Corpus #1 2007 - Web

g r at i s m a g a s i n f o r s t u d e r e n d e p å c i ty c a m p u s

OKTOBER 2007

I BYEN

nørrebro parken Den gamle park har fået nyt liv HISTORIE

kommunehospitalet Få historien om det gamle hospital TEMA

den store begyndelse Bliv rustet til at starte på noget nyt KALENDER

overblik

københavn som vidensby

over kommende arrangementer

interview med overborgmesteren

Christinas klumme

It’s fashion, baby

I byen

Beretninger

Anmeldelser

Debat

Nyheder

Har du nok i dig selv? ”Du får lige de der ekstra ting, du ikke kan læse dig til derhjemme. Et kursus i præsentationsteknik eller gode råd fra en karriererådgiver. Og så er der netværket på studiet – det gør virkelig en forskel!” Hanna er 24 år og læser statskundskab på 4. semester på Aarhus Universitet

Bliv en del af netværket

DJØF er Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Vi arbejder for at give dig de bedste vilkår på studiet og på jobbet. Du får mål rettede kurser og gode råd om alt fra studiejob til løn og karriere. Og vi giver dig rabat på bøger, computere, forsikringer, rejser og meget mere. 14.000 studerende har allerede meldt sig ind. I alt er vi 50.000 djøfere. Se mere på djoef.dk

INDHOLD

10

18

31

Corpus mødtes med overborgmester Ritt Bjerregaard til en snak om, hvilken rolle, hun synes, universitetet skal spille i byens bestræbelser på at blive en vidensby i international topklasse.

Studiestarten er atter over os. Livet som studerende i en storby byder på et utal af valgmuligheder, og i den massive strøm af informationer kan det være svært at vide, om man bevæger sig i den rigtige retning.

I Kalenderen kan du få et overblik over arrangementer, som du simpelthen ikke må gå glip af. Oplev bl.a. Anders W. Berthelsen i Danmarkspremieren på den prisvindende musical om rockgudinden Hedwig.

NYT

TEMA

K U LT U R & M O D E

08

Nyheder

18

Det første blad...

26

Anmeldelser

14

I byen

20

Studielivet

28

It’s fashion, baby

21

Grib chancen

S O C I A LT

Nyheder fra City Campus og København

Nye ting og steder

D E B AT

04

Velkomst

06

Debat

Skrevet af Troels Østergaard

De unge tager ordet

Magasinet Corpus Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 1353 København K www.corpusmagasin.dk [email protected] Annoncer DG Media as Gammel Torv 18 1457 København K www.dgmedia.dk + 45 70 27 11 55

gratismagasiner på City Campus

Don’t panic!

Uddannelse for livet

INTERVIEW

10

Ritt Bjerregaard København som vidensby

Corpus er et gratismagasin for alle studerende på City Campus ved Københavns Universitet, og udgives af de studerende selv.

Film, musik og bøger

Absolutte do’s and don’ts

16

Campusdagen

30

Christinas klumme

Læs historien og se billederne

Ambitiøse universitetsløver

Chefredaktør (ansv.) Toke Kristensen [email protected]

Mette Gad, Mads Knudsen, Maria Spon, Niels P. K. Larsen, Charlotte Ida Ginsberg, Anne B. Villumsen, Heidi Sørensen, Helene Willadsen, Kasper F. Borenhoff, Line Højland, Nanna Bohmann, Oliver de Mylius, Signe Munck, Tobias Rasmussen og Nina Reumert

Journalistisk redaktør Ascha Pedersen [email protected]

Fotografer & layoutere Charlotte K. Christensen, Toke Kristensen og Maria Spon

Oplag 5.500

Skribenter Branislav Mihic, Christina Wix Wagner, Guan Yang, Luise Buxbom,

Forside Ritt Bjerregaard (Foto Henrik Sørensen)

ISSN 1902-8148 Online 1902-8156

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, forkorte og udelade indsendte indlæg. Derudover påtager redaktionen sig intet ansvar for materiale, der indsendes uopfordret. Tryk Datagraf

V E L KO M ST Dekanen har ordet Troels Østergaard Sørensen, dekan I foråret blev jeg kontaktet af en gruppe engagerede studerende, der havde planer om at stable et blad for alle studerende på CSS på benene. Ønsket var at skabe et samlepunkt og et fællesskab for de studerende på CSS og skabe en faglig debat på tværs af studierne. Et initiativ helt i tråd med tankerne bag KU’s planer om at skabe campusmiljøer, der bl.a. skal sikre bedre miljø for de studerende og øge interaktionen mellem fagene. Et initiativ jeg kun kunne bakke op omkring. Det er godt at se, at det er lykkedes. Tillykke med den første udgivelse.

Det nære og det fælles Det er to år siden, at de første institutter og studerende flyttede ud på CSS, og når Campusplanen er fuldt implementeret, er hele Samfundsvidenskab samlet på CSS. Med flytningen hertil skal et nyt studiemiljø bygges op under nye rammer. Men at ville skabe det gode campus- og studiemiljø kræver handling bag ord. I den endelige campusplan søges at give rum til både det nære og det fælles studiemiljø. Det lokale studiemiljø skal sikres gennem hensættelse af studenterarealer på alle institutter. Det fælles miljø skal bl.a. faciliteres gennem etableringen af et fælles bibliotek og læringsmiljø for alle studerende på CSS i bygningen på Gothersgade 140. Visionen er her at skabe rum til fordybelse og debat på tværs af årgange og studier. På SAMF skal endvidere etableres et fælles studenterservicecenter med udvidede åbningstider, hvor studerende kan henvende sig med alle former for administrative spørgsmål. Konkrete forbedringer af faciliteterne på CSS har videre været nødvendige for at skabe liv på CSS og bryde hospitalsstemningen. Samf og Sund har tilsammen fået ca. 1. mio. kr. fra KUUR’s (København Universitets Uddannelsesstrategiske Råd) studiemiljøpulje til at udbygge det trådløse netværk, etablere udendørs gruppe- og rekreationsområder samt etablere flere

Foto Peter M. Madsen

læse- og gruppearbejdspladser på CSS. Men som ledelse kan vi kun gøre vores for at skabe rammerne for et godt studiemiljø, som studerende må I være med til at udfylde disse rammer. Velkommen til alle nye studerende og til Corpus.

Et godt spørgsmål Toke Kristensen, redaktør Musikken var tilpas høj i caféen, men ikke høj nok til, at de omkringsiddende gæster ikke bemærkede min lidt højrøstede kammerats spørgsmål: ”Hvorfor vælger man at kalde magasinet Corpus?” Det var ikke et spørgsmål, der i sig selv gav anledning til, at andre skulle vende sig om og kigge overrasket på os, men nærmere et spørgsmål, der var formuleret og leveret med en sådan forundring, at de sikkert ikke kunne lade være. Spørgsmålet gav mig to valgmuligheder: Jeg kunne rejse mig op og forklare hele caféen baggrunden for magasinets navn eller blive siddende og tale så højt, at hele caféen alligevel ville høre svaret. Jeg valgte det sidste… Corpus er et gratismagasin for alle studerende på City Campus ved Københavns Universitet. Ordet corpus minder om campus, hvilket er første del af forklaringen på spørgsmålet. Derudover foregår hovedparten af undervisningen på det gamle Kommunehospital. I hospitalets aktive år er den latinske betegnelse for

4

corpusmagasin.dk

kroppen - corpus - blevet anvendt utallige gange. Betegnelsen er nu tilbage - denne gang dog ikke som et ord i lægejournalen, men som et navn for et magasin, som alle kan få glæde af at læse. Corpus er en realitet, og de spørgsmål, som jeg har fået siden den dag på caféen, går ikke længere på navnet, men på hvad magasinet indeholder. I dette nummer af Corpus sættes der fokus på København som en universitetsby, og i et stort interview fortæller Ritt Bjerregaard bl.a. om den nedsatte tænketank, der arbejder under overskriften ”København som Vidensby”. Derudover indeholder Corpus en reportage fra den officielle indvielse af Center for Sundhed og Samfund (CSS), beretning fra Campusdagen, anmeldelser, nyheder og meget, meget mere. Rigtig god læselyst.

Gode ideer vokser i godt selskab---

Vi søger praktikanter til foråret 2008 Som praktikant i Rambøll Management indgår du i et professionelt praktikforløb med udfordrende arbejdsopgaver og adgang til et unikt netværk af praktikanter fra forskellige uddannelsesretninger. Vi søger praktikanter inden for bl.a. oplevelsesøkonomi, uddannelse, integration, sundhed, it-consulting, administrative byrder, Lean, HR, erhvervsudvikling, e-business og innovation, international udvikling og kommunikation. Kom og hør mere på karrieremøde den 29. oktober i Århus eller den 1. november i København. Læs mere www.ramboll-management.dk/praktikant

D E B AT Yngresagen - unges nye talerør Steffen Møller, landsformand Unge har ikke nok indflydelse på dansk politik. Den demografiske udvikling mod færre unge og flere ældre betyder ubalance i vælgermassen. Repræsentanter for ældre, for arbejdere, for handicappede formår at få politikere og departementschefer til at spidse ører, når de taler. Men der var indtil for nylig ingen fælles og åben organisation for alle unge, der kunne sikre de unges stemme i den politiske debat. Nu er en bred og deltagelsesorienteret forening skabt: Yngresagen! Og på rekordtid er medlemstallet steget til 1000 – et klart bevis på behovet for tværpolitisk arbejde for unge. I følge regeringens globaliseringsplan skal 95 procent unge gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Som “Danmarks fremtid” skal vi sikre, at samfundet hænger sammen, når de mange ældre går på pension. Unge ses som privilegerede, ombejlede, ja nærmest forkælede. Sådan er virkeligheden dog langt fra for alle. Presset for en hurtig og karriereorienteret uddannelse fører alarmerende problemer med sig: stressede unge står i kø hos studenterrådgivere og psykologer med præstationsangst, utilstrækkelighed og følelsen af at falde ved siden af. Men bivirkningerne hos “Danmarks fremtid” tager politikerne ikke hensyn til! Derfor er det uforståeligt, at vejledning og rådgivning ikke prioriteres mere. Politikerne må også handle efter vores behov. Det er ikke nok at skabe gode karrieremuligheder og presse unge gennem uddannelserne. De må sørge for, at der er tid og plads til også at vælge den “rigtige” uddannelse. Derfor er der brug for Yngresagen. Vi vil kæmpe for, at unge får en stemme trods den demografiske og politiske ubalance. Uddannelsespres og ensomme unge er blot én sag blandt mange. Bliv medlem af Yngresagen, og vær med til at sikre, at vi ikke kun høres op til valg eller demonstrationer, men får lov til at indgå løbende i den politiske proces.

