Fuglsang - Brev Til Politikerne

  • June 2020
  • PDF

This document was uploaded by user and they confirmed that they have the permission to share it. If you are author or own the copyright of this book, please report to us by using this DMCA report form. Report DMCA


Overview

Download & View Fuglsang - Brev Til Politikerne as PDF for free.

More details

  • Words: 805
  • Pages: 2
Kære Byrådspolitiker.

Fuglsang d. 23. 9.09.

Baggrund Vi skriver dette til Dig og dit parti for på denne måde at forklare netop Fritidshjemmet Fuglsangs baggrund for at ansøge byrådet om en privatisering af Fuglsang. Fuglsangs historie Fuglsang blev grundlagt for godt 32 år siden i 1978. Daværende Farum kommune besluttede at lade Sct. Georgs Gildet i Farum oprette og stå for driften af et ”selvejende” fritidshjem i Solvang Skolens distrikt. Fritidshjemmet blev etableret i en gammel bevaringsværdig villa, som kommunen ejede, og som man altså ønskede at bevare. Sct. Georgs Gildet stod for hele renoveringen af det gamle bevaringsværdige hus med hjælp af Sct. Georgs Fondens arkitekt. Lokale håndværkere udførte ombygningen og 1.2.1978 var både leder og personale ansat og 40 børn kunne begynde på det første fritidshjem i Solvangskolens distrikt, visiteret af kommunens pladsanvisning. Bestyrelsen blev sammensat af medlemmer fra Sct. Georgs Gildet og børnenes forældre samt en rep. fra byrådet. Bestyrelsen valgte på det tidspunkt at lade administrationen udføre af Sct. Georgs Fondens adm, som udover Fuglsang drev ca. 100 børne og ældre inst. over hele landet. Den 24. maj 1978 blev Fuglsang officielt indviet af HKH prinsesse Benedikte, med flagallé og fest i hele vestbyen. Yderligere pasningsbehov Kommunen fik behov for at tilbyde yderligere pladser på Fuglsang, derfor blev fritidshjemmet udvidet med en ny fløj i 1990. Børnenormeringen blev fastsat til 72 børn; men siden 1990 har børnetallet på Fuglsang ligget mellem 80 og til tider over 110 børn. Pladsanvisningen visiterer som omtalt børnene, og vi passer dem gerne. Derudover har Fuglsang de seneste 5 år haft samarbejde med specialområdet om et antal særlige pladser, i øjeblikket har vi 6 støttekrævende/ handicappede børn fra Furesø Kommune. For ca. 8 år siden skiftede bestyrelsen administrationsfirma til Frie Børnehaver og Fritidshjem, som har den fornødne ekspertise til at servicere selvejende institutioner. Bygningen Fuglsang er en del af ”salg og lease back”, som udløber i 2018. Samarbejde Fuglsang har gennem sine mange eksisterende år set det som en meget vigtig og nødvendig opgave at samarbejde med kommunens forvaltning, Solvangskolens ledelse og lærere og med alle de øvrige fritidshjem i byen gennem vores traditionsrige Andelsforening. Vi har altid været udviklingsorienterede og imødekommende overfor tiltag på vores område, hvilket de som har haft deres børn her, - og de ansatte som har arbejdet her vil kunne bekræfte. Vi arbejder efter en høj moral og vores sammensatte kompetente bestyrelse har som arbejdsgiver gennem årene givet os udfordringer og styrke.

Serviceloven Som fritidshjem drives vi efter serviceloven, hvori det bl.a. fremgår, at der er loft over forældrebetalingen. Privat institution under dagtilbudsloven Idet vi forventer, at Furesø Byråd indenfor en kortere årrække ønsker at etablere skolefritidsordninger, som drives under folkeskoleloven, og hvor det er muligt for kommunen selv at fastsætte forældrebetalingen og dermed nedsætte det kommunale tilskud til pasningsordningen pr. barn, ser Fritidshjemmet Fuglsang det som en mulighed at drive den ”selvstændige” institution Fuglsang videre, med det til den tid [= besparelse] lavere kommunale tilskud pr. barn, - hvis vi omdannes til en ”privat” institution under dagtilbudsloven. Det vil så ligeledes give os mulighed for selv at tilpasse forældrebetalingen i lighed med kommunen. Pengene følger barnet, derfor er der ikke forskel på den kommunale udgift pr. barn på en kommunal og på en ”privat” institution. . Da det ikke lader sig gøre at føre disse forhandlinger med Kommunen uden en stor viden indenfor lovområdet, har vi sammen med andre institutioner i samme situation bedt Frie. Børnehaver og Fritidshjems om at forestå denne forhandling på vores vegne. Vi ønsker fremover at kunne drive vores fritidshjem videre til stor gavn for mangfoldigheden, og til stadig udvikling indenfor børnepasningsområdet i kommunen. Vi mener, at selvstændighed er vigtigt for at vi kan • fortsætte vores særlige pædagogiske linje, hvilket vi mener har størst chance for at lade sig gøre som selvstændig. • fortsætte med vores særlige ledelsesform med en blandet bestyrelse og stærkt forældreengagement direkte og tæt på som arbejdsgiver, sparringspartner, mm som ligeledes er en nødvendig forudsætning. • beholde selve bygningen og haven omkring Fuglsang som vi gennem årene har lagt mange resurser i og som derfor er en vigtig del af vores identitet og pædagogik, vi forudser derfor at vi bliver i bygningen med henblik på evt. at overtage den efter 2018. Efter vores bedste opfattelse, vil I ikke komme til at fortryde, at I støtter vores ansøgning om at blive ”private”, samt er med til at støtte, at Fuglsang også i fremtiden forbliver del af det pasningstilbud, der tilbydes kommunens børn. Læs mere om Fuglsang på: www.fritidshjemmetfuglsang.dk Med Venlig Hilsen Fra Sct. Georgs Gildet, medlemmer af Fuglsangs bestyrelse: Erik Lundgaard, Knud Lauridsen, Rita Brandt, Per Jensen, Birgit Juhl, Ole Madsen. Fra Forældrerepræsentanter, medlemmer af Fuglsangs bestyrelse: Henrik Alsing, Susanne Ogstrup, Peter Raasø, Klaus Olsen. Fra Ledelse og på vegne af personalet på Fuglsang: Birthe Skjoldhof, Pia Telling, Allan Voetmann (BUPL TR.).

Related Documents