PROFIL
John Snedker Borgmesterkandidat
Nr 4 :: December 2008
www.lime-coffee.dk ..
[email protected]
Indbydelse til Nytårskur Du inviteres hermed til Nytårskur lørdag den 3. januar fra kl. 13:00 i Bramming Kultur- og fritidscenter, Idræts allé 10 i Bramming. Kom og mød andre partimedlemmer, repræsentanter fra partiforeningerne, kredsene og Fællesledelsen samt vores folkevalgte politikere. Vi glæder os rigtig meget til at se dig og du er velkommen til at tage din partner, gode ven eller nabo med – alle er velkomne. Fællesledelsen er vært for en lille forfriskning til både halsen og ganen. Bramming partiforening er praktisk arrangør. Vi glæder os til at se Jer allesammen!
VELKOMMEN
A-NYT Udgives af: Socialdemokraterne I Esbjerg Kommune www.soc-esbjerg.dk A-nyt udsendes 3-5 gange årligt til alle medlemmer af Socialdemokraterne i Esbjerg Kommune Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning Ansvarshavende A-Nyt redaktør: Paul-Henning Hallum-Olesen
[email protected] 60 20 06 60 A-Nyt redaktion: Ulla Koman-Mejer
[email protected] 24 62 74 88 Paul-Henning Hallum-Olesen
[email protected] 60 20 06 60 Fotograf: Sune Borg www.sune-borg.dk 30 62 30 72 Grafisk produktion: Lime + Coffee www.lime-coffee.dk mail@lime-coffee.dk Oplag: 1.000 stk Forsidefoto: John Snedker Borgmesterkandidat Deadline: Dette nummer af A-NYT havde deadline 2. december og er udsendt 17. december 2008
Vinden vender
V
inden har vendt mange steder i den seneste tid; det historiske valg af Barack Obama i USA varsler nye tider og ny optimisme - i Danmark ser vi i øjeblikket de bedste meningsmålinger siden 2006 med flertal til en socialdemokratisk ledet regering - og lokalt er metaltrætheden for det borgerlige flertal og længslen efter noget nyt, efterhånden også tydelig for enhver. Det er tid til forandring! Det er også tid til forandring i det medlemsblad du sidder med i hånden. Velkommen til et a-nyt i helt nyt format, nu i farver og med nyt og spændende indhold. Vi håber du kan lide det ny layout og finder indholdet læseværdigt. Dette er fase 1 - i næste nummer af a-nyt skulle vi gerne være kommet langt videre, så vi når frem til et medlemsblad alle finder interessant, spændende og brugbart. A-nyt skal både indeholde de tunge politiske artikler, nyheder fra vores byrådsgruppe, partiforeningerne og Fællesledelse - men også de små interessante notitser, en begivenhedskalender, indkaldelser til generalforsamlinger osv. - der skal dog også være plads til andet end politik. Derfor har vi denne gang også krydret bladet med en artikel om TV-Glad, en boganmeldelse, kulturtippet, konkurrence for medlemmerne og selv en opskrift er der blevet plads til. Søren Gericke har
til vores læsere kreeret en spændende menu. Men først og fremmest skal det jo være et medlemsblad for medlemmerne - og derfor vil vi også fra næste nummer åbne op for nye rubrikker, såsom ’medlemmerne mener…’ - og så skal der mange flere politiske nyheder, temaer og fokusartikler i bladet. Allerede nu modtager vi gerne ris og ros for det nye blad. Og har du som læser idéer eller ønsker til bladet, så kontakt os endelig. Al input er god input, og vi vil tage alle modtagne idéer med i vores overvejelser for de kommende udgaver af a-nyt. Skriv en mail til os på
[email protected] - På forhånd stor tak for din hjælp og dine input! A-nyt ønsker alle sine læsere en rigtig dejlig jul og et godt nytår 2009. Paul-Henning Hallum-Olesen a-nyt redaktør
3
DETTE NUMMERS INDHOLD Kandidater til Regionsrådsvalget Kulturtippet En god socialdemokrat Endelig en P-husløsning Masterplan for hjemløse Webkursus Profil af John Snedker TV-Glad: En succeshistorie Julehilsen fra Byrådsgruppen
...4 ...4 ...4 ...5 ...5 ...5 ...6 ...9 ...10
Nyt fra Fællesledelsen Nyt fra Esbjerg Partiforening Nyt fra Esbjerg 2004 Nyt fra Bramming Partiforening Nyt fra Esbjerg Nord/Øst Nyt fra Ribe Partiforening Gæstekokken: Søren Gericke Indkaldelser Aktivitetskalender
...11 ...11 ...12 ...12 ...12 ...13 ...13 ...14 ...15
Næste A-NYT på gaden marts 2009. Indlæg og materiale skal være redaktionen i hænde senest 1. februar 2009
a-nyt nr 4 :: december 2008
NETOP NU
Er du interesseret i at stille op til regionsrådsvalget i 2009? I november afholdes der ikke kun kommunalvalg - der er også valg til regionsrådene. Det er kredsene der opstiller kandidater til valget og går du med tanken om at stille op, er det nu du skal melde dig. Du kontakter et af de to kredses kandidatudvalg senest den 1. februar 2009. Opstillingen sker på kredsenes kommende generalforsamlinger (se andetsteds i ANYT). I Esbjerg Bykreds kan man kontakte kandidatudvalgets formand, Finn Rønhøj, Spangsbjerghaven 174, 6700 Esbjerg. Tlf. 2014 9979 eller mail:
[email protected] I Esbjerg Omegnskreds kan man kontakte kanddatudvalgets formand, Kaj Emil Koman Mejer, Birke allé 15, 6740 Bramming. Tlf. 4114 7663 eller mail:
[email protected] Så hvis du er interesseret i at stille op eller har brug for flere informationer, så kontakt ovenstående og få en snak om mulighederne./ph
4
Kulturtippet
Fotos: Sune Borg
I hvert nummer af A-NYT tager vi pulsen på kulturen. Denne gang har vi besøgt Galleri Rockstok som åbnede november 2008. Som navnet antyder, er der både rock og stok over galleriet - det skyldes de to ejeres baggrund. Rasmus Madsen, søn af Johnny Madsen, er musiker og David Apel er vinmand. Sammen har de to gamle kammerater fra Fanø, etableret galleriet hvor man Kunstner: Alf udover godt for øjet også kan købe godt til ganen. I galleriet kan man opleve abstrakt kunst med masser af farver og personlighed - kunstnere som Margit Poulsen, Alf og Johnny Madsen er repræsenteret i galleriet der har hjemme i baghuset i Kronprinsensgade 24 i Esbjerg, hvor rødvin og kunst går godt hånd i hånd. Rockstok har åbent i hverdagene mellem 13 og 18 og lørdage mellem 12 og 15./ph
Tekst: Ulla Koman-Mejer
KONKURRENCER Du kan vinde billedet af kunstneren Alf ved at deltage i a-nyts konkurrence. Du skal blot svare på følgende spørgsmål:
- en kulturpolitisk perle i det satiriske landskab
Hvem er Rasmus Madsen søn af?