Fokus på Kuppeludvalget af Kuppeludvalget Kuppeludvalget er de studerendes fælles organ på CSS, og udvalgets formål er at varetage interesser for de studerende. I Kuppeludvalget er der 2 repræsentanter fra hvert af institutterne Antropologi, Folkesundhedsvidenskab, Psykologi, Statskundskab, Sociologi og Økonomi. Først og fremmest arbejder Kuppeludvalget for at skabe et godt studiemiljø for alle studerende, der har deres daglige gang på CSS. Det gør vi gennem egne aktiviteter og igennem vores repræsentanter i centerets ledelse og i andre fora, som har at gøre med driften af CSS.

Hvad laver Kuppeludvalget? I det seneste år har vi i Kuppeludvalget arbejdet meget med City Campus-planerne, hvor vi har kæmpet for at bevare studenterarealerne, så der også i fremtiden kan være et godt studiemiljø for studerende på CSS. Desuden arbejder vi på at få opstillet en dankortautomat på CSS og få en fodgængerovergang og evt. en markeret cykelsti over Østersøgade.

Hvordan kontakter du Kuppeludvalget? Du henvender dig til dit fagråd eller din repræsentant i Kuppeludvalget, hvis du har et emne, spørgsmål, problem eller en idé, som du gerne vil have taget op i Kuppeludvalget. Derefter tager repræsentanten det op på et møde i Kuppeludvalget.

Sig din mening! Send dit indlæg til [email protected] Indlæg kan optages i magasinet samt på corpusmagasin.dk ved at indsende indlægget til [email protected]. Yngresagen er en uafhængig og neutral organisation uden etniske, partipolitiske eller religiøse tilhørsforhold. Yngresagen er en medlemsorienteret forening; en højtaler for medlemmernes behov, ønsker og meninger. Se mere på www.yngresagen.dk

6

corpusmagasin.dk

Corpus forbeholder sig ret til at redigere, forkorte og udelade indsendte indlæg. Deadline for næste nummer af Corpus er den 2. november, og magasinet udgives den 30. november.

HISTORIE De historiske bygninger Opførelsen af Kommunehospitalet Befolkningstallet var stigende og folk boede tættere end nogensinde før i den gamle middelalderby, København. Det anslås, at der var lidt over 120.000 indbyggere inden for byens volde. Det var ikke overraskende, at byens sanitære forhold ikke kunne følge med. De manglende kloakker medførte, at byens drikkevandsbrønde havde en blanding af grundvand og beskidt overfladevand. Det gav grobund for koleraepidemier, og i 1853 hærgede en sådan epidemi gennem byen med 5000 døde til følge. Borgerskabet og andre velhavende folk var flygtet ud af byen for at slippe væk fra den sygdomsramte by og de overfyldte hospitaler inden for voldene. ”Jeg har det godt, kun er jeg i Angest for mine Kjære i Kjøbenhavn, man veed jo aldrig hvem Cholera kan træffe.” H.C. Andersen juli 1853 Epidemien havde vist, hvor utidige byens hospitaler var, og der blev derfor oprettet en koleralejr for de syge uden for voldene ved Nørreport. Der blev nedsat en kommission, som skulle arbejde på at finde en løsning på hospitalernes pladsmangel. Kommissionen kom med et forslag om, at der skulle bygges et nyt, moderne hospital, der kunne afhælpe byens problemer. Hospitalet skulle bygges uden for voldene ned til søerne, på det sted hvor koleralejren havde ligget.

ude af byen ved Københavns bombardement i 1807. Placeringen af det nye hospital var derfor problematisk, ikke mindst fordi Danmark kun få år forinden i 1848 havde været i krig med Tyskland i det Sønderjyske, hvilket øgede risikoen for brug for forsvarsværkerne igen. Efter mange overvejelser kunne der endelig tages hul på byggeriet af det nye hospital i 1859. Hospitalet fik navnet Københavns Kommune Hospital. Bygningernes placering blev godkendt af krigsministeriet med det forbehold, at hospitalet var forpligtet til at lave en vandgrav og vold rundt om området i tilfældet af krig. Denne betingelse bortfaldt dog allerede i 1867. Vi behøver derfor ikke længere frygte at skulle fatte hakker og skovle for at bygge vold og vandgrav rundt om området. Dette var et glimt af historien bag bygningen af hospitalet uden for Københavns volde og dermed første skridt mod det, som vi i dag kender som CSS. I næste nummer af Corpus får I fortællingen om indvielsen af hospitalet samt anvendelsen af bygningerne i de første år. Tekst Niels Pathuel Kruse Larsen // [email protected]

Forslaget skulle overvejes meget nøje, da voldene stadig var en del af Københavns forsvarsværk. Voldene løb fra kastellet ned langs det, der i dag er kendt som Østre anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Tivolisøerne. Søerne i Tivoli er resterne af vandgraven foran den vold, som bl.a. skulle holde englænderne

Hvad er Corpus? Corpus er et gratismagasin for alle studerende på City Campus ved Københavns Universitet. City Campus rummer mere end 6.000 samfundsvidenskabelige studerende, og magasinet er med til at skabe faglig debat og perspektivere den viden, som de studerende opnår igennem deres studietid. Derudover beretter Corpus fra de sociale og faglige arrangementer samt orienterer om kommende begivenheder. Corpus udgives 4 gange årligt og distribueres i standere, der er fordelt rundt omkring på City Campus.

Hvem står bag Corpus udgives af studerende fra City Campus ved Københavns Universitet og er redaktionelt uafhængigt af Københavns Universitet.

Bliv en del af redaktionen Kan du bringe liv i tekst og billeder, og har du lyst til at arbejde som skribent, fotograf, layouter eller webmaster? Så kan du blive en del af Corpus’ redaktion ved at sende en mail til [email protected].

corpusmagasin.dk

7

NYHEDER C for Campusplan 2007 Flere læsepladser og studenterhuse, nybyggerier – men også et Københavns Universitet på færre kvadratmeter. Det er essensen i den Campusplan 2007, der blev offentliggjort den 2. oktober 2007. I samme vending lancerede KU et nyt campussite, hvor du blandt andet kan læse rektors mail til studerende og ansatte, alle dele af Campusplan 2007, se kort over bevægelser på City Campus og i det hele taget finde ud af, hvor KU’s mange enheder skal bo i fremtiden: http://www.campus.ku.dk Foto Hanne Lehmann

Nyt navn til 34.0.01 søges! - Vores smukke auditorium hedder noget så kønsløst som 34.0.01! Det må vi gøre noget ved, og derfor udskriver jeg en navnekonkurrence, så auditoriet kan få et rigtigt navn. Sådan lød ordene fra Lars Bille, formand for CSS-Centerledelsen, under indvielsesfesten for studerende og ansatte den 1. oktober 2007. Deltag i konkurrencen, og send dit forslag til [email protected] senest den 22. oktober kl. 14. Navnet vil blive offentliggjort på en udstilling om Campusplan 2007 senere på året. Se mere på http://citycampus.ku.dk

Konference om brugerdrevet innovation

Foto Fakultetssekretariatet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Et skridt nærmere Gothersgade 140 Studerende fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet deltager i et nyt udvalg, der skal omdanne Gothersgade 140 til et indbydende biblioteks-, lærings- og loungemiljø for CSS-studerende. Gothersgade 140 skal huse det samfundsvidenskabelige bibliotek, men idéen er, at den centrale beliggenhed og studiemiljøet vil være så imødekommende, at alle studerende på CSS får lyst til at gøre biblioteket til deres eget møde- og studiested.

Hvad er brugerdrevet innovation? Hvem har brug for det? Hvordan kan forskellige samfundsvidenskabelige discipliner deltage i forskningsprojekter og debat? Deltag i konferencen om brugerdrevet innovation – i spændingsfeltet mellem begejstring, bevægelse, behov og bekymring – og mød forskere, der fortæller om studier af innovation og konkrete projekter. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet står bag konferencen, der holdes fredag den 9. november kl. 9.30 – 15.00. Læs mere på www.samf.ku.dk

Udvalget holder sit første møde onsdag den 24. oktober 2007. Læs mere på http://citycampus.ku.dk

Tekst Side 8 // Nina Henriette Pedersen // [email protected] Side 9 // Ascha Pedersen // [email protected]

8

corpusmagasin.dk

Foto Hanne Lehmann

Kaffekrig Indtil nu har Baresso stort set haft monopol på kaffekædekonceptet i Danmark. Studerende med latente kaffeabstinenser kan imidlertid se frem til både større udbud og besparelser, idet flere udenlandske kaffemastodonter inviterer til åben krig på kaffemarkedet. Mens Nespresso og Starbucks allerede har sat benene på Københavnsk jord, åbner Skandinaviens største kaffekæde, Wayne’s Coffee, butik til foråret.

Cykelbetjente Snart vil du kunne blive prikket på skulderen af en cyklende ordensmagt efter at have kørt over for taxarødt, fordi du skal nå en forelæsning. Dette kan blive virkelighed, hvis Klaus Bondam og Ritt Bjerregaards anmodning til Københavns politidirektør om cyklende betjente bliver en realitet.

Statskundskab Kontakt (SK) I det seneste nummer af SK kan du bl.a. læse om: Studieleder Henrik Jensens holdning til den nye karakterskala samt implementeringen af den. Reportage fra årets tværfaglige CSS-studietur, der gik til Kina. Hvad der egentlig ligger bag Diskursen.dk.

Hotspots De danske internetudbydere mener, at hotspots skal koste penge – gerne mange penge! Google har derimod ved hjælp af reklamestøtte spændt verdens største gratis WiFi ud over San Francisco. Også i London kan internethungrende borgere boltre sig i gratis internet. Det forlyder dog, at TDC håber på trådløst samarbejde med Google. Måske man i fremtiden heller aldrig behøver være offline i København?

