er for fynske børn med forskellige problemstillinger i alderen 6-13 år. Derudover har Vejen Kommune insisteret på

at fortsætte samarbejdet. Børnene bliver indstillet af kommuner, lokale Røde Kors-afdelinger eller i enkelte tilfælde skoler. Det koster ikke noget for forældrene at have et barn på lejr, da udgifterne i fællesskab finansieres af Ungdommens Røde Kors samt den kommune, der indstiller barnet.

Derudover får lejren donationer fra forskellige virksomheder ofte i lokalområdet. Hjælperne er ulønnede og er valgt ud fra en ansøgning og på baggrund af den weekend, hvor samtlige lejres ledelser mødes med dem i foråret. Kilde: www.primilejr.dk

■ Til morgensamlingen bliver der sunget ferielejrsang, inden man går i gang med dagens program.

plastre

■ I løbet af formiddagen bliver der sat store baljer med frugt på bordet, og det er tiltrængt i sommervarmen.

[

Når man først er grebet af det, så kan man slet ikke stoppe.

■ Hjælper Anders Lindholm indfanger et par af drengene, der får dagens første krammeplaster.

Søren Haastrup

de flammer bare smager bedre. Og det er sådan, primilejr er. Børn og hjælpere sover i de store tipier, der blev rejst på græsmarken fredag i sidste uge, da alle hjælpere kom dagen før børnene. De spiser alle måltider udenfor og bruger det meste af dagen på udendørs aktiviteter. Hver dag er der et nyt tema undtagen onsdag, hvor alle skal i Legoland. Det bliver præsenteret på morgensamlingen ved siden af spisestedet.

kymret for, om der er mad nok til hele ugen. I gennemsnit spiste hvert barn i alderen syv til 13 år tre bøffer. Men faktum er, at mad tilberedt under åben himmel og over dansen-

Cirkustema Men i dag er det altså tirsdag - og cirkusdag. - Velkommen til zzzziiirkuuus!, brøler biotek-studerende Vibe Marie Gondolf fra København, mens mandlige cirkusprinsesser, kvindelige klovne, en løvetæmmer og en elefant med en pose jordnødder dukker op til lyden af evigmunter cirkusmusik fra hytten, hvor de er blevet sminket. Publikum er ellevilde på nær en af de store drenge, der får tårer i øjnene. Hjælperen, der står ved siden af ham, skynder sig at tage fat i ham, lægger en arm om skuldrene og fører drengen over mod tipien. Her er der fred og ro til en snak.

gruppepres. Det står i vores regler, griner Michael Vedel Hansen til Peter Jarlshøi, der hujende fører an. Han er iført Marilyn Monroeparyk, tricot samt tyllskørt - alle i lyserøde nuancer. Ikke lige en påklædning, han som ejendomsadministrator er vant til. Det er hans første år som hjælper, men han er allerede vild med det.

Vibe Marie Gondolf er cirkusets sprechstallmeister og præsenterer børnene for formiddagens aktiviteter, hvor de er inddelt i tre grupper. I klovne-workshoppen bliver en af de yngste piger sminket som en leopard af en hjælper, der et øjeblik er i tvivl om, hvordan leopardens pletter egentlig ser ud. Bag ham lykkes det en lille grup-

pe af de største piger at lokke en af de mandlige hjælpere til at få lagt makeup. Han kan også lige så godt tage skridtet som cirkusprinsesse fuldt ud, når han allerede bærer tyllskørt og orange bh med pailletter. Da han er sminket færdig, kaster de sig over løvetæmmeren, der nægter at lade sig indfange. - Hov, I må ikke udsætte nogen for

Giv og få De mandlige hjælperes udklædning påvirker navnlig de store drenge, der er 12-13 år. I løbet af nogle minutter kæmper tre af drengene i at overgå hinanden ved at smøre et tykt og farvestrålende lag teatersminke på, spraye glimmer i det korte hår og sætte det op med elastikker. Lidt derfra står den yndigste cirkusprinsesse med platinblonde lokker på hovedet og sorte hår på topmaven og får pusten. Ivan Nielsen arbejder til daglig med it. Han har været med på flere lejre og er kendt for sine vilde kostumer. - Jo mere du giver, jo mere får du igen. Og egentlig skal der så lidt til. Det er en rigtig hård uge, fordi du er på hele ti-

Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende

4 Fokus Primilejr

■ Cirkusoptoget har også en elefant. Det er lejrleder Søren Haastrup, der har været kreativ med gråmalet malerdragt og elefanthovedet lavet af gamle aviser. den, men du får så meget igen, siger Ivan Nielsen og følger hjælper Louise Poulsen med øjnene, da hun for tredje gang går forbi med den samme lille pige i hånden. Gør en forskel Lysten til at gøre en mærkbar forskel er det, der får de 41 hjælpere til at bruge næsten halvanden uges ferie på Primilejren. For det kræver mindst én fridag at komme ovenpå igen, når man som hjælper kommer hjem engang søndag og falder i dyb søvn. - Første gang jeg var med på lejr, havde jeg ikke taget fri om mandagen. Så var det altså hårdt at komme i gang igen. Men allerede tirsdag begynder man at se frem til næste års lejr. Når man først er grebet af det, så kan man slet ikke stoppe, fortæller Søren Haastrup. Han sidder under spisestedets skygge og puster. Bag ham løfter børnene i stærk mand-workshoppen 1000 tons så let, som var det sorte balloner på et sortmalet skaft. Det er varmt at være elefant - især når ens hud er en gråmalet malerdragt og hovedet er lavet af gamle aviser. - Er du bange for hvide mus, spørger en lille dreng med briller, der har passeret elefanten et par gange i en sikkerhedsafstand på et par meter. - Ja, det er jeg. Men det hjælper, hvis jeg får en jordnød. Vil du give mig en, opfordrer Søren Haastrup drengen til, mens han tænder for lydfilen af en brølende elefant på sin mobil og lægger den ned i snablen, inden han tager hovedet på. Drengen giver forsigtigt elefanten en jordnød, inden han går igen.

■ To drenge har travlt med at skrive kærestebreve, mens Bo Tvede Larsen og Peter Jarlshøi er klædt godt ud. På vej mod tipierne uddeler Anders Lindholm endnu et krammeplaster. Ingen bagage Charlotte Vestergaard Pedersen vender sammen med den sidste fra lejrledelsen Hans Kloppenborg tilbage fra sin daglige indkøbstur i den bil, Primilejr har lånt hele ugen af Røde Kors i Ejby. Røde Kors i Ejby er en uvurderlig hjælp, idet de fra år til år opbevarer Primilejrens grej og sørger for for eksempel ekstra potter og pander. Charlotte Vestergaard Pedersen har en pakke med tre bælter i hånden. De er til en dreng, hvis bukser er alt for store til ham, og som han har svært ved at holde oppe. Hun købte bælterne på Bazar Fyn, da de

alligevel var inde og købe halalslagtet kød til en anden dreng. Som lejrleder står hun for de mange opgaver, der lige pludselig dukker op ud af det blå. Som i søndags, da en af pigerne ikke havde nogen taske med, da hun blev samlet op af bussen på opsamlingsstedet. - Det er ligesom en almindelig husholdning, hvor der skal klippes negle, vaskes tøj og sørges for mad. Bare i meget større omgang, siger hun.

Af Hanne D. Frette Foto: Robert Wengler [email protected], [email protected]

■ I klovneworkshoppen bliver børnene sminket af nogle af hjælperne, så de er klar til aftenens cirkusforestilling.

■ En af hjælperne bruger det meste af formiddagen på at spille kort med nogle af drengene oppe ved spisestedets borde.

FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009

Teknologi Fokus

5

Nettet gør computeren overflødig ■ Internettet er ikke længere en parallelverden, vi kobler os på. Det er blevet en naturlig del af vores liv - og udviklingen går i retning af, at vi i fremtiden lægger alle vores personlige filer på nettet. Noget tyder på, at den store, støvede computer kan forberede sig på en tur til lossepladsen

Vi skriver med Peter i Wien, Heleña i Buenos Aires og tante Birthe i Tønder. Vi køber bøger, cd’er, sko og blomster, mens vi giver vores mening til kende på weblogs, Facebook, Twitter, og hvad de ellers hedder. Vi bestiller pizzaer med pepperoni, ser videoer med Berliner Philharmonikerne, Barack Obama og Linie 3. Vi søger informationer på Google to milliarder gange om dagen. Bagefter finder vi den hurtigste rute til

Køge. Og så finder vi kærester. I en sådan grad, at en ud af otte amerikanere, der blev gift i 2006, havde fundet hinanden på internettet. Nogle har sidestillet opfindelsen af internettet med Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten, andre med selveste skrivekunsten. Uden at diskutere, hvad der er de største opfindelser i verdenshistorien, er det svært at overvurdere internettets kolossale betydning for vores liv. Og eksperter mener, at betydningen bliver større og større. Svampen der suger til sig Internettet forandrer sig med bredbåndets hast. Hvor det for få år siden var et verdensomspændende arkiv, hvor man havde umiddelbar adgang til al den information, man før skulle slå op i bøger, har nettet ændret sig. - Man er gået væk fra web 1.0, fortæller professor Klavs Bruhn Jensen ved Institut for medier, erkendelse og formidling under Københavns Universitet: - Efter årtusindeskiftet har man i stigende grad talt om web 2.0. Der sker et skift fra adgang til information over mod kommunikation: At stadig flere mennesker bliver i stand til at kommunikere med hinanden.

Historien om nettet Internettet blev skabt af det amerikanske militær i 1969. Den kolde krig var på sit højeste, og amerikanerne var interesserede i at skabe et stærkt og robust kommunikationssystem, som samtidig ville kunne bruges i tilfælde af en atomkrig. I 1980’erne blev amerikanske universiteter og skoler koblet på internettet, som altså først og fremmest husede forskningsverdenen, indtil det store gennembrud kom i midten af 1990’erne med World Wide Web og de grafiske browsere, der både kunne indeholde tekster, filer, billeder og lyd. I 1995 brugte 25 millioner mennesker internettet. Siden er det gået støt opad. I dag er 1,6 milliarder mennesker online.

■ Foto: Colourbox Efter årtusindeskiftet er man begyndt at operere med begrebet web 2.0 i modsætning til første generations internet, web 1.0: Nu handler det ikke længere kun om adgang til information, men om kommunikation mellem mennesker.

Danskernes brug af nettet 86 procent af den danske befolkning har adgang til internet i hjemmet. 72 procent er på nettet dagligt eller næsten dagligt. Omkring 1,7 mio. danskere bruger sociale netværkstjenester som Facebook, Arto eller Skum. 87 pct. af de 16-19årige bruger online netværkstjenester. Danske internetbrugere får ofte nyhederne via computerskærmen. Faktisk downloader eller læser tre ud af fire nyheder, netaviser eller nyhedssider på nettet, mens hver anden internetbruger lytter til netradio eller ser web-tv.

Tre ud af fire netbrugere finder informationer fra offentlige myndigheder på nettet. 42 pct. downloader skemaer eller blanketter fra for eksempel kommunen. Endelig indsender 39 pct. udfyldte skemaer til statslige eller kommunale myndigheder via internetsider. 64 pct. af befolkningen - svarende til 2,6 mio. - har handlet på nettet inden for det seneste år. Hver anden dansker har handlet på nettet i de seneste tre måneder. Kilde: Danmarks Statistik

■ Foto: Colourbox.com I dag handler det selvfølgelig om at have adgang til information, men i lige så høj grad om at have adgang til hinanden. Det kan være alt fra at møde mennesker, organisere dig i politiske bevægelser, kulturelle aktiviteter og så videre. På samme måde har vi integreret internettet i vores hverdag. I forskningsverdenen taler man ikke længere om ”cyberspace” og det, at vi bevæger os ind i en anden verden. Internettet er blevet en del af den virkelighed, vi lever i. Samtidig fremstiller Klavs Bruhn Jensen internettet som et metamedie, der både rummer lyd, tekst, video og billeder og dermed kan rumme alle de eksisterende medier: - Man diskuterer, om internettet i en eller anden form er det sidste medie. At der simpelthen ikke kommer flere, fordi internettet kan simulere det hele. Forestillingen er, at internettet er en form for svamp, som opsuger alle de tidligere eksisterende medier, siger Klavs Bruhn Jensen. Data i skyerne Noget kunne tyde på, at producenterne ser internettet som det sidste medie, eller i hvert fald som det, der skal satses på. Google har netop annonceret styresystemet Google Chrome OS, der vil blive en form for letvægtskonkurrent til Windows. Her vil styresystemet udgå fra internettet og ikke ens egen computer. Konceptet hedder ”cloud computing” og betyder, at funktionerne og ens egne filer ligger på internet-

tet, som man kan komme på, uanset hvor man befinder sig. - Det hele ligger så at sige i skyerne, deraf navnet, og det er logisk nok, forklarer Anders Bjerre, der beskæftiger sig med it på Instituttet for Fremtidsforskning: - Du kan en hel masse ting med nettet, som du ikke kan med en enkeltstående computer uden netadgang. Hvis du alligevel skal være på nettet det meste af tiden, og du ikke kan klare dig uden, så kan vi jo lige så godt tage en hel masse ting ud af computeren for at få noget, der er mindre, lettere, billigere og nemmere at bruge. Så den enkelte terminal bliver lettere, og det, der ligger ude i nettet, bliver meget større. Med internet i tingene Hos Instituttet for Fremtidsforskning er man overbevist om, at internettet vil spille en endnu større rolle i fremtiden. - Vi lever mere og mere på internettet. Flere og flere af os vil bruge det til mere og mere. Mange af eksemplerne er nogle af dem, som allerede er der. Vil man arbejde via nettet? Ja, men flere vil gøre det mere. Vil man finde kærester på nettet? Ja, men flere vil gøre det mere, siger fremtidsforsker Anders Bjerre og fortsætter: - Du vil kunne mere og mere. Og det bliver i højere grad som at være der selv. Han mener, at computeren, som vi kender den med skærm, mus og tastatur, vil blive afløst af skærme,

der sidder i køleskabsdøren, spisebordspladen og andre flader. I rummenes hjørner sidder mikrofoner, hvor vi indtaler kommandoer eller tekster. Når vi er ude, tager vi et par briller, der fungerer som skærm, på og slentrer ned ad gågaden med krystalklar internetopkobling, mens vi bliver angrebet af troldmænd og orker i et online computerspil. Og så er der landmændene, som har sensorer i marker og stalde, der via trådløst internet sender informationer til deres computer. Så går de udenfor med fremtidsbrillerne på og ser marken lyse grønt, hvis havren står højt og smukt, og staldens tag lyse rødt, hvis svinene er syge. Professor Klavs Bruhn Jensen er enig med fremtidsforskeren og henviser til, at man på engelsk kalder det ”The internet of things”. Han er heller ikke i tvivl om, at internettet vil spille en større, men også meget anderledes rolle i fremtiden. - Et bud er, at man ikke så meget igennem et enkelt medie får adgang til hele verden, men at hele verden i den forstand er et medie. Så vil man have informationsenheder og bittesmå servere, som er i stand til at observere hvad som helst: Folks indkøbsvaner, deres trafikadfærd; måske bremse bilen ned, når der er ved at ske en ulykke. Alt sammen gjort muligt og bundet sammen af internettet. Af Jonas Wisbech Vange Dagbladenes Bureau

Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende

6 Fokus Trend

Fremtidens meningsdannere

Eva-Marie Melbye.

Julie Broe.

I søndags åbnede vi serien om fremtidens meningsdannere med en artikel om operainstruktør Eva-Maria Melbye. I dag følger artiklen om den konservative politiker og læge Julie Broe, inden stud. polit.

Rasmus Fich.

Pernille Weiss Terkildsen.

Rasmus Fich venter næste søndag. Søndag 2. august 2009 er det sygeplejerske, cand. scient. i sundhedsvidenskab og forhenværende medlem af Fyns Amtsråd, Pernille Weiss Terkildsen, vi præsenterer.