Det er en sjælden interessant bog som Roald Als har skrevet og tegnet. Der er fokus på perioden 1980-2008, hvor Anker Jørgensen til dels var statsminister, men også en tid hvor socialdemokratiske tanker og ideer var fremherskende. Tænk tilbage på Ritt Bjerregaard, Poul Schlüter, Ellemann, Erhard og mange andre - alle har de fået plads i bogen - og straks du ser tegningerne mindes du helt klart alle de politiske forviklinger der hørte tiden til. Selvfølgelig har Roald Als spidse pen karikeret Anders Fogh,
Du kan også vinde Roald Als’ & Poul Einer Hansens fine bog, ved at svare rigtigt på følgende::
En god socialdemokrat...
På hvilken avis er Roald Als ansat som tegner?
uendeligt humoristisk. Som Roald Als selv siger, så tegner han ikke for at underholde, men for at vælte ministre og regeringer! Bogen er en oplagt gaveidé og kan tages frem igen og igen.
Gå ind på www.soc-esbjerg.dk og deltag der eller send os en mail på
[email protected] med det rigtige svar. Vi skal have dit bud senest 1. februar 2009 vinderne kontaktes direkte.
Endelig en P-husløsning
Masterplan for hjemløse Der er registreret 109 hjemløse i Esbjerg Kommune og 15 af dem er mellem 18-24 år:
Parkeringsproblemerne ved Sydvestjysk Sygehus ser endelig ud til at være løst efter flere år med kaos i området omkring sygehuset. Region Syddanmark har nu afsat 60 mio. kr. til et P-hus der kommer til at ligge ved Remisen tæt på sygehuset. - Jeg har set at Carl Holst har taget en stor del af æren, men det var jo et kraftigt teamsamarbejde mellem venstre og socialdemokraterne i regionen der gjorde at vi fik den her løsning gennemført, siger Ole Jakobsen (S) fra Region Syddanmark til ANyt. Også i Esbjerg kommune glæder man sig over løsningen: - Jeg havde gerne set at remisegrunden udelukkende skulle bruges til noget rent rekreativt, men den her løsning gør heldigvis meget lidt skade på området og prioriteringen må være at vi får løst P-plads problemerne én gang for alle og det tror jeg faktisk vi gør på den her måde. siger Finn Lambek (S) til A-Nyt./ph
- Det er voldsomt mange, det skal vi have gjort noget ved og derfor kommer vi nu med en tiltrængt masterplan for området, siger formanden for borger- og sundhedsudvalget, Finn Lambek, til A-Nyt. - Vi må have taget hul på den diskussion - dels har vi alt for mange hjemløse og dels mangler vi botilbud til dem. Jeg ser meget gerne vi etablerer såkaldte ”skæve huse” med en tilknyttet social vicevært. Vi må arbejde for at give dem et anstændigt og værdigt liv - det kan vi ikke i øjeblikket. Finn Lambek forventer at Esbjerg Kommune kommer med i et projekt med de 7 kommuner der har de største problemer på området. Projektet forventes at blive støttet med satspulje midler./ph
Webkursus
5
Tekst: Paul-Henning Hallum-Olesen
L
ørdag den 7. marts kan nye som gamle webansvarlige for partiforeningerne, kredsene mm., godt sætte kryds i kalenderen. Her afholder vi nemlig et stort workshop på Esbjerg Højskole, hvor vi bag computerne lærer om alt det der skal til for at lave et godt website i S-dialog - og lidt mere til. Vicepartisekretær Finn Stubtoft og webredaktør Benjamin Rud Elberth har taget den lange vej fra København og deler ud med gode tips og tricks. Programmet ser således ud: Workshop 1: Grundkursus i at oprette og redigere et website i Sdialog. Kursisten lærer at oprette menuer, lægge billeder op, oprette
nyheder, banner, kalender og aktiviteter i kalenderen. – herefter er der pause og forplejning – Workshop 2: Udvidet kursus. Opret og brug tabeller og formularer, opret og skriv blogs, opret og styr et debatforum, avanceret billedbrug, fritkøb af billeder til web, beskæring af størrelser, brug af digital video, opret og styr en Facebook og brug af Socialdemokraternes web-tv.
Så hermed en invitation til alle webansvarlige i S-dialog, nye som gamle. Der venter os alle et rigtigt spændende og brugbart kursus. Arrangementet er lavet i tæt samarbejde med partikontoret, hvorfor vi beder Jer om at melde Jer til, ved at sende en mail til: web@partikontoret. Har I spørgsmål så kontakt webmaster for Fællesledelsen Paul-Henning Hallum-Olesen på mail:
[email protected] eller tlf. 60 200 660. Hvis du synes der er ting du gerne vil have ekstra fokus på eller har specifikke spørgsmål; så mail dem endelig i forvejen, så sætter vi ekstra fokus på det.
