3 - 1914

• FRITÆNKEREN €»rnn for frit

nIerbeværeIsen I

eet1llee paa alle poetateder I landet samt I ekeip., Folkets hus. Bergen

,,Pritæuere»' kan

A}WO}CEPBIS

ONTiNGEWT: Lr. 1OO pr. iS

N.. 3

t

orge

ax

iDdeui&nda:

jj t1ad$ i poet.n

5 •re pr. corpuslinj..

1øS aDfloflO.r IDdt&IeI ikke.

ko forh*ud•rne.

BER8EN, 15. Mar8 1914

)ndhold: ifirkc'liq/ sn abberi. £n skam lar varig land. e/ bcqravne temp/. ?ritnker/arbun dels &kninqslist. ,e/eral ar.' Z'r Wilhelm Schenc/çes /oredraq Lamm bak mr Iriftenkere (/øljelan) m.m.m.

TEri

10 øre

J

4. aarg.

FRITÆNKEREN

6

Kn'e1igt anobberi Dei 25. februar - 100 aarsdagen efter Norges frigsre1se - kunde selvfølglig ikke feires medmindr ogsaa den skulde skjæm. ines ut ved kirkelige forordninger. Derfor var det jo ogsaa i stilen at kirkedepartementat lot utgaa rundskrivelse ti! alle landets prester med paalæg om at avholde mindegudatjenester saavel for voksne som for - børn.

I betzagtning av at den mere intelligente del av befolkninge ikke tar sig denslags 'forordningerc saa nær og at enkelte av den gamle skole, hvem tiden er løpet fra, vanskelig vover a løsrive sig fra kirkens klør, er det overflødig at si noget kr disses vedkommende. Men at mantvinger md i kirken b ø r n, som endnu er altfor ung til at forstaa hvilke snurrige ideer, eIigionen bar sat i forældrenes hoder, det er atterligt for ikke at si skandaløst. Det fortælles at flere av de mindste barn, som i trængselen blev stuvet sammen i kirken, besvimet og blev syk av den usunde kirkeatmosfære. Denne omstændighet bringer derfor uvilkaarlig vor fantasi tilbake til middelalderen, da det kristne vanvid gav som vi alle vet sig utslag i bornekorstog blev en stor fiasho baade for arranorerne og orherre. Endnu later det dog til at der er dem, som befinder siz paa middelalderens aandeige nftia. Endnu er endel naive nok til at tro, at vrhorre holder alene vort lille and i sin varetægt og at han med nyttedo næver tvinger vore nabolande til at la os være ifred - naar vi blot ber til ham. Faktum er iwidlertid at man endnu i vore dage kommer længst ved at bruke sin egen styrke og fornuft uten at stole paa vorherres tilfældige naade og barmhjertighet. Men saalænge kirkedepartementet sk-tl dowinere uniervisningsraadet faar man finde sig i mange utækkeligheter, deriblandt ogsaa at menneskers sunde fornuft av og til forsumpes av overnaturligt vrovl. Det blir dog et spørsmaal om lærerstanden i længden vil la sig kujonere av kirkens svende. Vi faar se. -

EIn skam for vort land. Under ovennævnte titel skrev fornylig ingeniør Max Chritiansen i .Brgens Tidend ec følgende: Hed ningemissionen her i landet sluker omtrent I million kr. om

aaxet, penger som blir sendt ut av landet for at ophjælpe den laveste bærme i enge1 ske, tyske og franske besitteler. Har dette fattige land raad til den slags galskap, især naar her findes saa megen elendighet mnden vor egen nation? Skal absolut nogen kristnes, saa begynd paa vore lapper og finner, oplys dem og hjælp dem; naar det er gjort kan der begyndes med tuberkulosesaken. Naar det er gj,ort, kunde da ikkp vore sjømænd huskes paa? Der findes ikke en nation der lukker øinene saa meget for egne landsmænds elendighet og tar sig av fremmende landes kolonier - om netop vor norske.c Vi er helt ut enig med hr. ingeniørefi. De er visselig i vort eget land saa megen tyk uvidenbet. a aandelig formerkelse og elen digheL - ikke mindst bandt de saakaldte kri9lne. Istedtfor at store pengesuw mer aarlig ofres til hedningernissionen for at omvende mennesker som i mora og intelligens faktisk staar langt over d kristne - burde disse midler brukes til at sprele oplvsiing blandt vore egne kristne hedninger. Thi vi vide at i vore dage lever ikke mennesket av guds ord' alene.

