Anarki Af Erico Malatesta

u

Q NClR. K •,

II

2. 5 o

e,)( .

Alle. 1U.t.t.·I~ h.eÅe..R

'"R.e-tte....,

li.

t'..I

E F~ -t R~K

~~ b-u..e..I0" .' -

8000

~~\.r~~ lc\.t.

I.

1--\

\""~u..~ ~

&\.ls,ke.L C6t .

e.i L~~e....

4g

.. , ·1

" Anarki"

af

Errico Malatesta

Ordet anarki stammer fra græsk og dets egentlige betydning er uden ledelse,dvs. iLilstanden hos et folk,som lever uden en bestemmende autoritet ,uden ledelse. Før denne organisationsform begyndte at blive b e t ragtet som både ønskelig og mulig af en hel skole tænkere, og accepteret som s~glig af en gruppe,som nu er blevet de vigtigste fakiLorer . i vor tids sociale kamp;blev ordet anark i brugt universalt som udtryk for uorden og forvirring,og bliver det stadig af de uniformerede og politiske mOdstandere,med interesse i at fordreje sandheden ••• Vi skal ikke starte en filosofisk diskussion,da spørgsmålet er historisk,ikke filosofisk.Den almindelige forklaring på ordet genkendes i dets sande og etymologiske betydning •• En fordrejning af denne betydning er tilpasset den fordomsfulde betragtning,at ledelsen er et nødv~ndigt organ i det sociale liv ,og at et samfund uden ledelse konsekvent vil være i uordenens barmhjertighed - variationen mellem nogles tøjlesløse arrogance,og den blinde hæwn hos andre ••••• Eksistensen af disse fordomme,og disses indflydelse på den offentlige definition på ordet anarki,forklares let.Mennesk et,som alle levende indiv,ider,tilpasser og vænner sig til de tilstande,det lever under og passerer,ved hjælp af til lagte vaner ••• Derfor,da efterkommerne af en lang række slaver - født og opvokset i trældom - begyndte at tænke,troede de at slaveri var en uundv~rlig tilstand i livet,og at frihed var en umulighed •••• Det samme gælder arbejderen,som i århundrede var tvunget og derfor tilvænnet til,at være afhængig af at arbejde (brød) for arbejdsgiverens gode vilje •• Og vant til at se deres liv i barmhjertighed hos kapital- og jordejere,endte de med at tro,at det er arbejdsgiveren,som føder dem,og at det derfor ville være umuligt at leve uden •• på samme måde,som når en,hvis ben har hængt sammen fra fødslen,og som alligevel har klaret at gå bedst muligt,tilskriver sin evne til at gå til de bånd,som faktisk kun tjener til at gøre muskulaturens kraft i benene svag og lammet ••• Når der til den normale effekt af vaner lægges den type uddannelse,der fås hos arbejdsgiveren,præsten,læreren etc.,som har en sikker interesse i at prædike,at herskere og ledelser' er nødvendige;når oveni dette lægges dommeren og politiman- t den,som gennem smerte forsøger at få dem,der tænker anderle- ~ des og søger at sprede deres ideer,til at tie - er det ikke svært at forstå,hvordan fordommene om nødvendigheden af her-

.3

skere og ledelser,slog rødder i den ukomplicered e tankegang hos de hårdt slidende masser •••• Bare forstil dig ,hvis dokt oren skulle forklare vores fiktive mand med de sammenhængende ben en teori,smart illustreret med tusinde med tu sinde opdigtede tilfælde,for at bevise,at hvis hans ben blev befriet or båndene,ville han hverken kunne gå eller overleve - ville han ikke vildt forsvare sine bånd og betragte enhver,som forsøgte at befri ham, som en fjende •• • Så siden der blev tænkt,at en ledelse er nødvendig,og at uden ledelsen ville der kun findes uorden og forvirring, har det v~ret naturligt og logisk,at anarki,hvilket betyder uden lec.else,skulle betyde noget i retning af mangel på orden ••••• De tte fænomen er ikke enestående i "ordenes historie". Dengang,i tider og lande,hvor folk troede på nødvendigheden af et en-mands-styre(monarki),blev ordet "republik", s om er en ledelse bestående af flere,faktisk brugt som en bet egnelse for uorden og forvirring - og denne betydning kan stadig findes i de folkelige sprog i mange lande ••• Skift mening,overbevis offentligheden om at en ledelse ik k e er unødvendig,men også ekstremt skadelig: så ordet anark i,fordi det betyder uden ledelse,kommer til at betyde føl gende for alle - naturlig orden,i harmoni med menneskelige nødvendigheder og fællesinteresser,fuldstændig frihed på grundlag af-komplet solidaritet ••••• Dem,som derfor siger,at anarkisterne har valgt deres navn dårligt,fordi det bliver fejlopfattet af masserne,tager fejl. Vildfarelsen kommer ikke fra ordet,men fra de ting og vanskeligheder anarkisterne står overfor i deres propaganda.Dette afhænger ikke af det valgte navn,men af det faktum at begreberne støder sammen med offentlighedens i lang tid etablerede fordomme om ledelsens funktion,ogsA kaldet staten ••••••• Før vi går videre vil det være på sin plads I klart at definere ordet stat,som efter vores mening er den virkelige grund til misforståelsen... . ·Anarkister,inkluderet forfatteren,har brugt ordet ~,og gør det stadig,som den totale sum af pOlitik,lovgivning, domstole,militær og finansielle institutioner,gennem hvilke behandlingen af egne affærer,kontrol med opførsel,anSvar for egen sikkerhed,bliver taget fra folket og overladt til andre,som ved hjælp af bemægtigelse eller udnæv-

I I

ne lse,er udstyret med magt til at lave love for alt og al - ~.' le:og tvinge folket til at overholde dem,ved hjælp af kol- .1 l ek tiv tvang •• ~ I denne b e tydning er ordet stat det samme som ledelse,elle r det er det upersonlige,abstrakte udtryk for statsan• liggender,p ersonifis eret i led e lsen:og derfor b e s kriver ud-tryk s om "afska ffelsen af stat en","et samfund u den sta t" ,, osv . præcist det begreb,som anarki s t er søger a t udtrykke, nemlig de struktion af al polit i sk orden baseret på aat ori- • tet,og skabelsen af et samfund a f fri e og l ige medlemmer bas eret på en ha rmoni me l lem int eresser og den frivill i ge delt a gelse af alle, som e j er s ocial ansvar lighed ••• Men ordet har ogs å andr e b etydninger ,også nogle,som lader sig bruge til misf ors t åe lser , speciel t for mennesker , bNi s ulykkelige soc i ale s i tuat i on ikke giver mulighed til at vænne sig til de t vi denskabe lige sprogs spidsfindige forskelle: eller endnu værre , når orde.t bruges af politiske mOdstandere,som er i lloyale og ønsker at skabe forvirring og ikke forståelse •• Derfor bl i ver or det stat ofte brugt til at beskrive et specielt samfund,e t særligt menneskel i gt kollektiv samlet sammen i et særligt territorium,skabende h~ad kaldes en social enhed,uanset hvilken måde medlemmerne er grupperet, eller tilstanden af de sociale relationer imellem dem ••••

':

•• Ordet bliver også brugt som et synonym for samfund ••••• på grund af disse betydninger af stat tror de oppositionelle,eller simulerer at tro ,at anarkisterne vil nedbryde alle sociale bånd,al kollektiv arbejde,og fordømme alle .! mennesker til at leve i en isolationsstat,hvilket er værre end at leve i en tilstand af v.ildskab ••••• Ordet stat bliver også brugt til at betyde den højeste administration i et land:den centrale magt i modsætning til den provinsielle eller kommunale autoritet.På grund af det-o te tror andre,at anarkisterne ønsker en territorial decentralisering med ledelsesprincippet i behold,og da forvirer derfor anarkismen med kantonalisme og kommunalisme •• -.Til sidst betyder stat den levende t,ilstand, en form -'f or socialt livetc •••• Af disse grunde tror vi,at det vil være bedre at bruge udtryk som afskaffelse af staten så lidt s·om muligt ,og iste- . det bruge den mere klare og konkrete form - afskaffelse af ledelsen. I alle tilfælde er det hvad vi vil gøre her i hæftet., ••

S J

I .. z

II

Vi siger,at anarki er et samfund uden .1 edelse.Men er afskaffelsen af ledelse muligt ,ønskeligt eller forudseeligt I ??? .Lad os se •••••• Hvad er en ledelse?Den metafysiske i tilbøjelighed (mental sygdom,i hvilken mennesket efter en I logisk metode,har fjernet sig fra den individuelles egenskaber,og oplever en form for hallucination , som tår ham til at acceptere åndsfraværelsen fra rigtigt levende) , som stadigt ondskabsfuld,på grund af de stød den har lidt i hænde ~ne på den "positive" v.idenskab,har et stærkt t ag i menneskerne idag:er så fastgroet ,at mange tror,at ledel li, er en moralsk institution med et antal fornuft ige kvali- . teter og retfærdighed,den retfærdighed,som afhænger af i medlemmerne i styrelsen ••• For dem er ledelsen,på en mere : uklar måde - staten ,en abstrakt social magt:det er den ! altid abstrakte,gennerelle interesse:det er et udtryk for : alles rett i gheder som beg~ænsning for de individuelle ret tigheder.Og denne måde at forstille sig en ledelse ' på bli ver opmunt~.t af partiinteresser,som er bekymrede over au t.oritetsprincippernes sikkerhedsskærm og overlevelsen af disse,selv på baggrund af alle de fejl og misforståelser lavet af dem,som på tur udøver magten ••••• For os er ledelsen fyldt med ledere,konger,præsidenter , ministre,debuterede etc.-som har magt til,at lovgive mell em menneskelige relationer,og at ·tilse at lovene føres ud i livet:at kræve skatter og inddrive dem:at påtvinge værnepligt:at dømme og straffe de der bryder lovene:at la ve private kontrakter om love og regler:at monopolisere brancher,offentlig service,eller hvis de ønsker det,al produkt'ion og offentlig service: at fremme eller hindre salg af gods:at starte krig eller stifte fred med ledere i andre lande:at bevilge eller fratage privilegier osv ••• Kort sagt er ledere dem,som har magt til,i større eller mindre grad,at gøre nytte af den sociale magt(den fysiske,intelektuelle og økonomiske magt i samfundet)i forsøget pA at få alle ~il at udføre deres ønsker.Og denne magt . mener vi,er baseret på ledelses- og autoritetsprincippet~ Men hvilket grundlag er der for eksistensen af ledelser? •• Hvortor overlade sin personlige frihed og inti~tiv til _nogle få individer???Svorfor,ønsket eller uønsket,give - dem magt til at overtage den kollektive kraft???.Er de så exc~~ionelt begavede,at de er istand til at demonstre~

