Cules11

CULES

1

E-MAGASINET FOR CULES NR. 11 – AUGUST 2009. Forside…...….……………………………………...…....1 Indhold……....……………………….…………..............2 Intro………….………………………………………......3 Frivillig skribent søges………………………………..…4 Kort nyt……....…………………………….………….…5 Nyt fra La Masia…………………………….……...……7 BBVA Liga-statistisk……...….…………….…………...8 Guardiola-Segunda Parte………………….…….…….....9 Henrique……………..…………….…………………....13 Vurdering af sæson 08/09 og forventning til 09/10….....14 CULES’ 6 spørgsmål til Tony, Luna og Asker................19 Barcas talentstrategi på afveje.………………………….22 Negerindexet…………………………….………………23 Magtkamp i FC Barcelona………...…….……………....28 Fortsættelse igennem forandring………..…….………...30 Iniesta, Alves og Puyols hjemmesider.….…………...….33 Fodboldtur til Barcelona…………….………….…....….36 Alt om sport: Asensi……………………….....…..……..39 Klummen: Eto’o or not Eto’o…………………………...42 Om Picasso……………………………..………...…......44 Partner…………………………….……………….….....46

CULES nr. 12 udkommer i oktober.

2

Kære CULES-læsere. Tak for en fremragende sæson med the treble. Hvem vil have troet at vi vil løbe med alle trofæer hele vejen igennem? I hvert fald ikke for min vedkommende I dette nummer er vores fremragende cheftræner Pep Guardiola på CULES’ forside. En dygtig fotograf har fanget Pep Guardiola i et hans følelsesladet øjeblik i Rom. Pep klemte sine øjne hårdt sammen, knyttede sine hænder fast og skreg af vildt begejstring efter at have vundet Champions League med gode maner i Rom . Et følelsesladet, smukt og stærkt billede.

Det er skrevet i dette nummer:

CULES har givet Luna Christofi, Asker H. Boye og Tonny Vorm en udfordring med 6 spørgsmål. Læs mere her om hvad de mener om hvis Barca var en virksomhed, hvad ville den så være?

Set i bakspejlet, var der nok ikke anden løsning. Drømmen om at Ronaldinho kunne være blevet i Barca, var netop nok bare det, en drøm. En utopi. Han lod til at være mæt af succes og fremstod som personificeringen af det, som stod galt til. Artiklen om Guardiola af Bo Sættem

Noget nyt ved CULES er, at vi har oprettet et forum for CULES-læsere, så alle kan kommentere og diskutere med vores kanondygtige skribenter om deres flotte og tankevækkende artikler i nr. 11.

Den tredobbelte triumf; La Liga, CHL og Copa del Rey, sikret henover foråret, skal ikke hvile på laurbærrene, hvis det står til Guardiola. Og det gør det. Med slet skjult hentydning til, hvad der i øjeblikket foregår i Real Madrid Artiklen Forsættelse gennem forandring af Simon Friis

Adressen til forummet er: www.cules.aforum.dk Husk at melde dig til at få vores nyhedsbrev på www.cules.dk, så du får straks at vide når CULES udkommer med et nyt nummer. Du slipper så for at tjekke ww.cules.dk i hver måned.

På denne baggrund har Nike og Adidas også forskellige fanskarer. Mange holder af Nike, fordi de har den muntre tilgang til spillet. Og mange holder af Adidas, fordi de mener at Adidas står for kvalitet. Artiklen Magtkamp i FC Barcelona af Lukas Sloth Folting

Jeg skylder en stor tak til de skribenter som har bidraget med artikler til CULES nr. 11: Jesper van Gynther, Lukas Sloth Folting, Nikolaj Låge Petersen, Martin Schlander, Martin Madsen, Simon Friis, Mogens Jepsen, Anders S. Kristiansen og Bo Sættem. Visca el Barça!

CULES ønsker dig en rigtig god læselyst!

Palle Madsen, ejeren af CULES.

3

CULES SØGER FRIVILLIG SKRIBENTER Har du en lille sportsjournalist i maven og har lyst at være frivillig skribent på det nystiftet ”CULES”? Da jeg på CULES er en kaptajn og jeg søger en ny frivillig besætning på skibet, der kan føre os ud på nye vande.

Du kan opfylde: • • • • • •

•

Du følger med Barca i tykt og tyndt Du kan lide at skrive en artikel på minimum en A4 side Du kan skrive dansk Du vil bruge noget af din fritid på at skrive om Barca Du har gode ideer om hvad du vil skrive Emner må gerne dreje sig alt om himlen og jorden, bare det skal handle om Barca. Du skal være mindst 15 år.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, hvorfor så vente? Skriv gerne til mig på mail:

[email protected] 4

Sidst nyt Futbol Draft 09

I slutning af maj har folk bag Futbol Draft 09 valgt Bojan som den bedste angriber, Munisea som den bedste forsvarer og Busquets som den bedste midtbaner. Kilde: futboldraft.com Bojan valgt som verdens største talent

Ifølge dkelite.dk har deres brugere valgt Bojan Krkic som verdens største talent. Det sidste stykke tid har dkelites læsere haft muligheden for at afgive deres stemme på hvilken spiller de vurderede som verdens største talent i årg. 90 og yngre, og med et overvældende flertal blev det FC Barcelonas "stjernefrø" Bojan Krkic som fik over 1/4 af de over 1000 afgivne stemmer. Kilde: dkelite.dk

www.siemprecules.blogspot.com ser dagens lys på internettet. CULES har kigget lidt på websitet og kan oplyse hermed at websitet består mest af de sidst nyt fra Camp Nou samt nogle videoklipper og afstemninger. Udtrykket Siempre Cules betyder på dansk: Altid Barca-fans. Champions League på nettet

Hvis du ikke har adgang til tv3+, så skal du ikke gå glip at se kampen live, for det kan du se kampen på viasatondemand.com mod betaling. For at kunne se kampen skal du registrere dig og husk at læse deres generelle vilkår, brugervilkår og sikkerhedspolicy igennem første. Kilde: viasatondemand.com FC Bunyodkor kopier Barcas logo?

UEFA Team Ranking 2009

Efter finalesejren over Manchester United overhaler FC Barcelona Liverpool og er hermed nr. 1 i UEFA Team Ranking 2009. FC Barcelona har 121.853 point mens Liverpool og Chelsea har 118.899 point. Det er et skønt syn! Top 5 i UEFA Team Ranking 2009 1.FC Barcelona 2.Chelsea -.Liverpool 4.Manchester United 5.AC Milan Kilde: http://www.xs4all.nl/~kassiesa/bert/uefa/data/met hod4/trank2009.html Siempre Cules – Den nye dansk blog om Barca

5

Den usbekiske sensationsklub FC Bunyodkor har hvert i fald kopieret FC Barcelonas berømte logo, hvis man vil selv vurdere (kig på billedet ovenstående) FC Bunyodkor og FC Barcelona har indgået et samarbejde, FC Barcelona fungerer som samarbejdspartner ved at give PR til den usbekiske sensationsklub FC Bunyodkor og sende sine spillere på promotionstur derovre. Man ved ikke om det indebær også at FC Bunyodkor må kopiere FC Barcelonas berømt logoform. Sidste år var Carles Puyol, Andrés Iniesta og Xavi et smut forbi og undervise på Bunyodkors fodboldskole og FC Bunyodkor fik en træningskamp mod FC Barcleona. Kilde: fcbunyodkor.com Donation til indkøb af Iniesta

Man vil trække sit smilebånd og får et godt grint, når man kigger på www.fichemosainiesta.com. Ifølge denne hjemmeside samler de penge til at finansiere indkøb af Andres Iniesta til Real Madrid. De skal have 150.000.000 € for at frigøre Iniesta fra kontrakten. Kilde: fichemosainiesta.com

39 mio. euro. for dette The Treble

Den titelmæssige succes bliver dyr for FC Barcelona. Barca vandt The Treble og deres spillerne fik bonusudbetalingerne på 39 millioner euro, oplyser den spanske sportsavis Sport. Der er dog på ingen måde tale om en underskudsgivende forretning, da titlerne også frembringer store indtægter og Barca modtager også 40 mio. € fra sportsgigant Nike som en del af aftale hvis FC Barcelona vinder nogle trofæer. Normalt modtager FC Barcelona 30 mio. € årligt fra Nike, men den gang 10 mio. € i oven som en ekstra bonus for de trofæer FC Barcelona har vundet i sæson 08/09.. Kilde: elbarca.dk

-London Turneringen (juli) - Joan Gamper Trofæet (august) -Den spanske Super Cup (august) -Den europæiske Super Cup (august) -Catalonia Cup (september) -Verdensmesterskabet for klubhold (december) -Copa del Rey (maj) -La Liga (maj) -Champion's League (maj)

Henrique og Keirrison ejede af Traffic Football Management

Måske har du lagt mærke at Traffic Football Management (TFM) bliver ofte omtalt i medier med hensyn til transfers-sagaen med Carlos Tevez. I kraft af Barca-ledelsens gode venskab med TFM, der som bekendt ejede 80 procent af Keirrisons rettigheder, kom en aftale i hus allerede i december, der indebar at Keirrison til hver en tid ville kunne skifte til FC. Barcelona for et beløb i omegnen af 15 mio euro. For alle andre klubber var hans frikøbsklaussul dog på 50 mio euro. Det vil sige sådan at TFM investerer i Keirrison for 80%, mens Keirrison får 5% for sine rettigheder (kun et gæt, red) og så skal hans klub have det sidste 15% (kun et gæt, red). Det vil være derfor en langtrykt transfers-saga for alle partere. De tre partner skal stille sig tilfredsstillende med penge fra transferssummen fra FC Barcelona. Som bekendt var Henrique også ejede af TFM. Kilder: trafficfootball.com og sport.co.uk

Barca kan vinde hele 9 pokaler i denne sæson

Sidst nyt fra La Masia 6

Segura (tidlige Barca ungdomstræner) fra Olympiakos til Liverpool FCs Academy. Jose skal være teknisk manager for Liverpool FCs academy. Jose var med til at træne og udvikle Barca-talenter som Andres Iniesta, Victor Valdes, Gerard Pique, Bojan Krkic, Cesc Fabregas og Mikel Arteta i La Masia. Kilder: Joiunfutbol.com og liverpoolfc.tv Joseph Ondoua

FC Barcelona henter den camerounske målmand, Joseph Fabrice Ondoua Ebogo (bedre kendt som Ondoua), fra Samuel Eto’os fodboldskole i hans hjemland, Cameroun. Ondoua skal begynde med at spille for FCBarcelona Infantil A (født efter 1995) i denne sæson 2009/2010. Ondoua er ikke den første spiller Barca henter fra Samuel Eto’os fodboldskole. Barca har i forvejen 13 spillere og med Ondoua bliver antallet til 14. Ondoua er den anden camerounske målmand i La Masia. Barca har i forvejen målmand Yannick Adamou Djounsia, som Barca hentede i 2006. Kilder: airfutbol.com og fc-barcelone.com. Liverpool FC headhunter Barcas ungdomstræner.

Giorgi Chanturia

For nogle måneder siden har FC Barcelona inviteret Giorgi Chanturia til prøvetræning for flere gang og efter hvad FC Barcelona har set Giorgi Chanturias kunnen under prøvetræning, har FC Barcelona besluttet sig at give ham et kontrakt, der binder ham i flere år med FC Barcelona. Giorgi Chanturia blev opdaget af FC Barcelona under turneringen Dana Cup 2008 som foregå i Hjørring i Danmark. I denne turnering blev Giorgi Chanturia valgt som den bedste spiller. Giorgi Chanturia skal spille for Juventil A eller Juventil B i denne sæson. Han kommer fra klubben Vake-91 Tbilisi i Georgien. Kilder: airfutbol.com og danacup.com Alejandro Rodríguez

Rodolf Borrell (tv) Jose Segura (th) Liverpool FC har hentet Juventil Bs cheftræner Rodolfo Borrell. Rodolfo skal være koordinator i Liverpool FC Academy. Rodolfo udtaler til as.com at han ser frem til at samarbejde med Jose Segura og de vil lave en Barca-model i Liverpool FC Academy. De to herrer har haft succes med deres Barca-model i La Masia, som de nu skal arbejde med deres Barca-filosof til Liverpool Academy. Fornylig har Liverpool FC hentet Jose

7

FC Barcelona har hentet den 15 årig offensive midtbaner, Alejandro Rodríguez, fra Las Palmas. Alejandro skal spille for Cadete B i denne sæson Kilde: airfutbol.com

BBVA Liga-statistik Efter 38 runder: Pichichi (opkaldt efter Rafael Moreno Aranzadi ”Pichichi”)

Atlético Madrid 41,657 Sevilla FC 41,157 Real Betis 39,943 Assister Xavi, FC Barcelona, 20 Mata,Valencia, 13 Duda, Málaga 11 Lionel Messi, FC Barcelona, 11 Pedro Alvarez Munitis, Racing Santander, 10 Diego Forlan, Atlético Madrid, 10 Værste disciplin Fernando Amorebieta, Athletic Bilbao, 16 Sergio Ramos , Real Madrid, 16 Luis Perea, Atlético Madrid, 16 Fernando Navarro, Sevilla FC, 16 Carlos Marchena, Valencia, 16

Diego Forlan, Atlético Madrid, 32 Samuel Eto'o, FC Barcelona, 30 David Villa, Valencia, 28 Lionel Messi, FC Barcelona, 23 Gonzalo Higuaín, Real Madrid, 22

Zamora (opkaldt efter Ricardo Zamora)

Pt. Ingen Barca-spillere hører til top 20. Fair Play FC Barcelona, 84 point Deportivo La Coruña, 94 point Valladolid, 98 point Recreativo Huelva, 103 point Villarreal, 104 point I bunden ligger Racing Santander med 146 point.