[ Jeg havde ikke brug for oprør mod mine forældre ■ Julie Broe (K), der stillede op til EuropaParlamentet i juni, gjorde ikke oprør som teenager ■ Men det er anderledes Julie Broes råd til andre i politik, mener hun. Her har unge menings1) Bare spring ud i debatten - øvelse dannere pligt til at sparke gør mester. 2) Vær ikke bange for at sige din mede gamle politikere over ning, selv om andre måske er uenige. skinnebenene 3) Vær tro over for dine egne meninger og holdninger.

Nogle unge flytter til en anden landsdel, når de skal forlade deres første rede. Julie Broe flyttede bare 24 husnumre ned ad Skibhusvej i Odense, da hun pakkede sine møbler og skiftede barndomsadressen ud med sin første helt egen lejlighed. Og så er ”helt hendes egen lejlighed” faktisk lidt for store ord i den forbindelse. Neden under den sort-hvide stue ringer dørklokken mellem 8 og 17.30 nemlig til den slagterforret-

ning, hendes bror driver videre efter deres far og mor. - Jeg bliver drillet med, at jeg som 27-årig ikke rigtigt er flyttet hjemmefra endnu, men mit oprør mod forældregenerationen blev der altså bare aldrig rigtigt brug for, siger hun. - Måske havde jeg intet at gøre oprør imod, fordi jeg som den yngste af fire søskende i høj grad har fået lov til at gøre, som jeg ville. Det tror jeg i hvert fald, at nogle af mine søskende synes, siger Julie Broe. Brunetten med de glasblå øjne er vant til at skille sig ud fra mængden. Det gjorde hun senest, da hun som ung, relativt ukendt kvinde stillede op til Europa-Parlamentet som modvægt til gamle kendinge fra dansk politik som Bendt Bendtsen og Morten Messerschmidt. Om ikke at blive valgt ind Der var til gengæld ikke meget ”Rasmus Modsat” over det, da Julie Broe som 14-årig meldte sig ind i Konservativ Ungdom. - Fra begyndelsen var jeg tiltrukket af den borgerlige fløj, men jeg flirtede lidt med tanken om at melde mig ind i Venstre, inden jeg besluttede mig for at bliver KU’er. Venstre er altså lidt for liberal efter min

Julie Broe om ordet ”meningsdanner” Ifølge ordbogen er en meningsdanner en debattør, som deltager i en debat. I den offentlige debat i aviser, radio og tv ser og hører man ofte de samme debattører blande sig med læserbreve i aviserne og blive interviewet. Disse mennesker kaldes også for meningsdannere, da deres udsagn præger store dele af befolkningen. Julie Broe definerer det som: For mig er det en person, som er aktiv i

smag, siger hun - og korrigerer med det samme sig selv: - Eller rettere sagt, det burde partiet ideologisk set være. En gammel KU-nål, som Julie Broes faster bar til de konservative møder i 1960’erne, ligger på stuebordet. Pænt pakket ind som et ikon fra en kær men svunden tid.

den offentlige debat, og som har gjort sig bemærket med sine synspunkter og måske rykket ved noget. Men det er også et pop-ord, som ikke siger meget om den person, der udtrykker sig. Og det er vigtigt i politik, at folk ved, hvem man er. Jeg mener, når jeg stiller op til Europa-Parlamentet, er det jo ikke nok, at folk stemmer på Det Konservative Folkeparti. Jeg kan ikke være tilfreds, før de stemmer personligt på mig.

- Det er rigtigt, at vi altid har talt om politik, og at min far igen blev mere aktiv i politik, da min søster og jeg meldte os ind. Men for mig handler det ikke om, hvorvidt min familie er konservativ; det handler om, hvorvidt jeg personligt kan stå inde for partiets politik - og at vi ikke har en gammel ideologi, vi skal leve

FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009

efter. Hos konservative er der mere tale om et idésæt eller værdisæt, der omsættes til politik, siger hun. Politik er strategi Strategi fylder en stor del af Julie Broes tanker, så snart man nævner ordet ”politik”. Og derfor var det også naturligt for hende at søge ind, da den liberale tænketank Cepos udbød en uddannelse i meningsdannelse. Kurset var en gevinst, selv om hun aldrig har haft noget imod at stille sig op foran en masse. Det gav hende redskaber til at kommunikere sine budskaber tydeligere ud. Redskaber som tale- og kronikskrivning, historieundervisning om de første konservative og liberale, og praktiske øvelser, som alle havde til formål at professionalisere de unge, der havde lyst til politik. - Jeg mener på den anden side ikke, at man kan læse sig til at blive en god politisk meningsdanner.

Man kan få indsigt og viden, men det sidste drive og holdningen skal man selv komme med, siger hun. Havde hun vidst, hvor meget politik ville optage hendes liv, havde hun nok valgt at læse politologi eller statskundskab akkurat som sin kæreste. - Jeg burde måske have valgt anderledes, men jeg valgte altså at læse medicin, og det har jeg heller ikke fortrudt, for det giver mig en anden basisviden. Så kan jeg supplere på de felter, hvor jeg ikke er så stærk, siger Julie Broe, der blev kandidat sidste år og netop har afsluttet sit turnusår på Svendborg Sygehus. Efter sommerferien venter det første faste job på OUH, og selv om hun ikke vandt valget, gjorde valgkampen det lettere for hende at bryde isen til samtalen. - Jeg sendte ansøgningen midt under valgkampen, så de, der læste ansøgningen, kunne genkende mig fra mine valgplakater i lygtepælene.

Trend Fokus

Det jokede vi lidt med, siger hun.

Julie Broes blå bog:

Det perfekte match I modsætning til Julie Broe læser kæresten, Lasse Honorée Rasmussen statskundskab. Til sammen udgør de et konservativt superteam, hvor han er strategen, og hun er den smilende udadvendte meningsdanner. Lasse var derfor en af dem, der lagde sidste hånd på taktikken op til Europa-Parlamentsvalget og besluttede, at Julie Broe skulle satse stort på at få opmærksomhed på Fyn frem for at forsøge at dække hele landet. Et perfekt match, kan det lyde som om, men også et match, der betyder, at kæresten er kommet bagud med sin hovedopgave. Julies valgkamp stjal ganske enkelt for meget af hans tid. Samarbejdet får ikke parret til at konkurrere med hinanden: Mens han er ”på” indadtil, er Julie Broe ansigtet udadtil.

Julie Broe, 27 år, født og opvokset i Odense som datter af slagter Broe, yngst ud af fire søskende. De øvrige søskende er Maria (37 og lærer), Thomas (35 og 2. generation i slagterforretningen), Louise (30, konsulent og tidligere opstillet for De Konservative). Julie er uddannet læge. Fra august er hun ansat i sit første job efter turnus på hjerteafdelingen på OUH, afdeling B. Samboende med Lasse Honorée Rasmussen, ingen børn. Student fra Mulernes Legatskole 2001, afgangseksamen fra Sct. Hans Skole, Odense 1997. Udvekslingsstudent på High School i Maine, USA, 1997-98 Hjalp sin søster Louise Broe med at opstille til kommunalvalget i Odense Kommune 2001. Opstillet til EP-valget i juni 2009, kom ikke ind. Fik cirka 5000 personlige stemmer.