fl

Det begravne tempel. Nag$e filosofiske betragtninger efter M a e t e r I

fl

k

.

»Le Ternple enveIi.

Man burde aldrig med b agelse se tihake paa de stunder hvr en torlageu tro fodater os. En tro, orn dør hen, en fjer, s)m gaar istykker, en herskende idé, som ikke længer behersker Os, fordi vi mener at tu;en er komruet til s til at herske over den, beviser kun at vi lever, at vi er i fremskridt, at vi siter ut wangt og meget, fordi vi ikke staar uhevægelig stile. Intet burde gIde os mere end synet av en tanke, som i lang tid har hotdt os oppe, men som nu ikke æner an holde sig selv oppe. Og om vi iIk-e sulde ha noget at sætte i en sprungen fjers plads, saa lat os ikke plage os selv av den grund. At pladsen staar tom er dog langt at foretrække fremfor at la en rusten fler bli staaende i den eIer fylde den med en ny sàndhet, som ikke hir vor fulde tilslutning. Dsuten, pladsen er kun tisynelatende tom. og, i mangel av en bestemt sandhet er der paa bunden en navnløs sandhet, som venter og kalder paa os. Og skulde det hænde at denne sandhet venter og kalder altfor

.

I

7

FRITÆNKEREN

længe 1it i tomheton, at intet former sig, som kunde indta den fjernede fjers plads, sas skal De raa se, at i den moralske, om i den tysiske verden, vil kravet, behovet skape organet og at den negatwe sandhet 1uttelg i sig vil finde den fornødne kraft til at sætte det utlivilte hjulverk i bevæget8e. Vi kan meget ofte konstatere at liv, som ikke længer eier mere end en kraft av denne slags, ikke er de mindst kraftfulde, ikke de mindst nyttige. Forresten, selv om troen helt og holdent skulde henveires, vilde den ikke føre noget bort med sig av hvad vi har git den, og ikke en eneste av de ærlige og uegennyttige bestræpelser vi har gjort for at utvide og rorskjønne den, er spildt. Hver tanke, vi har fiet til den, hvert offer, vi iar hat not til at bringe den, sætter spôr i vort sjæleliv. Legemet fursvinder, men det pallads det har bygget forblir urort og vidderne det har erobret lu.kker sig ikke igjen. - Og - at bygge boliger for kommende saudheter, at opretholde og værne om de kræfter som skal teie disse, rydd€ plads i sig, det er et arbeide, sm ikke er ufrutbart, et værk, vi aldrig b& svigte aldrig renoneere paa. Da hr. redaktoren tidligeTre velvilligt har ttat nogen smaa utdrag av Maeterlineks skrift 'La mort, haaper indenderen av dette fterndeles at faa plads ogsaa for nogen paafølgende av denne store digter og betydelige tænker.

Relerat v Dr WilbeIm SehenekeB Toredrag. -0-

1. Zarathustra. Endnu i vore dage kjæmper man forgjæves med at frigjøre sig for den middelalderske verdensanskuelse, der er basoret paa bibelske betragtninger. Ved forskning av de forskjellige religioner trænger man saaledes nærmere md ogsaa i dem der existerte aartusener føi den jødiske og kristne tro og vi finder derav at denne sidste er smeltet sammen dels av ældre og dels av samtidige religioner. Den er med andre ord ikke uavhængig av andre religioner. En religion, som kanske mest av alle

