Livet Er Et Videospil

Livet er et videospil Af Karl Erik Nielsen

Computerspillet Grand Theft Auto anklages for at være skyld i et tredobbelt politimord i USA. De dræbtes familier påstår, at spillet trænede en ung mand til at dræbe og kræver nu mere end tre milliarder kroner i erstatning. Ifølge morderen er »livet bare et videospil«. Producenterne af spillet benægter forbindelsen og kalder anklagerne »nonsens«.

WASHINGTON: Du er farlig, alene mod alle andre, og der er ingen regler. Ser du en fed bil, stjæl den. Passerer du en mand på gaden, slå ham til blods. Smiler luderne til dig, så tag, hvad du vil ha'. Kommer politiet efter dig, så sæt ild til dem, sav dem midt over med en motorsav eller pløk dem med din revolver. Og stjæl så deres politibil. Stjæl, lemlæst, voldtag, dræb. Jo mere blodigt, desto flere point. Det handler om computerspillet Grand Theft Auto, det store biltyveri. Et amerikansk produceret spil i flere varianter, der dyrker noget af den mest afstumpede vold, der nogensinde er fremstillet i underholdningsindustrien. Det er ikke kønt at se på, men 40 millioner solgte kopier, heraf mere end 100.000 i Danmark, taler for sig selv: Ungerne er vilde med det. Grand Theft Auto, eller blot GTA, er blevet for computerspil-industrien, hvad rocken engang var for musikken, og hvad volds- og splatterfilm senere blev for filmindustrien. Et klassisk, grænseoverskridende oprør, som rammer lige ind i hjertet og lattermusklerne hos en ny generation - og lige ind i den hellige forargelse hos deres forældre. Men GTA er alligevel i en klasse for sig. Nok er rockgrupper blevet anklaget for at opfordre unge til alverdens djævelskab, og nok har voldsfilm fået skyld for at inspirere unge til meningsløs vold og drab. Som splatterfilmen »Barneleg 3«, der blev sat i forbindelse med to børns drab på den 2-årige James Bulger i Liverpool i 1994, eller »Maskernes nat«, der for et par år siden blev nævnt som inspirationskilde for en 14årig dansk pige, der iført en Halloween-maske dolkede sin bror til døde. Men hverken rockmusik eller voldsfilm er trods alt blevet sagsøgt med krav om at blive gjort ansvarlige for et tredobbelt politimord og kaldt en »mordsimulator«, der træner vores børn til at slå ihjel. Det er GTA. Mordsimulator

For halvandet år siden anholdt politiet i byen Fayette i delstaten Alabama den 17-årige Devin Moore for biltyveri. Han kom fra byens fattigste kvarter, men var ikke tidligere straffet, og i politibilen på vej mod stationen opførte han sig ordentligt. Men så gik alt galt. Da en af betjentene låste håndjernene op for at sætte ham i detentionen, slog Devin Moore ud efter ham, fik fat i hans tjenestepistol, en 40 mm Glock Automatic,, og skød ham to gange - det ene skud i hovedet. En politikollega hørte balladen og løb ned ad

gangen for at komme til hjælp. Devin Moore skød ham tre gange - det ene skud i hovedet. Moore fortsatte ned ad gangen, vendte sig om og affyrede fem skud mod telefonassistenten - det ene skud i hovedet. Derefter stjal han nøglerne til en politibil og stak af. Lyder det bekendt? Det lyder som en scene fra GTA. Og uhyggen bredte sig i Fayette og til resten af USA, da politiet fandt flere GTA-spil hjemme hos Devin Moore. Det var hans yndlingsspil. Han spillede GTA dag og nat. Foran computeren var han en dræber - og det blev han altså også i den virkelige verden. Forleden førte drabene til et omfattede sagsanlæg mod GTA-producenten Take-Two/Rockstar, mod det multinationale milliardforetagende Sony, der producerer de Playstations, som man spiller GTA på, og mod forretningskæderne Wal-Mart og Gamestop, hvis filialer i Fayette solgte GTA-spillene til Devin Moore. Familierne til to af de dræbte kræver i alt 600 mio. dollar i erstatning, eller mere end tre mia. kr., men det er ifølge familiernes advokat en lille pris for den skade, spilleindustrien med deres voldelige spil har forskyldt. »48 elever blev dræbt på amerikanske skoler i 2003. Året før var det 16, og året før igen var det 17. Der er ved at ske noget. Jeg mener, det er computerspil-generationen, der er ved at vokse op, og industrien kan ikke skjule sig længere fra den kendsgerning, at den har trænet en nation af manchuriske børn,« siger Florida-advokaten Jack Thompson med henvisning til filmen »Kandidaten fra Manchuriet«, der handler om mennesker, som uden at vide det er hjernevaskede og trænede til at dræbe. GTA er med andre ord en »mordsimulator«, siger han. Den gale hund