I

re deres duelighed som erstatning for folkemasserne og værne interesserne,alle interesserne,alles interesser,endda bedre end de involverede parter???Er de så ufejlbarlige og hæderlige,at man - klogt - kan overlade den enkelte skæbne og alt andet til ledernes viden,erfaring og godhe d??? Og selv,hvis der fandtes mennesker med definitiv godhed og erfaring:og at selve formodningen (aldrig ob serveret i historien) om at ledelsesmagten skulle hvile i hænderne på de mest duelige og flinke iblandt os - ville ledelsen S& øge dens potentielle godhed og velgørenhed,el l er ville den istedet lamme og ødelægge velgørenheden,på grund af at lederne har med mange ting at gøre,som de ikke forstår:og ville den ikke spilde ma s ser af energi på at holde sig selv ved magten,gøre sine venner glade og holde check på de utilfredse og kue oprørerne???Desuden,enten god eller dårlig,klog eller dum som lederne end måtte være,hvem skal udnævne dem til deres ophøjede styrelse?????Hvis de trænger sig på med retten til erobringe~,krige eller revolutioner,hvilken garanti har offentligheden så for at de er inspireres af det fælles bedste???Er det et statskup,er ofre-ne tvunget til kæmpe for at kaste åget af sig ••• Er de. udvalgte fra en særlig klasse eller parti, så vil klasse.ns eller partiets ideer og interesser triumfere,og viljen og interesserne hos de andre blive korsfæstet •••• Bliver de valgt ved universal stemmeret???Så er de eneste kriterier tal,som de ihvertfald ikke kan vuderes efter i forhold til argumenter,r etfærdighedssans eller evner.De valgte vil være dem ,der be ds t bedrager offentligheden:og minoriteten,som godt kan være halv:delen minus en ,bli v er ofret •• Og al t dette,uden at tage i betragtni ng, a t erfaringerne har vist de t umulige i at udtænk e en valgmask i ne,hvor de succesfuld e kandidater i de t mindste er vi r kelig repræs ent a tiv for ma j ori t eten ••••• It 3 It Mange og varierede er teori ern e,med hvilk e nogle har søgt at retfærdiggøre ledelsens eksistens.Alli gevel er de alle baseret på den fordom,indrømmet eller ikke,at menne.skerne ha modstridende interesser,og at en ydre,højere au.1t.oritet er nøvendig for at tvinge d4n ene befolkningssektion til at respektere de andres interesser,forskrivende og fremtvingende d.n ledelses-regel,som kan opløse opposionelle interesser bedst. og som kan frembringe den maksimale tilfredsstillelse til hvert individ med mindst mulig offer.

De autoritære teoretikere spørger."Hvis interesser,tilbøjeligheder og værdier hos et i ndivid er forskellig fra andres, I' eller hele samfundets,hvem skal så have retten til at tvinge alle til at respektere alles interesser?Hvem vil være istand ' til at undgå et individs vold mod den generelle vilje?~.De siger,at den enkeltes frihed indskrænk es af andres frihed; ~e n nvem skal etablere disse begrænsninger,og se til at de respekteres?? .Den naturlige strid mellem interesser og tem- I perament skaber en nødvendighed for en ledelse og en dømmen- i de autoritet,som har en dæmpende indflydelse på den sociale ' kamp ,og definerer begrænsningerne for individets rettigheder [ og pligter. Dat te er teori,men hvis teorier skal være gyldige,må de væ- ! re baseret på facts og forklare disse.Vi ved kun alt for go_ i dt, at i den sociale økonomi er teorier alt for ofte opfundet fo r at forsvare det faktum,at der findes privilegier og iøvrigt gøre disse tiltalende for ofrene~ •• Lad os istedet betragte kendsgerningerne •••• lgennem hele historien,ligesom i vores tid,er ledelsen enten de fås brutale ,voldelige ,vilkårlige lov over de mange - eller et organiseret instrument til l at sikre herredømmet og privilegier i hænderne på dem,som I me d tvang og list har samlet sig alle livets midler - først ; og fremmest jorden - til at fastholde folkets bånd og få det ti l at arbejde til deres fordel •••• Der er t ,o måder , at undertvinge mennesker på - enten ved direkt e fysisk.vold og brutal magt,eller ved indirekte at nægte mennesket livets nødvendigheder,og dermed reducere det til en overgivende skabning ••• Den første nævnte udføres ved at skabe magtens rødder,de politiske privilegier ••• Den anden er "ejendomsrettens" oprindelse,de økonomiske privilegier ••• Mennesker kan også undertrykkes ved en forarbejdning af deres intelligens og følelser,hvilket er religiøs eller "universitets" magt ••• Men netop fordi ånden kun eksisterer som et resultat af materiel magt,så er løgnen og organismen opsat på at forplante sig;ånden er kun berettiget ,hvis den er et resultat af de politiske og økonomiske privilegier,og søger at forsvare og konsolidere dem •••• I spredt befolkede,primitive samfund med ukomplicerede sociale relatione~ - i situationer som fordrede etablering af vaner og solidaritet,eller ødelæggelse af samme - var de to magter,po~tisk og økonomisk ,at finde i de samme hænder,som

8

endda kunne sidde på en mand ••• Dem,som med magt har vundet ,gjorde det af med de overvundenes personlighed og ejendele,og tvang dem til at arbejde og tjene for s ig og adlyde med respekt.De var på samme ti d jordejere,konger, dommere og bødler ••• Men sammen med samfundets vækst ,med voksende b ehov,med mere indviklede sociale relationer,blev den for satte eksiste- ' ns af et sådant despoti umuligt •••• De lovgivende -af sikkerhedsgrunde,bekvemmelighed og umuligheden i at optræde anderledes- finder sig tvunget til på den ene hånd at få støtte fra den priviligerede klasse (et antal individer med i nteresse i lovgivning),og på den anden hånd,at ladehvert individ klare sig bedst muligt,samtidig med at lovgiverne ' skaber særretr.igheder til sig selv (f.eks . retten til at udnytte alle mest mulig ). De tte er måden at tilfredsstille forfængeligheden hos dem ,som ønsker at giv e ordrer ••• Derfor,i magtens omørke,for ledelsens beI skyt t eIse og s tøtte,ofte uvi dende om odet og af grunde udenfor dens kontrol - bliver den private rigdom (den besiddende klasse) udbygget~ •• Og til sidst er produktionsmidlerne og liv s resourcerne koncentreret i l e dels en s hånd og bekræfter dens magt ,så g ennem de n s overlagt e ove r leg enhe d omfatt ende de ns midler og dens b redde int ere s ser,vil l e delsen undert v inge sig den po l itiske magt og gør e den ti l s in politimand •••• Dette fænomen er sket ma nge gang e i hi s t ori en. Alti d s om e t re sultat af invasion eller militære f ysiske aktivit e t er, har br ut al t vang få e t overtaget i samf undet. Erobrerne har vi st en tendens til a t ko nc entrere ledel se og ejendom i de r e s egne hænder. Men le de lsen be høver a l tid støtte af en kraftfuld klas se, ogo forlanger pro duktionens mulighed for at kontrollere og dirigere alt.det har alt id r esulteret i genetablering a f den private ejendomsret og opdelingen i de to magter - polit i sk og økonomisk - og med det afhængighe den af dem,som kontrollerer magten - ledelsen,og af dem,som kontrollerer magtens kilde - ejendomsbesidderne ••• Lederne ender uundgåeligt som ejernes politimænd •••••• Men aldrig har dette fænomen været så fremskreden som i vore moderne tider.Produktionens udvikling,den overvejende del . af handelsekspantionen, den umuligt måleligt simuleredOe pengemagt,de økonomiske spørgsmål,udvikles og øges ved opdagel-: sen af Amerika,opfindelsen af maskinen etc. og garanterer '

I

ovenlegenhed til kapitalistklassen,som,ikk:-tilfreds med med at nyde godt af l edelsens støtte,forlanger at ledelsen skal udgå fra egne rækker • •• En ledelse,som ejer retten til at erobre(den guddommelige ret , kaldte kongerne og deres præster den)gennem underkastels e under de eksisterende forhold i kapi talismen,vi l forsat opretholde en hånlig og stolt holdning mod dere s , nu "rige arbejdende slaver ••• og kræver et totalt herredømme • •• Ledelsen er forsvarer og beskytter for eje ndomsr etten,men den slag ~ b eskytter,som tror den er moget , og som opfører sig på en arrogant måde overfor det folk, den skal h jælpe og f or svare,når den da ikke frarøver eller dræber det på det næ s te gadehjørne ••• Kapitalisterne skaffer sig af med l edel ~ s en,både med uærlige og feje midler,og indsætter i stedet deres egen ledelse,best ående af deres egne medl emme r ,som h el e , tiden er under deres kontrol - og speciel, t organiseret t~il at forsvare kapitalistklassen imod mulige krav fra arveløse • •••••• •• Her starter det moderne parlamentariske system ••••• I I dag er lede lsen (best.ående af besiddere og de, som er a f hængige af dem) helt til disposition for bes i dderne ,så meget at de rig e ste af dem ikke behøver at deltage i lede l sen Rothschi l d behøver hverken at være debuteret eller minister\ det er tilstrækkeligt at de debuterede og miniaterne mo dtager ordrer f r a ham •••• I mange l a nde har arbejderne mere eller mindr e at sige ved valg af l edelsen.De t er en indfly delse. givet af bourge osiet ( den kl a sse,der ej er produk t i onsmi dl erne ),både f or at få I folk ets s t øt te i kampen mod mona r ki og a ristokrat i ,såve l som for at f r aråde fo l ket a t kræve fri gørel se,we d i stedet a t give de t en i llusi on om suverænite t • •• Men ,hvadenten bour g eo s ie t fo rudså det e l ler ej,da folket fi k stemmeret,er det et faktum,at denne ret har vist sig at være latterlig, og kun tjener til at konsolidere bo urgeos i e ts mag t,mens den i giver den mest aktive del af arb ejderklassen det f a lske h åb om en udførende magt og kraft.Selv univer sal stemmeret ka n i kke ændre dette - ledelsen forbliver bourgeosiets tjener og politimand ••• for hvis det var anderledes,hvis ledelsen i ndtog en fjendtlig hOldning,eller antyde.e at demokratiet ikke er ande~ end et påskud til at narre folket,så ville ~ourgeosiet hurtigt reage re og bruge a l sin indflydelse og Uiagt - som er disponib e l på grund a:f bourgeosiets velstand - til a~ ~enetablere lede lsen på sin rette plads som bourgeosiets politimand ••••••

!

I I

lo

I alle ~ider og lande,har ledelsens grundlæggende funktion (ligegyldigt hvilke titler den bærer og hvordan dens organisationsform og oprindelse måtte være) altid vær e t at undertrykke og udbytte masserne,at forsvare unde rtrykkere ogudbyttere:og deta principielle , karakterist iske og uundværlige instrument er politiargenten,skatteopkræveren,soldaten og fangeViogteren,desuden handlende i lø gne som præster og lærere, som lønnet og be.skyttet af l edelsen, trælbin- · der hjerner og får dem til føjeligt at acceptere åge~ ••• Det er sandt,at denne basis-funktion er tilføjet nye funktioner i historiens løb • • • Lad os derfor bare erkende,at ingen ledelse i noget land har eksisteret uden en kombination mellem dens undertrykkende og udby~tende funktioner og andre funktioner, som ent_en er nødvendige eller brugelige. Men det ændrer ikke ved det faktum,at ledelsens natur er undertrykkende og plyndrende,og at den i sin oprindelse og holdning,uundgåeligt er tilbøjelig til at forsvare og befæste den dominerende klasse,faktisk forværre ledelsen tilsta nden •••••• Ledelsen påtager s~ b~~yæ~~t med,mere eller mindre,at beskytte indbyggerne imod direkte,voldelige angreb:den nerkender og legaliserer en række fundame nt ale rettigheder og pligter,såvel som vaner og skikke , uden hvi lke det ikke ville være muligt at opretholde det sociale liv - d en organisere og arrangerer en rækk e offentlige s ervi ce områder, som post , veje , renovati on ,rengøring o sv • •• Den bygg er hoapitaler og hjem,og n edlader s ig endda t i l at s pi lle de fa t tige s og s vages b e sky t ter og velgører. Men det er nok ,at forstå hvorda n og hvorfor ledelsen u dfører disse funkt i oner,for a t f i nde et praktisk bevi s på,at hvad ledelsen end laver,er det alt i d mo t i veret af ønske t om at herske,og er al t id mekanismer til at forsvare og bevare ledelsens privilegier - dette gælder også den klasses privilegier,som ledelsen både repræsenterer og f orsvarer ••••• En ledelse kan ikke opretholdes ret længe,uden at skjule sin sande natur bag en facade af brugbarhed.Den kan ikke skabd -respekt for de priviligeredes liv uden at vise respekt for alle menneskers liv ••• Den kan ikke skabe accept for de fås privilegier uden at spille vagt for alles _rettigheder ••••••• "Lo~n",sagde Kropotkin,og dermed menes dem som har la-; vet loven - ledelsen, "har brugt menneskets sociale fø- -

a- .