har sat sit præg paa den jødiske og den kristne tro, er Zarathustras lære, hvis hellige bok kaldes Ave.ta og svarer til de kristnes bibel. Man hadde i lange tider litet eller intet kjendskap til denne lære, før en ung fransk student ved navn Dtsperron i 1754 drog til Ferfrien og satte sig md i sproget, samlet alle brudstykker av Avesta og offentliggjorde resultatet av sine studier i 1771. Bergenseren (hr. Lassen, der døde som professor iBonn, bidrog meget til at fremme studierne av denne lære ogsaa hos Os. Efter disse sidste .oplysninger mener man med sikkerhet at Zarathustra har levet omkring SOO aar f. Kr, Han var helt frigjort fra rnonotheisGnen eller flerguderiet. Hans eneste sande gud var Ahur-Mazda. som aapenbaret sig for ham alene. Denne ud hr tiL sin assistanee følgende erkeengle : 'Den uddelige livsbefordrer, 'Dei gode tanke', 'Den bedste retfærdighet. 'Veien til guds rike, 'Uddelihet. 'Fuldkommenhet. Likesom den odise gud har han en motstander ved navn Ahrirn7t, der fQrsokte at friste Zarathustra. Denne djævei har til sin hjælp alle vLtntr mennesker samt alle hekser og trolde. Li'eledes raa. der hau over 9999 slags svgdomme. I kampen mot ham kan inenneskene alene bjerge sig ved vand og ild, som er ypperlige renselsesmidler. 1'fter døden rnaa ille passere en bro, som synes bred og behagelig for deit retfærdige, men smal ug uoverkornrnelig for der ugudelige, snitt uvægerlig maa falde i avgrunden Ahuru Mazda og Ahriman skt1 if&ge Avesta kæmpe mot hinanclen i henved 12OOO aar. (Der er indtil vore dage heniundet ca. 11,500 aar Naar dette tidsrurn er forbi opstaar en førlser, idet en ung kvinde, som bader i en sju, undfanger og en tid efter hder en søn, der skal frelse menneskeheten og opvække alle døde. Alle onde blir da styrtet i avgrunden til Ahriman mens de gode frtar samles hos Ahura Mazda. Av denne merkelige religions talrike tilhængere existerer der nu kun ca. 100,000. Da muhamedanerne hRdde erobret Persien søkte de nemlig av il mat ut uLrydde Zarathustras lære til fordel for sin egen, og følgen var at trstedelen av perserne utvandret til indien, hvor den sids rest av Zarathustras (lyrkere nu findes.

GAA hurtigst mulig tl rsten lang dig stroket av statskiken.

g

FRITÆNKEREN

En mare. Som en kvælende mare knuger religionen mennesket fra vuggen til graven. Naar et litet ham fdes, blir det ikke mange ukerne, ter det sktI komme i berring med menneskehetens sisste store biendverk reliIigionaÉ. Det første skritt til barnehjernens for-sumpniog blir det naar barnet døpes. Barnet aner fred og ingen fare, da dt blir klædd p&a og brakt til kirken, hvor den hellige handling4 skal foregaa. Det vet intet om, at der da blir tat det f.rste skritt til en ting, som det kommer til at trække med ig gjennem hele livet: Komwen til kirken staar da fadderne og svarer for det lille barn. Hvem har git dem ret til det? Har barnet Naar barnet bür saa stort at det kan plapre lidt lærer forældrene det tader vor og bordbønnenc Kveld efter kveld ligger det lille barn oz læ8er 'fader vor uten at ha nogen nærmere fortaaelse av hvad det sier. Barnet blir ldre. Nu skal dt aa 8kolen. Her er alta') og omega2) religionundervisningen. Timen begynder og slutter med bøn. Det fag, barnene er west optat sv. r religionen, 'bibelhistorie, katekismu8, forklaring, salmvers. avis de ikke kan sine ting bruker man riet, og banker religionen md i de srnaa barnebjerner. Det spiller ingen rolle om det er i den gale tnde. Naar barnet slutter skolen aa skal det gaa for presten og læ8e til konfirmation en 4 a G maaned&. Her er det en opkok av de gamle fabler en gang til. Foran guds hellige alterc staar disse barn og lyver presten mitt op i inene, og sier d vil være Guds barni. Bainet er konfirtueret. Nu blir det r-gnet for vokBent. I femten aar har dette barn ikke hat nogen anden nævneværdig lærdom end religion. Det kommer ut i livet som et aandelig Hele dets hjerne er i forsumpetc individ. dis8e aar blit torkrøplet av det kristne sam('ands lære- og troestninger. Ol I religise hyklere! Vokt eder for den dag, barnet faar øinene op for hvilke rnker I har spundet om dets liv. Da det ryster denne mare av sig og gaar til kamp mot eders elendigA religiøse huwbug i alle dens avskygninger. Men en hel mae av disse barn kommer aldrig ut av dn religiøse løgn. Dr ffndes menneiker snm al. tid tilbringer sit liv foran sin bnnebok, eller paa religise meter. Mennesker, som gaar til presten og lar