Jack Thompson har altid været efter den gren af underholdningsindustrien, der laver voldelige film, musik og spil. Af samme grund er han ikke vellidt hverken i industrien eller hos de tusinder af unge, der diskuterer computerspil på Internettet. De kalder ham »Mad Dog« - »den gale hund« - og de forstår ikke, at han kan nære så stor en afsky for et spil, de selv elsker og morer sig kosteligt over. »Han ser jo slet ikke humoren i det,« skriver en GTA-fan på hjemmesiden Kotaku. Nej, det gør Jack Thompson ikke. Han står bag et utal af sagsanlæg mod producenter, forhandlere og mange andre, og han har tabt langt de fleste, fordi han endnu ikke har kunnet få sagkundskaben til at sige, at der er en direkte sammenhæng, når en ung knægt først dræber i flæng på computeren og derefter begår et drab på gaden. Det er en gammel diskussion, som gennem tiden også har ramt tegneserier, musik og film. Flere undersøgelser, bl.a. danske, indikerer, at i forvejen slemt socialt belastede børn risikerer at blive påvirkede, men der er ingen videnskabelige beviser. Jack Thompson har sin egen mening om det: »Alle forældre ved, at hvis du fylder affald i hovedet på dit barn, kommer der også affald ud.« Advokatens mission er da heller ikke lutter nederlag. Han har gennemtvunget, at forhandlere skal forlange ID af deres kunder, så der ikke sælges spil til unge under 17 år, og hans insisteren har fået mange delstater til

at stramme lovgivningen, så butikkerne kan straffes, hvis de alligevel sælger for eksempel GTA til mindreårige. I Arkansas skal de hårde spil være placeret højt på hylderne, mindst halvanden meter over jorden. I delstaten Washington arbejder myndighederne på at kunne gøre producenterne ansvarlige, hvis børn begår vold. Og netop i dag skal delstats-regeringen i Alabama førstebehandle et lovforslag, der vil forbyde alle under 18 år at spille computerspil, der gengiver kønsorganer eller mennesker, der slår andre mennesker ihjel. Hvis ungerne tages i at spille, skal de kunne straffes med bøder på op til 3.000 kr. eller sættes tre måneder i spjældet. Men der er også delstater, der har måttet opgive lovgivning, fordi domstole har erklæret det i strid med ytringsfriheden. Og det er netop, hvad industrien selv slår på, når den bliver mødt med anklager og sagsanlæg som det i Fayette. Forbud vil være censur, og det vil være censur baseret på fordomme og forældres bekymring, ikke på videnskabelig dokumentation. »Vi udtrykker vores dybeste sympati med de dræbtes familier. Men påstanden om, at der er en forbindelse mellem brugen og salget af Grand Theft Auto og den tragiske hændelse er ren nonsens,« hed det for nylig i en erklæring fra GTA-producenten Take-Two/RockStar. Drabssagen mod Devin Moore begynder i juli. Hvornår erstatningsspørgsmålet kommer for, er endnu ukendt. Men når det sker, vil én bestemt sætning svæve som en sort skygge over retten. Det var de ord, Devin Moore sagde, da han blev pågrebet i den stjålne politibil efter drabene: »Livet er et videospil. Du er bestemt til at dø på et eller andet tidspunkt.«