7

■ Som ung ser man ifølge Julie Broe verden anderledes, og derfor har man i den alder nærmest en forpligtelse til at sparke gamle meningsfæller over skinnebenene, som KU har for vane at gøre det over for moderpartiet. Foto: Christian Brandt

Og det sidste skete i en grad, hun kalder ”tæt-på-grænseoverskridende” i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet. Ung i politik Grænseoverskridende var det for eksempel, da hun sammen med KU’erne og Naser Khader slæbte en syv meter høj frihedsgudinde ind gennem Odenses gågader, og folk standsede op for at tage et

Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende

8 Fokus Trend

Julie Broe - meningsmager

Politiske sidespring

Fortsat fra side 7 billede af det liberale symbol. Eller da hun fredag 22. maj midt på gågaden i Kerteminde iført prinsessekrone gjorde opmærksom på afstemningen om tronfølgerloven. En lov, KU som ét af få ungdomspartier gik imod. - Det vakte begejstring, og det var særlig sjovt, fordi folk gerne ville fotograferes med Frihedsgudinden. På den anden side er det kun noget, jeg kan gøre, mens jeg ung. Så snart jeg er valgt ind første gang, synes jeg, det er slut med den slags events, siger Julie Broe. - Allerede næste gang, jeg stiller op, vil jeg jo være ældre og mindre provokerende, end ungdomsafdelingerne normalt er. Og skal være. - Som ung har man nærmest en forpligtelse til at sparke de gamle meningsfæller over skinnebenene. Både fordi man ser verden anderledes, og fordi det er den slags, der tiltrækker andre unges opmærksomhed og gør dem interesserede i politik, siger hun. Europa har brug for unge Kampen for pladsen i Europas midte var forgæves for Julie Broe, der blev ramt af partiets generelt dårlige valg og ikke kunne bruge sine omkring 5000 personlige stemmer til noget. Men selv om hun foreløbig ikke har fået lov at vise, hvad hun vil bruge sine politiske muskler til, har hun langtfra droppet tankerne om at få en folkevalgt rolle. Takkefesten til alle de frivilligt knoklende KS’ere og KU’ere (Konservative Studerende og Konservativ Ungdom) - blandt andet kæresten Lasse Honorée Rasmussen - er netop overstået, og de sidste regninger for prinsessekroner og en rullende Frihedsgudinde er endnu ikke betalt. Men Julie Broe har fået lyst til endnu en gang at lægge arm med modstanderne i den politiske arena. - Jeg er klar. Og ung, siger hun, der er overbevist om, at der særligt inden for Europapolitik burde være en plads til hende. - Jeg har ofte oplevet at blive brugt som oplægsholder til almindelige EU-spørgsmål - formentlig fordi folk er mere trygge ved at spørge sådan én som mig, der endnu ikke har været valgt og derfor ikke er helt så farlig som de tunge folk, der allerede har siddet i Bruxelles i mange år, siger hun.

Af Malene Birkelund Foto: Christian Brandt [email protected], [email protected]

■ I Italien er premierminister Silvio Berlusconis privatliv blevet en offentlig sæbeopera med unge modeller og en vred ekskone på rollelisten, og i USA har de seneste uger budt på den ene spektakulære afsløring af utroskab efter den anden. I Danmark hører vi sjældent om utro politikere. Ikke fordi de ikke findes, men fordi der er tradition for, at den slags er en privat sag Må politikere beholde deres privatliv for sig selv, eller kommer det hele verden og deres politiske karrierer ved, når de kysser med andre end deres koner eller mænd? Svaret er vidt forskelligt, alt efter hvor i verden man befinder sig, men de seneste uger har budt på rig mulighed for at diskutere spørgsmålet. Det nyligt overståede G8-topmøde i Italien var præget af diskussioner om, hvem premierminister Silvio Berlusconi mon ville have med som ledsager. Hans kone er blevet eks, efter at

hun gjorde det klart, at hun ikke længere står model til hans udsvævende playboyliv, der i flere medier er blevet dokumenteret med slibrige nøgenbilleder. Det var den tidligere model og tv-profil, Mara Carfagna, der nu er kvinde- og ligestillingsminister, som fik æren af at være Berlusconis ledsager under topmødet, og den 72årige premierminister har ingen intentioner om at stoppe sin karriere på grund af sit kaotiske privatliv. Han afviser tværtimod alle anklager om upassende opførsel, og hans

støtter giver ham ret. - Berlusconis tilhængere tror slet ikke på de ting, der står i avisen. Hans modstandere er oprørte, men det var de på den anden side allerede inden, det her kom frem. Jeg tror ikke, hans udsvævende liv vil skade ham på langt sigt. Italienerne forventer ikke så meget af deres politikere. De kigger mere på, om skatten bliver sat op, og om landet klarer den økonomiske krise end på politikernes private affærer, siger Alex Wilson, der er ph.d.-studerende på European University Institute i Firenze og ekspert i italiensk politik. Politiske selvmord på stribe I USA er der langt højere forventninger til politikerne, der bliver set som hele samfundets rollemodeller. Derfor har det gjort ekstra ondt at se den ene toppolitiker efter den anden holde akavede pressekonferencer, hvor de med tårer i øjnene og dirrende stemmer har fortalt en måbende befolkning om udenomsaffærer og brudte løfter.

■ Italiens pigeglade premierminister, Silvio Berlusconi, dyrker ikke kun helt unge teenagere. Han har også samlet sig flere unge, kvindelige ministre. Til venstre ministeren for ligestilling, Mara Carfagna, som til G8-topmødet forleden fik den ære at være premierministerens ledsager. Til højre for Berlusconi er det ungdomsminister Giorgia Meloni og miljøminister Stefania Prestigiacomo. Foto: Alessandra Tarantino/AP

FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009

Sidespring Fokus

[

9

Politikere er ikke bedre end andre mennesker. Der er ikke nogen, der kan sige sig fri for begær og lyster.

Christian Groes-Green, kønsforsker og sexolog.

■ I USA er South Carolinas guvernør Mark Sanford blot den seneste i en hel stribe af toppolitikere, der er blevet forsidestof på grund af utroskab. Som én af de få, ser Sanford dog ud til at blive i jobbet. Foto: Mary Ann Chastain/Polfoto

historier om hede affærer og smukke elskerinder.

Først chokerede den tidligere, demokratiske præsidentkandidat John Edwards, da han indrømmede, at han gennem længere tid har været sin kræftsyge kone utro. Siden måtte Elliot Spitzer resignere fra posten som guvernør i New York, efter det kom frem, at han var fast kunde i en eksklusiv prostitutionsring. Senest har en brødebetynget senator fra Nevada indrømmet, at han har haft et forhold til en af sine kampagnemedarbejdere. Det fik ham til at forlade posten som formand for republikanernes politiske udvalg. Til gengæld ser det ud til, at South Carolinas guvernør, Mark Sanford, kan beholde sin post, selv om det ikke lykkedes for ham at skjule sin affære med en argentisk tv-reporter. - I USA mener man, at de beslutninger, politikerne tager i deres privatliv, har betydning for deres arbejde som politikere. Der er en holdning om, at hvis de kan være deres koner utro, kan de også være vælgerne utro, siger den ameri-

kanske forfatter Pamela Druckerman. Hun har skrevet bogen ”Lust in Translation,” som handler om, hvor forskelligt udenomsaffærer bliver dømt, alt efter hvor i verden man befinder sig. - Amerikanerne er nogle af de største modstandere af utroskab. På den ene side vil de gerne have forførende politikere, men de må ikke være utro over for deres koner. Derudover fremhæver de fleste amerikanske politikere sig selv som familiemennesker, der elsker børn, siger hun og understreger, at fordømmelsen er hårdest over for de politikere, der virkelig har bygget deres politiske karriere på temaer som god moral og familieværdier. Også i England ser befolkningen helst, at deres politikere er gentlemen, og historier om utroskab kan give store problemer. På den anden side har de utro politikere lettere spil i lande som Frankrig, hvor befolkningen ifølge Pamela Druckerman end ikke rynker panden over