Foto BIG

København som metropol Den Københavnske skyline vil i fremtiden blive dekoreret af højhuse, såfremt realiseringen af den såkaldte Metropolzone bliver gennemført. Kort tid efter Tivolis ambitiøse hotelprojekt blev skudt i sænk, forelå forslag til tre nye højhuse på Axeltorv (direkte over for Tivoli). Visionerne lyder, at der skal bygges helt op til 147 meters højde. En samlet højhusstrategi er allerede på trapperne fra Københavns Kommune.

Nørreport stadig et hul i jorden Gedigent knudepunkt af travlhed, sporadisk dryssede cykelkadavere og en umiskendelig stank af urin. Det er Nørreport Station, som vi bedst kender den. For mellem en halv og en hel milliard kroner kan stationen blive totalrenoveret med forbedret sikkerhed og udseende til vinding. Til trods for god vilje blandt politikere og trafikselskaber har ingen af de mange aktører indtil videre villet følge op med penge til projektet. Viljen må stå sin prøve, når Trafikstyrelsen i løbet af efteråret står færdig med et idéoplæg.

Release-party for magasinet Corpus Vær med til at skyde Corpus i gang på City Campus, når redaktionen indtager Café Kommunen fredag den 26. oktober fra kl. 16. Redaktionens ca. 20 medlemmer vil være i baren og stå for en række skøre indslag i løbet af aftenen. Aftenen vil desuden have en hemmelig agenda i forbindelse med indholdet til det næste magasin. Om det er kåring af ”Side 9 CSS’er”, kandidat til ”Find Holger” eller noget helt tredje vil stå hen i det uvisse indtil da. Vel mødt!

corpusmagasin.dk

9

INTERVIEW

Byen, borgmesteren og universitetet Den globale vidensøkonomi og dens udfordringer er over os – eller i hvert fald lurer den lige om hjørnet – og København ruster sig i konkurrencen om talenter og investeringer for at være med forrest i feltet, når det gælder om at positionere sig i forhold til alverdens langt større storbyer. Corpus mødtes med overborgmester Ritt Bjerregaard, til en snak om hvilken rolle, hun synes, universitetet skal spille i byens bestræbelser på at blive en vidensby i international topklasse. Tekst Luise Buxbom // [email protected]

Foto Henrik Sørensen

”Vi skal være i stand til at tiltrække studerende, og det vil sige, at der skal være gode faciliteter. Man skal kunne få et sted at bo, og man skal kunne få de bedste lærere. Vi skal være i stand til at tiltrække forskere. Vi skal have nogle forskningsmiljøer, hvor folk rundt omkring i verden siger: Dér vil vi gerne hen! [...] Og i stedet for bare at sige, at det er universitetets sag, så mener jeg også, at det er byens sag.” Byen er København og ordene Ritt Bjerregaards. Hun står midt i kommunens årlige budgetforhandlinger og foran upopulære besparelser i den skandaleramte Børne- og

10

corpusmagasin.dk

Ritt Bjerregaard

Der gik mange tanker igennem mig, inden jeg tog springet.

Ritt Bjerregaard er født den 19. maj 1941 på Vesterbro i København. Hun gik fem år på Enghave Plads Skole. Herefter kunne hun begynde på Christianshavns Gymnasium, hvor hun i 1958 tog realeksamen. Hun blev færdiguddannet som lærer fra Emdrupborg Statsseminarium i 1964 og valgt til Folketinget første gang i 1971. Allerede fra 1971 sad Ritt i finansudvalget på trods af, at hun var nyvalgt. Under Anker Jørgensens regeringer i 1970’erne sad hun først som undervisningsminister og siden Socialminister, og i 2000-2001 sad hun som Fødevareminister under Poul Nyrup Rasmussen. Fra 1995 til 1999 var hun EU-kommisær for miljø. I 2004 blev hun spidskandidat til Overborgmesterposten i København, og i 2006 blev hun valgt som overborgmester. Ved siden af sit politiske arbejde har Ritt Bjerregaard siden 1988 haft en økologisk æbleplantage på Midtsjælland. Du kan læse mere om Ritt Bjerregaard på hendes hjemmeside:

www.ritt.dk

Ungdomsforvaltning. Samtidig beskyldes hun af sin borgmesterkollega Martin Geertsen for at bruge for mange penge på designermøbler i sit eget sekretariat. Hun er overborgmesteren, som måske/ måske ikke lovede københavnerne 5000 billige boliger på fem år. Og hun er politikeren i øjet af den orkan, der nu næsten et år har blæst om rydningen af matriklen Jagtvej 69 på Nørrebro. Ovenstående er de sager, der pt. former den brede offentligheds mening om Københavns overborgmester og personen Ritt Bjerregaard. Det er samtidig præcist de emner, der ikke ligger til grund for, at jeg mødes til en snak med hende på en solrig

fredag formiddag i september. Baggrunden er derimod Tænketanken for Internationalisering og Erhvervsudvikling i København. Det lyder ikke særligt sexet og involverer hverken skandaler eller beskyldninger om fråds og arrogance. Ikke desto mindre kan det få en både konkret og symbolsk betydning for København og Københavns Universitet. Måske ikke i dag, måske ikke i morgen, men sandsynligvis snart og forhåbentlig også på længere sigt – altså den dér sigt, der sjældent rejser overskrifter og intens mediebevågenhed.

CPH international vidensby Tænketanken blev nedsat i maj 2006 på Ritt Bjerregaards initiativ og med Køben-

havns Universitets prorektor, Lykke Friis, som formand. Den overordnede målsætning er, at tænketanken skal ”formulere konkrete tiltag på nye områder, så erhvervsudviklingen i København styrkes”, som der står på Ritts hjemmeside. Det første år har tænketanken arbejdet under overskriften København som Vidensby. En betegnelse, der ifølge Ritt Bjerregaard betyder, at byen skal kunne tiltrække studerende og forskere ikke bare fra Danmark, men fra hele verden. Men hvorfor er det så vigtigt, at København kan netop det? ”Jamen, det er jo derfra, vi får vores arbejdskraft. Det er derfra, vi får vores velstand”, forklarer Ritt Bjerregaard. ”Der er jo en tendens i retning af, at folk vil bo i store

corpusmagasin.dk

11

INTERVIEW byer. Det kan man se over hele verden. Derfor bliver der også en konkurrence imellem de byer. Og der er det klart, at det, der er afgørende, er at have de medarbejdere, der kan videreudvikle byen. Og det kræver et højere og højere uddannelsesniveau. Derfor er København fuldstændig afhængig af, at vi kan tiltrække både studerende og forskere. Vi skal være en vidensby, hvis vi skal fortsætte med at vokse og være spændende og kunne få ting til at ske.”

Tættere samarbejde I en tale på konferencen ‘København Kalder Verden’ sidste år sagde KU’s rektor, Ralph Hemmingsen at ”universiteterne, virksomhederne og det offentlige må lære at løbe sammen, hvis vi skal følge med udviklingen på det globale forsknings- og uddannelsesmarked” – et synspunkt Ritt Bjerregaard deler fuldt ud, og som også var en af grundene til, at hun nedsatte tænketanken: ”Altså først og fremmest syntes jeg, at der havde været meget lidt samarbejde mellem kommunen og universitetet – og det er måske forståeligt nok, fordi universitetet hører under regeringen og staten. Men jeg synes faktisk, at det er en meget stor attraktion for København, at vi har det både store og gamle og meget velanskrevne universitet. Så derfor ville jeg gerne have et tættere samarbejde. Og

“Vi skal være en vidensby, hvis vi skal fortsætte med at vokse og være spændende og kunne få ting til at ske.”

12

corpusmagasin.dk

da jeg kender Lykke (Friis, red.) igennem mange år og også synes, hun er en meget dynamisk person, var det jo nærliggende at spørge hende, om hun ville være formand for sådan et tænketanksarbejde, som kunne forbinde universitetet med nogle af de forskere, der har næsen langt fremme forskningsmæssigt og dermed koble kommune, universitet og erhvervsliv sammen.” Trods fordelene ved at ”løbe sammen” understreger Ritt Bjerregaard, at samarbejdet mellem universitetet og kommunen begrænses af deres væsensforskellige samfundsopgaver: ”Det kræver selvfølgelig – og det er mere min forpligtelse, end det er Ralphs (Hemmingsen, red.) – at man hele tiden husker på, at der skal være plads til mange andre i byen, og at byen ikke kun er for folk med lange og høje uddannelser. Så universitetet kan koncentrere sig om vidensarbejderne og det høje niveau og om at tiltrække forskningen, mens jeg som overborgmester i København i meget høj grad er nødt til at have blikket rettet mod sammenhængskraften i kommunen” siger Ritt Bjerregaard. ”Der er jo også det særlige ved folk, som får en god uddannelse – og det gælder både mænd og kvinder – at de har en lang række funktioner, der skal varetages. De vil gerne have børn. Deres børn skal

passes. Deres børn skal gå i skole. De har måske nogle gamle forældre. Der skal være plejehjem. Der skal være hjemmehjælp og så videre. Hele den store gruppe af det, jeg kalder velfærdssamfundets kernemedarbejdere, skal være der. Ellers bliver det et ubehageligt liv for de andre”, siger Ritt Bjerregård og nærmer sig sit politiske hjerte- og smertebarn. ”Så det mener jeg slet ikke går, og det er jo derfor, jeg kæmper så virkeligt heftigt med alle mulige imod mig for de der billige boliger. For mig kan de diskutere alt det, de vil om valgløfter og så videre. Det, der er interessant for mig, det er, at de boliger er nødt til at være der, for ellers kan vi ikke løse de opgaver, byen skal løse”, slår Ritt Bjerregaard fast.