Il

l ledelsens hånd bliver alt til udby tningsrnidler, som kun anvendelige til at checke folket med ••• Og det er nødt til at være sådan.For hvis menneskelivet er en kamp mellem hverandre ,vil der uundgåeligt vær e både vindere og tabere:o g ledelsen,som er førstepræmie n i kampen,og er et, middel til at garantere sejrhe rren sejrens udbytte,og til at bevare samme;vil a ldri g falde i hænderne på de tabende,ligegyldigt om kampen er baseret på fysisk vOld,åndelig vold,eller finde r s ted på den økonomiske slagmark ••• Dem,der har kæmpet fo r at vinde,for at sikre sig en bedre stilling,end andre ha r ,for at vinde priv.ilegier og mag~, vil helt sikk ert ikk e bruge ledelsen til at f orsvar e de b esejrede s re tt igheder, og de rme d be~ grænse deres eg en magt,dere s v,enners, og led sageres magt. Ledel se n , s om noge n kalder den re tf,~ r d ige stat, s om en mo derato r i den soc iale kamp og s om uparti sk administrator af de offe ntlige int eresser, er en ~e løgn - en illus i on, en utopi, s om a l drig er u df'ørt og reali seret •••••.• Hvis menneske rs intere s s er virkel i g var gensi digt mods tri dende,hvis kampen mel lem menne sk erne var grun dlæggende og afgørende fo r de t soc ial e li vs eksistens, hvis den enkeltes f r ihed skulle b egræns es af de a n dre s f ri h ed s å vil le all e hele tiden s øge at sikre netop der e s inte-' resser ,alle vi lle fo rsøg e a t øge sin fr i hed på bekos,t ni ng af andre s fr i hed,og de r v i lle komme en ledelsen,ikke f ordi det er godt f or samfundet;men for at sejrherren kan nyde frugten af s ~jren,ved helt igennem at undertvinge de besejrede,og dermed befri sig for problemmet,at være i defensiven hele tiden,ved at ov.ergive forsvaret til specielt trænede professionelle politimænd •••• l alle tilfælde ville menneskeslægten være fordømt til at kæmpe mellem sejrherrenes tyranni og de besejredes oprør ••••• Men heldigvis er menneskeslægtens fremtid lysere,fordi dens ledende love er blidere.Den sociale lov, er solidaritet.Menneskets fundamentale karakteristik er "overlevelses instinktet",uden det kunne mennesket ikke eksistere , og "artens-overlevelses-instinkt,uden hvilket ingen art kunne have udviklet sig og varet ved.Mennesket er naturligvis nødt til at forsvare sin individuelle eksistens og velbefindende - ligesom hans/hendes efterkommere er det mod alt og alle ••• l det naturlige liv har levende væsner to måder at overleve og gøre det behageligt på ••• Den ene ~. er ved indbyrdes kamp imod elementerne og andre individer af samme el~r andre arter ••• Den anden er ved samarbejde ~r

og kooperation,hvilket også kan beskrives som association_ eD for kampen imod alle faktorer,der yder modstand imod. assoeiationernes eksistens,udvikling og velbefindend~ ••• Bortset fra betydningen i fremtiden,er det ikke nødvendigt at eksaminere yderligere i siderne ,der beskriver den relativa rolle i den organiske verdens evolution,spillet af de to principper - kampen og ko operationen - ••• Det vil være tilstrækkeligt at slå fast,at kooperati on (frivillig eller t .vungen) var blevet det eneste midde l til at opnå fremskridt,fremgang og sikkerhed ••• Og den kamp -et levn fra aner ne-har vist,at den er uduelig til at skabe individuel velf ærd,og at den er -skadelig for alle,både sejrherrer og besejrede •••• Ophobede og overgivede erfaringer i generationer lærte mennesket ,at ved at forene sig med andre,ville deres individuelle sikkerhed og velfærd fors tærkes.Derffor, som et resultat af den førte kamp for eksist>ens ,udviklede der sig en social følelse i mennesket,hvilket fuldstændigt ændrede dets eksistens ••• l kraft af dette var det muligt for mennesket at fremkomme fra den animalske tilstand og rejse sig med stor kraft,og derved hæve fra og over andre dyrearter ••• Endda så meget ,at anti-matrialistiske filosoffer tænkte,at det var nødvendigt at opfinde en anti-materiel og udødelig sjæl til mennesket.!f ••••• Mange årsager har medvirket til udviklingen af den sociale følelse,som startende med den animalske basis af "artens-overlev~es-instinkt"(det sociale instinkt,der afgræns~aturlige familie) ,har nået langt både i intensitet og udstrækning,faktisk udgør den basis for menneskets moralske natur •••• Mennesket,skønt opstået fra det animalske liw,var for svag til at sejre i den individuelle kamp mod rovdyrene. Men med en hjerne,egnet til en kraftig udvikling,kom et stemme-organ til at udtrykke sig med ved hjælp af varierede toner,forskellige intelektuelle vibrationer,og med hænder specielt egnede til at forme efter ønske,følte mennesket hurtigt en nødvendighed af at blive ledt af associationer:i virkeligheden kan man sige,at mennesket kun kunne opstå fra den animalske tilstand,fordi han blevet social~ væsen og tilegnede sig sprogbruget,som igen er en konsekvens af og en vigtig faktor i sociabilitet •••• _ Det relativt lille antal mennesker,grundet eksistenskam-pen mellem mennesker,må selv uden associationer,men mindre bittert...have lettet betydeligt på udviklingen af sympati-

/4

følelsen og tilladt tid til at se og påskønne det værdifulde i at samarbejde ••• Til sidst kom m.enneskets evne til at omforme de ydre omgivelser og tilpasse dem til og efter dets behov.Denne evne er opnået takket være den orginale kvalitet i s amarbejdet med et større eller mindre antal associationer •• • Det øgede antal krav (øges i takt med midlerne til at ti lfredsstille . dem),ender med at blive til nødvendigheder •• •• Arbejdets ind- ' deli ng er et resultat af den systematiske udnyttelse &f naturen til menneskets fordel ••• Alle disse f aktorer har gjort det s ociale liv ti l en nødvendighed,uden hvilken mennesket ikke kan leve eller overleve.I tilfælde af at han/hun overlever,vil hun/han vende tilbage til den animalske stat •••• Og ved forædling af følelser i de øgede relationer,og ved prægede vaner hos arten gennem arv i århundreder,er trangen til et socialt liv blevet en måde at leve på,og er blevet omformet til sympati,venskab og kærlighed ••• Denne trang eksisterer uafhængigt af den materielle fordel,som associationen stiller til rådighed,endda så uafhængigt ,at i forsøget på at, tilfredsstille den,løber den ind. i mange slags lidelser,selv døden ••••• Med andre ord tilfalder der mennesket en enorm fordel ved associationerne ••• Derfor er den fysisk underordnede stat, dårlig i forhold til menneskets overlegne intelekt,som degraderes til den animalske stat,hvis den isoleres •• Association åbner mulighed for at følge med et altid voksende antal individer,og hele tiden med mere og mere indviklede og indgående relationer,ja selv relationer hvor associationerne omfatter hele verden og alle aspekter af livet ••••• Og til sidst ,muligheden for at producere,gennem kooperation med andre ,mere end me.nnesket behøv.er for at leve, samt den følelsesmæssige anskuelse ,der udspringer af dett.e ••• AI t foræret gennem udviklingen af menneskets eksist.enskamp,som nu er væsentlig anderledes end den kamp,der generelt bevæger sig mellem andre medlemmer af dyreriget ••••• Skønt v:i nu ved. (forskningsresultaterne fra nutidige na't;urforskere fremkommer dagligt med beviser herpå) ,at samarbejdet har spillet og spillen stadig ,en betydelig rolle i den organiske verdens udvikling,uanset dem,som forsøger (ganske irelevant) at. retfærdiggøre bourgeosiets eksistens med Darwinistiske ideer og teorier,ved at pege på den enorme separation i den kamp mennesket fører og den ,der føres i dyre- ~

15

-

riget,og som derved eft.erlader en enorm distance :L forholdet mellem mennesket og de andre dyr •••• Andre dyr slåa enten individuel t eller i små permanente grupper imod naturel og dermed individer af samme art •• De mere sociale væsner, myrer og bier,er loyale overfor individer i samme myretue eller sværm,men er i krig med eller neut ral overfor andre samfund af samme art,•••• Menneskets kamp, som art, stræber altid efter at udvide associationexne imellem sig ,fællesinteress erne 0& ud~klingen af menneskekærlighedsfølelsen,for at erobre og overvinde den ydre naturkamp ved hjælp af humanitet,for humanitet ••• Enhver kamp,som sigter på at forø~ ge forde l e,uafhængigt af e.l.ler på bekostning af andre,er i mod sætning til den sociale natur hos det moderne menneske, ,og tjener kun til at drive mennesket tilbage til den animalske stat •••••••••••••• Solidaritet,det er harmoni mellem interesserne og følelserne ••• lndiv,idernes sammenhold for alles velfærd,og frem for alt den enkeltes velfærd,er den eneste omgi velse,hvor , menne;sket kan udtrykke sin p.ersonali te,t ,udføre sin optimale l udvikling og nyde størst mulig velfærd ••• Det er det mål,som den humane evolution stiler efter: •• Deit er det ophøjede le~e-p rincip,som best~mmer al eksisterende modstand,som ellers y,ille være helt. kompliceret og uløselig •••• Resultatet af det.te ville være ,at friheden for den enkel te ikke begrænses af,men fuldendes af og finder den nødvendige eksistensberettigelse i de andres frihed ••••••• • I