Diskrete danskere I det danske folketing slipper politikere med sidespring på samvittigheden også nådigt. Mens aviser og blade er fyldt med artikler om udenlandske politikeres eskapader, kører de danske politikere på frihjul - og det handler ikke om, at de er mere fromme end deres kolleger i andre lande. - Utroskab foregår selvfølgelig også i Danmark. Christiansborg er en stor arbejdsplads præget af både politikere, embedsmænd, sekretærer og journalister, og den er karakteriseret ved at være meget isoleret, så selvfølgelig florerer det, siger forfatter og politisk iagttager NielsKrause Kjær. - Journalisterne ved det også godt, og det er ikke fordi de er mere ordentlige end de amerikanske eller italienske journalister, at historierne ikke kommer på forsiden. Det er simpelthen fordi politikeres utroskab ikke kommer i nærheden af at være en interessant historie. Selv om vi ved mere og mere om politikernes privatliv, ser jeg slet ikke antydningen af, at hegnspælene bliver flyttet, når det handler om utroskab. Og det er der ifølge Krause-Kjær flere forklaringer på. - For det første er medierne i ethvert land et spejlbillede af deres læsere, lyttere og seere, og danskerne straffer medierne for at gå for tæt på. Derudover er der en almen opfattelse af, at utroskab ikke har no-

get med politikernes virke at gøre, ligesom danske politikere generelt ikke bruger familielivet som platform. Kun hvis det var en kristendemokrat, der havde fået en abort eller haft et hav af elskerinder, kunne jeg forestille mig, det kunne blive en historie, fordi det ville gå mod de værdier, partiet sælger sin politik på. Logisk brist Ifølge Henrik Qvortrup, politisk redaktør på TV 2, bør de danske medier i højere grad interessere sig for politikernes privatliv. - Jeg køber ikke danske journalisters skåltaler om, at privatliv og politik skal skilles ad. I takt med at de realpolitiske forskelle bliver mindre og mindre, brander politikerne sig i stigende grad på deres privatliv, og i den forbindelse mener jeg også, at utroskab kan være relevant, siger han og fortsætter: - Derudover er der stor interesse for den slags historier i befolkningen. Det kan man se på antallet af hits på historier om udenlandske politikeres eskapader, som de danske medier jo gerne skriver om. For mig er det en logisk brist, at man gerne beskæftiger sig med politisk utroskab uden for Danmark, men går udenom de hjemlige sager. Og ifølge Henrik Qvortrup ville der være rigeligt at skrive om, hvis man gik i gang. - Jeg mener ikke, at medierne bevidstløst skal viderebringe det hav af vandrehistorier, der findes om danske politikere. Men hvis utroskaben kan dokumenteres, hvis historien er

relevant, og hvis den handler om en politiker, der i særlig grad har brandet sig på stærke familieværdier, mener jeg, det skal frem. Naturligt begær Hvis de danske medier ændrede stil, er det ikke sikkert, danskerne ville dømme utroskaben så hårdt. Det mener kønsforsker og sexolog Christian Groes-Green. - I det konkrete forhold bliver folk stadig sårede og forargede, hvis de opdager, at deres partner er utro, men hvis man spørger til deres generelle holdning, erkender de fleste, at det er mere udbredt, end man tror, siger han og understreger, at det ikke er så underligt, at også politikere falder for fristelsen. - Politikere er ikke bedre end andre mennesker. Der er ikke nogen, der kan sige sig fri for begær og lyster - det kan man ikke kontrollere. Derudover har folk, der søger politisk magt, en tendens til også at søge magt på andre fronter. De er ofte ambitiøse mennesker, der vil have det hele, og i nogle tilfælde kan magt også give storhedsvanvid, som betyder, at de tror, de kan klare alt uden at blive opdaget, siger han. Indtil videre er det de amerikanske politikere, der har mest at miste, hvis de træder ved siden af. I europæiske lande som Italien og Frankrig er utroskab ikke lig med politisk selvmord, og i Danmark bliver sidespringene slet ikke omtalt. Af Anne Blume Futtrup Dagbladenes Bureau

Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende

10 Fokus Mennesket på Månen

40 år siden: Ørnen er landet ■ Ingen mobiltelefoner eller hjemmecomputere. Kun få havde farve-tv. Men de kunne alligevel noget for 40 år siden. Mennesket gik på Månen Det er midt under Den Kolde Krig. Vietnamkrigen raser, og the Beatles har optrådt offentligt for sidste gang. I Danmark er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kun fem år, Frederik IX er konge, og Hilmar Baunsgaard (R) er statsminister. Det er det år, hvor Gasolin bliver dannet, 1969. Rivaliseringen mellem Øst- og Vestblokken præger verden i disse år, og de to supermagter er i gang med et rumkapløb, hvor Sovjetunionen ser ud til at stå stærkest. Men Moskva er på vej til at få en dukkert. For midt i denne spændte tid får Vesten et rygstød, som måske specielt ingeniørerne i USA har stræbt efter, siden Sovjetunionen den 12. april 1961 for første gang nogensinde sendte et menneske i kredsløb om Jorden, nemlig kosmonauten Jurij Gagarin. Nu er det 1969, og den 20. juli (21. juli kl. 03.56 dansk tid) får amerikanerne den ganske verden til at måbe, da Neil Armstrong som første menneske sætter fødderne på Månens overflade. Der er direkte tv-transmission fra Månen, også på DR’s tv-kanal, den eneste i Danmark. Forud for den historiske tur er gået et langt, dyrt, besværligt, men også målrettet arbejde. I 1961 tager USA fat på Apollo-programmet, hvis mål er at få mennesket til Månen. De første Apollo-opsendelser er ubemandede, og de skal blandt andet teste den store Saturn V-raket, der får fartøjerne i kredsløb om Jorden. Den første bemandede Apollo 7 opsendes i 1968. Det er den første bemandede Apollo-mission. Fartøjet er i kredsløb om Jorden i 11 døgn. Derefter følger Apollo 8, 9 og 10, hvoraf 8 og 10 når ud og vende omkring Månen uden at lande. Den 16. juli 1969 er det anderledes. Da opsendes Apollo 11 af en Saturn V-raket fra Cape Canaveral i Florida med det formål at lande et bemandet fartøj på Månen. Det er derfor ikke alene historisk, men også kulminationen på et besværligt og farefuldt arbejde, da Apollo 11’s landingsfartøj Eagle (Ørn) fire dage senere lander på Sea of Tranquility (Rolighedens Hav) på Månen. Umiddelbart efter melder kaptajn Neil Armstrong sig til kontroltårnet: ”Houston, her er Tranquility Base. Ørnen er landet”. Godt seks og en halv time senere kravler Armstrong ud af landingsfartøjet, og 19 minutter senere følger Eagle-piloten, Edwin ”Buzz”

Aldrin. Imens er Michael Collins, pilot på Apollo-moderfartøjet, i kredsløb om Månen. Armstrong og Aldrin tilbringer

små 22 timer på Månen, inden Eagle letter og kobles sammen med moderfartøjet. Med sig fra Månen har astronauterne 22-23 kilo månesten. Hovedmotoren på moderfartøjet

viser kræfter og sender rumskibet tilbage imod Jorden, hvor Apollo 11 daler ned i Stillehavet den 24. juli. Her venter flådefartøjet ”USS Hornet”, der samler verdens to første

mennesker på Månen og deres pilot op til en heltevelkomst. Af Frank Jørgensen Ritzaus Bureau

FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009

Mennesket på Månen Fokus 11

Fantastisk bedrift

■ Apollo-projektet forud for sin tid, siger dansk astrofysiker

Det var fantastisk og enestående, at det kunne lade sig gøre at gennemføre en bemandet månerejse på bare otte år fra hensigten var formuleret. Det siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium og Danmars Rumcenter ved DTU - Danmarks Tekniske Univsersitet. - Apollo-projektet var forud for sin tid, så man var nødt til forcere udviklingen på en række områder. Med lynets hast fik man udviklet nye computersystemer, varmehæmmende materiale, vandrensningssystemer og meget andet, for at kunne gennemføre rejsen. Apollo-projektet stimulerede vækst, og det stimulerede hele den naturvidenskabelige sektor, for det krævede en masse kloge hoveder. Ja, der opstod ligefrem en pukkel af begavede mennesker, som fik lov til at boltre sig, og først nu er puklen ved at klinge af, fordi de mennesker efterhånden er gået på pension. Interessen forsvandt Apollo-projektet sluttede i 1972, for det var alt for dyrt, og ingen interesserede sig længere for rejserne. - Der ligger stadig raketter på Kennedy Space Center og på Johnson Space Center. De var klar til at flyve til Månen, men blev lagt i mølposen, fordi det var alt for dyrt i forhold til, hvad man fik ud af det, for-

tæller Michael Linden-Vørnle. Drivkraften bag rumforskningen er ikke længere et kapløb mellem supermagterne USA og Sovjet. Den Kolde Krig er en saga blot. - I dag er det fortrinsvis Kina, der konkurrerer mod resten af verden, fortæller Michael Linden-Vørnle. Udforskningen af rummet er så bekostelig, at man nu arbejder på kryds og tværs af nationer. I dag samler man kræfterne mod et fælles mål i stedet for at forske for prestigens skyld, når man altså lige ser bort fra Kina. Månen en guldbrube Michael Linden-Vørnle er overbevist om, at Månen vil komme til at spille en enorm rolle for udviklingen her på Jorden: - I fremtiden vil vi slå vores folder på Månen, fordi den rummer mange ting, der er interessante både for videnskaben og erhvervslivet. Månen indeholder en guldgrube af metaller og andre anvendelige stoffer, så vi vil formentlig om nogle år drive minedrift deroppe, siger Michael Linden-Vørnle, der selv - via Dansk Rumcenter - er involveret i ESA’s Planck-satellit, der i maj måned blev sendt ud i en bane 1,5 millioner kilometer fra Jorden for at foretage de til dato mest følsomme og detaljerede målinger af den kosmiske mikrobølgebaggrund. Med disse målinger håber man på, at blive klogere på universets skabelse - The Big Bang. Af Sonja Sabinski Dagbladenes Bureau