Et museumsagtigt brand I den slanke rapport, som tænketanken offentliggjorde i maj i år, omtales City Branding som en front, på hvilken København bør opruste. Ritt Bjerregaard mener dog ikke, byen som sådan har brug for en reklamekampagne: ”Fordelen for København er jo, at den allerede er et brand”, slår hun fast. ”Men det kan godt være, at vi kan gøre brandet lidt nyere og ikke så museumsagtigt, som der godt kan være en tilbøjelighed til. Og der er et universitet jo et meget godt sted, fordi I rummer både traditionen – altså det, turisterne er vilde med; det gamle inde omkring bymidten men også noget af det sidste nye.” Ritt Bjerregaard efterspørger generelt en større åbenhed over for ændringer og nye tiltag i København, så byen ikke kun kendes for den gamle have med de smukke blomster og lidt underholdning på plænen: ”Jeg tror, at gamle ting bliver mere interessante og træder mere frem, når de ses som modvægt til nye. Derfor vil jeg godt have noget bevægelse også i opfattelsen hos folk”, siger hun og nævner det arbejde, som hun har sat i gang for at nytænke Metropolzonen (området syd for H.C. Andersens Boulevard, red.) som et forsøg på at få folk op af stolene. ”For der er jo ikke noget ved at lave sådan noget, hvis ingen opdager det”, siger hun og understreger nødvendigheden af, at borgerne har viljen og lysten til at diskutere, hvad der sker i byen: ”Hvis København skal med og op på mærkerne, så skal folk også deltage i udviklingen af byen.” Endelig mener Ritt Bjerregaard, at København faktisk har et helt særligt fortrin – eller brand - i forhold til mange andre og langt større byer. Nemlig det, at det er rart

Om tænketanken Tænketanken for Internationalisering og Erhvervsudvikling blev nedsat af Københavns Kommune i maj 2006 på initiativ af overborgmester Ritt Bjerregaard. Målet med tænketankens arbejde har været at udvikle forslag til konkrete initiativer, der kan styrke Københavns internationale position og konkurrenceevne. Temaet for tænketankens arbejde har været “København som vidensby”. Efterfølgende etableres en ny tænketank med nye medlemmer og et nyt tema. Tænketankens ni forslag skal bidrage til at indfri tre målsætninger, der har været styrende for tænketankens arbejde: • • •

tiltrække flere udenlandske forskere, studerende og vidensar bejdere. blive bedre til at udnytte de potentialer, som vi allerede har. skabe en by og nogle rammer, der indbyder til kreativitet og vidensudveksling.

Du kan læse mere om tænketanken og de ni forslag på:

www.cph-vidensby.kk.dk at bo i København: ”Copenhagen Capacity (hovedstadens investeringsfremmeorganisation, red.) lavede sådan et meget godt slogan”, fortæller hun, ”You can have both. Og dermed mener de, at man både kan have en karriere og et familieliv.” ”Så København skal være kombinationen af storby og hyggelig familieforstad?” forsøger jeg. ”Ja”, svarer Ritt Bjerregaard først. ”Nej!” siger hun omgående efter: ”Ikke forstad!”

“

finde den helt rigtige sammensætning af mennesker, idet ingen af medlemmerne er lønnede, og alle har mere end rigeligt at gøre i forvejen. Idéen med tænketankens arbejde var ikke at udfærdige en stor fed rapport, men derimod at præsentere nogle helt konkrete forslag til at udvikle København til en ”vidensby af højeste internationale karat”, som det så besnærende udtrykkes på tænketankens hjemmeside. Forslagene er da også alle ganske konkrete og involverer blandt andet et forbedret campusmiljø, et Universiteternes Hus med information og rådgivning til internationale studerende, en Welcome Shop, der er en slags international borgerservice, og et Videnshotel, der skal fungere som en boligservice til internationale vidensarbejdere.

For hver gang vi har bedt om noget i København, så har regeringen sagt nej. Så derfor kan det godt være, at det er bedre, at det er universitetet selv, der arbejder med det, end at det er mig.”

Tanker fra en tænketank Tænketankens ni medlemmer blev udvalgt af Ritt Bjerregaard og Lykke Friis i fællesskab. Lykke Friis havde kontakterne i forskningsmiljøet, men for Ritt Bjerregaard var det vigtigt også at få koblet andre dele af byens liv på projektet. Den endelige sammensætning blev derfor en blanding af forskere, direktører, selvstændige, samt en billedkunstner og en skoleinspektør. Ritt Bjerregaard er generelt begejstret for at arbejde med tænketanke på områder som dette, hvor embedsmændene på Rådhuset ikke bare kan udtænke løsninger ved deres skrivebord. Kunsten er til gengæld at

Ritt Bjerregaard synes, at forslagene er spændende. Ikke mindst fordi de kommer i en periode, hvor universitetet flytter ud af indre by til mere moderne lokaler på Amager og til det tidligere Kommunehospital. De bygninger, som frigives, finder hun det nærliggende at anvende til at realisere nogle af tænketankens idéer. Hun antyder da også, at tidspunktet for nedsættelsen af tænketanken ikke var helt tilfældigt: ”Jeg havde selvfølgelig også tænkt på, at det var det rigtige tidspunkt – fordi der

skete det skift – og at det simpelthen ville være for trist at tænke på, at der bare blev McDonald’s i de gamle bygninger.”. Den videre realisering af forslagene afhænger nu af regeringen og Forskningsministeriet, for det er staten, der ejer bygningerne. Ritt Bjerregaard vil støtte idéerne alt, hvad hun kan: ”Men jeg er lidt bange for at gå alt for meget ind i det”, siger hun så alligevel – uden dog at se rigtig skræmt ud - ”for hver gang vi har bedt om noget i København, så har regeringen sagt nej. Så derfor kan det godt være, at det er bedre, at det er universitetet selv, der arbejder med det, end at det er mig.” Idéen med Tænketanken for Internationalisering og Erhvervsudvikling er, at den skal fortsætte med ny besætning og nyt tema, men Ritt Bjerregård vil gerne have, at den forriges arbejde bliver stadfæstet, og derfor har hun endnu ikke nedsat en ny: ”Og jeg venter også lidt med at gøre det, fordi jeg godt lige vil se, at det her kommer rigtigt videre”, siger hun. Vi studerende og vidensarbejdere in spe må foreløbig gøre det samme, altså vente og se om København og dets universitet på et tidspunkt får steder med besnærende navne som fx Videnshotellet og Universiteternes Hus. I mellemtiden kan vi glæde os over den positive opmærksomhed fra Rådhuset og håbe, at overborgmesterens interesse for universitetet vil vare ved, danne præcedens og medføre mere samarbejde mellem os og byen ikke bare i dag og i morgen, men også på længere - og måske endda på rigtig langt - sigt.

corpusmagasin.dk

13

I BYEN Udvidelse af Metroen De fleste fra København og omegn har nok allerede bemærket, at metrostrækningen til lufthavnen er åbnet. Først og fremmest løser den et direkte transportproblem til og fra lufthavnen, og derudover er jeg en stor tilhænger af, at metroen skal udbygges. Med Metroen undgås lange ventetider, og det er et skridt mod, at Københavns bydele bindes sammen af effektiv og hurtig trafik. Mandag til onsdag kører Metroen fra kl. 5 om morgenen til kl. 24. Fra torsdag til søndag kører Metroen hele døgnet.

Nørrebro Parken Nørrebro Parken har fået tilført nyt liv, og i skrivende stund emmer parken af liv. Specielt skaterbanen er et hit, men folk nyder også bare en sensommerdag i parken, og børnene leger. Grundidéen er, at det skal være en ’by-park’, der binder den traditionelle park sammen med storbyens elementer. Den nye Nørrebro Park bliver dermed både et grønt pusterum i byen og et aktivt sted, der vil trække liv fra det pulserende Nørrebro ind i parken. Renoveringen af parken er en del af det omfattende projekt ”kvarterløft Nørrebro Park”. www.parkkvarter.dk

Foto Ørestadsselskabet / Lene Skytthe

UnderCover fra LE KLINT Lampen, der fuldstændig kan skifte udseende alt efter din aktuelle stil. Lampen fødes med en klar og ’frosted’ inderskærm, men mulighederne er uendelige. LE KLINT laver selv en række mønstrede skærme, men i et kreativt øjeblik kan man sagtens lave sin egen udgave. www.leklint.com

Sleeptracker – det intelligente ur Alle kender det. Vækkeuret ringer, og man nærmest kravler ud af sengen og ud i badet. Først efter et par kopper kaffe er man ved at vågne. Måske er der en løsning? Sleeptracker vækker dig, når du er i ”almost awake moments”. Et eksempel Skal du op en morgen kl. 07.00, indstil da uret til at vække dig mellem 06.30 og kl. 07.00, og du vil automatisk blive vækket på det tidspunkt, hvor du sover lettest og derved har nemmest ved at stå op. Se mere på www.innovationlab.dk ca. pris kr. 1.000

14

corpusmagasin.dk

Tekst Maria Spon // [email protected]

,&;3*7)*9 0&77.*7*3$ ''1MO\KXJOMQUSVKZKTZSqRXKZZKZUM SKTOTMYL[RJXqJMO\TOTMVq\KPKTZORT_ZPUH QROQOTJVq\\\FFPIP .\OYJ[\ORR£XKJOTGQGYYKHKJXKGZQKTJK

! +!33%.&/2!+!$%-)+%2%n,Œ.-/$4!'%2%/'3%,634‰.$)'%

CA M PUSDAGEN

16

corpusmagasin.dk

Der var engang på CSS… Den årlige Campusdag bød på stengulvspicnic og øl. Corpus havde sat sig for at finde ud af, hvad den danske regnfulde sommer har gjort ved de studerendes sindstilstand, og hvilke tanker, der melder sig efter at være tilbage på skolebænken. Fire timers udskænkning af øl og bidrag fra kreative hoveder resulterede i en gribende fortælling på et stykke pap. Denne fortælling har vi valgt at trykke for jer:

To kåde studerende tog i skoven for at diskutere den liminale fase. They were called Danny and Dan. ”Hov hov, sømand – der er skam ikke mine haser!” sagde Mr. Königshorn (Danny, red.). ”Kommer du med til middag fredag d. 12. oktober hos Jakob Schiøtt på H.C. Ørstedsvej?” spurgte Dan så. ”Jeg skal have chokoladekage!” fortsatte han. Danny kiggede afvejende på Dan og svarede: ”Måske… men i så fald langsomt og drevent som en okse.” Redaktionen måtte gribe ind for at sikre, at de to kåde studerende, Dan og Danny, blev ledt på rette spor gennem skoven: Hvad blev der af de to kåde studerende? De blev Bjørn Lomborgs tro væbnere! Men Bjørn Lomborg var kommet i gevaldig uføre og måtte synge en sang om kærlighed og den ikke-eksisterende globale opvarmning. ”Ses vi ikke til et Corpus redaktionsmøde?”, skrev Lomborg på sin blog. Danny og Dan, de to kåde studerende, accepterede modvilligt, men så sænkede den amerikanske nationalbank udlånsrenten, hvilket satte gang i industrien igen. ”Pokkers” sagde Bjørn Lomborg ”det bliver bare værre og værre at argumentere fornuftigt imod den opvarmning. Det er bare ikke fair”. ”Det er der delte meninger om”, sagde Danny og Dan og forsvandt dybere ind i skoven, hvor de mødte den store stygge Pulv med den hæslige tobaksånde. ”Vi stikker ikke op for bollemælk” sagde Dan til Danny. Og de løb videre ind i skoven. Så blev de enige om at gøre Jorden til et bedre sted for alle. The End.

corpusmagasin.dk

17

T E M A S T U D I ES TA R T Studiestarten er atter over os - på godt og ondt, i lyst og i nød, og ikke mindst fordi vi har valgt det. Livet som studerende i en storby byder på et utal af valgmuligheder, og i den massive strøm af informationer kan det være svært at vide, om man bevæger sig i den rigtige retning. Formålet med dette tema om studiestart er ikke at fortælle dig, hvad du bør vælge, men derimod at vise dig, hvilke overraskelser dine valg kan bære med sig, og at det ofte er de små valg, der giver krydderi i tilværelsen.

DET FØRSTE BLAD PÅ MÅNEN Udbuddet af gratismagasiner på City Campus er kaotisk, og nu er der gudhjælpemig kommet endnu en gratis sprøjte ind i kampen om din opmærksomhed. Det drejer sig helt præcist om Magasinet Corpus, som du sidder med i hånden lige nu. Men hvad kan dette produkt tilbyde dig, som de andre gratismagasiner ikke kan? Denne skribent har i den hellige konkurrences navn foretaget en markedsanalyse af det minefelt af gratisblade, du som studerende i København befinder dig i. Målet er ikke blot at finde den niche, der berettiger Corpus’ eksistens, men også at give dig et overblik over al den journalistik, der ganske vederlagsfrit byder sig til for dig. Tekst Luise Buxbom // [email protected]

18

corpusmagasin.dk

Nyheder, reportager og gruppesex Og lad os da starte i det absolut lødige hjørne med den ikke bare gratis, men også postomdelte, Universitetsavisen. Her er tale om et blad, der ganske enkelt er svært at komme udenom, idet det helt af sig selv kommer ind ad brevsprækken hver fjortende dag. Avisens formål er at bringe ”nyheder, reportager og debat om og for studerende og ansatte på Københavns Universitet”, og et hurtigt opslag bekræfter, at det er lige præcis, hvad den gør. Historierne er forholdsvis ukontroversielle, men absolut ikke uinteressante for den dedikerede studerende. Det bedste ved Universitetsavisen er dog ubestrideligt

Maltes Spalte. Den eneste stribe, der er sjovere end WulffMorgenthaler. I den anden ende af lødighedsskalaen finder vi ifølge udgiveren selv ”et af Danmarks største og bedste ungdomsmagasiner”. Her er naturligvis tale om den blanke tryksag CHILI, der med sine ”stærke”(!) artikler vækker minder om gymnasietiden, hvor ens største bekymringer var at slippe af med sin uskyld og acne. Septembernummeret, som jeg har fået fingre i, afslører det statistiske kuriosum, at hele 40% af CHILI’s læsere drømmer om gruppesex og løfter desuden sløret for en aldeles uundværlig studiestartsgadget: Sæbedispenseren udformet som et sæt babser. Hvordan blev jeg bachelor uden den? CHILI Group, som udgiver CHILI, står sammen med TDC Mobil også bag gratismagasinet Vibrate, der ligger ca. overalt på campus. Ifølge CHILI Groups hjemmeside henvender bladet sig til de 15-25 årige, ”som er bevidste om, hvad de har brug for af mobiltelefoner og gadgets”. Betryggende, synes jeg, at nutidens unge er bevidste om deres forbrug. Ellers kunne jeg frygte, at de blev taget i popo’en af udspekulerede mobilselskaber, der forklæder deres reklamer som gratismagasiner og spreder dem rundt omkring på diverse uddannelsesinstitutioner.

Københavnersmart Københavner-magasinerne Citadel og KBH kan også håndplukkes på City Campus. Hvor Citadel henvender sig til ”18-35årige trendsættere, der gerne vil være på forkant med udviklingen”, er KBH’s typiske læser ”20-45-år, meget veluddannet og med deraf følgende økonomisk attraktiv

position”. Disse blade er tydeligvis skabt lige præcis til studerende som os - måske lige bortset fra det med den økonomisk attraktive position. Begge magasiner er fyldt med mode, film, teater, kunst, litteratur, shopping, restauranter osv. Alt sådan noget, som den kreative klasse elsker. Men hvor Citadel er mere råt trykt på avispapir og drengerøvsagtigt (septembernummeret er det store ”Pengenummer” og rummer interviews med hip hop’ere, pokerspillere samt skaterkongen Rune fra Herlev), er KBH bare LÆKKERT på en lækker måde med lækre billeder af lækkert design, og artiklerne handler også en masse om arkitektur og byudvikling.

Punkbands og vold Stikprøvens enfant terrible er det halvmystiske gonzo-journalistiske blad VICE. Oprindeligt amerikansk udkommer det nu i det meste af verden og kan altså også med lethed opstøves på City Campus. Det startede ifølge VICE’s hjemmeside som en lille avis om punkbands og vold, men er endt som en verdensomspændende entreprise med tøjmærker og –butikker, tv- og pladeselskab mm. Bladet er gennemsyret af en sarkastisk fuck alt-attitude. Det er meget sjovt og en anelse anstrengende, men mellem al den postmoderne ironi og redaktionens indforståede humor er der nogle superspændende artikler. Jeg fandt blandt andet interviews med nordkoreanske flygtninge og en fantastisk fotoreportage fra Grønland. Stikprøvens sidste analyseenhed er studie- og karrieremagasinet Moment, som udgives af vikar- og rekrutteringsbureauet Moment A/S. Bladet indeholder ikke overraskende tips og ideer til studerende

og nyuddannede, om hvordan man bedst kommer igennem studiet og i gang med karrieren – helst på samme tid. Desuden er det krydret med inspirerende interviews med kendte mennesker, der fortæller om, hvordan de har opnået så meget succes. I septembernummeret drejer det sig ganske overvældende om Don Ø, Mads Nørgaard, Divya Das og Brian Mikkelsen. Så skulle man vist være dækket ind. Moment er et udmærket blad, men alle de gode råd og rollemodeller kan godt blive lidt irriterende i længden. Lidt ligesom onklen, der altid lige har en erfaring eller to fra hans studietid i Århus i 1960’erne, som han gerne vil dele med dig. Der er altså rigeligt at komme efter for en informationshungrende og pengeløs studerende på City Campus, og den tryksag, som du nu holder i hånden, er med andre ord ikke bladverdenens pendant til den første mand på månen. Og dog! Corpus er et forsøg på at samle kræfter, skabe fagligt og socialt sammenhold og dele oplevelser og viden institutterne imellem på Center for Sundhed og Samfund. Det, der kan gøre Corpus til et unikt produkt i mængden af gratismagasiner, er, hvis bladet netop ikke bare bliver et produkt, der leveres kvartalsvist af en lille redaktion, men derimod et meningsfuldt projekt for 6000 mennesker. Hvis Corpus opnår det, har det fundet sin niche og bliver om ikke det første blad på månen så i hvert fald det fedeste gratismagasin på City Campus.

Hvad er Corpus? Corpus er et gratismagasin for alle studerende på City Campus ved Københavns Universitet. City Campus rummer mere end 6.000 samfundsvidenskabelige studerende, og magasinet er med til at skabe faglig debat og perspektivere den viden, som de studerende opnår igennem deres studietid. Derudover beretter Corpus fra de sociale og faglige arrangementer samt orienterer om kommende begivenheder. Corpus udgives 4 gange årligt og distribueres i standere, der er fordelt rundt omkring på City Campus.

Hvem står bag Corpus udgives af studerende fra City Campus ved Københavns Universitet og er redaktionelt uafhængigt af Københavns Universitet.