Kilde: soccernet.espn.go.com

0,89 Víctor Valdes (Barcelona) 1,00 Palop (Sevilla) 1,22 Aranzubía (Deportivo) 1,24 Toño (Racing Santander) 1,27 Kameni (Espanyol) Tilskuerbesøg i gennemsnit FC Barcelona 74,433 Real Madrid 73,157

8

Guardiola – Segunda Parte Af Bo Sættem

En ubeskrivelig sæson Fantastisk! Kan Josep Guardiolas præstation som træner i den forgangne sæson beskrives bedre? Ikke hvis det skal gøres kort, skarpt. Præstationen kogt ned til et ord. Fantastisk. Jeg tror ikke, at selv de mest optimistiske cules havde turde håbe, at Barca ville vinde alt. Ikke efter den forrige sæson, hvor meget så ud til at være i opløsning. Pep blev hevet ind, uprøvet som træner på højeste niveau. Nuvel, en catalansk juvel som spiller, træneres højre hånd, træneren på banen. Den intelligente, taktisk bevidste spiller. Og træner for klubbens B-hold. Men nu pludselig cheftræner for den catalanske stolthed. Det virkede, som noget af et sats. Mourinho var i spil. Ville han ikke være mere oplagt? Rijkaards dynasti havde kørt sig selv i sænk. Truppen var på papiret stærkt. Men de store stjerner var for sin vis forvandlet til dovne primadonnaer. Jo, Mourinho, moral, disciplin, hårdhed – ville da være recepten? Pep? Det var tanken hos mange. Et muligt selvmål lå så afgjort og lurede. Elskede Guardiola satte hele sit fantastiske renomé på spil. Tiltroen til Guardiola var blandet. Vandene var delt. Jeg havde selv tiltro til Pep, det har jeg altid haft. Men nej, jeg havde

9

heller ikke set den fantastiske succes komme. Ikke i sådan et omfang og efter så kort tid. Hvordan kunne det gå til? Hvilket ubeskriveligt eventyr Pep kom til at blive hovedpersonen i. Tredobbelt sejr, og det i overbevisende, ja overlegen, stil. Utroligt. Nu hvor euforien er ved at have lagt sig, er det naturligt at sætte lidt flere ord på. Ikke at Peps præstation ved analyse skal, eller kan, gøres mindre fantastisk. Når nuancerne kommer frem, skifter billedet ikke farve. Men det er meget interessant at gøre sig tanker om, hvorfor det gik så godt. Hvad er det Pep kan? Jeg vil forsøge at give et bud og skildre, hvad mine øjne observerede. Dette bliver andet kapitel om Josep Guardiola. Om hans indtræden på den store trænerscene. Guardiola – Segunda Parte. Status. Hvad var det Barca vandt? Først hører det vel på sin plads, at gøre en ganske kort status over sæsonen. Ja, hvad var det lige Barca vandt? Det kan gøre ganske kort, for alt Barca stillede op i blev vundet. Barca vandt La Liga. Vi skal tre sæsoner tilbage, før vi finder forrige triumf. Champions League blev også vundet efter tre års forudgående tørke. Og endelig vandt Barca pokalturneringen, som vi skal helt tilbage til sæsonen 97/98 for at finde seneste sejr i. Med få ord, kan det ikke gøres bedre. Det er aldrig blevet gjort bedre, og det er aldrig blevet gjort lige så godt. I hvert fald ikke i Spanien, hvor et hold aldrig før har vundet alle tre titler det samme år. Og ganske vist er det sket i andre ligaer. Men aldrig for en debuterende træner. Så Guardiolas præstation er unik. En præstation, som vel kun kan tangeres, men aldrig overgås. Det kan anføres, at Barca grundet manglende succes året før, ikke var i spil om det maksimale antal titler. Supercups og VM for klubhold ville kunne føjes til listen. Men disse titler er, i sammenhæng med Barcas netop høstede, meget sekundære. Guardiola kan nu sætte sig målet at blive den første, der genvinder Champions League. Barca blev det kun sjette hold til at vinde ”the treble” i UEFA regi. Historien er Peps. Fokus er vendt mod den catalanske styrmand. Der er en række momenter i den forgangne sæson, som for mig er meget interessante. Momenter, hvor Pep havde en hovedrolle.

Modvind for det catalanske flagskib. Scenen sat for Guardiola Der er hele aspektet omkring Guardiolas tiltræden, og det er nok det vigtigste. Det er åbenlyst og tidligere berørt, at Guardiola overtog et projekt, der var ved at kuldsejle. Et projekt oprindeligt søsat af den nye ledelse, med Joan Laporta i spidsen, og med Frank Rijkaard som udnævnt styrmand. Et projekt, som havde høstet meget hæder og vundet store titler. Et projekt, der havde været en succes. Men også et projekt, der nu var støt på grund. Der var mytteri under opsejling. De store spillere, de store navne, lod til at have mistet offervilje og sult. Der var sket en forvandling. Ombord var nu en række forkælede og forvente primadonnaer. Gløden var væk. Kaptajnens hat var blæst af, Rijkaard havde mistet kontrollen. Rijkaard selv har udtalt, at hvor man som spiller er anstrengt fysisk, er man anstrengt psykisk som træner. Det er en uheldig udtalelse, og underbygger vel antagelsen om, at Rijkaard var ved at miste grebet. Rijkaards tilsyneladende løse tilgang til disciplin lod til at have en dårlig indflydelse på truppen. Ronaldinho præsterede ikke, Deco præsterede ikke, Eto’o præsterede, men skabte store kvaler uden for banen. Truppen var ved at æde sig selv indefra, og Rijkaard optrådte underligt passiv. Uden kontrol. Her finder vi et af kardinalpunkterne i forståelsen af, hvorfor Guardiola kom til at opleve så stor succes. Det er jeg ikke den eneste, der mener. Så langt fra. Mange er enige i dette, og der er gjort mange betragtning om det før. Det er da også en anskuelse, der ligger lige til, og der kræves ikke en doktorgrad for at indse, at en mand med en helt anden tilgang til disciplin overtog roret.

10

Guardiola tager over Rijkaard gik planken ud. En trist kendsgerning, for Rijkaard virker som et sympatisk menneske. Vellidt, ikke mindst i truppen. Rijkaard lod til, nok problematisk, at være blevet ven med truppen. En trup, der havde gået stor sejrsgang, men hvor det øverste hoved nu måtte falde, anderledes kunne det ikke være. Rijkaard skulle udskiftes. En ny mand skulle til. En anden stil. Og det kom han. Guardiolas perfektionistiske, ja nærmest perfide, tilgang til detaljen, disciplinen, individets bidrag til holdets præstation, var helt rigtig. Guardiola strammede op. Der blev indført skarpe bøder for manglende punktlighed, når morgentræningen skulle indledes. Der var straf, hvis ikke Guardiolas rolle som øverste chef og ansvarshaver blev efterlevet, respekteret og taget seriøst. Guardiola indførte sågar, at truppen skulle mødes god tid forinden træning, for sammen at spise morgenmad. Det var en helt anden kurs. En meget tiltrængt kurs. Stridighederne internt har formentlig begunstiget Guardiola. Den anarkistiske stemning, der herskede i truppen, gav Guardiola en oplagt mulighed for at træde i karakter. En mulighed for at genoptage styringen, samle tøjlerne, træde i karakter og uddelegere hårdt arbejde og punktlighed, lå lige for. Guardiola gjorde det med succes. Det er som ofte sådan, at det er nemmere at tage over, hvor ikke alt forinden er perfekt. Potentialet var dog stadig enormt. Det fik Pep udlevet til fulde. Udskiftning i truppen Guardiola slankede truppen. Han slusede nogle af de største navne ud. Formentlig ikke alene fordi de ikke præsterede, men også fordi de kunne anfægte Guardiolas autoritet. Risikoen for underminering og udhuling af autoriteten, som det var sket for Rijkaard, var reel. Ronaldinho og Deco måtte lade hovedet på skafottet. Formentlig en konsekvens af anarkiet, og de i medierne mere end antydede fraktioner, som herskede i omklædningsrummet. Kontrollen skulle vindes tilbage. Daniel Alves trådte, som det største navn, ind af svingdøren den anden vej. Barca stod med en på papiret svækket trup. Men den gordiske knude skulle vise sig at være løst. Den var simpelthen blevet brutalt skåret af i sin helhed, og Guardiola havde samtidig ved sin tiltrædelse vist en usvigeligt sikker hånd, et stort mod, en uanfægteligt autoritet og tro på egne evner, samt

vist sin vision for holdet. Nu skulle kollektivet dyrkes, krydret med Barcas notoriske kendetegn af individuelle genialiteter. Men holdet kom i første række. Holdet blev trukket frem, og dyder som gavnede kollektivet kom i højsædet. Offervilje, et enormt og konstant pres over hele banen, blev en åbenlys konsekvens heraf. Synergien levede igen, og holdet blomstrede op. Ronaldinhos afgang Set i bakspejlet, var der nok ikke anden løsning. Drømmen om at Ronaldinho kunne være blevet i Barca, var netop nok bare det, en drøm. En utopi. Han lod til at være mæt af succes og fremstod som personificeringen af det, som stod galt til. Han var, kan det argumenteres for, eksponenten for dårligdommen. Og det rigtige valg blev herefter truffet. Rijkaard var blevet afløst, og herefter måtte holdets største stjerne samme vej. Jeg er af den antagelse, at Cruyff med stor sandsynlighed, har spøgt i kulissen. Men så det samme ske, med Barcas ”dream-team” fra 90’erne. Ud måtte de store navne. Hollænderen har trukket i sine tråde, det er jeg overbevist om. Resultatet viser, at det var rigtigt. Ligaen vundet i overlegen stil Et retrospektivt syn på ligaen viser, at om end Barca ikke indledte den historisk godt (i august måned lå vi og rodede rundt nede på 15. pladsen), så tog holdet fat, da Guardiolas stil og vision var inkorporeret. Ligaen blev vundet i månederne oktober, november og december. Disse måneder var Barca overlegne. Ja faktisk suveræne. Her blev forspringet opbygget, der holdt sæsonen ud, og det var derfor ligegyldigt, at Barca i maj måned kun var på en 14. plads, når vi ser på holdene i La Ligas evne til at samle point. Ligaen var vundet i suveræn stil, hvor rekorden for flest point og flest scorede mål, sågar var i spil det meste af vejen. Rekorderne faldt ikke, men det var tæt på. Luften gik for forståeligt nok lidt af ballonen, da titlen var i hus. Første titel var hjemme, og Guardiola fremstod nu som et af de hotteste navne på trænerscenen. Som en mand der vinder. En mand, der får sin vilje igennem. En født leder. En rekord holder i utroligt ung alder. Et talent, ikke blot som spiller, men så sandelig også som træner. Alt lover lyst for Guardiola nu. Det eneste problem kan måske blive, at den enorme succes er opnået så hurtigt. Jeg vender tilbage til dette.

11

Løvetæmmeren Lad os glædes over, at Barca har fået en vinder ved roret. Et af de momenter i den overståede sæson, som tjener til ære og respekt for Guardiola, er, at han fik tæmmet løven Eto’o. I hvert fald for en tid. Eto’o udtalte sig i meget positive vendinger om Pep. Eto’o optrådte nærmest som et uvant lam. En rolle, man ikke har set ham i før. Eto’o holdt kun en enkelt sæson mere i Barca, herefter blev han offer for ny kurs i angrebet. Han skal som bekendt nu finde vej til målet for Inter i serie A. Men han sluttede af i Barca ved at levere, som han altid har gjort det. Med masser af mål til følge. Zlatan, en anden type som spiller, er Peps valg som afløser. Et valg, der må være baseret på Guardiolas taktiske overvejelser. Det er da også åbenlyst, at Zlatan kan tilføre aspekter, hvor Eto’o haltede. Men målene tæller i sidste ende, og Zlatan får store sko at skulle fylde ud. Gladiatorerne Et andet moment, der til fulde tjener til at kreditere Guardiola med positivt omdømme, er hans ”Pep”-talk før finalen i Champions League. Guardiola samlede truppen kort forinden kampstart, og sammen overværede de en film, der var strikket specielt sammen til lejligheden. En film, som rørte spillerne dybt. Guardiola havde skarpsindigt brugt det forhold, at finalens scene var Rom, og at fodboldspillere er nutidens pendant til datidens gladiatorer. Sammensmeltningen i filmen (hvor hollywoodproduktionen Gladiator blev mikset med store øjeblikke fra Barcas igangværende sæson), var et genialt træk, som ansporede spillerne til at yde en ypperlig præstation i kampen. Manchester United blev klædt af, og Guardiola kunne efterfølgende lade sig hylde. Endnu en mytisk fodnote kunne skrives på kapitlet om Guardiola. En mand, der med handlingen virker meget bevidst om det mentale aspekt i fodbolden. En fodnote om en mand, der intelligent går atypiske veje. En moderne træner, men et vanvittigt stort potentiale. Hvad nu? Men hvad nu? Kan Guardiola andet end skuffe i den sæson, der netop indledes? Den forgangne sæsons meritter skaber et vist pris. Et forventningens pres. Ikke mindst hos tilhængerne. Vi er blevet kælet for og har været uendeligt privilegerede. Det virkede undertiden mere naturligt at spørge sig selv, om der

nogensinde havde været et bedre spillende hold, end at stille spørgsmål ved, om der var nogle af samtidens konkurrenter, der kunne måle sig med Barca-holdet. Nuvel, der var tidspunkter, hvor holdet var presset. Særligt i Champions Leaguekampen, hvor returen var sat mod Chelsea. Iniesta sikrede Barca videre deltagelse. Den næsten episke måde det skete på, fik Barca til at virke udødelige. Alt ville lykkes i sidste ende. Guardiola havde en gylden evne til at lykkes med alt. Det er ikke et tilfælde, og det skyldes ikke, at han er født under en heldig stjerne. Det skyldes, at han med hårdt arbejde, flid og perfektion øger sandsynligheden for succes. Så kan man vel ikke forlange mere. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Forvente og forkælede tilhængere kan skabe ubalance på sidelinjen. Og tilhængerne har en enorm magt. De er vinden i sejlene, og de er vandet, det får møllens hjul til at dreje. De er ret beset klubbernes eksistensgrundlag. Presset efter den forgange sæsons meritter er enorm, og det bliver ikke kun følt i Barca. Madrid presset Det bliver også følt i Madrid. Her er dog blot noget at revanchere. Det har helt sikkert ikke været med en god smag i munden, at de hvide fra hovedstaden kunne notere sig, at Barca blev Spaniens første klub, der tog alle tre titler. Genvinder Barca i år Champions League, og derved bliver den første klub nogensinde til at udrette dette, vil det være ubærligt for hovedstadsklubbens selvopfattelse. I hvert fald hvis det sker, uden at Madrid har gjort alt, hvad der er dem muligt, for at forhindre scenariet. Niveau-forskellen mellem Barca og Real fremstod i den forgangne sæson enorm. Real Madrid var tydeligt for enhver blevet distanceret, og det med voldsomme længder. En direkte konsekvens af Barca og Peps succes har i Madrid været at smide om sig med penge. Verdens største transferbeløb, to spillere købt for samlet 1.3 mia. kr., et samlet transferbudget der nærmer sig 2 mia. kr. Dønningerne kan mærkes. Det er voldsomme beløb. Følgerne har været inflation på transfermarkedet og en tilgang til spillerværdi, som var det matadorpenge, der var på spil. En udvikling, som kom til at ramme Barca. Med de konstant tilbagevendende problemer vedrørende Eto’o, kan tilbageslaget således sige indirekte at være blevet stort. Barca var presset til at finde en afløser. Og priserne var samtidig blevet

12

astronomisk høje. Eto’os oplagte afløser, David Villa, ville Valencia kun slippe for en værdi, der lå i det øvre skylag. Svensk blod i det catalanske angreb Det andet emne, Zlatan Ibrahimovic, er nu kommet til Barca i en handel, der for mange til at rynke på næsen. 300 mil. kr., Eto’o og Hleb (på leje) indgår i handlen. Barca kunne i pricippet kun tabe på transfermarkedet, hvor de på banen vandt. Det var offentligt kendt, at Eto’o ikke havde en fremtid i Barca, og hans værdi styrtdykkede som følge. Skulle Barca vedblive sin magtfulde position, måtte prisen betales, når spydspidsen i Barca skal være verdensklasse. Vi håber alle, at den langlæmmede svensker er løsningen. Og vi håber, at Barca og Guardiola kan holde fast i succesen, som har været meget velfortjent. Jeg ser Barca på vej mod nye rekorder med Pep ved roret. Pep, all-in-all Evalueringen på første sæson må være, at Pep har gjort det fortrinligt. Sublimt. Der er ikke en finger at sætte på hans præstation. Pep har gjort sit, og så må holdet herefter levere på banen. Det er, når alt gøres op, det Guardiola i sidste ende vil blive bedømt på. Guardiola er en mand, der kan få holdet til at præstere. Det er vel hans vigtigste evne. Han virker som en mand, der har alle midlerne til at blive en langvarig træner for Barca, og en mand, som kan komme til at opnå historisk succes. Han har alderen og evnerne til det. Jeg ser frem til den kommende sæson. Med Pep som styrmand, føler jeg mig tryg.