ig gifte, og lar ha, der staa og spytte sig saa at si mitt i ansigtet. Naar de en dag holder paa at miste pusten, henter de presten for av ham at faa den sidate ol$e, fr de reiser ut i det ukjendte mysterium. Men der er heldigvis enkelte av disse barn, som skeier ut fra papas og mamas lære og blir athfi8ter eller agnorikere4), og priset være de. Men det er heller ikke saa godt at komme ut av det religiøse uføre; naar vi ser at selve staten er saa inkonsekvent som den er nu idag. Ti staten ansætter lærere i naturvidenskap og teologi. Den første staar og lærer at jorden har været til længe fr det kom mennesker paa deu, og at alle væsener gjennem tidertes løp har fulgt evolutionen ;) t vi mennesker har utviklet os fra en lavere dyreart til den plass, vi indtar paa naturens rangBtige nu i dag, Den anden, 'æreren i teologi, lærer det stik motsatte, nemlig at jorden og alt som er paa den er blit skapt av en gud paa seks dage, og at jordskjælv osv, er et utslag av at denne sanme gud gjør nogen streker oppe i sin himmel. Menneske! la din sunde rornuft avgjøre hvem av dise to har ret. Tænk selv, og din avgrelse kaI ikke bli van8kelig. La ikke i din hedmmelse av disse to ting din barnelæidom ha noen indilytelse; ti den er part i saken.

fl

A. L. 8. ,,F nt æ n k er en' i

kommissjon.æy.r maa huske paa at indsende reQelmæssig opgjer, hvis bladet skal kunne eksistere.

Portræt av Ernst Haeckel. • lanledning av professor Baeekels 80 aars da har vi fra den berømte tyske kunstmaler F. Bohie mottat et meget vakkert portræt av den gamle mester, Portrættet; som er tat i legemtørrelse, kan bestilles direkte fra kunstneren, Ph. Bohle, Burgstrasze 61, Eùenach. Tyskland. Prisen er Mk. 10.00 (sa. kr. 8.00). År. 0. 1) begyndels.n, 2) enden, 3) gudatornegter, 4) en om hverken benegter eller b.krætter guds tiivreise, 6) utvikJiigen.

.

t 6T NO12r1Ø S'NNW.LI

A SfON i N2SIY'I YøLS N

UA

Y?WLHM llOJ

aNvvawWo'i

fl1V Epun eppvq 'J9p0t1 epij OOo i iep piq 'epdo v in ue8nteuT ep*uz puwsdsuGpi u 93uZ.1 Jep e 'wn'J 8ip -Asesle)Jemq e e ep 8o 'avjtp epu.ån ne uZo8 es2njeq ep ed ede8u 2o euvq ie À 9Ti l'!J - epuemm sueieon njoqT ie '8flijf.OJ jsj lP mo •e2Ido 'ep suepem 'epuewm9 'ep , -uQto sapJ(qpu J 'is .ioj ieq