" 4: " Michael Rakunin sagde,Wintet individ kan se sin egen huma- , ni tet ,og realisere den i si t livsforløb, uden at, genkende ~ den i andre,og uden at arbejde for at, realisere alles huma-t nitet.Ingen kan fuldend,. , sin frigørelse,udeon på samme tid , at arbejde for alles frigørelse ••• Min frihed er alles frihed ... Da jeg ikke er rigtig fri ,undtagen at min frihed og mine re1ttigheder bliver stadfæstet og anerkendt sammen med alle menneskers frihed og rettigheder,dem som jeg er ligestill~t med ••• Det betyder meget for mig ,hvordan andre menne sker har det,fordi ligegyldigt hvor fri ~ ' er- - eller måt- , te tro at være grundet min sociale position,pave,z~,her- . sker eller endda statsminister - er jeg kun et produkt af, f hvad den uncLerdanigste i samfundet er ••• Hvis da er uvidende !~ fattige eller slaver,er min eksistens afhængig af deres ~ta, veri •••• Jag,et oplyst eller intelligent menneske,gøres dum af deres dUmhed.' ••• Som et tappert menneske ,er jeg slavebundet af deres 'slaveri ••• Som rig mand,skælver jeg foran de

Ib

andres besiddelser • • • Som priviligeret person blegner Je~ ved deres retfærdighed •••• ~,som ønsker at være fri, kRIl ikke blive det ·,fordi ikke alle mennesker ønsker at være frie,og derfor bliver de undertrykkelses-instrumenter j_o mod mig ••• " •••••

1

Solidaritet er derfor den tils t and i menneskesamfundet,. hvor mennesket opnår den høje ste g rad af sikkerhed og velf ærd •• • De rfor er egoismen i sig selv - den særlige opvurde ring a f ens egne i nteres s er - en t.ilskynd e l se t il menm~ ­ ske t og samfund et ti l at skabe solida r itet: .eller, a t egoisme og uegennytt e ( bekymr i ng om andre s i nteresser) smel tes sammen til en enkelt følelse,så snart indiv:idets og samfundets interesser er sammenfaldne ••• Dog,kunne mennesket ikke på en gang springe fra den animalske stat til den menneskelige stat - fra den brutal e kamp mennesker imellem,til den kammeratlige forenede kam p mod de ydre farer i naturen ••••• · . Vejledt af alle disse fordele udviklede mennesket sig imod solidaritet;men udviklingen mødte en hindring,som ledte mennesket væk fra målet (og gør det stadig) ••• lVi ennesket opdagede,at det kunne,mere eller mindre,og for materielle og grundliggende nødvendigheder,han først opdagede på dette tidspunkt,udnytte fordelene ved kooperation,ved at undertvinge andre sin vilje,istedetfor at følge andres v j lje ••• Og ud fra det faktum,at det voldsomme og asociale instinkt,arvet fra hans animalske herkomst,stadig var stærk i ham,tvang han de svage til at arbejde for sig,foretrækkende dominans istedet for associationer •••• Måske,i nogle tilfælde,var det ved udbytning af de be~p.j­ rede,at mennesket første gang forstod fordelen vedassocjationer - den gode opnåede støtte fra sine venner ••• Derfor resulterede denne realisation af det nyttige ved kooperation,som skulle have ført til humanitetens sejr i alle menneskelige relationer,istedet i den privat.e ejendomsret og l,edelser, som benyttes til at udby t te hele samJ fundets arbejderstand til fordel for en minoritet •••• Denne minori tet associerede og samarbejdede s.tadig,men var påtvungen og kontroleret af få,for sammes personlige inter e:-; - I ser ••• Af dette faktum har rejst sig en kæmpe selvmodsigel se mellem tilbøjeligheden t i l at associere,at danne venskab,og at tilfre dsstill e kærlighedsfølelser - og tenden sBJt t i l at inddele s i g i mang e forened e ,seperate eller fje ndt-

lige grupper,geografiske og etniske grupp er eller grupper bestemt af økonomisk stilling,fordi det er lykkedes at vinde en fordel,og derfor vil sikre s ig denne fordel fremover,eller helt andre grup per af lidende,priviligerede eller ændringssøg ende oprører ••• Princippet "enhver sig selv mok" er en alle mod alle krig ,som opfandtes,hist~risk,for at afspore,komplicere og lamme alles kamp mod naturen til fælles-velfæ r d ,som kun kan realiseres på basis af princippet "en for alle , alle for en" •••• • • Menneskeheden har lidt stor skade på grund af denne forstyrrelse af herskersyge og udbyttere midt i den socialeas sociation •••••• Men i hadet til den forfærdelige undertrykkelse,masserne ! er blevet underkastet - i hadet til ejendomsretten - i ha-! det til det moralske fo rdærv og kriminalitet - i hadet til ', den nedværdigelse, som ej endom og sl"veri laver mod. herskere og slaver - i hade t til accumuleret fjendskab og udryd- i elseskrige ' - i hadet til kunstigt skabte ~onfli k t interea-' ser - . •• ,; ,har det sociale instinkt . ove:rlevet og udviklet ~ sig.Samarbejda har altid været den grundliggende ,til stand for mennesket ,til at fØre kampen mod den ydre natur med succes.Det er også forbleven den enest .e fremgapgsmåde til at bringe mennes~er s~en og udvik~e sympatifølelsen mellem hinanden.Den hårde -u'n dertrykkelse af masseI;'ne skabte en følelse · af venskab blandt de undertrykte ••• Det . er på grund af denne mere eller mindre bevidste og vidtrækkende solidari tet ,som ,eksisterer blandt de undertrykte ,at menne skeheden overlevede de dødsfarer,der sneg ~ig rundt i dens ! midte. . ' , Idag har den umådelige produktionsudvikling,væksten af fornødenheder,som kun kan tilfredsstilles ved deltagelse af et stort antal mennesker i alle lande ,kommunika t ,i onsmidlerne,rejseaktivitet i almindelighed,videnskab,litteratur,handel og endda krig, •• trukket mennesket ind i en endnu tættere samfundskrop,hvis bestanddele kun kan udvikles · og blive frie gennem de andre bestanddeles velfærd, såvel som hele kroppens velfærd •••• Neapels indbyggere er lige så interesseret i forbedrelsen af livsforholdene for folk boende ved Ganges bredder, r -hvorfra koleraen kommer,som han er f or en ordentlig spildevandsledning i hans egen by ••• Velfærden,friheden og

I

I

I

I~

,

~

fremtiden for en høj ' ~-ro t i Appeninernes slugter, er ikke alene afhængig at ejendomsforholdene eller de generelle forhold .for det italienske folk - men også af forholdene hos arbej derne i USA og Australie.n,af de videnska- ' benlige opdagelser gjort af en svensker,af sindelaget og de materielle forhold hos kineserne,af om der er fred eller krig i Afrika - me.d andre ord ,af alle de omstændigheder,små og store,der spiller ind i menneskernes hverdag over hele verden •••••• I nutidens forhold er det denne enorme solidaritet,som samler alle menneskerne (mest ubevidst) i samfundet.Solidariteten opstår spontant i friktionen mellem de individuelle interesser,hvorom mennesket nu næppe bekymres,og fællesinteresserne.Solidaritet er den naturlige lov ,som manifesterer menneskeheden selv,og kræver hindringer og splid skabt af samfundet fjernet •••• Den undertrykte masse,som aldrig helt har underkastet sig-undertrykkelsen og ejendomsretten;og som idag !Dere end nogensinde viser sig at tørste efter retfærdighed,frihed og velfærd,begynder at forstå,at de ikke kan skabe deres frihed og solidaritet uden forening og solidaritet med alle undertrykte ,alle udbyttede i hele verden ••• Og de forstår også,at det uundværdlige forhold for de.res frihed,så den ikke misbruges,er selv .t eje produktionsmidlerne,landbruget og arb.ejdsvarktøjet - og dermed afskaffelse af den private ejendomsret ••• ~. Videnskaben (observation af de sociale manifestationer} angiver at denne afskaffelse yille være af stor værdi,selv for de priviligerede minoriteter - hwis de bare VIiI opgive deres dominerende attit.yder og arbejde sammen med andre for det fælles bedste •••• Så derfor,hvis den arbejdende klasse nægtede at arbejde for andre,og overtog jorden og arbejdsredskaberne fra ejendomsbesidderne,eller i det mindste var kommet så vidt,at de ønskede at bruge jorden t>il egen gavn ••• dvs. alles gavn. Hvis menneskerne bestemte sig til aldrig mere at etablere dominering,brutal magt eller privilegier.Hvis menneskets solidaritetsfølelse,styrk~t af fællesinteresser,havde afslut~et alle krige og ~niseringer ••• Hvilken retfærdiggørelse ville der så v'ær~r ledelser ••• ??? . I, Når først den private ejendomsret er af skaffet ,forsvinder ledelsen,ejendomsrette~~peskytter.Hvis ledelsen oVerleve- I de,ville den altid SØgf:~t reetablere en priviligeret og undertrykkende klasse ' . eller anden forklædning ••• . . '~" \ I~

/~);r;--

~ I_Å__ _ _

__ __

Og afskaffelsen af ledelsen e~ ikke og kan ikke betyde i nedbrydelse af det sociale led.Twær~imod vil det samarbej- . de,som idag er nødtvunget og rettet mod de fås profit,være fri~,frivilligt og rettet mod alles interesser,og dermed ' vil det få en kraftig spredning og virkningsgrad... . Det sociale instinkt,følelsen af solidaritet,ville blive udviklet fuldt ud,og ethvert menneske ville gøre det bedste for alle,båda for at tilfredsstille sine intime følelser og letforståelige interesser ••• Af den frie deltagelse i alt,med midler fra spontane grup-' peringer,eft.er behov: og sympatier,fra bunden til toppen, fra det simple ~l det komplexa,startende med den mest pre~ sserende interesse og endende med det mest afsides og generelle krav - vil der 'opstå en social organisationsform, en form,som vil give den størst mulige velfærd og frihed til alle ,og vil trække hele menneskeheden .sammen i et fæl- ; les venskab,og vil blive omdannet og forbedret efter skif- . tende forhold og erfaringer..... I ••• Dette samfund af frie mennesker,et samfund af venner, ' er anarki._. I

Ii

Vi har nu betr..a gtet ledel~en,soOl den er ~g nødvendigvis må være i et samfund baseret på privilegier,udbytning og i unde~trykkelse af mennesket ,p.å interesse konflikter og klassekamp .- i et ord et samfund . baseret på privat ejendomsre~ • • • • . . '. : .Vi har sat ,at den konfliktfyldte stat langt fra er en nød vendig tilstand i menneskets eksistens,men derimQdgår imod både individets og menneskehedens interesser ••• Vi har ; set ,hvordan samarbejde og solida,ritet er loven for menne- I skets fremskridt,og har kOnkludaret,at ved at afskaffe den ! private ejendomsret og alle . love over mennesket,mister le- ' delsen sit eksistensgrundlag og må afskaffes. Det kan være at nogle siger,"men hvis det princip,som den sociale organisation idag er baseret på,bliver forandret, og kampen ender i solidaritet og privat ejendom blev til fælleseje - så ville ledelsen ændre sin natur,og fra at beskytte og repræsentere interesserne for en minoritet ,ville den ændres til at beskytte og repræsentere samfundets in~eresser som helhed.Dens love ville være lavet til sikring og regulering af samarbejdet i alles interesse.Den ville forsvar~samfundet mod ethvert forsøg på at genindføre pri-

