Cambodia Opslag

  • October 2019
  • PDF

This document was uploaded by user and they confirmed that they have the permission to share it. If you are author or own the copyright of this book, please report to us by using this DMCA report form. Report DMCA


Overview

Download & View Cambodia Opslag as PDF for free.

More details

  • Words: 1,953
  • Pages: 1
Oplev Cambodia

15 dages rejse fra 19. februar til 4. marts 2008

Folketidendes Rejseklub arrangerer i samarbejde med DSB Rejsebureau i Nykøbing F. en spændende og anderledes rundrejse til Cambodia, som afsluttes i Thailand med 4 dages afslapning på et lækkert hotel.

I Phnom Penh står tiden stille Siden midten af 1400-tallet har Phnom Penh været Cambodias hovedstad. Phnom Penh betyder Penhs høj, og byen har fået sit navn fra et sagn, der fortæller, at kvinden Penh i 1300-tallet fandt fire Buddha-statuer i Mekong-floden. Phnom Penh har været regnet for den skønneste af de franskbyggede byer i Indokina – der omfatter Cambodia, Laos og Vietnam. Trods årtiers krise kan man stadig se, hvorfor byen har betaget de besøgende i århundreder. Typisk for den franske stil er Phnom Penh fuld af brede boulevarder og husene har gesimser, vinduer med skodder og franske altaner. Før Cambodia blev trukket ind i Vietnam-krigen i 1972 var det en af de smukkeste franskbyggede byer i Indokina. Krig, borgerkrig og almindeligt forfald har sat sit præg på byen. Her og der er forfaldet malerisk, men generelt står byen og venter på at blive restaureret. Der er ikke bygget meget nyt i Phnom Penh i mange, mange år, og det er som om tiden er gået i stå.

Man kan bruge mange timer på det store overdækkede marked eller langs bredderne på floderne Mekong, Bassac og Tonlé Sap. Templet Vat Phnom huser de fire Buddhastatuer som blev fundet i Mekongfloden er et must. Det samme er Kongepaladset med de guldbelagte tage og Sølvpagoden med 5000 tegl af sølv – samt en mandshøj Buddha af rent guld og belagt med 10.000 ædelstene. The Killing Fields Indtil 17. april 1975 var Tuol Svay Prey på 113. gade i Phnom Penh et fredeligt gymnasium. Men fra den dag og de næste fire år var det rammen om De Røde Khmerers berygtede torturcenter, Sikkerhedsfængsel 21 eller S21. Over 17.000 fanger blev tortureret i S21, og kun syv overlevede. Hver fange blev fotograferet, og de portrætter er nu sat op fra gulv til loft i det der i dag er museum for De Røde Khmerers forbrydelser.

Junglen åd Angkor Man er et andet menneske, når man har besøgt Angkor i det nordvestlige Cambodia. For Angkor er uden tvivl et af verdens mest forbløffende steder. Lige så storslået som den kinesiske mur og de egyptiske pyramider - og lige så svært at begribe. Når man går rundt blandt de storslåede bygninger, templer og monumenter i Angkor, spørger man konstant sig selv: Hvordan er dette blevet til?

Den kolossale bymur med sine fem porte omsluttede for cirka 1000 år siden verdens første milionby: Angkor Thom - “en storslået og blomstrende metropol”, som den kinesiske han-

delsudsending Chou Ta-kuan skrev i 1296, det første skriftlige vidnesbyrd om Angkor. Foran byporten står 108 kæmpestore stendæmoner og gudefigurer på broen over den 100 meter brede voldgrav, hvor sultne krokodiller engang svømmede rundt. Alle figurerne har fat i halen på to prægtige mangehovede slanger som udgør broens gelænder. Over byportens store elefantstødtænder stirrer fire enorme stenansigter fra hvert sit verdenshjørne ned på én fra 20 meters højde. De tilhører guden Avalokitesvara, og ingen har kunnet undgå at føle sig ydmyg, når man gik gennem Angkor Thoms porte.

centrum. For at komme hen til det formidable Angkor Vat-tempel skal man over en brostensbelagt bro med en frygtindgydende syvhovedet drage på hver side af den 190 meter brede voldgrav. Byggekongen hed Suryavarman II, regent fra 1112 til 1152. Angkor Vat var tænkt som et arkitektonisk mikrokosmos af den mytiske verden og en hyldest til hindu-guden Vishnu som Suryavarman blev identificeret med i sin egenskab af gudekonge. Senere blev det hans gravtempel.