taes 'e ewsLjn o uIeuT eqjlemmop €SI ÂV euFe ui q -u '(&oqeç) eeç 8o mqojq JeAq pno .io uu etljetj8Jo O ueJtuq 9A uepuIuq IGpenJ8 ereqq uep i eiip5p 'JuIflæJoJpGoq o 2puim sepug •tOøo i vjj mnJ 1Ad 2 -lÅ e JoJ ieuv nu eios e8qiJ)j ll WOE 'e -ou 8op uq seq dBseJJoJ esrom p **sJoj ;i. epun uew .iauoj 9U9

-Tjp( m p pu 'iSoo kupnu oq e uon iepntj 8o und putr opo.io p ,vd tpur pin; uq po epuueq Gucep ezouidS om d.xepoj vom ep oqo •HJøJ BIJJOJ uq soj wo esieudo eiiepuiido

epueu JeuupomJoJ eui8

p

'8,; A

4 til s.lve de bibeLske skrifter. Det var Bs.aIedes blit bevist, at de sa*kaidte isidoriske dekteter den hovedsagelige 8tGtte for pavemaktene fordriir pr - var fromme bedragerier; at de skrifter, om tiliagdes Dionysiu5 Areopagitius, og •om tusen aar hadde været betraktet som de mest værdifulde utfyldningsskrifter til Bibelen var flere hundrede aar yngre, end de Uølge tradisjonen om tr&Bkulde være, og derfor umulig, saaled dijonen opgav, kunde være skrevet af Pauli dlsipel; end videre at det antagne brev fr& Kristus til Abgparius var fuldstændig falskt. - et brev, som den ftkterutblevne rmeniske kirke fremde1e klynger 8ig til som sit kosteligste eie, og som for nærværende i et saadant freuiskridts)and som Amerika8 forente stater sprede vidt og bredt sv uvitende folk i krm av et traktatblad! Opmuntret ved disse re3ultater begyndte folk md større dristighet at anvende samme undersekeltesobbes utgav metoder paa de kanoniske sk.rif ter. in ,Leviathan(. og La Peyrere km bok om prsd&miterne. Den førete blev at i ban, og den idste kastet i fængsel. I 1670 utgav Baruch Spinov.&, den berumte j.diake filoot og 1rde, en ren hegaikarakt.r, sit epokegjerende verk Trakt&ts Teologico Po&t Moeb.kernu, litieus, Hen s.k.z han at

u.alede sow vi har dem, ma være skrevne længe efter Mos tld kj.nt Moses muligi kan ha forfattet nogle v deres oprinalige kilder. ndvidere gjorde han opmerksom p&a at de i MoBe. bøkerne forekommmende talrike gentag.Iser og motsigeler tyder paa en flerbet av kilder og en meget skjødesIGs sammen&rbeidelse og utiveIe av dem. Kort sagt: han paviste. &t Det gamle t. Stamentes baker var vokset op av en literatur at de tkke kunde tiIlgges ufeilbarlighet i alle dele, ibvorvel d9 Lndeb)dt en guddommig aapenb&ring. og at den profetiùe gave ikke kunde betraktes. om et utelukkende privtegmm for jedelolket, om end rofeterne maatte anleel for inspireret. Men ùjent Spinoa var fyldt av dén dypeit religia8itet, hvad der ezdog brsgte ?ovsjj8 til at kftlde h&m en gudberuset nzand, b1ev dog denn. s&ndhetiforkæwper offeEtlig foibndet sin y noge; .imtdgomr et -srdezr h,t. tet hsni som- en forl.per for Antikrist. Og selv sa entsom i 1880, da det foreoge8 at .kaffe ham en st&tu i Am8terdam, blev dr i synaot og kirker holdt tordentijer mot byen, fordi de vilde ttllate en 8aadan varhelligel.. Mn kj.t 8pinosa vrrk blsv hylet it sv de t*r