I

vilegier,komme forsøgene i forkøbet og undertrykke alt, hvad måtte sønderlemme livet,velfærden eller friheden for hver af os ••• " ' Eller •••• "Der er områder i samfundet,der er f or vigtige til og kræver for meget opmærksomhed og kont i nuitet til, at de kan overlades til det frie intiativ og den frie vilje,uden fare :for at det hele end.e r i forvirring." Eller ...... Hvem skulle organisere og garantere for madforsyning,distribution,sundhedsvæsen,telegraf,jernbaner·osv., hvis der ikke var en ledelse???Hvem ville ordne uddannelser eller de uhyre kloaksystemmer og store forskningsopgaver?? Alle disse faktorer, som omdanner jordens ansigt og øger menneskets magt i hundredefold.••• " Eller •••• "Hvem skulle overvåge konversationen og udviklingen af den sociale velfærd, til sikring af disse i en beriget og forskønnet form til fremtidens generatiozier o • • " Eller •••• "H~em skulle ha,ve mandat til at forebygge og straffe kriminali tet og alle de asociale handlinge'r???" Eller ...... Rvad med dem,der kommer til kort mod solidaritetsloven,og ikke arbejder.Og sygdomsspredere,som ikke vil t.age de ~"dvendige hygiejniske foranstaltninger,som videnskaben mener er gOde?Tænk,hvis der var mennesker,der ville sætte ild til høsten.Normale eller .unormale ,.der v:il.l .e udøve seksualitet mod børn,eller benytt~ ~ig af deres styrke mod. de svage." Eller •••• nAt nedbryde den private ejendomsret og afskaffe ledelser,uden at skabe en ledelse til at organisere det ' sociale liv og sikre social solidaritet,ville ikke betyde afskaffelsen af privilegier og kontrollører,og skabe en fredelig verden.Det villeistedet betyde destrukt.ion af alle sociale bånd og trække menneskeheden gennem babari hen mod princippet. "enhver sig selv nok" ,som er den t .otale triumf for dell brutale magt ,og de.lmled for de: økonomiske privilegier ••• " Sådan er de indvendinger,de autoritetstro stiller oa over~or,selv når de er socialister,der ønsker at afskaffe den private ej endomsret og den ledelse, ej endomsret.ten danner grundlaget for •••• Vi kan svare,at. det ikke er sandt,at ledelsens natur og rolle forandres,fordi de sociale forhold ændres.Organ og funktion er udelelige.Fjern ~rganets fUnktion,og straks , vi~ organet dø eller dets funkt.i on vil blive re·etableret ••

l

·~ •

r

)~•

•

~l ...; \

~. :

•

Placer en hær i et laDdyuden krigsfare,og hæren vil fremprovokere en krig eller kolapse helt •••• En politimagt,uden kriminalitet og kriminelle,vil enten opfinde begge dele eller ophøre med at eksistere ••••• I Frankrig har der gennem et helt århundrede eksisteret en institution,kaldet "Louvert.eri" ,nu indarbejdet i skovadministrationen,hvor embedsmændene bliver betroet at udrydde ulve og andre skadelige væsner •••• lngen vil blive overrasket over at få at vide,at der ' stadig er ulve i Frankrig og i specielt hårde vintre laver de stor ødelæggelse. Offentligheden bekymrer sig næppe om problemrnet,der er jo "ulveudrydderne" til at ordne sagen.Ulvene jages,men dog aå intelligent,at hun spares i drægtighedstiden,så en interessant dyreart ikke udryddes.Franske bønder har lidt betydeligt på trods af ulve fangerne ,og de betragter dem nærmest som "ulvebeSkyttere" - og det er forståeligt ••• Hvad skulle "Louverterie"-løjtnanten lave uden flere ulve •••• En ledelse er en gruppe mennesker,betroet til at lave love og bemyndiget til at bruge den fællesmagt samfundet op- I pebærer,til at tvinge hvert individ til at adlyde:sådan en ledelse elr i sig selv en priviligeret klasse bortskåret fra : folket ..... S.om alle kroppe af denne type gør, vil ledelsen ' instinktivt søge at øge sin magt ,hævet over den offentlige k(}ntrol,og påtvinge andre sin politik og prioritere egne intere~ser højest ••• Da ledelsen er placeret i en priviligeret position,er dens magt -allerede ulige folkets magt ,hvis styrke den hersker ved hjælp af ••• I alle tilfælde,selv om ledelsen ønskede det ,kunne den ikke behage alle,selv om den behagede få •• Den ville være nødt til at forsvare sig mod de utilfredse ,og ville dermed behø-··· ve støtten fra. en befolkningsgruppe til at kunne gøre det •• Og den gamle historie om den priviligerede klasse,som rejser sig gennem ledelsens medvirken,begynder forfra ••• l alle tilfælde,hvis ledelsen ikke direkte bemægtiger sig jorden, vil den bemægtige sig nøglepositioner,specielt skabt hertil og vil udbytte og undertrykke ingen mindre end kapitalistklassen.... 1 Lovgiverne vænner sig til at give ordrer,og vil ikke ønske sig igen at blive medlem af folket ,og hvis ~e ikke kan ' _, bevare magten,sørger de for at sikre sig priviligerede nøglepositioner,før de er nødt til at give magten videre ••• De vil bruge alle midler til at få deres venner valgt til nye

"

ledere,som igen vil støtte og beskytte dem.Derfor vil ledelsen gå frem og tilbage i de samme hænder,og "demokratiet", som er alles påståede ledelse,vil ende i oligarki (fårnandsv~lde),en klasseledelse ••• Og hvilken enestående magtfuld,tyngende,altopslugende magt ville det ikke være ••• -med al den sociale vele t and,offentlig service,al handel fra mad til tændstikker,fra universiteter til musikhaller til sin fulde disposition ••••

"6" Men lad os bare tro ,at ledelsen ikke på nogen måde er en priviligeret klasse,og kunne overleve uden at skabe en priviligeret klasse om sig ,og forblive repræsentativ for hele samfundet ••• Hvilket anvendelige mål skulle det tjene???Hvordan og på hvilken måde ville det øge styrken,intelligensen, solidariteten,alles velfærd og fremtidsmulighederne for fremtidens generationer,som eksisterer .på ethvert givet tidspunkt i et givet samfund???? Det er altid den samme gamle historie om den bundne mand, som har klaret sig på trods af sine bånd,og alligev.el tror ,at han lever på grund af båndene •••• ti er vant til at leve under en ledelse,som opsuger al energi og intelligens,og som ønsker at dirigere samfundet mod ~­ res mål. •• Og .dEm lammer,paralyserer og undertrykker dem~som ikke tjener dens mål eller som er direkte fjendtlige mod den af ledeisen førte politik ••• Nogle tror endda,at alt hvad der udføres i samfundet skyldes ledelsen,o& at uden ledelse vil- . le der hverken være energi,intelligens eller v;elvilje tilbage isamfundet •••• Som vi har peget på,får jordbesidderen,som har beslaglagt jorden,andre til at forarbejde jorden.Disse f~r kun til livsfornødenhederne,sådan at ·de stadig kan/vil arbejde;og efterhånden tror den lænkede arbejder,at .han/hun ikke kan leve uden arbejdsgiveren,da denne jo sørger for føden og. har"skabt" jorden og naturkræfterne ••• Hv.ordan kan ledelsen i sig selv højne moralen og den materielle magt,som eksisterer i samfundet???Er det endnu en bibels gud i himlen,som skabtes af ingenting??? Skønt intet skabes i den såkaldte materielle verden,er dog slet intet skabt i den endnu mere komplicerede verden -den sociale verden ••• Derfor er lederne henvist til den allerede iftorvejen eksisterende kraft ~ samfundet,- endda minus den , kraft ,som er i oprøret og som lederne sø~_r at lamme og øde- ". lægge - og selv den spildes på konflikter.Et kolosalt,uund-

gåeligt spild i et sådant kunstigt system ••• Hvis ledelsen yder noget,er det i egenskab af menneske,ikke som lovgiver. Og af den for led els en ti lr ådighed værende kraft ,får kun en ubetydelig del lov til at sp il le en brugelig rolle i samfundet.Resten bruges til ent en at undertrykke oprørskraften,eller til at bortlede samme fra d et oprindelige mål, den generell e velfærd - til fortjeneste for de få på bekos tning af de hele menneskeheden •• ••• Meg et er blevet sagt om de respektive roller ,det individue lle initiativ, livets sociale aktioner og det humanistiske samfu~ds fremskridt~og med de sædvanelige tricks me& det meta- fysiske sprog,er de politiske stridspunkter blevet så forvirrede,at dem,som proklamerer,at alt opretholdes og ud~ vik les takket været det individuelle initiativ,optræder iført en maske som radikale •••• I virkeligheden er det almindelig kendt ,at dette er en umiskendelig sandhed,fra det øjeblik man forsøger at forstå ordenes betydning.... , Det rig t igt levende menneske er det individuelle menneske. Sonfundet eller kollektiv staten må være hygget op omkring det enkelte i ndividu elle menn~ske,for ikke at blive en tom abstraktion ••• Og det er f r a j~n individuelle organisme,at alle tanker og hand li nge .r ;{o;1Jmbr ,og fra at være individuelle tanker,bliver de til kI.> 11_ 0r: b _ve tanker,når de bliver accepteret af mange individe; ••• Sociale aktioner er derfor hverken en benægtelse af,eller det komplete individuelle initiativ,men et ~ltat af initiativer,tanker,handlinger udført af mange individuelle,som udgør samfundet.Et resultat,som når alle ting er blevet lige meget værd,afhænger af om den individuelle kra ft er dirigeret af almindelig objekti vi tet ,er opd.el t eller er paradoksaL ••• Og hvis man, som de au tori tære gør ,mener O.:t de sociale aktioner er ledelsens handlinger,så er disse stadig individuelle handlinger og individers magt ,men kun de individers magt ,som udgør ' ledelsen eller dem,som via deres ~osition udøver indflydelse på ledelsens politik ••••• De.rfor,i den årelange kamp mellem J frihed og autoritet,mellem sociali sme og klassestat,er det et spø~gsm å l om man kan forandre forholdet ~ellem individ og stat, eller e t ' spørgsm å l om at øge den enkel tes uafhængighed ved hjælp af sociale indgreb er muligt •••• Det er snarere et spørgsm ål om at forebygge de fås undertrykkelse af de mange,om at afskaff e de få s i nitietiv,som uundgå eligt ender i de fås undertrykkelse af de mang e,om at give all e