Hvad skulle vi egentlig der? ■ Spørgsmål og svar om månelandingen

■ Astronaut Edwin ”Buzz” Aldrin på Månen i 1969. Neil Armstrong var kamerafører under opholdet på Mnen, men man kan skimte hans spejlbillede i visiret på Aldrins hjelm. Foto: NASA

Planetfysiker Klaus Mosegaard på Niels Bohr Instituttet er ekspert i Månen og planeterne og svarer her på spørgsmål om månelandingen. - Hvad skulle vi egentlig til Månen efter? - Vi må nok erkende, at det primært var et prestigeprojekt. Der var kapløb mellem Sovjetunionen og USA, og det var mere det end videnskabelige formål, der førte til, at mennesket kom til Månen. - Hvad fik vi ud af det? - Hele Apollo-projektet gav computerteknologien et stort skub fremad. Videnskabeligt blev der udviklet den dramatiske teori om Månens opståen. Den viden, der kommer fra Apollo-projektet, blev brugt som grundlag for beregninger og simuleringer til at finde frem til, at Månen opstod, da en anden planet for 4,5 milliarder år siden ramte Jorden. - Hvorfor har mennesket ikke været på Månen siden 1972, i 37 år? - Det er for det første meget dyrt, og der skal også være politisk vilje. Man kunne godt have fortsat med Apollo-projektet, men det havde efterhånden opbrugt sit potentiale.

- Hvad bringer fremtiden? - Det er planen, at amerikanerne vil etablere en permanent tilstedeværelse på Månen og bruge basen som springbræt til udforskning af Mars. Tyngdekraften på Månen er kun en sjettedel af Jordens, så dette kan gøre det lettere at komme til Mars fra Månen. Og der vil virkelig komme fokus på Månen. Med den teknologi, vi har, vil vi få fantastiske billeder tilbage til Jorden. - Hvilket land bliver det næste, der landsætter et menneske på Månen? - Der er en række lande, der arbejder på at komme til Månen, men jeg tror mest på amerikanerne. De har et langtidsprojekt og viljen, ligesom de kan trække på erfaringen fra Apollo. Men det kan godt være, at den økonomiske situation skaber problemer for USA, og det kan godt være, at det så bliver et asiatisk land, måske Kina, der landsætter et menneske på Månen først. Men det vil overvejende være prestige. På det lange stræk tror jeg på USA. Af Frank Jørgensen Ritzaus Bureau

■ Lift-off ... næste stop Månen. Den enorme Saturn V-raket opsendes fra Cape Kennedy i Florida.

40 år siden Den 20. juli er det 40 år siden, at det første menneske gik på Månen. Det var den amerikanske astronaut Neil Armstrong, kaptajn på Apollo 11. Landingsfartøjet landede på Månen den 20. juli 1969 kl. 16.18 østamerikansk tid. Neil Armstrong trådte ud af landingsfartøjet og tog sit første måneskridt kl. 22.56. Da fartøjet landede på Månen, var klokken i Danmark 21.18. Da Armstrong gik på Månen, var det i Danmark blevet den 21. juli kl. 03.56. Links om Apolloprogrammet: Dansk Selskab for Rumforskning http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=373 Det amerikanske rumfartsagentur Nasa Der er her en side med masser af interaktive muligheder om Apollo-programmet http://www.nasa.gov/mission–pages/apollo/index.html Link til side om konspirationsteorierne om, at månelandingen er fusk: http://www.conspiracy-theories-hoax.com/apollo-moon-landing-hoax. html KILDE: ritzau/

Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende

12 Fokus Mennesket på Månen

Næste år fylder alle tre astronauter 80 år ■ Blå bog om besætningen på Apollo 11 Neil A. Armstrong Født 5. august 1930, Wapakoneta, Ohio. Gift og har to børn med en tidligere hustru. Var pilot i den amerikanske flåde,

inden han i 1962 blev udvalgt til at blive astronaut. Var kaptajn på Apollo 11 og blev det første menneske, der gik på Månen. Efter Apollo 11 fik han en ledende stilling i Nasa. I 1971 blev han professor i luftfart ved University of Cincinnati. Har været involveret i bestyrelsesarbejde for en række store virksomheder.

Michael Collins Født 31. oktober 1930 i Rom, Italien. Gift og har tre børn. Uddannet på det amerikanske militærakademi West Point i 1952, har været testpilot. Blev valgt som astronaut i 1963. Var pilot på Appollo 11’s kommandomodul, moderfartøjet. Forlod Nasa i 1970 og blev året efter direktør på Smithsonians mu-

seum for Luftfart og Rumfart. Senere etablerede han sit eget konsulentfirma og har blandt andet også haft tid til at skrive to bøger. Edwin Eugene Aldrin jr. (også kaldet Buzz Aldrin, et navn, han senere tog) Født 20. januar 1930 i Montclair, New Jersey. Gift og har tre børn med en tidligere kone.

Uddannet på det amerikanske militærakademi West Point i 1951 og blev kamppilot. Blev valgt til astronaut i 1963. Var pilot på Apollo 11’s månelandingsfartøj og blev den anden mand efter Armstrong til at gå på Månen. Forlod Nasa i 1971 og blev leder af en pilotskole. Gik senere over i det private erhvervsliv og har skrevet to bøger.

■ Astronaut Edwin Buzz Aldrin på vej ned fra landingsfartøjet ”Eagle” den 20 juli 1969 på Månen. Den 20. juli er det 40 år siden, at det første menneske gik på Månen. Det var den amerikanske astronaut Neil Armstrong, kaptajn på Apollo 11. Landingsfartøjet landede på Månen den 20.

■ Buzz Aldrin står foran landingsfartøjet ”Eagle”. Selve landingsstellet blev efterladt. Foto: Neil Armstrong/ AP/Polfoto

FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009

Mennesket på Månen Fokus 13 ■ Apollo 11holdet poserer for kameraet. Fra venstre er det Neil Armstrong, Michael Collins og Edwin ”Buzz” Aldrin. (Foto: NASA)