O UIOIpW i .Io1Op .ILt .Ip '3fl.I4y -o,; ! !Iot esjopoxo up pi '(eiæl-pipi) Iqel•ual A1.j ! sppudo •ianb

ms9q s.ieJ ep '8LT U -' 1PtS ioV U 'P! J ac8o .u .xesleimo mo 'pol ep up .xoj o) oio jo wos of .ip pAq ss n emWSm1J m •lq iruq puptæA.xAo 'I3 e'j om !S eSieI WOS 'W.IOS Uep U9}

')UUW

up pew slemmsne.xeAo uipøf xæ

o

ia

SUt O Uax.xeH t(UB9

AlS

eØJ ej'e epii moj uq u-s essip

m

.xoj

P

qieJn uep o ssoç ffl eruesod o sns uiuBitueq pummo.jGxoj euemso Lti & ej ep e,xøJu d ej.xoJ souieøqosom mo UF .IOj AS,IOJ 1!2 WOS 'P ,xs 9wøx9q. suq op .r 'uiuuæ suq supqxje l! 2xpq esepnJip.xa am :etumo .x .xues dupi P l!OI '

3lflSaI p -

qi-9qiq epu

jip pje fl Iql!2 jueFj IJ A2pJOJ au.xOlO1 lq mq ow 'I3 'J Jæsi ep IL 'ap.1wo wuis 'd ipiq.x p up d no p.xæl p .'v

det dog god frukt blandt de faa. og ærIig Lessing i Tysk'and hjalp til at sprede lys i sit be. kjendte skrift om menneskehetcn opdrageise og

i sit drama Natau der Welse. Imidlertid hadde Robert Stephens i Frankrig paavist ikke mindre end 2000 forskjellige læemaater i manuskripter til Det gam'e testamente. og Capellus hadde i sin Eritica Saera bevist, at ikke alene den hebraiske rokal-punktering, der betragtes som guddommelig inpireret fra be. gyndesen av, var en forhold,vi, sen opfindelse, men at ogsaa den tekst, hvorfra oversætt.elsen blev gjort, var fud av de grovete feil, og at der umulig kunde ta1 om nogen underft1d be. varelse av de oprindelge tekster til de hellige baker. I 1678 utgav pre8ten Richard Simon en bok, indeholdende en kriUsk fremstilling av Det gamle testamentehitori., og h&n p&aviste og. s.a blandt andet hen, at hebraisk umulig kunde ba været mennkehetens opnndelige spraak Denne bok rj1de nu bli betrùtet som fuidstændig koniervttv og ortodoks; men Bo8suet den ber.mte biskop av Maux, rettet het tige angrep imot den. Simons vck blev offentlig ødelagt, qg Bouuet hn}te ikke, før han hadde iaat Simon tjernet frs han, pestelIge kal& Simn fortsatt. jnjd]crtjd mdigt e tudiar.

B1b3].kritLken8 hietorie. Allerede i midten av det tolvte arhundrede vovede Aben Ecra, den lærdet bibelforsker paa hin tid, at la falde dunkle ord om. at ikke alle fem Moseboker kunde være skrevet av Mose. For at undgaa martyrd.den lot h&n imidlertid en rabbi fra en forbigangen generatlon bære anivaret for at ha utklækket denne kjætter8ke ide; for sin egen del tilfaiet han.kuu 4 foraigtige ord: Lad den, som forsta&r, tie stille'. Dette k.Ieke raad blev trolig fu'gt sv dexi lærde verden i naten fire hundrede sar, huitU Carstadt, en prottant, driatel iig til at paastaa1 at de fem Mo8ebekez forjfttt&8kaI) v&r 1çjend og Lot sig ikke utfinde. Han blev $frSamtidig tilb&kevjat under almindeligt bifa,Id. hermed antydet Andrea Ms.., en ktoUk., at ds fem Moseb.ker var blit utgit av EBrI.. Mas bok blev atrùa opitillet paa indeke 4lteïovez -i de for kstoliker forbudt bker. : imidlertid bide foruknioge ùt 'itor lrWiL gang pa* liteære omrasder, som gmn.ede tato