-

•• l"

individer de samme rettigheder og handlemidler,om at destru ere en gang for alle menneskehedens dominans og udbytning af menneskehedeh,at alle har lige andel i velstand og nød, og at den indiv:iduelle kraft,istedet for at destruere og kæmpe med sig selv eller blive skåret ned af andre,finder mulighed for fuld udnyttelse og samarbejde,til den størst mulige fordel for alle ••••••• Sal~ når vi kun tilstræber vore ideer,vore hypoteser om le· delses idealet hos de autoritære socialister,fremgår det af alt hvad vi har sagt,at frem for at øge produktiviteten og den organisatoriske og beskyttende kraft i samfundet,vil dette ledelses ideal reducere kraften og begrænse initiativet til de få,og give dem ret til at gøre hvadsomhelst uden,selvfølgelig,at værealvidende •••• Faktisk,hvis du fra ledelsens love og aktiviteter trækker de ting,som kun eksisterer for at forsvare den priviligerede minoritet og de,som repræsenterer minoriteten,hvad er der så tilbage,foruden alles handlinger??? ••• Simondi sagde."Staten er altid en konservativ magt ,som legaliserer,regulerer og organiserer fremskridtes sejr."(og historien viser,at staten dirigerer mod egne og den priviligerede klasses mål)."Men indfør aldrig staten.Disse sejre starter altid i bunden,fødes af samfundet,af individuelle tanker,som derefter spredes vidt,bliver til meninger hos majoriteten;men på vej til accept må disse tanker altid kæmpe mo~ de bestående magttraditioner,sædvaner,privilegier og fejltagelser." ' I alle tilfælde,skal man i forsøget på at forstå,hvordan . tO I samfundet kan leve uden ledelser,kun se dybt i de\ eksisterende samfundsliv ,og man vil se,at den støll'ste og v;·i gtigste del af det sociale liv afsondres (selv idag),ved ledelsens indskriden,og at ledelsen kun griber ind for at undertrykke masserne,forsvare pri~legi:er og den priviligerede klasse •• Ofte giver ledelsen sin godkendelse,ganske frugtesløs,til hvad allerede er indført uden dens medvirken,ofte med had og direkte imod de_t indførte •••• Folk handler,studerer,rejser og følger kendte moralske love,drager fordel af videnskabenlige og kunstneriske fremskridt og apre.d er relationer iblandt sig - uden at føle nødvendigheden for nogle ~il at fortælle sig ,hvordan d.a skal opføre sig ••• Faktisk er det de områder,hvor st.aten ikke blander sig ,som arbejder bedst ,gi- t ver grundlag for færre kontroverser og som e.r inuresseret ','

generel accept,så alle føler sig glade,tilpasse og brugelige. •• • I' Ledelsen el!' heller ikke nødvendig for kæmpe indust,rien eller for den offentlige service,som begge rekvirerer fuldtidsbeskæftigelse for mang e mennesker i forskellige lande under forskel lige forhold ••••• Tusinder af disse foretagender er resultatet af de individuelle associationers fnie natur,og der er bred enighed om,at det er dem,der arbejder bedst •••••• Vi vil ikke her beskrive de kapitalistiske associationer, ' li~egyldigt hvor gode de er t~l at demonstrere de frie associationers muligheder og kraft,da disse er bl evet organiseret med det ene formål at undertrykke andre,og som nu er ' spredt til at. o~fatte folk i alle lande ,såvel som de umådelige og modstridende interesser ••••• Lad os hellere tale om de associationer,som er inspireret af venners kærlighed,af videnskabelig lidenskab ,eller mere i simpelt,af et ønske,morskab og applaus - de er mere repræsentative for forskellige grupperinger end for samfundet, hvo r,efter afskaffelsen af den private ejendomsret og den gensidige kamp mellem mennesker,alle vil finde sine interesser repræsenteret i alles interesser,og med tilfredshed gøre godt mod andre •••• Videnskabelige foreninger,arbejderorganisationer,og de frie kroppe,som iler til hjælp nårsomhel st der opstår offentlige ulykker - er få eks. på magten og kraften hos associationsånden,der altid manifesterer sig ,nb det drejer sig om dybtgående spørgsmål eller nødvendighed - og midlerne fremskaffes •••• Når den frie associationsånd ikke er ~erdensomspændende og ikke omfatter alle materielle og moralske aspekter i aktiviteten,skyldes det hindringer lagt i vejen af ledelsen, uenigheder skabt af ejendomsretten,og den afmagt og afskræk ' -kelse,som er et resultat af de fås konfiskering af al magt ' og rigdom ••••• F.eks. overtager ledelsen ansvaret for postvæsnet,jernbaner osv •• Men på hvilken måde forbedrer ledelsen disse ser- .> v-icefunktioner???Når folket er istand til at forstå nødvendigheden af disse servicer, vil det selv organiser,e dem og I. teknikerne behøver ikke ledelsens licens for at kunne ar- I be jde.Og jo mere nødvendigheden af di sse fu nktioner er uni- I v~rsal og presserende,jo f lere frie er der ti l at realisere : dem.Hvis folket havde magten til at ordne produktions- og i

fødevareforsynings-problemerne - var der ingen fare for ,at folket ville vente med at løse disse problemer,til ledelsen havde udfærdiget· de nødvendige love •••• Hvis der skulle være en ledelse alligevel,ville den være tvunget til at vente til folket havde organiseret alle områder,for så at ~ orordne og udnytte alt hvad allerede var udført ••• • • Det er oft e demonstreret,at de private int eresser er den store opmuntring til alle ledelsens aktivi te ter ••• Når fællesinteresserne bliver de samme s om det enkel~e individ s interesser (og det ville være uundgåeligt,hvis den private ejendomsret ikke eksisterede) vil alle deltage og handle - og når vi ~ laver ting,som kun interesserer de få - så vil vi lave tingene det bedre og mere intensivt,når de bliver til alles interesser •••• Det er svært at forstå,hvorfor der skulle være mennesker,som tror,at udførslen af de daglige funktioner i det offentlige service-net,som er vital for vor hverdag,ville være mere driftsikker,hvis de udførtes under instruktion af en ledelse,end hvis arbejderen gjorde det selv - ham 9 som ved et direkte valg eller igennem aftaler med andre "har valgt,at udføre den slags arbejde" ,og udfører det direkte under kontrol af de interesserede parter ••• Selvfølgelig er det nødvendigt i ethvert kollektiv at have en arbejdsstab,teknikere,administration osv •• Men de autoritære ledere leger klodset med ordene for at skabe og fremtvinge en eksistensberettigelse for ledelsen ud fra den virkelige nødvendighed - arbejdsorganisation ••••• Ledelsen-dette er godt at gentage-er samlingen af indiy;ider,som har bemægtiget sig midlerne til at lave lovene og tvinge ' folk til at adlyde disse •••• Administratoren,ingenøren etc.,er de mennesker,som er bestemt til eller har påtaget sig ansvaret for udførslen af et bestemt arbejde og som gør det ••••• .I Ledelse betyder magt-delegation,det er det samme som alles frasigelse af initiativ og suverænitet til fordel for de få. Administration betyder arbejdsdelegation,det er givne og modtagne opgaver,fri udveksling af tjenester baseret på den ~ enighed •••• Lederen er en priviligeret person,da han har kommandoen over andre og kan bruge bestræbelserne af andre til at lade egne ideer og ønsker herske ••• Aministratoren,den tekniske direktør etc. er arbejdere ligesom alle andre:men selvfølgelig først i et samfund,hvor al~ le har lige midler til at udvikle sig ,og alle på samme tid ~

kan være arb e jde nde og intelektuelle,hvor de ene st e forskelle mellem menne sker er dem, s om stammer fra naturens mangfoldig e var iatio ne r af u dseende og talent • •• • Alle j ob s og funkti oner skal give lige adgang ~il at beny tte de sociale muli g h eder . Man skal ikke lade s ig f orvirre af ledelsesbegrebet og admini s trati on en . De to er g r undlæggend e forskellige.Når d e ofte b l a nd es sammen er det kun af øk onomiske grunde og på g r und a f politiske privilegier ••••• • Lad os hur tigt haste forbi de fUnkti oner,for hvilke alle , undtagen anarkisterne ,betragter ledelsen som uundværdlig.Det er de indv e ndige og ydre forskelle i et samfund,dv s. krig, pOliti,re tfærdighed...... I Når engang ledelsen er afskaffet,og den sociale vel færd er ' ligeligt fordelt mellem alle,så Yil alle stridigheder mellem mennesker hurtigt forsvinde og krige vil ikke længere finde i eksistensgrundlag ••• Vi vil opnå langt mere end i den nuværen de verdensstat ••••• Hvi s en revolution indtræffer i et land, og ikke omgående har f ølgevirkninger i andre lande,vil den dog møde så meget sympati overalt,at ingen ledelse vil vove a t sende tropper ind i landet af fare for at få revolutionær rejsning på eget dørtrin ••••• - dog,desværre,lad os blot indrømme,at ledelserne i de endnu ikke frigjorte lande ville ønske og kunne forsøge,at reducere frie folk til en slaveri- I stat igen - ville dette folk behøve en ledelse for at kunne ' forsvare sig???At føre krig kræver mennesker,som har en nødvendig geografisk og mekanisk viden,og som har en stor del I af befolkningen,som skal være v.illig til at kæmpe,i ryggen •• ' En ledelse kan hverken fremskaffe den første evne,og har ikke viljen og modet til det sidste ••• Oghistoriens erfaringer viser os,at et folk,der virkelig ønsker at forsvare sig selv og dets land,er uovervindelige ••• Og i Italien vidste alle dette,før det frie korps af tron-styrtere (anarkistisk opbygget) forsvandt,og der istedet kom regulære hære sammensat af værnepligtige eller pengegriske •••• Og hvad med politiet og retfærdigheden???Mange mener,at var der ikke gendarmer,politi og dommere,kunne alle bare dræbe, stjæle og genere andre efter humør •• Og at anarkisterne,i de- . res princips navn,ville ønske at se denne Ilsære" frihed respekteret,selvom den kvæster og ødelægger friheden og livet for andre ••• De synes næsten at tro,at efter afskaffelsen af • d~n private ejendomsret og ledelsen,vil vi i atilhed genopbygge begge dele - en besynderlig måde at for~olke vore ideer på - grundet respekten for ledernes og besiddernes frihed. I

I

18

teres de •••• ,for alle kan se og forstå deres værdi og anvendelighed:og på grund af de interesserede grupper,som ingen illusioner nærer til ledelsens beskyttelse,og derfor selv sørger for,at de enkelte sædvaner respekteres •••• For en karavane,som rejser gennem ørkenen i Afrika ,er en god ledelse af vandbeholdningen et spørgsmål om liv og død.Derfor bliver vand en hellig ting,som ingen ville drømme om at spilde •••• Sammensværgelse er,at hemmeligheden holdes eller lækken rammes af afskyeli gheden ••••• Spillegæld er ikke sikret af loven, men blandt spillere betragtes spillegæld som vanære .Det hvi- ! ler i sig selv • •••• Er det måske på grund af gendarmerne,at ikke flere mennesker dræbes???I de fleste italienske landsbyer ses gendarmerne kun sjældent.Millioner af mennesker krydser bjergene hver dag, langt fra autoriteternes beskyt t ende øjne,sådan at de slås ned uden den mindste risiko for straf.De,som bor i de bedst sikrede zoner,er hverken bedre eller dårligere beskyttet.stalJ testikkenviser,at antallet af kriminalitet er næsten upåvir ket af beskytt.ende foranstaltninger - hvorimod den skifter drasti sk ved ændringer i de økonomiske forhold og den offent~ lige menings attituder.... I I alle t ilfæ lde er straffelove kun bekymret over ekceptionell e , u sædvanelige hændelser . Det daglige liv forl øber uden f or rækkevi dde af ordensmagt e n, og er kontI'oleret næsten ubevids t af s tiltiende og friv.illige aft a ler (et ant a l skikke og sæ.d v;aner) .som er vigtigere for de t s oc iale liv end " para- : graff enaa i atraffeloven",og bedre respek ter et , til trods for '. at de ikke har nogen anden stadfæstigelse end den mi skredit, s om naturligt omgiver da som bryder l ov ene - og kons ekVienserne heraf ••••• HVlis forske.l l ene mell em menneskerne rej ste sig, ville ingen voldgift 'blive accepteret - heller ikke presset f ra den of f entlige mening ••••• Så ville det måske v.ære mere tiltalende a t etablere sig et sted,hvor løgne gøres til s a ndhe der gennem en uansvarlig magistrat ,som har retten til at. afgøre alt om alle,og som er uhyre inkompetent og derfor uretfærdig~?? Siden ledelsen generel t , kun eksist,erer for at beskyt.te de priviligerede klasser,eksisterer politiet og magistraten kun for at straffe den kriminalitet ,som skader de priv:iligerede . i ledelsen og jordbesidderne - ikke indbyggerne •••• Der er ik~ !te ..noget mere skadeligt for de t vi rkelige forsvar af fællesskabet,forsvaret af alles. ve lfærd og f rihed,end grundlaget ~ I

30

:.:..;- ~.