Bliv en del af redaktionen Kan du bringe liv i tekst og billeder, og har du lyst til at arbejde som skribent, fotograf, layouter eller webmaster? Så kan du blive en del af Corpus’ redaktion ved at sende en mail til [email protected].

corpusmagasin.dk

19

T E M A S T U D I ES TA R T

DET GRUSOMME STUDIELIV Tekst Jais Heilesen Bladene på træerne gulner i kanten, og den sidste sommerdag har smækket med døren. Jo den er vist god nok. Studiestarten er over os, og ind på drømmestudierne myldrer en lind strøm af nyudklækkede studerende. Men når støvet fra rusforløbene har lagt sig, indfinder hverdagen sig, og det er en hverdag, som mange har svært ved at tackle. For hvad vil det egentligt sige at studere? Og hvordan skal man håndtere denne ukendte og mytiske verden, som man er trådt ind i? De klamme håndflader indfinder sig hurtigt hos mange. For bør man øjeblikkeligt søge hjælp hos professionelle til at håndtere presset, eller bør man straks få medicin mod sit uundgåeligt kommende mavesår? Svaret er nej, og som Douglas Adams siger i Hitchhikers Guide to the Galaxy: ”Don’t Panic!” For det er en speciel tilværelse at være studerende. Den er præget af mangfoldige tilbud og store forventninger, men det er også et liv, der kræver tilvænning. Koldsveden kryber med god grund frem hos mange nye studerende, når de kigger sig omkring. I kantinen står der foldere fra

en eksamenscoach, og fra dag ét fabler folk om CV’er og studierelevante aktiviteter, mens luften bliver trykkende og tung af forventninger. Samtidig har man også et liv, der skal passes, når undervisningen slutter, og studielivet føles let som en umulig balancekunst mellem faglige krav, egne forventninger, pres fra omgivelser, hobbyer og venner. Det er umådeligt svært at yde en indsats alle de steder, man gerne vil, og man risikerer en følelse af ikke at slå til. Det kan være, når man halter bagefter studiet, når man i perioder kan være nødt til at brænde vennerne af, eller når man måske føler, at studiejobbet eller hobbyen burde have den ekstra opmærksomhed, som man bare ikke rummer. Hvis man hele sit studieliv går med fornemmelsen af, at man aldrig slår helt til i alt det, som man gør, så brænder man helt uundgåeligt ud. Men langt størstedelen af nederlagene er vores egen skyld! Den perfekte studerende findes nemlig ikke, eller er i bedste fald meget sjælden. Derfor bliver man nødt til at leve med, at man ikke kan klare alting perfekt. Man bliver nødt til

at skabe realistiske forventninger til både sine egne evner og egen indsats. Dermed er det ikke sagt, at det ikke er i orden at stille krav til sig selv. Det skal bare ikke være urealistiske krav til både, hvor meget man kan overkomme at læse på en dag, eller hvor mange timers studiejob om ugen, som man kan klare ved siden af studierne. Når det er sagt, er der også brug for at konstatere, at det så heller ikke er værre! Eksamensstress kan være uundgåelig, men er ganske almindelig og bør ikke være noget, der skal gå industri i at behandle. Det forventningspres, der hviler over studiet er langt hen ad vejen helt vores eget værk, og skulle man være så uheldig at få en middelmådig karakter eller sågar dumpe et fag, er man altså ikke dømt til et underbetalt job i forvaltningen i Allerslev! Så husk nu for pokker at nyde at være studerende! Før man har set sig om, venter arbejdsmarkedet, og når først kontorlandskabet kalder, er det farvel til det frie studieliv og tre måneders sommerferie.

“Hvis man hele sit studieliv går med fornemmelsen af, at man aldrig slår helt til i alt det, som man gør, så brænder man helt uundgåeligt ud. Men langt størstedelen af nederlagene er vores egen skyld!”

20

corpusmagasin.dk

OM GOLDSMITHS Goldsmiths hører under University of London og har eksisteret siden 1891. Der er over 8000 studerende på de i alt 15 fakulteter. En master (3 semestre) koster typisk mellem 3000 og 6000 pund. Screen documentary findes på fakultetet ”Media and communications”, der sammen med det sociologiske fakultet, ”visual art” og design i 2001 blev bedømt som nogle af Englands bedste fakulteter. Goldsmiths handler i følge Goldsmiths selv om: ”... the freedom to experiment, to think differently, to be an individual. We bring creative and unconventional approaches to all of our subjects, but everything we do is based on the highest academic standards of teaching and research.”

Yderligere oplysninger: www.goldsmiths.ac.uk - deres officielle hjemmeside. www.guardian.co.uk - under ”education” findes rangliste over Storbritanniens universiteter, guide til at vælge den rigtige ”degree” mm. www.britishcouncil.org - nyttige oplysninger i forbindelse med studier i/flytning til Storbritannien.

Fra statskundskaber til filmmager Et uddannelsesforløb behøver ikke at være fastlagt på forhånd. Det handler om at gribe chancen, når den er der. Karen Poulsen har netop afsluttet sin bachelor på statskundskab, og i stedet for at fortsætte på kandidaten har hun valgt at forlade Danmark og samfundsvidenskaben for at fordybe sig i dokumentarfilm på en master i Screen Documentary på Goldsmiths University of London i New Cross, London. Tekst Nanna Bohmann // [email protected] På CSS er semesteret godt i gang: efteråret er over os, bøgerne er købt, og eksamenstilmeldingen nærmer sig hastigt. For Karen Poulsen, der skal læse Screen Documentary på Goldsmiths College i det sydøstlige London, er undervisningen kun lige på trapperne, og der er tid til at lære byen bedre at kende. Jeg har sat hende i stævne en søndag formiddag på Café Goldsmiths over for universitetet. Her serveres hver dag engelsk morgenmad, som man kender den med baked beans, æg og pølser. Stedet er fyldt op med unge, der plejer weekendens tømmermænd. Vi bestiller kaffe, mens Karen fortæller: ”Jeg er her for at få afklaret om det er film jeg skal beskæftige mig med. Det er

en mulighed for at arbejde fuld tid med min hobby.” Karen har tidligere gået på den Europæiske Filmhøjskole og arbejdede som klipper ved siden af sine studier på statskundskab. ”Det har hele tiden ligget i baghovedet, at jeg ville bruge mere tid på film. Sidste år hørte jeg så om Goldsmiths, og efter overvejelser om hvorvidt jeg skulle fortsætte på min kandidat, valgte jeg at satse på det her i stedet.” En master i Screen Documentary består af medievidenskab og praktisk produktion af film og afsluttes med de studerendes egne udarbejdelser af dokumentar. ”Jeg regner med, at opholdet vil lære mig noget, som en uddannelse på et dansk universitet ikke kan, men jeg håber også, at jeg kan bruge den viden, jeg har fra min bachelor.”

Karen lægger vægt på, at en af grundene til, at hun ikke fortsatte på kandidatdelen er, at hun aldrig helt blev sikker på, om studiet var det rigtige valg. ”Jeg var glad for vores fag, men mine tanker kredsede hele tiden om, hvorvidt jeg burde prøve noget andet”. Året på Goldsmiths er en måde at komme usikkerheden til livs, men hun understreger også, at det kan være en måde at skærpe sin profil på. Det kan åbne op for en række jobmuligheder, som statskundskab ellers ikke er forbundet med.

Optagelse Efter at have forladt cafeen går vi mod Karens lejlighed tæt på skolen. Hun deler den med en anden dansker, der skal læse en ph.d. på London School of Economcorpusmagasin.dk

21

T E M A S T U D I ES TA R T ics. Sammen giver de over 800 pund i måneden, så det kræver en indsats at få det til at hænge sammen. Lejligheden er hyggelig og lys, og rummene er store. Kravler man ud gennem vinduet i Karens værelse, er der en lille altan. Nedenfor suser de røde dobbeltdækkerbusser forbi. Derude taler vi videre: ”Inden jeg besluttede mig for at søge, tog jeg over til et åbent hus arrangement. Her lykkedes det mig at tale med mediefakultetets leder. Han var tydeligvis imponeret, da jeg forklarede, at jeg var kommet herover fra

Danmark, kun blev en dag og skulle overnatte i lufthavnen.” Herefter fulgte et travlt optagelsesforløb, hvor Karen blev optaget blandt 15 andre ud af cirka 80 ansøgere. ”Selve optagelsesprocessen var kaotisk. Jeg fandt ud af temmelig sent, at jeg ville herover, og så gjaldt det om hurtigt at få arrangeret anbefalinger, udkast til min dokumentar, sprogtest osv. I den periode var min hverdag fyldt med huskesedler, der bare blev længere og længere. Jeg var ind imellem ved at give op.” Ansøgningen blev dog sendt af sted tre dage før deadline.

”Selve optagelsessamtalen foregik over telefonen, og kort efter blev jeg tilbudt en plads. Det var helt perfekt. Nu glæder jeg mig til at se, hvordan året kommer til at blive, om jeg kommer tilbage til Danmark, til KU, eller om der sker noget helt tredje.” Om Goldsmiths kan hamle op med en kandidat herhjemme er et godt spørgsmål. Det starter uden tvivl lovende, og på vej tilbage mod centrum i undergrunden kan jeg ikke lade være med at ønske, at det var mig, der skulle bo det næste år i New Cross.

Sommer i Danmark Mens mange studerende arbejder gennem hele sommeren, vælger andre at fortsætte med at studere og udfylder i stedet ferien med sommerkurser enten herhjemme eller i udlandet. Tekst Charlotte Kabell Christensen // [email protected] I Danmark er især handelshøjskolerne fremme i skoene, når det kommer til at udbyde sommerkurser for såvel danske og internationale studerende. Jeg brugte tre uger på Århus School of Business og blev overrasket over, hvor mange udenlandske studerende, jeg mødte. Over halvdelen havde rejst så langt som fra Australien for at deltage i et kursus eller to. Jeg talte med en østriger, Bernhard Selinger, som var glad for at spendere seks uger af sin sommer i Århus.

courses itself which are run by international teachers and attended by international as well as Danish students. Beside classes, social activities organized by local students, are great fun and a good way to get to know people and culture of the country. Unfortunately there’s often just not enough time to participate in all activites, because courses and exams are pretty demanding, therefore consuming a lot of time. Also the 6 weeks here seem to pass by way too fast.

society to be liberal regarding politics and economy as well as towards technological advances. Also so many people seem to enjoy riding bikes, which is definitely a great way to get around the city. A less pleasant thing about Denmark is definitely it’s weather – allthough I know there’s no such thing as bad weather, only bad clothing – but still it’s been raining quite a lot. Nevertheless I somehow managed to get a bit of a tan during one of those rare moments of sunshine.

Howcome you chose summer school in Denmark? I decided to attend a summer school because I’ve nearly come to the end of my studies, but before actually graduating I felt like gaining some international experience would be a good idea. When looking for summer schools in Europe, I came across the programm of the Aarhus School of Business and I just liked the courses they offered as well as the idea of coming here to Denmark to study and meet new people. I participated in the course “Global Project Financing” as well as “Behavioral Finance” which I really enjoyed. Overall I’m very glad about my choice to come here to Denmark!

What’s your impression of Denmark and of Danish students? The impressions I’ve received about the country and Danish students so far are throughout positive. I like Denmark’s charming cities, the mixture between historical and modern buildings, with lots of green spaces to relax. Students here seem to like traveling around a lot to gain new experiences. I haven’t learnt any Danish so far – just picked up a few words, which I’m however sure to remember (e.g. hygge).