Henrique Adriano Buss

Den mestrede træner, Josep Guardiola, får et luksusproblem, når Henrique vender tilbage til FC Barcelona efter en sæson med Bayer 04 Leverkusen. Guardiola har allerede centrale forsvarere som Pique, Milito, Marquez, Puyol og Caceres i staben.

Når han startede inde, var det altid at han spillede som fast mand i en forsvarskæde sammen med Manuel Friedrich, Gonzalo Castro og Michael Kadlec. Den højtrespekterede tyske sportsavis www.kicker.de har givet Henrique 3,46 point i gennemsnit efter hans 27 kampe (1 gang som indskift) med Bayer 04 Leverkusen. En aldeles godkendt præstation når man tænker på at han er i listen som nr. 75 ud af 221 spillere. Han lavede en målaflevering og 0 mål og påtog sig hele 6 gult kort. Dennis Sørensen med en tvivlsom ære Den dårligste karakter går til vores landsmand Dennis Sørensen fra Cottbus og han får 4,55 point og er nr. 221 i listen som den absolutte bund. Ribery med 2,74 point er blandet de 5 bedste i listen, der tæller blandet andet Enke, Grafite, Benaglio og Dzeko. Jo lav karakter jo bedre. Hele 221 spillere fra alle holdene i 1. Bundesliga er blevet vurderet af Kickers skrappe anmeldere.

Af Palle Madsen

FC Barcelona henter den ukendt brasilianer I sommer 08 henter FC Barcelona højst overrasket den forholdsvis ukendte 21 årig midtforsvarer Henrique Adriano Buss. Barça betaler Henriques klub, Palmeiras, for €8 million plus €2 million afhængig af klassifikation for Champions League fra sæson 2010/11 til sæson 2013/14. Henrique har skrevet under med Barca for 5 sæsoner på en betingelse af at Henrique er indstillet på at han skal til Tyskland og spiller for Bayer 04 Leverkusen i sæson 08/09. Henrique i Tyskland Bayer 04 Leverkusen slutter som nr. 9 i 1. Bundesliga i Tyskland i sæson 08/09. På grunden af skaden deltog Henrique ikke med til Liga Cup finale mod Werder Bremen i sæsonens afslutning. Henrique fik debut med Bayer 04 Leverkusen den 10. august 2008, hvor klubben spillede mod RotWeiß Oberhausen i DFB-Pokal.

13

Kilder: bayer04.de, kicker.de og oleole.com

Vurdering af Sæson 08-09 og Forventninger til Sæson 09-10 Af Martin Madsen F. C. Barcelona har lige spillet den ultimative sæson et klubhold kan præstere; 3 titler ud af 3 mulige - Cope del Rey, La Liga og Champions League blev alle vundet suverænt. Første gang et spansk hold vinder “The Treble”! Barca har henrykket hele verden med det smukkeste form for fodbold og en målfarlighed sjældent set lignende. Nu kommer den sværeste del - at holde sig på toppen og måske gentage hele kunststykket én gang til. Sæsonen 08-09 tog sin start ved at Rijkaard blev erstattet af Pep Guardiola på trænerposten. Uanset hvilken træner der ville være kommet ville der have været et enormt pres på denne. Joan Laporta valgte til manges store overraskelse den meget urutinerede træner Guardiola. Inden han tog over efter Rijkaard havde han kun været træner et år, for Barca B som han i øvrigt formåede at rykke op i Segunda Division B med. Efter at have spillet med 4-tallet på rykken for Dream Team under Gruyff og ageret anfører i mange år er Guardiola en enormt populær skikkelse i Barcelona, især også fordi han kommer fra ungdomsafdelingen og er Catalaner. Guardiola fik også hurtigt sat sit præg på klubben ved at gå offentligt ud at sige at han ikke anså Ronaldinho, Deco og Eto’o som værende en del af holdet til næste sæson. De blev derfor sat på transferlisten. Mest kontroversielt var det selvfølgelig at holdets stjerne Ronaldinho skulle væk. Dette var spilleren som igennem flere år havde været den absolutte stjerne på holdet og en af de største årsager til de 2 mesterskaber og Champions League triumfen i 2006 under Rijkaards ledelse. Men modsat var Ronaldinho efter manges mening også en af årsagerne til at det var gået dårligt i de efterfølgende to sæsoner

14

hvor ingen titler var kommet i hus. Ronaldinhos niveau var dalet betragteligt og det det smukke spil man var vant til fra Barcelona udeblev. Pengene man fik for Ronaldinho og Deco i salgene til hhv AC Milan og Chelsea var bestemt ikke store summer, men set i bakspejlet var det den rette timing, især taget i betragtning af deres niveau den seneste sæson. Begge spillere har haft det meget svært i deres nye ligaer. Eto’o endte jo som bekendt med at blive i klubben da han troede på sine chancer og da Barca ikke var i stand til at blive enig med en ny arbejdsgiver til ham. Efter at Eto’o havde vist ydmyghed og arbejdet hårdt i opstartsfasen besluttede Guardiola at Eto’o ikke skulle sælges og i stedet være på lige fod med alle andre og være en del af truppen. Det viste sig jo også at Eto’o spillede en meget vigtigt rolle i løbet af sæsonen og var klart Guardiolas førstevalg i det centrale angreb. Mange andre spillere (heriblandt Zambrotta, Giovani dos Santos, Thuram, Oleguer og Ezquerro) forlod klubben af forskellige årsager, men fældes for alle var at man ikke skulle have forventet dem i startopstillingerne taget Guardiolas senere indkøb i betragtning. Trods mange spillersalg mente Guardiola at startformationen stort set allerede var på plads, på trods af så markante spilleres afgang (Ronaldinho og Deco især). Dani Alves må siges at være det eneste nyindkøb som ventedes at være i start11’eren. De resterende - Keita, Cáceres, Pique og Hleb ver derimod tiltænkt at skabe kvalitet og bredde i truppen. Derudover blev spillere som Pedro og Busquets trukket op fra Barca B, hvor altså Guardiola kendte dem godt fra sæsonen tidligere. Især sidstnævnte vist sig meget overraskende at være en Guardiolas yndlinge. Derudover kom der mange ændringer. Guardiola lod det meste af Rijkaards stab gå, og forfremmede mange af sine tidligere kolleger fra Barca B, deriblandt assistenttræner Tito Vilanova samt andre trænere og læger/fysioterapeuter. Der

blev lagt meget strengere regler for spillerne ang. træningstider, kost og opførsel. Dette var klart et udslag af de forrige sæsoners forstyrrelser i truppen hvor Rijkaard ikke formåede at holde spillerne disciplinerede. Der var udem tvivl lagt op til en spændende sæson med Guardiola ved roret. Ingen havde nok troet dengang at man ved sæsonens afslutning ville stå tilbage med 3 pokaler. Sæsonen startede ellers skidt med nederlag og uafgjort til Numancia og Santander. Men Guardiola bad om ro og tålmodighed og så skulle sejrene nok komme. Og det gjorde de så sandelig også. Tredje La Liga kamp blev til 6-1 på udebane mod Sporting, en af mange storsejr i sæsonens løb. Sidenhen kiggede Barca sig ikke tilbage og vandt i alt 9 sejr på stribe, som skabte en god ro samt forspring i ligaen til de nærmeste forfølgere Barca ramte kun én krise i løbet af hele sæsonen. Og den kan dårlig nok kaldes “krise”. Det var i februar-marts hvor man spillede uafgjort med Betis (ude), tabte til Espanyol (hjemme) og tabte igen til Atletico Madrid (ude) i La Liga og desuden spillede man “kun” uafgjort mod Lyon i Champions League 1/8-finalerne. På et tidspunkt var føringen skrumpet ind til kun 4 point til Real Madrid, som bare blev ved med at vinde runde efter runde, trods dårligt spil og snævre sejre oftest. Det fik de fleste fodboldelskere til at frygte for katastrofen - at Barca ville ende med at blive overhalet igen af Real Madrid, ligesom forrige sæson. Men heldigvis holdt Guardiola og tropperne hovedet koldt og vandt en knusende 6-2 sejr på Santiago Bernabeu som nærmest afgjorde mesterskabet. Det var første gang at Real Madrid inkasserede så mange må på hjemmebane i “El Clasico”. Kampen viste den tydelige klasseforskel blandt de to storhold. Sidenhen blev Pokalturnering Copa del Rey vundet med 4-1 mod Atletic Bilbao på Mestalla. Kronen på værket blev dog 2-0 sejren i Champions League som en gang for alle understregede at Barca var det bedste hold af alle i Europa i sæsonen 08/09. Selv imod Manchester United som igennem sæsonen var totalt suveræne

15

i alle andre turneringer viste Barca klassen. Og ikke mindst det taktiske oplæg fra Guardiola var udslagsgivende. Selv med afgørende skader og karantæner i forsvaret formåede Barca at holde Man U fra fadet i stort set hele kampen lige bortset fra starten af kampen, hvor Barca var under pres. Messi havde fået en meget fri rolle, nærmest som hængende angriber i tomrummet mellem Uniteds midtbane og forsvar. Han formåede at sætte modstanderen under pres gang på gang med sine finurlige driblinger og vidunderlige overblik. Og han kronede indsatsen med det flotte hovedstødsmål til slutresultatet 2-0. Efter finalen var ingen længere i tvivl. Messi er verdens bedste fodboldspiller - Ronaldo blev sat på plads! Guardiola formåede altså på sin første sæson som træner for Barcelona at gøre det umulige - at vinde alt hvad der var at vinde. Sensationelt! Og sæsonen vil ikke bare blive husket for de 3 titler, derimod især for det smukke fodboldspil som Barca har vist hele verden. Endelig blev god fodbold belønnet. Jeg vil garantere at stort set alle neutrale fans som så semifinalerne i CL imellem Chelsea og Barcelona frydede sig da Iniesta scorede det afgørende mål på Stamford Bridge. Heldigvis blev Chelseas defensive stil og destruerende fodboldspil ikke belønnet. Man må dog også forstå at dette var nok den eneste måde at slå Barcelona på i sidste sæson. Så Chelsea gjorde bare hvad de var nød til. Heldigvis lykkedes det ikke, også efter at heldet havde tilsmilet Barcelona en anelse i returkampen. Årsagen til den flotte sæson er der mange årsager til. Guardiola, først og fremmest, formåede at sætte sit præg på holdet. Han gav virkelig spillerne en tro på det fra starten. Han ryddede op i truppen og hentede gode erstatninger ind. Udadtil virkede det som om at han på det menneskelige plan kom helt ind til spillerne og han fik deres tillid. Med den den nye stab af læger, træningsmetoder osv. udeblev de mange længerevarende skader til spiller. I hvert fald ift. til tidligere sæsoner hvor vi

fx har set Iniesta og Messi sidde ud i lang tid med alvorlige skader. Med til at hjælpe er naturligvis Guardiolas formåen til at spare de spillere der trængte. Og i den henseende havde han gode reserver at trække på. Derudover vedholdt han stort set samme system som Rijkaard - formationsmæssigt i hvert fald. Men til gengæld fik han holdet til at arbejde meget bedre sammen som et kollektiv. Alle på banen hjalp hinanden og alle gav sig fuldt ud. Dette er grundstenen for at Barca var i stand til gang på gang at presse modstanderne højt oppe på banen og stjæle bolden fra dem. Og grundlæggende viste mange spillere deres høje niveau sæsonen igennem som kunne resultere i det evigt flotte spil. Man kunne nævne alle spillerne hver især og fremhæve deres flotte indsats. Jeg vil derimod nævne de mest fremtrædne efter min mening. Alves - han viste sig at være alle millionerne værd. Til tider spillede Barca nærmest en skæv formation med kun 3 forsvarere, da Alves løb, løb og atter løb op ad højrefløjen i flotte kombinationer med især Messi. Pique - efter at have været reserve i Man U tænkte de færreste nok at han ville få en stor rolle i Barca i forrige sæson. Han viste sig dog at være et røverkøb. Efter en lidt svær start med lidt spilletid blev han nærmest Guardiolas foretrukne midterforsvarer og man kunne se ham blive bedre kamp for kamp. Han er nu enormt populær blandt Barca tilhængerne, især fordi han oprindeligt kommer fra ungdomsrækkerne og er meget procatalansk. Toure - Et fantastisk købt og vigtigt at Barca lige har forlænget hans kontrakt. Sjældent har man set en så stor og stærk defensiv midtbane, men samtidig særdeles teknisk dygtig og skudstærk. Jeg håber han er at finde i Barca mange år fremover Xavi - Efter et flot EM holdt han samme flotte og stabile niveau sæsonen igennem. Han er bare blevet bedre med årene og en fantastisk general på midtbanen. Han minder meget om “Misteren” (Guardiola).

16

Iniesta - Så brød han igennem på verdensscenen. En rigtig Barca spiller! Efter denne sæson er han blandt de allerbedste i verden. Hans driblinger og flotte overblik vil blive husket. Vi krydser fingre for at han kan fortsætte sin udvikling og blive endnu bedre og fortsætte sit smukke spil med især Xavi og Messi. Henry - Efter en svær første sæson i klubben viste han endelig sit enorme format som han havde i sin tid i Arsenal, hvorfor Barcelona i sin tid købte ham. Han har måske mistet lidt af sin hurtighed, men i år fandt han igen sin frækhed og målnæse. En ren fornøjelse. Jeg håber han mindst har en eller måske to gode sæsoner tilbage i sig for Barca. Messi - Som tidligere skrevet var han uden sammenligning den bedste spiller i sæsonen 0809. Trods det store pres udefra og sin unge alder kunne den lille troldmand godt håndtere det. Han afgjorde mange fodboldkampe enten med flotte mål eller assists. Han kan ting på banen som ingen andre. Til tider dalede hans niveau og det er vigtigt at han passes på og spares når der er behov for det. Kun skader kan nærmest sætte en stopper for hans suverænitet. Han har forhåbentlig mange år tilbage som værende den bedste i verden og fortsat spillende for Barca. Eto’o - Sidst men ikke mindst! Efter at have været det sorte får i truppen sidste sommer fik han igen alles respekt. Han lod støvlerne og målene tale for sig selv. Desværre mistede han lidt af gnisten i foråret hvor de mange mål udeblev, men til gengæld scorede han endnu et mål i en CL finale. Og målene vil han så sandelig blive husket og savnet får. Hans snit er der ikke mange der kan røre. Han fik desværre en lidt kedelig afsked, men det skal ikke være det vi huske hans tid for. Nu ser vi så frem mod en ny spændende sæson, hvor Barca ikke skal hvile på laurbærrene. De er forhåbentlig ikke mætte efter sidste sæson. Det er nu de kan starte en helt ny era som vi havde det med Dream Team i starten af 90’erne.