.

for de klasser,som eksister er under pås kud a f a t v.ille forsvare a lle,men som efte rhånden vænne s til a t be tragt e a lle menne sker s om sp.illebrikker - til at slå eller indespærre uden at. vide hvorfor,grundet en or dre fra en chef ,hvis uansvarlige,pengebegærlige bøll er de er •••• • " 1,"

"Det lyder meget godt,engang bliver anarki måske en perfekt s amfundsform:men vi øn sk er ikke at tage et s pring ud ~ mørket.Fortæl os derfor i detaljer,hvordan j eres samfund vil være organiseret." - Og derpå en regn af apørgsmål,som er interessamte,hvis vi vil studere de problemmer,som trænger sig på i et frigjort samfund - men som er ubrugelige eller absurde,sel~ tåbelige;hvis vi forventes at tilvejebringe definitive løsning.e r ••• Hvilken undervisningsmetode vil blive anvendt ??? Hvordan skal produktionen organiseres ??? Vil der være storbyer,ell er vil hele befolkningen blive ~predt over hele jordareal ~t ??? Og hvi s en indbygger i Sibirien ønskede at holde ferie i Nice ?? ? Hvis nogen ønskede at spise agerhøne og drikke ~n fra Chianti distrikte~ ??? Hvem ville være minearbejder og sømand 111 Skrald«mand ??? Ville de s~ge blive behandlet på hospital eller h~emme ?1?? Hvem pas s er togenes køreplan ??? Hvad hvis t~gfø r eren rår mavepi ne, mens toget kører ??? ••• et~.etc ••• • Spørgende i det uendelige , som om v.i har al viden og erfaring om den uk endte f remtid. De siger , a t vi,i a narkiets navn , skaI foreskr ive fr emtidens generationer hvornår de skal gå iseng,og på hvi lken dag de skal høst e kornet på marken ••••• Hrls Vior l æse.r virke lig ønsker det ,og forventer,at vi skal svare på disse s pørgsmål,eller i det mindste på de vigtigs.te - er
Vi bekymrer os meget om problemerne i det sociale liv ,af menneskelig videnskabelig interesse;men først og fremmest fordi vi forventer at se anarkiet realiseret,og for at deltage det bedste v;i formår i organiseringen af de nye samfund •••• Vi mener dog at have løsningen,som,afhængigt af omstændighederne,enten definitivt eller flygt igt tydeliggæres for os - og for fremtidens skyld vi l vi sige noget om det her ••••••• Fordi v;i idag har alle vore beviser,tænker vi på en bestemt måde om et givet problem - betyder det så ikke,at det er den måd,e hvorpå problemet skal løses i fremtiden ••• Hv;em kan forudse de aktiv~teter,som vil vokse frem når mennesket er befriet for undertrykkelse og ejendom,når der hverken er herrer eller slaver og når kampen mellem menneskerne,og bit -terheden og hadet dette har udløst ,ikke læmgere er en grundlæggende del af eksis tensen 1?1 Hvem kan forudse fremskridtene indenfor vi denskab,produktionsmidler og kommunikation 111 Hvad der er vigtigt ,er at samfundet bliver et sted,hvor udbytning og dominering af menneskene er hoget unaturligt. Hv,or alle har lige adgang til livets midler - udvikling og arbejde.Hvor alle kan deltage,som de ønsker og har viden til,i organiseringen af det sociale liv ••••• l et sådant " samfund vil alt uundgåeligt blive udført fuldt tilfreds stil -lende og til fuld dækning af alles behov i rammerne af eksisterende viden og forhold - og alt vil vokse til det bedre grundet den voksende viden og de voksende midler •••• Efter alt ,kan et program,som bekymrer sig om basis for den sociale struktur,ikke andet end at foreslå meto~er ••• Det er metoderne,der udgør forskellen på de forskellige partier og bestemmer deres historiske betydning ••• Bortset fra metoderne,taler de alle om human velfærd,og nogle ønsker det virkeligt ••••••• Partierne vil forsvinde.og med dem alle organiserede og dirigerede af en given hensigt •••• Derfor må man betragte anarki som en metode •••••• Metoderne,fra hvilke de ikke anarkistiske partier forventer,eller siger de gør,det allerbedste for alle som en,kan reduceres til to grupper - de autoritære og de liberale ••• Tidligere blev styringen af det sociale liv betroet til få,hvilket førte t ,il undertrykkelse og udbytning af de mange ••• Senere blev styringen lagt på den frie individuelle ~irksomhed og kundgørelse,og blev ledelsen ikke afskaffet så begrænsedes dens funktioner til et minimum.

·

'.

Men på grund af ledelsens indbyggede respekt for den private ejendomsret og totale basering på princippet "enhver sig selv nok" (øg derfor på kampen mellem menneskene) er den talsmand for retten til at undertrykke og udbytte de svage,dem som intet har,til fordel for jordbesidderne og de stærke - og istedet for produktions-harmoni,tj ener ledelsen kun til at uddybe kløften mellem rige og fattige endnu mere -og det fører igen til undertrykkelse og dominans ,til autoritet •••• Den anden metode er liberalismen,som i teori er en slags anarki uden socialisme~og det er derfo~ en lodret løgn,for frihed er ikke mulig uden lighed,og virkelig anarki kan ikke eksistere uden solidaritet,uden socialisme •• •• Den kritik ,de radikale retter mod ledelsen,udgør kUL ønsket om at jage ledelsen fra visse fUnktioner,for derefter at rejse kapitalisterne for at uddelegere disse funktioner mellem sig og dem - men de radikale kan ikke angribe den dæmpende funktion,som er derea eget grundlag,for uden gendarmernes magt ville jordbesidderne, ikke kunne eksistere,og ledelsens undertrykkende funktioner og magt ville nødvendigvis øges efterhånden som den frie kappestrid resulterer i disharmoni og flere uligheder •••••• Anarkisterne frembringer en ny metode - det er alles frie initiativ og frie overenskomst - når de~ priv.ate ejendomsret er afskaffet af en revolutionær aktion,så kommer vi i en situation,hvor alle i lighed kan disponere over den sociale velfærd ••••• Denne metode,som ikke vil tillade genetab* lering af den private ejendomsret ,må føre - via fri association - til den totale sejr for solidaritetsprincippet •••• Når man ser det på denne måde ,ser man hvordan alle problemer,som rykker nærmere i forsøget på at afdække de anarkistiske ideer,istedet bliver til argumenter i disses favør fordi kun anarkister pagtil;" ',paLden vej ,ad hvilken der kan findes en løsning,som bedst tilfredsstiller både videnskab~~ en og alles behmv og ønsker - baseret på evaluering af forsøg og fejltagelser~ ••••• Hvordan børnene skal uddannes ??? Vi ved det ikke ••• Hvad sker der så ??? Forældre,pædagoger og andre interesserede vil sæ.t te sig sammen og diskutere ,enige eller uenige alt ef- . ter standpunkter, og vil prakt.isere de metoder, som de synes er de bedste,og i praksis vil den metode ,der er den bedste, b li ve anvend t • • • • • • • ~. Og ligeså med alle de andre problemer,som præsenterer. sigl

3.3

Det f ølger af hvad der er blevet sagt indtil nu,at anarki , som det forstås af a narki s te rne og som de kun kan tolke,er baseret på socialisme •• • - hvi s det i kke var ikke var for de socialistiske skoler,som kuns tig t deler den nat urlige sammenhæng i de soci a le sp ør g smål og isol erer f å asp ekt er af he l e foreningen. - og var det ikke på grund af de misforståelser,som de samme skoler søger,at ir.dvikle veje n ti l den sociale revolution med - så kunne vi sige,at anarki var et synonym for s ocialisme - for begge står for afsk aff e l sen af menneskets dominering og undertrykkelse af me nnesk et ,hva d enten den u døv es ved hjælp af majonetter e ller ved monopolisering af l ivs-midlerne •••• Anarki har,sammen med socialismen,som basis det fl ek sible' indhold , dets grundlæggende miljø er de l ige betingelser. Anar kiets sømærke er s olidaritet og frihed er dets metode. Anarki er· i kke fuldkommenhed,ej heller det absolutte i deal - d er l i ge som horisonten viger lige så hurtigt som vi nærmer os - men anarki er den vej ,som er åben for alle fremskri dt og forbe dringer til alles fordel • •••••• • "8 "

At etablere det a narki , som er den enest e form f or e t humant j samfund og som åbner vejen til at udføre det be d ste for men~ ne s keheden - fo r di kun den destruerer a l le kla sser, s om er opsat på at undert rykke og bib eholde ej endomsret t en ••• • At etablere dette anarki er muli g t ,alt hvad der sker er,at f~lke~ bliver befriet for hindringer og l ede l s er ,som alt id har skullet bekæmpes af folket på den svære v e j ,fremad ••• • • De autoritære trækker sig tilbage i deres si dste skyttegrav e,hvor de forstærkes af mange,som selvom de øn sker frihed I og retfærdighed,alligevel frygter friheden og ikke kan fore - l stille sig et humant liv uden hyrder og vagter •••• Disse argumenter bringer os det næste punkt i denne snak •• Dett.e samfund uden ledelse, som opretholdes ved det frie og frivillige samarbejdes midler • • • Dette samfund,som lægger al vægt på interessernes spontane aktion,og som er baseret helt på solidaritet og kærlighed - er bestemt et vidunderligt ideal,siger nogle,men som andre idealer lever det i skyerne. vi befinder os i en verden,som altid har været aelt i under- o trykkere og undertrykte - og er de første fulde af dominering og har alle tyrannens mangler,så er de sidste knækket af kryberiet og har endnu værre mangler end de første •••••