Kurset er gratis. Præcist starttidspunkt kan du se på internettet www.soc-esbjerg.dk
a-nyt nr 4 :: december 2008
PROFIL
John Snedker - Borgmesterkandidat Han blev kåret som borgmesterkandidat i november. A-nyt bringer her en profil af manden der skal stå i spidsen for S-holdet til kommunalvalget i 2009. Tekst: Paul-Henning Hallum-Olesen Foto: Sune Borg
“
6
Den der trækker den korteste tændstik stiller op til byrådsvalget i Esbjerg!” 3 DSU kammerater er i 1981 på vej hjem fra møde i Varde og holder ind på en parkeringsplads i Forum. Den dengang 19-årige John Snedker ”taber” og må stille op - noget han ikke har fortrudt et eneste sekund siden. Han sprang listen fra en 15. plads og kom ind i det byråd, som han siden hen har været med til at præge med både formandsposter, politisk ordførerskab, gruppeformand og nu som borgmesterkandidat til Kommunalvalget 2009. Den politiske interesse startede for alvor i gymnasiet med deltagelse i Danmarks Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) hvor han mødte folk som bl.a. Pia Gjellerup og Frank Jensen - de gjorde ham for alvor interesseret i politik og det var her de første politiske skridt blev taget. HJERTET BAN KER FOR SAGEN Over for mig sidder en yderst veltalende, sympatisk og meget engageret politiker. Man er ikke tvivl om, hvad hans hjerte banker for. Hans begejstring smitter
af på alle, der er tæt på ham og han bliver kaldt en arbejdshest, flittig, kompetent, vedholdende, positiv, loyal og dygtig - noget der ikke kan anfægtes. For Johns hjerte banker for sagen. Friheds- og lighedsbegrebet er to ting, der går hånd i hånd for ham. Opmærksomheden for de svage i samfundet, dem der er på kanten og skal hjælpes tilbage på det rette spor. Fællesskabet og solidariteten. Og så er der selvfølgelig også det store engagement for at gøre noget godt for Esbjerg kommune og dens borgere - tænke de store visioner. - Vi skal da være en foregangskommune. Tænk på alle de muligheder vi har - vi har både Danmarks ældste by, Ribe, som en meget aktiv erhvervs- og turistby - men også den yngste, Esbjerg, som en moderne storby med alt hvad der hører til - og så ikke
mindst Bramming, som en fantastisk handels- og stationsby og bosætningsområde. Det skal vi da udnytte meget bedre! Netop fællesskabsfølelsen er for mig utrolig vigtig - vi skal samle HELE kommunen og udnytte de store og gode resurser vi har, siger John Snedker. - Vi har en kæmpe skaber- og innovationstrang her i området. Vi har en helt utrolig energi. Vi er ikke vant til at få noget foræret. Vi skal kæmpe for det - og det gør os stærke! NY POLITISK DAGSORDEN 16 år med et venstrestyre nager ham i den grad. Men der er lys for enden af tunnelen. Metaltrætheden er ved at sætte ind. Mangel på visioner er tydelig. Det er tid til et systemskifte og John er ikke i tvivl om det kan lykkes. -Det der først og fremmest er brug for er at vi får lavet et ordentligt og fremadrettet udviklingsperspektiv for den her kommune. Jeg synes det borgerlige flertal har været lidt initiativløs og smålig, når der skal lægges nye visionære dagsordner. Vi har fået en helt ny kommune og nye muligheder. - Rammebetingelserne skal være i orden - vi skal have en folkeskole, der igen skal op i superligaen, en værdig ældrepleje og ældreservice, en fremadrettet erhvervsudvikling for at sikre nye arbejdspladser, fastholdelse af unge mennesker i vores område, nye uddannelser, forskning og fortsat ud-
bygning på energiområdet, hvor vi jo er førende. - Vi skal have Esbjerg Kommune sat på Danmarkskortet i langt højere grad end vi har gjort hidtil. Det er den dagsorden vi gerne vil have kommunes befolkning til at samle sig omkring. Det er tid til forandring! John Snedker er ikke i tvivl om det kan lykkes - kampgejsten og energien er ikke til at tage fejl af. Men han understreger også gang på gang at spidskandidaten ikke gør det alene. - Vi har i forvejen en meget stærk og dygtig byrådsgruppe som i den grad har været med til at præge politikken i kommunen de seneste år. Vi har fået det borgerlige flertal trukket i den rigtige retning tænk bare på det seneste budgetforlig, hvor vi fik stoppet Johnny Søtrups forslag til nedskæringer på handicapområdet, forhøjelse af prisen på ældre mad og nedskæringer på skoleområdet, hvor der var lagt op til at over 40 lærere skulle fyres. Vi skal skabe resultater, og det har vi gang på gang bevist vi kan. - Byrådsgruppen og det kommende hold gør det ikke alene. Vi har heldigvis et meget stærkt bagland og organisation. Og det skal vi selvfølgelig bruge alt det vi kan, når vi skal ud og kæmpe for at genvinde borgmesterstolen, som i 16 år har været udlånt til Venstre og Johnny Søtrup. Det er på tide at få den tilbage” siger John Snedker med et varmt smil, der afslører at han virkelig tror på det. - Vi skal vise politisk handlekraft, opstille klare visioner, målsætninger og budskaber. Det nytter ikke at pege fingre af andre, hvis man ikke selv har noget at byde på!” siger John Snedker. FAMILIEN OG VENNERNE Familien betyder meget for John. Flere gange fremhæver han, at netop deres opbakning er utrolig vigtig for ham - uden den ville han ikke have stillet op. Selv om politikken tager meget af hans tid, så er det meget vigtigt for ham at være sammen med familien så meget som muligt. - Jeg elsker vores ferieture sammen - og når vi går lange ture langs stranden - eller når vi hygger os alle sammen omkring et quiz spil og helt glemmer hvad klokken er blevet. Selv om fritiden er knap og fyldt med
- Det er altså kun 2-3 mandater der skal flyttes. Vi skal ud på gader og stræder, i kontakt med vælgerne og formidle budskabet om hvad det er, vi vil gøre anderledes. OM JOHN SNEDKER mange gøremål, så bliver der alligevel plads til musikken som har en stor plads i hans hjerte. Både den rockede og klassiske - men favoritten er nu mainstream jazz og blues. Han er mere til teater end film - og så går han meget op i rødvin, som han har en stor viden om. Det siges at han faktisk også er ret god i køkkenet. Vennerne betyder meget og de er sammen, når der skal ses fodbold - for John Snedker er en stor EfB fan, der helst ikke vil undvære nogen kampe – heller ikke dem på udebane. Om John Snedker har hjemmebanefordel til Kommunalvalget 2009 må tiden vise - holdet omkring ham er i hvert fald klar og i god træning - taktikken er lagt og kun en sejr tæller!
Alder: 46 år. Født og opvokset i Esbjerg. Gift siden 1988 med Ghita. Har to piger; Lotte og Rikke på 17 og 19 år.
Karriereforløb: Læreruddannet Folkeskolelærer i 6 år. Leder af AOF (Ribe, Bramming, Vejen) i 6 år. Integrationskonsulent i AOF Danmark i 2 år. Regionskonsulent, LVU (Landsforbundet af Voksenog Ungdomsundervisere). I dag: Leder af Center for Undervisningsmidler, Esbjerg. Indgår i topledelsen på University College Vest.
a-nyt nr 4 :: december 2008
7
Besøg den hyggelige Café Laura på Esbjerg Højskole...