-

FRITÆNKEREEN

Fritænkerlorbundéta g?a'tlautlodning hadde følgeniie utfald; Bokpakke I til. kupong 1050 2 34 -

a

- ,, -

1077

4

--,,-

1783

5 6

1729' 1045 173 1031 1199 169

-

8 9 10 11 12

-,,_,,_ \

13 -

1748 ,1905

-

1"

14 15 16 17 18 19 20 2t 22 23 24 25

84 117 203 422 450 331 678 376

"

-

,,-

I"

,-

,,-

Ordet er frit: (I d.nn. rubrik r der &dg&ng for alle, ogss* r. li gi.it int.rs...rte, til at dikt.re Dog sr det orntst. i.kuaion.n ter.. py-nt.lig og saglig), s

Atheisme. I artikkelen om Diderot i )Fritænkerencs decembernr. staar der: Diderot var atheist, - men han hadde dog sin gud - det gode. Ja uten tvil hadde Diderot sin gud, ti fra filosofisk synspunkt er gud det samme som det gode, og -at tro paa det godes overlegen ht og sluttelige seier er at tro paa gud. Men denne sandhet indbefatter alle moralsk stræpende mennesker. Kunde Diderot tro paa gud - det gode, men samtidig være atheist? Nei, det var umuligt, og heller ikke noget andet moralsk stræpende menneske kan være atheist. Fra en anden side set: kan guddom. men, naturen, kraften, stofdriften eller hvad man nu vil kalde det uerkjendelige - logisk fornegtes? Langt derfra - det er kun alle menneskelige begreper om det iierkjendelie som er uholdbare. i?.

1689 1156 1057 472

I" ,,

Bergen 2den mars 1914 Styret for Norges Pritænkerforbund. N. &røm Larss. Arn fred ()lesen Rcjfad Vibe.

-I

:11

Bidrag mottat til agitaajon.a: R. Vibe ....... kr. 5.00 E. Friborg ...... 5.00 P. Dybvig ...... .oo Mottat i 1913 7000 -

-

.

.

.

.

-

Tilsammen kr. 85.00 hvorfor herved kvitteres. Bergen den lOde februar 1914. R. Vibe, kasserer. Bidrag mottages fremdeles med tak. HAR du snakket med dine meningsfæ2ler om 'at starte en fritæn1ciklub paa stedet? Selv om der blir faa medlemmer er det et forsøk værd. Saadanne forsk vil iaifald styrke saavel fritænkerforbundet som vort blad 'Fritænkeren.. Gjør derfor hvad du kan.

HOLD kirken og presterne mest mulig utenfor alt, om vdrer giftermaal og begravelse,

Norge8 fritænkerforbund: Styret I Norges fritænkerforbun: Præsident: LV, Strøm Laren, Bergen. Vicepræsident: Georg Eeg-Iierq, Stav.nger. Sekretær: Arn/red Olesen, Bergen! Vicesekretær 31. Egelund, Stavanger. Kasserer: R Vibe, Bergen.

Alle henvendelsel til præsident, sekretær og kasserer adresseres til 'Fritænkerencs I eksp., Bergen

I Forbun8avdelinen I Bergen optages nye medlemmer ved henvendelse til Anton Hansen, Folkets hus. I forbun8aveUngen i Stavanger optages nye medlemmer ved henvendelte til Georg Eeg Berg. Telefon 704. Meningefæller.

bosat paa steder, hvor ingen lokale fritænkerklubber er dannet, kan tilslutte sig fritænkerfoibundet direkte ved at indsende md-. meldelsesavgitt kr. 0 75 og kvarta)skontingent 0. 75 til firbundets kasserer, R. Vibe, adr. I'ritænkerencs ekspedition. GLE?4 ikke at anmelde flytning til eksp

19

Kjip

I,

:

Fra FR1RETSFO1B U.NDETB FO.RLAG: No. 1. Fornutens tduiÔr i 8 av THOMAS PAINE

Irk fitiku1it u&t. No. 1.

