DAGEN Morgen disens perler blinker over mosens grønne vang. Gøgen kukker, ræven jager. Fuglefløjt og morgensang. Som et solstrejf over sletten, Mærkes vinden mod din kind. Kærligt føles luftens sitren, Føl kun roen i dit sind. Lærkens lyse toner høres, Bækkens rislen, frøens sang. Markens gule farver lyser. Dagen går sin egen gang. Henad aftenstide lyder, Kirkeklokkens dybe klang. Ringer solen nu til hvile, Freden sænkes over land. Nattens stilhed, mørket daler. Barnet hvisker fadervor. Stjernen lyser højt på himlen Hjemmet snart til hvile går. Tekst: Mai-Britt Schmidt 2005 Melodi: Kai E. Møller 2005