Vi ønsker alle medlemmer af Socialdemokraterne en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår 2009
Her er det muligt i forbindelse med forskellige kulturelle arrangementer at nyde et glas vin, en velskænket fadøl, mineralske drikke eller en cappuccino. Læs mere om arrangementer på www.eh.dk
DEN GODE HISTORIE
TV-Glad - en succeshistorie I gamle dage satte man dem over i en krog, og så kunne de ellers bare sidde der. Heldigvis har vi i dag fået øjnene op for at alle har noget at byde på også udviklingshæmmede. Tekst: Paul-Henning Hallum-Olesen Foto: Sune Borg
Vi kender dem i dag alle fra fjernsynet - ’de glade reportere’ der laver nyhedsindslag, dokumentar og sætter spot på sport og underholdning. TV-Glad er i dag et af de gode sympatiske og højt anerkendte brands på landsplan. Det hele startede i København i 1999, da Henrik Marentius, der har en udviklingshæmmet søster, satte gang i konceptet TV-Glad, der i dag er en kæmpe succes med afdelinger i København, Esbjerg, Aabenraa og Slagelse. I Vejle, Aalborg, Århus og Bornholm arbejder man pt. på at starte op. Men også langt udenfor landets grænser er konceptet blevet eksporteret. I dag er der TV-
Glad i Ecuador, Cuba, Kina, Letland og Norge. Esbjergafdelingen kom til verden i 2000 da Jørgen Gram (nu daglig leder) tog initiativet og begyndte at bygge stationen op - vel og mærke på frivillig og ulønnet basis - pengene blev tjent ved at arbejde på fabrik om natten! I 2001 gik man så i luften med de første udsendelser. Kommunen gik ind i projektet i 2003 hvor de oprettede beskyttede stillinger så man også kunne lønne de udviklingshæmmede. I dag er der 9 udviklingshæmmede og ca. 10 medarbejdere tilknyttet TV-Glad som startede op på små 70 kvm2 men som i dag har 400 kvm2 med studie, redigering, kontorer osv. i Esbjerg. - Vi vil meget gerne bygge bro mellem normale og udviklingshæmmede - lade dem blive en del af billedet i Esbjerg - anderledesheden skal accepteres - og det er faktisk lykkedes ganske godt, fortæller souschef Jørgen Tosti til ANYT.
Mads Vig, praktikant, 19 år
Det har givet mig stor selvtillid at vide, man er god til noget.
- Vi oplever virkelig en opblomstring, de vokser ufatteligt med opgaven. Jeg husker vi havde en voldsomt stammende fyr som i starten tog over 2 timer om at speake en programoversigt - i dag tager det ham 7 minutter! Det er en fantastisk forandring vi ser og det er på grund af det større selvværd og selvtillid. De får ansvar og ikke mindst succesoplevelser - der er plads til alle og alle har noget at byde på - og så skal vi huske på, at det altså er DERES tv-station, fortæller Jørgen Tosti. Tonen på TV-Glad er da også helt nede på jorden. Jokes omkring dét at være handicappet fyger tit gennem lokalerne - tingene siges ligeud og der tages ikke specielle hensyn - du og jeg er ligeværdige - ingen er bedre end andre. Man må sige at TV-Glad er et idealistisk ildsjæle-projekt - og opstarten i Esbjerg var da heller ikke altid nem. Tit var de tæt på at trække stikket: - Men tv-stationen er jo vores lille baby, siger Jørgen Tosti med et stort smil. På spørgsmålet om hvad det giver de to ledere selv, siger Tosti straks spøgefuldt; - Stress - men nej det handler da også om at være projektmager, starte noget nyt op, se resultaterne - deraf kommer glæden og overskuddet. Ved siden af den daglige udfordring med at få tv-indslag i kassen, kæmpes der også - som så mange andre steder - med økonomien. Store udfordringer venter; nye sendere og kameraudstyr står højt på ønskelisten. Der er blevet dannet en støtteforening og stationen vil i fremtiden også prøve på at lave flere eksterne produktioner. Sender ugentligt min. 20 timer i Esbjerg, Ribe, Bramming og Varde med over 200.000 potentielle seere. Kan også ses på TV-Syd hver 2. torsdag og fra 2009 endda også på DR2’s sendeflade. På www.tvgladesbjerg.dk kan man løbende se de producerede tv-indslag.
a-nyt nr 4 :: december 2008
9
BYRÅDSGRUPPEN
Julehilsen fra Byrådsgruppen Tekst: John Snedker Foto: Sune Borg
2
10
009 bliver ”år tre” i den nye kommunes historie – og samtidig det sidste inden kommunalvalget og systemskiftet! I denne periode har en meget stærk socialdemokratisk byrådsgruppe i høj grad præget politikken med vore holdninger og værdier. Det gælder budgettet, hvor de vitale velfærdsområder blev friholdt fra serviceforringelser, og taksterne på SFO og de ældres mad blev nedsat. Det gælder vækststrategien, hvor vi ønskede at tage afsæt i vore unikke styrker og kompetencer, nemlig energiteknologi, grøn energi, uddannelse, forskning og turisme. Det er lykkedes, at få langt større fokus på en langsigtet og helhedsorienteret planlægning, hvor de nye muligheder i den nye kommune udnyttes langt bedre. Det samme gælder personalepolitikken, sygefraværspolitikken og arbejdsmarkedspolitikken. Det er nemlig vigtigt, at gruppen kan demonstrere gode politiske resultater. Herved kan vi trække en lige linje fra det vi politisk går efter – til det vi faktisk opnår – til de politiske mål, som vi sætter os for udviklingen i den kommende periode. Det øger vores troværdighed – og vægten af vore budskaber, når vi nu skal samle øget opbakning til vores politiske linje. Hvorfor er det så lykkes så godt – og måske mere end vores 10 ud af 31 mandater burde bære. Forklaringen er enkel. Vi har en klokkeklar vision for kommunens udvikling. Vi har sat en klar kurs i modsætning til Venstres slingrekurs! Først ville de ikke have Nationalpark – så ville de alligevel. Så ville de ikke have Teater ved Musikhuset – så ville de alligevel. Så ville de ikke nedsætte SFO taksten – så ville de alligevel. Så ville de ikke have en boligpolitik – så ville
de alligevel. Så ville de ikke have almene boliger – så ville de alligevel. Så ville de have et advokathus ved Havnen – så ville de heldigvis ikke alligevel. Venstre ved man hvor man har? NYE UDFORDRINGER Lige nu arbejder gruppen med en række store politiske sager, som vi ønsker stor indflydelse på. Lad mig blot nævne ældremaden og køkkenområdet som kræver politiske beslutninger. En ny bibliotekspolitik med en 4-årig handlingsplan. En målrettet trafikpolitik med en nytænkning af den
kollektive trafik. Anvendelsen af seminariets bygninger, der gerne skulle bidrage til øget vækst og udvikling i Ribe by og kommunen. Men vi står også overfor store udfordringer! På handicapområdet skal kvalitetsstandarder og serviceniveauet revurderes. Der er også et stort behov for at bygge flere og tidssvarende plejeboliger til ældre og handicappede. Den fastlåste universitetssituation SKAL løses nu. Sker det ikke, så risikerer Esbjerg Kommune om få år at stå helt uden universitære uddannelser. Det ville være en katastrofe for kommunens udviklingsmuligheder og erhvervslivets behov for
rekruttering af højt uddannet arbejdskraft og inddragelse af forskning. Videnskabsministeriets arbejdsgruppe, hvortil borgmesteren og jeg er udpeget, færdiggør en rapport til februar. Universiteterne, erhvervslivet og kommunen må indstille sig på at investere i fastholdelse og udvikling af universitære uddannelser og forskning i kommunen til gavn for Sydvestjylland! Sidst - men ikke mindst så skal hele arbejdsmarkedspolitikken opprioriteres. Lige nu oplever vi desværre en voldsom stigning i antallet ledige blandt de ufaglærte.