Lorenzo Sans og hans Real Madrid har i hvert fald ikke tænkt sig at se til imens Barca løber med endnu en stor sæson og dertilhørende La Liga mesterskab. Real Madrid har handlet ind som aldrig set før - Ronaldo, Kaka, Benzema, Albiol og Arbeloa er kommet til. Endnu venter sikkert Alonso. Lorenzo Sans og “Galacticos” er så sandelig tilbage! Men det er bestemt ikke nødvendigt for Barcelona at blive bange for det der venter dem. Vi skal huske på at vi selv har de allerbedste spillere allerede. Joan Laporta, Txixi Bergiristain og Pep Guardiola har garanteret gennemanyliseret den forrige sæson og vurderet hvad der er bedst for klubben med henblik på afog tilgange af spillere i klubben. Man har tidligt meldt ud at man har behov for en venstre back som erstatning for Sylvinho. Derudover en centerforsvarer, en central midtbane og en en venstrekant. Det store spørgsmål har hele tiden været hvorvidt Eto’o ville blive i klubben eller ej. Det har uden tvivl været en hård beslutning for ledelsen at træffe, men realiteten at der kun var et år tilbage af hans kontrakt samt hans høje krav og stædighed førte til at vejene skiltes nu. På venstrebacken virker Maxwell som et fornuftigt indkøb som vi har fået til en fornuftig billig pris. Derudover er Henrique, som var på leje i Leverkusen, hentet hjem. Efter en flot sæson i Bundesligaen forventer Guardiola at han kan aflaste Puyol, Marquez og Pique i midterforsvaret. Afhængigt af skader osv. skal han dog nok mest forvente spilletid i pokalkampene. Og netop med Henriques ankomst anses Cáceres som det svareste led, hvorfor han nu er udlejet til Juventus med købsoption. Grunden til han ikke sælges er nok at Barca ledelsen håber at han finder sit rigtige niveau (fra tiden i recreativo) i Serie A og enten stiger i værdi til et givent salg næste sommer eller hentes “hjem” igen for at kæmpe med om pladserne. Købsoptionen på 12 millioner Euro virker dog en anelse lav efter min mening. I hvert fald hvis han præsterer godt for Juventus (han kostede 16,5 millioner Euro sidste sommer da Barca købte ham). Dernæst er Hleb også lejet ud, til hans tidligere klub Stuttgart, hvor

17

det ligeledes håbes at Hleb kan finde sit høje niveau fra tiden i Arsenal. Personligt tror jeg dog aldrig han vender tilbage til Barcelona, trods hans tydelige kvaliteter. Jeg synes ganske enkelt ikke at Guardiola viste ham den fornødne tillid i sidste sæson. Omvendt må man sige at Hleb heller ikke rigtig greb chancen når han fik den. Han virkede slet ikke som om han var faldet til og helt uden selvtillid. Barcas helt store sommer transfer er jo uden tvivl købet af Zlatan Ibrahimovic og salget af Eto’o. Der er lagt næsten 45 millioner Euro på bordet for Zlatan + værdien af Eto’o. Taget i betragtning af at Eto’os kontrakt ville udløbe næste sommer og dermed kunne skifte klub på en fri transfer, ville jeg personligt anslå hans værdi til at være 20-25 millioner Euro. Dermed er prisen for Zlatan i realiteten 65-70 millioner Euro. Det ligner jo lidt de madrilenske Galactico-tendenser. Og så alligevel ikke! Prisen svarer nogenlunde til den som Real Madrid har betalt for Kaka. Man kan diskutere for og imod for begge spillere. Faktum er dog at Eto’o skabte problemer. Derudover har Guardiola i hvert fald ytret offentligt at han følte holdet trænger til et friskt pust. Dermed ikke ment at Eto’o har gjort det dårligt. Men alle hold ved nu hvorledes Barca spiller fodbold, og der kræves derfor noget nyt for fortsat at udvikle holdet og give det en ny anderledes dimension. Txixis og Guardiolas førsteprioritet har uden tvivl været David Villa. Han kunne have været en enorm gevinst for Barca og kunne gå direkte ind på holdet og udføre de samme ting som han gjorde i Valencia. Han kender jo nærmest halvdelen af Barcas startopstilling fra det spanske landshold. Men nu lykkedes det ikke i denne omgang grundet Valencias ubeslutsomhed. Det virkede ellers til at Barca ville gå meget langt for at sikre sig David Villa. Zlatan derimod er absolut ikke en dårlige løsning. Med sine 195 cm er han stor og stærk, men så sandelig også hurtig og en teknisk formåen som kun få andre i verden. Med sin “læretid” i Ajax har han den helt rigtige skole til at begå sig i

Barcas system. Derudover har han spillet i to af Italiens største klubber de sidste 5 år - Juventus og Inter. Han har vist klassen i Serie A og Champions League og sidste år blev han topscorer i Serie A med 25 mål, stort set ingen af dem scoret på straffespark. Der er også en del skeptikere omkring denne handel. Mange anser ham for at være doven, arrogant og egoistisk. Ikke ligefrem ord der skal afspejle en spiller for Barca, slet ikke taget den flotte kollektive karakter som hele holdet viste forrige sæson i betragtning. Man må dog lade tvivlen komme ham til gode. Det er muligt han kan være lidt kæk i replikken af og til, men jeg tror også at han er misforstået og slet ikke er som vi går og tror. På pressemødet for præsentationen af ham på Nou Camp var det tydeligt at han var berørt af situationen og nervøs, som han også selv har udtalt. En ting er sikkert, der hviler et kæmpe pres på ham, ikke mindst pga. prisskiltet. Men jeg er sikker på han kan bære det. Han har været vant til det store pres i Inter især. Det bliver i hvert fald spændende at se ham i samspil med de andre offensive stjerner - Xavi, Iniesta, Henry og Messi. Sikke en offensiv! Han er meget bedre med fødderne og ved førsteberøringerne end Eto’o. Så er spørgsmålet om han er lige så dygtig til at putte dem i kassen. Min forventning til den kommende sæson er at Barca genvinder mesterskabet foran Real Madrid. Pokalturneringen er et spørgsmål om hvor meget ledelsen og Guardiola nu går op i den efter at Barca i år endelig vandt den efter mange års venten. En ting er sikkert, vi vil igen i år se et reservespækket hold til kampene. Så må de unge forsøge at løfte arven. Champions League er jeg sikker på at Barca vil gøre alt for at genvinde - en bedrift som ingen andre hold før har formået, i hvert fald siden navneskiftet for turneringen i 1993. Men man skal virkelig have marginalerne på sin side. Det oplevede Barca selv i år i den nervepirrende finale mod Chelsea. Jeg spår minimum en semifinaleplads og derfra kan alt ske.

18

Og så tror jeg vi kan forvente endnu mere smuk fodbold fra Barcelona, de vil igen henrykke alle fodboldelskere, forhåbentlige med en endnu bedre Iniesta og Messi. Lad os se frem mod endnu en flot og pokalrig sæson 09-10! Men indtil da lad os da fortsat nyde de gode minder fra den uforglemmelige sæson 0809.

CULES’ 6 spørgsmål Asker H. Boye

(cand.mag. i idéhistorie og fast tilknyttet JyllandsPosten, Weekendavisen, Tipsbladet og månedsmagasinet Sportsfan som freelance sportsog kulturjournalist.)

1. Realistisk set, hvordan kommer Barca til at klare sig? Jeg tror, Blaugrana bliver mestre igen i år. Real Madrid er blevet stærkere, men Barcelonas udskibning af kværulanten Eto'o kan vise sig at være endnu et fint skaktræk fra den kloge Guardiola. Zlatan kender 4-3-3-systemet fra sin tid i Ajax og er uhyggelig god i rollen som enlig centerforward. Resten af holdet af stadig af højeste kaliber. På mål var Valdés en fornøjelse at følge i 2008/09. Han ser ud til at være totalt vaccineret mod tidligere tiders børnesygdomme. 2. Hvilke hold kunne du lide, og hvilke brød du dig mindst om i den forgangne sæson? Barcelona var i sidste sæson ene om at spille godt i den bedste spanske række! Ellers flokkedes de allerfleste hold om at tage prisen som 'det store flop': Valencia var forfærdelige i store dele af sæsonen, og Real Betis fortjente sin nedrykning. I det hele taget var La Liga 2008/09 af svingende karakter. Mildest talt. 3. Hvad var det bedste øjeblik i sidste sæson? Atlético Madrid-FC Barcelona 4-3 i marts. I den kamp viste de to hold, hvor godt spansk fodbold kan være - og Agüero viste, at Messi ikke er den eneste sublime argentiner. Det var en magisk aften.

19

4. Hvad var det værste øjeblik i sidste sæson? Da Valencias Manuel Fernandes blev arresteret i de tidlige morgentimer efter et barbesøg, der endte i fuldskab, vold og et stjålet ur. Portugiserens pinlige indsats uden for banen satte kun en tyk streg under valencianernes miserable sæson. Bedst som man troede, at nu kunne to igen blive til tre i spansk fodbold, så rabler alt for klubben fra appelsin-byen: ledelse, trænerteam, spillerne, ja selv tilhængerne på Mestalla optrådte sæsonen igennem til karakteren -3. 5. Hvis Barca var en virksomhed, hvad ville den så være? Starbucks! Lækker og bæredygtig kaffe. Globalt varemærke, men ikke altid lige så fin i kanten, som det pæne ydre antyder. 6. Hvem rykker op/bliver mester og hvem rykker ned? Jeg tror FC Barcelona bliver mestre, men tæt forfulgt af Real Madrid. Afstanden ned til resten vil være stor. De tre nedrykkere skal nok findes mellem oprykkerne Xerez, Tenerife og Real Zaragoza. Jeg tror dog, at sidstnævnte er for stærke til at rykke ned med profiler som Carlos Diogo, Roberto Ayala, Jorge López, Ewerthon, Uche, Jermaine Pennant og Peter Luccin på holdkortet. Så lad mig sige Xerez, Tenerife - og Sporting Gijón, der ikke så alt for overbevisende ud i sidste sæson.

Tonny Vorm

(Redaktionschef for magasin EUROMAN og forfatter til 'Den våbenløse hær - på sporet af FC Barcelona' (udkommer 15. september)

1. Realistisk set, hvordan kommer Barca til at klare sig? Der skal sigtes lige så højt som sidste sæson, men mon ikke vi skal være glade for en enkelt pokal. Real Madrid er sultne, så de får nok Champions League-trofæet på hjemmebanen, og så håber jeg på mesterskabet til FC Barcelona - og på at holdets smukke spil fortsætter. 2. Hvilke hold kunne du lide, og hvilke brød du dig mindst om i den forgangne sæson? Jeg elsker de fleste spanske hold, fordi de i hvert fald forsøger at spille teknisk og underholdende. Jeg havde nok forventet mig lidt mere af enkelte hold, Atletico Madrid blandt andet, men nogen deciderede skuffelser kan jeg ikke komme på. Omend Valencias kontante spil indimellem er lidt beskæmmende set i lyset af deres fine spillertrup. 3. Hvad var det bedste øjeblik sidste sæson? I Champions League-finalen - en taktisk og spillemæssig sejr for den smukke og intelligente fodbold! 4. Hvad var det værste øjeblik i sidste sæson? At folk har glemt, at FC Barcelona i første kamp mod Chelsea blev snydt mindst lige så meget, som Chelsea blev snydt i returkampen. 5. Hvis Barca var en virksomhed, hvad ville den så være? En blanding af Nike og Greenpeace ...

20

6. Hvem rykker op/bliver mester og hvem rykker ned? FC Barcelona bliver mestre, tror og håber jeg på. Og så må Tenerife, Getafe og Xeres nok rykke ned. Jeg håber på at Betis og Real Sociedad er blandt oprykkerne.

Luna Christofi

(TV3's Champions League-fodboldreporter. Kvinden, der lever af at interviewe verdens bedste fodboldspillere)

1. Realistisk set, hvordan kommer Barca til at klare sig? FC Barcelona genvinder mesterskabet, men næppe pokalturneringen. 2. Hvilke hold kunne du lide, og hvilke brød du dig mindst om i den forgangne sæson? Jeg kunne så absolut bedst lide FC Barcelona, der stort set hele sæsonen spillede fodbold i særklasse med masser af mål, sublim underholdning og unikke detaljer. Mindst (desværre) Valencia fordi de fik alt for lidt ud af det fantastiske hold de har. 3. Hvad var det bedste øjeblik sidste sæson? Der var mange, men kampen mellem Real Madrid og FC Barcelona på Bernabéu var historisk. 4. Hvad var det værste øjeblik i sidste sæson? Ved jeg faktisk ikke. 5. Hvis Barca var en virksomhed, hvad ville den så være? En kreativ virksomhed i en meget konkurrencepræget branche - med en formidabel leder med udsøgte lederegenskaber. En virksomhed hvor kvalitet er vigtigere end salg og overskud.

21

6. Hvem rykker op/bliver mester og hvem rykker ned? Oprykkere: Cádiz (ønsketænkning!), Betis og Rayo - Nedrykkere: Jerez, Tenerife og Osasuna, Mester: FC Barcelona.

Barças talentstrategi på afveje? Af Jesper van Gynther Man kan ikke påstå andet end at Barca har haft en særdeles produktiv talentskole de sidste mange år. Profiler som Puyol, Xavi og ikke mindst Messi taler sit tydelige sprog. Hvis man ser lidt nærmere på den seneste udvikling, kan det dog se ud som om, at vores succesrige klub er begyndt at gå ad omveje for at få nye talenter til førsteholdet. Når La Masia fungerer så glimrende som tilfældet er, kan det være svært at forstå, at Barca overhovedet skulle være interesserede i andre end sine egne talenter, men ikke desto mindre er det præcis, hvad der er sket. Med de langsigtede køb af Caceres, Henrique og nu snart Keirrison har Barca sendt et klart signal om at de ikke vil lukke øjnene for andre muligheder, mens tiltroen til egne evner indenfor talentudvikling modsat synes svækket.

Barca har selv tidligere været offer for opkøb i talentsektoren. Hvor det dengang var andre storklubber såsom Manchester United som snuppede unge talenter fra La Masia, ser det dog ud til at Barca koncentrerer sin interesse omkring lidt ældre talenter fra mindre klubber. Købet af Caceres skiller sig lidt ud fra de to andre. Caceres blev indkøbt som et stort talent, men også som en spiller som gerne skulle kunne forstærke holdet med det samme. Caceres havde (i øvrigt på linje med Pique) haft erfaring med fodbold på højeste niveau hvilket står i modsætning til Henriques situation sidste sæson og Keirrisons nuværende.