Rejsens pris Pr. person i dobbeltværelse 21.995 kroner Tillæg for v/enkeltværelse 3.835 kroner I rejsens pris er følgende inkluderet: • Bus Lolland Falster - Katsrup t/r • Flybillet med SAS København – Bangkok t/r på økonomiklasse • Flybillet Bangkok - Phnom Penh og Siem Reap – Bangkok • Rundrejse i Cambodia med 2 næt- ter i Phnom Penh, 1 nat i Kompong Thom,1 nat i Battambang og 4 næt- ter i Siem Reap på 1. klasses hotel- ler • Morgenmad alle dage under rund- rejse, 5 frokoster og 5 middage • Alle udflugter og entreer som beskrevet • Internationale lufthavnsskatter og lokale cambodianske skatter • 3 overnatninger på Worabura Resort and Spa i Hua Hin • Dagværelse på Worabura Resort and Spa til kl. 18.00 på afrejse dagen • Morgenmad under opholdet i Hua Hin samt en afskeds middag • Visum til Cambodia • Lokal engelsktalende guide • Dansk rejseleder på hele rejsen • Klub FT Rejselederservice

Ikke inkluderet i prisen: • Afbestillingsforsikring i tilfælde af sygdom opstået før afrejse 855 kr. • Rejseforsikringer • Afrejse skat fra Bangkok (500 bath cirka 100 kroner). Betales kontant ved afrejse • Andet som ikke er nævnt i pro- grammet Rejsen gennemføres ved minimum 25 tilmeldte deltagere. Tilmelding: Tilmelding til denne rejse kan ske til Klub FT på telefon 23 46 20 00 lørdag og søndag mellem klokken 11 og 15. Herefter kan tilmelding ske mandage og tirsdage mellem klokken 19 og 20 på samme telefonnummer. VIGTIGT Til denne rejse skal vi have oplyst pasnummer samt have tilsendt en kopi af billedsiden i dit pas. Passet skal være gyldigt seks måneder efter udrejse fra Cambodia. Klub FT rabat Husk at have abonnementsnummeret klar ved tilmelding. Vi giver 150 kroner i rabat pr. person på denne rejse. Rabatten fratrækkes første abonnementsopkrævning efter rejsens gennemførelse. Hvornår det sker, afhænger af abonnementstype.

ET MENNESKESKABT MIRAKEL Tempelkomplekset Angkor Vat er områdets hovedattraktion. Det anses for at være et af de mest begavede og spektakulære bygningsværker mennesket nogen sinde har udtænkt og opført. Tempelbyen Angkor Vat er den største og mest kendte af de over 70 bygninger, der i det 9.-13. århundrede udgjorde khmer-rigets

Pris pr. person 21.995 kroner. Tillæg for enkeltværelse: 3.835 kroner. Klub FT rabat 150 kroner pr. person.

Dag til dag program

DAG 1 Tirsdag 19. februar: København - Bangkok Sidst på eftermiddagen kører bussen fra Nykøbing F. til Københavns Lufthavn. Her mødes selskabet med vores rejseleder. Klokken 22.45 flyver SAS til Bangkok. Undervejs serveres middag og morgenmad. DAG 2 Onsdag 20. februar: Bangkok – Phnom Penh Vi ankommer til Bangkok ank. Klokken 15.25, hvor vi skifter fly, og vi flyver videre til Phnom Penh med Bangkok Airways. Klokken 19.10 ankommer vi til Phnom Penh. Efter ankomst overstås visum- og toldformaliteterne, hvorefter vores bus holder klar for at køre os til vores hotel. Undervejs benytter vi lejligheden til at stifte det første bekendtskab med Cambodias hovedstad, hvor der bor 1,5 millioner mennesker. Byen er efterhånden ved at ligne andre storbyer med tætte beboelseskvarterer, lokale markeder og flotte butikker. DAG 3 Torsdag 21. februar: Phnom Penh Måltider: Morgenmad og middag Efter morgenmaden besøger vi museet for Folkedrabene og ”Killing Fields”, som er et vidnesbyrd om de massakre og tortureringer, der blev begået. Et område, hvor der er fundet en mængde massegrave. Om eftermiddagen

besøger vi National Museet, Silver Pagoden og undervejs det imponerende kongepalads, som blev bygget i begyndelsen af det 20. århundrede. Om aftenen bydes på velkomstmiddag i Foreign Correspondent Club. DAG 4 Fredag 22. februar: Phnom Peenh – Kompong Cham – Kompong Thom Måltider: Morgenmad - frokost - middag Morgenmad på hotellet. Vi forlader Phnom Penh for en enkelt nat. I bus begiver os til Kompong Cham (120 kilometer) en tidligere fransk handelsstation ved Mekong floden. Efter en tur i byens centrum fortsættes til Wat Nokor, en buddhistisk sandstens helligdom. På vejen til Kompong Thom (140 kilometer) gør vi stop ved Phnom Pros og Phnom Srei, to bakker, hvis navne oversættes som ”mandebakken” og ”kvindebakken” med hver sit tempel. 15 kilometer syd for Kompong Thom gør vi stop ved ”Phnom Santuk bjerget” og går de 980 trin til toppen, for her at se pagoden og nyde en fantastisk solnedgang over det smukke landskab. DAG 5 Lørdag 23. februars: Kompong Thom – Phnom Penh Måltider: Morgenmad og frokost Efter morgenmaden er der afgang til et ikke særligt ofte besøgt tempelkompleks ” Sambo