Mange virksomheder oplever nemlig at overfyldte ordrebøger på meget kort tid er blevet helt tomme. Derfor er der brug for socialdemokraterne på førersædet. Vi vil løfte og støtte samt udvikle kompetencer hos den enkelte. Modsat Venstres tro på at tvang, pisk og straf! Byrådsgruppen er klar! Vi glæder os til sammen jer, fællesledelsen samt vore venner fra fagbevægelsen og boligbevægelsen at tage fat på de mange politiske opgaver! Glædelig jul og godt nytår!
NYT FRA...
Nyt fra Fællesledelsen
A
llerførst tak for den tillid I har vist mig ved at vælge mig som ny formand. De fire nyvalgte bestyrelsesmedlemmer takker også for tilliden. Vi er klar over, at opgaverne er mange og store, og at det er et stort ansvar vi har påtaget os. Vi vil naturligvis af al magt prøve at indfri de forventninger, I har. Stemningen i hele fællesledelsen er utrolig åben og positiv. Alle går til opgaverne med stor energi og iver. Alle vil, at tingene skal lykkes. Vi er kommet godt fra start - det lover godt for det fremtidige arbejde! Den største opgave er at få en god start på Kommunevalg 2009. Selve valgkampen skal forberedes. Først ved at aftale og tilrettelægge de overordnede linjer for politik, valgstrategi og ”kandidatuddannelse”. Herefter ved at lave aftaler og planer for det mere konkrete arbejde. Dette arbejde gør vi ikke alene, men nedsætter et valgudvalg i januar. Mulighederne for at vinde Kommunevalg 09 er gode! Men et godt kandidathold, en god politik og en
god valgstrategi gør det ikke alene. Alle gode kræfter må samles og inddrages i arbejdet. Information og kommunikation er derfor vigtig, og fællesledelsen prioriterer dette arbejde højt. Hjemmesiden er nu altid først med det sidste nye, både i tekst, billeder og lyd. Se www.soc-esbjerg.dk. A-Nyt forbedres, så det bliver attraktivt for alle at læse, og vi derfor bedre når ud til alle medlemmer. Dette nummer er første skridt på vejen. Information og kommunikation er ikke kun fra partiet til jer. Det skal også gå den anden vej. Fællesledelsen er aldrig længere væk end et ring på telefonen eller en mail på computeren. Fællesledelsen ønsker alle en glædelig Jul og et godt og lykkebringende nyt år. Ses vi ikke før, mødes vi den 10. januar kl. 13.00 på Esbjerg Højskole. Med venlig hilsen A. Tønnesen Formand for Fællesledelsen
Nyt fra Esbjerg Partiforening 11
Å
ret 2008; et år med mange aktiviteter. Partiforeningen, kan her ved årets afslutning se tilbage på et år med stor aktivitet. Aktiviteter for medlemmerne, gade aktiviteter og arbejdet med det organisatoriske. Deltagelse ved Vestkystløbet, Korskro Hestemarked, medlemsmøde i samarbejde m. Partiforening 2004, f.eks. besøg på Rådhuset, ved Byrådsmedlem John Snedker. Uddeling af foldere og roser på Torvet og Kongensgade. Afholdt ”Rød stue – Rød snak – Røde vine”, med partimedlemmer samt borgere der kom forbi for en uformel snak. Kvindegruppen, har i årets forløb afholdt møder, med drøftelse af politiske emner. I 2009 gentages arrangementerne i samarbejde med Partiforening 2004. Annoncering i A-NYT samt hjemmesiden www.socialdemokraterne.dk/EsbjergBy
Valgt er spidskandidat, John Snedker, i denne måned opstilles kandidaterne til Byrådet, præsenteres d. 10.01.2009, på FællesledelsensGeneralforsamling. D.26.01.2009, afholder Partiforeningen Generalforsamling, medlemmerne opfordres til fremmøde, for at formulere politikken der ønskes ført, være med til at sammensætte bestyrelsen for Partiforeningen, se annoncen i a-nyt og på hjemmesiden. Esbjerg Bykreds, står for opstilling af kandidater til Regionsvalget, som ligeledes afholdes d. 17. november 2009, se annonce fra Esbjerg Bykreds. Medlemmerne opfordres til, opstilling af kandidater til Regionsvalget. Valg til EU parlamentet, afholdes i sommeren 2009. Udover valgkampene, afholdes medlemsmøder, deltagelse i diverse arrangementer i 2009. Til afvikling af arrangementer, vil der være brug for alles hænder, medlemmerne vil blive inddraget. Partiforeningen, ser frem til et aktivt år i 2009.