Nyt kapløb om at komme til Månen ■ Mennesket har ikke været på Månen siden 1972. Men adskillige lande er i fuld sving med projekter, der skal landsætte mennesker på Månen, måske inden seks år USA har taget det første skridt i bestræbelserne på at vende tilbage til Månen. I juni blev to månesonder opsendt fra Florida. En af dem, LRO, er nu i kredsløb, mens den anden, LCROSS, stadig er i kredsløb om Jorden, men ventes til Månen i oktober. De to sonder skal foretage en lang række målinger for at forberede etablering af permanente månebaser, hvor mennesker kan opholde sig. De er en del af USA’s Constellation-projekt, som skal bringe amerikanerne tilbage til Månen. USA mangler dog stadig et rumfartøj til opgaven. De aldrende rum-

færger flyver på sidste vers og ventes at blive henvist til museer næste år. Deres afløsere, de såkaldte Orionfartøjer, er tidligst klar i 2015. Nasa, det amerikanske rumfartsagentur, siger, at første Orion-tur for at landsætte mennesker på Månen kan komme omkring 2020, og når det sker, så er amerikanerne kommet til Månen for at blive. USA planlægger at bruge Månen som base for yderligere udforskning af verdensrummet. Imidlertid er USA ikke ene om at have måneplaner. Det kan være, at indere eller kinesere står på Månen og tager imod, når amerikanerne vender tilbage. I 1960’erne var det USA og Sovjetunionen, der kappedes om at få en mand på Månen - et kapløb, som Sovjetunionen opgav, selv om en lang række ubemandede, sovjetiske fartøjer nåede ud til Månen. Denne gang er der flere deltagere. Såvel Rusland som Kina, Japan, Indien og ESA, det europæiske rumagentur, planlægger månemissioner. I juni blev en japansk rumsonde som planlagt knust på Månens over-

flade efter at have været i kredsløb, og det samme skete for ESA’s Smart 1 i 2006, Kinas Chang’e 1 blev smadret imod Månen i marts i år, mens en indisk sonde fortsat er i kredsløb. Rusland menes at have en plan om at opsende en sonde inden for de nærmeste år. Hvornår mennesket så kan ventes tilbage til Månen, er noget usikkert. Indien har tidligere bebudet at ville sende en landsmand til Månen i 2015, og Kina har talt om tilsvarende planer, mens Rusland taler om 2025 - altså fem år senere end USA’s plan. ESA arbejder på at have et landingsfartøj klar mellem 2017 og 2020 og er blevet enige med Nasa om, at ESA skal konstruere et fragtfartøj, der kan bringe forsyninger til mennesker på en permanent månebase. I øvrigt sagde den nyudnævnte danske astronaut, Andreas Mogensen, da udnævnelsen i maj blev officiel, at hans højeste ønske er at komme til Månen. Af Frank Jørgensen Ritzaus Bureau

Godt sagt, men øhh ... ■ Tvivl om Neil Armstrongs historiske ord

juli 1969 kl. 16.18 østamerikansk tid. Neil Armstrong trådte ud af landingsfartøjet og tog sit første måneskridt kl. 22.56. Da fartøjet landede på Månen, var klokken i Danmark 21.18. Da Armstrong gik på Månen, var det i Danmark blevet den 21. juli kl. 03.56. Foto: Neil Armstrong/AP/Polfoto

På dette sted betrådte mennesker fra planeten Jorden for første gang Månen i juli 1969. Vi kom i fred på hele menneskehedens vegne.

[

Inskription på metalplade på landingsstellet, som blev efterladt på Månen. Kilde: DB

Astronauten Neil Armstrong, da han som første menneske nogensinde sætter sin fod på Månens overflade: ”One small step for man, one giant leap for mankind”. Sætningen er i årenes løb oversat til dansk med flere nuancer. Blandt andet: ”Et lille skridt for mennesket, et kæmpe spring for menneskeheden” ”Et lille skridt for et menneske, et stort skridt for menneskeheden” På engelsk og i sætningens konstruktion betyder ”man” og ”mankind” stort set det samme. Sprog- og rumnørder har i årevis diskuteret, hvorfor der ikke er et ”a” foran ”man”, så Armstrong havde sagt: ”Et lille skridt for et menneske... ” Da Armstrong vendte tilbage til

Jorden sagde han, at han havde sagt ”a man”. Måske var det lille ord så faldet ud i transmissionen, måske havde han på grund af pres, stress eller vejrtrækningen slugt ”a” i udtalen. På lydoptagelser af de udtalte ord på Månen er der ikke noget ”a”. I juni offentliggjorde sprogforskere en analyse af sagen, rapporterer BBC, og de to forskere, Chris Riley, der har skrevet en bog om Apollo 11, og John Ohlsson, kriminalteknisk sprogekspert, når frem til, at ordet ikke faldt ud i transmissionen. Armstrong sagde slet ikke det lille ord. De to har gennemanalyseret

[

den originale optagelse fra Johnson Rumcentret i Houston, og de når frem til, at der i sætningen ikke er plads til et ”a”. Ordene ”for” og ”man” løber sammen i udtalen. Men de to eksperter når også frem til, at Armstrongs betoning af ordene faktisk tyder på, at han havde i sinde at sige ”a man”. Eller som den skotske avis The Herald har påpeget: Den person, der står bag et af de mest berømte citater fra det 20. århundrede, fejlciterede sig selv. Af Frank Jørgensen Ritzaus Bureau

”One small step for man, one giant leap for mankind”.

Neil Armstrong, første mand på Månen

■ Med månerejserne fik astronauterne en fantastisk oplevelse, når den smukke planet Jorden stod op over Månen. Billedet her er taget fra Apollo 8, der var ude at vende omkring Månen uden at lande. Foto: Nasa

Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende

14 Fokus H.C. Andersen Paraden

At rejse er at cruise ■ Amerikanske

krydstogtturister vil have H.C. Andersen i fynske klæder

■ Stiftstidende

fulgte H.C. Andersen Paraden på en hektisk tur til Langelinie Kajen

”Please welcome - the Hans Christian Andersen parade!”. Konferencieren har gjort sit på den store scene, publikum klapper, så nu er resten op til nogle børn og unge fra Odense. De skal sammen med H.C. Andersen - alias Torben Iversen - levere et stykke Danmark, som turisterne kan tage med sig i deres kameraer og i deres minder. De sidder forventingsfulde på plyssæderne i en imponerende teatersal med plads til 800 tilskuere - Odense Teater kan for eksempel kun rumme 550 publikummer. Lys og lyd er topklasse. Men for den trup, der marcherer ud ind på scenen for fuld musik, er rejsen begyndt langt tidligere hjemme i Odense. - Har I jeres tøj? Jeres sko? Vær sikker på, at I har jeres kostumer, siger Torben Iversen. Han er den samlende figur for den lille trup. Både som H.C. Andersen på scenen, men også som indpiskeren på en dag, hvor tingene skal klappe. Alle har været tidligt oppe for at blive til Svinedrengen, Prinsessen, Skorstensfejeren, Hyrdinden, Tommeliden og de andre figurer fra H.C. Andersens eventyr. De har nået at marchere gennem gågaden i Odense i samlet flok, og de har nået at optræde i Lotzes Have klokken 11, 12 og 13. Og nu - efter sidste forestilling i Odense - skal de med bus til København og optræde for krydstogtturister om bord på ”Norwegian Jewel”. Det er vigtigt, at de har tisset af, og at de har tøj og rekvisitter med, for når de først er steget ind i den blå bus fra Vissenbjerg Turistfart, er det for sent. Hvis ikke de kører klokken 14, risikerer den stramme tidsplan at ramle. Hvor er min hyrdindestav? Stemningen er i top. Det er altid fedt at optræde på krydstogtskibet, busturen er hyggelig og ikke mindst: De har Nutella og Mariekiks med. Alle har tilsyneladende husket det hele. Og så alligevel: - Torben, Torben. Er der låst på slottet, siger en af pigerne. Selvfølgelig er der låst på det slot,

som er kulissen for paradens optrædender i Lotzes Have. Hvorfor, vil Torben Iversen vide. - Jeg mangler min hyrdindestav. Må jeg få en nøgle, spørger pigen, og snart efter er hun på vej i løb efter den manglende stav. Hun når tilbage i tide til afgangen fra Odense med kurs mod et af oceanernes luksushoteller, der ligger og venter ved Langelinie-kajen i København.

Mens de fynske prinser, prinsesser og andre eventyrfigurer ruller af sted ad E4 mod Storebæltsbroen, er de sejlende turister ude at tage billeder af den lille havfrue, gå rundt på Amalienborg Slotsplads eller nyde en fadøl i Nyhavn. Langt de fleste af dem er amerikanere, der er fløjet til England for at påmønstre i Dover. København er det første stop. I morgen er det Warnemünde og en to en halv times

togtur til Berlin, og sådan vil en ny nordeuropæisk by præsentere sig for deres blitzende kameraer hver dag. Men i dag er det Copenhagen, og inden trosserne smides og ”Norwegian Jewel” stævner ud, kommer H.C. Andersen på besøg. Med børn. Skorstensfejer med sår I bussen er humøret højt, og Nutellaen er det naturlige midtpunkt. Torben Iversen er ikke helt fri for nogle

nervøse trækninger over, at børnene selv har indkøbt det fedtede chokoladesmør. - Med hensyn til Nutella: Husk, at der er kjoler bag jer, brøler han, mens der smøres madder på et bord midt i bussen, lige der, hvor de fine kjoler og andre kostumer hænger på en bøjlestang. Han bevarer dog roen og sidder snart selv og nyder et stykke flute med paté og en Coca Cola Zero

FyensStiftstidende Søndag 19. juli 2009

H.C. Andersen Paraden Fokus 15

[

Med hensyn til Nutella: Husk, at der er kjoler bag jer.