22

Det kan tyde på en strategi eller tendens fra Barças side, som går ud på at forstærke førsteholdet med lovende unge talenter med erfaring fra højeste niveau eller indkøbe talenter uden erfaring, som herefter udlejes til klubber i en prominent liga for at få netop dette. Hvorfor Barca tilsyneladende ikke finder sit andet hold godt nok til opgaven, skyldes nok den forholdsvis lave række holdet spiller i. Om dette også er grunden til at Barca begynder at kigge nye veje efter talenter er uvist, men selvfølgelig nærliggende at tro. En spiller som Henrique har jo helt klart fået meget mere ud af at spille et år i Bundesligaen for Leverkusen end han ville have fået af at spille i den fjerdebedste spanske række for Barca Athletic. Hvorfor Barças nuværende Barca Athletic-spillere ikke også udlejes til andre klubber kan synes mystisk, når man jo åbenbart finder det mere givtigt for de udenlandske at blive det. Men måske nøgleordet i det spil ligger i netop ordet 'udenlandsk'. De udenlandske indkøbte talenter kan i princippet være ligeglad med om de udlejes til et andet land, mens størstedelen af Barca Athletic-spillerne jo er katalanere og dermed har deres liv og familie i Barcelona. Alt i alt finder vi en stor forskel på tilgangen til de indkøbte talenter og dem fra Barças egen ungdomsafdeling. Hvor de indkøbte bliver udlejet eller skal forstærke førsteholdet med det samme, bliver klubbens egne udviklede talenter ført stille og punktvis frem mod førsteholdsdebut og hvis de ikke findes gode nok bliver de solgt eller fritstillet, men ikke udlejet. Der er en klar økonomisk fordel i den strategi Barca er ved at påbegynde med indkøb af lidt ældre talenter med erfaring. Cristiano Ronaldo er et godt eksempel på dette. Manchester United købte ham i Sporting Lissabon for 150 millioner kroner før han var en verdensstjerne, men dog med seniorerfaring, og har nu solgt ham igen for 700 millioner kroner til vores ærkerivaler fra Madrid. Hvis Barca bare tilnærmelsesvis kan opnå samme succes med sine talentindkøb, vil projektet være mere end vellykket. Spørgsmålet er dog om anstrengelserne er nødvendige. Hvorfor så tvivl om sit eget arbejde, når det er bevist at klubben selv kan udvikle spillere, som ikke bare nærmer sig, men måske endda er bedre end spillere som Ronaldo. Messi har været igennem hele ungdomssektoren siden han var 13 år og vist at det kan lade sig gøre. Hvorfor nu gå andre veje?

Negerindexet

en langtidsskadet neger værdiløs). Dette bygger på at for mange negere "fordærver maden". (For at bruge en kendt kokkeanalogi.) Rene hvide/sorte hold er untagelser, da NI ikke har effekt på disse.

Af Anders S. Kristiansen, Negerentusiast.

En hvid spiller tildeles som regel karakteren "0", med mindre grove forselser mod negerheden forefindes, hvor et minus kan komme på tale. (Iniesta, Guti etc).

DISCLAIMER: Dette er ment som et humoristisk indslag og skal ikke forstås som andet end dette. Ellers vil jeg fremhæve, at almen negerhed i denne artikel ses som en positiv attribut. Faktisk er det Kaukasere der bør føle sig lidt forulempet. På baggrund af den stigende internationalisering i fodbold i dag, har jeg altid overvejet effekten af at mange af verdens største hold i dag har op til flere personer som er født, opvokset eller stammer fra landene syd fra Gibraltar.Efter længere tids intensivt og udmagrende læsearbejde, har jeg fundet det på sin plads at gennemanalysere Negerindexet(NI for fremtiden) på Pep´s jubelhold, anno 2008-2009.

En neger får som udgangspunkt scoren "1", før faktorer som udseende, navn, evner, etc. spiller ind. En nyere og mere kontroversiel linje forfordeler "ægte" negere frem for den noget udvandede importvare som eksempelvis Frankrig spytter ud i linde strømme. (undertegnede er dog tilbøjelig til at give Wenger en fin score på 1,5 for hans store arbejde med sin negerkoloni i London). Den er jeg med på: Man kan nok gå ned i Brugsen og købe en omgang COOP pesto, men det er sgu så heller ikke ægte italiensk. Derfor fratrækkes 0,1 point for ikke at være nationaliseret Afrikaner. Loftet er scoren 2. Mulatter starter på 0,5 point.

Jeg ønsker at redegøre for: 1: NI´s principper og regler samt den teoretiserede (nogle vil efterhånden sige Imperiske) virkning på et fodboldhold. 2: En analyse af Barca´s NI. 3: En analyse af RM´s NI. Punkt to og tre vil naturligvis være helt objektive. 4: Konklusioner, sammenligninger, mm.

1: NI som blev født som en Infant terrible af Sepp Blære´s meget diskuterede 6+5 regl, som han mener skal gælde i international fodbold. Basalt er NI bygget på, at et hold skal tilsigte sig en score på 5 da holdet så vil undgå forsmæderlige konsekvenser for image, præstationer og form. Dog er det generelt accepteret at -5 er bedre end +5. Denne score er alene baseret på summen af omtalte holds faste XI + træner/manager. (Ergo er

23

Brasillianere og andre semi-negere får generelt scoren 0,25. Med forbehold: Drukkendunken Ronaldinho vil jeg umiddelbart mene står til en snitter. Ligeledes er en spiller som Elano som skudt ud af en Morten Korch-film. Han vurderes derfor ikke som gunstig for NI. Andre regler mener jeg ikke er værd at diskutere lige nu, så lad os begynde:

2: Analyse af FC. Barcelonas NI - individuelt som kollektivt. Mål: Victor Valdés - Valdés har ikke nogle decidere attributter der skriger negerhed. Hans nydelige isse-frisure opvejer dog hans(til tider) fårede hamster-look. Så status quo - 0 point.

José Manuel Pinto - Pinto er en lidt andet boldgade. Hans usandsynligt seje indianerkølle i nakken, sammen med hans hang til at producere rap, ville med en lidt mørkere glød have givet ham i uhørt høj score. Men som den står nu - 0 point. Forsvar: Carles Puyol - Nok er Puyol vores allesammens Tarzan, men der skal mere til at begejstre en hærdet NI-entusiast som mig. Tarzan var i bedste fald wannebee-indokinesisk. Det er ikke noget som giver point. 0 point. Gerard Piqué Bernabéu - Piqué er egentlig et noget kedeligt NI-subjekt. Da undertegnede ikke stemmer DF, Le Pen el. lign, så forbinder jeg ikke støvlestjæleri af kleptomatiske porpotioner som en neger-attribut. Piqué vil dog til sit forsvar hævde at han bare låner dem. Når alt er sagt, så kræver det boller at stjæle Vidics sko. Var Piqué dog bare neger... 0 point. Rafael Márquez - Mexicanere falder efter min mening lige uden for det pointgivende interessefelt. Han har dog ganske fin stil. 0 point. Cáceres - Er i samme båd som Márquez. Virker i øvrigt oftest som en fortabt og blank male model/sexarbejder. 0 point. Sylvinho - Sølvræven, Sølvinho. Han er uden tvivl en såkaldt "Korch-brasser". Jeg ville snildt kunne se han gå arm i arm med Passer i et lallegladt landligt lystspil. Han er dog sej. Men 0 point. Milito - Langtidskadet og offer for Tarzanproblemet. 0 point. Daniel Alvés - Mega agressiv Brasser som til fulde kan deltage i både samba-spil og sambadanse. Ville i mine øjne voldtage Morten Korch langt ind i 80´erne hvis han skulle medvirke i en af hans film. Deraf gives den udemærkede og velfortjente score på 0,5 point.

24

Eric Abidal - Se så! Nu sker der endelig noget. Abidal er prototypen på en hensynsløs neger.

Dette morderblik har alene i sidste uge skaffet ham 2 røde kort. Dommerne opførte i kamprapporterne at "Abidal stirrede for hårdt" på den opponerende spiller, hvorfor de røde kort er helt i orden. Han er dog desværre et importprodukt. Derfor må han "nøjes" med scoren 1,6. Så dermed lader jeg 1. del stå åben, da det er noget af en mundfuld hvis jeg skulle forfatte mere. Scoren er indtil videre 2,1. Midtbane: Andrés Iniesta Luján - Jamen dog. Hvorfor ikke starte med det værste. Blegfimsen Don Andrés er født i Spanien, opvokset i Barcelona og bruger generelt det meste af sin tid i et af Europas mest solrige klimaer. Man skulle tro at 25 år (!) er et udemærket grundlag for bare et minimum af bikini-linje. Men nej. Jeg er også overbevist om at han farver sit hår, men nok om det. Det må deraf konkluderes at Iniesta har brugt/bruger det meste af sin tid med at træne driblinger i mørke (og snævre!) kældre/krypte. Om Terror-Fritzl står bag skal jeg ikke kunne sige. Men neger-agtigt er det sgu om ikke andet ikke. For en grotesk mangel på pigment gives karakteren -1. Xavier Hérnandez i Creus - Xavi gør sig ikke synderligt bemærket mht. NI. Xavi har det generelt bedst når han stikker bolde i dybden, eller kæmper en forgæves kamp for at groome skovsneglen(læs = monobrynet), som langtsomt(men sikkert)er ved at assimilere hans ansigt. 0 Point.

Sergio ´Sergi´ Busquets Burgos - Se her har vi en doven skid. Han fjanter rundt med sit ganske ligegyldige ansigt og boldomgang og kan takke de højere magter for at han tilsyneladende er Pep´s uægte barn anno ´88. Jeg vil dog samtidig påstå at der er et nøje planlagt arrogance-niveau i hans spillestil. Det er noget der selvsagt pleaser en Culé som mig. Men dette er, når alt kommer til alt, en NI-analyse, og der er ikke meget at komme efter. Afslutningsvist vil jeg dog gerne pointere at han er Barca´s højeste midtbanespiller i en menneskealder(1.89!!!), hvilket næsten giver ham point. (Da negere ses som fysisk overlegne mennesker og højde = overlegenhed). Navnet ville også være gået rent hjem, såfremt han var neger. 0 Point. Seydou Ahmed Keita - Mmm. Man kan næsten mærke pointene komme dansende. Keita er en fysisk stærk fætter, som også er kendt for at knalde bolde (og folk?) af helvedes til efter behag. Når jeg siger folk, så er det fordi jeg mener at der bag hans, ærligt talt, blanke ydre, gemmer sig en sand dræbermaskine. Noget som Willian fra Shaktar fik at mærke i CL-gruppespillet på Camp Nou.

Frygten er åbenlys og forståelig. Som i nok kan høre så får Keita en høj karakter. Men der er et par esser i ærmet. Han stammer fra det prægtige Afrikanske land Mali, som bl.a er kendt for at spytte klassespillere ud til højre og venstre. Langt størstedelen af dem hedder Keita, men hvad fanden. Derudover fortæller mine kilder mig at "Momo" Sissoko er hans fætter, samt at hans kaldenavne (bl.a) tæller "Seydoubilen" og "Red Seydou". Klasse, klasse, klasse. 1,8 Point.

25

Eiður Smári Guðjohnsen - Hmm. Vores alles yndlingsislænding er næsten autimatisk disket, da negere ikke forefindes på Island. Jeg mener dog ikke at en negativ score ville være fair, da han trods alt har noget kulør og derudover kæmper godt for sagen, når talentet ikke rækker. Jeg vil endda gå så langt som at påstå at Djibril Cissé skamløst har stjålet hans frisure/udtryk/hårfarve dengang de begge spillede i England. Formegentlig i ren og skær misundelse. Som bonusinfo oplyses det at hans kone hedder Ragnhildur og ikke er Afrikaner. 0 Point. Gnegneri Yaya Touré/Yahya Touré/Touré Yaya - Klasse. Det er et ord som jeg nok altid vil forbinde med kære Yaya. Navnet alene er så vidunderligt og samba-orgasmisk at man kunne fortænke hans forældre i at bevidst at navn-dope ham til NI´et. Dette er naturligvis ikke korrekt. Vi må bare finde os i at Fam. Touré er op til flere (neger)skridt foran alle andre. (Kolo ABIB Touré? Ibrahim Touré? Pure Lårhve). Ser man på hans fremtoning, så er han så rar og glad at neger-racen i sig selv dårligt kan finde en bedre ambassadør. At Pia, Messingskridcht etc. er fremmedfjendske kan meget enkelt kureres ved at klikke her:

Han er god teknisk og pisser man ham af ved at smide ham ned i centerforsvaret, så tager han 5 mand og scorer et jubelmål bare lige for sætte alt på plads. Slutteligt kan jeg med glædestårer informere jer om at han ikke bliver frataget maksimalscoren på en teknikalitet, da han er ÆGTE neger, straight outta´ Cote D´Ivorie. Rent bord, 2 point lige ud. Dermed er den kollektive NI-faktor 2,1 + 3,8 = 4,9, før angreb og manager dissekeres.

Angreb: Aliaksandr Paŭlavich Hleb - I mine øjne forudsætter et angreb mål, hvorfor jeg har nogle moralske kvaler ved at placere Hleb her. Som det blev sagt i Chelsea-tråden er "en 100 % chance per defination ikke en 100 % chance når Hleb sparker". Simpelt, sandt, næsten smukt sagt. Han er faktisk den eneste spiller der spiller længere fremme end forsvaret, der ikke har scoret(med mere end 2 kampe i år på CV´et). Det er pinligt og overhovedet ikke bare tangerende til negerprægtigt. Dernæst ses der ikke mildt på hans mellemnavn, der får ham til at fremstå mere tvekønnet end gennemsnittet. Det gavner ikke hans NI. Ligeledes er hans tyske kaldenavn "Zauberlehrling" (troldmandslærling) ret svanset. En neger ville ikke gide bruge tid på at være lærling - enten tryller han med det samme, eller også finder han på noget andet. Udseendemæssigt er han blot rødmosset, så dette lader jeg ham ikke gå imod. Nu tænker i nok "avav, en snitter!" Men nu skal i ikke være så hurtige. Han været involveret i to lige dumme/macho episoder efter årtusindeskiftet:

mål. Han er også den eneste spiller der har en reel chance for at trandensere NI. Med en garanteret scoring i hver 2. kamp og et garanteret oplæg i hver 4., kan han efterhånden bryste sig af at have fået lov at føde samtlige stamgæster i Barcatrådens børn. Var Messi sort, havde han fået scoren 4. Og jeg er sgu tæt på at give ham 1, bare fordi det er ham. Især fordi jeg betragter det som macho at zig-zagge igennem forsvar hvis albuer går dig til adamsæblet. Men NI vil ikke finde sig i forfordeling, så det vil jeg undlade. 0 Point. Theirry Henry - Ohh! Endelig en prægtig kriger. Henry har kæmpet sig tilbage til en tangering af fordums ypperligheder som Gunner, og det endda på kanten. Han er ellers bedst kendt for være metrosexuelt idol med fedtede Federer og Skovtigeren, i Gilettes ganske unødvendige reklamer, da man sidder på ~ 95 % af markedet alligevel. Det glæder mig dog at Henry vælger Gillette, ikke kun til skægget, men hele issen med. Jeg forstår dog ikke hvorfor fanden han skal sparke til bolden i en piruet (!?!). Derudover er han beklageligvis Mulat og importvare. Så alt i alt synes jeg det er fair at give ham en score på 0,8 point. Hvem kan sige nej til dette:

1: Han har halvvejs kørt en til døde i Minsk 2: Han er sidste år blevet gift med Anastasia Kosenkova, tidligere forsanger i gruppen "Topless". Især nr. 2 er sgu i orden. Derfor den lidt heldige score på -0,3. Bojan Krkic Pérez - Rent objektivt er der sgu ikke meget neger over Bojan. Han er splejset, lille og har et smørret smil, uden obligatoriske "neger"læber. Det ødelægger selvsagt det hele. Det positive ved hans hvide herkomst er at han formegentlig kun er 19 år, og ikke 33, som man kunne frygte hvis han var neger. Slutteligt stammer navnet "Bojan" fra den russiske barde Boyan...hvilket...overhovedet ikke er fedt. 0 Point. Lionel Andrés Messi - Kære Messias er endnu en pigmentsfattig spiller der har sin gang oppe foran

26

PS: Det billede trak ham 0,2 point op. Samuel Eto´o Fils - Eto´o er sgu kvali. Han har scoret helt urimelige 107 mål i 142 ligakampe, og det til trods for at han åbenbart tror at fodbold går ud på at smadre den opponerende målmands korpus med bolden. Derudover er han fuld af had, især over for de hvide fra Madrid, som droppede ham i sin tid. Alene "Madrid cambron..."-

sætningen giver ham et betydeligt plus, da det netop påviser hans voldsomme tendenser. Han har desuden en helt gennemført usmagelig stil, som er enhver P.I.M.P værdig. Dog har jeg ikke kunne finde et billede. Så i må nøjes med dette:

Men det siger også det hele. 1,9 Point til den prægtige Camarouneser Eto´o! Slutteligt har Vi - Josep "Pep" Guardiola i Sala Velnok den sejeste og mest stilede tyndhårede mand i den vestlige verdens historie. Han har allerede opnået enorm trænersucces i en alder der er yngre end Maldini. (Ikke at det siger særligt meget...) Men great succes does not at Black man make. Så et rundt 0 til San Pep. Så totalt, målt over samtlige spillere i Barca's trup, når vi den kollektive NI-score på: 7,3. Jeg skal dog minde om at denne score ikke tæller for særligt meget, da det som sagt er ud fra XI + coach at den gældende negerværdi skal forefindes. 3): Konklusioner, etc. Jeg vil først opsætte det jeg mener er Barca's stærkeste opstilling i det forgange år: Valdés Dani Alvés-Puyol-Márquez--Eric Abidal Touré Xavi-A. Iniesta Man.: Pep Guardiola

27

Bænk: Pinto, Keita, Bojan, Piqué, Sylvinho, Gudjohnsen, Hleb Dette giver os en score på: 5,7. Altså noget nær det perfekte NI et hold kan opnå. Hatten af for Pep og hans evne til at se dette, da han forstærkede holdet i sommers. I hele dette spil er Keita nøglen, da men i ham har et fantastisk værktøj til at øge negerheden på holdet, når de første 11 ikke kan mere. Skulle må eks. fjerne Eto'o eller Touré, kan man nu modgå dette vil at indskifte Keita. Ge-ni-alt. Den skarpe læser vil have opdaget, at man i Rjikaards sidste sæson stod med en score på over 6, da minus Alvés + Rjikaard naturligvis giver en score på over 6. Og man havde ikke rigtigt gode negere at skifte ind, da Ronaldinho så åbenlyst er et ordentligt minus. Desværre varer intet evigt, og vi kan allerede grue for, at Eto'o ikke længere er blandt os da vi den anden vej har fået en skidegod, men ikke særlig negeragtig svensker. Oh gru og ve. Det var alt fra mig i denne omgang, jeg håber i kunne holdet det ud.

Magtkamp i FC Barcelona Af Lukas Sloth Folting Nu skulle man jo tro, at der her er tale om en magtkamp i bestyrelsen eller i omklædningsrummet. Men nej, her er tale om en kamp mellem de forskellige firmaer, der producerer Barca-spillernes fodboldstøvler. Da Italien vandt VM-finalen i 2006, blev der fra de fleste sider selvfølgelig snakket mest om de italienske spillere, den italienske træner og om modstanderen i finalen, Frankrig. Men i sportstøjsverdenen var det en anden ting, der var vigtigst: Puma vandt over Adidas. Man snakkede om, at Adidas havde haft to hold i semifinalen mod Pumas og Nikes ene hold hver. Man snakkede simpelthen om, hvilket firma, der havde vundet VM. På samme måde er der en kamp i FC Barcelona mellem de tre sportstøjsgiganter. Eftersom Barca har været sponsoreret af Nike siden 1998, er det den amerikanske koncern, der har flest spillere i stalden hos Barca. Man kan især se det på, at de fleste af Barcas ’homegrowns’ spiller i Nikes støvler. Her er tale om Valdés, Puyol, Piqué, Iniesta, Sergi Busquets, Bojan og Pedro. De Barca ’homegrowns’, der ikke bruger Nike, er altså Xavi og Messi (begge Adidas), og Jorquera (Joma). Specielt sponsoratet af Messi skabte stor polemik. Da han brød igennem på Barcas førstehold, ville Nike have ham tilknyttet. Men da Messi selv foretrak Adidas, førte det til en retsag mellem Messi og Nike, som Messi siden vandt. Den tredje store producent af fodboldstøvler, Puma, har i de senere år måttet se sig distanceret af Adidas og Nike. Dette har ført til en tydelig

28

afrikansk satsning hos Puma, der også kan anes hos Barca. Således har Puma to sponsorater hos Barca: Pinto og Keita. Men i kampen mellem de tre store producenter er det klart Nike, der vinder med hele 12 spillere mod Adidas’ og Pumas fire hver. Ud over de tidligere nævnte har Nike Cáceres, Abidal, Marquez, Zlatan Ibrahimovic, Dani Alves og Yaya Touré. De resterende hos Adidas er Gabriel Milito og Gudjohnsen. Men når man kigger på kampen mellem disse tre giganter, er det let at glemme de mindre firmaer, der også har sponsorater hos Barca. Her er tale om Reebok, der har Thierry Henry som deres helt store frontfigur, og eneste spiller hos Barca. Joma, der som tidligere nævnt har Jorquera i stalden. Umbro, der har Victor Sánchez. Noget af det, der med garanti har spillet ind på spillernes støvlevalg, er firmaernes måde at sælge deres varer på. Nike henvender sig med deres strategi også bedst til Barca. Især deres ’Jogo Bonito’ serie er ekstremt velkendt. Og ligesom denne serie, er Nike generelt kendt for, at have en tilgang til spillet, der minder om Barcas. Hvis man ser deres reklamevideoer, er det altid med smilende spillere og tekniske lækkerier, hvorimod vidoer som Adidas’ og Pumas er langt mere alvorlige. Nike er altså generelt forbundet med driblekonger og målscorere, mens Adidas og Puma er mere forbundet med fightere og spilfordelere. Ironisk nok, er ingen af Barcas målscorere sponsoreret af Nike, og den største driblekonge, Messi, er sponsoreret af Adidas. Men det er lidt en undtagelse, der bekræfter reglen. For eksempel er spillere som Nicklas Bendtner, Franck Ribéry, Ronaldinho og Fernando Torres sponsorerede af Nike, mens spillere som Michael Ballack, Steven Gerrard og Frank Lampard sponsorerede af Adidas. På denne baggrund har Nike og Adidas også forskellige fanskarer.

Mange holder af Nike, fordi de har den muntre tilgang til spillet. Og mange holder af Adidas, fordi de mener at Adidas står for kvalitet. Men uanset hvor mange fans de forskellige firmaer har, er Nike Barcas sponsor, og derfor den dominerende støvleproducent. Men hvem ved, måske spiller Barca en dag i Adidas eller Puma, her kan vi nok udelukke de små firmaer, og så kan det være, at det er Adidas eller Puma, der dominerer spillernes støvlevalg.

Thierry Henry

José Manuel Pinto Seydou Keita Eric Abidal Carles Puyol Rafael Márquez Gerard Piqué Henrique Adriano Buss Dani Alves Andrés Iniesta Yaya Touré Zlatan Ibrahimovic Sergi Busquets Bojan Krkic Pedro

Víctor Valdés Martín Cáceres Gabriel Milito Xavi Hernandez Maxwell Andrade Eidur Gudjohnsen Lionel Messi

Victor Sánchez

29

Fortsættelse igennem forandring

Guardiolas bestemmelsesret. Og Guardiola var ikke sen til at melde ud – ja, faktisk var man nærmest ikke kommet ud af flyet efter erobringen af CHL-trofæet i Rom d. 27. maj, at det var tid til oprustning og forandring.

Af Simon Friis

Det er et tilbageværende fænomen, at titler – og i Barcas tilfælde var der jo 3 på rad og række – og sportslig succes svækker ønsket og ambitionerne om nytænkning og forbedring. En del af den iboende fare heri er allerede nævnt i indledningen, men i et længere interview i den i Barcelona hjemmehørende sportsavis Sport i begyndelsen af juni åbenbarede Guardiola også nogle yderligere aspekter for, hvorfor en ikke gennemgribende, men alligevel ganske omfattende renovering af Barca-truppen er nødvendig i indeværende transfervindue her i sommeren 2009. Og der er flere årsager. Først og fremmest havde Guardiola kigget i kalenderen, som havde fortalt ham, at sæsonen 2009/2010 vil blive langt vanskeligere end netop afsluttede sæson. Der er yderligere 3 titler at spille om; den spanske Super Cup, den europæiske ditto samt VM for klubhold i december.

Sådan synes devisen at være for Barcas succestræner, Josep Guardiola. Næppe var CHLpokalen i hus og La Liga-trofæet en realitet, førend Guardiola stod frem med meddelelsen, at han søgte forandringen – om ikke for forandringens enkelte elementers skyld, så for forandring for forandringens skyld. Var der en lærdom af Frank Rijkards sidste sommer afsluttede projekt, var det, at succes ikke kun avler succes, men også forårsager træt- og mæthed, svækker sult og ærgerrighed og kvæler ambition og holdånd. Det er en floskel, men det gør den ikke mindre vedkommende i FC Barcelonas tilfælde; det vanskelige er ikke at nå toppen, men at blive deroppe. Det vidste Guardiola. Det havde han set på tætteste hold et år forinden, da bl.a. Ronaldinho, Deco, Eto´o og Puyol kørte sur i hinandens selskab, hvorefter Rijkards ellers så succesfulde æra på Camp Nou var en saga blot. Det er i forståelsen af, hvad der endte så galt undervejs i 06/07-sæsonen, at man skal finde baggrunden for, i hvilken retning Guardiola henover denne sommer forsøger at trække klubben. I denne artikel redegøres for, hvorledes og ud fra hvilke strategier Guardiola og FC Barcelona arbejder med henblik på en yderligere styrkelse og finpudsning af Europas mest succesfulde mandskab anno 2008/2009. Den tredobbelte triumf; La Liga, CHL og Copa del Rey, sikret henover foråret, skal ikke hvile på laurbærrene, hvis det står til Guardiola. Og det gør det. Med slet skjult hentydning til, hvad der i øjeblikket foregår i Real Madrid, er en af konstateringerne denne sommer, at i FC Barcelona er det udelukkende træneren, der varetager beslutningsprocessen omkring trupsammensætningen; den ikke nødvendigvis og ved første øjekast logiske udskiftning af Eto´o – som jo fremdeles leverede fornemme præstationer og mange mål – med Ibrahimovic og den forholdsvis ukendte Guardiola-opfindelse Dmytro Chygrynskyi ( Shaktor Donetsk ) som 1. prioritet til centerforsvaret er tegn hugget i granit på

30

De to førstnævnte finaler mod h.h.v. Ath. Bilbao og ukrainske Shaktor Donetsk er for så vidt blot to ekstra kampe – og mod modstandere ikke vanskeligere end den daglige modtand i Lig BBVA, men man ikke se bort fra, at slutkampe – om de så er knap så vigtige – stiller titelsulten og fylder ekstra meget oven i hovederne, hvilket kan påvirke kampgejst, sult og koncentration i det længere forløb. VM i december er en anden størrelse, men også en ganske betydelig forhindring i sæsonens naturlige gang, idet rejsen ud til Østen ikke blot medfører en ekstra håndfuld kampe, måske endog en ekstra titel at absorbere i hovederne for spillerne samt en ganske udmattende rejseaktivitet, men også et kampprogram i Liga BBVA, hvor en række udsatte kampe forårsaget af deltagelsen i VM betyder et ekstra sammenpresset program i den hjemlige liga på et tidspunkt, hvor flere af spillerne over en måned er bortrejst til African Nations Cup, som i sig selv også er en problematik, som Guardiola i den grad forholder sig til – og som skkert også har haft en lille finger med i spillet om bortskaffelsen af Eto´o ( nu er det kun Yayá Tóure og Keita, der er fraværende i perioden ). Samtidigt er det VM-sæson, hvilket ikke blot betyder en række afsluttende

kvalifikationskampe, men også en række opvarmningskampe og en forberedelsesfase i landsholdsregiet, en måske ubevidst afpasning af kræfterne hos de implicerede spillere – og Barca kan forvente op mod 10 – 15 spillere til VM, samt forventningen om en ekstra kort sommerferie forud for sæsonen 2010/2011. Det fylder alt sammen og risikerer at påvirke koncentrationen. Derudover afsluttes Liga BBVA af hensyn til VM hele 3 uger tidligere end i forgangne sæson, hvilket uvilkårligt medfører et ekstra sammenpresset program i den hjemlige Liga. Det er derfor ikke forkert at postulere, at f.eks. en spiller som Yayá Tóure – såfremt han skal til VM for Elfensbenkysten – har det hårdeste program af samtlige aktører i hele Europa, mens FC Barcelona som klub også har det vanskeligste program af alle. Og ikke en gang ved kampprogrammet stopper de ekstra udfordringer for Guardiola forud for den kommende sæson. Det er ingen hemmelighed, at Guardiolas tropper i sidste sæson overordnet set var forskånet for de længerevarende skader – Milito havde man på forhånd garderet sig for og derudover var kun Iniesta ramt, hvilket langt hen ad vejen var selvforskyldt, idet en omfattende rotation og princippet om, at hver enkelt spiller maksimalt måtte være i aktion 120 minutter om ugen, havde en stor del af æren for. Det er dog ingen snorlige rettesnor, og det ekstra og tættere kampprogram vil givetvis også medføre, at sidste sæsons skadesfravær ikke vil kunne opretholdes. Samtidig kan man heller ikke se bort fra, at Real Madrid i den kommende sæson givetvis vil udgøre en langt vanskeligere konkurrent i den hjemlige liga, hvilket nødvendiggør et skærpet krav om indsats og pointoptimering i Liga BBVA. Så vil nogen nok argumentere – og givetvis med rette, at den omfattende oprustning i Real Madrid i sidste ende netop er den ekstra motivationsfaktor, der bevirker, at Barca-spillerne i den kommende sæson vil rebe sejlene og skærpe koncentrationen til det yderste, men det er stadigvæk en udefrakommende faktor, som Guardiola ikke som sådan kan formulere sit projekt omkring. Alt i alt er der derfor et omfattende bevæggrunderegister for, hvorfor Guardiola øjeblikkeligt efter CHL-triumfen i Rom råbte vagt i gevær og formulerede ikke blot faldgruberne