MANGE VALG I 2009 Valg til Byrådet og Regionsrådet d.17.11. 2009, VIL præge året 2009.
Glædelig jul og godt nytår. Poul-Erik Hansen, formand Esbjerg Partiforening
a-nyt nr 4 :: december 2008
NYT FRA...
Nyt fra Esbjerg 2004
J
eg ser frem til år 2009. Det bliver året, hvor vi har muligheden for at genvinde magten i Esbjerg. Vi får et godt hold anført af John Snedker. Det bliver samtidig vores opgave at få holdet valgt, så John fremover kommer til at sidde for bordenden. Hvis vi står sammen og gør vores bedste, genvinder vi magten i Esbjerg. Det har både vi selv og ikke mindst byens borgere behov for - så god valgkamp! I den sammenhæng vil jeg også lige minde om regionsrådsvalget. Det er for vores by og egn utrolig vig-
tigt, at vi får nogle personer fra Esbjerg valgt til Regionen, idet en række vigtige emner alene behandles i regionen. Det gælder f.eks. sygehuse, miljøet og psykiatri. Det vil vi også gerne have indflydelse på. Husk derfor regionsrådsvalget, som også foregår næste år sammen med valg til kommunalbestyrelsen. Husk også vores generalforsamling torsdag den 29. januar 2009 kl. 19:00 hos 3f Transport, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg. Jeg håber at se jer denne aften. Samtidig vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. Jette Jensen, Formand for Esbjerg 2004
Nyt fra Bramming Partiforening
B 12
ramming Partiforening ser frem til at komme videre næste år … byen er i rivende udvikling. Heldigvis blev sportscentrets skæbne afgjort for en måneds tid siden, her gik Esbjerg kommune ind og overtog, dermed sikrede de driften af centret, som er livsnerven for de fleste børn og unge i Bramming. Bramming rummer også et meget spændende Egnsmuseum, der har landets eneste Historium, en kæmpestor glasmontre der blandt andet viser hvordan landets store Socialdemokrat Peter Sabroe i 1913 omkom ved en dramatisk togulykke. I den allernærmeste fremtid bliver Danmarks ældste
biograf Kosmorama bygget om til et kulturhus. Der kommer nyt filmudstyr, så der igen bliver mulighed for at se film i den allerbedste kvalitet. Derudover vil Kosmorama kunne rumme teater, koncerter, debatter og mm. Og så ser vi også frem til at byggeriet efter den tragiske pizzabrand bliver færdiggjort, huset et er revet ned og først i det nye år bliver retssagen afgjort. I løbet af 2009 håber vi også at miljøprojektet i Endrup kommer i gang. Og så glæder vi os meget til at Svømmehallen bliver en realitet. De bedste hilsner Kaj Emil Koman-Mejer Næstformand i Bramming Partiforening.
Nyt fra Esbjerg Nord/Øst
V
ed årsskiftet er det tid til både at kigge tilbage - men også fremad. Vi har haft en masse gode arrangementer i 2008 og lad os i flæng nævne deltagelse på Korskro markedet og ikke mindst det store grundlovsmøde i Esbjerg Bypark med et talstærkt publikum, gode talere og musik. I 2009 glæder vi os meget til at gentage succesen i samarbejde med Esbjerg 2004 og andre der gerne vil være med. Men ellers står 2009 i valgenes tegn; EU, regionsråds- og kommunalvalg venter, og selvom der er
et stykke tid til, så skal vi allerede nu i arbejdstøjet og forberede os. Der venter alle - ikke kun i Nord/Øst store udfordringer og mange travle dage. Vi glæder os til - i samarbejde med alle de øvrige partiforeninger og kredse - at give et ordentlig nap med! Nord/Øst har nu også fået sin egen hjemmeside: du kan besøge os på www.socialdemokraterne.dk/esbjergnordøst. Her vil vi fortælle meget mere om de mange arrangementer og initiativer der er på vej. Så læg vejen forbi næste gang du er på nettet. Vi ønsker alle en rigtig dejlig jul og et godt og lykkebringende nytår. Henning Kristensen, Formand Esbjerg Nord/Øst
Nyt fra Ribe Partiforening
E
fteråret har stået i kommunevalgs tegn. Først mødte om valg af spidskandidat. Siden om opstilling af lokale kandidater og den fremtidige politik. Indtrykket fra disse møder er, at vi ser optimistisk på den politiske fremtid. Der er hos alle enighed om, at de meget store negative forandringer, der er sket i vort lokalområde, SKAL afløses af en ny positiv udvikling. Der er også enighed om, at dette kræver overordnet og landsigtet planlægning, men også politisk vilje til at vende udviklingen. Opgaver Venstre har vist, at de ikke magter! De fleste er dermed helt på linje med vor nye spidskandidat i vurderingen af, hvad der er nødvendigt – ikke kun for vort lokalområde, men også for kommunen og hele vor egn. Politiske mål og strategier er ikke nok. Der skal også opstilles og vælges dygtige politikere for at vende udviklingen. I skrivende stund ser dette ud til at lykkes – også lokalt. Bestyrelsens mål er at få valgt 3 lokale S-
kandidater i byrådet. Sidste gang manglede ikke meget. Næste gang skal vi lokalt kæmpe med Venstre om de vælgere, der pr. tradition stemte på Rudiengaard. En opgave, der har meget gode muligheder for at lykkes! Ikke mange tænker over det, men regionsrådet har stor indflydelse på vore lokale udviklingsmuligheder. Også her er det vigtigt at bakke op om politikken og Karsten Uno Petersen. Kredsen opstiller flere end Karsten – nok også Kaj Emil Koman-Mejr - og målet er at få valgt to! Det kommende års arbejde vil være at bakke vor politik og kandidater op. Bl.a. ved hele året at gøre opmærksom på, at S kan og vil gøre en forskel. Dette er partiforeningens fælles projekt! Bestyrelsen for Ribe partiforening ønsker alle medlemmer en Rigtig Glædelig Jul og alt godt for det nye år. Med venlig hilsen Tønne
A-nyts gæstekok: Søren Gericke Gæstekokken er denne gang en af Danmarks mest kendte skikkelser fra det kulinariske køkken. Sprælske Søren Gericke har kreeret en kalvegryde med bagt rodfrugtsalat, samt en lækker dessert; frossen abrikoslagkage.