Solidaritetsfølelsen dominerer langtfra nutidens samfund, og er det sandt,at menneskerne er blevet mere og mere forenet - så er det også sandt,at man ser en optrapning af eksistenskampen,som menneskerne fører mod hinanden'e~"brændt ind i menneskets karakter ••• En kappestrid,som presser alle, både arbejdere og ejere,og som gør alle til fjende i naboens øjne •••• Hvordan vil disse mennesker,opvokset i et samfund baseret på klasser og konflikter,være istand til at ændre sig pludseligt og blive egnet til at leve i et ·samfund,hvor alle gør hvad de ønsker og er nødt til uden tvan-_ g.?? Med hvilken enkelt-karakter,med hvilken snusfornuft vil,i tiltro til revolutionen,mennesket distancere den uvidende hob ,svag af fattigdom,hjernevasket af ypperste-præsterne - idag blindet af blodtørst og imorg en narret af en slyngel,eller som bøjer sig for den første militære diktator,som vover at gøre sig til herre ??? Ville de t ikke være klogere,at skrifte f~em mod det a narkistiske id~ al ved fø~st at passere en demokrat isf ell er sociali s ti sk republik ?? ? Vi l der ikk e Yæl'e brug for/Ul ,ledel se bestående af de bedst e f olk til at uddanne og forbered e de næst e gen erationer på kommende hænde lser ??1 Også dis se indsigel ser vi ll e i kke have nogen eksistensbe- / r etti gelse,hvi s de t var lykkedes os at skrive forståe lig t / og overbevisende - i all e tilf ælde,selv med risiko for gentagelser, vil det være g04t at besvare dem •••• Vi bliver altid stil let overfor den fordom,at ledelsen er en ny kraft , som er dukket op af ingenting,og at den tilfører noget ti l den totale kraft og kapacitet hos individerne - håde ledere og adlydende •••• lstedet er alt i verden udført si mennesker - ledelsen i sin egenskab som ledelse, bidrager med intet - undtagen tendensen

t~l

at skabe mono-

,',

pol til fordel foren bestemt klasse eller et parti,og yde modstand mod alt hvad ikke udgår fra dens egen klikke ••• At destruere autoriteten,au afskaffe ledelser,er ikke det samme som at destruere den individuelle og kollektive kraft ,som findes i samfundet - ej heller den indflydelse,som samarbejdende mennesker udøver på hinanden - At afskaffe i§tta ville reducere humaniteten til afsondrede og inaktive &tomer,hvilket er umuligt - men hvis vi formoder det muligt ,ville det resultere i en destruktion af ethvert samfund_system,enden på menne skeheden •••• Afskaffelse af autoritet be t y der afskaffelsen a f kr a f t fulde og, indflydelsesrige mo- ~~ ....: '",'"

nopoler - afskaffelsen af de statsfunktioner,for hvilke de~ sociale kraft bliver til et tankeeksperim,e nt. og instrument-I sådan at ~ljen og interesserne hos de få ,undertrykker individets frihed og bruger de sociale kræfters midler til at udføre egne ideer ••• Det betyder destruktion af den"sociale"organisationsform , som fremtiden er bebyrdet med mellem den ene revolution og den næste ••• •• Michael Bakunin skrev i en art,ikel t.rykt i 1872,efter at. have påvist,at internationalens aktionsmidler var udbredelsen af dens ideer og organisation af medlemmernes spontane i aktioner i forhold til masserne ••• "Til dem,som måtte sige,at en sådan organisation ville være et angreb på massernes frihed,et forsøg på at skabe en ' , autori tær magt, vil vi sige ,at de ikke er andet end urealis-; tiske teoretikere og fjolser ••• Så meget deato værre er det for dem,som ignorerer den naturlige og sociale lov om human solidaritet så meget,at de forestiller sig et samarbejde,uafhængigt af individ og masse,som muligt og/eller øn- I skeligt ••• At ønske dette betyder,at ønske destruktion af samfundet,som er en uophørlig vekselvirkning mellem individ og 'masse ••• 1 virkeligheden er alle individer,selv den stærkeste og klogeste,på samme tid produc..ent og produkt hvert individs trihed er intet andet end resultatet af den mængde materiel,intelektuel og moralsk indflydelse,som udøves på mennesket af alt, og alle omkring det ,og af det sam-, fund det fødes,udvikles og dør i ••• At, ønske at flygte fra I denne påvirkning via en transcendental,gejstlig frihed er ! absolut egoistiskt og selvtilstrækkeligt,det-er-ikke-at-væ-i re ••• Denne meget pralende uafhængighed for idealister , " hvor den forestillede"individuelle frihed" ikke er meget værd •••• I naturen,som i det humane samfund (der er kun samme natur),kan alt levende kun leve i den højeste tilstand af positiv opfindsomhed og magt,sålænge som naturen tillader det af hensyn til andres liv.Afskaffelsen af samarbejdets betydning ville betyde døden ••• Og når vi forsvarer massernes frihed,så foreslår vi på ingen måde afskaffelsen af den na-' t.urlige indflydelse,som individer eller grupper af individer har ••• Hvad vi ønsker er afskaffelsen af den indflydel- . se,som er kunstig ,priviligeret ,lovlig eller officiel."

I

~ Selvfø~~lig,i

nutidens stat,når størstedelen af folket

..

spildes,undertrykt af fattigdom,og bedøvede af overtro,stagnere t i en udmygende stat - afhænger humanitetens skæbne af et relativt lille· antal individers handlinger ••• Selvfølgelig ·vil det ikke være muligt pludselig at få folket til at rejse sig op til det pUnkt,hvor de føler pligten og især fornøjelsen ved selv at kontrolere deres handlinger på en måde,hvor alle får den maksimale fordel heraf ••• Men f ordi de ' tænkende og dirigerende kræfter i et giv~t samf und er få, er det ingen grund til at paralysere flere eller f or de få at undertvinge de mange - det er ikke grundlag til at organisere på en sådan måde,at (takket være den apati ,som er resultatet af sikre positioner,takket være beskyttelse og korpsånd i hele ledelsens maskineri) de mest livlige og reell e evner befinder sig udenfor ledelsen,uden indflydelse på det sociale liv.Og de,som opnår at komme til at lede,finder sig placeret udenfor miljøet,og da de over alt andet kun er interesseret i at beholde magten,mister de alle mulighe.der til at handle,og de tjener kun som hindring for andre •• • Når engang den negative magt - ledelsen - er afskaffet,vil samfundet blive til hvad det kan blive til ,på baggrund af den kraf t og de evner,som gives samfundet på et hvilket-somhelst tids punkt ••• Hvis der er uddannede mennesker,som ønsker at sprede viden,vil de organisere en skole,og gøre store bestræbelser for at overbevise alle om anvendeligheden og fornøjelsen ved at lære •••• Og var der ingen mennesker af den slags, ell er kun få,kunne ledelsen ikke skabe dem ••• Alt hvad ledel- . se n kan gøre,er hvad allerede sker nu ••• Den tager nogle fA ud,og sætter dem til at lave dybtgående regulationer,som Skal: påtvinges samfundet af politimænd,og gør inteligente og opof~ rende lærere til politiske væsner,som er ubrugelige parasiter ,alle optaget af at fremtvinge deres luner og op~etholde deres magt •••• Er der læger og eksperter i den offentlige sundhed,~l de organisere sundhedstjenesten.Og er der ingen,kan ingen ledelse opfinde dem.Alt hvad ledelsen kan gøre er,at kaste tvivl på evnerne hos de eksistrende læger,som offentligheden - retfærdigt mistænksom mod alt hvad tommer fra oven - ville blokere for at slippe af med dem... u. Hvis der er ingenører,maskinfører o.lign,ville de organisere jernbanen.Og er der ingen kan ledelsen ikke skabe dem ••• Revolutionen,afskaffelsen af ledelsen og den private ejen.l; !.. domsret,vil ikke skabe nye kræfter,som ikke allerede eksiste:

\.-4.

rer - men wil lade vejen stå åben for udviklingen af alle kræfter og talenter,vil de struere alle klasser med interesse i at holde masserne nede i en voldsstat,og vil sikre,at alle bliver istand til at handle oe øve indflydelse ,alt, efter evner,enthusiasme og interesser •••• Og dette er den eneste måde hvorpå masserne kan rejse sig, for kun gennem frihed lærer man selv at være fri - ligesom man kun lærer at arbejde ved at arb ejde •••• En ledelse,hvis den ikke har andre ulemper,vil altid have den ulempe,at gøre sig selv mere og mere nødvendig,mere og mere undertrykkende og vænner de ledede at frygte •••• Ved sid en af et ønske om en ledelse til at undervise og at ledsage på vejen til anarki ,må man også angive baggrunden og metoden at forme denne ledelse efter •••• Vil det blive de bedstes diktatur???Men hvem er de bedste og hvem skal genkende dem???.De fleste angriber generelt de etablerede fordomme,ideer og attituder,som allerede er fortrængt af en bedre udrustet minoritet - men blandt de tusinder af minoriteter,som alle tror at de har ret ,og som alle har ret i nogle spørgsmål - af hvem og ifølge hvilke kriterier skal valget,som giver de valgte samfundets dispo nible kraft i hænderne,bestemmes - når kun fremtiden kan afgøre valget mellem de stridende parter •••• Hvis du tager 100 inteligente diktatur-tilhængere,vil du opdage,at hver eneste af dem tror,at han skal være - hvis ikke diktatoren selv,så en af dem,der er tæt på diktatoren. Diktatorene vil være dem,som,stræbende efter en eller andenkurs,det lykkedes at trænge sig på ••• Og i det nuværende politiske klima,kan man med sikkerhed sige,at alle deres anstrengelser vil blive anvendt i kampen på at forsvare sig selv mod fjendernes angreb,belejligt glemmende enhver vag hensigt med den sociale uddannelse,hvis de da nogensinde har haft sådanne hensigter •••• Vil de istedet lave en ledelse valgt ved universal stemmeret ,og derfor et mere eller mindre oprigtigt udtryk for flertallets ønsker???Men hvis du betragter disse værdige vælgere,som uegnede til at passe egne interesser,hvordan skal de" så være istand til at vælge den hyrde ,som skal passe dem???Og hvordan vil de kunne løse det sociale alkymistproblem - at frem~roducere valget a~ et geni ud af ~t~mmer-, !?-e fra en masse fJolser???Og hvad val der ske med m~nmri- ' tetsgrupperne,som stadig er de mest inteligente,aktive og

radikale del af samfundet????? At løse det sociale problem til fordel for alle,er kun et middel,som knuser dem,som ejer sociale velstand med revolutionære aktioner,og derefter gør alt disponibelt for alle, og efterlader al kraft ,alle evner og al velvilje- fri til at handle og forsyne alles behov •••• Vi kæmper for anarki og socialisme,fordi vi tror,at anarki og socialisme skal realiseres direkte - dv~. at ved hjælp af revolutionære aktioner skal vi drive ledelsen væk,~ska!­ fe ejendomsretten og betro offentlige servicefunktioner,som i dette tilfælde inkluderer hele det sociale liv,til de spon tane,frie,ikke officielle,ikke autoriserede anstrengelser fra alle interesserede parter og villige hjælpere •••• Vi ved ikke om anarki eller socialisme vil sejre,når den næste revolution finder sted:men hvis det såkaldte "program af kompromier" sejrer,vil det være fordi vi er blevet overvundet - aldrig fordi vi troede,at det var værdifuldt at lade en aller anden del af det onde system genopstå - under hvilken hele menneskeheden stønner •••• I alle tilfælde vil vi på begivenhedernes gang have den indfly4else,som reflekterer vores antals styrke,energi,inteligens og uforsonelighed ••• Selv når vi bliver overvundet, vil vores arbejde ikke være værdiløst - for jo større vores beslutning om at udføre vort program helt er,desto mindr* ejendom og ledelse vil der være i det ny samfund ••• Alt i alt kan humane fremskridt i et vist omfang måles i graden af reduktion af ledelsens kraft og den private ejendomsret •••• Og falder vi uden kompromier idag.er vi sikre på sejr imorgen ••••• !'

VI ER OVERBEVIST OM, -

-

AT FRIHED UDEN SOCIALISME ER.PRMLE61ER 06 URET. 06 ATSOCIAliSME UDEN

FRIHED ER SLAVERI

OG BRUTALITET. BAKIJNIN /8I'N~ 'i:o.ff"e.

F~\.e. ®

F'",

SI~"\\~ OK h.ecl ••• lcle. Fu.s le.

V,

F\.S"e.R.· ..•..