31

forud for den kommende sæson, men også, hvordan træneren havde tænkt sig at imødegå mageligheden, en svækket koncentration og et vanskeligere og mere omfattende kampprogram hånd i hånd med ønsket om optimering af truppen og afdækning af de huller, som trods en gennemgribende renovering i sidste sommers transfervindue endnu ikke var blevet lukket fuldstændigt. Arbejdet kunne begynde og med Guardiola for bordenden i alle beslutninger. Guardiola udpegede uden tøven 5 positioner, på hvilke holdet skulle styrkes og den interne konkurrence skærpes – sidstnævnte bevæggrund er i sig selv en faktor for skærpelse af konkurrencementalitet og koncentration for elementer i truppen, der i forgangne sæson har kunnet føle sig vel sikre på deres positioner på holdet. En forward – til afløsning for den uønskede Eto´o, en venstre kant, en defensiv midtbanespiller, en centerforsvarer – og det udover den tilbagevendende, men måske atter udlejede Henrique, og en venstre back – i den kontaktudløbende Sylvinhos sted, var Guardiolas prioriteter. Denne udbygning og optimering af truppen har ikke blot til formål, at udstyre holdet med 2 fyldestgørende alternativer til hver enkelt position, at modvirke betydningen af Yayá Tóures og Keitas fravær i op mod en måned til vinter samt styrke idealopstillingen, men også – og næsten vigtigst af alt - tilføje et eller to elementer til den forholdsvis begrænsede trup af 18 – 19 spillere, som Guardiola konstant bytter rundt på og derved trimmer hver enkelt spillers parathed og kampform. Guardiolas hensigt er ikke at have en uforholdsmæssig bred trup, men i stedet at råde over en forholdsvis antalsmæssigt begrænset trup, hvor alle elementer er inde omkring holdet og hver enkelt udstyres med en spilletid, som holder kontakten til holdet og skaber ligevægt i truppen, hvilket 1 – 2 ekstra spillere henover sommeren i relation til problemstillingerne forbundet med den kommende sæson nævnt ovenfor skønnes at udgøre den rette kombination og balance for. Transfermarkedet i denne sommer har imidlertid været vanskeligt at danse med. Ingen tvivl skal herske om, at Real Madrids ekstravagante og dyrt opskruede indkøbsraid omkring begyndelsen af juni havde en effekt, som umiddelbart betød, at priserne på de bedste spillere tog himmelflugten. Hvor Laporta & Co. sidste år i princippet havde

afsluttet transferperiodens 5 indkøb medio juli, havnede man nu i en situation, hvor strategien nødvendigvis måtte blive en afventning af, hvornår bølgen forårsaget af Real Madrids købelyst måtte lægge sig. Ikke blot mærkede Barca-ledelsen effekten direkte angående Bayern Müchens Franck Ribéry, som igennem foråret flittigt var blevet rygtet til Camp Nou, men nu nærmest med et trylleslag fik fordoblet sin pris, da madrilenerne meldte sig interesseret i franskmanden, men man mærkede også indflydelsen indirekte, idet det eventuelle indkøb af Liverpools midtbanejern Javier Mascherano tydeligvis blev blokeret af, i hvilket omfang Real Madrid vil have held til at lande samme klubs X. Alonso; forudsat at Liverpool overhovedet vil deltage i et salg – i skrivende stund er spørgsmålet vidtåbent, vil englænderne naturligvis bruge de to spanske rivalers interesse i de to midtbanespillere til at hæve priserne, hvilken prisløftnings-teknik Barca-ledelsen sikkert ikke ser med milde øjne på at være en part af, mens Liverpool givetvis også smækker porten i, hvis og når den første af spillerne forlader klubben. Det stod dog tidligt bøjet i neonrør, at Samuel Eto ´o ville blive omdrejningspunktet for, i hvilket omfang FC Barcelona ville have held til at forstærke truppen tilstrækkeligt og efter planen. Camerouneserens kontraktudløb i 2010 og Guardiolas kontante udmelding om, at samarbejdet mellem parterne måtte ophøre, truede længe med at fastholde Laporta & Co. i en fastlåst situation, hvor man ikke havde klarhed over, hvorledes indkøbsbudgettet kunne allokeres. Italienske Inters Zlatan Ibrahimovic blev hurtigt udpeget som 1. prioritet, men handlen tabte indledningsvis pusten, hvilket omvendt pustede luft i rygtet om David Villa fra Valencia, men udover fægterierne med spillernes respektive klubber blokerede Eto´os eksorbitante lønkrav og afvisning af de mest interesserede bejlere til at fastlåse Barca i en situation, hvor man for det første ikke ville kunne anvende Eto´o til at nedbringe købsprisen på en ny forward, og for det andet måske slet ikke kunne komme af med en spiller, som trods det snarlige kontraktudløb dog immervæk kunne tilvejebringe transferbudgettet mindst 20 mill. €. På den måde roterede hele transferindsatsen omkring, i hvilken grad man ville have held til at løse situationen omkring Eto ´o.

32

Man kan dvæle lidt ved, hvorfor Guardiola var så forhippet på at slippe af med Eto´o – i øvrigt for anden sommer i træk. Naturligvis er Ibrahimovic en langt mere komplet spiller end Eto´o, og svenskeren matcher også til fuldkommenhed den spillerprofil, som Guardiola foretrækker til 9´eren – som Adebayor sidste sommer, men det gør Villa, der i høj grad minder om Eto´o, ikke; så noget andet må stikke under. Og det gør der også, hvad Guardiola ikke var sen til at forklare.

Alves-, Puyol- og Iniestas officielle hjemmesider Er du særligt stor fan af Dani Alves, Carles Puyol eller Andres Iniesta? I så fald vil dette muligvis interessere dig. CULES har nemlig i dette nummer kigget på netop disse tre spilleres officielle hjemmesider, for at undersøge hvor brugervenlige de er for os fans. Af Nikolaj Låge Petersen

Vi lægger ud med Barcelonas karismatiske højre back Daniel Alves hjemmeside, www.danialves20.com. Man bliver med det samme ledt ind på en overskuelig forside hvor man heldigvis øverst i højre hjørne kan vælge at sproget engelsk. Herfra kan man klikke ind på seneste nyheder om Dani Alves. Desværre er siden ikke særlig opdateret, eller også er skribenterne gået på en lang ferie. I hvert fald omhandler seneste nyhed Barcas sejr over Manchester United i Champions League finalen. Der står dermed intet om Alves præstation ved Confederations cup, som Brasilien som bekendt vandt. Der er derimod lidt mere at hente hvis man er interesseret i personlige detaljer om Dani Alves. På bedste overskuelige vis er der opstillet en liste over alt fra yndlingsfilm til spillerens idol. Derudover finder man også en kort beskrivelse af Alves’ liv, men den er dog noget kort i det. Et stort plus skal siden til gengæld have hvis man vælger at klikke på ’matches’ i hovedmenuen. Her

33

står nemlig ud fra hver enkelt kamp i sæsonen (inklusive træningskampe) hvor mange minutter Alves fik i den enkelte kamp, hvor mange mål han har lavet og hvor mange assists det blev til i den pågældende kamp (samt resultatet af kampen selvfølgelig). Man kan selvfølgelig også se både videoer og fotos af Alves, og især fotos er der mange af. Ydermere skal siden have ros for, at der også er mulighed for at følge med i de forskellige velgørenhedsprojekter som Daniel Alves deltager i. Alt i alt er det ikke en side med specielt meget indhold som sådan. Layoutet er overskueligt og det er dejlig nemt at finde rundt, men er du interesseret i det seneste nye omkring Alves vil du nok ikke finde det her. Til gengæld byder siden på en masse personlige detaljer som enhver fan vil synes er sjov at kende.

Den næste side vi vil kigge på er Barcas anfører Carles Puyols hjemmeside, www.carles5puyol.com. Man kan igen heldigvis vælge at åbne siden på engelsk hvis man som undertegnede hverken kan spansk eller catalansk. Layoutet er fra starten langt mere interessant end Dani Alves hjemmeside, og heldigvis også overskueligt. Men ligesom hos Alves finder man ikke nyheder om Puyols deltagelse i Confederations cup. Seneste nyhed omhandler også her Champions League finalen. Der er dermed ikke meget at hente på den front. Der er dog straks gevinst at hente hvis man er interesseret i personen Carles Puyol og hans historie. Der er en længere og ganske velskrevet beskrivelse af hans karriere, samt forskellige oplysninger om Puyol, så som vægt, højde osv. På hjemmesiden finder man adskillige billeder af Puyol og siden har også oprettet et forum, hvor det er muligt at debattere (hvilket desværre

hovedsaligt foregår på spansk). Desuden bliver der også afholdt konkurrencer hvor brugerne har mulighed for at vinde en signeret Carles Puyol trøje. Endnu må man sige at hjemmesiden skuffer lidt på det rent nyhedsmæssige plan. Til gengæld har siden et flot og utroligt overskueligt layout, et hav af billeder, en fin biografi om spilleren samt forum og konkurrencer.

Til sidst kigger vi på midtbanespilleren Andres Iniestas hjemmeside, www.andresiniesta.es. Iniestas hjemmeside findes heldigvis også i en engelsk udgave. Man vil her finde et lidt mere kreativt layout, som det er tydeligt at der er blevet gjort en del ud af. Samtidig er der dog også en simpel hovedmenu øverst i billedet som gør det nemt at navigere rundt på siden. Siden indeholder bl.a. en flot overskuelig tabel over det antal kampe Iniesta har spillet i de forskellige turneringer i løbet af sæsonen. Derudover kan man se en mase andre facts, som bl.a. mål, antal minutter spillet osv. Ligesom de foregående spilleres hjemmesider indeholder Iniestas også et hav af billeder. De er flot og overskueligt delt op i forskellige kategorier, så man let kan veksle mellem f.eks. private billeder og billeder i Barcelona trøjen. Hjemmesidens højdepunkt kommer i form af en meget flot og meget personlig biografi om Iniestas eget liv, ikke kun den fodboldmæssige del, men også den mere private. Det er tydeligt at man bliver lukket mere ind i Iniestas liv og historie end man gjorde hos Alves og i særdeleshed hos Puyol. Siden indeholder forskellige videoer om Iniestas liv, fra den lille fødeby nær Albacete, til storbyen Barcelona, hvor han udvikler sig på Barcas ungdomsakademi, la Masia, til at blive en stjerne på Camp Nou. Siden skal også have stor ros for, ligesom hos Alves, at bringe læseren tæt på det velgørenhedsarbejde som Iniesta udfører.

34

For at opsummere står Iniestas side klart som den stærkeste blandt de tre. Siden er meget personlig og bringer læseren utrolig tæt på personen Andres Iniesta. Det kan bestemt anbefales enhver Barca fan at klikke ind på denne side, for den er et besøg værd. Alt i alt skal man ikke besøge disse sider for at finde seneste nyt om spillerne. Til gengæld er der meget at hente hvis man vil have et indblik i de forskellige personers liv og historie.

Fodboldtur til Barcelona Af Mogens Jepsen Når nu ens søn på 8½ år har sengetøj og håndklæder i Barcelona-farver, skoletaske, penalhus og madkasse i ditto. Og desuden har op til flere sæt Barcelona-fodboldtøj, kan man som far godt se, hvor det bærer hen. Far og søn må til Barcelona – og selvfølgelig på Europas største stadion Camp Nou, med plads til 100.000 fodboldfanatiske tilskuere, for se en hjemmekamp med favoritholdet. Så det gjorde vi, og lad mig med det samme slå fast: Det var en stor oplevelse, alle penge værd. Eller som Søren udtrykte det efter kampen: ”Er det sådan at være i himmelen”? Her en guide til hvordan man gør – for der er flere faldgrupper undervejs: Sæsonprogrammet: Ca. en måned før sæsonen starter – altså i midten af august – kommer kampprogrammet for hele sæsonen ud på hjemmesiden. Tjek fx de enkelte klubbers hjemmeside (www.fcbarcelona.com) eller www.laliga.com Kampdatoer: Og her kommer faldgruppen. Mange af kampdatoerne er behæftet med usikkerhed. En søndagskamp kan lige så vel blive spillet om lørdagen – og omvendt – og i sjældne tilfælde endda også om fredagen. En midtuge-kamp om onsdagen kan også blive rykket en dag til den ene eller anden dag. TVstationerne har nemlig stor indflydelse på, hvornår

35

kampene skal spilles, og de kan blive ændret op til en uge før selve kampdatoen. Vi mødte fx en familie, der havde glemt at tjekke datoen – og derfor mødte op på stadion dagen efter kampen var spillet. Drengene var pænt skuffede. Pointen er derfor: Man bliver nødt til at planlægge at være dernede i minimum tre dage, hvis man altså vil bestille flybilletter i god tid og til billige penge. Billetter: Næste faldgruppe: Kunsten at få billetter – uden at gå i panik. Man kan selvfølgelig vælge den dyre model – nemlig at lade en fodboldrejse-arrangør stå for turen, men den model koster ca. 4.000. Pointen er, at man sagtens kan få billetter, men at det kræver is i maven – og at man vælger de rette kampe. Problemet er, at medlemmer af Barcelona har forkøbsret til billetter, og de kan købe, eller bare reservere deres billetter forud til kampene. Det giver en udfordring til os ikke-medlemmer. Til de store kampe som fx Real Madrid skal man være meget heldig for at få billetter, så lad være med at satse på den i første omgang. Billetter til ikke-medlemmer bliver først frigivet nogle få uger før selve kampen. Allerførst på internettet, dernæst via telefonisk henvendelse eller personlig fremmøde.

Selv til de mere jævne hold vil der 14 dage før kampen nærmest se udsolgt ud. Men det skyldes, at rigtig mange medlemmer først frigiver deres reserverede pladser ca. en uge før kampdatoen, når de endeligt har besluttet sig for ikke at se kampen. Ud af 100.000 pladser, så der til vores kamp ud til at højst at være 500 ledige 14 dage før kampen, da jeg tjekkede pladser før vores tur. Og slet ingen ledige ved siden af hinanden. Hvis jeg der havde bestilt pladser af frygt for, at der snart var udsolgt, ville vi have siddet mange mange rækker fra hinanden. Til vores kamp mod Racing Santander endte tilskuertallet på 60.000, så inden for den sidste uge sker der rigtig meget positivt mht. pladser. Bestilling sker gennem ServiCaixa. Siddepladser: Priserne er inddelt i seks grupper, alt efter modstanderen. De billigste fås til 18 euro, mens de dyreste er til Real Madrid og koster op mod 170 euro. Men priserne afhænger også af placering på stadion. Billigste på tredje balkon og bag mål, mens pladserne bag præsidentlogen er de dyreste. Et godt sted er på ”Lateral 2. balkon”, hvor vi gav 84 euro per styk til en kamp hvor priserne gik fra 40 til 104 euro. Man kan på Servicaixa’s hjemmeside vælger præcis de siddepladser, som man ønsker. Linket kommer automatisk, når man køber billetter via Barcelonas hjemmeside.. Klik på Ticketing på FC Barcelonas webside Derefter info/tickets til den ønskede kamp Find vinduet i teksten hvor der står ”Buy tickets here”. Så er du på Servicaixa’s side. Klik på Fc Barcelona linket lige til højre for fotoet af stadion Vælg kamp Herefter skal du vælge antal billetter og de ønskede siddepladser.. Inden kampen:

36

Når man bestiller over internettet får man ikke billetterne i hånden, hvilket kan være en anelse utrygt. Men på selve kampdagen går man blot hen til en af de mange luger, som findes i en nedslidt træbarak lige uden for hovedindgangen. Her viser man det kreditkort, som billetterne er købt med – og vupti stå man med de fysiske billetter i hånden. Trygt og dejligt. Portene til kampen åbner ca. 1½ time før kickoff, og langt de fleste tilskuere dukker først op et kvarter før kampen. I mellemtiden kan man forsøge at se spillerbussen ved Princesa Sofia Gran Hotel, der ligger blot 500 meter fra stadion. Derfra går de ombord på bussen og kører de få hundrede meter til stadion. Det sker ved port 6-7 ca. 1½-2 timer før kampstart.. Rundtur på Camp Nou: Det kan anbefales, at tage på den store Camp Nou rundtur. Dog ikke på selve kampdagen, da omklædningsrum ikke er tilgængelige på de dage. Det er en stor oplevelse at se græstæppet, trænerbænken, museet, alle pokalerne, præsidentlounge, spillerindgangen og meget mere. For far + søn kostede turen ca. 31 euro.