13
Kalvegryde med tomat 500 gram kalvekød i tern / strimler 1 pastinak. 1 persillerod, 1 porre 1 dåse hakkede tomater, 1 liter grønsagsjuice 2 spsk. mel, salt og peber
Frossen abrikoslagkage 2 lagkagebunde, 250 gram abrikoser, 100 gram hakkede mandler, 1/2 liter fløde, 400 gram sukker 4 æg, 1 tsk. vanille, saften fra 2 appelsiner 1/2 liter vand
Kødet krydres med salt og peber og vendes med melet. De groft snittede grønsager, de hakkede tomater og juicen hældes over kødet og blandes. Kalvegryden koges ved stille varme i ca. 45 min. Serveres med kartoffelmos eller pasta.
Abrikoserne og de hakkede mandler og halvdelen af sukkeret sættes over og koge i vandet ved jævn varme i 15 min. Pisk herefter massen ud til en grov mos. Æg, vanille, saften fra appelsinerne og resten af sukkeret piskes til skum. Pisk fløden til stift flødeskum. Bland forsigtigt abrikosmassen og æggeskummet sammen og vend til sidst flødeskummet i uden dog at røre det helt ud - det skal være lidt meleret. Smør noget af denne creme ud over den ene lagkagebund og læg den anden bund henover. Smør resten af cremen ud over toppen og rundt i siderne på kagen. Sæt den i fryseren i mindst 4 timer. Serveres med kaffe og likør.
Tilbehør - bagt rodfrugtsalat 400 gram blandede rodfrugter (gulerod, persillerod, pastinak og selleri) 50 gram farin, 50 gram grov fiskesennep 2 dl. rapsolie, 1 dl. hvidvinseddike, salt og peber Rodfrugterne snittes i tern eller små både og blandes sammen med de øvrige ingredienser. Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 20 min. Kan serveres både varm, lun og kold til kalvegryden.
Velbekomme og god fornøjelse Søren Gericke
a-nyt nr 4 :: december 2008
INDKALDELSER ESBJERG Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i partiforeningen Esbjerg Mandag den 26. januar 2009 kl. 19:00 på Esbjerg Højskole Stormgade 200 • 6700 Esbjerg Dagsorden ifølge vedtægterne Se www.socialdemokraterne.dk/esbjergby ESBJERG 2004 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i partiforeningen Esbjerg 2004 Torsdag den 29. januar 2009 kl. 19:00 hos 3f Transport Esbjerg Nyhavnsgade 25 • 6700 Esbjerg Dagsorden ifølge vedtægterne Se www.soc-esbjerg.dk under aktiviteter ESBJERG NORD/ØST Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i partiforeningen Esbjerg Nord/Øst Torsdag den 5. februar 2009 kl. 19:00 på Blichers Kro Tjæreborg Stationsvej 21 • Tjæreborg Dagsorden ifølge vedtægterne Se www.socialdemokraterne.dk/esbjergnordøst
14
BYRÅDSKANDIDATER Fællesledelsen indkalder hermed til generalforsamling med præsentation og opstilling af byrådskandidater Lørdag den 10. januar 2009 kl. 13:00 på Esbjerg Højskole i Sundbo salen Stormgade 200 • 6700 Esbjerg Dagsorden: 1. Velkomst ved formanden for Fællesledelsen 2. Valg af dirigenter 3. Godkendelse af dagsorden, mødets lovlighed og forretningsorden 4. Redegørelse om kandidaterne og urafstemning ved formanden for kandidatudvalget 5. Præsentation af kandidaterne 6. Anbefalingstaler for kandidaterne 7. Forelæggelse af evt. dispensationsansøgninger DER UDSENDES IKKE YDERLIGERE INDKALDELSE TIL DENNE GENERALFORSAMLING Se www.soc-esbjerg.dk under aktiviteter
BYKREDSEN Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Esbjerg Bykreds samt opstillingsmøde til regionsvalget
RIBE Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i partiforeningen Ribe Tirsdag den 3. marts 2009 kl. 19:00 i Dansk Metals lokaler på Seminarievej 9 • 6760 Ribe Dagsorden ifølge vedtægterne Se www.soc-esbjerg.dk under aktiviteter BRAMMING Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i partiforeningen Bramming Lørdag den 28. februar 2009 kl. 9:30 (10:00) i Bramming Kultur- og fritidscenter Idræts allé 10 • Bramming Dagsorden ifølge vedtægterne Se www.soc-esbjerg.dk under aktiviteter
Lørdag den 28. februar 2009 kl. 13:00 - 16:00 på Esbjerg Højskole i Atriumsalen Stormgade 200 • 6700 Esbjerg Dagsorden ifølge vedtægterne Se www.soc-esbjerg.dk under aktiviteter
OMEGNSKREDSEN Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Esbjerg Omegnskreds samt opstillingsmøde til regionsvalget Lørdag den 14. marts 2009 kl. 13:00 i 3f Faglig Center Ribe Tømmergangen 5 • 6760 Ribe Dagsorden ifølge vedtægterne Se www.soc-esbjerg.dk under aktiviteter
DET SKER
AKTIVITETSKALENDER Lørdag den 3. januar 2009 • kl. 13:00 Socialdemokraternes Nytårskur Kultur- & fritidscentret • Idræts allé 10 • Bramming Kom og mød andre partimedlemmer og vores folkevalgte politikere. Vi er vært med lidt godt til halsen og ganen. Der er adgang for alle. Tag gerne din partner eller en god ven med.
Lørdag den 10. januar 2009 • kl. 13:00 Fællesledelsens generalforsamling med præsentation og opstilling af kandidater Dagsorden ifølge vedtægterne. Alle medlemmer af Socialdemokraterne i Esbjerg Kommune har adgang,
Mandag den 26. januar 2009 • kl. 19:00 Generalforsamling Esbjerg Partiforening Esbjerg Højskole • Stormgade 200 • Esbjerg Dagsorden ifølge vedtægterne. Alle medlemmer af partiforeningen har adgang.
Onsdag den 28. januar 2009 • kl. 19:15 Rundvisning på Esbjerg Rådhus Esbjerg Rådhus • Torvegade 74 • Esbjerg Anders Kronborg viser rundt - se byrådssalen og de øvrige lokaliteter. Forfriskning undervejs. Alle medlemmer af partiet er velkomne.
Torsdag den 29. januar 2009 • kl. 19:00 Generalforsamling i Esbjerg 2004 3f Transport • Nyhavnsgade 25 • Esbjerg Dagsorden ifølge vedtægterne. Alle medlemmer af partiforeningen har adgang.