H.C. Andersen - alias Torben Iversen

■ Anna Johanne Iversen (til højre) og Rosa Birkelund er klar til endnu en optræden - denne gang på et krydstogtskib.

■ Så er det lige før, det sker. H.C. Andersen Paraden er ved at være klar til at gå på.

■ Scenen kan hamle op med de ypperste på landjorden, og salen rummer 800 tilskuere. sammen med de andre voksne, der arbejder frivilligt. I truppen har det været nødvendigt at skifte lidt om på rollerne, fordi skorstensfejeren har fået et forkølelsessår. - Det duer ikke, når han skal kysse hyrdinden, og det skal han jo, siger Torben Iversen. Men når man har spillet med så mange gange, som kernen i truppen har, så er det uproblematisk at bytte

roller. De kan simpelthen hele dialogen udenad. Børnene bliver afsprittet Bussen er snart fremme, og flere begynder at trække kostumerne over hovedet. Der er nemlig ikke tid til at klæde om, når først de kommer om bord på skibet. Nogle har fået sig en lur undervejs i bussen, andre har siddet og sunget, men nu er det snart alvor.

Bussen virker lille, da den ruller op langs det gigantiske krydstogtskib ved Langelinie, hvor turisterne er ved at tjekke ind igen efter dagens oplevelser i København. Det er nemlig lige så svært at komme om bord på ”Norwegian Jewel”, som det er at komme ind i Barack Obamas eget hjemland Der er sat et højt gitterhegn op på kajen, hvor der kun er én mulighed for at komme tæt på skibet. Og her

regerer vagtværnet Freeport Security. Ingen kommer forbi, hvis de ikke er clearet fra en højere myndighed på forhånd. Og så er det sådan set lige meget, om man er H.C. Andersen selv. Torben Iversen står iført sin høje hat og siger, at han er her med ”The Hans Christian Andersen Parade”. - We are local entertainment (lokal underholdning), forsøger Torben Iversen.

Men der står ikke en eneste Iversen og heller ingen parade på vagtens liste, og så kan man ikke komme ind til skibets cruise-director eller andre fra mandskabet, der kender til aftalen med H.C. Andersen Paraden. Torben Iversen finder en fra besætningen henne på fortovet, og hun får kontakt med cheferne om bord, og endelig langt om længe kommer der en

Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidende

16 Fokus H.C. Andersen Paraden Havets luksushotel og hurtigsejler Norwegian Jewel er fra 2005, er ejet af det amerikanske selskab NCL (Norwegian Cruise Line) og er registreret i Bahamas. Skibet er skabt til 2376 passagerer med to personer i hver kahyt. Alle passagerer har egen emailadresse om bord. Hertil kommer et mandskab til at servicere dem og skibet på 1154 personer. Luksuscruiseren er 956 fod lang, 106 fod bred og 27 fod dyb. Om bord er blandt andet teater- og koncertsal, træningscenter med havudsigt, kasino, samt adskillige restauranter og barer. Skibet cruiser med en fart på 25 knob og maskinen er diesel elektrisk. Kilde:: Albatros Travel

■ Så kommer et lille stykke Danmark marcherende med H.C. Andersen i spidsen. Eller i hvert fald med Torben Iversen i spidsen. mand i hvid admiralsagtig uniform og kasket. Og så bliver det ellers banket på plads, at det er vagtfirmaet, der har klokket i det. - Jeg gav din makker en liste over de clearede personer tidligere. Har du ikke fået den? Nej - det havde han ikke. Den hvide autoritet ryster på hovedet og hjælper Torben Iversen og hans lydmand igennem til næste kontrolpost. Her skal de fynske skuespillere afsprittes, ligesom alle andre, der skal om bord på ”Norwegian Jewel”. Et besætningsmedlem sprøjter en desinficerende væske i hænderne på alle, der passerer landgangsbroen. Derefter er der scanningskontrol. Eventyr og skat på dansk Alle er i kostumerne nu, og nu går det hen ad de beskedne hvide gange i det imponerende skibs nederste regioner. Som lokalt underholdingsindslag har man ikke adgang til, hvad havets norske juvel har at byde på af swimingpools, kasinoer og restauranter. Det er en stramt timet indspil-ud-aktion, og vejen går direkte til bagscenen og de sidste forberedelser. Imens er turisterne begyndt at sive ind i den store koncert- og teatersal i små grupper.

■ Marilyn Lilly fra California har brugt H.C. Andersen som forbillede for de ordblinde elever, hun har undervist som lærer.

■ Aaah. Man bliver lidt småsulten af at optræde, og de amerikanske værter har sat lidt proviant frem til den fynske trup. Der er cirka 300 tilskuere på plads, da konferencieren tager ordet. Klapsalverne brager, og endelig marcherer selve H.C. Andersen ind på scenen med en hale af fynske børn og unge efter sig til tonerne af The Ugly Duckling (Den grimme ælling).

■ Lynn Cambell er imponeret over, hvor entusiastiske de fynske skuespillere er. Og hendes datter Mary Moore og børnebørnene Kaleb og Noah er enige.

Publikum blitzer løs i salen, opsatte på at få den sidste oplevelse af Copenhagen, inden de sejler mod nye nordeuropæiske blitzindtryk. Showet er, som alt andet på krydstogtturisternes tur, brudstykker. Ud over den kendte odyssé af highlights i Andersens eventyrverden, fortæller Torben Iversen nogle uhyggelige historier fra det land, amerikanerne besøger i dag. - Danskere betaler skat på op til 62 procent. Og det er faktum - ikke er eventyr, siger han. En sang og en lur Iversen og truppen har været på adskillige krydstogtskibe, og han vurderer dagens publikum til at være mindre veloplagt. Han får dog de fleste op på mærkerne. De fleste skråler med på Wonderful Copenhagen, mens en enkelt ældre mand får sig en lur oven på dagens hårde travetur i København. Og så er det hele slut. Klapsalverne brager løs. - De børn er bare så friske, natur-

[

De børn er bare så friske, naturlige og nuttede Mary Moore fra Californien lige og nuttede, siger Mary Moore fra Californien. Hendes søn Kaleb kunne bedst lide ”Kejseren der ikke har noget tøj på”, mens lille Noah på 10 måneder vist bare nød musikken. Marilyn Lilly er også fra Californien og er pensioneret lærer. - Jeg har undervist mange med læsehandicap, og det har været en stor inspiration for dem, når jeg fortalte, at H.C. Andersen var ordblind, siger hun. Marilyn Lilly er også eksemplet på, at al købekraft ikke er suget ud af de amerikanske forbrugere endnu. - Jeg kan ikke forstå, at de ikke sælger nogle H.C. Andersen-bøger her.

■ Selv om man er en rigtig prinsesse, har man værsgo’ at stikke hånden frem til en afspritning, som er et adgangskrav på Norwegian Jewel. Her skal ingen fremmede bakterier om bord. Børnene kunne skrive autografer i dem. Jeg har også gået rundt i København i seks timer uden at kunne finde noget om H.C. Andersen, siger hun. Salen bliver hurtigt tømt, og folk skynder sig til kahytterne og til ny underholdning. Inde bag scenetæppet er der stillet lidt sandwich, sodavand og cookies frem, som skuespillerne propper i lommer og tasker, så de kan nyde det i bussen hjem til Fyn. Og det skal gå lidt tjept, for så snart den fynske trup er gået fra borde, gør ”Norwegian Jewel” klar til at lægge fra kaj. First we take Copenhagen - then we take Berlin.

Af Tommy Byrne Foto: Birgitte Carol Heiberg [email protected], [email protected]