Prei Kuk”, som ligger 35 kilometer nord for Kompong Thom. Gemt i junglen ligger de 47 templer, som daterer sig til tiden før Angkor Wat og er bygget i tiden år 615 til 650. Vi returnerer til Kompong Thom for at spise frokost, hvorefter vi igen kører mod hovedstaden Phnom Penh. DAG 6 Søndag 24. februar: Phnom Penh – Battambang Måltider: Morgenmad, frokost og middag. Efter morgenmaden kører vi til Battambang. Om eftermiddagen skal vi besøge Phnom Sampoeu for at se mindesmærket i en hule for De Røde Khmers sejre. DAG 7 Mandag 25. februar: Battambang – Siem Reap Måltider: Morgenmad og frokost Efter morgenmaden forlader vi Battembang og fortsætter rejsen mod Siem Rep. Om eftermiddagen skal vi opleve et af turens absolutte højdepunkter, det eventyrlige Angkor Wat – Den gamle hovedstad i Khmer riget. DAG 8 Tirsdag 26. februar: Siem Reap Måltider: Morgenmad og middag Hele dagen tilbringes i Angkor Wat, hvor et af dagens højdepunkter er oplevelsen af Ta

Prohm Templet, som er omslynget af rødderne fra enorme figentræer og gigantiske slyngplanter. Dagen slutter med en imponerende solnedgang over Phnom Bakheng. DAG 9 Onsdag 27. februar: Siem Reap Måltider: Morgenmad og frokost Efter morgenmaden køres til Banteay Srei, som først for nyligt er åbnet for offentligheden, først genopdaget i 1914 og i modsætning til Angkors massive proportioner er dette mere intimt. Desuden besøger vi Banteay Samre. Om eftermiddagen skal vi udforske ”the Big Circuit”, som opfatter templerne Pre Rup, Eat Mebon, Neak Poan og Preah Khan. DAG 10 Torsdag 28. februar: Siem Reap Måltider: Morgenmad og afskedsmiddag. Vores sidste dag i Cambodia. Om formiddagen skal vi på en bådtur på Tonle Sap for at besøge de flydende landsbyer. Herefter besøger vi Siem Reaps marked og et silkemarked. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på vort hotel, hvor vi spiser afskedsmiddag på en lokal restaurant. DAG 11 Fredag 29. februar: Siem Reap – Bangkok – Hua Hin, Thailand Måltider: Morgenmad og velkomstmiddag

Efter morgenmaden er der afgang til lufthavnen og 10 dages spændende oplevelser er forbi. Vi flyver med Bangkok Airways til Bangkok. Her skiftes til bus for at køre 3 timer syd på til Hua Hin. Her afslutter vi rejsen med 4 dages afslapning på det firestjernede Hotel Worabura Resort and Spa så oplevelserne har mulighed for at sætte sig. DAG 12 Lørdag 01. marts: Hua Hin Måltider: Morgenmad Morgenmad. Hele dagen til afslapning, badning og eventuelt shopping. DAG 13 Søndag 02. marts: Hua Hin Måltider: Morgenmad og afskedsmiddag. Morgenmad og hele dagen til afslapning. Om aftenen bydes på en lækker afskeds barbecue buffet-dinner. DAG 14 Mandag 03. marts: Hua Hin – Bangkok Måltider: Morgenmad Morgenmad på hotellet. Dagen er kommet for hjemrejsen, men vi har hele dagen til de sidste indkøb. Vi har værelserne indtil klokken 18.00. Først på aftenen går det i bus til Bangkok lufthavnen, hvor vi flyver med Thai Airways til København.

DAG 15 Tirsdag 04. marts: Bangkok – København Bangkok afg. klokken 00.25 København ankomst klokken 06.15 Undervejs serveres måltider og drikkevarer. Efter ankomst holder bussen klar for den sidste del af rejsen tilbage til Lolland Falster.

Kort om Cambodia Befolkning: cirka 11 millioner Hovedstad: Phnom Penh Areal: 181.040 km2 Beliggenhed: Sydøstasien mellem Vietnam, Laos og Thailand Sprog: Khmer, mange taler dog et udmærket engelsk eller fransk Klima: Tropisk med stor regntid fra maj til november, den tørre sæson er fra december til april, små forskelle i temperaturen kan ske, men generelt varmt og høj luftfugtighed. Valuta: Cambodianske Riel El: 220V (ustabil forsyning) Tidsforskel: +5 timer i sommertid/ +6 timer i vintertid Visum: Der kræves visum for indrejse til Cambodia Pas: Skal være gyldigt mindst 6 mdr. efter udrejse fra Cambodia Vaccinationer: Anbefales – Tal med egen læge.

Related Documents

Cambodia Opslag
October 2019 16
Opslag
June 2020 6
Cambodia
December 2019 18
Cambodia
October 2019 19
Cambodia
December 2019 18
Cambodia
December 2019 18