Lørdag den 31. januar 2009 • kl. 16:00 Pressemøde • Kandidatlisten offentliggøres Esbjerg Højskole • Stormgade 200 • Esbjerg Den samlede S-kandidatliste til kommunalvalget 2009 offentliggøres. Pressen og alle medlemmer af partiforeningerne har adgang.
Torsdag den 5. februar 2009 kl. 19:00 Generalforsamling i Esbjerg Nord/Øst Blichers Kro • Tjæreborg St. vej 21 • Tjæreborg Dagsorden ifølge vedtægterne. Alle medlemmer af partiforeningen har adgang.
Lørdag den 28. februar 2009 • kl. 9:30 (10:00) Generalforsamling i Bramming Partiforening Kultur- & fritidscentret • Idræts allé 10 • Bramming Dagsorden ifølge vedtægterne. Alle medlemmer af partiforeningen har adgang.
Lørdag den 28. februar 2009 • kl. 13:00 Generalforsamling i Esbjerg Bykreds samt opstillingsmøde til regionsvalget Esbjerg Højskole • Stormgade 200 • Esbjerg Dagsorden ifølge vedtægterne. Alle medlemmer af partiforeningerne Esbjerg og Esbjerg 2004 har adgang.
Tirsdag den 3. marts 2009 • kl. 19:00 Generalforsamling i Ribe Partiforening Dansk Metal • Seminarievej 9 • Ribe Dagsorden ifølge vedtægterne. Alle medlemmer af partiforeningen har adgang.
Lørdag den 7. marts 2009 Stort web-kursus i Esbjerg Esbjerg Højskole • Stormgade 200 • Esbjerg Gratis kursus for alle webfolk i Esbjerg Kommune. Husk at tilmelde dig på forhånd til partikontoret ! Se artikel andetsteds i a-nyt. Lørdag den 14. marts 2009 • kl. 13:00 Generalforsamling i Esbjerg Omegnskreds samt opstillingsmøde til regionsvalget 3f Faglig Center • Tømmergangen 5 • Ribe Dagsorden ifølge vedtægterne Alle medlemmer af partiforeningerne i Ribe, Bramming og Esbjerg Nord/Øst har adgang.
Har du arrangementer der skal med i aktivitetskalenderen så send venligst en email med oplysninger til
[email protected] Næste deadline er 1. februar 2009
a-nyt nr 4 :: december 2008
15
Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Må et af de gode øjeblikke i 2009 blive, at vi igen får en socialdemokratisk borgmester i Esbjerg kommune. 16 år med et venstrestyre er lang tid. Det er tid til en ny kurs. Med fælles hjælp, gejst og energi er vi i stand til at ændre på det. Vi har politikken - vi har en stærk kandidat og et solidt hold. Godt valg til os alle . De bedste hilsner Helle Thorning-Schmidt Partileder, Socialdemokraterne
Kære alle sammen. Jeg vil ønsker alle medlemmer af partiet en rigtig dejlig jul og et godt nytår og sige tak for flere gode stunder, hvor jeg har været på besøg i byen i løbet af 2008. Det nye år bliver skelsættende. Esbjerg skal have en socialdemokrat i borgmesterstolen, når der skal være kommunalvalg i november. Hverken et regerings- eller borgmesterskifte kommer af sig selv. Der skal arbejdes hårdt og intenst, og der er brug for alle hænder. Jeg håber derfor, at du vil hjælpe til i det ye år, så vi igen kan få en socialdemokratisk ledet Esbjerg Kommune. Mange hilsner til dig og din familie Poul Nyrup Rasmussen, MEP og fmd for De Europæiske Socialdemokrater
Kære partimedlem. Kære partifæller.
Også fra Folketinget skal lyde et ønske om et godt og lykkebringende nytår. Vi så ved valget i USA hvordan tro og håb kunne flytte bjerge og hvordan befolkningen til sidst opgav tanken om en træt gammel mand - og i stedet valgte en ny præsident med nye ideer. Måske vi i Esbjerg og i Danmark i fællesskab skulle gå samme vej i det nye år. Godt nytår ønskes af Folketingsmedlem Kim Mortensen
Kære partifæller og venner 2009 bliver et særligt år for vort parti og vor kommune. Fire års læretid afsluttes. Fire år, hvor vi i en ny og større kommune har skullet lære at se, forstå og udnytte de mange nye muligheder den har. Læretiden afsluttes med et vigtigt valg. Den svendeprøve består vi med glans! Byrådsgruppen har gjort et utroligt flot stykke arbejde. Vi har en organisation og medlemmer, der kan og vil bruge alle kræfter på opgaven - vi vil en bedre kommune! I ønskes alle en rigtig glædelig jul og ikke mindst et godt og lykkebringende nyt år. Anthony Tønnesen, Fællesledelsesformand
Også fra regionen skal der lyde en glædelig jul og et godt - og travlt nytår 2009. Vi skal til valg i november og det gør vi på baggrund af, at vi har lavet en sygehusplan og har fået godt styr på vores regionale udviklingsplan. Nu venter implementeringen af udviklingsplanen, specielt i Esbjergområdet, hvor vi har rigtig mange erhvervsmæssige styrkeområder. Jeg håber rigtig mange medlemmer vil tage del i debatten og arbejdet omkring et godt regionrådsvalg det betyder rigtig meget at vi også har en stemme fra Vestjylland i Region Syddanmark. Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig god jul og et godt nytår. Karsten Uno Petersen, Region Syddanmark Godt nytår! I julen og omkring nytår er det altid godt at stoppe op og skabe tid til eftertanke. Hvad er der egentlig sket det sidste års tid og hvad bringer fremtiden mon? Det er her vi laver planer - og det er her vi samle kræfter for at føre dem ud i livet. Vi har brug for alle gode kræfter for at skabe et godt valgresultat i november. Men det er også tiden, hvor man samles om familien, og genser gode venner, som vi måske har haft for lidt tid til i det forgangne år. Jeg håber alle vil få nogle dejlige dage sammen med dem I holder af - og jeg håber også, at I vil samle de kræfter, der skal til for at 2009 bliver et godt år. John Snedker, Esbjerg Byråd
AFSENDER: SOCIALDEMOKRATERNE I ESBJERG KOMMUNE ESBJERG HØJSKOLE STORMGADE 200 6700 ESBJERG
Kære venner i Esbjerg, Ribe og Bramming