You study at the university in Graz. When are you starting there again and how is it going to be, now that you’ve studied the whole summer? The next semester starts by the end of september but since there’s only the master thesis to finish within the next 6 months, I’ll probably start working on that earlier. I don’t feel like having studied the whole summer, since the stay here in Denmark offers a great social experience as well.

What’s the best and the worst about Denmark? In fact what I like best about Denmark is it’s people. I’ve met very friendly and open-minded people, speaking foreign languages fluently and having lot’s of international experience. In general, I felt Danish

Are you coming back to Denmark? Hopefully yes, since I’ve met great people and made friends here I’d love to come back to Denmark. Especially Copenhagen seems like a perfect place to study and work – e.g. doing an internship here would be fine.

How has summer school been so far? The best about the summer school are the

22

corpusmagasin.dk

“ Medlem af HK-ungdom? – det er dit valg, men det handler om

specialcase.dk

at ha’ det godt...”

“Uanset hvad du vil med din fremtid, får du med garanti et fritidsjob på vejen. Derfor er det en god idé at blive medlem af HK-Ungdom - vi hjælper dig til at få, hvad du har krav på og vi har altid gode tilbud på faglige og sociale aktiviteter - se mere på www.hk-ungdom.dk”

INDVIELSE AF CSS

Foto Jens Fink

Da prinsen kom forbi…

Indvielse af Center for Sundhed og Samfund Samtidig med at Prins Joachim den 1. oktober tog del i den officielle indvielse af Center for Sundhed og Samfund (CSS), havde studerende rykket ud foran det nyopførte auditorium for at demonstrere deres holdning til de mange års nedskæringer på universitetsområdet. Tekst Toke Kristensen // [email protected] Indenfor i auditoriet havde prinsen taget plads for blandt andet at høre rektor Ralf Hemmingsens velkomsttale. En tale der startede - som en hver anden forelæsning – med, at mikrofonen lige skulle finjusteres. Selvom starten på velkomsttalen kunne minde om en helt almindelig forelæsning, så var man ikke i tvivl om, at dette arrangement skulle markere noget ganske særligt. Kiggede man rundt i auditoriet, var det heller ikke nystartede studerende, man

24

corpusmagasin.dk

så, men derimod personer som prorektor Lykke Friis samt bestyrelsesformand for Københavns Universitet og forhenværende nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen. Få meter fra dem havde pressefotograferne også taget opstilling, og med jævne mellemrum oplyste deres blitz dele af det nyopførte auditorium. Auditoriet er ikke det eneste, der vidner om, at kommunehospitalet nu er blevet en

del af Københavns Universitet. Meget har ændret sig i de gamle bygninger. Sengeafsnitene er blevet indrettet til kontorer og operationsstuerne til forelæsningslokaler. ”Det er fint, at håndvaskene er fjernet fra stuerne, men vi kunne nu godt have beholdt iltapparaterne.”, citerer Ralf Hemmingsen en studerende. ”Det kan nemlig godt give åndenød efter en god lang forelæsning”. Denne bemærkning affødte straks en lang række bekræftende nik

rundt omkring i auditoriet, men om det nu betyder, at der er planer om indførelsen af iltapparater i forelæsningslokalerne, er nu uvist. Efter velkomsttalen gik Ulla Wewer og Troels Østergaard Sørensen, der er dekaner for hhv. Det Sundhedsvidenskabelige og Samfundsvidenskabelige Fakultet, på talerstolen. Deres tale blev holdt i fællesskab og lagde vægt på de synergier, som Kommunehospitalet rummer i dag. Der blev også røbet lidt om fremtidsplanerne; planer, der blandt andet indbefatter et kollegium i tilknytning til CSS samt opførelsen af endnu en bygning på området. At mikrofonen kort forinden var blevet finjusteret, var ikke en garanti for, at det tekniske udstyr fortsat fungerede. Da Thorkild Sørensen, professor i klinisk epidemiologi, var klar til at fortælle om den historiske baggrund for dannelsen af CSS, var det nu musen, der ikke fungerede optimalt. Mine tanker fløj endnu engang tilbage på min sidste forelæsning, og det var med et smil på læben, at jeg betragtede professorens måde at få powerpointshowet til at starte. Historien bag kommunehospitalet og den efterfølgende dannelse af CSS var godt fortalt. Den var med til at sætte det hele i perspektiv og var dermed en god afslutning på talerækken. Selve historien om Kommunehospitalet og CSS bringer vi også første kapitel af på side 7. Inden Prins Joachim blev sluppet løs ved receptionsbuffeten optrådte et tværfagligt studenterkor med blandt andet en sang, der vedsigner kaffen og dens gode virkning. Og ja… Så vendte tankerne endnu engang tilbage til min seneste forelæsning.

CSS Københavns Universitet er flyttet ind i det gamle hospital fra midten af 1800-tallet og har forvandlet de klassiske bygninger til et moderne centrum for undervisning og forskning inden for sundheds- og samfundsvidenskaberne. Center for Sundhed og Samfund huser dele af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Statens Institut for Folkesundhed, Institut for Sygdomsforebyggelse og Det Almenmedicinske Hus.

Center for Studenterindflydelse og Studiemiljø “Gi’ os lokaler, gi’ os lokaler, gi’ os lokaler, åh nu, åh ja”, lyder det i kor fra en mindre flok studerende fra CSS. Det er mandag, den 1. oktober 2007. Solen skinner, og omkring 70 studerende demonstrer på City Campus, fordi universitets sparekniv har skåret for dybt. Tekst Asger Martiny-Bruun // [email protected] Nysgerrige bliver budt velkommen i en midlertidig studentercafé under et stort banner med teksten Center for Studenterindflydelse og Studiemiljø. Her er et bord med kaffe, kager og flyers, og imens det improviserede kor synger endnu engang, er der tid til at læse flyeren, der udtrykker utilfredsheden med sætninger som: Øvelsestimer bortfalder! Mindre vejledning til de studerende! Færre kandidatkurser! Vi bliver flere studerende, men har mindre plads! 1500 psykologistuderende har ikke eget studenterareal! Ikke langt fra caféen står en instruktør i en stor frakke foran en hvid tavle, hvor hun er ved at undervise i social differentiering og kvalitativ metode. Tavlen svajer let, og de studerende forsøger at fange kvindens ord, inden de blæser væk. De sidder der, fordi der mangler lokaler til at undervise

i. Eksempelvis må sociologistuderende på første år gå til statistikundervisning fredag fra kl. 16-19. Inde bag bygning 34’s glasfacader er den officielle åbning af CSS i gang. Prins Joachim gik forbi de aktionerende studerende uden at skænke dem et blik og sidder nu i auditoriet sammen med andre indbudte gæster. Da de efter en times tid strømmer ud i foyeren for at drikke champagne og spise pindemadder, er undervisningen stadig i gang udenfor. Et par stykker har hevet et banner ned fra muren og vandrer forbi glasruderne med det, som var det en rulletekst på et biograflærred.

ANMELDELSER Tekst Branislav Mihic // [email protected]

Steve Berry

BOG

The Alexandria Link Steve Berrys femte roman er hans anden om Cotton Malone; en tidligere agent for den amerikanske efterretningstjeneste. Den handler om det forsvundne bibliotek i Alexandria, som siges at have indeholdt nogle højst kontroversielle dokumenter, bl.a. en original udgave af Det Gamle Testamente. Læseren bliver ført rundt fra København og London via Lissabon og Wien til Mellemøsten i denne spændingsroman af højeste karat. En god bog til at tilbringe lidt fritid med.

Saybia

CD

Eyes on the Highway På Eyes on the Highway fortsætter Saybia stilen fra deres første to albums med stille og rolig rock, hvor det bliver meget nemt at drage paralleller med Coldplay. Søren Huss er stadig gruppens sangskriver, og det virker fint, hvis man er ude efter det yngre publikum. For de lidt mere erfarne er teksterne simpelthen for banale, og Huss’ skoleengelsk synes udtømt for ideer. Det virker som om, Saybia står stille i stedet for at udvikle sig. Og egentlig er det synd, for man føler, at de kan meget mere.

Zodiac

DVD

Jeg er en stor fan af David Fincher, som har instrueret to af mine yndlingsfilm, nemlig ”Se7en” og ”Fight Club”, og hans forsøg på at fortælle den autentiske historie om en seriemorder fra San Francisco lykkes også langt hen af vejen. Thrilleren er baseret på Robert Graysmiths bog ”Zodiac”, der bygger historien om en seriemorder, som terroriserede San Francisco igennem 60’erne og 70’erne og aldrig blev fanget. Filmen bærer dog netop præg af de mange uopklaringer, idet morderen aldrig bliver fundet og derfor mangler vi den sidste spænding, men ikke desto mindre er der tale om en god og interessant thriller.

26

corpusmagasin.dk

Die Hard 4.0

DVD

Sommerens bedste actionfilm - uden sammenligning! John McClane er tilbage, og hans alter ego, Bruce Willis, er i storform. Denne gang er der hackere på spil på den amerikanske østkyst, og deres plan er at nedbryde hele infrastrukturen i USA. De har lagt planer uden at tage hensyn til en strømer af den gamle skole, og selvom de har al mulig teknologi til deres disposition, besidder John McClane noget, som hackerne ikke har; mod og køligt overblik. Gang på gang viser den ultimative helt, at han er en hård nød at knække, og alderen virker ikke som en hindring for Bruce Willis, her 19 år efter den første Die Hard-film.