Fly: Ryanair fra Tirstrup ved Århus kunne gøres for ca. 500 kroner per person, retur.

Park Güell:

Hvad ellers i Barcelona: Ramblaen:

Skal opleves pga. de mange helt fantastiske gøglere, som for en mønt rør på sig, lader sig fotografere.. imponerende. Montjuic-bjerget:

Tag med svævebane op på det lille bjerg, som ligger mellem selve byen og havet. Fantastisk udsigt. La Sagrada Familia:

Gaudis ufuldendte kirke, som man har bygget på siden 1883. Imponerende, så selv børn synes det. Et godt tip: Der er to elevatorer op i tårnet. Ved den første er der ca. en times ventetid, men går man gennem kirken er der en anden elevator, hvor køen kun er ti minutter.

37

Også her har arkitekten Gaudi huseret og bidraget til en enestående eventyrpark. Parken ligger på et lille bjerg i udkanten af byen, og alene gåturen derop er imponerende.. den bedste opstigning fås ved at stå af på metro-stationen Vallcarca – i stedet for Lesseps. Forlystelsesparken på toppen af bjerget, Tibidabo:

Imponerende udsigt kombineret med tivoli.

Forlystelsesparken Port Aventura:

Ligger syd for Tarragona, men så har man også et tivoli med Europas største rutsjebane.

Bedste feriehilsner Mogens Jepsen + børn

Artiklen om Asensi fra bladet ”Alt om sport”. Tak til www.fodboldminder.dk

38

39

40

KLUMMEN: Eto'o or not Eto'o... Af Martin Schlander Det dominerende tema hos Barça i dette transfervindue, indtil videre i hvert fald, har været et eventuelt salg af Eto'o - samt hvem der i givet fald skulle afløse den flittige målscorer. Efter intensive forhandlinger og masser af rygter er de sidste detaljer ved at falde på plads i disse øjeblikke, således at Zlatan Ibrahimovic bør være præsenteret officielt som ny Barça-spiller inden denne klumme når læseren. I en handel som sender Samuel Eto'o til Inter sammen med en stor pose penge og Hleb på en et-årig lejekontrakt med forkøbsret. Afskeden med Eto'o markerer enden på en æra, fem succesfulde år med to Champions Leaguepokaler, tre mesterskaber, en pokaltitel - alle med Eto'o i en betydende rolle som holdets 9'er og oftest holdets topscorer. Individuel succes har det heller ikke skortet på, han har været ligatopscorer, blevet kåret til Afrikas bedste spiller flere gange og verdens tredjebedste spiller af FIFA og han er blandt de mest scorende Barça-spillere i nyere tid. Trods den umiddelbare sportslige succes har Eto'o dog også været en kontroversiel spiller. Der har været flere uheldige episoder, som da han nægtede at lade sig indskifte kort før tid, rygter om dårligt forhold til spillere og trænere og uovervejede udtalelser i pressen. Ifølge forlydender ønskede Rijkaard Eto'o solgt efter han i pressen havde anklaget Rijkaard og Ronaldinho for at falde ham i ryggen. Da Guardiola trådte til sidste sæson var han særdeles klar i mælet i forhold til sine ønsker om at Eto'o skulle sælges, men det rigtige tilbud kom ikke og da Eto'o samtidig scorede mange mål og viste god indstilling under sæsonforberedelserne overlevede han endnu en sæson. Igen gjorde han sig uheldigt bemærket da han mod slutningen af sæsonen

41

meget tydeligt satte personlig succes i form af pichichi-titlen og Guldbolden over holdets interesser med udpræget egoistisk spil og insisteren på ikke at lade sig spare i de sidste kampe før Champions League-finalen - til sidst løb Diego Forlan dog alligevel med al hæderen. Det blev også Eto'os sidste sæson hos FC Barcelona. Det stod længe klart at klubben ville strække sig endog meget langt for at erstatte Eto'o - hvis man skal tro rygterne har der været afgivet meget store bud på især David Villa og Diego Forlan, som også er forsøgt forsødet ved at tilbyde at lade Keirrison eller Eto'o indgå, men i sidste ende blev det altså en Ibrahimovic og Inter der fik ligningen til at gå op. Topscoreren fra Serie A, nogle gange kaldet Ibracadabra, bliver FC Barcelonas klart dyreste køb nogensinde, hvilket kun vil øge det i forvejen store pres der vil være på Eto'os afløser, men Zlatan har allerede sikret sig en del goodwill hos Barça-fans ved at acceptere en lønnedgang i forbindelse med skiftet og udtale at han glæder sig som en lille dreng til at starte hos FC Barcelona. Ibrahimovic er dog selv en kontroversiel person der har en tendens til at skille vandene, hvilket f.eks. er kommet til udtryk i en internetafstemning hos vores samarbejdspartner Elbarca.dk, hvor der gives udtryk for en del skepsis overfor købet af svenskeren. Guardiola har udtalt at netop på grund af den store succes i den forgangne sæson er det nødvendigt at foretage forandringer, og Zlatan Ibrahimovic er også omtrent den diametrale modsætning til Samuel Eto'o rent fodboldmæssigt - det vil naturligvis betyde at hele holdet vil skulle foretage tilpasninger, hvilket måske kan give nogle indkøringsvanskeligheder og ændrede rollefordelinger. Der vil dog næppe blive ændret på 4-3-3formationen, faktisk er Zlatan i virkeligheden en meget mere klassisk centerangriber i et 4-3-3-

system end Eto'o og han kender også rollen indgående fra sin tid i Ajax. Han er en fysisk stærk angriber med sublim teknik, som er dygtig til at modtage bolden med ryggen mod mål og holde på den, spille en bande eller på anden måde sætte sine medspillere i scene, nogle egenskaber som Eto'o kun besidder i meget lille udstrækning. Ibrahimovic er ikke kun købt til at score mål, men også for at skabe plads og muligheder for spillerne omkring sig så Henry, Messi og midtbanespillerne måske kan score endnu flere mål. Selvom Ibrahimovic langt fra er hovedstødsekspert, vil han alene i kraft af sin størrelse også give Barça meget større tilstedeværelse i feltet i forbindelse med høje indlæg. I de sjældne tilfælde hvor Barça er under pres, eller det polerede fodboldspil ikke vil lykkes, vil man nu have mulighed for at afveksle med nogle høje og lange bolde frem på en targetman - i det hele taget giver Ibrahimovic langt flere taktiske variationsmuligheder. Omvendt har Eto'o naturligvis også nogle færdigheder som Zlatan ikke har. Han er langt hurtigere og dygtig til at sætte modstandernes forsvarere under pres når Barça ikke har bolden. Eto'o er også dygtig til at score "de nemme mål", hvor der bare skal sættes en inderside på foran et tomt mål, man kan frygte at Ibrahimovic, fordi han vil deltage mere i spillet, vil mangle i feltet på de afgørende tidspunkter - derfor bliver det vigtigere at kantspillerne som Henry og Messi eller midtbanespillere sørger for at foretage dybe løb og komme ind i feltet for at kompensere. Personligt er jeg meget begejstret for købet af Barças nye superstjerne. Jeg tror at Ibracadabra vil kunne trylle langt mere hos Barcelona end han har kunnet hos Inter eller det svenske landshold, fordi han vil få bedre medspillere og spille på et hold der har bolden meget mere og længere fremme på banen - og udover at jeg tror at Zlatan vil få stor personlig succes, forventer jeg også at han vil få spillere omkring sig til at se bedre ud.

42

Jeg glæder mig allerede enormt til den kommende spanske sæson hvor La liga har fået tilgang af de største stjerner fra England og Italien, og transfervinduet er åbent længe endnu.

Den unge Picasso og Barcelona Denne artikel er venligst udlånet af www.barcelona-rejser.dk

Når man besøger Picasso Museet i Barcelona, skal man ikke forvente at se det ene hovedværk efter det andet. Museet indeholder først og fremmest værker fra den tidlige periode i Picassos produktion - og denne periode er nøglen til at forstå Picassos senere udvikling. Picassos tidligere udvikling, i årene før han i 1904 flytter til Paris, er kendetegnet ved store eksperimenter. Picasso fortærer den ene stilart efter den anden i en voldsom eksperimenteringsproces, der i virkeligheden aldrig slutter. Men med den såkaldte Blå Periode intræder for første gang en vis form for orden og ensartethed. Det er de tidlige eksperimenter og den blå periode, der er i fokus på Picasso Museet i Barcelona, og det gør museet til et spændende studium i Picassos udvikling mod det talent, der gør ham til det 20. århundredes måske kendteste billedkunstner Picasso som ung kunstner Besøger man Picasso museet i Barcelona springer de vilde eksperimenter i den tidligere produktion i øjet. Disse eksperimenter viser tydelig indflydelse fra såvel lokale, spanske tendenser og større, paneuropæiske kunststrømninger.

43

Kopi, kopi, kopi... Skal man forstå Picassos tidligere produktion må man forstå de metoder, Picasso blev skolet efter i det spanske undervisningssystem. Omkring århundredeskiftet var undervisningen i billedkunst bygget op omkring studiet af klassiske modeller og kopier af samme. Picassos første mange år på skolebænken var derfor præget af utallige kopier af klassiske værker, modeller, og stiløvelser hvor en eksakt kopi af naturen var målet. Picassos egen far var selv kunstlærer, og der er ingen tvivl om, at Picasso ad denne vej har modtaget mange mere eller mindre bundre opgaver, der havde kopien af modeller og klassiske værker i centrum. At Picasso i så høj grad blev vænnet til at kopiere klassiske værker gav den den unge kunster et enormt repertoire og en usædvanlig teknisk formåen. Picasso blev så trænet, at han i de senere år i løbet af et øjeblik kunne trække essensen ud af et værk og lure trickene af i en ny kunstretning - en egenskab, der i høj grad kom den spanske maler til gode. Den Spanske Guldalder Picasso lærte således Velázquez, Goya, El Greco, Murillo, Zurbarán og de andre spanske mestre at kende særdeles godt. Kigger man godt efter i Picassos værk forbliver disse kunstnere, deres motiver og teknikker hjørnesten gennem hele Picassos produktion - selv i de perioder, hvor Picassos er mest eksperimenterende og banebrydende. Klare eksempler er selvfølgelig Picassos serie med Las Meninas (inspireret af Velázquez' klassiske værk fra 1656) og serierne med tyrefægter-motiverne (inspireret af Goyas serier). Indflydelsen fra lokal Catalansk kunst Pablo Picasso flyttede til Barcelona med sin familie i 1895. Og selvom Picasso i de følgende år boede i flere perioder i både Montoriol, Paris og Madrid blev Barcelona den mest grundlagt base indtil Picasso endelig flyttede til Paris for at blive der i 1904.

I Barcelona-årene kom Picasso i berøring med lokale kunstnere. Flere af dem er ikke en del af den kunsthistoriske kanon, men de pryder mange af Barcelonas museer og kom til at spille en vigtig rolle som tidligere indflydelseskilder for Picasso. Der er tale om kunstnere som Ramón Casas, Miguel Utrillo og Santiago Rusiñol. Flere af disse frekventerede som Picasso caféen Quatre Gats, der var blevet åbnet i 1897 og herfra stammer mange af Picassos tidlige portrætter. The french connection Men tidligt bliver det de store internationale kunstnere og strømninger som impressionismen, pointillismen og ekspressionismen og symbolismen, de store franske kunstnere, der kommer i centrum. Blandt de store indflydelseskilder under de første rejser til Paris er Toulouse-Lautrec en af de helt store: Picassos overtager Toulouse-Lautrecs grafiske udtryk med de store monokromatiske flader i flere malerier, særligt tydeligt i et værk som Le Moulin de la Galette.

Barcelona Men selv efter de første rejser til Paris forbliver Barcelona som sagt Picassos, og man må ikke glemme indflydelsen fra modernismen og anarkismen, hvis man skal forstå. Alt dette viser Picasso Museet i Barcelona på glimrende vis - i øvrigt i smukke omgivelser: museet har efterhånden opkøbt 5 gamle, gotiske palæer i Montcada gaden. Kombiner evt. besøget på Picasso-museet med et besøg i Santa María del Mar, der ligger blot et stenkast fra museet. Picassos skitse af Sant Pau Kirken i Barcelona

44

Pablo Picasso.

Et af Picassos kunstværk.

Partner Besøg WWW.BARCA.DK og du får en hel masse viden og inspiration om Barcas 107 års lang historie i medgang og modgang. Og du bliver klogere efter du har besøgt BARCA.DK. BARCA.DK tilbyder også en masse artikler om daværende og nuværende spilleres historie samt mange spændende og gode interviewe med spillere og trænere, som ejeren af BARCA.DK, John B. Jensen, selv har oversat.

Besøg www.norskefans.com/spania/barcelona Denne hjemmeside er en norsk fanside for FC Barcelona og denne hjemmeside er ikke en selvstændig hjemmeside for FC Barcelona, da denne hjemmeside hører under www.norskefans.com. Det er ikke svært at læse hvad de skriver, da deres sprog minder meget om dansk med få undtagelser. De skriver rigtige fine nyheder og artikler om FC Barcelona med deres synsvinkler. Lars Hagen, Thomas Bergli og Ståle Dahl Eriksen sørger for at det sker noget godt på hjemmesiden med nyheder, artikler og layout.

45

Besøg www.barcelona-rejser.dk. Hjemmesiden er en informationsportal med oplysninger om Catalonien og Barcelona, der kan lette informationssøgningen i forbindelse med rejser til eller ophold i regionen. Kasper Christiansen står bag hjemmesiden. Han har boet mere end 6 år i Barcelona og har gennem de sidste år arbejdet med rejser og kurser forbundet med Barcelona og resten af Spanien. I øjeblikket holder Kasper kurser på Folkeuniversitetet om Barcelonas og Cataloniens rige kulturhistorie. Kasper Christiansen er flydende i såvel spansk som catatalansk.