8 sider, pris 5 øre. 'De to livssyn. av en skolemand. 1' sider, pris 10 øre. 3. 'Taksigetseepræken.

2.

-

-

hefter a 25 øre. Presters og læseres skræk Kr. 2.00 Do. indbunden . . 3.25 2. Hvad er bespottelse? av 0. LJUNGDAHL 0.25 3. Hvad er religion? av ROB. INGRS0LL 0.25 4 Djævelens historie, av HELENE UGLAND. 0.25 5 Sandheder om Lennetrand, -

.

.

.

-

.

-

-

-

.

-

.

.

-

.

.

-

.

-

av fritænkeforbundets

daklionskornite 6. N*turens evaogelium, av 0 LJUNGDAHL 7. Bibeigudens moral,

-

8

-

9.

.

.

.

.

.

10.

11.

-

0.25

-

0.25

.

-

.

.

MER. S*lig god fitænkerbok 416 sider Prezterne og religionsunder. visninqen av lektor}1ENR1K .

-

2.00

PETRINI ........

-

025

.

-

av ROB. INGERSOLL. 32 sider, pris 25 øre. Nye bøker under.trykning. Utsælgere irutremmes stor proviswn. Ved forskuds indbetaling 50 % rabat. Skriv straks til

Nortes

.

'Frie tanker'. 2 dele,

5.50 av ROB. INGERSOLL 12. 'Nye sandheder, 3 aarg., illustr. Meget interessant. - 600 - 13 Kristendommen og den frie .

-

.

ft itænkerforbuDds Beigen.

forlag

-.

-

av LJUNGDABL, som blev dewt til 3 niaaneders fæng0.25 sel i Kairnar Bibethaandbok for fritænkete av 0. LJUNGDAHL - 0:25 Fremtidevink av BJ. STRO. .

-

-

re-

.....

-

Videnskap og kristendom av ERNST HAECKEL.

i&&

113

.

sælges komplet tur kr i 00 pr. stykke. Sendes franco overalt i landet. naar beløpet indsendes forskud. Adr.: 'b'ritænkeren.s ekspedition. Bergen

Iy awto, som indbetaler kr. 1.00 paa nærmeste post. sted, faar sig gratis tilsendt 1. 2

Bwcburen Videnskap og kristendumt. Du. 'De to livssrri

3.

'Taksigesespiæken av Rob. Ingersoll. Abonner st;aks

-

tanke av Dr. ANTON NYSTROM, i 16 Hefter É 0.25 - 14

2.75 Dr. ANTON NYSTROM 15.. Min tro og mine tvil av 0.15 Kand. i. PETERSSON 16. Fotografi av Lennstrand (Stort format, ci. 35>ç4O cm.) - 3.00 -

.

-

.

-

-

IlIu8t. og mrget indholdsrik - 4.00 Kjærliuhet og sundhet. av

.

-

Kontingent kr. 10.00 engang for alle. Nærmere oplysninger ved henvendelse til kassereren (telefon 15251). Adr.: Kirkeveien 67, Kristiania.

-

Til ?dlqere indremm.es .?O % rabat. Belepet maa altid sendes forskud pr. postanvisning samtidig med best illingen. Adresse:

A. W. ÅJ3ELtG lludding,, Sverige.

Kristiania

ui

tiifmi.

Medlemmer indtenes ved arkitekt Schak Bull, Olav Kvrresgate 8. Telefon 595. Aarskontigent kr. 2.00, livsvarigt medlem kr. 50.00. Utit e,

Redaktor:

NoTge. tritænkeTiorbnnd.

ARNFRED OLESEN.

Mene KIy,e. loktrykkert, BezgeL.

.