I T ’ S FA S H I O N , B A B Y At blotte eller ikke blotte? Dette er tilsyneladende ikke et spørgsmål, som hviler særlig mange mænd tungt på sinde. Hvor som helst og når som helst springer de danske mænds bukser uforvarent ned om benene på dem og efterlader ganske ofte vidnerne med et godt indblik i valget af undertøj. Boksershorts kr. 299 Mens Underwear, Illum

Customized genbrug Nogen gør det for bæredygtighedens skyld, andre for pengepungens. For langt de fleste er forbruget af genbrug et forsøg på at konstruere en unik identitet. Uanset årsagen er genbrugsmoden kommet for at blive, og flere nye forretninger viser, at genbrug kan være mondænt og ikke nødvendigvis udgøres af mølædte mamelukker. Besøg FISK, Folkekirkens Nødhjælp Sankt Peder Stræde 1

Post-Roskilde Efter at være blevet stormet af tusinder af unge synes butikkerne nu at have en beholdning af gummistøvler igen. Der må stilles spørgsmålstegn til, om det kun er den praktiske anvendelse, der fortsat driver det store salg. Det hører jo til en sjældenhed, at man ser nogen af de mange gummistøvleklædte kvinder hoppe hvinende gennem vandpytter i byen. Gummistøvler kr. 1.050 Guns and Gents

Tekst & foto Ascha Pedersen // [email protected]

28

corpusmagasin.dk

Naive danskere De fleste danskere er opdraget til at tro på kausaliteten mellem et regnfuldt sommervejr og fænomenet ’Indian Summer’. Kære naive dansker! Nej! Det er på tide at acceptere forholdene, som de er og ikke desperat kaste sig ud i Kongens Have, når blot et strejf af solskin bryder igennem skylaget. Med lidt forberedelse kan man derimod undgå at sidde tilbage med en våd fornemmelse.

Regnslag kr. 450 Nørgaard paa Strøget

DU ER KUN UNG ÉN GANG SPARBANK FREE ER EN SÆRLIG ORDNING TIL DIG MELLEM 18 OG 28 ÅR SPARBANK Free er værd at overveje, hvis du vil have en sjovere hverdag med lidt flere penge mellem hænderne. SPARBANK Free er en særlig ordning til unge mellem 18-28 år. Som SPARBANK Free-kunde kan du få et gratis Mastercard eller Visa/Dankort med 10.000 kroner i kassekredit. Eneste betingelse er, at du er tilmeldt vores NETbank og e-boks , og at du er kreditværdig. Du kan få mere at vide om SPARBANK Free på nettet eller i din lokale SPARBANK.

W W W. S P A R B A N K . D K

KLUM M EN

12 3

I HAVE A DREAM Tekst Christina Wix Wagner // [email protected] Så unge, så forventningsfulde, så fulde af ambitioner. Der er ikke grænser for, hvad vi skal opnå: Praktikophold hos internationale organisationer, på ambassader og hos konsulater. Længerevarende studieophold på anerkendte udenlandske universiteter. Tværfaglige sommerskoler. Deltagelse i diverse konferencer, foredrag og adskillige virksomhedsbesøg. Frivilligt arbejde. Engagement i studiepolitik. Meritoverførelser som tegn på alsidighed samt minimum to nøje udvalgte studiejob hos virksomheder med gode muligheder for networking og fremtidig ansættelse. Nå ja, og det hele gerne på 5 år. Sideløbende hermed bør man også finde sit livs kærlighed (i hvert fald for de næste 10 år) og den perfekte ejerlejlighed i centrum, som med tiden kan slås sammen med nabolejligheden. Første dag på uni og de nye håbefulde studerende sættes straks i gang med udfyldelsen af socialundersøgelsen – det famøse talmateriale om fremtidige Danmarks håb. Utallige vælger at sætte et fedt kryds i boksen om ophold i udlandet. Selvfølgelig skal man ud at læse! Det ser så godt ud på CV’et. Flere har allerede hele studieforløbet planlagt til punkt og prikke; topkarakterer i samtlige fag, adskillige tekniske metodefag, specialisering og bredde på samme tid, studieophold i udlandet samt udmærkelse i form af legater og prisopgaver – alting naturligvis på normeret tid. Det gælder bare om at komme i gang! Ja, det hele lyder så flot! Jeg mindes, at mange - især i den første tid på studiet - var imponerende gode til at berette højlydt og selvsikkert om deres mangfoldige ambitioner for fremtiden. Sikke en veludviklet karriereplan, de allerede kunne

30

corpusmagasin.dk

fremvise – og sikke et intenst forventningsog tidspres, må jeg tilføje! Skal man virkelig nå alt det her på fem år? Jeg skal vist til at revidere min opfattelse af det at studere. Det handler ikke længere primært om tilegnelse af viden. Nej, det handler om karrieren og fremtiden – de omkring 50 lyksalige år, som vi kan se frem til bag et mahogniskrivebord velplaceret på en justerbar kontorstol fra klokken 9 til 17 sharp, hvorefter vi styrter ud af døren for at hente lille Bertil Valdemar (eller hvilken mærkelig navnekombination moden nu tilsiger). Hvad har jeg så lært efter et par år i dette fremtidsmotiverede studiemiljø? At man ikke får topkarakterer, bare fordi man beretter højlydt om sine ambitioner om det. At de færreste klarer studiet på normeret tid, og at en del til trods for tidligere tilkendegivelser alligevel vælger Danmarks trygge studierammer til fordel for prestigefyldte studieophold i udlandet. Til gengæld har jeg også erfaret, at nogle bibeholder et dræbende kedeligt studiejob, som overhoved ikke har deres interesse og intet islæt af intellektuel udfordring – alene af den grund, at det ser godt ud på CV’et, idet arbejdspladsen trods alt er velrenommeret. At nogle vælger fag ud fra en ren karrieremæssig betragtning, til trods for at de skal dopes med fire liter kaffe og tre gratisaviser bare for at kunne holde sig vågen til én forelæsning! Hmm, jeg gad vide, om man ikke også synes, at de samme emner og metoder er dræbende kedelige ude på det store, stygge arbejdsmarked, hvis man allerede nu sidder klasket hen over bordet og desperat forsøger at udstråle bare en minimal grad af interesse til forelæsningerne. Det er bare en tanke herfra…

Hvad er det så, der nogen gange får alle de forgyldte ambitioner og drømme til at falme? Her er nogle bud fra min side: Det er ”den eneste ene”, der lige pludselig dukker op i skikkelse af en tiltrækkende medstuderende med talegaverne i orden, hvorefter hele miseren følger med fælles lejlighed, kvalitetstid og kompromiser. Det er studiejobbet, der lige pludselig er blevet til et fuldtidsjob, hvor der hives i os fra alle leder og kanter. Det er fagene, der er så tekniske og abstrakte, at eksamen begynder at være et halvårligt ritual, og det er vore egne mange forventninger og drømme, der er så høje og urealistiske, at vi reelt mister målet af syne.

Nu har jeg groft opridset en række træk ved os unge og ambitiøse universitetsløver og -løvinder, så nu er det vel på høje tid, at jeg udsætter mig selv for prøven, så I læsere, der følte jer ramte, ikke bare sidder tilbage og tænker: Hvem fanden er hende dér den uambitiøse, uromantiske sortseer? Jeg ved ikke, om jeg er en uddøende art eller ganske enkelt et enestående tilfælde, men jeg må tilstå, at jeg er den ambitiøse type, der desperat prøver at undgå at blive suget ind i hele karriereræset og bukke under for stereotype karriereidealer, hvilket til tider kan være ganske svært. Til slut vil jeg blot pointere, at ”I have a dream” har altid været et fantastisk, betagende budskab. Det er dog et budskab, som er endnu mere beundringsværdigt, når det kan og bliver realiseret! Jeg håber, at jeg med denne artikel har gjort mig fortjent til en eller anden journalistisk pris, som jeg kan kradse ned på mit CV. Over and out

KALENDER De Ulympiske Lege Hver torsdag kl. 19.00 På den lille café på Gråbrødretorv kan man hver torsdag dyste i alle de kendte spil som Mikado, Ludo, Kalaha mv. Skildpadden (Gråbrødretorv 13) www.skildpadden.dk Foto Miklos Szabo

and the angry inch

Beth Hart giver koncert landet over, og i København finder koncerten sted i Amager Bio. Den amerikanske sangerinde blev for alvor kendt i Danmark med udgivelsen af albummet ”Leave The Light On”.

Den 20. september 2007 til 10. november 2007 Oplev Anders W. Berthelsen i Danmarkspremieren på den prisvindende musical om rockgudinden Hedwig. Med dansk tekst af sangskriveren Kenneth Thordal.

Nørrebro Teater (Ravnsborggade 3) www.nbt.dk

Quiz-mandag Den første mandag i hver måned er der quiz-aften fra kl. 20.00 Quizzen foregår i hold på op til fire personer. Derefter er der normalt fem runder med 10 spørgsmål i hver. Spørgsmålene fordeler sig over mange forskellige videnskategorier, så alle kan være med. Det vindende hold får mindst 1000 kr. til deling. Hvis summen af deltagergebyr overskrider 1000 kr., kan præmien blive større. Studenterhuset (Købmagergade 5) www.studenterhuset.com

Koncert Den 27. oktober kl. 21

Hedwig

For at kunne flygte ud af Østtyskland gennemgår den unge mand Hansel en kønsskifteoperation. Men operationen går galt, og Hansel står tilbage med en ny identitet som kvinde og en ”angry inch” mellem benene. Han tager sin mors navn, og så er Hedwig født.

Beth Hart

Nu er hun klar med endnu et album med titlen “37 Days”. En titel, der refererer til at det tog hele 37 dage at færdiggøre indspilningen af albummet.

Mad Love Den 15. september til 9. december 2007 Den mexicanske kunstner Dr. Lakra tatoverede den lille dukke tilbage i 2005. Dukken kan nu sammen med en række andre kunstværker fra private samlinger opleves på Arkens udstilling ”Mad Love”. Udstillingen viser samtidskunst fra private samlinger med en god blanding af alt hvad, der rør sig i verdensdebatten. Arken (Ishøj) Entré 35 kr. (for studerende) www.arken.dk

Eventyrfest Den 27. oktober kl. 22 til 04

Amager Bio Entré 250 kr. + gebyr (i døren 275 kr.) www.amagerbio.dk www.skandinavian.dk

Indlæg til kalender Arrangementer kan optages i magasinets kalender samt på corpusmagasin.dk ved at indsende en beskrivelse af arrangementet samt dato, tidspunkt og arrangør til info@corpusmagasin. dk. Corpus forbeholder sig ret til at redigere, forkorte og udelade indsendte arrangementer. Deadline for næste nummer af Corpus er den 2. november, og magasinet udgives den 30. november.

Psykologistudiets festudvalg, også kaldet Frontallapperne, arrangerer en stor eventyrfest for alle de studerende. Café Kommunen Entré 40 kr. (husk studiekort) corpusmagasin.dk

31